Elektriske systemer Elektronik Der findes to former for elektricitet: Statisk elektricitet Når du stiger ud af en bil, rører du sommetider ved døren, eller en an den del af bilen, og kan mærke et elek trisk stød. Der er her tale om statisk elektricitet, der er opstået ved gnidning mellem forskellige materialer. Dynamisk elektricitet Dynamisk er en tilstand, hvor noget bevæger sig. Elektroner i bevægelse Jævnstrøm Når de frie elektroner bevæger sig i samme ret ning, kaldes den dyna miske elektricitet for jævn strøm (DC). Vekselstrøm Når bevægelsesretningen og strømmens stør relse varierer i forhold til tiden, kaldes den dynamiske elektricitet for vekselstrøm (AC).
Elektronik Elektrisk strøm Når man forbinder et batteri og en lampe med kobberledninger, vil lampen begynde at lyse. Mængden eller størrel sen af den ne strøm måles i ampere, som vises med et A, mens selve strømmen vises med symbolet I. Spænding Hvis to vandtanke i hver sin højde for bindes med et rør, vil vandet løbe gennem røret fra den øverste tank til den nederste tank. Det skyldes forskellen i højde over jorden for hver vandmængde. Forskellen kal des faldhøjden. Denne faldhøjde danner et tryk, og det er på grund af dette tryk, at vandet lø ber fra den øverste tank til den nederste. Når en lampe er for bun det til et batteri med en ledning, vil strømmen løbe fra batteriet til lampen på samme måde, som vandet løber. Dette elektriske tryk kaldes spænding. Volt bruges som måle enhed for spænding (V). Én volt er en betegnelse for den spænding, som kan få 1 ampere strøm til at løbe gennem en leder med en modstand på 1 ohm. Spænding Spænding er tryk
Elektriske systemer Elektrisk modstand Når der løber elektricitet gennem et materiale, kan de bevægelige elektroner ikke bevæge sig jævnt frem ad, fordi de støder sammen med de atomer, som materialet består af. Den grad af besvær, som elektronerne oplever i be vægelsen gennem et materiale, betegnes som elektrisk modstand. Spænding En leders modstand varierer med temperaturen. Normalt forøges mod stan den, når temperaturen stiger. Elektrisk modstand måles i ohm, og den elektriske mod stand vises med symbolet R. Modstand Tegningen viser to tanke med samme faldhøjde, men som er forbundet med rør med forskellige diametre. Selv om deres faldhøjde er den samme, falder vandet nemmere, når tankene er forbundet med et større rør, end når de er forbundet med et mindre rør. Dette princip gælder også for elektricitet. Der løber mere gennem nogle materialer, og mindre gennem andre.
Elektronik Ohms lov Når en elektrisk kreds påføres en spænding, løber der strøm i kredsen. Der eksisterer følgende specielle forhold mellem spænding, strøm og modstand i kredsen: Spænding = strøm modstand eller Størrelsen af den strøm, som løber i kredsen, varierer proportionalt med den spænding, der påføres kredsen, og omvendt proportionalt med modstanden, den skal passere igennem. Dette forhold kaldes Ohms lov. U = I R U = den spænding, som påføres kredsen i volt (V) I = den strøm, som løber i kredsen i ampere (A) R = modstanden i kredsen i ohm (Ω) Ohms trekant Ved at opstille Ohms lov i en trekant findes størrelsen af den ukendte værdi ved at dividere eller gange de kendte værdier. Dæk den ukendte værdi i trekanten med en finger, så fremgår det, hvad du skal gøre med de to kendte værdier. Eksempel Et elektrisk kredsløb påføres en spænding U på 12 volt. Modstanden R er målt til 2 ohm. Hvor stor er strømmen I i kredsløbet? De målte værdier indsættes i trekanten, hvilket viser, at U skal divideres med R. 12 volt divideret med 2 ohm altså er strømmen 6 ampere. U I R 12 I =? 2 Anvendelse af Ohms lov Ved at anvende Ohms lov kan spændingen U, strømmen I eller modstanden R i en elektrisk kreds bestemmes uden faktisk at måle den, hvis blot to af værdierne er kendte. Sikring Eksempel 1 Loven kan bruges til at bestemme spændingen U, som er nødvendig, for at strømmen I kan passere gennem modstanden R. U = I R = 3 A 4 Ω = 12 V Spændingen er 12 volt. U=? I R U =? 3 4
