k Annette Nyvad Kolding Gymnasium



Relaterede dokumenter
Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

Spektroskopisk. analyse. - løsning af et strukturelt puslespil

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Spektroskopi strukturopklaring vha NMR og IR

Juni a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen.

Intra- og intermolekylære bindinger.

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

1: Kemisk kinetik 1. Du skal gøre rede for kemiske reaktioners hastighed, herunder begrebet reaktionsorden.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING. Induktion Generatorprincippet

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Molekyler & Mere Godt Kemi

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Forløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Samfundets elektriske energiforsyning

NMR-titrering ANALYTISK KEMI

Stern og Gerlachs Eksperiment

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015

Eksamensopgaver og spektroskopi

Kemi A. Studentereksamen

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

Basrefleks kabinettet


Undervisningsbeskrivelse

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Syrer, baser og salte:

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

BASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN. Notatark HAASE & SØNS FORLAG

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

De knap så sjældne jordarter

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Undervisningsbeskrivelse

Danseed 20.marts Resonance (NMR) Helene Fast Seefeldt, Århus Universitet, Landbrugsfakultetet, Flakkebjerg

Matematik A. Studentereksamen

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Resonans 'modes' på en streng

Undervisningsbeskrivelse

Flemming Fischer. Anvendt Kemi 3. Opgavehæfte

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

International matematikkonkurrence

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

af William J. McFreey - Juli 2013 (V1.1) Oversat til Dansk ved Palle A. Andersen

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

DET PERIODISKE SYSTEM

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad

Krystalapparatet, den glemte modtager.

Generel information om Zurc tavleinstrumenter

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Atomare elektroners kvantetilstande

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Elektronikkens grundbegreber 1

Strukturisomeri. Tautomeri. Diastereomeri. Enantiomeri

Danmarks Tekniske Universitet

Lærebogen i laboratoriet

Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori

Keld Nielsen, Køge Gymnasium, marts 2018 MarvinSketch Tips side 1

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

Transkript:

1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium

1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter

Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt (Bo): Retningen af 1 kernernes magnetisk moment under påvirkning fra et ydre homogent, ensrettet magnetfelt (Bo): Retningen af 1 kernernes magnetisk moment under påvirkning fra et ydre magnetfelt Bo og radiobølger (f):

Bo = 0 Stor Bo Lille Bo E2 E2 ΔE =hf ΔE =hf E E1 E1 Resonansfrekvensen, f, er den radiobølgefrekvens, der kan få 1 kernerne til at skifte spin E E2 ΔE E1 Resonansfrekvensen er proportional med magnetfeltets styrke Bo

NMR apparat

Prøve indsætning Flydende nitrogen Flydende helium Elektromagnet t Vacuum

Radiosender, der udsender et kraftigt kortvarigt impuls signal: 100.000.000 z 100.010.000 z Radiomodtager og computer med frekvens analyse (spektrum) 18 cm Analyserør indeholder stof opløst i opløsningsmiddel uden 1 kerner og med passende polaritet 5 mm 5 cm Super elektromagnet, hvori strømmen løber permanent, og som er nedkølet til 4 K i flydende helium, e (l); nedkølningen sikres ved fortsat nedkølning med flydende N 2 (l)

Skærmning Elektronerne omkring 1 kernen danner et svagt magnetfelt, der svækker virkningen af det ydre magnetfelt Bo Bo

Elektronegative atomer øger resonansfrekvensen for 1 kerner 1 kerner placeret forskelligt i et molekyle har derfor ikke kerner placeret forskelligt i et molekyle har derfor ikke den samme resonansfrekvens

Kemisk skift I Si( 1 3 ) 4, TMS, er kerner særligt godt afskærmet. TMS anvendes som referencestof 1 kerners resonansfrekvens omregnes til kemisk skift δ = f 1 kerne resonans f TMS f TMS. 10 6 ppm 1 kerner i l 3 er dårligere afskærmet har derfor højere resonansfrekvens end TMS og har derfor højere kemisk skift l3 TMS δ / ppm 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0

Kemisk skift er uafhængig af Bo 100 Mz: l 3 8,0 7,0 f resonans f TMS 725 z δ = = = 7,25 10 6 =7,25 ppm 100.000.000 z f = 725 z f TMS 350 z 100 z 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0 TMS δ / ppm Da resonansfrekvensen for den enkelte kerne er proportional med Bo, så vokser f og f TMS med samme faktor når Bo vokser. Dvs δ er uafhængig af Bo 400 Mz: l 3 8,0 7,0 f resonans f TMS 2.900 z δ = = = 7,25 10 400.000.000 z 6 =7,25 ppm f f = 2.900 z f TMS 1400 z 400 z 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0 TMS δ / ppm

Kemiske skift Alkylhalogenid: Substituent x: F l Br I 3 X 4,3 3,0 2,7 2,2 2 X 2 54 5,4 5,3 53 5,0 50 3,9 39 X 3 6,2 7,3 6,8 4,9 R(=O)N 2 R y X 4 y (1 Y 3) RN 2 R OO RO δ/ppm RO Ar R 1 =R 2 R TMS R 1 R 2 R 3 R 2 R R 3 1 2 3 2 3 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

