En undersøgelse af mulighed for biavl i regionen Chuquisaca.

1 En undersøgelse af mulighed for biavl i regionen Chuquisaca. Ezio Pace. April- Man 2000. Forord Formålet med mit rejse var at: holde kurser og seminarer (først og fremmest) for PRODECOs folk om biavl. besøge TAEPO projektet, se på deres anvendelse af værksteder og undersøge muligheden for evt. fremstilling af redskaber for biavl. drøfte med Miguel en skrivelse vdr. Lineas de bases- Informes trimestrales- Los fondos comunitarios y los fondos de la Cooperativa- Informe anual- Comentarios a los planes de actividades) som Erik havde sendt til mig og som jeg skulle aflevere til Miguel. Jeg har undervist PRODECOs folk i El Villar, men det var kun tre personer ingen vist at jeg vil kom for at undervise dem. Jeg mødt desværre ikke ret mange mennesker der da Miguel, der har projektansvar, var for meget optaget af Andebølle folkets besøge. Jeg har besøgt TAEPO på vej til El Villar med Andebølles folk, derfor det har ikke været så meget tid at drøft det vi skulle. Det har ikke været muligt at drøft nogen som helst med Miguel fordi han var for optaget af Andebølle. Jeg har undersøgt muligheden for biavl i projektens område. Jeg har desuden undervist CIMES folk, biavler, club de Mujeres i Punilla og eleverne fra landbrugskolen i Sucre. Denne rapport er en generel undersøgelse af biavl mulighed i Bolivia i de områder hvor Dialogos projektet PRODECO operer. Rapporten er udarbejdet for PRODECOs projekt gruppe der ønsker at få oplysninger om biavl i deres område, Alcalá, El Villar, El Dorado i provinsen Tomina, i Chuquisaca Departement i Bolivia.. Jeg har dog besøgt også CIMES og TAEPO projekter og de er begge inddraget i mine overvejelser. P.g.a. urolighed der opstod i landet var jeg nød til at ændre min rejseplan, derfor var jeg ikke i Cochabamba som skulle have været mit første etape i Bolivia. Der regnet jeg med at kunne møde nogle etablerede biavlere for at få generelle informationer om biavl i landet. I rapporten er der ikke foretaget nogen økonomisk eksakt vurdering af en eventuel opstart af aktivitet i området. Indsamling af oplysninger er foretaget i perioden januar - marts i Danmark og 7-21 april 2000 i Bolivia. Metoden der er anvendt er deskresearch, rekvirering af materialer, etablering af kontakt personer ved opsøgende arbejde i Bolivia og konstatering på stadet. KONKLUSION Biavl kunne være et supplement både til sundhed og ernæring, samt et komplementær aktivitet for bønderne. TAEPO På vej til El Villar, besøgte jeg TAEPOs skole, desværre fik jeg ikke en ordentlig indsigt i deres virke fordi, endnu en gang, fyldte Andbøllefolkene for meget. Jeg fik dog drøftet både med snedkerlærer og med direktør muligheden om fremstilling af bistader på skolen. og det kunne de godt klar. I TAEPOs område vil biavl også være mulige med en produktion på 20-30 kg/å. PRODECO

Under mit besøg i PRODECOs projektområdet ( fra tirsdag d.11/4-14/4 ) har jeg talt med nogle folk i El Dorado og El Villar som var meget interesseret at start nogen biavl. I El Villar har jeg holdt et kursus, af to halvdags varighed for PRODECOs ansat agronom Ronald Villarroel, altmuligmand Jaime Palenque og en campesino. De deltog i både den teoretisk og i den praktiske del af kursus. Specielt Jaime og campesinoen, var interesseret at lære, agronomen var mere optaget af min manglende kendskab til castillano-idiomaet. Projektet havde anskaffet en bifamilie men man kunne desværre ikke kom videre, da de intet vist om biavl. Vi høstede 14-15 kg honning. Både i Alcalá, og i El Villar og specielt i El Dorado er størroere potentiale for biavl. Jeg skønnet at med rationel biavl kan der let opnås en årlige produktionen på 50-60 kg honning og det fik jeg bekræftet ved nogle biavlere der mødte jeg senere i Sucre, som havde deres bigård i PRODECOs område. I PRODECOs område vil der være den største produktion og den ville udmærke sig