BIOTOPIA Natur, oplevelser, læring & inspiration i Birkelundparken Biotopia i Birkelundparken

Relaterede dokumenter
BIOTOPIA i Birkelundparken

100 hoteller i Randers

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

Kom tættere på insekterne

Natur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

Islands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Elementbeskrivelser - Beplantning

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Sanglærke. Vibe. Stær

BORGERPANELET VORES ODENSE

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

KRIBLE KRABLE. på bondegården

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Biodiversitet i Gladsaxe

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub

Frodige uderum ved stier og huse

Krogebjergparken. 23. september Sagsnr

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

Grundejerforeningen Borupgård. Visionsplan

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Bandholm Børnehus 2011

Drift af grønne områder ved skoler

Naturplan. Skovlygård, januar V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Følgende områder var i fokus:

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

HAVESTIL HAVEFOLKET NR

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Design af Trekanten skabelsen af et levende byrum

Ikoniske Træer & Evighedstræer

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Grøn strategi i Næstved Kommune

Fugle i Guldager Plantage

HVOR ER VI I ARBEJDET

Tårnby Kommunes træpolitik

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Krible - Krable. Ædespor

HABITATS ApS September Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Kløverstier Brøndbyøster

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Bårse Søerne et rekreativt område

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

Vi foreslår, at halvdelen af disse firkanter plantes til med træer, som ret tidligt opstammes,

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET

Strategi for Vejtræer

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Økologisk Havekursus 2018

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

IKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.

Indledning. Arkitektonisk udtryk

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

GREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Natur - H.C. Andersen Haven

Notat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter

Beplantningsplan for Hulvejen 2014

Transkript:

BIOTOPIA Natur, oplevelser, læring & inspiration i Birkelundparken Biotopia i Birkelundparken Albertslund er planlagt så det meste i kommunen er opdelt. Der er boligområder, butikscentre, industriområder og cyklister er adskilt fra bilisterne. Og byen er adskilt fra naturen. Så selvom der er 60 % natur i Albertslund, er den adskilt fra de 40 % by. Naturen er først og fremmest Vestskoven, mens byen er relativ gold og domineret af beton og asfalt. Derfor har Albertslund også ry for at være en betonby. Ganske vist findes der også mange grønne områder som vandhuller, rabatter og parker i byen, men langt de fleste grønne områder er fattig natur, der mest består af græsser og et lille udvalg af træer og buske. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vi skal have mere natur i Albertslund 10 % mere! Mere natur er naturligvis godt for naturen i sig selv, men lige så vigtigt er det, at den er god for byens borgere og generelt vigtig for udviklingen af fremtidens byer. 1

For at skabe 10 % mere natur skal der arbejdes både kvantitativt og kvalitativt. Kvantitativt ved at flere arealer udlægges til natur (grønne tage, facadebegrønning, grønne P-pladser mm.), men vigtigst er det at få skabt større kvalitet i naturen - større biodiversitet. 10 % mere natur er naturligvis et langsigtet projekt, og det vil tage år, men jo før man kommer i gang jo bedre. Projektet vil omfatte mange mindre og større projekter. Et godt sted at starte vil være ved at etablere Biotopia i Birkelundparken - et natur-, oplevelses-, lærings- og inspirationsprojekt. Biotopia skal indarbejdes i selve parken, mest koncentreret i den minde ellipse ved Svinepytten. Biotopia skal bl.a. indeholde: Det frie klasselokale, vedmur/brændemur, sommerfugleland, Danmarks største insekthotel, haveinsekthotel, pindsvinebo, humlebibo, fugle og flagermuskasser, renovering af Svinepytten, indplantning af gode bibuske og bitræer, en stabil blomstereng og meget mere. De forskellige elementer beskrives nærmere nedenfor. Om Birkelundparken Biotopia vil tage udgangspunkt i Birkelundparken, som den ser ud i dag, både arkitektonisk og landskabeligt. Birkelundparken er geometrisk opbygget som en storellipse med en mindre ellipse indeni. Storellipsen er omkranset af en bevoksning af træer og buske. En rand som nogle steder har skovkarakter. I den sydlige del af storellipsen er en mindre ellipse omkranset af en smal bevoksning af træer og buske. Det meste af parken udgøres af en åben slette primært med græs. Randbevoksningen rundt om sletten er domineret af birketræer, dels de hjemmehørende vorte og dunbirk dels himalayabirk. Der er desuden nogle egetræer. I det åbne skovbryn ind mod Sletten findes forskellige buske bl.a. ildløn, tjørn, fjeldribs og slåen. Bevoksningen rundt om den mindre ellipse består også af forskellige træer og buske, der er bl.a. flere større egetræer og birk. 2

