Første verdenskrig på 8 minutter Europa i 1914 Kilde 1 Mange af landegrænserne i den vestlige del af Europa ligner dem der er i dag, men dem i den centrale- og østlige del af Europa har ændret sig meget siden 1914. Eksempelvis var de nu mange små stater sat sammen til kejserriger og zarriger: Det Tyske kejserrige: Der var det tyske kejserrige som blev dannet i 1871 efter Preussen samlede de mange tyske fyrstedømmer og den preussiske konge blev tysk kejser. Dette var som følge af de fransk-tyske krig i 1870 til 1871. Her blev Alsace-Lorraine erobret fra Frankrig og gjort til en del af det nye Tyske Kejserrige. Ud over det, omfattede det tyske kejserrige også store områder som i dag er polske. Det Østrig-Ungarske kejserrige: Så var der det Østrig-Ungarske kejserrige som var et dobbeltmonarki og omfattede som navnet indikerer Østrig og Ungarn. Folkeslaget var dog ikke kun østrigere og ungarere, en masse andre nationaliteter var også bundet under det Østrig-Ungarske kejserrige, såsom polakker, tjekkere, slovakker, slovenere, serbere, rumænere og kroatere.
Det Russiske zarrige: Til sidst har vi det Russiske zarrige. Det Russiske zarrige dækkede de fleste af de tidligere sovjetstater, samt Mongoliet og Finland. Zarriget blev hersket af en nærmest enevældig zar, som selv udpegede sine ministre og altid havde det sidste ord. Optakten til første verdenskrig: En stor del af grunden til første verdenskrigs udbrud var nationalisme og nationale spændinger. Dette er i modsætning til situationen senere i 1900-tallet, hvor Anden Verdenskrig og senere den Kolde Krig brød ud, grundet forskelle i ideologier og måder at styre lande på. De europæiske konflikter: Her er nogle europæiske konflikter som op til første verdensskrig har skabt spændingerne mellem de forskellige nationer For det første var der et modsætningsforhold mellem Frankrig og Tyskland fordi Tyskland havde erobret Alsace-Lorraine fra Frankrig, og fordi Frankrig var bange for Tysklands industrielle og militære magt, som var Frankrig overlegen. For det andet var der et modsætningsforhold mellem Rusland og Østrig-Ungarn i forhold til Balkan-området. I Balkan-området var der kommet en række små nye stater, b.la. Bulgarien og Serbien, som følge af, at det osmaniske rige (altså tyrkerne) havde mistet området. De nye stater var slaviske, og fordi både Rusland og Østrig-Ungarn havde slaviske folkeslag, ønskede de begge at have indflydelse i området. Og for det tredje var der et modsætningsforhold mellem Tyskland og Storbritannien. Storbritannien opfattede, ligesom Frankrig, Tysklands store industrielle og militære magt som en trussel, ikke bare mod dem som nation, men også mod deres position som verdensmagt. En fællesnævner blandt disse konflikter er, at nationalisme spiller en stor rolle. Der et generelt ønske om at mægtiggøre sin nation ved at ekspandere territorier. Alliancer blandt nationer: I 1879 indgik Tyskland og Østrig-Ungarn en alliance, som Italien tilsluttede sig i 1882. Denne alliance blev kaldet tripelalliancen. Alliancen havde også indirekte støtte fra Tyrkiet. Formålet
med alliancen var for Tyskland og Østrig-Ungarns vedkomne at stå stærkere over for Rusland, mens italienerne ønskede at stå stærkere over for Frankrig og Storbritannien, som følge af at Italien følte sig snydt ved at Frankrig i forbindelse med fordelingen af Nordafrika havde fået Tunis, som Italien ellers havde haft øje for. Her over for indgik Frankrig og Rusland en alliance i 1894 som Storbritannien blev del af i 1907. Formålet med alliancen, der der blev kaldt tripel-entente, var at stå stærkere over for Tyskland, som på det tidspunkt var Europas stærkeste militærmagt. Mordet i Sarajevo Den 8. juni 1914 blev den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand dræbt sammen med sin kone Sophie i Bosniens hovedstad, Sarajevo. Dette attenat ville senere hen vise sig at skabe en kædereaktion som ville lede til Første Verdenskrig. Morderen var den bosnisk-serbiske nationalist, Gavrilo Princip, som var medlem af den hemmelige serbiske organisation Den Sorte Hånd. Årsagen for skuddene mundede ud i konflikter omkring Østrig-Ungarns besættelse af Bosnien, hvis befolkning bestod af serbere og andre slavere. Serbien, som var en selvstændig stat, ønskede at samle de sydslaviske områder til et Storserbien, og dette frembragte konflikt med Østrig-Ungarn, hvis befolkning havde en stor del slavere. Ultimatum og krigserklæringer Østrig-Ungarn sendte som følge af attentatet en række krav som var næsten umulige for Serbien at opfylde. Østrig-Ungarn ønskede at gå i krig med Serbien, da de følte sig truede af Serbiens planer om at samle de sydslaviske stater. Men da Østrig-Ungarn ikke ønskede at være dem, der startede en krig uden nogen reel grund, virkede et ultimatum, som den perfekte måde at starte en krig på. Tyskland støttede Østrig-Ungarn i dette. Serbien nægtede Østrig-Ungarns ultimatum, og Østrig-Ungarn erklærede krig mod Serbien den 28 juli, 1914. Men Serbien blev støttet af Rusland, som foretog en total mobilisering af sin hær den 30 juli. Tyskland krævede, at Rusland indstillede mobiliseringen, og da Rusland nægtede, erklærede Tyskland Rusland krig den 1 august. Den første august mobiliserede Frankrig sin hær og Tyskland erklærede dem krig den 3 (august).