med (kostbare) speciel eukaliptus -, citrus-, akacie-, og andre honningtype. Produktionen vil være på 50-60 kg/å. CIMES Mandag den 17/4 var jeg med CIMES i Potollo, hvor de opfører et projekthus. Der talt vi med Yvay Arancibia, som er leder af Subcentral Canton Potollo, og andre mænd. De var hele sammen interesseret at nogen aktivitet kunne kom i gang der. Under mit ophold i Sucre mødt jeg ingeniør. agronom. Marcos Delgadillo Cueto, biavleren som havde solgt bierne til PRODECO. Han samlede nogle interesserede biavlere og landbrugsskolens elever og for dem holdt jeg et tre dagskursus ved Escuela Tecnica de Agronomia, fra den 18/4 til den-20/4, både formiddag og eftermiddag. I kursus var der også 4 deltager fra CIMES, et par lærer fra skolen og lederen af Club de Mujeres fra Punilla. Der var i alt en gennemsnit på 20 deltager i klassen. Hele var meget interesseret, eleverne fordi de kunne se en mulige fremtidsbeskæftigelse, CIMES folk en ny mulighed for deres projekt, og forkvinde fra Punilla en overlevelse aktivitet for deres samfund. Det var meget tilfredsstillende at se så meget interesse for ideen. Vi skulle afslut kursuset med stiftelsen af en Biavlerforening men det kun desværre ikke lad sig gøre fordi torsdag eftermiddag skolen var lukket P.g.a elevernes deltagelse i en demonstration hvor det var mødepligt, men de lovede at forsøge igen senere. CIMESs folk havde allerede talt om biavl indbyrdes og kunne allerede se nogle løsning og struktur mulighed fordi. da jeg, torsdag 20/4 om morgen kørt med Hugo til Punilla talt han allerede om etablering af skolebigård, organisation af biavlere, honning central, afregning af mindst pris på andelsselskabets maner osv. I Punilla holdt vi møde med den lokal Club de Mulljeres. Der var 16 kvinder og 2 mænd. Der diskuterede vi om biavlsmulighed, økonomiske fordel ved det, propolis brug som folkemedicin, bestøvning, omkostning, osv. Da CIMES området ligger betydelig højre op end PRODECOs, mit skøn er at der kan produceres omkrig 30 kg honning pr. år, måske mere, da det er en del eukalyptustræ og fyrskov i Punilla og 20-25 kg/å i Potollo. 2 MINE ANBEFALINGER Det er mulighed for biavl i samtlige de områder som jeg har besøgt og der har været / er biavl der. Honningpris er p.t. mellem 15 og 29 Bs/kg, afhængig af kvalitet og typen. Et bistade med en bisværm koster 500 Bs. Ved en honningproduktion på 25 kg/å og en gennemsnitpris på 22 Bs/kg vil den give en årlige indtægt på 550 Bs.

En arbejdsmand tjener i Sucre omkring 15-20 Bs/dg, en skolelærer 1200-1500 Bs/md, en gode håndværker 2000-3000 Bs/md. Dvs., at en mand der har 20 produktionsfamilier ( bistader ), og hver stad producer "kun" 25 Kg honning pr. år, har han en indtægt på 12.500 Bs/år ved en pris af 25 Bs/kg, med ca. 60 timers arbejde. Med det ville jeg konkluderer at: biavl som led i Dialogos projekterne og som selvstendigt projekt er anbefalingsværdige. Jeg kan desværre ikke tage stilling om sådan et projekt kan kører under det nuværende PRODECOs eller TAEPOs struktur da jeg ikke har nogle parametre for vurdere det, men jeg er sikker på at det kan lade sig gøre i CIMES regi. Biavl er et komplement både til sundhed og ernæring, samt et komplementær aktivitet for bønderne. 3

4 BESØGESRAPPORT april 2000 Efter en meget vanskelige planlægning af rejse det lykkes at bestille ( og få det bekræftet) et billet til Sucre og retur. Formålet med mit rejse var at: - holde kurser og seminarer (først og fremmest) for PRODECOs folk om biavl, da de havde anskaffet sig nogle bifamilier og ikke vidst hvad de skulle stille op med dem. - besøge TAEPO projektet, kigge på deres anvendelse af værksteder og undersøge muligheden for evt. fremstilling af redskaber for biavl. - drøft med Miguel en skrivelse vdr. Lineas de bases- Informes trimestrales- Los fondos comunitarios y los fondos de la Cooperativa- Informe anual- Comentarios a los planes de actividades) som