Længst mod syd findes et indtørret vandhul kaldet Svinepytten. Den er anlagt ca. 1990. Der er tilløb af overfladevand, men med tiden har den ikke kunnet holde vand, og er i dag helt tilgroet. Midt i vandhullet er en forhøjning, som har været en ø i vandhullet. Der har tidligere været udlagt en lermembran for at holde på vandet, men vandet trænger igennem, så den er næsten tør. En enkelt næsten tilgroet stribe i den nordlige bevoksning af Birkelundparken er plantet til med bl.a. eksotiske træer som tibetansk kirsebær og der findes en bevoksning med frugttræer. Mod nord er der lavet en chilensk mini mindelund med nogle sydbøg. Skovområdet ved Herstedvester skole udnyttes godt af elever her fægtes, bygges huler, leges, løbes osv. Parken er i dag forbindelseslinje mellem forskellige boligområder, skole og butikscenter. Der er et godt netværk af cykel og gangstier som bruges flittigt. Om naturen i Birkelundparken Birkelundparken er et godt åndehul for beboerne, med plads og meget grønt - bl.a. hundelufterne bruger parken rigtig meget. Men området har en ensidig bevoksning og derfor ikke noget stort naturindhold. Til gengæld har parken et stort naturpotentiale, som kan udnyttes på mange måder. Der er plads, åbne arealer, lukkede områder, læsteder, muligheder for vand osv. Natur, oplevelser, læringssted & inspiration Områdets karakter gør det til et oplagt sted at forbedre naturindholdet og samtidig etablere et natur-læringsrum for børn. Et læringsrum som både kan benyttes af skoler og daginstitutioner, som har et indhold, som voksne borgere også kan have glæde af, og hvor haveejerne direkte kan hente ideer. Biotopia vil samtidig få et indhold som betyder en større kvalitet i naturen i Albertslund. 3

Natur & Børn Mange børn oplever i dag ikke naturen direkte, det er noget man ser på internettet og i TV. Børnene er som regel klar over, at naturen er noget, man skal passe på, ofte er det noget næsten abstrakt, noget fjernt som findes andre steder, eller noget man cykler igennem. Men når børn først kommer ud i naturen, får de som regel oplevelser som at løbe, bygge huler, gemme sig bruge noget energi, og nogle gange også fordybelse. Der findes i dag fine og gode naturskoler og naturcentrer som gør et stort arbejde, men det er vigtigt, at skabe mange forskellige muligheder i naturen. I Biotopia vil børnene kunne opleve og fordybe sig og være med til at opbygge stedet. Læringssted og naturrum Når børn kommer ud i naturen får de større muligheder for at styrke deres udvikling. Naturen kan give bedre læring og en sundere hverdag. Børnene bliver også gladere, mere rolige og lærer at fordybe sig. Naturrummet skal opbygges enkelt og med simple naturlige virkemidler, et sted hvor de kan se de små ting i den store sammenhæng, et sted hvor de samtidig oplever en større helhed. Et sted som er opbygget så børnene får lyst til at eksperimentere. Samtidig skal Biotopia også opbygges, så børnene kan være med til at bygge nogle af de rent fysiske elementer i Biotopia. Her tænkes bl.a. på brændemure, og senere kvashegn og stendiger. Biotopias placering 4

Den lille ellipse vil være det centrale sted for Biotopia. Her opbygges de første større elementer som ved/brændemur og det frie klasselokale og insekthotel. Den store slette bevares åben, dog vil der blive plantet 3 større egetræer, skovbrynet bliver tyndet og der skal indplantes hjemmehørende blomstrende buske som kvalkved, tørst, tjørn m.m. Området med frugttræer reetableres og underplantes med hjemmehørende urter. I skoven tyndes og evt. indplantes flere hjemmehørende arter som, navr, spidsløn, vildæble. Elementerne i Biotopia Det frie klasselokale En vigtig del af Biotopia er, at det kan bruges som læringssted for børn i flere aldre. Der etableres derfor Det frie klasselokale i den sydlige del af Den Lille Ellipse. Der opsættes forskellige siddepladser af naturmateriale. Bænke af liggende træstammer, stole af træstammer på højkant. De placeres så, der både kan arbejdes individuelt, i grupper og fælles. Her kan man sidde og tegne, sidde med sin ipad, diskutere osv. Der kan også bygges en mindre halvtag, som bl.a. kan bruges til at vise, hvordan man opbygger et grønt tag, og børnene kan følge det liv, der er på et grønt tag Brændemur vedmur 5