Herefter kom der løbende mange andre lande til krigen. Det Osmanske Rige (Tyrkiet) i november 1914, Italien i maj 1915, Bulgarien i oktober 1915, Portugal i marts 1916, og Rumænien i september 1917. USA s krigserklæring mod Tyskland i april i 1917 var det, der gjorde krigen il en verdenskrig. Men tilbage til august 1914: Tyskland stod i den situation, at de havde en tofrontskrig. Altså havde de fjender på hver side af grænsen Rusland i øst og Frankrig i vest. Tyskland kom derfor med det, der blev kaldt Von Schliffen-planen. Planen var, at de ville slå Frankrig hurtigt ud før Rusland kunne nå at mobilisere sine tropper helt. Tyskland krydsede Belgien den 4 august for at komme over til Frankrig, hvilket fik Storbritannien til at erklære Tyskland krig. I efteråret 1914 opstod en frontlinje ved navn Vestfronten. Linjen var 800 kilometer lang og gik fra den engelske kanal til Schweiz. Vestfronten havde 40.000 km skyttegrave, hvor soldater fra mange forskellige lande kæmpede. Man prøvede hele tiden at bryde gennem fjendens linjer, men fronten rykkede sig næsten ikke i løbet af krigen. Kilde 2. Her ses Vestfronten. Man troede at krigen ville være kort og der blev mange steder sagt man ville være hjemme til jul. Sådan var det ikke. I december 1914 lå soldaterne stadig i skyttegravene ved Vestfronten og kæmpede. Kilde 3 er et brev sendt fra den britiske Henry Williamson til sin mor i London, hvor han beskriver en udsædvanelig hændelse ved en af skyttegravene hvor Briterne og Tyskerne kæmpede.
En Tommy er en britisk soldat og en Saxon er en tysk soldat Dear Mother, Kilde 3 I am writing from the trenches. It is 11 o'clock in the morning. Beside me is a coke fire, opposite to me a 'dug-out' (wet) with straw in it. The ground is sloppy in the actual trench, but frozen elsewhere. In my mouth is a pipe presented by the Princess Mary. In the pipe is tobacco. Of course, you say. But wait. In the pipe is German tobacco. Haha, you say, from a prisoner or found in a captured trench. Oh dear, no! From a German soldier. Yes, a live German soldier from his own trench. Yesterday the British and Germans met and shook hands in the Ground between the trenches, and exchanged souvenirs, and shook hands. Yes, all day Christmas day, and as I write. Marvellous, isn't it? Yes. This is only for about a mile or two on either side of us (so far as we know). It happened thuswise. On Christmas eve both armies sang carols and cheered and there was very little firing. The Germans (in some places 80 yards away) called to our men to come and fetch a cigar and our men told them to come to us. This went on for some time, neither fully trusting the other, until, after much promising to 'play the game' a bold Tommy crept out and stood between the trenches, and immediately a Saxon came to meet him. They shook hands and laughed and then 16 Germans came out. Thus the ice was broken. Our men are speaking to them now. [ ] Dette var altså julefreden I 1914, men efter julen blev alt som det var før og soldaterne fortsatte med at kæmpe. Julefreden blev en engangsforestilling og krigen fortsatte i julen i de kommende tre år.
Vilkår på Vestfronten Kilde 4: Billedet viser britiske soldater i skyttegravene på Vestfronten i 1916. For fodfolket i skyttegravene var tilværelsen præget af kulde, stank og løbende bombadementer. Alle angreb var et blodbad og få soldater overlevede. Krigen var præget af nye våben, som man ikke havde set før. Der var maskingeværer, engelske tanks og tysk giftgas. Den generelle strategi var at fjenden skulle forbløde og krigen endte med at koste 8 millioner soldater livet samt 14 millioner civile. To af de vigtigste slag ved Vestfronten og desuden glimrende eksempler på krigens meningsløse slagteri var de månedslange slag ved Somme og Verdun. I de to slag til sammen mistede mere end to millioner soldater livet. Mens Vestfronten var stort set statisk, var Østfronten mere bevægelig og foregik i forskellige områder. Krigen på Østfronten begyndte ved at russerne gik ind i det tyske Østpreussen. Tyskland blev derfor tvunget til at flytte nogle tropper fra Vestfronten over til Østfronten. Denne rokering betød at Tyskland manglede mænd på Vestfronten til at gennemføre Von Schliffen-planen, som derfor mislykkedes. Krigen udviklede sig overordnet set til en udmattelseskrig og der skete først noget afgørende i 1917, da USA trådte ind i krigen på Storbritanniens, Frankrigs og Ruslands side. Men inden USA s militære styrke trådte i kraft for alvor, kom den russiske revolution og i marts 1917 blev zaren væltet og Lenin overtog magten sammen men kommunistpartiet. Det ny styre i Rusland sluttede fred med Tyskland og gik med til store landafståelser. Nu kunne Tyskland fokusere på Vestfronten og de holdt ud frem til november 1918, hvor Tyskland til sidst gav op og bad om våbenhvile. De
allierede stillede som betingelse, at den tyske kejser skulle gå af. Det gjorde han og en ny regering underskrev en aftale om våbenstilstand. Versaillestraktaten En fredsaftale kom på plads td. 28. juni 1919 på det franske slot Versailles. Versaillestraktaten kom til at være et hårdt slag mod Tyskland, idet traktaten fastslog, at Tyskland mistede 13 % af sine landområder. Endvidere skulle landet betale store erstatninger til sejrherrerne, og tyskerne måtte kun have en lille hær. Freden blev siden kaldt for den dårlige fred. Dens strenge krav til Tyskland blev nemlig et springbræt for nazismen fremkost i 1930 erne. Kilde 5