Erik havde sendt til mig og som jeg skulle aflevere til Miguel. Jeg rejst som planlagt fra Århus fredag den 7. april. via Kbh., til Madrid. Da flyet efter 12 timers flyvning, ikke kunne lande i Buenos Aires p.g.a. tåge landede vi i Montevideo i Paraguay, der var vi en tre timer, og da vi var tilbage til Buenos Aires var mit fly til S. Cruz fløit, derfor via Assuncion i Uruguay nåede jeg lørdag eftermiddag S. Cruz. Derfra skul jeg videre til Cochabamba hvor jeg skulle mødes med German, men da jeg ikke havde haft nogen svar fra ham og da jeg hørt at i Cochabamba var der optøjer besluttede jeg mig for at flyve direkte til Sucre. Efter et par timers ventetid fløj jeg til Sucre (det var også det sidste fly der fløj, lufthavnen i S. Cruz var under besættelse i en uge). Fra lufthavnen med en taxa kørt jeg til PRODECOs adresse (Junin 817), men der var selvfølgelig ingen. Fra en telefonboks ringet jeg til det nr. som jeg havde med, men der var ingen det tå telefonen. Telefonbogen kunne eller ikke hjælp, da Miguel stå slet ikke der. Derfor indlogerede jeg mig ved Hostal Sucre, Bustillo no.113, som ligger i en parallel gade af Junin, i enden af torvet. Ved Internet-cafe der er nabo til PRODECOs kontor sendt jeg en e-mail til Miguel hvor jeg meddelt mit ankomst. Søndag morgen var jeg igen på Internet-cafe for at se om Miguel havde fået mit besked, med det var ingen svar, da jeg havde CIMES tlf. nummer og adresse ringet jeg til dem for at få Miguels nr.. Der fik jeg både hans og Hugos tlf. nummer og fik jeg også at vide at ved Hotel Londres boede folk fra Andbølle Ungdomshøjskole. Hos Miguel fik jeg at vide at han ikke var hjem. Jeg spadserer mig en tur til Hotel Londres. Der mødes jeg med Birger Larsen og nogle elever. Birger fortalt om deres tur til El Dorado og om deres oplevelse af blokader og oprør. De var de første som, tak være Miguels melding og karisma havde fået lov at komme igennem blokaden fra El Villar. De havde delt sig i to gruppe hvor den ene var i El Dorado med Miguel og den anden havde været i Potollo med CIMES og de var på den måde, under blokaden, blevet afskåret fra hinanden. Mens jeg var der ringede Miguel til Birger og da han meddelt at jeg var der sagde han at han vil hente mig på hotel mandag morgen kl. 9.00. Jeg var sammen med dem resten af eftermiddag og spist aftensmad i nærhed af deres hotel. På mit hotel så jeg i fjernsynet at præsidenten, den gamle diktator, havde indført " el estado de sitio" landet var under undtagelses tilstand for de næste 90 dg. det betyd at der var udgang forbudt fra kl. 23.00 til kl.6.00, det var forbudt at samles i større gruppe, man kunne rejse ud af sit område kun med politiets tilladelse, etc. etc., med andre ord de fleste af borgernes rettighed var ud af drift. Den var selvfølgelige ulovlige da den var ikke godkendt af parlamentet. Regeringen havde mistet kontrollen over situationen, mens det katolske kirke var gået på barrikaderne og ærkebiskoppen af Santa Cruz marcherede hånd i hånd med oprørene. Optøjer var startet i Cochabamba hvor regeringen ville lave en nye vandforsyningen. Der var blive dannet et selskab med amerikanske penge som skulle lave arbejdet og skulle i fremtiden styre vandforsyningen. Med et speciel lov, havde regering taget vandets rettigheder fra bøndernes og givet dem til det amerikanske selskab, men ikke nok med det skulle vandets pris også stige ( og den er dyr i forvejen). Da campesinos blev klar over det, lavede de