Tanken med brændemuren er, at etablere et sted, hvor mange forskellige smådyr, larver, myrer, biller og svampe kan etablere sig, som de ville gøre i en naturskov. Ideen er, at man bygger en mur af ca. 1 m lange brændestykker i forskellig tykkelse og fra forskellige træarter med jord imellem. Træet er energi ophobet gennem mange år, denne energi frigives langsom til de nedbrydere som kommer til. Samtidig vil der være hulrum af forskellig størrelse til de forskellige levende væsner. Man får skabt natur, som kan følges over tid, og give inspiration til havefolk og samtidig bliver muren en fin naturnær æstetisk oplevelse. I Egelund har 10% gruppen allerede lavet en brændemur (se foto th.). Sommerfugleland Der skulle gerne komme mange sommerfugle i området i det hele taget, men for at sikre gode vilkår for bestemte sommerfugle, så laves der en indhegning med så mange gode hjemmehørende sommerfugleplanter som muligt. Indhegningen er bl.a. fordi der også være skal brændenælder og tidsler. Man skal naturligvis kunne komme derind, men med kastanjehegnet er man advaret og måske får planterne her lidt fred. Træinsekthotel, overlevelse & spisekammer 6

Der findes efterhånden mange insekthoteller rundt omkring, men her tænkes på et stort overlevelsessted og spisekammer til mange forskellige insekter som øger biodiversiteten og bl.a. tiltrækker flere fuglearter. Hotellet opbygges af træstammer som sættes sammen på kryds og tværs. Lodrette og vandrette. Der bores huller af forskellig tykkelse og dybde i stammerne. Demonstrationsmodel til haver. Ud over det store insekthotel laves et simpelt insekthotel, som passer til haver. Placeres i åbning ind mod Svinepytten. Blandt mange andre, kan følgende dyr have glæde af insekthotellet: Guldøje et nyttedyr, hvis larver bl.a. æder lus og mider. De har det godt i rum med grankogler, halm og hø og små træstykker i forskellig tykkelse. Vilde bier gode bestøvere, der har brug for rum med tagrør. Mariehøns gode bekæmpere af bladlus; klarer sig i hø og halm. Edderkopper ikke altid populære, men de gør det faktisk af med rigtig mange fluer og andre insekter i løbet af en sæson; kræver bare revner og spækker, som kan fås med store stykker bark. Sommerfugle er smukke og nyttige dyr, der er meget gode bestøvere. De fleste dør efter en 7

sæson, men enkelte overvintrer og kræver god beskyttelse Humlebier meget gode bestøvere og kan også have glæde af hotellet. Pindsvinebo Pindsvin er både spændende at studere, og de er med til at skabe balance i have og landskab, bl.a. fordi de spiser dræbersnegle. Det er ideen at placere flere pindsvinebo rund i området halvgemt under buske i Den Lille Ellipse. De skal bygges, så man kan åbne og se ned til dem uden at forstyrre for meget. Der kan evt. være plexiglas mellem låg og hule. Fuglekasser I området er der i dag et begrænset fugleliv, det vil etablering af Biotopia rette op på. Fuglene er ikke kun kønne, og synger fint, men de er også nyttige i forsøget på at få en balance i landskabet. De vil særligt få gode betingelser fordi der indplantes flere blomstrende og hjemmehørende buske, men det at opsætte fuglekasse hjælper også. Der opsættes fuglekasser til forskellige arter. Med forskellig hulstørrelse, i rigtig afstand og i 8

rigtig højde. De placeres bl.a. i hegnet og ned mod Svinepytten. Vildroselund Der findes en del hjemmehørende vilde roser, de har stor værdi både for fugle og insekter og mange mennesker værdsætter deres udseende og duft. Den populære rynket rose/hybenrose kommer fra Kamtchatka og er en invasiv art, hvorfor den naturligvis ikke skal indplantes i Biotopia. Derfor vil det være godt at etablere en mindre lund med de danske vildroser. Roserne placeres i rummet ved siden af Det Frie Klasselokale. Humlestolper evt. med wirer Der opsættes stolper af forskellig højde (3-5 m), hvor der plantes humle. Humle er en staude som på en sæson vokser mange meter. Man kan følge vækst fra dag til dag, høste skud som asparges, man kan høste knopperne til surdej og de voksne til øl. 9