Elektriske systemer Eksempel 2 Loven kan også bruges til at bestemme størrelsen på den strøm I, som løber i kredsen, når spændingen U påføres modstanden R. Sikring U I = 12V R = 2 = 6A Ω Strømmen er 6 ampere. Eksempel 3 Endelig kan Ohms lov bruges til at bestemme modstanden R, når den spænding U, som påføres kredsen, og den strøm I, som løber i kredsen, allerede er kendte. U I =? R Sikring 12 I =? 2 R = U 12V I = 4A = 3Ω Modstanden er 3 ohm. U I R=? 12 4 R=? Beregning af elektrisk effekt Forbrugere i et elektrisk kredsløb udfører et arbejde, der betegnes som elektrisk effekt. Effekten er afhængig af den spænding, der påføres kredsløbet, og den strøm, der flyder gennem den pågældende forbruger. Elektrisk effekt udtrykkes i watt. I bilens elektriske system er der mange forskellige forbrugere, men fælles for dem alle er, at de stort set får påført den samme spænding. Derimod er strømmen i forbrugeres kredsløb afhængig af det arbejde, der skal udføres. Glødelampen til fjernlyset har derfor en stor watt-effekt i forhold til den effekt, der er nødvendig til lyset i instrumentpanelet. Det samme gælder for elektriske motorer, hvor startmotoren har en stor effekt for at kunne rotere forbrændingsmotoren til start. Derimod er der kun behov for en meget begrænset effekt for at få blæseren i varmeapparatet til at flytte luften ind i kabinen. Ikke kun forbrugere, men også bilens generator har en påstemplet effekt i watt. For at kunne beregne en forbrugers effekt, strømforbrug eller eventuelt, hvor stor en spænding, der er på kredsløbet, kan der anvendes samme metode som ved Ohms lov, men med watt i stedet for modstand. Formlen for effekt er: P = U I P = den elektriske effekt i watt (W) U = den spænding, som påføres kredsen i volt (V) I = den strøm, som løber i kredsen i ampere (A)
Elektronik Effektberegning Sikring Eksempel 1 I eksemplet skal strømmen I beregnes. Spænding U og glødelampens watt-effekt P er kendt. Denne beregning er blandt andet nødvendig for at kunne beskytte et elektrisk kredsløb med den rette sikring. Lampens effekt er 60 W og spændingen er 12 V. P I = 16 W U = 12V = 5A P U I =? 60 W 60 12 I =? Strømmen er 5 ampere. Sikring Eksempel 2 I dette eksempel kendes glødelampens watt-effekt P og strømmen I. Lampens effekt er 36 W, og strømmen er 3 A. U P 36 W = = = 12V I 3A Spændingen er 12 volt. P U=? I 36 W 36 U=? 3 Eksempel 3 I dette eksempel kan glødelampens effekt P beregnes. Spændingen U og strømmen I kendes. Spændingen er 12 V, og strømmen er 4 A. P = U I = 12 V 4 A = 48 W Glødelampens effekt er 48 watt. Sikring P Det kan være praktisk at anvende en kombination af formler til de grundlæggende elektriske beregninger. Denne formelsamling findes i et tillæg bagerst i bogen. P =? U I P =? 12 4
Elektriske systemer Startbatteri Startbatteriets formål er at modtage elektrisk energi fra generatoren og op bevare denne energi samt afgive den igen til strømfor bru gerne, når der er behov for det. Under opladningen fra generatoren sker der en kemisk ændring af elektrolytten og pladernes aktive masse. Pladerne optager og opbevarer den tilførte elektriske energi, indtil den igen skal bruges. Under afladningen afgives en del af den elektriske energi, og der foregår en kemisk ændring af plader og elektrolyt. Hver celle består af et antal parallelforbundne positive plader og et antal parallelforbundne negative plader. Start - batteriets kapacitet af hænger af pladernes stør relse og antal pr. celle. De positive og de negative plader holdes adskilt ved hjælp af separatorer. 