demonstrationer og regering viste sig hurtige magtesløs. Politiet udnyttede omgående situationen for at kræve en lønforhøjelse på 150%, men da de ikke må strejke sendte de deres hustru til demonstrationen og fik samme dag en løn stigning på 50%, nye udstyr, tre hundrede nye motorcykler, m.m. og et højtideligt løfte om at deres løn i fremtiden ville blive udbetalt punktligt hver måned. Tv-stationen P.A.T. ( PAT@ CEIBO.ENTELNET.BO ) med journalisten Carlos Mesa i spidsen gik direkte i kødet på regering og krævede dens afgang. Mandag d.10/4 tidlige om morgen sendt de et indslag om demonstrationen i Cochabamba hvor en civilklædt mand kommer ud af en gyd med en riffel gemt bag ryggen, og i dækning af en militærkæde skyd adskillige skud mod demonstranterne og dræbt to af dem. Optagelsen slutter med et zoom på mandens ansigt. Regnskabet for optøjeret var indtil videre 6 døde, 40 sårede og ca. 80 interneret i et eller andet stad i landet. kl.9 henter Miguel mig på hotel og sammen gå vi på PRODECOs kontor der møder jeg Mirta, sekretæren, og Jaime Palenque, altmuligmand for projektet. Jeg afleverer Eriks notater til Miguel (jeg har fået dem af Preben og jeg har haft gode tid til at studerer dem i flymaskinen) og siger til ham at vi skal gennemgå dem så hurtig som mulig og have dem med i vores planlægningen. Han læser dem men siger ingenting. Han er fuld optaget med at planlæge turen til El Dorado for den anden halvdel af Andebølle gruppen. Jeg forsøge ved flere lejlighed til at tale med ham om hvad har han tænkt sig at det skal ske. Men jeg få ingen svar. Ved et tiden sender han mig til middag på en restaurant med Mirta og jeg mødtes med ham igen kl.17 ved hotel Londres, hvor han skal mødes med Andebølles folk. Der få jeg at vide at jeg kan lige så godt tage med dem i El villar, fordi det ville ikke ske noget i Sucre mens han er væk, jeg minder ham at jeg ikke er der for at spille turist at jeg skal også besøge TAEPO skole. Det skal vi nok siger han vi kører forbi den i morgen formiddag. Mens vi var der blive der sagt at oprør havde taget nogle gidsler, og med det besluttede Birger at annullerer turen til Potossi. Endelig havde Miguel tid til mig, han skulle fylde brandstof i bilen og jeg kunne køre med. Der fortalte han at de havde bier i El Villar og at jeg skulle kigge på dem og undervise Jaime og agronomen Ronald Villarroel i biavl. Jeg havde skaffet en del materiale til undervisning. Fra den italiensk biavlere forbund, APITALIA, havde jeg fået en bog om biavl, en om biernes sygdom, en serie på 100 dias, en stor plakat til undervisning og to videoer på spansk, af tre timers varighed var der blevet sendt direkte til PRODECO fra Italien, desuden havde jeg også lånt 40 lysbilleder af den Dansk Biavler Forbund. Der over havde jeg købt nogle redskab her i Danmark som jeg havde med mig. Da de ikke havde nogen indsigt i biavl skulle jeg vise dem så meget jeg kunne nå, derfor skulle vi også bruge nogle kunstige tavler (bivoks tavl). Dem kunne vi købe i Sucre i den forretning hvor de havde købt bistade og bier. Der mødt jeg for først gang ingeniør agronom Marcos Delgadillo Cueto -Apiterapeuta., Apicula La Reinita, Centro De Eco Vida. Der kunne jeg tale med en biavlere der livet af det. Han solgt honning, propolis, pollen, sværmer og andre redskaber til biavl, desuden var han også terapeut. Han ville gerne være med til at få noget op at stå. Han spurgt om jeg vil holde nogle fordrage og praktiske øvelser for ham og nogle andre biavlere lørdag d.15/4 og søndag d. 16/4., hvor han vil stille bierne til rådighed, det sad jeg ja til. Derfra kører Miguel mig på hotel, jeg vil blive hentet kl.9.00 dagen efter. Tirsdag morgen kommer Miguel punktligt kl.9.00. Jeg skal blive ved med at bo på hotel derfor skal jeg reserverer et værelse til fredag, når vi kommer tilbage fra El Villar. Sammen tager vi til kontor og der bliv jeg parkeret på en stol og Miguel forsvinder sporløs. Mirta fortæller senere at så snart han kommer skal vi kør. Da Miguel er tilbage kl. 11.00 kører vi. Vi stopper ved TAEPOs skolen og der står både elever og lærerstable at vente på hos siden 9.30. Det er meget højtideligt, der holdes flere taler og eleverne spiller på deres karakteristiske instrumenter. Birger Larsen som betragtes som chef for den danske delegationen holder en takketale og lovet at hjælp med anskaf en bil til undervisning. Jeg, i Dialogos navn overrækker de måleinstrumenter som jeg har fået af min arbejdsgiver. Jeg havde fået tre, skolen fik to af dem mens den tredje gav jeg til PRODECO. Derefter var der rundvisning og frokost. Lige inden vi skulle videre talte jeg 5

