Hjernen og nervesystemet

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex cerebri)...2 Kerner (nuclei)/basalganglier...3 Mellemhjerne (diencephalon)...3 Hjernestammen (truncus encephali)...3 Rygmarv (medulla spinalis)...3 Lillehjernen (cerebellum)...3 Hjernehinder (meniges)...5 Subaraknoidealrummet...5 CSF (liquor cerebrospinalis)...5 PNS (systema nervosum periphericum, PNS)...5 Hjernenerver...5 Neuroanatomisk terminologi...7 Cellulære begreber...7 Anatomiske begreber...8

2 Nervesystem (systema nervosum) Samlet kompleks af nerveceller (neuroer) Perifere (systema nervosum periphericum, PNS) - udgøres af alle kroppens nervers ganglier Centrale (systema nervosum centrale, CNS) - igen opdelt i store områder til speciale opgaver CNS (systema nervosum centrale) kraniehulen og hvirvelkanalen omkringgivet af hhv hjernehinder (3 lag af bindevæv dannende hjernehinder (meniges) og rygmarvshinder Hjerne (diencephalon) og rygmarv (medulla spinalis) Storhjernen (telencephalon) Vægt: ca 1200 g Struktur: to halvdele (hemisfærer) udgør en kugle sulci og gyri 1 beskriver storhjernens folder (fx gyrus præ- og postcentralis, sulcus lateralis og sulcus centralis) Yderst: grå substans Resten domineres af hvid substans Hvid substans Marvskedebeklædte nervetråde Grå substans Yderst del af storehjerne Lag af nerveceller Hjernebarken (cortex cerebri) Det yderste af det grå substans Forbindelse mellem storhjerne og rygmarv Forbundet bagtil til lillehjerne Funktion: rummer vigtige centre fx for kredsløb og respiration, hals- og håndbevægelse samt hørelse og syn 1 sulcus = rille eller fure gyrus = konveksitet afgrænset af sulci/fingertyk hjernevinding

3 Kerner (nuclei)/basalganglier Afgrænset områder af grå substans (ofte opkaldt efter beliggenhed, udseende eller funktion) Mange nerveceller Dybt i hemisfærernes dybe dele Funktion: Betydelse for den motoriske funktion Mellemhjerne (diencephalon) Mellem de to hemisfærer og hjernestamme Inferiort: Hypothalamus (centre for sultfornemmelse, temperatur-regulation og stofskifte Lateralt: Thalamus (føleimpulser fra modsatte legemshalvdel omkobles og videresendes) Hjernestammen (truncus encephali) Øverst: hjernebro (pons) Midt: midthjerne (mesencephalon) Nederst: forlængede marv (medulla oblongata) Rygmarv (medulla spinalis) Mål og vægt: 45 cm og 30 g størstedelen af hvirvelkanal Fra C1-L2 Stuktur: Centralt: Grå substans Periferi: bundter af myeliniserede nervetråde, der fører sensitive impulser til hjernen (afferente baner) og motoriske impulser fra hjernen (efferente baner) ud til muskler Lillehjernen (cerebellum) Vægt: ca. 150 g tilhæftet på bagside af storhjernen bagved hjernestamme forbundet til truncus encephalis via 3 parret stilke af hvid substans Funktion: Centre for balance- og muskelkoordination

4 Hjernehinder (meniges) Yderste, hårde lag: dura mater Mellemst: arachnoidea mater Næst inderst: Subaraknoidealrummet Inderst, tyndeste lag: pia mater Subaraknoidealrummet væskefyldt rum på ml Mellem arachnoidea og pia mater Forsætter til S2 (længere end medulla spinalis (L2)) CSF (liquor cerebrospinalis) Cerebrospinalvæske Funktion: Beskyttende væskekappe om CNS Struktur: farveløs væske lignende blodplasma, men uden proteiner varierende dybde mindst over hjernens gyri dybest over sulci og andre fordybninger i hjerne gennemskæres af fint spind af bindevæv (derfor navnet), der forbinder arachnoidea med pia dybe steder heri kaldes for hjernens cisterner (de største findes mellem lillehjerne og bagsiden af medulla oblongata 2 gennemborer dura i sinus sagittalis, før de tømmer sig og ligger på indersiden af dura Hjerneventrikler Væskefyldt hulrum, forsætter som tyndt rør (diameter: 0.1 mm) Samlet kapacitet: ca. 15 ml Forbundet med CFS Forsætter ned i rygmarvens centrale afsnit (canalis centralis) PNS (systema nervosum periphericum, PNS) Hjernenerver 2 kendes som cisterna cerebello-medullaris eller cisterna magna andre eksempler: cisterna ambiens (omgiver midthjerne) og cisterna lumbalis (kaudalt for rygmarven, venerne drænende hjernebarken ligger her

