Esset For medarbejdere i Region Sjælland 3. årgang, September 2010 Firmaskovtur med stafet Jobbet forsvandt 6 Højt til himlen i Himmelev 10 Læger og kvalitet 12
Esset For medarbejdere i Region Sjælland 3. årgang, September 2010 Firmaskovtur med stafet Jobbet forsvandt 6 Højt til himlen i Himmelev 10 På Læger og kvalitet 12 forsiden: Chefkonsulent Bodil Vestergaard, Primær Sundhed 4 KORT NYT 6 NÅR VIRKELIGHEDEN BRASER SAMMEN 9 PILLE-BESPARELSER LÆS I DETTE NUMMER 9 NY PRIS FOR FORSKNING OG UDVIKLING 10 DET ER BARE FANTASTISK 12 LÆGERNE GIDER GODT KVALITETSARBEJDET 20 BRAND I PSYKIATRIEN I DIANALUND 20 EN INNOVATIV Ø-TUR 14 DHL STAFET 18 AKUTMODTAGELSE: PATIENTEN I FOKUS 21 VI VIL BLIVE SKARPERE TIL PATIENTKOMMUNIKATION 22 HVAD ER GOD KOMMUNIKATION MED EN PATIENT? 24 HAR VI ET FÆLLES VÆRDIGRUNDLAG? Esset Region Sjællands medarbejderblad Udgiver Region Sjælland Alléen 15, 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 2 ESSET - SEPTEMBER 2010 Redaktion Lene Stærbo, redaktør lstr@regionsjaelland.dk Vibeke Lyngse, ansvarshavende vl@regionsjaelland.dk Layout Karin Skovrød, grafisk designer ksa@regionsjaelland.dk Forsidefotograf Jan Djenner Oplag 12.000 eksemplarer Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Nordisk miljømærkning: 541 445
Hvorfor er vi til? I flok kan man en hel masse, som man ikke kan alene. Det var tydeligt ved DHLstafetten, som det også fremgår af reportagen i dette nummer af Esset. Igen i år var vi en stor flok, 900 kolleger, som havde fundet kampgejsten og løbeskoene frem. Vi gjorde det igen. Vi fik en formidabel aften med klar overvægt af blå Region Sjælland løbere på stierne, sved på panden og efterfølgende hygge i teltet. DHL-stafetten blev startskuddet til et projekt, der handler om at få skabt en fælles identitet for Region Sjælland. Allerede på vej ind i busserne og i vores telt blev de mange Region Sjælland-ansatte præsenteret for vores nye kampagne. Forskelligt materiale, der i ord og billeder fortæller vores kernehistorie om, hvad vi laver, hvilken service vi yder, og ikke mindst hvem vi er til for. Ved regionens dannelse tilbage i 2007 tog vi nogle kæmpe skridt i retning af fælles identitet og fodslag. Nu er tiden inde til at komme videre, men også til at sikre, at vi de næste år med store forandringer, fastholder en fælles og klar profil for Region Sjælland i forhold til omverdenen. Sloganet Vi er til for dig er med til at understrege karakteren af vores virksomhed og formålet med vores virke. Ja, man kunne sige hele vores eksistensberettigelse som offentlig virksomhed, der leverer services til borgerne. Samtidig er Vi er til for dig ledestjerne for, hvordan vi gerne vil have det med hinanden kollega til kollega, leder til medarbejder. I løbet af efteråret vil alle medarbejdere møde det nye slogan. Og få lejlighed til at se forskelligt materiale, der i ord og billeder fortæller vores kernehistorie, om hvad vi laver, hvilken service vi yder, og ikke mindst hvem vi er til for. Vi ser frem til den rejse, vi skal ud på sammen, før projektet kommer til at leve i organisationen. Den tur håber vi, I vil tage med på og støtte op om, for uden jer kommer det ikke til at lykkes. På direktionens vegne Jens Andersen Administrerende direktør Torben Anker Sørensen Jens Andersen Lars Onsberg Henriksen Per Bennetsen ESSET - XX 2010 3
KORT NYT 15 projekter for mennesker med længerevarende sygdomme skal gennemføres i Region Sjælland. Det største tiltag er en kronikerportal. Marie Bjerborg er projektleder. www.regionsjaelland.dk Årsberetning fra patientvejlederne Budget i balance Torsdag den 2. september indgik alle partier i Regionsrådet en aftale om budgettet for 2011. I budgetforslaget på 16,3 milliarder kroner er der indarbejdet besparelser i 2011 på i alt cirka 310 millioner kroner. Halvdelen af pengene blev aftalt i maj måned, hvor man blev enige om en reduktion på to procent over hele linjen. Nu er Regionsrådet blevet enige om at finde besparelser for yderligere 160 millioner kroner. Sygehusene skal sammenlagt spare 115 millioner kroner, hvor af 70 millioner kroner blev aftalt i maj. Lukningen af sygehuse i Kalundborg, Nakskov, Korsør og Fakse forventes at give en besparelse på 65 millioner kroner. 20 millioner kroner skal spares ved en omlægning af lægebiler til akutbiler, og 30 millioner skal hentes på indkøbskontoen. Oven i de aftalte besparelser forventes det, at der i 2011 kan spares yderligere 50 millioner kroner via rabataftaler med naboregionerne. Det er glædeligt, at vi har fået en aftale, der genopretter balancen i Region Sjællands økonomi, samtidig med at vi trods den økonomisk vanskelige situation også sikrer en udvikling i form af forbedringer og initiativer, siger regionsrådsformand Steen Bach Nielsen. Budgettet skal endeligt vedtages på Regionsrådets møde den 30. september. Damp er en dyr energiform. Meget energi går til spilde, når dampen transporteres i rør over lange afstande. Roskilde Sygehus gennemfører et projekt med decentral dampproduktion, hvor man kun producerer damp præcis de steder, hvor det er mest nødvendigt for eksempel i storkøkkenet og autoklavecentral. 