NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2

Transkript

1 NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2

2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system Hypothalamus Gåsehud Kulderystelser Cerebellum (lillehjernen) Hjernestammen Medulla spinalis (rygmarven) Det somatiske nervesystem Det autonome nervesystem Det perifere nervesystem (PNS) Hjernenerverne Spinalnerverne

3 CNS Storhjernen, Cerebrum Lillehjernen, Cerebellum Mellemhjernen, Diencephalon Hjernebroen, Pons Den forlængede marv, Medulla oblongata Derudover: synsnerven (nervus opticus) og lugteknuden (Bulbus olfactorius) CNS strækker sig fra hjerneskallen til underkanten af den anden lændehvirvel.

4 CNS Hjernestammen:

5 CNS Neuronet: byggesten i nervesystemet Støtterceller: er nødvendigt for at NS kan overleve Gliaceller: findes i CNS Schwanske Celler: findes i PNS

6 Celledeling i CNS Kan neuronerne dele sig? Hippocampus hukommelses funktion Kan gliaceller dele sig? Det kan de godt. pga deres funktion.

7 Gliacelle Af græsk: lim De har mange andre funktioner end at være støtteceller CNS: 4 typer af gliaceller: Oligodendrocytter: producerer og vedligeholder myelinskederi CNS Astrocytter: omgiver blodkar og bl.a. har en rolle i vedligeholdelse af det indre ionmiljø i CNS Mikroglia: Kan fagocytere (spise celler) ligesom makrofager uden for CNS. Immunforsvaret har ikke adgang til CNS. Ependym: producerer cerebrospinalvæske PNS: Schwannske celler: producerer og vedligeholder myelinskederne Satellitceller: Regeneration af nervevæv.

8

9

10

11

12 Gliaceller andre funktioner Transport: Næringsstoffer til og affaldsstoffer fra nervesystemet Blodhjernebarrieren: Adskiler det cirkulerende blod fra cerebrospinalvlske i hjernet. Endotelceller i hjernens kapillærer er tætte og ikke fenestrerede (vindue: fenster) Gliaceller: Disses udløbere dækker mellemrummene.

13 Blodhjerne Barrieren

14 Blodhjerne Barrieren

15 Meninges (hjernehinderne)

16 Meninges Dura mater (latin: sej mor tough mother ) Arachnoid mater (spindelvæv) Pia mater (blød mor)

17 Subaraknoidalrum Mellem arachnoid og pia mater, og er fyldt med cerebrospinal væske. I kontakt med 4 hulrum, der kaldes hjernens ventrikler.

18 Patologi 3 typer blødninger der involverer meninges.

19 Cerebrospinalvæske Dannes i ventriklerne Løber i en kontinuerlig strøm til subaraknoidalrummet Ca. 0,3 liter pr. døgn Den er protein fattig

20 Hjernens ventrikler

21 Encephalon (hjernen) Den del af CNS der findes i kraniet. Hjemsted for tænkning, emotioner Den modtager og koordinerer signaler fra alle sanser og sender beskeder til musklerne.

22 Hjernen: inddeling I hvirveldyr: Hjernestammen (truncus encephali) Lillehjernen Mellemhjernen Storhjernen

23 Hjernen inddeling Hjernen kan desuden inddeles i: Grå substans: hjernebark og basalganglier Hvid substans

24

25

26

27 Hjernens lapper

28 afasi Nedsat evne til at anvende sproget (fra Græsk)

29 Hjernens hemisfærer Venstre: Sprog Videnskab Skriftsprog Logik Matematik Højre Musikopfattelse Kunstnerisk sans Dans Skulptur Fantasi

30 Det limbiske system Emotioner korttidshukommelse

31 Hypothalamus

32 egion Area Nucleus Function [7] Anterior Tuberal Posterior Medial Lateral Medial Lateral Medial Lateral Medial preoptic nucleus Supraoptic nucleus (SO) Paraventricular nucleus* (PV) Anterior hypothalamic nucleus (AH) Suprachiasmatic nucleus (SC) Lateral preoptic nucleus Lateral nucleus (LT) Part of supraoptic nucleus (SO) Dorsomedial hypothalamic nucleus(dm) Ventromedial nucleus (VM) Arcuate nucleus (AR) Lateral nucleus (LT) Lateral tuberal nuclei Mammillary nuclei (part of mammillary bodies) (MB) Posterior nucleus (PN) Lateral nucleus (LT) Regulates the release of gonadotropic hormones from the adenohypophysis Contains the sexually dimorphic nucleus, which releases GnRH, differential development between sexes is based upon in utero testosterone levels Vasopressin release thyrotropin-releasing hormone release corticotropin-releasing hormone release oxytocin release thermoregulation panting sweating thyrotropin inhibition Circadian rhythms thirst and hunger Blood Pressure Heart Rate GI stimulation satiety neuroendocrine control Growth hormone-releasing hormone (GHRH) feeding Dopamine thirst and hunger memory Increase blood pressure pupillary dilation shivering vasopressin release

33 Gåsehus

34 Kulderystelser Varmeproduktion vha skeletmuskulaturen

35 Cerebellum (lillehjernen)

36 Hjernestammen

37 Medulla Spinalis

38 Medulla spinalis

39

40

41 Det somatiske nervesystem Mennesket kan bevidst reagere på de indkommende sanseimpulser. Består af 3 dele: Spinale nerver: De periferiske nerver der kommunikerer sensoriske informationer til medulla spinalis (rygmarv) og motoriske informationer til muskulaturen. Kraniale nerver: nerve fibre der kommunikerer informationen videre til hjerne stammen. interneuroner

42 Somatisk N.S. Sanseimpulser der behandles af Gyrus Postcentralis: Smerte Berøring, tryk Smag Kulde, varme Muskelsansen Sanseimpulser der behandles i Cortex Cerebri Syn Hørelse lugt

43 Gyrus præ- og postcentralis

44 Somatisk N.S. Overkrydsning: Pyramidebanerne: fra Gyrus Præ. Til skeletmuskulaturen Overkrydsning sker i medulla oblongata Overskydsning for snesoriske baner: kan ske i medulla oblongata.

