10. Mandag Nervesystemet del 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10. Mandag Nervesystemet del 1"

Transkript

1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis det ikke lige forstås ved første gennemlæsning Det er stof hvor i har bøger/noter som hjælp til eksamen.

2 Nervesystemet overordnet: Somatiske og viljestyrede Autonome og ubevidst Perifere nervesystem (PNS) Støtteceller: Schwanske celler Centralnervesystemet (CNS) Hjerne Rygmarven Støtteceller: oligodendrocytter

3 Nervecellens opbygning: En nervecelle er specialiseret i at udsende nerveimpulser ud langs cellen og dernæst videreføre impulsen til en tilstødende nervecelle eller f.eks. til en muskelcelle. Den består af en krop med små udløbere der kaldes dendritter og en lang udløber der kaldes et axon. Dette axon har i enden modsat krop flere forgreninger, der hver især kan videreføre impulsen. En nerve kan pirres til at udsende impulser; disse starter tæt ved kroppen, fordi andre nervecellers axon forgreninger overfører impulser til selve kroppen og dens dendritter. Det er således cellens krop og dendritter der modtager input fra andre celler og når disse andre celler har pirret tilstrækkeligt, vil cellen selv udsende en impuls ud langs axonet. Vi skal i dag se hvordan dette lader sig gøre. Ranvierske indsnøringer Perifer nerve

4 Nervesystemet er et komplekst netværk af neuroner = nerveceller: Der er over neuroner bare i hjernen! Et enkelt neuron kan stå i forbindelse med måske 1000 andre neuroner, via forbindelser til krop/dendritter og forbindelser som axonets forgreninger har til andre neuroner. Der er således en enorm trafik i menneskets neurale netværk. Flere neuroner påvirker 1 neuron 1 neuron påvirker flere neuroner

5 Men hvad er så fysiologien bag udbredelsen af nerveimpulser langs axonet? For at svare på det spørgsmål er vi nød til at se på funktionen af natrium kalium pumpen igen. + + Under forbrug af ATP pumpes 3 NA ioner ud af cellen og 2 K ind i cellen. Dette skaber en stor koncentrationsforskel over cellemembranen for disse ioner; koncentrationsforskelle er en forudsætning for diffusion af stoffer. Hvis der derfor åbnes nogle ion specifikke + + kanaler i cellemembranen, vil NA vandre ind i cellen ved diffusion og K vil vandre ud af cellen. Dette er groft sagt hvad der sker når en nerve udsender en impuls langs cellen. Det ser vi lidt nærmere på. Na/K - pumpen

6 Membranpotentialet spiller også en afgørende rolle for nerveimpulsen: Natrium/Kalium pumpen skaber altså forudsætningen for den "strøm" af ioner over membranen når en impuls udbredes langs axonet. Men det er faktisk membranpotentialet, der "bestemmer" hvornår en nerve "pirres" til at udbrede impulsen. Det skyldes at disse ion kanaler i membranen reagerer på ændringer i membranpotentialet, dvs. ion kanalerne er "spændingsafhængige". Membranpotentialet i hvile er nogenlunde konstant og kan måles med voltmeter og elektroder som vist på figuren. Hvilemembranpotentialet kan variere fra celletype til celletype. Voltmetermålingerne viser, at cellen er positiv udenfor cellen og negativ inde i cellen, hvilket giver en spændingsforskel over membranen. En nervecelle i hvile er altså "opladet" eller man siger polariseret; sålænge hvile spændingsforskellen ikke ændrer sig vil cellen ikke blive pirret til at starte en impuls. Men hvis spændingsforskellen over membranen bliver mindre i tilstrækkeligt omfang lokalt tæt på cellekroppen, vil cellen "gniste", dvs. de spændingsfølsomme ion kanaler åbnes og en impuls er startet, som vi nu skal forstå princippet bag. Polariseret membran Polariseret membran

7 Selve impulsudbredelsen: depolariseret membranområde (cellen er pirret lokalt typisk nær cellens krop, fordi den har modtaget input fra andre nerveceller) Det pirrede område gør naboområder mere positive, dvs. depolariserer naboområder. 2 nye depolariserede membranområder osv. osv. langs axonet depolariserer = mindsker spændingsforskellen over membran.