12.134 gange blev Patientkontoret i Region Sjælland kontaktet i 2009. Det er patienter, pårørende, venner, sundhedsfagligt personale, praktiserende læger, speciallæger og kommunale sagsbehandlere, der kontakter Patientkontoret. Deres rapport, som også indeholder forskellige cases, kan læses på intranettet. 09 Borgertopmøde om klima Region Sjælland skal være vært ved et Borgertopmøde om klima, som finder sted lørdag den 30. oktober i Haslev. Her vil 200 mennesker mødes og diskutere med regionens politikere, hvad vi kan stille op med de miljøudfordringer, der er. Og hvilken rolle Region Sjælland kan spille for en positiv miljøudvikling i fremtiden. De svar, der indhøstes ved borgertopmødet, skal politikerne arbejde videre med i et efterfølgende symposium. 4 ESSET - SEPTEMBER 2010
Støtte til lederuddannelse Er du leder, og har du brug for uddannelse i ledelse? Så kan du nu få en del af deltagerbetalingen betalt. Master- og diplomuddannelser i offentlig ledelse tilbydes som fleksibelt tilrettelagte deltidsstudier af universiteter og professionshøjskoler. Igennem din leder og HR-afdeling kan der søges om støtte til deltagerbetaling til uddannelsestilbud, der er målrettet ledere i den offentlige sektor. Master- og diplomuddannelser er formelt kompetencegivende. Det betyder, at de kvalificerer dig på kandidat- og bachelorniveau. Uddannelserne er praksisrettede og kan sammensættes, så de opfylder dine individuelle behov. Der er flere oplysninger at hente på intranettet: http://intra.regionsjaelland.dk/lederuddannelse Koncern HR yder hjælp og vejledning til at finde den rigtige uddannelse og til ansøgning om økonomisk støtte. Du er velkommen til at henvende dig til Rikke Kragh Iversen eller Jacob Mazanti. KURSER I LEDERUDVIKLING EFTERÅR 2010 Hvem kan få tilskud fra Region Sjælland? KORT NYT Nu er det blevet nemmere for borgerne at finde ud af, om de kan søge tilskud til et projekt hos os. Siderne på hjemmesiden om tilskud er lavet om, og indholdet er nu bygget op i forhold til principperne for regionens store webprojekt: NetOp. Det samme er sket for områderne: Jordforurening, Råstoffer, International og Uddannelse. Siderne er blot et lille udsnit af det, som du kommer til at møde i forbindelse med webprojektet, hvor alle hjemmesidens sider samles på én portal med en ny struktur, et nyt design og med et indhold, der gør det meget nemmere for borgere at finde svar på det, de søger. Du kan se de nye sektioner på www.regionsjaelland.dk under Regionens Opgaver. Den samlede nye hjemmeside går endeligt i luften lige før sommerferien 2011, men du vil løbende kunne se forandringer på vores nuværende hjemmeside i perioden frem til den endelige udgivelse af portalen. Læs mere om projektet på intranettet http://intra.regionsjaelland.dk/netop 240 gange var akutlægehelikopteren i aktion i de første tre måneder i gennemsnit 2,6 indsatser om dagen. 212 gange blev der ydet akuthjælp på skadesteder, og 28 gange blev der flyttet patienter mellem sygehuse. Samarbejde over Storebælt Regjon Sjælland og Region Syddanmark har indgået en aftale, der blandt andet skal styrke samarbejdet om sygehusbehandling, forskning, forskerstillinger og uddannelse. ESSET - SEPTEMBER 2010 5
»Livet som arbejdsløs er ikke en mulighed i min situation. Jeg skal tjene penge «Fyringen har været en øjenåbner i mit liv, og gjort det klart, hvor mange kompetencer jeg i virkeligheden har med i rygsækken, fortæller Anja Sonn, som lige nu arbejder i et vikariat i Koncern HR. 6 ESSET - SEPTEMBER 2010
Hvordan kommer man videre, når man er blevet fyret? Anjas job som lægesekretær på et sygehus i Region Sjælland forsvandt. Her fortæller hun om noget af alt det, hun har været igennem for at genvinde fodfæstet både privat og på arbejdsmarkedet Tekst: Lene Stærbo Foto: Jacob Ditlev Når virkeligheden braser sammen At blive fyret er noget kun de, der har prøvet det på egen krop, rigtigt kan tale med om, mener Anja Sonn. Det betyder alting. Det betyder, at hele livsgrundlaget smuldrer under én, fortæller hun. Det får stor betydning i samværet med andre, for ens kolleger ved pludselig ikke rigtigt, hvordan de skal opføre sig. Om de tør snakke om det og se en i øjnene. Og selv bliver man følelsesmæssigt utilregnelig. Jeg var også meget gal ind imellem, konstaterer Anja og tilføjer, at der var ufatteligt mange følelser i spil. Jeg synes ikke, jeg kan byde mine børn at være ked af det konstant, så jeg har været meget bevidst om ikke at tvære min tristhed ud