Blomstrende enge I Den Lille Ellipse i stykket med insekthotel skabes en mindre haveeng. Det etableres ved at arealet slås 2 gange om året, hvorefter afklippet fjernes. Anden sæson indplantes hjemmehørende urter som passer til stykket. Det vil både blive smukt og samtidig skabe grundlag for flere vilde bier og sommerfugle. Der skal slås stier gennem engen, så man kan komme til og fra insekthotel m.m. Det kan bl.a. være til inspiration for aveejerne. Svinepytten Vandhullet renoveres og bliver en stor berigelse for området. Det vil blive et spændende sted for børnene, hvor de kan undersøge vandet og livet i vandet. Samtidig vil et fungerende vandhul betyde meget for fugle og insekter og det vil blive smukt for besøgende. For at få svinepytten genetableret bør der fjernes en del vegetation i selve lavningen og krattet op mod Den lille Ellipse bør åbnes, så der er god forbindelseslinje fra Det frie klasselokale, insektethotel, brændemur m.m. og ned til Svinepytten. 10

Græsset i Svinepytten skal fjernes, så man kommer ned til lerlaget, derefter bør der udlægges en ny tyk nok lermembran. Selve reetableringen kræver en nøje undersøgelse, hvor professionelle inddraget. Vandhullet vil være væsentligt både læringsmæssigt og landskabsmæssigt. Det bør overvejes om der samtidig med reetableringen af Svinepytten også laves et nyt mindre vandhul eller sumpbed et andet sted i Birkelundparken, da vand vil være en vigtig faktor for at forbedre biodiversiteten. 3 egetræer på Sletten Den store slette, i den nordlige del af Den Store Ellipse, bevares som den store åbning i landskabet med gangstier/veksler. Med tiden forbedres naturindholdet ved klipning af stykket 2 gange om året og fjernelse af afklip. Efter 2-3 år indplantes grupper af naturlige engurter for at hjælpe stykket til at blive smukkere og få et større naturindhold. Så hurtigt som muligt indplantes 3 store egetræer for at bryde landskabet. Den geometriske ide med Sletten bevares ved at placere egene i ellipsens nordlige brændpunkt. Frugt og eksotiske træer 11

Tidligere er der blevet plantet en del frugttræer og eksotiske træer bl.a. efter renovering af fjernvarmerør i korridor mod vest over til Herstedvester skole. Træsene er ikke blevet plejet, og området fremstår uplejet med væltede træer og buske og ingen har glæde af frugttræerne. Derfor skal disse områder renoveres, det skal vurderes hvilke træer der er værd at bevare, de væltede træer skal flyttes ind i skoven og blive til mad for svampe, mikroliv og fugle. Græsset omkring træerne skal fjernes, og der skal plantes et bunddække af flerårige danske urter. Der skal evt. indplantes enkelte nye sunde frugttræer. Skovbryn omkring Sletten På afstand ser skovbrynet nogenlunde ud, men ved nærmere eftersyn er bevoksningen meget ensidig. Det består primært af danske birk og mange himalayabirk og enkelte buske. For at fremme biodiversiteten vil det være formålstjeneligt, at nogle af birketræerne og enkelt buske fældes. Derefter skal der indplantes flere hjemmehørende buske som, kvalkved, tørst, tjørn, benved, dunet gedeblad med flere. Denne tydning og nyplantning vil også gøre ranbeplantningen smukkere. Fremtiden Biotopia er tænkt som et dynamisk projekt, som hele tide vil udvikle og ændre sig. Når brugergrupperne kommer i gang med at benytte Biotopia, vil der være elementer som skal ændres, og måske opstår der behov for nyt. Ligeledes vil 10% gruppen hele tiden hente inspiration andre steder fra og komme med nye initiativer. Men allerede på nuværende tidspunkt er der ideer om at opbygge, kvashegn og stendiger, som kan have stor biologisk betydning, og 12

som kan være lærerige opbygningsprocesser for både børn og voksne. Pleje og pasning Alle elementer i Biotopia bliver planlagt, så der er minimal pleje. Af ekstra pleje foranstaltninger er, at afklip samles op og fjernes ved de år årlige græsklipninger på Sletten. Tilsyn med brændemur, insekthotel fuglekasser m.m. kan fortages af 10% gruppen. Det som vil kræve ekstra omkostninger, vil være oprensning og reetablering af Svinepytten. Næsten alle elementer i Biotopia laves af naturmateriale og hvis kommunen senere beslutter at nedlægge Biotopia, vil det ikke kræve særlige omkostninger, da det meste materiale vil blive omsat naturligt, hvis det ikke plejes og vil ikke komme til at se grimt ud. Der laves en særlig rapport om den praktiske etablering og pleje af Biotopia. 10 % gruppen - Gruppen for 10 % mere natur i Albertslund den X. februar 2017 13