8 mv (membranpotentiale) 1 Her ses ændringer i membranpotentialet under en nerveimpuls Selve impulsudbredelsen 2 her ses hvad der sker for membranens gennemtrængelighed + + for Na og K under en impuls for en pirret nervecelle. + Først åbnes Na kanaler der depolariserer membranen yderligere (1). + Men Na kanaler lukker hurtigt igen, + + hvorefter K kanaler åbnes og K vandrer ud af cellen og genskaber oprindelige polarisering over membranen (2).

9 En nervecelle pirres til at udsende en impuls fordi:...at nervecellens krop og dendritter modtager input fra andre nerveceller, der bevirker at cellens inderside bliver mere positiv (depolarisering) nær kroppen (øverste figur). Hvis spændingsforskellen over membranen mindskes tilstrækkeligt som følge af disse input, vil impulsudbredelsen langs axonet starte. Spændingsafhængige natriumion kanaler vil åbne og natriumioner strømmer ind i cellen og gør cellens inderside endnu mere positiv. Men disse kanaler lukker hurtigt og nu åbner kaliumion kanaler, der bevirker at cellens indre mister positiv ladning, således at cellen vil vende tilbage til polariseret tilstand med positiv ydre og negativ indre. Imidlertid har den første indstrømning af positive natriumioner medført, at naboområde er blevet mere positiv på indersiden af membranen, hvilket så har pirret naboområde til også at åbne ion kanaler og historien gentager sig helt ud til axonets forgreninger, der støder op til andre celler. I sidste ende frigives et transmitterstof, der så er input til tilstødende nervecelle. En nervecelle kan også modtage input fra andre celler, der hæmmer impulsudbredelsen i cellen, fordi cellen bliver endnu mere polariseret (nederste figur).

10 Den motoriske endeplade:

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals 1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

FYSIOLOGI og IDRÆTSTEORI

FYSIOLOGI og IDRÆTSTEORI FYSIOLOGI og IDRÆTSTEORI Udarbejdet af: Christian Lang Jensen, 2.x Samarbejdende fag: Biologi (A) og Idræt (B) Gymnasium: Rosborg Gymnasium Afleveringsdato: 30. april 2008 Abstract Abstract This paper

Læs mere

nervesystemet. Nervesystemet Nervesystemet skal koordinere og styre kroppens forskellige organer i forhold til

nervesystemet. Nervesystemet Nervesystemet skal koordinere og styre kroppens forskellige organer i forhold til n 2l-årig kvinde blev ved 3-tiden H.n lørdag morgen l'orsøgt voldta- -.lget af to unge mænd da hun var på vei hjem fra diskotek. Kvinden kom gående ad Nørregade, her begyndte de to unge mænd at følge efter

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen Henrik Rindom RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer Sundhedsstyrelsen Rusmidlernes biologi Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri Layout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektor

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Michael Kristensen : Muskeltræthedens velbevarede hemmelighed Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk 16 A k

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer

Læs mere

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2 Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter

Læs mere

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom?

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end

Læs mere

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg KAPITEL 6 Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg 206 er en relativt ung gren inden for toksikologien, der beskæftiger sig med stoffer, som har skadelige effekter på menneskets nervesystem.

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Cellular Physiology. Asma Bashir, læge

Cellular Physiology. Asma Bashir, læge Cellular Physiology Asma Bashir, læge RESUME Grundlæggende nerve/muskel/celle fysiologi med særligt vægt på membranfysiologi og synaptiske mekanismer. 1. Homeostase Homeostase handler om organismens evne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

Glat muskulatur F16 : B: , ,

Glat muskulatur F16 : B: , , Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV Kropsterapeut og fagkoordinator Master i pædagogisk udvikling Det skal vi tale om Kropsterapi Destruktiv adfærd/positiv reformulering Kroppens reaktionsmønster Fælles