derhjemme. En kamp Anja opfatter det som en kamp, det hun har været igennem. Hun er glad for at være blevet fyret som led i en massefyring. Men når så mange bliver fyret eller omplaceret på én gang, giver det andre problemer. Jeg har aldrig tidligere oplevet at blive fyret. Tværtimod har jeg to gode uddannelser, farmakonom og lægesekretær, og synes altid jeg har været der, hvor de rigtigt spændende udfordringer var. Men når der pludselig bliver skåret så meget og fyret så mange mennesker, så møder man muren på arbejdsmarkedet. Nu er der pludselig 400 hk'ere som søger, hver gang der er en stilling. Derfor var Anja også rigtig glad, da hun hørte om Region Sjællands jobbank. Her får de medarbejdere, der er blevet opsagt, syv dage til at søge ledige stillinger før de slås op eksternt. Men heller ikke mødet med jobbanken gik helt let for Anja. Administrationen var ikke klar med alt det praktiske, da jeg blev sagt op i juni. Så HR-afdelingen bad mig have tålmodighed. I begyndelsen gik det meget godt med at komme på arbejde, selv om Anja var blevet fyret. Med tiden blev det vanskeligere, og til sidst måtte hun sygemelde sig. Min chef ringede og var meget bekymret for, om jeg nu lå hjemme under dynen eller var på vej til at hoppe i havnen. Men det handlede altså mere om, at jeg skulle få samlet mine egne ressourcer sammen >>> Hvad gør du, hvis du bliver sagt op? Tag imod tilbuddet om at blive optaget i jobbanken. Her får du adgang til alle ledige stillinger i Region Sjælland Deltag i regionens jobsøgningskursus. Her får du hjælp til at udarbejde ansøgning og cv Tag positivt imod råd fra ledere og kolleger - også selv om de umiddelbart lyder alternative eller lidt»skæve«. De kender dig og dine evner og ser måske noget, du ikke ser i situationen Tal om dine oplevelser på arbejdspladsen, i dit netværk og i familien Erkend at den økonomiske situation generelt i samfundet er meget presset og i øjeblikket medfører væsentlige afskedigelser i alle virksomheder ESSET - SEPTEMBER 2010 7
Konkurrence Tæl de grønne sparepærer i bladet og send svaret til Esset@regionsjaelland.dk Den heldige vinder vil få en usb-nøgle med indbygget schweitzerkniv. >>> og fokusere på den nye tilstand. Hver morgen blev løbeskoene spændt på. Livet som arbejdsløs er ikke en mulighed i min situation. Jeg skal tjene penge og derfor var der kun én vej og det var fremad, siger Anja. Der, hvor Anja blev opsagt fra, gav man afskedigede medarbejdere mulighed for at søge om tilskud til fem psykologtimer, hvis der var brug for det. Anja mente, at hun havde mere brug for en coach og arbejdspladsen accepterede at støtte fem coachtimer. I de samtaler blev hendes tilværelse pludseligt udfordret på en ny måde: Hvad er det egentlig du har lyst til, Anja? Hvad brænder du for, lød spørgsmålene, som Anja gik og arbejdede med. For mig var det fantastisk at få netop de kærlige spark fra et kompetent menneske, som samtidig kunne hjælpe mig med at overskue situationen og få udfordringerne brudt ned til overskuelige opgaver: Hvordan laver man et godt cv? Hvordan skriver man en god ansøgning? Hvor stort er mit netværk i virkeligheden? Og hvor er det egentlig jeg har min passion? Muren Tiden gik, Anja kom tilbage på den arbejdsplads, hvor hun var opsagt og forsøgte på livet løs at skaffe et nyt arbejde. Uden held. Der var ikke bare én mur, som i et maratonløb, men flere. Heller ikke i Region Sjællands jobbank var hun heldig. To gange oplevede hun at være røget ud af systemet. Det var godt nok frustrerende, fortæller Anja. Men en dag var der gevinst: Et fem måneders vikariat i Koncern-HR. Sådan endte den historie rigtigt godt. Lynhurtigt kom hun til samtale. Lynhurtigt faldt alt på plads. Og i dag er Anja utroligt glad for sin nye situation. Det lyder måske mærkeligt, men i virkeligheden er jeg nok i hvert fald en gang imellem taknemmelig for fyringen. Den har været en øjenåbner for nogle andre værdier i mit liv og gjort det klart, hvor mange kompetencer jeg i virkeligheden har med i rygsækken. Den slags tænker man ikke nødvendigvis så meget over i dagligdagen, hvor tingene bare kører derudaf. I praksis betyder vikariatet kun en måneds løn mere, end hvis Anja blot var blevet i sin opsagte stilling. Men det, at arbejde et sted, hvor man er glad for at være, betyder alting. Og det, at komme hurtigt og sikkert videre, når man først er blevet opsagt, må være regel nummer et. Det var for svært for mig at blive, da jeg vidste, at min stilling skulle nedlægges, siger Anja. Hun mener, at man har brug for at stå ved de mange følelser, der kommer i sving, som de gør ved en fyring. Det lyder måske mærkeligt for andre, men har man prøvet det selv, kan det altså være en temmelig omfattende krise, som det handler om at få bearbejdet på en god måde, konstaterer Anja. Sammen med din leder og øvrige kolleger skal I finde et niveau for at tale om situationen, så det virker naturligt for Jer alle Fortæl din kollega, der er opsagt, at han selv må give signal om, hvor meget han har behov for at tale om sin situation Hold dig ikke tilbage, hvis du har et godt råd eller et forslag til din kollega. Han har behov for hjælp til at komme videre i sit arbejdsliv Husk, at det ikke er dit ansvar, at din kollega er blevet opsagt. Medfølelse er OK skyldfølelse gør bare situationen vanskeligere Hvad gør du, når en kollega bliver sagt op? MED-Hovedudvalget har en særlig pulje til projekter på arbejdspladser, der står i store forandrings- og omstillingsprocesser. Måske kunne I søge den 8 ESSET - SEPTEMBER 2010