1 2 7 Kapacitet Batterikapaciteten er størrelsen af den strøm, som et batteri kan levere i et bestemt tidsrum ved en be stemt tem peratur. Batterikapaciteten specificeres normalt ved en elek trolyttemperatur på 20 C. Ved lavere tempera tu rer falder startbatteriets kapacitet Den laveste afladningspænding er den spænding, som batteriet ikke bør aflades ned under. Bruges batteriet ud over dette niveau, vil det fremme sulfateringen eller få de aktive materialer til at falde af pladerne. 8 Robert Bosch 3 9 4 5 10 6 1 Topdæksel 2 Pol-dæksel 3 Fast celleforbindelse 4 Batteripol 5 Syrefælde/dampfælde 6 Ledende monteringsbro 7 Batterikasse 8 Monteringsliste 9 Plusplader 10 Minusplader Elektrolyt - også kaldet batterisyre - består af en blanding af svovlsyre og vand. Under lade - processen, når batterispændingen har nået 14 V ved 25 C, spaltes svovlsyre og vand og bliver til syregas. Denne gasart kan antændes og eksplodere med risiko for skader på per soner og materiel. Et batteris elektriske kraft ved lavt forbrug udtrykkes i amperetimer (Ah), som findes ved at gange strømmen med det antal timer, som det blev afladet: Ah = A h Eksempel Et fuldt opladet batteri bliver afladet konti nuerligt med 5,6 ampere, og det når dets aflade spæn ding (10,5 V) efter fem timer. Det betyder, at dette bat teri kan afgive 5,6 am pere i 5 timer, hvorfor det angives som et 28 Ah batteri (5,6 5 = 28). Pladegitter Negativ plade Separator Positiv plade Celle
Startbatteri Kontrol af startbatteriet Ved at måle elektrolyttens massefylde kan batteriets ladetilstand bestemmes. Fabrikanterne anvender forskellige syrekoncentra tioner i deres batterier. Massefyl den kan derfor variere lidt for de forskellige batterimærker. Elektrolyttens massefylde kon trolleres efter tur i de enkelte celler, inden der påfyldes demineraliseret vand. Brug aldrig vandhanevand! Startbatteriets tilstand Elektrolyttens vægtfylde Fuldt opladet 1,28 Halvt opladet 1,21 Afladet 1,12 For at sikre, at startbatteriet er i stand til at afgive til strækkelig strømstyrke under be lastning, f.eks. ved start, fore tages en belastningsprøve. Belastningsstrømmen skal ca. være tre gange så stor som batteriets kapacitet i Ah. Den indstillede belast ning holdes i 10 til 15 sekun der, og afladespændingen aflæses. Kan startbatteriet ikke holde en spænding på ca. 10 V, er det tegn på fejl i én eller flere celler. Batteritester Robert Bosch Sulfatering bevirker en stigning i start batteriets in dre modstand og vanske lig gør de kemiske processer og der med genopladningen. Ved opladning af et sulfateret batteri bliver batteriet meget varmt, og ladespændingen sti ger hurtigt. Et sulfateret batteri kan konstateres ved en belastet måling og bør udskiftes. Når motoren startes, løber der en høj strømstyrke fra startbatteriet til startmoto ren. Størrelsen af den ef fekt, som kan tages fra startbatteriet på dette tidspunkt, kaldes den høje afladningskapacitet. Det er klart, at jo længere startbatteriet kan afla des, desto større er dets kapacitet. Et batteri med en større kapacitet kan levere en højere strøm til start af motoren i længere tid i koldt vejr. Et fuldt opladet batteri, kan aflades med 150 A ved en temperatur på -15 C i 3,8 minutter, før terminalspændingen når 6,0 V. Selvafladning Et batteri aflader sig selv, selv om det ikke bruges. Dette fænomen kaldes selvafladning, og størrelsen an gives i form af procenter af batterikapaciteten. Selvafladningen er cirka 0,3 til 1,5 % pr. dag med en elektrolyttemperatur på mellem 20 og 30 C Et batteri bliver fuldstændig selvafladet på én til tre måneder, hvis det ikke bruges eller genoplades. Batterier med forlængede vedligeholdelsesintervaller Mængden af elektrolyt reduceres med tiden, når batteriet oplades og aflades flere gange. Dets kapacitet reduceres også på grund af selvafladningen, selv når det ikke anvendes. Derfor skal batterier efterses jævnligt. Batterier med forlængede vedligeholdelsesintervaller er konstrueret anderledes for at reducere elektrolyttens forbrugshastighed og selvafladningshastighed. Derved reduceres vedligeholdelsesomkostningerne for kunden.