med lærerne og direktøren om muligheden for at fremstille redskaber til biavl der på skolen, og de syntes at der var en god ide. Turen gik videre til Alcala hvor vi hilste på promotorer, derfra fortsatte vi til El Villar hvor vi ankom sent på aften og blev indlogeret i lokalet ved kirken. Onsdag d. 12/4 kl. 4.30 blev jeg vækket af konfirmander der skul i kirke for at repeterer deres katekismus. Morgen mad fik vi ved pigeskolen på torvet og senere er vi inviteret til den store skole hvor der er en del ceremonier da den 12 april er børnenes dag i Bolivia. Der var taler fra direktør, lærer og lærerinde, børn og andre og til sidst børneforestilling og musik (også Andebølle gav et nummer efter stort pres). Efter frokost tog vi til El Dorado på hesteryg.vi red igennem skoven og skranter, efter krydsning af el rio Ezero ankom vi til el Dorado dalen. Der var en anden klima men også flere myg. En promotora og to andre damer står for traktement, det var byfest fordi den dag brandmærker de deres dyr. Ingen vil gå til festen da de flest var for træt for det. Om natten blev jeg vækket af en gris som rodede i min bukser og min rygsæk, og da jeg råbt var det nok en 10-15 stk. der forsvandt i buskene.vi var der til middagstid hvor vi rid tilbage til El Villar. I El Villar undervist jeg i et par timer Jaime, en campesino og Ronald, bagefter så vi videoer om biavl på spansk. Dagen efter skul vi kigge på bier. Torsdag d. 13/4 kl. 4.30 spillet kirkeklokken og gentog det hver 1/2 time indtil kirkegængerne gik i processionen (Via Crucis). Jeg troede at de vil gå en tur omkring torvet, men da de gik op af bjerget fulgte jeg med af nysgerrighed, men der blev jeg fanget i mængden og kun jeg være tilbage efter 7-8 km. og 2 timers processionen. Kl. 8.00 var jeg ved PRODECOs kontor og efter en kort repetition af hvad vi skulle nu se, sammen med de andre gik vi straks til bierne. Det var en meget stærk familie som havde 20-25 kg honning. Den skulle vi høst og da familien var god besluttede jeg om at dele den, for at lave en aflægger. De hørt ikke blande de tammest bier men var nu eller ikke så slem. Mens vi arbejdede i bigården kunne man høre folk der råbte og skreg deromkring i landsbyen, lidt senere fik vi at vide, at mange af landsbyens folk var blev stukket af bierne. Mens vi var der kommer en dame hvis to kamphaner var blevet stukket ihjel af vores bier, men alligevel tog de det hele meget roligt. Alcala, El Villar og speciel El Dorado er områder som er specielt egnet for biavl. Klimaet vil uden tvivl tillade at man høster honning flere gang om året. Selv om vinter ville det kunne lade sig gøre fordi de har citrustræer som er nektariferer og blomstrer om vinteren. Mit skøn er at der kan høstes omkring 50-60 kg honning om år med en rationel biavl. Dvs. at en investering i biavl vil give en forrentning på 300%. Efter frokost kørt vi tilbage til Sucre hvor vi ankom kl. 21.00 på hotel. Lørdag den 15/4. Kl. 9.00 er jeg på kontor, da jeg tror at vi skal planlægge de kurser som jeg skal holde for biavlere i Sucre, men jeg få at vide at det ikke bliver til noget da Miguel og Mirta har travlt med at skrive en regning til Andebølle. Da jeg ikke kunne gøre noget der tog jeg tilbage til hotel og kl.12 hentede Miguel mig fordi Cimes holdt en fest for Andebølles folk som skulle rejse dagen efter. Han sagde desuden at han ikke kunne få fatte biavleren som jeg havde en aftale med. Til festen havde jeg en lange samtale med Hugo og hans folk ( Eduardo, Jose, Roberto) og de viste meget interesse for ideen om biavl. De spurt om jeg kun hold en seminar om det for deres folk og selvfølgelige sagde jeg ja til det. Da vi spurgt