Dansk A Højere forberedelseseksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2hf162-DANn/A-11082016 Torsdag den 11. august 2016 kl. 9.00-14.00
Indhold Side Opgaver... 3 Materiale til opgave 1 1. DR TV: Heavy Agger III ( )... 4 Materiale til opgave 2 2. H.C. Andersen: Den flyvende kuffert... 5 Materiale til opgave 3 3. Call me: Hvilken stemme giver du videre? Tal ordentligt, det koster ikke noget! ( )... 9 4. Jørn Lund: Både børn og deres forældre har godt af Tal ordentligt-kampagne.... 10 Materiale til opgave 4 5. Camilla Schwalbe: Hverken Skipper-mix, negerboller eller Hottentot-karrusellen er racisme... 12 NB: CD en: Vælg Åbn mappe for at vise filer > Index Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. Vejledning Vejledning specielt til dette opgavesæt Dette opgavesæt indeholder fire opgaver med tilhørende materiale. Opgaveformuleringerne og de trykte tekster findes i opgavehæftet. På cd en er opgaver og tekstmateriale anbragt sammen og nummereret på samme måde som i hæftet. Du skal besvare én af opgaverne Vælg selv en overskrift til din opgave. Kildeoplysninger Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne. Henvisninger til video- og lydklip Du kan henvise til dele af video- og lydklip fx ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter. 2
Opgaver Du skal besvare én af opgaverne 1-4. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Materialet i hæftet og på cd en forudsættes ikke kendt af dine læsere. 1 Skriv 2 Skriv 3 Skriv en analyserende artikel om Heavy Agger III (tekst 1 ) Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af Heavy Agger III, hvor du bl.a. karakteriserer måden at skildre miljøet på og brugen af de filmiske virkemidler, herunder fakta- og fiktionskoder. Giv en genremæssig perspektivering. I denne opgave kan du bruge materiale fra internettet. en analyserende artikel om Den flyvende kuffert. Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af eventyret Den flyvende kuffert (tekst 2), hvor du bl.a. undersøger genretræk og personskildring. Giv en perspektivering til fx genre, periode eller tema. I denne opgave kan du bruge materiale fra internettet. en introducerende artikel om samtalekultur. Som en central del af din artikel skal du karakterisere, hvordan videoen Hvilken stemme giver du videre? Tal ordentligt, det koster ikke noget! (tekst 3 ) behandler emnet samtalekultur. Du skal desuden inddrage andre eksempler på sprogbrug i samtaler. I din artikel skal du inddrage Både børn og deres forældre har godt af Tal ordentligt-kampagne (tekst 4). Som tillæg til din artikel skal du skrive en metatekst på ca. 300 ord om de formidlingsmæssige valg, du har truffet i artiklen; du kan bl.a. komme ind på dit valg af materiale, fokus, indhold og form, herunder virkemidler. I denne opgave skal du bruge materiale fra internettet. 4 Skriv en diskuterende artikel om holdninger til politisk korrekt sprogbrug. Som en del af din artikel skal du gøre rede for centrale synspunkter i Hverken Skipper-mix, negerboller eller Hottentot-karrusellen er racisme (tekst 5) og karakterisere måden, der argumenteres på. Diskuter synspunkterne, idet du inddrager andre perspektiver på debatten, som du finder på internettet. I denne opgave skal du bruge materiale fra internettet. 3
1. DR TV: Heavy Agger III Klip fra dokumentarudsendelsen Heavy Agger III. Klippet er fra udsendelsens start: 00:00-09:37. Dokumentarudsendelsen er sendt første gang på DR 19. december 2013 og er tilrettelagt af journalisten Anders Agger. Screendump fra Heavy Agger III. 4