Elektriske systemer Startanlæg Startmotoren er en elektrisk hjælpemotor, der drejer forbrændingsmotoren rundt, til den selv går i gang. Startmotoren består af et hus, hvori feltspolerne er placeret. Ankeret er forsynet med kommutator, som danner forbindelse til kullene. Feltspoler og anker er serieforbundne. Drevet er placeret på ankerakslen og drives af friløbskoblingen. Friløbskoblingens formål er at skåne startmotoren, når drevet går i indgreb med startkransen Når startrelæet aktiveres, går strømmen gennem feltspoler til +kul gennem ankeret til kul og stel. Ankeret drejer rundt og startrelæet forskyder ankerdrevet mod tandkransen på motorens svinghjul. Startmotoren er i alle køretøjer den største strømforbruger. Ofte kan startmotoren bruge hele batterikapaciteten på få minutter. Derfor er det vigtigt, at de øvrige strømforbrugende systemer i køretøjet er i orden, således at startmotoren kun kører i nogle få sekunder, inden motoren starter. Indrykningsrelæ Startdrevet er forsynet med et friløb, der hindrer, at motoren under start kan trække ankeret op i omdrejninger og derved ødelægges. Friløbet beskytter på tilsvarende måde startmotoren ved fejlbetjening fra førerens side, når denne fejlagtigt holder startnøglen i startstilling, selv om motoren er startet. Startdrev Elektromotor Tandkransstarter Holdespole Indtrækningsspole Kontaktpunkter Anker Indrykningsrelæ Kerne Kontaktflade
Startanlæg Indrykningsarm Kobling og friløb Startdrev Ankeraksel Startrelæ Feltspole Anker Kul Bremsefjeder Starterhus Feltspolehus Samlebolt Elektrisk kredsløb Ved stilstand er startrelæets indrykningsspole og holdespole strømløse. Kredsløbet er afbrudt, og startdrevet er ikke i indgreb. Når startnøglen aktiveres, flyder der strøm gennem holdespolen og til stel. Samtidig flyder der strøm gennem indrykningsspole, feltspoler og anker og til stel. Startdrevet føres i indgreb med startkransen, og på grund af den reducerede strøm gennem indrykningsspolen roterer ankeret langsomt, indtil tandindgrebet er etableret. Startstrømmen sluttes, når startdrevet er i indgreb startmotoren drejer motoren. Når startnøglen slippes, ændres strømretningen i indrykningsspolen, og de to magnetfelter ophæver hinanden. Startstrømmen afbrydes og tandindgrebet slipper på grund af fjederen i startrelæet. Tænding Startkrans på svinghjul Tandhjulsdrev Startbatteri Startmotor
Elektriske systemer Ladeanlæg Ladeanlægget er en integreret del af det elektriske system sammen med startbatteriet. Formålet med ladeanlægget er at forsyne samtlige tilsluttede strømforbrugere i motorkøretøjet med strøm samt oplade startbatteriet. Anlægget består af en vekselstrømsgenerator, der omdanner mekanisk energi til elektrisk energi, og som drives af en kilerem fra motorens krumtapaksel. I ladeanlægget kan følgende tilstande forekomme: Ingen ladning Generatoren rotorer så langsomt, at der ikke produceres strøm. Strømleveringen foregår fra startbatteriet til strømforbrugerne. Konsol, bagerste Konsol, forreste Stator Forbindelse til strømforbrugere (B) Ledningsstik Spændingsregulator Fjeder Lille ladning Kan generatorens ladning ikke forsyne strømforbrugerne, hjælper startbatteriet til med strømforsyningen. Kul Normal ladning Slæbering Rotor Ensretter Bagerste dæksel Generatoren lader og leverer strøm til de indkoblede strømforbrugere. Eventuelt strømoverskud lades på startbatteriet Strømforbruger Remskive, V-ribber Kugleleje Generator Startbatteri Generator Tænding Generator Startbatteri Ladeanlæg