Miguel om hvornår det kunne ske, svarede han at jeg havde kun mandag fri, da jeg skulle holde kurser både tirsdag, onsdag og torsdag for PRODECOs folk. Derfor aftalt jeg at vi kunne mødes dagen efter. Miguel tog hjem med sin kone og jeg tog til byen med Kimes folk. Mandag 17/4. var jeg på kontor for at se om Miguel havde noget nyt for mig og 9.30 kørt han mig til Cimes. Efter en introduktion i Cimes arbejde og en rundvisning, da jeg havde helle dagen fri kort vi til Potollo for at se om det var mulighed for biavl der. Jose og Edmondo var med. I Potollo bygger de et nyt projekthus. Der talt vi med Jvay Arancibia som er leder for Subcentral Canton, og en del andre mænd. De var meget interesseret om at høre om biavl, det har været biavl før, men biavleren var ikke der mere. 6

Området er ikke så frodige som El Villar, men det er en del eukaliptus træ som blomster årets rund og langs floden er rimelige grøn med en del microflora som er både pollin og nektar derfor vurderer jeg at det kan let produceres omkring 20-25 kg honning om år. Tilbage til Sucre kl.19.00. Tirsdag 18/4. Jeg mødtes med Miguel på kontoret og han meddeler at vi skal mødes med ingeniør agronom biavleren Marco ved hans bolig og forretning Apicola la Reinita. Det vist sig, at Marcos har arrangeret noget ved la Escuela Tecnica de Agronomia. Miguel vender tilbage til kontor og vi kører til landbrugsskolen som ligger tæt ved lufthavnen. Efter have hilst på direktøren får vi tildelt et klasse lokale og selv om det var midt i eksamenstiden var der mange af eleverne som kom til mit foredrag. Cimes stillet op med 4 deltager og forkvinden for Kvinder club i Punilla. Der var også en del biavlere og lærere fra skolen. Det var konstant godt 20 deltager i de tre dage som jeg var der. Vi bliv enige om, at kursus skulle afvikles fra kl. 9.00-12.00 og fra kl. 14.00-18.00 i de kommende tre dage. Vi talt om bier, biavl, landbrug og biavl, redskaber og fremstilling af disse, økonomi og for de ikke skulle tro af det hele er idyl med bier, talte vi også om bisygdomme, de fleste blev overrasket over at bier kunne blive syg. Ved den økonomisk gennemgang at biavlsdrift vist det sig at med en høst på 25 kg honning pr.år. med den aktuelle pris på 15-29 Bs/kg kunne man amortiserer de omkostning man har for at købe en bifamilie med et komplet stad. Med 20 produktionsfamilie kunne man tjene 200 $ om måned ved en høst på 25 kg per familie, og det er faktisk mere end det en skolelærer tjener i Bolivia. En bonde der tager til S. Cruz for at arbejde ville tjene ca. 300$ om måneden, hvis han tager til Argentina vil han få 400$. Derfor de var enige med at konkluderer at man vil uden tvivl blive hjem og nøjes med de 200 $ som biavlen kan give. Vi talt også om nødvendighed at organiserer sig i en Biavler Forening og der var enighed om at stift forening skærtorsdag eftermiddag, vores sidst dag. Om morgenen skulle de se en video om biavl på spansk, derfor var min tilstedeværelse var ikke nødvendig og jeg kunne tager til Punilla, hvor en leder af Club de Mujeres havde inviteret mig for at hold et foredrag for klubben. Der ville Hugo kører mig til, Jose skulle kører med en dansk forfatter der skriver på en turist guide, til Potollo. Da vi ankom kl. 9.00 kom vores veninden imod os for at sige at det havde været en begravelse og derfor folk var stadigvæk ikke stået op, men det vil snart ske. Det er skik, at når der er en der dør, tilbereder man alle de retter som den stakkels har kunne lide godt mens han/hun levede, og ham der kun lide 14 retter, så for at få de hele ned skulle også skylles godt med spiritus og det, var grund til forsinkelsen. Vi kørt en lille tur i området og fandt en ung mand der havde byggede et stort drivhus med plastikfolie, men nu havde han ikke flere penge til at købe plante for. Hugo fortalt ham om biavl og om det møde som vi skulle snart hold med kvinderne. Der fra kørt vi tilbage til Punilla