Pille besparelser Mere end 116.000 patienter i Region Sjælland bruger mindst seks forskellige lægemidler samtidig. Mange bruger endda væsentligt flere, viser en undersøgelse, som Region Sjælland har lavet i samarbejde med 17 praktiserende læger i regionen. Løsningen er it. Regionen er i fuld gang med at udvikle et it-system, der skal hjælpe lægerne med at opnå overblik over patientens forbrug og hjælpe med at klarlægge, hvilke lægemidler patienten kan undvære uden gener. Region Sjælland ansætter nu en medarbejder, der skal være med til at løse denne opgave. Det hører også med til billedet, at der er penge at spare ved at mindske multi-medicin-problemet, som i fagsproget kaldes polyfarmaci, fortæller Kirsten Schæfer. Det er vel at mærke ikke småpenge, vi taler om. Gennemsnitsprisen for en enkelt pille ligger på omkring fem kroner, så på årsbasis er det et trecifret antal millioner kroner, der kan spares uden at forringe behandlingen. Ny pris for forskning og udvikling Udvikling og forskning, der resulterer i gode patientforløb, skal belønnes. Sygehusledelsen i Sygehus Nord har indstiftet en ny pris, Nordstjernen. Vicedirektør Susanne Lønborg Friis siger: Sygehusledelsen ønsker med prisen at stimulere alle medarbejdere med en mellemlang, videregående uddannelse til i højere grad at forske i deres kliniske praksis. Prisen skal desuden profilere og synliggøre resultater, der har bidraget til udvikling af gode patientforløb. Nordstjernen vil blive uddelt på et tværfagligt symposium til november, hvor udviklings- og forskningsprojekter fra Sygehus Nord præsenteres og diskuteres. Symposiet har været gennemført to gange de sidste to år i auditoriet på Køge Sygehus, og der er rift om pladserne. Sidste frist for at søge prisen er 15. oktober 2010. KORT NYT Læs mere på intranettet Helikopter kan lande i Køge Som noget nyt har Region Sjællands akutlægehelikopter fået en asfalteret landingsplads tæt ved Akutafdelingen i Køge. Dermed kan alvorligt syge eller tilskadekomne patienter hurtigt komme ind på sygehuset uden at skulle ind i en ambulance først. Der vil løbende blive etableret helikopterlandingspladser på regionens øvrige akutsygehuse. På Slagelse Sygehus er der et energiprojekt i gang, hvor der udskiftes både større pumper og de vacuumpumper, som blandt andet bruges til»sug«for patienter. Lyset i parkeringskælderen i Regionshuset er blevet udskiftet. Fra almindelige lysstofrør er man gået over til LED-lysrør. De reducerer energiforbruget med 50 procent og har en levetid, der er fire til fem gange så lang. ESSET - SEPTEMBER 2010 9
Et tipi-formet båltelt, en gymnastiksal, som også kan lægge gulv til store arrangementer og værelser, som er tilpasset beboernes behov. Det er nogle af de forhold, som medarbejdere og brugere har fået i det nye Himmelev et behandlingssted for børn og unge, der netop er flyttet til Hvalsø Tekst: Lene Stærbo Foto: Gert Ellegaard Det er bare FANTASTISK 10 ESSET - SEPTEMBER 2010
Noget af det første man ser, når man ankommer til den sociale institution Himmelev, er et bed med store jordbærplanter, anlagt på et hjørne ved administrationsbygningen. Her er alle velkomne, føler man og særligt de mange autistiske børn, som har deres bolig og behandlingssted her. Forstander Kirsten Skaue bruger ordet FANTAS- TISK rigtig mange gange. Når hun skal fortælle, hvad der er det bedste ved de nye rammer, så er det to ting: Børnenes glæde og anderledes muligheder og udfoldelse. Og medarbejdernes store arbejde for at få tingene til at lykkes. Alle er flyttet med. Simpelthen samtlige! Det er meget, meget vigtigt og betyder særligt meget, fordi vi dermed bevarer alle de mange kompetencer, vi har opbygget i det højt specialiserede tilbud omkring børn med autisme. Himmelev indvies den 6. oktober, men allerede i juli flyttede beboere og personale ind. Filippa på seks år er lige flyttet ind på sit eget værelse. Værelserne er bygget op, så de ligger sammen i mindre grupper. På den måde har de børn med autisme, der bor her, tre områder, de kan udvikle sig i det helt private, det nære, og det større