5 10 15 20 25 30 35 2. H.C. Andersen: Den flyvende kuffert Teksten er første gang trykt i Eventyr, fortalte for Børn (1839). H.C. Andersen (1805-1875) er dansk forfatter. Der var engang en købmand, han var så rig, at han kunne brolægge 1 den hele gade og næsten et lille stræde til med sølvpenge; men det gjorde han ikke, han vidste anderledes at bruge sine penge, og gav han en skilling ud, fik han en daler igen; sådan en købmand var han og så døde han. Sønnen fik nu alle disse penge, og han levede lystigt, gik på maskerade 2 hver nat, gjorde papirsdrager af rigsdaler-sedler og slog smut hen over søen med guldpenge, i stedet for med en sten, så kunne pengene sagtens gå, og det gjorde de; til sidst ejede han ikke mere end fire skilling, og havde ingen andre klæder end et par tøfler og en gammel slåbrok. Nu brød hans venner sig ikke længere om ham, da de jo ikke kunne gå på gaden sammen, men en af dem, som var god, sendte ham en gammel kuffert og sagde: Pak ind! ja, det var nu meget godt, men han havde ikke noget at pakke ind, så satte han sig selv i kufferten. Det var en løjerlig 3 kuffert. Så snart man trykkede på låsen, kunne kufferten flyve; det gjorde den, vips fløj den med ham op igennem skorstenen, højt op over skyerne, længere og længere bort; det knagede i bunden, og han var så forskrækket, for at den skulle gå i stykker, for så havde han gjort en ganske artig volte! 4 Gudbevares! og så kom han til tyrkernes land. Kufferten skjulte han i skoven, under de visne blade og gik så ind til byen; det kunne han godt gøre, for hos tyrkerne gik jo alle ligesom han i slåbrok og tøfler. Så mødte han en amme 5 med et lille barn. Hør du tyrke-amme! sagde han, hvad er det for et stort slot her tæt ved byen, vinduerne sidder så højt! Der bor kongens datter! sagde hun, der er spået hende, at hun skal blive så ulykkelig over en kæreste, og derfor må der ingen komme til hende, uden kongen og dronningen er med! Tak! sagde købmandssønnen, og så gik han ud i skoven, satte sig i sin kuffert, fløj op på taget og krøb ind af vinduet til prinsessen. Hun lå i sofaen og sov; hun var så dejlig, at købmandssønnen måtte kysse hende; hun vågnede og blev ganske forskrækket, men han sagde, han var tyrkeguden, som var kommet ned igennem luften til hende, og det syntes hun godt om. Så sad de ved siden af hinanden, og han fortalte historier om hendes øjne: De var de dejligste, mørke søer, og tankerne svømmede der som havfruer; og han fortalte om hendes pande: Den var et snebjerg med de prægtigste sale og billeder, og han fortalte om storken, som bringer de søde små børn. Jo, det var nogle dejlige historier! så friede han til prinsessen, og hun sagde straks ja! Men De må komme her på lørdag, sagde hun, da er kongen og dronningen hos mig til tevand! de vil være meget stolte af, at jeg får tyrkeguden, men se til, 1 brolægge: lave vejbelægning med brosten 2 maskerade: udklædningsfest 3 løjerlig: mærkelig 4 en ganske artig volte (her): en ganske sjov bevægelse 5 en amme (her): en barnepige 5
40 45 50 55 60 65 70 75 De kan et rigtigt dejligt eventyr, for det holder mine forældre særdeles meget af; min moder vil have det moralsk og fornemt og min fader lystigt, så man kan le! Ja, jeg bringer ingen anden brudegave end et eventyr! sagde han, og så skiltes de, men prinsessen gav ham en sabel, der var besat med guldpenge, og den kunne han især bruge. Nu fløj han bort, købte sig en ny slåbrok og sad så ude i skoven og digtede på et eventyr, det skulle være færdigt til om lørdagen, og det er ikke så let endda. Så var han færdig, og så var det lørdag. Kongen, dronningen og hele hoffet ventede med tevand hos prinsessen. Han blev så nydeligt modtaget! Vil De så fortælle et eventyr! sagde dronningen, et, som er dybsindigt og belærende! Men som man dog kan le af! sagde kongen. Ja nok! sagde han og fortalte: Det må man nu høre godt efter. Der var engang et bundt svovlstikker 6, de var så overordentligt stolte på det, fordi de var af høj herkomst 7 ; deres stamtræ, det vil sige, det store fyrretræ, de hver var en lille pind af, havde været et stort gammelt træ i skoven. Svovlstikkerne lå nu på hylden mellem et fyrtøj 8 og