i Posta de salude. Der var mødt op 16 kvinder og to mand. Vi talt en times tid om biavl og de mulighed der ligger i det og de sagde at vi vil hører fra dem. Nu skul vi tilbage til Sucre fordi kl.14 skulle jeg være ved landbrugsskolen. Da vi ankom det var ingen mennesker tilstede, de var til demonstrationen mod regering fordi det var nogle studenter som var blive arresteret da de demonstreret mod universitetsrektor som havde taget af kassen, ansatte sin kone som docent uden at have nogle titel, hans søn var leder af et institut på universitetet uden at have kendskab til det o.s.v. Så røg stiftelsen af en biavler-forening og vi kørte til Marcos hus for at arbejde videre med bier der. Der gennemgik vi et bistade, vi høstede honning, propolis, og afmærkede dronningen i årets farve. Lektionen afsluttet kl.19.30 og dermed også mit kursus virksomhed i Bolivia. Det bliv aftalt at vi skulle mødes kl. 21.00 ved Cafe Monte Bianco (especialidad en Pasta y Pizzas Italianas) for at få et par øl. Da jeg ankom på hotel det var tv-avisen og præsidenten informeret, at "el estado de sitio" var ophævet og han undskyllet befolkning for at have anvendt sådan en metode for at få styr på situationen. Kommentatorerne på PAT-tv stationen og de fleste af aviser var ikke enige med myndigheder om det, tvært imod syntes de, at undtagelses tilstand, havde forværrede situationen. Torsdag morgen havde jeg læst i avisen, at i løbet af dagen vil myndighederne forsøge at fjerne en bisværm som var flyttet ind i Jesus statuens hoved, som befindes sig på en af de højder som Sucre er bygget på, og da jeg mødes med biavlerne på cafe spurt jeg om det var lykkes at fjerne sværmen. Der var faktisk nogle dræberbier, sidste år som havde de dræbt en franciskaner munk som havde forsøgt at jage dem ud af 7

jesuslegmet. Vi kun selvfølgelig tage der op for at bese stadet senere på aften. Højden var, i den nat, og dagen efter mål for pilgrimme som fortager sig en Via Crucis procession, som vil start fra Sucre kl.4.00. De andre skulle hjem, men Marcos syntes at jeg ikke skul gå klip af pilgrimsrejse til toppen af bjerget, derfor ved midnat kørt vi der. Ved bjergfoden parkerede han bilen og begyndt vi bestigning. det forgik i mørk på en grusvej fyldt af sten, der var de sædvanlige 15 stationer og folket kastede med sten mod stationerne. Da vi var gået et stykke tid kunne jeg mærke at min mave rumsterede og lidt efter havde jeg mavepine, som i løb af kort tid var forvekslet til en enorm trang til at søge et toilet. Derfor accelererede jeg min gang og Marcos kommenteret det med at det kun man godt se at jeg var fra et bjergrigt område. Jeg gik frem i det tempo op til toppen der var tre-firehundrede mennesker, men ingen toiletter. Efter en hurtige tur omkring statuen tog jeg vejen tilbage til byen af den korteste vej, uden sving, lige ned af bakken. Afstand op af, har nok været en 6-7 km., men det tå ikke ret mange minutter for at kom ned i byen igen. Jeg hoppede inde i bilen med det samme, men Marcos syntes ikke, at jeg skulle forlade byen før jeg havde se et panorama af Sucre by nat fra et andet stad og så kørte vi videre til en af berømtest belle vue. Derfra kørt han mig på hotel, men jeg havde holdt mig så længe at mit var ikke en trængsel mere. Jeg fik aldrig at vide om bierne er fjernet eller ej. Kl. var 2.30 og Miguel vil hente min kuffert kl.9.00 og Jose vil hent mig lidt senere fordi jeg har lovet at lave italiensk mad for dem. Langfredag 21/4. Miguel henter mine bagage og med Jose skal vi på marked for at handle. det er tradition at man spiser fisk og det skal vi selvfølgelige have. Som bekend har Bolivia mistet adgang til hav i et af de utallige krig som man har kæmpet mod Chile derfor i Sucre er der umulige at købe nogle havfisk, de har snakket i fjernsynet hele ugen om fiskepriser og hvor dyret er der i år at købe fisk til langfredag (det lignede snak om nytårstorsk her