fællesskab. Himmelev i Hvalsø Himmelev beholder sit navn, også selv om det er flyttet til Hvalsø. Det skyldes, at Himmelev er en kendt og anerkendt institution. Og stifteren af det oprindelige Himmelev Børnehjem, Sofie Madsen, er på en måde flyttet med, idet vejen, som Himmelev ligger på, hedder Sofie Madsens vej. Sofie Madsen var egentligt uddannet syerske og barnepige, men havde en helt særlig lydhør indlevelse i de psykotiske børn, der blev behandlet i Himmelev. Vartegnet for Himmelev er et stort tipi-formet båltelt, hvor børn og voksne kan hygge sig på spejdermaner. Gymnastiksalen bliver et vigtigt samlingssted. Det lyse lokale kan bruges til mange forskellige formål. Og i modsætning til tidligere, skal børnene ikke transporteres i busser, for at nå aktiviteterne. ESSET - SEPTEMBER 2010 11
Tekst: Thomas Brodersen Tegning: Bob Katzenelson Lægerne gider godt kvalitetsarbejdet Man støder på mange forskellige udlægninger af lægers forhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Men hvad synes lægerne i Region Sjælland egentlig om det store kvalitetsarbejde, der er sat i gang? Det spørgsmål har Esset søgt et svar på. Vores søgen bragte os blandt andet til Næstved Sygehus, hvor ledende overlæge Kim Garde har det overordnede ansvar for kvalitetsarbejdet på anæstesiafdelingen. Med i sin bagage har han blandt andet erfaringer som riskmanager på Rigshospitalet. Fortællingen om den gode læge, er historien om en læge, der forsker og opfylder sit lægeløfte. Arbejdet med at sikre kvaliteten i det daglige arbejde, hvor kendt viden systematiseres, har ikke været i fokus. Den del har vi i høj grad overladt til sygeplejerskerne, fortæller han. Ifølge Kim Garde har kvalitetsarbejdet manglet faglig respekt i lægegruppen. Den tendens er i opbrud, selv om det kan være svært at overbevise en læge om, at det er fornuftigt at rette sig efter andres retningslinjer, forklarer Kim. Modkultur På Køge Sygehus sidder Lone Musaeus med hovedet begravet i kvalitet. Hun er specialeansvarlig overlæge på det intensive afsnit, og hendes efterår er skemalagt: Der skal skrives afdelingsspecifikke retningslinjer. Der, hvor Den Danske Kvalitetsmodel letter lægernes arbejde, tager vi den til os. De steder, hvor den bliver en byrde, er den svær at have med at gøre, forklarer Lone, som påpeger, at de fleste læger råber op, når de støder på knaster. Måske bliver kritikken ikke omsat til ændringer nu og her, men så bliver den taget med i overvejelserne næste gang. Jeg får mange input fra lægerne på afdelingen, og så går jeg videre med dem. Lone Musaeus har stiftet bekendtskab med akkrediteringssystemer i Region Hovedstaden. Her kunne der være problemer med lydhørheden over for lægernes konstruktive kritik, og det skabte i nogle tilfælde en modkultur. For eksempel dér, hvor kravene til dokumentation ikke var meningsfyldte. Lægerne vidste, at hvis de ikke krydsede rigtigt af, så fik de bare papirerne tilbage igen. Så der blev sat krydser, som ikke altid havde hold i virkeligheden. Procenterne for korrekt dokumentation var høje, men reelt ubrugelige, beretter Lone Musaeus. Kvalitetsarbejdet skal altså give mening. Ellers bliver der ført næring til den modkultur, der altid ligger på spring, når noget forandres. Lone Museaus»Kvalitetsarbejdet skal altså give mening. Ellers bliver der ført næring til den modkultur, der altid ligger på spring, når noget forandres«12 ESSET - SEPTEMBER 2010
»At sikre høj kvalitet er rugbrødsarbejde. At skabe udvikling er stadig forbeholdt ildsjælene«kim Garde Esset sætter fokus på arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel og forsøger at komme hele vejen rundt. I næste nummer kan du læse et interview med plejepersonalet. Patientsikkerhed For Kim Garde er nøgleordet patientsikkerhed, når lægerne skal engageres. Læger er optaget af, når noget er gået galt. Fremmødet er altid stort, når der er død (mortality) på dagsordenen. Derfor skal monitorering og patientsikkerhed integreres i kvalitetsarbejdet for at nå lægegruppen. Den Danske Kvalitetsmodel handler om kvalitetssikring, men også om kvalitetsudvikling. Før der kan udvikles, må sikringen nødvendigvis komme. At sikre høj kvalitet er rugbrødsarbejde. Hvis lægerne ikke kan se, hvad de får ud af det, bliver de skeptiske. At skabe udvikling er stadig forbeholdt ildsjælene, men når vi er nået lidt længere, tror jeg, det bliver anderledes, forklarer Kim Garde. Lone Musaeus nærer en lille bekymring for, at for meget sikring kan låse udviklingen. Jeg havde en patient, der længe lå i respirator. Hvis vi skulle følge nogle meget snævre og stive regler for udtrapning, havde vi aldrig fået ham ud. Det havde vi prøvet. Nu kunne vi søge andre muligheder, og det lykkedes faktisk at få ham ud af respiratoren ved hjælp af en alternativ metode, som ikke stod i