en gammel jerngryde, og for dem fortalte de om deres ungdom. Ja, da vi var på den grønne gren! sagde de, da var vi rigtignok på en grøn gren! hver morgen og aften diamant-te, det var duggen, hele dagen havde vi solskin, når solen skinnede, og alle de små fugle måtte fortælle os historier. Vi kunne godt mærke, at vi også var rige, for løvtræerne de var kun klædt på om sommeren, men vor familie havde råd til grønne klæder både sommer og vinter. Men så kom brændehuggerne, det var den store revolution, og vor familie blev splittet ad; stamherren fik plads som stormast på et prægtigt skib, der kunne sejle verden rundt, dersom det ville, de andre grene kom andre steder, og vi har nu det hverv 9 at tænde lyset for den nedrige mængde 10 ; derfor er vi fornemme folk kommet her i køkkenet. Ja jeg har det nu på en anden måde! sagde jerngryden, som svovlstikkerne lå ved siden af. Lige fra jeg kom ud i verden er jeg skuret og kogt mange gange! jeg sørger for det solide og er egentlig talt den første her i huset. Min eneste glæde er, sådan efter bordet, at ligge ren og pæn på hylden og føre en fornuftig passiar 11 med kammeraterne; men når jeg undtager vandspanden, som engang imellem kommer ned i gården, så lever vi altid inden døre. Vort eneste nyhedsbud er torvekurven, men den snakker så uroligt om regeringen og folket; ja, forleden var der en gammel potte, som af forskrækkelse derover faldt ned og slog sig i stykker! den er frisksindet, skal jeg sige Dem! Nu snakker du for meget! sagde fyrtøjet, og stålet slog til flintestenen, så den gnistrede. Skulle vi nu ikke have en munter aften? Ja lad os tale om, hvem der er mest fornemme! sagde svovlstikkerne. 6 svovlstikker: tændstikker 7 af høj herkomst: af fin familie 8 fyrtøj: en slags lighter 9 hverv: opgave 10 den nedrige mængde: de fattige 11 passiar: samtale 6
80 85 90 95 100 105 110 115 Nej, jeg holder ikke af at tale om mig selv, sagde lerpotten, lad os få en aftenunderholdning! jeg vil begynde, jeg skal fortælle sådant noget, enhver har oplevet; det kan man så rart sætte sig ind i, og det er så fornøjeligt: Ved Østersøen ved de danske bøge! Det er en dejlig begyndelse! sagde alle tallerknerne, det bliver bestemt en historie, jeg kan lide! Ja, der tilbragte jeg min ungdom hos en stille familie; møblerne blev bonet 12, gulvet vasket, der kom rene gardiner hver fjortende dag! Hvor De dog fortæller interessant! sagde støvekosten. Man kan straks høre, at det er et fruentimmer 13, som fortæller; der går sådant noget renligt derigennem! Ja det føler man! sagde vandspanden, og så gjorde den af glæde et lille hop, så det sagde klask på gulvet. Og potten blev ved at fortælle, og enden var lige så god som begyndelsen. Alle tallerknerne de raslede af glæde, og støvekosten tog grøn persille af sandhullet 14 og bekransede 15 potten, for den vidste, det ville ærgre de andre, og: Bekranser jeg hende i dag, tænkte han, så bekranser hun mig i morgen. Nu vil jeg danse! sagde ildklemmen 16, og dansede; ja, Gudbevares, hvor den kunne sætte det ene ben i vejret. Det gamle stolebetræk henne i krogen revnede ved at se på det! Må jeg så blive bekranset! sagde ildklemmen, og det blev hun. Det er dog kun pøbel! tænkte svovlstikkerne. Nu skulle temaskinen synge, men den var forkølet, sagde den, den kunne ikke uden den var i kog; 17 men det var af bar fornemhed, den ville ikke synge, uden når den stod på bordet inde hos herskabet. Henne i vinduet sad en gammel pennefjer, 18 som pigen plejede at skrive med; der var ikke noget mærkværdigt ved den, uden at den var dyppet alt for dybt i blækhuset, men deraf var nu den stor på det. Vil temaskinen ikke synge, sagde den, så kan den lade være! udenfor hænger i et bur en nattergal, den kan synge, den har rigtignok ikke lært noget, men det vil vi ikke tale ondt om i aften! Jeg finder det højst upassende, sagde tekedlen, der var køkkensanger og halvsøster til temaskinen, at sådan en fremmed fugl skal høres! Er det patriotisk? Jeg vil lade torvekurven dømme! Jeg ærgrer mig kun, sagde torvekurven, jeg ærgrer mig så inderlig, som nogen kan tænke sig! er det en passende måde at tilbringe aftnen på, ville det ikke være rigtigere at sætte huset på den rette ende? 19 Enhver skulle da komme på sin plads, og jeg ville styre hele kodillen 20. Det vil blive noget andet! Ja lad os gøre spektakel! 