hjemme). Vi købt to store ferskvandsfisk som lignede aflang skal, og det var let nok. Lidt mere besværlige var for at købe hvid vin. Det er ikke ret mange stad hvor det kan købes der på campesinos marked og slet ikke når man forlanger at der skal være hvid vin, men til sidst fik vi det. Nu skulle vi kokkerere hjem ved Jose. Der skulle laves mad til 12-14 personer. vi forberedte både forret, hovedret, fisk, og dessert. Det største problem var da vi skul købe spagettier, p. g. af højde, tilsætnings stoffer, salt o.s.v. koger vand ved en temperatur på 65-70 0 C. Spagettierne bliv på størrelse med en lille finger og var de slet ikke kogt i midten. Jeg syntes at de ikke var egnet som menneske fød, de indfødt ment noget andet derfor blev de spist men vel behage som de resterende retter. Joses, Hugos, Miguels familie var med. Om eftermiddag kørt Miguel mig til lufthavnen, jeg skul rejse være der kl.17. Alle de andre mødt de også op i lufthaven for at vink mig farvel. Der skulle jeg videre til S. Cruz hvor Miguel havde reserveret et hotel værelse til mig. Hjemrejsen (4 dag) gik som planlagt. Jeg havde en overnatning i Madrid, og påskemandag eftermiddag var jeg hjem. PRODECO ( Proyecto de desarrollo comunitario en Chuquisaca )er en NGO (non government organisation) som Dialogos sammarbejder med siden 1994 i et projekt for egnensudvikling i Chucisaca departement. Området ligger 7-8 timers kørsel sydvest for Sucre, dog ligger El Dorado nogle timer på hesteryg fra El Villár. Området er meget kuperet med en beliggenhed mellem 1200-3300 m.o.h., med klimaet der varierer fra tempereret i Alcalá, til subtropisk i El Dorado. Flertal af befolkning er Quechua indianer og hører til landes oprindelige folk. De liver af subsistenslandsbrug og med en indkomst på under 70 $ pr. år, er blandt de fattigste i Bolivia. Gennemsnit ælder er under 50 år, med et børnedødelighed på mellem 10 og 30 %, hvor de overlevende 50% er underernærede. Projektet satser sine kræfter først og fremmest på uddannelse af sundhedspromotorer og inddragelse af den traditionel medicin i terapierne. 8

De vigtigst afgrøder er hvede, kartofler og majs, men der laves forsøge for at indfører proteinrige afgrøder i projekt område. Rindende vand, latriner og strøm findes kun i de større landsbyer. Kunstvanding er et de største problemer for landbrugerne. Projektets agronom rådgiver omkring dyrkning af traditionel afgrøder, proteinrige afgrøder og sædskifte. Promotorer gør deres indsats indenfor sundhed og ernæring. CIMES ( Centro Integral de Medicina Social) er den anden af NGO som Dialogos samarbejder med i Sucre. Projektet blev startet i 1992 af Hugo som er læge og José der veterinær, da bønderne flygtede i stor stil fra landet i byen, efter af El Niño havde tvunget dem væk fra deres landsbyer i bjerger hvor de havde oplevet tørke og sult. Minerne i Potosí var blevet lukket og det skabte massearbejdsløshed. Sucre talt den gang 60.000 indbygger mod de nuværende 250.000. Alle disse mennesker havde ikke nogen social og sundheds netværk. Det var grundet at Cimes oprettede polyambulatorier og et sygesikrings system hvor en familie kan blive forsikret for 50 Bs/å mens de studerende kan nøjes med 20 Bs/å. Da Hugo og José ønskede at udvide deres virke i Potollo området kun Dialogos hjælp med at søge bevilling hos DANIDA. TAEPO ( Projecto de Desarollo Comunitario), er et værkstedskole som har som mål at forbedre levevilkårene for unge på landet og motiverer dem for en længere skolegang. Projektet startede med indsamlede midler fra Færøerne, og kører nu med midler fra DANIDA under Dialogos aktiviteter. Skolen ligger i landsby Ckocis i departement Chuquisaca, lidt udenfor Sucre. Drenge har træ- og jernbearbejdning, motorlærer, og piger syning og vævning. Da den er en kostskole skal eleverne betale 30 Bs/md men mange betaler med naturalier, kartofler og andre afgrøder. Der er over 150 elever på skolen. 9