retningslinjerne, fortæller hun. Pointen med den historie er, at retningslinjer kræver eftertanke. De skal følges, men indholdet skal løbende overvejes og vurderes. Vi må godt træde uden for en retningslinje, hvis vi kan argumentere for, hvorfor den ikke er fulgt, understreger Lone Musaeus. Styringsværktøj Den Danske Kvalitetsmodel er tidskrævende. Særligt i en tid, hvor økonomien dikterer besparelser og effektiviseringer. Men det skærpede fokus på kvalitet er nødvendig. Forestil dig at køre sygehusenes økonomi uden et værktøj til økonomistyring, udfordrer Kim Garde retorisk og fortsætter: Sådan har det jo været med kvalitetsarbejdet. Vi har manglet et styringsværktøj. Det har vi fået nu. Svaret er altså ja. Lægerne gider godt kvalitetsarbejdet, men indholdet skal give mening og tiltale deres faglighed. I sommeren og efteråret 2011 skal sygehusene og Psykiatrien akkrediteres. Det indebærer, at fagfolk med en særlig uddannelse skal vurdere, om vi lever op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel. Arbejdet med kvalitetsmodellen er i fuld gang. August og september har blandt andet budt på interne surveys, der giver svar på, hvor langt vi er nået. ESSET - SEPTEMBER 2010 13
René Lohmann, 24 Kontorassistent Har arbejdet på Roskilde Sygehus i 3 år Har tidligere løbet meget og været i god form. På det sidste er kurven dog dykket lidt. Thomas Jan Olsen, 31 Kontorassistent Har arbejdet på Roskilde Sygehus i 11 år Holdkaptajn. Løber meget og cykler hver dag. Bruno Miguel Metelo Ferreira, 23 Radiograf Kom til Danmark fra Portugal i 2010 for at arbejde på Roskilde Sygehus Dyrker en del sport blandt andet judo. Lars Kristoffersen, 38 Radiograf, lige nu på barsel Har arbejdet på Roskilde Sygehus i 7 år Er fast deltager på afdelingens løbehold og træner 2-3 gange om ugen. Sofie Boberg Holte, 37 Lægesekretær Har arbejdet på Roskilde Sygehus i 4 år Kom med på drengeholdet på et afbud Har trænet 2-3 gange om ugen i en måneds tid. Hold 23 vandt på charmen 1.000 kolleger fra Region Sjælland deltog i DHL-stafetten, hvor der er plads til både hurtigløberne, de mere sindige og til dem, der bare vil heppe og have en sjov oplevelse sammen Tekst: Kirsten Rosenberg Foto: Jan Djenner 14 ESSET - SEPTEMBER 2010
På bagsædet i bus nr. 1 sidder Sofie, Thomas, Lars, René og Bruno fra Billeddiagnostisk Afdeling på Roskilde Sygehus. Det er deres første DHL sammen. Sofie er DHL-debutant og meget spændt. Hun har lige fået opereret en visdomstand ud, så dagsformen er ikke optimal. Lars er holdets hurtigste mand. Han forventer at løbe de fem kilometer på 20-21 minutter, og det virker som om, han allerede i bussen forbereder sig mentalt på opgaven. Det er et løbehold med blandede forventninger til dagens udfordring. Dermed afspejler de meget godt DHL-løbet, som både er for hyggeløberne og de temmelig professionelle. Herreholdet der blev til mix Busturen fra Roskilde byder på en uventet sightseeing i den københavnske myldretidstrafik, så der er god tid til at studere kortet med løberuten. Du skal huske at spare nogle kræfter til den sidste del af ruten, lyder det fra Thomas, der prøver at forberede Sofie. Den sidste del af løberuten slanger sig ind i mellem de mange telte, hvor kolleger og andre tilskuere står på sidelinjen og hepper. I vover bare at heppe på mig, siger Sofie Hvis I hepper, så stopper jeg! Det er helt tydeligt, at hun gerne vil tage løbet i sit eget tempo, men drengene griner bare. Sofie er kommet med på et afbud, og dermed er herreholdet blevet til et mix-hold. Sofie må lægge ører til meget denne aften. Men hun ser ud til at føle sig godt underholdt. International hygge I den anden ende af bagsædet går snakken ivrigt på engelsk. Bruno er uddannet radiograf og kommer fra Portugal. Han har kun boet i Danmark i et halvt år og foretrækker engelsk, når der rigtig skal snakkes. Det generer ikke René, der også spås gode chancer i underholdningsbranchen. Bruno dyrker en del sport. René hævder, at også han tidligere har været i god form. Han har dog ikke fået trænet så meget til DHL, som han ville. Det er noget med en skade. Der er dog delte meninger om, at det er den reelle årsag. Hektisk start Lars, der er første løber på holdet, må begynde opvarmningen med det samme, da bussen langt om længe lander i Fælledparken. Der er mange praktiske ting, der skal klares, inden løbet går i gang. De blå Region Sjælland-trøjer skal på, og alle står og fumler med sikkerhedsnåle for at sætte holdnummeret fast på trøjen. Tiden er knap. >>> Humøret er højt, da bus nr. 1 fra Roskilde Sygehus sætter kurs mod Fælledparken i København. Bagest i bussen sad hold nummer 23. Der var 1.00o deltagere fra Region Sjælland til DHL-løbet fredag den 3. september. De kom i busser fra Sorø, Ringsted, Slagelse, Næstved, Nykøbing Falster, Køge, Roskilde og Holbæk. Administrerende direktør Jens Andersen bød velkommen til DHLløbets største telt og det bedste hold under mottoet: Sjov, sport og sammenhold. ESSET - SEPTEMBER 2010 15