21 sagde de alle sammen. I det samme gik døren op. Det var tjenestepigen, og så stod de stille, ingen sagde et muk; men der var ikke 12 bonet: pudset og gjort blanke med voks 13 fruentimmer: kvinde 14 sandhul: rum til opbevaring af gulvsand (man strøede sand på gulvet i forbindelse med rengøring) 15 bekransede (her): roste 16 ildklemme: ildtang 17 den kunne ikke uden den var i kog: den kunne kun, når den var i kog 18 pennefjer: skriveredskab 19 at sætte huset på den rette ende: gøre det på den rigtige måde 20 styre hele kodillen (her): styre spillet 21 gøre spektakel (her): holde fest 7
120 125 130 135 140 145 150 en potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunne gøre, og hvor fornem den var; ja, når jeg havde villet, tænkte de, så skulle det rigtignok være blevet en munter aften! Tjenestepigen tog svovlstikkerne, gjorde ild med dem Gudbevares, hvor de spruttede og brændte i lue. Nu kan da enhver, tænkte de, se at vi er de første! hvilken glans vi har! hvilket lys! og så var de brændt ud. Det var et dejligt eventyr! sagde dronningen, jeg følte mig så ganske i køkkenet hos svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor datter. Ja vist! sagde kongen, du skal have vor datter på mandag! for nu sagde de du til ham, da han skulle være af familien. Brylluppet var nu bestemt, og aftenen forud blev hele byen illumineret 22 ; boller og kringler fløj i grams 23 ; gadedrengene stod på tæerne, råbte hurra og peb i fingrene; det var særdeles pragtfuldt. Ja, jeg får vel også se til at gøre noget! tænkte købmandssønnen, og så købte han raketter, knaldperler og alt det fyrværkeri, der tænkes kunne, lagde det i sin kuffert, og fløj så med det op i luften. Rutsj, hvor det gik! og hvor det futtede. Alle tyrkerne hoppede i vejret ved det, så deres tøfler fløj dem om ørerne; sådant et luftsyn havde de aldrig set før. Nu kunne de da forstå, at det var tyrkeguden selv, som skulle have prinsessen. Så snart købmandssønnen igen med sin kuffert kom ned i skoven, tænkte han: Jeg vil dog gå ind i byen, for at få at høre, hvorledes det har taget sig ud! og det var jo ganske rimeligt, han havde lyst til det. Nej, hvor dog folk fortalte! Hver evige en, han spurgte derom, havde set det på sin måde, men dejligt havde det været for dem alle sammen. Jeg så tyrkeguden selv, sagde den ene, han havde øjne, som skinnende stjerner og et skæg som skummende vande! Han fløj i en ildkåbe, sagde den anden. De dejligste englebørn tittede frem fra folderne! Jo, det var dejlige ting, han hørte, og dagen efter skulle han have bryllup. Nu gik han tilbage til skoven, for at sætte sig i sin kuffert men hvor var den? Kufferten var brændt op. En gnist fra fyrværkeriet var blevet tilbage, den havde tændt ild, og kufferten var i aske. Han kunne ikke mere flyve, ikke mere komme til sin brud. Hun stod hele dagen på taget og ventede, hun venter endnu, men han går verden rundt og fortæller eventyr, men de er ikke mere så lystige, som det han fortalte om svovlstikkerne. 22 illumineret: oplyst 23 fløj i grams: blev delt ud 8
3. Call me: Hvilken stemme giver du videre? Tal ordentligt, det koster ikke noget! Filmen er en del af kampagnen Tal ordentligt lanceret af mobilselskabet Call me. Filmen blev offentliggjort første gang 17. april 2015. Screendump fra Hvilken stemme giver du videre? 9
