A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi



Relaterede dokumenter
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Strålings vekselvirkning med stof

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

Absorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Strålings vekselvirkning med stof

Røntgenfysik. Vekselvirkning mellem materiale og røntgenstråling. Birgitte Hinge 03. September (Hans Bomholt Rasmussen) Ansv. fysiker for HeMidt

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Røntgenspektrum fra anode

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC

Formelsamling. til nuklearmedicinsk isotopteknik og kinetik

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling

Dosis og dosisberegninger

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Røntgen billeder. Kapitel 26: X-Ray Diagnostic Techniques fra Biomedical Photonic Handbook til og med afsnit Jewet/Serway

Øvelse i kvantemekanik Elektron- og lysdiffraktion

Fysik A. Studentereksamen

TOMOGRAFIKOGEBOGEN. Elisabeth Ulrikkeholm

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

July 23, FysikA Kvantefysik.notebook

Almen Helsefysik. Formelsamling DD-R-18(DA)

Lærer Asger Spangsberg Christensen

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Formelsamling til Fysik B

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Atomer og kvantefysik

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Atomare elektroners kvantetilstande

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Rektangulær potentialbarriere

Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link):

2 Erik Vestergaard

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Gammaspektrum med multikanalanalysatoren

Afleveringsopgaver i fysik

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

I dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Universets opståen og udvikling

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Nr Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Atomers elektronstruktur I

Lysspredning for gymnasiet

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry

Undervisningsbeskrivelse

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Undersøgelse af lyskilder

Matematik B. Højere handelseksamen

Rela2vitetsteori (iii)

Plancks Virkningskvantum Jacob Nielsen 1

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Transkript:

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital

Attenuation af røntgenstråling : Attenuation = svækkelse af røntgenstrålingens intensitet gennem absorptionsog spredningsprocesser i stof. Intensitet = antal fotoner fotonenergien / cm 2 = strålingens energiindhold / cm 2 For monoenergetisk stråling : E foton = konstant Attenuation af mono - energetiske røntgenstråler : For hver 1 cm H 2 O svækkes strålingsintensiteten med samme procentdel ( f.eks. - 20% ) : H 2 O 1000 fotoner 410 fotoner 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1000 800 640 512 410-20% - 20% - 20% - 20%

Matematik : x Io I(x) x + x NB: Grafen for I(x) er en aftagende ret linje i et semilogaritmisk koordinatsystem. Io I(x) + I Krav: ΔI = - µ I Δx Løsning : I(x) = I o e -µ x HVL Half Value Layer : HVL er den dybde i stoffet, der reducerer strålingsintensiteten I(x) til 50% af begyndelsesværdien Io. HVL = ln2/µ = 0,693/µ ( cm ) hvor I(x) er intensiteten i dybden x µ er den lineære attenuationskoefficient I(x) er en eksponentiel udvikling For H 2 O : HVL ~ 3,1 cm ved 50 kev 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 I(x) H 2 O 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 x/cm

Attenuation af røntgenstråling/røntgenspektrum: Eks.: 100 kvp ~ ca. 40 kev i middelenergi af røntgenstrålingen. 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1000 650 474 365 288 NB: Beam hardening! 52 kv 55 kv 57 kv 40 kv 47 kv - 35 % - 27 % - 23 % - 21 % NB: Kun for monoenergetisk stråling er attenuationen i stof eksponentielt aftagende ( dvs. en ret linie i semi-log. koordinatsystem ) HVL poly er mindre end HVL mono inden for de første cm. For større dybder er HVL poly næsten lig med HVL mono

Attenuation i væv : Attenuationen af røntgenstrålingens intensitet afhænger bl.a. af : -E foton fotonenergien - massefylden - Z atomnummeret - lineære attenuationskoefficient - / masse attenuationskoefficienten Effektivt atomnummer for sammensat stof : Z eff = m m m m a1 Z1 a2 Z2 a3 Z3 a 1, a 2, a 3 er brøkdelen af delkomponenternes antal elektroner pr. gram ( m ~ 3,5 ). Masse attenuations koefficienten / : = den lineære attenuations koefficient, [ μ ] = cm -1 = massefylden, [ ρ ] = g/cm 3 / måles i cm 2 /g Eks : Vand, 50 kev, µ = 0,214cm -1 / = 0,214cm -1 / 1g/cm 3 = 0,214 cm 2 /g / er uafhængig af et stof tilstandsform, f.eks. is, vand og damp.

Lineær attenuations koeefficient μ: Masse attenuations koefficienten / : Den lineære attenuations koefficient som funktion af fotonenergien i kev for forskellige typer væv : Masse attenuations koefficienten / som funktion af fotonenergien i kev for muskelvæv, fedtvæv og knoglevæv : og / : - aftager med voksende værdier af E foton - vokser med voksende værdier af Z Sammenligning af data for udvalgte vævstyper m.m. : stof Z eff (g/cm 3 ) elektron/g luft 7,64 0,00129 3,01 10 23 fedtvæv 5,92 0,91 3,48 10 23 vand 7,42 1,00 3,34 10 23 knoglevæv 13,8 1,85 3,00 10 23

Vekselvirkninger mellem røntgenstråling og væv : Røntgenstrålings vekselvirkning med væv : - Coherent spredning - Fotoelektrisk effekt - Compton spredning - Pardannelse Røntgenfotoners energi : E foton = h f hvor h = Planck s konstant = 6,63 10-34 J s f = frekvensen Røntgenstråler kan enten absorberes eller spredes ( attenueres ) ved vekselvirkning med et atom. Coherent spredning : a) Thomson spredning: Fotonen vekselvirker med én elektron b) Rayleigh spredning: Fotonen vekselvirker med hele atomet Vekselvirkning : - ingen overførsel af energi til atomet - ingen ionisering af atomet eller stoffet - uændret bølgelængde = af fotonen - indkommende foton ændrer retning Minimal betydning i det røntgendiagnostiske område.