Løbet starter om tre minutter, jeg løber nu, siger Lars, mens Essets fotograf ivrigt forsøger at få et billede af holdet i kassen. To minutter senere er Lars i fuld fart på vej til start. Nu er stafetten i gang. Hvor bliver Lars af? Mens Lars kæmper sig igennem sine fem kilometer, gør Bruno klar til at gå til startområdet. Han skal overtage depechen fra Lars. René går med for at vise vej. Thomas og Sofie bliver ved teltet og stiller sig ud til ruten for at heppe på Lars og give ham vand, når han kommer forbi på vej ind på den sidste kilometer. Lars lader vente på sig. René og Thomas har løbende mobilkontakt, men der er intet nyt. Hvor bliver Lars af? Er han mon blevet skadet, undrer Sofie sig, mens hun spejder efter løbere i den karakteristiske regionsblå farve. Pølser og kolde fadøl Men Lars er ikke skadet. Han tager ruten i god stil og kommer i mål efter mindre end 20 minutter. Det er holdets klart bedste tid. Bruno har også god fart på og holder tiden under 24 minutter. Resten af holdet klarer det lige omkring de 25 minutter. Undtagen Sofie, som er nødt til at gå en del på grund af sin tandoperation. Efter Trine Lyngby Petersen, Holbæk Sygehus, er gravid og nøjes derfor med at heppe. Det er et fedt arrangement og skønt at lave noget andet sammen, end det man plejer. Og dejligt at heppe på hinanden. Fredag den 3. september løb i alt 5.250 hold i Fælledparken, så der var mange mennesker at holde styr på i båsene. Den regionsblå farve var overalt. Kvalitetschef Lise Luke sørger for at alle er korrekt udstyret med løbetrøjer og en fornuftig madpakke med levebrød og spegepølse. 16 ESSET - SEPTEMBER 2010
Lars og Bruno deler to fadøl efter DHL-løbet. to en halv time er holdet atter samlet i teltet. Nu gælder det pølseboden og de kolde fadøl. Humøret er strålende. Hold 23 er godt tilfredse med deres præstation og kan nu gå i lag med den mere sociale del af arrangementet. Et sundt arrangement Klokken 22.3o blinker bussen ud og kører tilbage mod Roskilde Sygehus. Mange deltagere sidder stille og nyder varmen og roen. Enkelte falder næsten i søvn. Det har været en lang dag, men i bagerste del af bussen er der fest. Thomas sørger for musik, primært danske grand prix klassikere, og portugisiske Bruno får en lektion dansk kultur, da Peter Belli brager ud af mobilhøjttaleren med»holbæk Motorvej«. Han ser ud til at hygge sig i selskab med kollegerne. Og han er ikke den eneste. DHL har endnu engang vist sig at være et sundt arrangement. God motion og et hyggeligt socialt afbræk i en travl hverdag. Ud på aftenen kom der gang i pølsebaren. Der blev drukket mere end 1.500 flasker vand og en del kolde fadøl. Thomas Filtenborg, overlæge i Næstved, mener, at det gør noget godt ved afdelingen at deltage i denne slags arrangementer, hvor man i al venskabelighed får noget sjovt at snakke om: Hvor hurtigt løb jordemødrene, og slog de lægerne? Vi er til for dig, hedder Region Sjællands nye motto, som blev lanceret på diverse bannere, plakater, postkort og i en konkurrence. Næste nummer af Esset bliver et særnummer om»vi er til for dig«. ESSET - SEPTEMBER 2010 17
Tema: Akutmodtagelse i fremtiden Patienten i fokus Fremtidens akutte patient bliver indlagt på enestue i det nye akuthus. Kodeord for modtagelsen er samarbejde, effektivitet, høj hygiejne og gode transportveje. Der skal være rart for patienter og personale. It-teknologi og robottransport er tænkt ind Tekst: Lisa Westengaard Foto: Jan Djenner»Den overordnede vision for nybyggeri ved Slagelse Sygehus er det patientfokuserede sygehus, hvor den enkelte patient oplever et velplanlagt behandlingsforløb med færrest mulige flytninger, understøttet af gode og hensigtsmæssige fysiske rammer.«sådan lyder det i Region Sjællands ansøgning til Kvalitetsfonden, som udløste 300 millioner kroner til 1. fase af fremtidens akutsygehus i Slagelse. I 2013 kan Slagelse Sygehus åbne et akuthus på godt 10.000 m2 med en fælles akutmodtagelse med stor skadestue, 50 akutsenge, et hjerteafsnit med 20 senge og et intensivt afsnit med 15 senge. Bygges til samarbejde Byggeriet er en super chance for at få arkitekturen til at fremme den effektive modtagelse af alle typer akutte patienter. Heidi Kühl Pedersen, Niels Gadsbøll, Hanne Jakobsen, Peter Bytzer og Lone Dahl på vej til patienterne. Akutafdelinger udvider Akutafdelingerne på de kommende akutsygehuse er i fuld gang med at udvide, så de er klar til den nye sygehusstruktur. KØGE SYGEHUS (hvor billedet på denne side er fra): 450 nye kvadratmeter er netop taget i brug. HOLBÆK SYGEHUS: Første spadestik blev taget den 20. august. Her vil Akutafdelingen have over 18 ESSET - SEPTEMBER 2010