45 Det autonome NS Det autonome nervesystem Del af PNS der fungerer autonomt, dvs. uafhængigt. Bliver reguleret af reflekser der stammer fra receptorer fra viscera. Bliver opdelt i to: sympatikus og parasympatikus. Opdelingen fungerer modsat rettet: hver del aktiverer visse organer og hæmmer andre. Sympatikus: forbereder kroppen på energikrævende situationer (fight or flight response). Parasympatikus: normale situationer.

46 Autonome nervefibre De autonome nervefibre er motoriske fibre. Motoriske fibre: her to neuroner: 1. neuron: placeret i CNS (hjerne/rygmarv), hvis axon (præganglionær fiber) går ud af CNS og møder: 2. neuron: danner synapse med 1. neuron, og denne neuron (postganglionær fiber) fortsætter til organ.

47 Dobbelt innvervation Impulsledning gennem nerverne fra centralnervesystemet; dobbelt innervation (overføring til muskler af både viljesbestemte og ikkeviljesbestemte nerveimpulser, via både somatiske og sympatiske nerver).

48 Autonome neurotransmittere Præganglionær fiber: secernerer acetylcholin. De fleste organer modtager innervation fra både sympatikus og parasympatikus (modsat rettet effekt). Adrenergisk stimulation: adrenalin-stimuleret. Kolinerg stimulation: acetylcholin-stimuleret.

49 Sympatikus vs. parasympatikus Symp: Præganglionære neuroner: Rygmarvsegmenterne T1-L2 Prægangl.: korte Postgangl.: lange Neurotransmitter, postgangl: som hovedregel: noradrenalin Parasympatikus Præganglionære neuroner: Hjernestammen og rygmarvens sakraldel Prægangl.:meget lange Postgangl.: korte Neurotransmitter, postgangl.: Acetylcholin

50 A.N.S.

51 PNS I n. olfactorius (lugtenerven) II n. opticus (synsnerven) III n. oculomotorius (øjets store bevægenerve) IV n. trochlearis (øjets lille bevægenerve) V n. trigeminus (trillinge nerven) VI n. abducens VII n. facialis (ansigtsnerven) VIII n. vestibulo-cochlearis (ligevægt & hørenerve) IX n. glossopharyngeus X n. vagus (den vandrende nerve) XI n. accessorius XII n. hypoglossus

52 Kranienerve Sensoriske funktion Motoriske funktion 1. Olfactorius Lugtesans - 2. Opticus Syn - Øjendrejning opad, medialt og nedad. Løft 3. Oculomotorius - af øverste øjenlåg. Pupilkonstriktion 4. Trochlearis - Øjendrejning nedad-udad 5. Trigeminus Ansigt, hovedbund til vertex, mund- og næsekavitet, tungens forreste 2/3 (sensorisk), dura Tyggefunktion 6. Abducens - Øjendrejning lateralt 7. Facialis Smag på tungens forreste 2/3 Ansigtsmimik, tåre- og spytsekretion 8. Vestibulocochlear Hørelse, ligevægtsfunktion - is 9. Svælg, bløde gane, mellemøre, smag på Glossopharyngeu bageste 1/3 af tungen, spytsekretion s Musculus stylopharyngeus. 10. Vagus Øregang, smagsløg på tungeroden, torakale og abdominale viscera til og med flexura sin. Pharynxmuskler, bløde gane, larynx, torakale og abdominale viscera 11. Accessorius - Hoveddrejning, skulderløft 12. Hypoglossus - Tunge

53 PNS

54 PNS

55 Spinalnerverne Medulla spinalis er inddelt i 31 segmenter (skiver) Fra segmenterne afgår Spinale nerver Forbinder medulla spinallis med kroppen En spinalnerve dannes ved smårødder, fila radicularia, der forlader overfladen af rygmarven ud for spidsen af hhv. forhornet og baghornet og smelter sammen til en ventral rod og dorsal rod, som igen smelter sammen i selve spinalnerven

56 Spinalnerverne

57 Spinalnerverne

58 Spinalnerverne

59 Spinalnerverne I alt dannes der langs rygmarven 31 par spinalnerver på hver side. Man inddeler dem i: 8 par cervicale 12 par thorakale 5 par lumbale 5 par sakrale 1 par coccygeale

60 H-formet figur På tværsnit danner den grå substans en H-formet figur, hvis ben benævnes et forhorn og et baghorn. Forhornet afgiver motoriske tråde til spinalnervens forreste rod baghornet modtager sensitive tråde fra bageste rod. Den dorsale rod har en oval opsvulmning, spinalganglion, der indeholder nervecellelegemer.

61 Plexus Plexus Cervicalis: nerveforsyning til hals og nakke og mellemgulvet. N. phrenicus Plexus brachialis: skulder og arm. N. radialis, n. ulnaris, n. medianus Thorakalnerverne: ribbensmuskulaturen Plexus lumbalis: n. obturatorius, n. femoralis Plexus sacralis: n. ischiadicus n. tibialis, n. peroneus. N. pudendus

62