Læs mere

============================================================================

============================================================================ vævslære i arbejdsbog Indsendt af Phantomblot - 02. jul 2012 20:55 ja så er her et lille forsøg på at svare på opgaverne i arbejdsbogen håber jeg kan bruge det : ) Rettelse: Vævslære Indsendt af kjeldx

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Styrke. - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag

Styrke. - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag Styrke - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag Styrke - Mentaliteten, træningen og fysiologien bag Studieretningsprojekt i 3.g, 2008. Udarbejdet af: Christian Lang Jensen, 3.x. Samarbejdende fag:

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26 www.opirøg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver

Læs mere

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem. Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til

Læs mere

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Det generelle Overordnede formål: Kontakt: Inspiration: Inden besøget: At give en introduktion til vores hjerne og nervesystem, der skal vække interesse

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Det autonome nervesystem & hypothalamus Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis

Læs mere

Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø.

Cellemembranen er ikke stiv og fast, men en. tynd, flydende og smidig hinde, der adskiller cellens. indre fra det ydre miljø. bran, der er bygget ligesom cellemembranen. å figur 1.17 ses cellemembranens opbygning. et ses, at cellemembranen består af et dobbelt fedtlag indeholdende såkaldte fosfolipider. e består af to tynde haler,

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008

Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008 Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008 Sjælskontakt giver højere tænkning Tanker er af natur elektrisk magnetiske og de styrer vores celleaktivitet. Vores tanker

Læs mere

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

1.M. o M d o u d l u l e k e sa s m

1.M. o M d o u d l u l e k e sa s m 1.Modul eksamen Ro på venner! Hvis et folketingsvalg er demokratiets fest Så må eksamen være uddannelsessystemets fest! J Form Modul 1 eksamen er en individuel mundtlig eksamen. Placering Eksamen er placeret

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens 1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8

Læs mere

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Forløbsplan for Humanvidenskab

Forløbsplan for Humanvidenskab Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden

Læs mere

NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut.

NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut. Oktober 2001 NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut. HJERTETS ELEKTRISKE AKTIVITET Membranpotentialer Ligevægtspotentialer Pacemakerpotentialer Impulsudbredningen Elektrokardiografi

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Filippa Helene Hesselgaard Schwartz. Vejledere: Maja Susanne Olsen og Anders L. B. Møller. Opgave udleveret: 03/12/14

Filippa Helene Hesselgaard Schwartz. Vejledere: Maja Susanne Olsen og Anders L. B. Møller. Opgave udleveret: 03/12/14 2 Medicinsk cannabis Filippa H. H. Schwartz Lyngby TEC Bioteknologi og engelsk Vejledere: Maja Susanne Olsen & Anders L. B. Møller Opgave udleveret: 03.12.14 Afleveringsdato: 17.12.14 3 Abstract This paper

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Hvordan ser en tanke ud Af Merete Gundersen copyright 2008

Hvordan ser en tanke ud Af Merete Gundersen copyright 2008 Hvordan ser en tanke ud Af Merete Gundersen copyright 2008 Sjælkontakt giver højere tænkning En tanke er lys i en bestemt frekvens af lys, dette lys, alt efter den elektriske spænding i lyset, har en given

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Eksamen: Biologi B-niveau

Eksamen: Biologi B-niveau Eksamen: Biologi B-niveau Tirsdag den 12. juni og onsdag den 13. juni på Ikast-Brande Gymnasium Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Rikke Munk Zacho Elever: 19 Eksamensform: - Opgaven trækkes

Læs mere

Det første, du kommer til at mærke, er smertelindring. Du kommer også til at mærke øget varme i det behandlede område.

Det første, du kommer til at mærke, er smertelindring. Du kommer også til at mærke øget varme i det behandlede område. INSTRUKTION TENS-BÆRBAR INFORMATION Hvad sker der med musklerne, når jeg bruger TENS? TENS arbejder med svage, elektroniske impulser direkte mod muskelcellerne og får musklerne til at gå i en form for

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)

Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma) Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = Enkelte celler: 0.3 :m - 3 :m Største

Læs mere