Vi skal have et tættere samarbejde mellem Akutafdelingen og specialerne om den akutte patient, så vi hurtigt undersøger alt, hvad der er nødvendigt, og giver patienten en plan. De fysiske rammer skal understøtte den nye måde at arbejde sammen på, siger ledende overlæge Connie Lærkholm Hansen fra Akutafdelingen. Det er et kæmpe plus for Slagelse Sygehus, hvor afdelingerne i dag ligger spredt over et stort område med bygninger fra flere tidsaldre. Det bliver en slags akut diagnosecenter, hvor vi får diagnostikken tættere på patienten med CTscanner og røntgen i selve akutmodtagelsen, siger lægefaglig vicedirektør Vagn Bach. Med én fælles indgang til sygehuset er det samtidig vigtigt, at de hårdt kvæstede ulykkesofre og patienter med småskader kommer hurtigt videre i hvert deres»spor«. Frem for at venteværelserne overfyldes. Effektivt og rart Kodeord for byggeriet er effektivitet, samarbejde, høj hygiejne og gode transportveje. Samtidig skal der være rart for patienter og personale. Det sker med udgangspunkt i ideerne om helbredende arkitektur med luft, dagslys og udsigt til grønne oaser i gårdhaver. Byggeriet skal være fleksibelt og forberedt til fremtidens teknologi. Fremtidens akutte patient har enestue, måske med egen computerskærm. Gangene er brede nok til selvkørende vogne, men det bliver nok ikke en realitet i første omgang. Centralt i et større sygehus Den nye akutmodtagelse forventes engang i fremtiden at ligge centralt placeret i et endnu større Slagelse Sygehus. Region Sjælland har ansøgt Kvalitetsfonden om yderligere investeringer på 1,2 milliarder kroner i Slagelse Sygehus. Vicedirektør Anders Wang Maarbjerg: Det er første skridt på vejen til et stort, stærkt akutsygehus i Slagelse. Vi håber, at vi også kan bygge blandt andet et mor/barn-hus og ny operationsafdeling samt yderligere sengehuse til erstatning for de gamle bygninger. Kort om byggeriet på Slagelse Sygehus Ny fælles akutmodtagelse, hjerteafsnit og intensivt afsnit på Slagelse Sygehus Pris: 300 millioner kroner til byggeri, inventar og apparatur (180 millioner fra Kvalitetsfonden, 120 millioner fra Region Sjælland) Byggestart: Medio 2011 Færdigt: Primo 2013 Kodeord for byggeriet Én indgang Hurtig vurdering, prioritering og visitering(triage), stablisering og plan Tæt samarbejde mellem specialerne Få flytninger og kort tid i sengen Rare omgivelser for patienter og personale Høj hygiejne og patientsikkerhed Fleksibilitet byggeriet kan tilpasses udviklingen God logistik og transport Forberedt til fremtidens teknologi God totaløkonomi Centralt i sygehuset ved fremtidig udvidelse 2.200 kvadratmeter til rådighed, når det er færdigt i slutningen af 2011. NYKØBING FALSTER SYGEHUS: Anden etape af byggeriet på 670 kvadratmeter er gået i gang. SLAGELSE SYGEHUS: En midlertidig akutafdeling med 28 senge åbner i november 2010. Nyt akuthus bygges 2011-2013. ESSET - SEPTEMBER 2010 19
Brand i Psykiatrien i Dianalund To afdelinger nedbrændte totalt i løbet af få timer tirsdag den 20. juli Kl. 14.27 blev der slået alarm. Allerede kl. 14.45 konstaterer brandfolkene, at afdelingen ikke stod til at redde. Ilden bredte sig via en glasgang til det gerontopsykiatriske afsnit G1, som brændte helt ned. Det gjorde også en bygning med fællesfaciliteter. Personalet ydede en hurtig og effektiv indsats, og fik evakueret alle 29 patienter fra de to afsnit. Ingen patienter kom noget til. To patienter undveg i forbindelse med branden, men begge blev senere på eftermiddagen fundet af politiet og ført tilbage til Psykiatrien. Foto: Anna Stærbo Ros for indsatsen og tilbud om krisehjælp Beredskabet fungerede som det skulle, og personalet og ledelserne har fået stor ros af politi og brandvæsen for deres fine indsats under de meget vanskelige omstændigheder, hvor branden udviklede sig meget hurtigt. I alt blev 13 personer sendt til skadestuerne i Køge, Holbæk og Slagelse til observation for lette røgskader. Alle patienter blev hurtigt genhuset. Foto: Povl Lund Nielsen En innovativ ø-tur Selv pauserne blev brugt til udvikling og netværksdannelse, da Regional Udvikling i juni inviterede en busfuld mennesker med på en økologisk og bæredygtig tur til Orø, som led i Innovationsåret 2010. Ventetiden ved færgen blev brugt til en såkaldt»grøn dilemma leg«, hvor deltagerne med benene skulle vælge, om de ville svare ja eller nej til forskellige miljødilemmaer. Nogle havde meget let ved at beslutte sig, mens andre oftede havnede med et ben på begge sider, altså både ja og nej. På Region Sjællands IT-Center i Ringsted anvendes udeluften til at køle de varmefølsomme maskiner. Udeluften er i lange perioder så kold, at den helt eller delvist, kan erstatte elforbrugende kompressorer. Derfor forventer man et væsentligt reduceret el-forbrug ved denne metode. 20 ESSET - SEPTEMBER 2010