Ladeanlæg Plus-dioder Felt-dioder Rotor Slæberinge med kul Stator Generatorens funktion Når tændingsnøglen drejes, flyder der en svag strøm fra startbatteriet gennem kul, slæberinge og rotorkredsløbet. Der dannes herved et svagt magnetfelt i rotoren, og ladekontrollampen lyser. Dioderne spærrer for statoren. Når motoren går i gang, vil generatoren, og dermed rotoren, drejes, og ladningen starter på rotorens svage magnetfelt. Der induceres en spænding i statorviklingerne og feltdioderne overtager leveringen af rotorstrømmen. Rotorstrømmen forøges og generatorspændingen stiger, og der lades på startbatteriet. Ladekontrollampen slukkes, da der ikke længere er nogen spændingsforskel over dens to tilslutninger. Minus-dioder Endedæksel Diodekøleplade Effektdiode Frontdæksel med monteringsflange Remskive Ventilator Feltdiode Spændingsregulator Rotor Stator Klopolgenerator Diode Dioden er en elektronisk halvleder. Dens elektriske funktion kan bedst sammenlignes med en væske, der strømmer gennem en ventil, hvor kun én strømretning er mulig. Sendes en strøm gennem dioden i diodens åbneretning, vil der flyde en strøm gennem dioden. Sendes en strøm modsat diodens spærreretning, vil strømmen ikke kunne flyde. Ved brug af dioder ændres generatorens vekselstrøm til jævnstrøm. Dioden i lede- og spærreretning
Elektriske systemer Ledningsnet Det er ledningsnettets formål at føre strømmen frem til de elektriske forbrugere. Alle elektriske forbrugere virker ved, at en spænding sender en strøm gennem dem. Dette kræver et lukket kredsløb. For at det elektriske ledningsnet kan arbejde fejl frit og føre den nødvendige spænding og strøm frem til forbrugerne, må ledningsmaterialet og ledningsdimensionen være korrekt konstrueret. Der findes til alle køretøjer et strømskema, hvor komponenterne er erstattet med symboler. Isoleringens vigtigste opgave er at isolere led ninger ne fra andre ledende komponenter samt beskytte mod mekanisk overlast og korrosion. Materialet har dog den ulempe, at det bliver stift i kulde og kan smel te ved høj temperatur. De enkelte ledninger i ledningsnettet kan have forskellige tværsnitsarealer, afhængig af hvilken kom ponent den pågældende ledning skal føre strøm til. Pæren lyser, idet glødetråden bliver opvarmet af strømmen I. Ledningsdimensioner kan beregnes ved hjælp af et nomogram. Nomogrammet findes i et tillæg bagerst i bogen. De forskellige kredsløb kan være udstyret med koder i form af farver, tal eller bogstaver. B = Sort BR = Brun G = Grøn L = Blå LG = Lysegrøn O = Orange R V W = Rød = Violet = Hvid GR = Grå P = Lyserød Y = Gul R-B W-R L-W R Ledningsnettet er farvekodet således, at visse grupper har en speciel grundfarve, der så er udstyret med et farvebånd. For ledninger med stribefarver er bogstavet eller bogstaverne før bindestregen lednin gens grundfarve, mens bogstavet efter bindestregen viser stribefarven. De samme farver bliver benyttet i værkstedsmanualernes strømskemaer, hvor ledningsfarve/-koder kan være angivet ved bogstavbetegnelser.