4. Jørn Lund: Både børn og deres forældre har godt af Tal ordentligt-kampagne Teksten er fra Politiken, 31. marts 2014. Jørn Lund er professor i dansk sprog. For et par år siden igangsatte mobilselskabet Call me en kampagne, der som formål havde at lære børn og voksne at holde igen med negative og ondsindede ord i de mange hverdagssituationer, hvor de forekommer. Hvis to bilister får øje på den samme parkeringsplads nogenlunde samtidig, og 5 den ene først får placeret sig, kan det igangsætte et voldsomt verbalt fyrværkeri, ledsaget af fuckfingre og truende knyttede næver. Jeg oplevede forleden sådan en situation, hvor to voksne mennesker næsten kom i håndgemæng, mens deres forskrækkede børn sad på bagsædet. Man må sige, at impulskontrollen er svag, ikke mindst i trafikken. 10 Kampagnen løber endnu og får flere og flere støttetilkendegivelser, bl.a. på Facebook. Kampagnematerialet henvender sig ikke mindst til børn og unge, og noget af det gode ved den er, at den inddrager skoleelever og andre, som selv producerer materiale, der kan anskueliggøre, hvad der foregår. Med små filmklip illustreres det, hvad der efterhånden er blevet hverdag: Den stressede chef skælder ud 15 på alt og alle, den fortravlede skoleelev siger til en pige, der står ham i vejen: Flyt dig, din lede luder! Det havde været kønnere og sikkert lige så effektivt, hvis han havde sagt Undskyld, må jeg lige komme forbi? Når de grove gloser uddeles i løs vægt, kan det have at gøre med, at de gamle sproglige tabuer er ved at forsvinde; de knyttede sig til trosforhold (Gud, fanden, 20 helvede etc.), kønsorganer og sexliv og til menneskelige udsondringer. I dag kan man uden at sætte sig uden for det gode selskab sige, at en film var pissegod eller røvsyg, måske endda en lortefilm, det statsdrevne tv kan præsentere temaudsendelser med betegnelse Kussen, og i næsten enhver diskussion hører man eder og kraftudtryk. ( ) 25 Den primære betydning af mange af de stærke ord kendes ikke altid af dem, der bruger dem. Børnehavebørn ved nok ikke meget om, hvad en luder eller en trækkerdreng er, og fuck, som er blevet en af de hyppige gloser i det danske sprog (nok hyppigere her end i engelsktalende lande), har en grundbetydning, som kun få forbinder med ordet, når de bruger det. Men de fleste kender den stilistiske og 30 psykologiske effekt af de ord, de slår andre med, og det er ubehageligt at blive ramt af dem. Derfor kampagnen. 10
Tekst 4 blev ledsaget af denne tegning af Jørn Villumsen, Politiken 31. marts 2014. 11
5. Camilla Schwalbe: Hverken Skipper-mix, negerboller eller Hottentot-karrusellen er racisme Teksten er fra jyllands-posten.dk, 30. juni 2015. Camilla Schwalbe er forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Det er ikke udtryk for nedsættende tanker eller racisme overfor sorte eller andre at tage en tur i Afrikaland og prøve Hottentot-karrussellen i 2015. Forlystelsen er mere generelt set et udtryk for kulturel nysgerrighed og lyst til at afspejle historiens og verdens forskelligheder. 5 Købte is på Ærø i går. Ismejeriet havde ham her fyren som logo. Et logo, som sikkert ifølge mange er et udtryk for racisme og politisk ukorrekthed i hvert fald, hvis diskussionen om Hottentot-karrusellen i Djurs Sommerland skal foldes ud og tages alvorligt. Men jeg er uenig. 10 Jeg mener faktisk, at i respekt for den skyggefulde historie, så skal man give plads til det karikerede og satiriske. Det er en måde at omgås den på. Det er her indrømmelsen af fortidens fejltagelser også rummes. Jeg mener, at vi skal passe på med, at vi i en bestræbelse på at være politisk korrekte ikke kommer til at skabe kløfter i samfundet at der er noget vi ikke må 15 tale om. 12