5 12 par hjernenerver 31 par rygmarvsnerver (spinalnerver) 8 par halsnerver (cervikalnerver) 12 par brystnerver (torakalnerver) 5 par lændenerver (lumbalnerver) 5 par bækkennerver (sakralnerver) 1 par halenerve (coccygealnerver) Parasystematiske præganglionære nervetråde: III Oculomotorius VII Facialis X Vagus Nr. Nervus Olfactorii 2. Opticus 3. Oculomotorius 4. Trochlearis 5. Trigeminus 6. Abducens 7. Facialis 8. Vestibulocochlearis 9. Glossopharyngeus 10. Vagus 11. Accessorius 12. Hypoglossus 1. Lugtetråde fra næsehulens lugteområde 2. Syn 3. Bevægelse for fleste små muskler styrende øjeæble 4. Bevægelse for én muskel styrende øjeæble 5. Ansigtets vigtigste følenerve, muskler til tygning 6. Abduktion af øjeæble (lateral flytning) 7. Ansigtsmuskulatur (miniske muskulatur) 8. Balance og hørelse 9. Vigtigst for smag, motoriske + sensoriske tråde til tunge og svælg 10. Mest forsyning: motor./sensoriske tråde til hals, bug- og brysthule 11. Store halsmuskler (m. sternocleidomastoideus og m. trapezius) 12. Bevægelse af tungens muskler

6 Neuroanatomisk terminologi Cellulære begreber nervecelle (et neuron) til kommunikation med andre celler typisk centralt cellelegeme (soma) med en kerne (nucleus) og prominent endoplaskmatisk reticulum pga stor protein-produktion (nødvendig i nerveceller) 3 altid et axon, men antallet af dendritter varierer helt fra 0. soma = også cellens trofiske center neurit = cytoplasmatisk udløber fra et neuron (en dendrit eller et axon) axon cytoplasmatisk forlængelse af ensartet diameter leder nerveimpulser (aktionspotentialer: hurtige elektriske signaler som bevæger hen over celle-membranen forgrener sig typisk i det område ved enden kan også have sidegrene (kollaterale grene) tæt på somaet eller langs axonets forløb myelinskeder dannet af gliaceller 4 ofte mange-laget cellemembranfoldning omkring et axon gør, at aktionspotentialer udbreder sig hurtigere i axon 5 nervefiber = et axon samt eventuelle myelinskeder omkring dette dendrit cytoplasmatisk proces bredest ved udspringning på nervecellens soma og forgrener sig typisk gentagende gange giver cellen et større overfladeareal, så nervecellen kan modtage signaler fra mange andre nerveceller 6 synapse funktionel kemisk kontakt imellem to neuroners cytoplasmatisk processer (fx grene af et axon og en dendrit) eller mellem et axon og en celle der ikke er et neuron (fx muskelfiber). dannes typisk mellem axoner og dendritter, findes også mellem axoner og nervecellens soma eller mellem to axoner. 7 Neuro-transmittorer kan fremme (excitere) eller hæmme (inhibere) elektrisk aktivitet i den postsynaptiske nervecelle (excitatorisk eller inhibitorisk aktivitet) 8 bestemmes af: den kemiske transmitter substans og 3 Fra soma udspringer typisk en eller flere lange udløbere af cytoplasma. 4 Områder i nervesystem indeholdende mange myeliniserede axoner, fremtræder glinsende hvide og udgør hjernes hvide substans. 5 Myeliniserede axoner normalt tykkere og leder aktionspotentialer hurtigt (op til 100m/s) mens umyeliniserede axoner tit små og leder nerveimpulser langsomt (ned til 0.5 m/s) 6 Signalerne overføres i kontakter (synapser) dannet mellem axoner og dendritter. Fra den synaptiske kontakt sker der en elektrisk overledning af signalet fra dendritterne og videre til somaet. Dendritterne har betydning for at integrere denne aktivitet. 7 Når et aktionspotentiale depolariserer enden af axonet frigives en kemisk neuro-transmitter fra den præsynaptiske terminal (synapsens bouton ). Neurotransmitteren diffunderer over den synaptiske spalte og binder sig til receptorer på den postsynaptiske nervecelle modtagende signalet. 8 Nerveceller klassificeres derfor som excitatoriske eller inhibitoriske. Aktiviteten i den enkelte nervecelle påvirkes af summen af de excitatoriske og inhibitorisk synaptiske signaler sendt til dendritter, soma og axon.