Ledningsnet Et komplet strømskema kan inddeles i tre hoved områder: Konstantspændingsområdet Funktionsområdet Stelkredsen Konstantspændingsområdet Herved forstås den del af ledningsnettet, der har direkte for bindelse med startbatteriets pluspol. I dette område vil anlæggets spænding altid kunne måles. Stelkredsen Elektrisk strøm forekommer kun i lukkede kredsløb. Det betyder: Strøm kredsen starter ved batteriet og slutter derfor også ved batteriet. Stelkredsen forbinder forbrugeren med startbatteriets minuspol. Ledningsskemaer (strømskemaer) Strømskemaet er det vigtigste værktøj, når man ar bejder med elektriske systemer. Der findes mange måder at tegne et strøm skema på. Nogle strømskemaer kendes ved, at spæn dings forsyningen er tegnet foroven i skemaet. Den nega tive stelforbindelse er placeret nederst i skemaet. Komponenter, ledninger og multistik er herefter pla ce ret mellem plus- og minus-linierne. Andre strømskemaer er opdelt i funktioner. Det giver et bedre overblik, når man fejl finder i et bestemt om råde, f.eks. stoplyset. Der er strømskemaer, der er inddelt efter koor dinatsystemer med numre, bogstaver og nummer kode på komponenterne. Mange strømskemaer anvender interna tio nale symboler efter DIN 72 552 og DIN 40 900. Funktionsområdet Når konstantspændingsområdet tilsluttes en forbruger, måske over en kontakt, dannes der et forbrugsområde. Forbrugeren får tilført den nødvendige strømstyrke for at kunne fungere. Strømstyrkens størrelse afhæn ger af forbrugerens modstand.
Elektriske systemer Sikringer For at eventuelle kortslutninger i et kredsløb ikke skal forårsage brand eller andre alvorlige skader på led nings net tet, er de enkelte kredsløb sikret med en smel tesikring eller en termosikring/ pladesikring Smeltesikringen er opbygget på en sådan måde, at en stor stigning i strøm men vil få temperaturen til at stige så meget, at trå den i sikringen smelter. Pladesikring Rørsikring Almindelig sikring Autosikring I bilens elektriske anlæg benyttes normalt sikringer mel lem 5 og 40 ampere. Der må kun oversikres med 10 %. Det vil sige, at en el-bagrude med et strømfor brug på 8 ampere, kan sik res med en sikring på 10 ampere. Årsager til at sikringen brænder over Der er tre grunde til, at sikringen bræn der over: Stor strøm på grund af kortslutning Træthedsbrud i sikringstråden Dårlig forbindelse i sikrings holderen, som udvikler varme Sikringer brænder over efter følgende Hvis strømmen er 10 % større end normalt, brænder sikringen ikke over Hvis strømmen er 35 % større end normalt, brænder sikringen over inden for 60 sek. Hvis strømmen er 50 % større end normalt, brænder sikringen over inden for 15 sek. Måden, sikringen er brændt på, viser, hvordan det er sket. Fleksibel sikring De fleksible sikringer brænder over ligesom almin de lige sikrin ger, når strømmen gennem dem bliver for stor. De er fremstillet af samme materiale som al min delige ledninger. Da den fleksible sikrings tvær snits areal er mindre end ledningens, er det sikrings tråden, der først brænder over. Derved beskyttes led nings nettet.
Ledningsnet Opbygning af et strømskema I dette eksempel vises, hvordan komponenterne er forbundet. Bremselys Funktionen af en kontakt vises ofte i en tabel, hvor der vises, hvilke tilslutninger der forbindes i de forskellige stillinger. Her vises en komponentkode af tal. I komponentoversigten kan navnet findes ud fra koden. = Kredsløb uden spænding = Konstant spænding = Kredsløb med strøm til bremselys = Stelkredsløb Ledningernes farve vises med bogstaver. Ledningernes tykkelse angives i kvadratmillimeter. Stel
Elektriske systemer Lysanlæg Et køretøj skal være forsynet med lygter bestå ende af fjernlys og nærlys. For at markere køretøjets størrelse er det forsynet med positionslys for og bag. I lysteknikken anvendes en del begreber og måle enheder En candela er den lysstyrke, der udsen des fra et stearinlys med en diameter på 2 cm og en flamme højde på 5 cm. I alle lygter retningsbestemmes lys strøm men af en para bol og et lygteglas. Lysstrøm er det lys, en lampes glødetråd udsender, og det måles i lumen. Enhedens navn Symbol Lysstyrke Candela cd Lysstrøm Lumen Lm/m 2 Belysningsniveau Lux Lx Lystæthed Candela/m 2 cd/m 2 Lysudbytte Lumen/watt Lm/W Belysningsniveauet er den lysstrøm, der rammer en flade eller genstand, og det måles i lux, der er det samme som lumen pr. m 2. Belysningsniveauet aftager med kva dratet på afstanden. Lystæthed eller luminans er den lys styrke, der måles på en flade på 1 m 2, som rammes af en retningsbestemt lysstrøm. Lysudbyttet måles i lumen pr. watt, almindelige gløde tråds lamper giver et lysudbytte på 10 til 30 lumen pr. watt, afhængig af typen.