Atomers elektroner og energi niveauer : Atomets elektronstruktur kan opfattes som en skalstruktur : K, L, M, N Antal elektroner i skal K : 2 L : 8 M : 18 N : 32 Energi-niveau-diagram : Jod I N ~ 0 kev M 0,6 kev L 4,3 kev K 33,2 kev Hver elektronskal er opbygget af flere elektronorbitaler ( s, p, d, f, ) I hver orbital er der plads til 2 elektroner ( spin op, spin ned ). Bindingsenergier : E K, E L,E M, E N, E foton E E n m h hvor f = frekvensen = bølgelængden c = lysets hastighed = 3 10 8 m/s f NB: 1 kev = 1,6 10 16 J

Fotoelektrisk effekt : Røntgenfotonen vekselvirker med en bunden elektron i skal K ( eller skal L ). Fotonens energi absorberes fuldstændigt af elektronen, og fotonen forsvinder. Den udsendte fotoelektrons kinetiske energi E kin bestemmes af : E kin = h f E K/L, hvor E K/L = bindingsenergien i K/L - skallen Fotoelektrisk effekt kan forekomme når fotonens energi h f > E K. Sandsynligheden for reaktionen er størst, hvis h f kun er lidt større end bindingsenergien E K. Sandsynligheden P for fotoelektrisk effekt : P( foto. effekt ) Z ( h 3 f ) 3 NB: P vokser stærkt med voksende atomnummer Z, og aftager hurtigt med voksende fotonenergi h f

Compton spredning : Røntgenfotonen vekselvirker med en løst bundet elektron i atomet. Fotonen spredes på elektronen og ændrer bølgelængde og retning. Elektronen tildeles kinetisk energi, og atomet ioniseres. NB : løst bundet betyder : fotonens energi >> elektronens bindingsenergi. Vekselvirkning : Fotonens ændring i bølgelængde : h (1 cos ) m c Fotonens tab i energi : E m e = elektronens masse e 2 E m c e 2 (1 cos ) NB : >, f < f, c = f, E = h f = h c/

Compton spredning : Sandsynligheden P for at en røntgenfoton undergår Compton spredning i et stof afhænger af fotonens energi, stoffets densitet og antallet af elektroner pr. gram. Antallet af elektroner pr. gram er næsten uafhængig af stoffets atomnummer Z. P ( Compton) 1 h f, o Z, Spredt stråling : Spredt stråling fra patienten skyldes fortrinsvis Compton spredning af røntgenfotoner. N, Z=7 Al, Z=13 NB : Selv efter en spredning på 90 o bibeholder røntgenfotonen størstedelen af sin energi. Bl.a. derfor skal der bæres blyforklæde ved røntgenoptagelser og fluoroskopi / gennemlysning. Spredt stråling forringer den diagnostiske billedkvalitet af røntgenbilledet og mindsker SNR ( lavkontrast )

Pardannelse : Røntgenfotonen vekselvirker med det elektriske felt omkring atomkernen, og der skabes en elektron (e - ) og en positron ( e + ). Einstein : E = m c 2 Elektronens hvilemasse : m e = 9,11 10-31 kg Elektronens hvileenergi : E e = 511 kev = 0,511 MeV Pardannelse kan kun forekomme, når fotonens energi h f er større end tærskelenergien 1022 kev ( 2 E e ) for processen. Energiregnskab ved pardannelse : E foton = h f = 1022 kev + E kin (e - ) + E kin (e + ) Positronen vekselvirker senere med en elektron hvorved begge partikler annihileres, og der dannes to - fotoner : e - + e + + Sandsynligheden : P ( pardannelse ) ~ Z 2 NB : Pardannelse har ingen betydning inden for det diagnostiske område 10 150 kev ( E foton > 1022 kev )

Røntgenstålers vekselvirkning med stof : Relative frekvenser for de vigtigste processer : coherent spredning,fotoelektrisk effekt, compton spredning

Lineær attenuations koeefficient μ : Den lineære attenuations koefficient består af tre bidrag : 10 cm -1 Muskelvæv total = coherent + fotoelektrisk effekt + compton 1 total 0,1 compton 0,01 foto. effekt 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 X 10 kev Masse attenuations koefficienten / : Masse attenuations koefficienten / består af tre bidrag : Muskelvæv / total = / coherent + / foto.effekt + / compton

Masse attenuations koefficienten / for bly Pb og iod I : Transmission af monokromatisk stråling gennem 1 mm bly Pb : Energi Transmission kev % 50 0,016 60 0,40 80 6,8 88 12,0 -- K kant 88 0,026 100 0,14 150 0,96 K kant for bly : 88,0 kev K kant for iod : 33,2 kev NB : Iod I attenuerer røntgenstråling bedre end bly Pb i intervallet 33,2 kev < E foton < 88,0 kev! The End!