Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i hovedstaden. Susannes familie, venner, tidligere og nuværende kollegaer, beboere og formanden for bestyrelsen Ole Stolberg var alle mødt op for at hylde hende på dagen, og det skulle vise sig, at mange havde lyst til at sige et par ord til Susanne. Det var også dagen, hvor det var 25 år siden, at Susanne havde sin første arbejdsdag på Lions Kollegiet. Det vil sige, det er ikke helt i overensstemmelse med sandheden, fortalte Susanne os. Inden den egentlige ansættelse havde Susanne nemlig arbejdet på Lions Kollegiet som afløser. Hun må jo have syntes om det, siden hun efterfølgende søgte fast arbejde på adressen og altså nu kan fejre de første 25 års ansættelse her. Dette gav os alle en god lejlighed til at feste. Og jeg skal da lige love for, at vi ikke forspildte chancen. I vinterhaven var der an med adskillige s t i l l e t lækkerier, og køkkenet havde endnu engang kreeret Miljøkoordinator Karina Jering bød velkommen og som tidligere afdelingsleder på afdeling 1
Pernille, har hun et særligt godt kendskab til Susanne. I sin tale påpegede hun således Susannes store engagement, hendes evne og vilje til omstillinger, hendes parathed overfor nye opgaver og hendes varme og imødekommende væsen. Du smiler altid og det gør mig glad sagde hun. Formanden for bestyrelsen holdt ligeledes tale og lagde her vægt på det værdifulde i, at endnu en medarbejder har været ansat gennem så mange år på samme arbejdsplads. Han tog det som et udtryk for, at Susanne er glad for arbejdet på Lions Kollegiet, for som han sagde: Har man arbejdet på Lions Kollegiet, kan man altid få ansættelse andre steder. Han afsluttede sin tale med at udtrykke taknemmelighed for, at Susanne dog aldrig har fået den ide at skifte arbejdssted. Efterfølgende overrakte han et banner til hende samt en nål med fugl Føniks, som er Lions symbol. Karina fortalte også, at hun og Susanne havde gennemført internatuddannelsen og havde gået til eksamen sammen og det virkede på os tilhørere, som om de begge var godt tilfredse Ole Stolberg var dog ikke helt færdig. Han benyttede lejligheden til ligeledes at nævne, at en anden medarbejder faktisk har haft 40 års jubilæum på Lions Kollegiet. Den 1 marts havde rengøringsassistent Laila Awwad været ansat i 40 år, hvilket blev fejret blandt kollegaer. 2
Troels sagde i sin tale, at ingen kan alt men sammen kan vi meget. Han ser Susanne som et godt eksempel på dette og ligger stor vægt på hendes lyst til hele tiden at videreudvikle sig og hendes evne til at søge ny Ole overrakte derfor ligeledes et banner og en nål til Troels og bad ham på vegne af bestyrelsen om at videregive dette til Laila. viden og hjælp, når dette er påkrævet. Susannes kollegaer Hanne Timand og Anne Lunau greb herefter mikrofonen for at sige et par ord til en særdeles afholdt kollega. Udover at rose hendes flotte arbejdsindsats og samarbejdsevner, fik man indtryk af nogle festlige ferier på Bornholm og vi fik den viden, at Susanne åbenbart er en haj til at spille kort. Det står dog hen i det uvisse om hendes mange sejre er tilvejebragt på helt ærlig vis!!!! Centerchef Troels Bjerregaard var næste i talerrækken. Også han påpegede det ekstraordinære i et 25 års jubilæum og kom bl.a. ind på, at arbejdet i længden kan være fysisk opslidende. Han omtalte således også det faktum, at Susanne på egen krop har oplevet fysiske gener ved arbejdet men at hun trods dette har ønsket at fortsætte ansættelsen på Lions Kollegiet om end med et reduceret timeantal. Der blev fældet en lille tåre og de afsluttede talen med at sige: Vi elsker dig. Så bliver det vist ikke meget bedre. 3
Til en god fest hører også underholdning. Det syntes Andrei i hvert tilfælde. Han rejste sig derfor op og sang med stor følsomhed Kalinka, Kalinka på klingende russisk til stor begejstring for os alle. Kom ikke her og sig, at der ikke er stil på Lions Kollegiet. I løbet af denne samtale havde Susanne udtrykt, at det for hende ikke længere handlede så meget om hvilke mål hun havde men at hun i højere grad var optaget af de overgange der sker i ens liv. Hvor det måske ikke er selve oplevelsen men mere overgange der skal sættes lys på. Overgange som kilde til nytænkning og forandring Overgange kan jo være mange ting, sagde Tove videre. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra uuddannet til uddannet Ja, lød det fra salen, eller fodgængerovergangen. Botilbudsleder Tove Holst havde også noget på hjertet. I sin tale omtalte Tove det faktum, at både hun og Susanne har nået en alder på 50 +. Det giver masser af erfaringer og livsindsigt. Med erfaringerne bliver man måske også mere klar på, hvilke værdier livet indeholder og hvilke mål man vil efterfølge. Netop dette har Tove og Susanne tidligere haft en samtale om. Jo, Hans Lillegaard var så sandelig også med til receptionen. Tove fortsatte sin tale med at sige Susanne tak for, at vi har fået lov til at nyde godt af hendes praktiske klogskab, empati og store hjerte og at hun er et eksempel på en kollega, der investerer sig selv med både krop og sjæl. Ud af det kommer der viden, hjerterum, gode grin og et evigt fokus for det, det handler om nemlig de beboere, der er på Lions Kollegiet. Hun sluttede talen af med at rose Susanne for hendes ordholdenhed og nævnte, at Susanne i hendes ansøgning fra den. 25/7 1989 skrev: Jeg vil yde mit til et godt klima i huset. Der er ingen tvivl om, at dette løfte har Susanne i sandhed efterlevet. 4
Zahia, Tomas og Susan Sidst men ikke mindst ville Tomas Apitzsch dele gamle minder med Susanne og os andre. Han takkede Susanne for nogle dejlige ferieture sammen og kunne huske en flyvetur, hvor Susanne efter en knæoperation, fik udløst metaldetektoren i sikkerhedskontrollen i Kastrup lufthavn. Men hun fik dog alligevel lov til at flyve og blandt de gode minder Tomas har, stod mindet om fantastiske middage på en skøn restaurant stærkt. Havde han haft mere tid, tror jeg som også han kunne have fortalt os om menuen. Lene, Pele og Vibe Men nu var det blevet tid for Susanne at kigge nærmere på de mange gaver, der stod og ventede på gavebordet. Jeg sneg mig diskret derhen og så nærmere på, hvad gaverne indeholdt. Hun fik bl.a. masser af flotte blomsterbuketter, nogle smukke lysestager, en fingerring med en meget smuk sten i og store, rummelige rødvinsglas. Således hyldet, rost, anerkendt, krammet og belæsset med gaver kan Susanne nu tage fat på de næste 25 år til glæde for mange og forhåbentlig også for hende selv. At sige tillykke med dagen burde jo i virkeligheden siges til den pågældende arbejdsplads, der har fået lov at beholde en så dedikeret medarbejder gennem 25 år så TILLYKKE TIL LIONS KOLLEGIET. Eva Andersen 5