Elektrontiltrækkende grupper øger det kemiske skift for atomer δ/ppm δ/ppm

Et nabostillet O atom er mere elektrontiltrækkende end en carbonylgruppe δ/ppm

irkulerende π elektroner giver et lokalt magnetfelt ved atomerne, som er ensrettet med det ydre magnetfelt. Sådanne atomer har derfor en meget høj δ værdi δ/ppm δ/ppm

Kemiske skift for forskellige atomer

Integralkurver Arealet af resonanslinierne angives ved integralkurver. Forholdet mellem integralerne i et spektrum er lig forholdet mellem antallet 1 atomer i molekylet 2 O O 3 3 = 3 2 = 2 6 5 = 5 δ/ppm

Spin spin p kobling Nabo- 1 -kerner bidrager også lidt til det lokale magnetfelt, hvis de ikke er kemisk ensstillede med den 1 -kerne der giver anledning til linien. B(effektiv) = Bo + B(lokal) = Bo + B(elektronsky) + B(nabo-)

Koblingsmønstre Observeret resonanslinien for a med magnetfeltet fra nabo b kernen ensrettet Bo nabo b a b kernen a B o B o b Forventet resonanslinien for a δ Observeret resonanslinie for a med magnetfeltet fra nabo b kernen modsatrettet Bo δ Afstanden mellem linierne kld kaldes koblingskonstanten k t J J Koblingsmønstret med én nabo dublet δ

Koblingskonstanten Koblingskonstanten er ca. 7 z når atomerne er sp 3 hybridiserede 1,1 dichlor 2,2 diethoxyethan a b J er uafhængig af Bo. vorfor? l O23 δ = 5,36 ppm a l O23 δ = 4,39 ppm b Jab 7 z Jba 7 z

l2 a b O 2 c 3 Ens stillede atomer d δ = 3,63 ppm 4c O 2 c δ = 1,23 ppm d 3 6d Bo 1 : 3 : 3 : 1 1 : 2 : 1 kvartet triplet

n + 1 reglen for koblingsmønstre Koblingsmønstret = antal nabo + 1 Antal nabo Koblingsmønster n n + 1 0 singlet 1 dublet 2 triplet 3 kvartet 4 quintet 5 sextet 6 septet

Intensitetsfordelingen følger Pascals trekant

Karakteristiske koblingsmønstre og integraler for alkylgrupper δ/ppm δ/ppm δ/ppm δ/ppm

δ/ppm

Opsummering 1: Det kemiske shift, δ, afhænger af atomets elektronsky. Elektronegative nabo atomer vil trække lidt i elektronskyen, hvorved kernen ikke afskærmes så godt og δ stiger. Ring strømme påvirker det effektive magnetfelt for 1 kernen 2: Integralet, som er angivet grafisk eller numerisk, fortæller om det relative antal atomer der refererer til linierne 3: Koblingsmønstret fortæller om antallet af nabo. I det simple tilfælde, hvor koblingskonstanten er ens, er antal linier lig antal nabo plus en (koblingsmønster = n + 1).

SRP og NMR spektroskopi

J er forskellig for 1 kerner i alkener germinal kobling er kobling mellem to 1 kerner, der sidder på samme atom. X Y J = 0,5 3 z X Y vicinal kobling er kobling mellem to 1 kerner, der sidder på to nabo atomer. Der er to tilfælde: enten sidder de to 1 kerner på samme side af dobbeltbindingen (Z): J = 6,0 12 z X Y eller de sidder modsat (E). X Y J = 12,0 18 z

Kobling med forskellige koblingskonstanter a a c J ab X Y d b J ac J ac Jab = 17 z J ad J ad J ad J ad Jac = 10 z Jad = 7 z

Benzenderivater vis et atom substitueres med et andet atom el. atom gruppe, sker der en ændring af det kemiske skift for de øvrige atomer. Størrelsen af ændringen afhænger af substituenten. para meta Værdien af δ for atomerne (o, p og m) i methylbenzen kan beregnes ved brug para af formlen: δ = 727ppm 7,27 + z j ortho 3 ortho meta 1 ortho + para δ ortho = 7,27 0,2 = 7,07 ppm 4 7,20 7,15 7,10 7,05 7,00 2,0 3 δ meta = 7,27 0,12 = 7,15 ppm δ para = 7,27 0,22 = 7,05 ppm 1,0 0,0 δ/ppm

Kobling i benzenderivater duplet med duplet 2 b 1 a O 3 δ = 4,15 ppm NO 2 NO 2 δ = 8,76 ppm J bc = 3 z 1 c 1 b 3 c δ =845ppm 8,45 J ab = 9 z J bc = 3 z δ = 7,23 ppm J ab = 9 z a 1 δ / ppm 9,0 8,75 8,5 8,25 8,0 7,75 7,5 7,25 7,0

Molekyler med asymmetriske atomer

13 NMR spektroskopi