7 typer af receptorer indlejret i postsynaptiske del af synapse 9 Receptorer bruges i to betydninger: cellulært niveau: protein molekyle reagerende på et kemisk signal (fx synaptisk neurotransmitter eller et hormon) lidt større skala: sanseorgan, stort (øjet) eller lille (som endegren af et axon i huden) Neuroglial eller glialceller celler i nervesystem, der ikke er neuroner. ca. 10 gange så mange gliaceller som neuroner. har mange vigtige funktioner: Schwann celler i PNS sørger for myelinisering af axoner i kroppens perifere nerver. Gliaceller i CNS omfatter astrocytter (støtte og homeostatiske funktioner), oligodendrocytter (myelindannende) og mikroglia (imunsystemet). Anatomiske begreber Grå substans nervevæv med mange nerveceller - store ansamlinger af nervecellelegemer vil fremtræde grå på et ufarvet præparat af hjernen dendritter, axoner og synapser findes også her En kerne (nucleus) afgrænset område af grå substans (ofte opkaldt efter beliggenhed, udseende eller funktion) Et ganglion samling af nerveceller i PNS: sensoriske ganglier tilknytter spinalrødderne og nogle af hjernenerverne, sympatiske, parasympatiske og enteriske ganglier, der innerverer glat og hjertemuskulaturen og sekretoriske celler. I CNS er der meget store kerner i hjernen kaldt basalganglierne ganglieceller = celler i øjets nethinde (retina), der sender deres axoner ind i synsnerven (nethinden og synsnerven er del af CNS) Hvid substans nervevæv i CNS overvejende bestående af myeliniserede axoner disse fibre organiseres anatomisk i strenge eller bundter (fasciculi), kapsler (capsulae), stilke (pedunculi) og bændler (lemnisci) sulcus = rille eller fure gyrus =konveksitet afgrænset af sulci sulci og gyri beskriver storhjernens folder (fx gyrus præ- og postcentralis, sulcus lateralis og sulcus centralis) fasciculus = mindre bundt af nervefibre, centralt eller perifert ofte tilknyttet bestemt funktion funiculus = større bund at nervefibre, beskriver hvid substans i rygmarven (fx funiculus anterior, lateralis og posterior) capsula = kapsel, en stor flad region af hvid substans (fx capsula interna) pedunculus = stilk eller bundt af hvide substans, der binder 2 store, forskellige dele af hjernen sammen (fx lillehjerne og hjernestammen) tractus (nervebane) tit meget langstrakt struktur med gennemløb i flere regioner i CNS består af population af axoner med samme oprindelse og bestemmelsessted, tit navn til nerveban (fx tractus spinothalamicus) 9 I den enkelte nervecelle udskiller alle axonets synapser de samme kemiske substanser.

8 består af axoner fra nerveceller i rygmarven samt sender axoner gennem rygmarven og hjernestammen til thalamus Et trofisk center ofte betegnelse for det sted, hvor nervecellelegemerne (soma), der danner en nervebane eller perifer nerve's placering udspringsstedet for axonerne i nervebane rod (radix) bundt af axoner med tilhørende støtte celler/bindevæv krydsende det subarachnoidale rum. posterior (sensorisk) og en radix anterior (motorisk) løbende sammen og danner en spinal nerve 10 nerve (nervus) bundt af axoner, med tilhørende støtte celler og bindevæv lige uden for CNS opticus (synsnerve) = udvækst af hjernen forkert navn ramus gren af en nerve. rami communicantes: Axoner mellem de spinale nerver og sympatiske autonome ganglier i grænsestrengen (truncus sympatheticus) system eller vej en eller flere grupper af sammenhængende neuroner med bestemt funktion (fx visuel vej med signaler fra øjets nethinde til hjernebarken, sammensat af flere forskellige kerner og baner) dermatomer = velafgrænsede afsnit af hud tilknyttet én nerverod Wernicke`s område = den bageste del af gyrus temporalis superior Forståelse af sprog sker i hos de fleste kun i venstre hjernehalvdel via forbindelser fra primære auditive og visuelle områder dertil Meyers løkke = thalamocorticale nervefibre, der forløber som en slynge ned i tindingelappen, der overfører signaler, der opstår i den nederste halvdel af retina. Det ciliære legeme = perifere væv i øjet, derbestår af den ciliære muskel og ciliære processer (a øjets linse) afferent = transport i retning af efferent = transport bort fra relative fx motoriske fibre i en nerve er efferente fra rygmarven, men afferente til musklerne rostralt = mod snude / næb caudalt = mod hale } Ved beskrivelse af niveauer af CNS Bemærk! Ved beskrivelse af cerebrum (cerebrale hemisfærer og diencephalon); Dorsalt = opad ventralt =nedad kontralateralt = den anden side ipsilateralt = samme side 10 Hjernenerve også har rødder, men disse er som regel benævnt som nerver