20 25 30 35 40 45 50 55 60 Alt handler om en balancegang. Grundlæggende synes jeg stort set alt kan udsættes for karikatur og satire. Det er ikke det samme, som at man skal gøre det. For eksempel var jeg imod trykningen af Muhammedtegningerne. Unødvendigt og kun for provokationens skyld. Det var ikke den manifestation af vores frihedsrettigheder, som nogen forsøgte at gøre det til. Så derfor skal man også være kritisk, når man udsætter ømtålelige kapitler fra historien, kulturelle og religiøse forskelle for dansk satire og karikerer det. Men er det ikke grundlæggende sådan i Danmark, at det er først når man kan karikere noget eller omtale det satirisk, at det er foreneligt med de danske værdier? Det er faktisk dér absurd nok at der udvises den største respekt. Igen, det betyder ikke, at man skal provokere unødvendigt, og man skal overveje konsekvenserne. Og så skal der være proportionalitet. Flere har forsøgt at drage en parallel mellem Hottentot-karussellen og hvis man lavede en forlystelse, der hed Jødestjernen. Det synes jeg på ingen måde er det samme. Alene af den grund, at sorte mennesker ikke blev tvunget til at gå med et hottentot-mærke, så man kunne se, hvem der skulle udryddes i dødslejre. Virkeligheden er vel, at der ikke findes nogen snorlige definition af, hvornår noget er politisk ukorrekt, racistisk eller stødende. Og nogle gange bør vi måske prøve at sætte os i andres sted. Er der ment noget ondskabsfuldt? Heldigvis lever vi i et samfund, hvor der er højt til loftet, så længe vi har en grundlæggende medmenneskelig respekt for hinanden. For at få bekræftet/afkræftet min holdning, har jeg spurgt nogen af dem, der eventuelt kunne være stødt over Djurs Sommerlands valg af forlystelse. Og de sorte venner jeg har (og ja, jeg siger sort), som jeg har vendt diskussionen med, de synes det er en håbløs og åndssvag protest, der er indledt mod Djurs Sommerland. En protest, der skygger for de rigtige udfordringer, der er forbundet med at være sort og bo i Danmark. Som en svarede mig: Jeg hidser mig op over Hottentot-karussellen og Afrikaland, den dag kvinderne hidser sig op over, at man sender en heks afsted til Bloksbjerg ved Sankt Hans. Jeg mener, at vi bør stoppe den slags elitære diskussioner, der skygger for de reelle og vigtige problemer med hverdagsracisme og intolerance. Hold op med at skrive negerkonge ud af Pippi Langstrømpe, hold op med at udskifte niggerdreng med kokosnød i Elefantens vuggevise, hold op med at sætte Lille Sorte Sambo bagerst på boghylden og hold i det hele taget op med at fornægte historien. Brug i stedet for anledningen til at give børn indblik i historien, hvordan samfundet har forandret sig, og forklar hvilke vigtige kampe for ligeværd, der er blevet vundet. Og fortæl dem, at vi er i en tid i dag, hvor vi godt kan tale om tingene, hvor vi godt kan være karikerende og satiriske, så længe man har respekt og forståelse for den historie og de skæbner der går forud. Og fortæl dem om, hvordan kampen for ligeværd stadig er væsentlig i dag. Tænk, hvis danskerne gik lige så meget op i at komme samfundets grundlæggende uretfærdigheder til livs, som at få Djurs Sommerland til at lukke Hottentot-karusselen. Så ville vi virkelig kunne gøre noget ved sammenhængskraften i samfundet. Der er rigeligt at tage fat på. 13
Pressefoto fra Århus Stiftstidende, 26. juni 2015. 14
Oplysninger til brug for Copydan DR TV: Heavy Agger III (tilrettelagt af Anders Agger) DR, 19. december 2013. Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan. H.C. Andersen: Den flyvende kuffert www.andersenstories.com Call me: Hvilken stemme giver du videre? Tal ordentligt, det koster ikke noget! Mobilselskabet Call me: Kampagnen Tal ordentligt, offentliggjort 17. april 2015. Jørn Lund: Både børn og deres forældre har godt af Tal ordentligt-kampagne Politiken, 31. marts 2014. Camilla Schwalbe: Hverken Skipper-mix, negerboller eller Hottentot-karrusellen er racisme. jp.dk, 30. juni 2015. Billeder Pressefoto fra Århus Stiftstidende, 26. juni 2015. Tegning af Jørn Villumsen Politiken 31.marts 2014. 15