Lysanlæg Glødelamper Glødelamper er forsynet med en eller to glødetråde af wolfram, beskyttet af en glaskolbe med en inaktiv luftart, ofte argon, der ikke angriber glødetråden ved opvarmningen. Ved at tilsætte halogen og hæve trykket i kolben kan lampens levetid forlænges H = Halogen Instrumentbelysning Instrumentbelysning Instrumentbelysning Positionslys Nummerpladelys Indvendigt lys Stoplygte Blinklygte Baklygte Tågebaglygte Baglygte/ stoplygte Nær-/fjernlys Tågelygte Fjernlygte (H1) Tågelygte Fjernlygte (H3) Nær-/fjernlys (H4) Lygteindstilling Det er af stor færd sels sikkerhedsmæssig be tyd ning, at lygteind stillin gen og lysstyrken er optimal. Det sik rer, at bilens fører har det maksimale ud syn og for hindrer sam tidig, at de modkørende bliver blændet. På nogle køretøjer kan lygterne højdeindstilles fra førerens plads. Vedrørende krav, regler og bestemmelser om lys anlæg og lygter til de forskellige køretøjer hen vises til "Vejledning om syn af køretøjer" el ler "Detailforskrifter for køretøjer".
Elektriske systemer Nær- og fjernlys Nær- og fjernlys er ofte bygget sam men i et lygtehus. Fjernlyset er konstrueret med glødetråden place ret i parabolens brændpunkt. Ved asymmetrisk lys (dvs. uens) opnås en 50 % læn gere belysning i højre vejside. Skærmen under glødetråden har en skrå af skæ ring i venstre side, således at den ikke dækker over 180, men kun over 165. De lysstråler, der på grund af udskæringen rammer parabolens nederste del, kastes opefter gennem en speciel slibning i lygte glasset. Lysstrålerne brydes i denne sektor, således at lysstrålerne fordeles som en "tunge" i vejbanens højre side. Nærlysets glødetråd er placeret foran brændpunktet. De stråler, der rammer parabolens øverste halvdel, bliver kastet skråt nedefter. Positionslys Bilen skal være forsynet med posi tionslys både for og bag. Positionslyset er ofte suppleret med instru mentlys tilsluttet kl. 58 (kl. = klemme). Strømmen kommer fra kl. 30 og videre gennem sikring 3.1 til lyskontakten. Hvis lyskontakten står i 1. posi tion, kommer der strøm til kl. 58, 58L, 58R og videre gennem sik ringer 3 til glødelamperne i lygterne 4, 5, 6, 7, 8, 9 og her efter til stel, hvorved kreds løbet er etableret.
Lysanlæg Nær- og fjernlys m.m. Strømmen går over tændings-kontakten til lyskontakt, lysomskifter for nær- og fjernlys, der enten står i stilling 56b = nærlys eller 56a = fjernlys. 1 Startbatteri 2 Lyskontakt 3 Sikringer 4 Nummerpladelygte 5 Nummerpladelygte 6 Positionslygte, venstre for 7 Positionslygte, venstre bag 8 Positionslygte, højre for 9 Positionslygte, højre bag 10 Tændingskontakt 11 Baklygtekontakt 12 Lysomskifter for nær- og fjernlys 13 Kontakt for overhalingslys 14 Dæmper til instrumentbelysning 15 Baklygte 16 Instrumentbelysning 17 Nær- og fjernlygte 18 Nær- og fjernlygte 19 Kontrollampe for fjernlys