Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter

Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter Notat om ventelisteundersøgelse januar-februar 2009 Resume Mere end 22.000 patienter med hjertekarsygdom venter på undersøgelse eller behandling i Danmark. Antallet af ventende hjertekarpatienter er steget med mindst 25% siden juli 2008. Stigningen peger på, at der ikke alene eksisterer en særdeles stor ventetidspukkel på hjertekarområdet, men at man også står over for et reelt kapacitetsproblem på de danske hospitaler. Over 6.000 af de ventende patienter står i kø til en ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi), der er en central undersøgelse både for diagnosticering og behandling af patienter med hjertesygdom. Den maksimale ventetid til en ekkokardiografi på hospitalerne er gennemsnitlig over 11 uger, hvilket er al for lang tid sammenholdt med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens nye pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme. Samlet er den maksimale ventetid for hjertekarpatienter, der skal have foretaget en undersøgelse eller behandling, gennemsnitlig 6,5 uger. Det dokumenterer Hjerteforeningens nye ventelisteundersøgelse, der bygger på oplysninger fra 90% af de offentlige hospitalsafdelinger, som undersøger og behandler patienter med hjertekarsygdom. Hjerteforeningen har på baggrund af undersøgelsen estimeret, at det vil koste omkring 217 mio. kr. at afvikle den lange venteliste til undersøgelser af hjertekarsygdom. Prisen for at behandle de ventende patienter er estimeret til ca. 168 mio. kr. plus et betydeligt beløb til at øge antallet af operationsstuer og sengepladser. Stigningen i antallet af ventende hjertekarpatienter peger på, at der, samtidig med at ventelisten afvikles, også er behov for en langsigtet investering i udvidelse af kapaciteten på de afdelinger, der undersøger og behandler hjertekarpatienter. PROTEKTOR HENDES KONGELIGE HØJHED KRONPRINSESSE MARY Baggrund Hjerteforeningen arbejder for, at alle hjertekarpatienter skal diagnosticeres og behandles optimalt inden for kort tid efter den første mistanke om en hjertekarsygdom. I januar 2008 gennemførte Hjerteforeningen en opgørelse over, hvor mange patienter der på det tidspunkt ventede på at blive undersøgt eller behandlet for en hjertesygdom, og tallet lå alarmerende højt på 15.000 patienter. Samtidige beregninger viste, at det ville koste omkring 400 millioner kr. at afvikle ventelisten. 1 Efter pres fra bl.a. Hjerteforeningen besluttede regeringen, at der skulle indføres pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme (hjertepakker). 1 Notat fra Hjerteforeningen januar 2008. Over 15.000 patienter på venteliste til udredning og behandling af hjertekarsygdom HAUSER PLADS 10 1127 KØBENHAVN K TEL +45 3393 1788 FAX +45 3393 1245 POST@HJERTEFORENINGEN.DK WWW.HJERTEFORENINGEN.DK

I forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2008 blev der indgået aftale om at tilføre 150 millioner kr. til regionerne til midlertidig meraktivitet på hjerteområdet. Der blev afsat 100 millioner kr. i 2008 og 50 millioner kr. i 2009 med henblik på at afvikle den eksisterende ventetidspukkel før implementeringen af pakkeforløbene. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan regionerne anvender de ekstra millioner kroner til hjerteområdet. I juli 2008 - kort efter afslutningen på den 8 uger lange faglige konflikt på sundhedsområdet - gennemførte Hjerteforeningen en ny undersøgelse af, hvor mange patienter, der stod på venteliste, og hvor længe de ventede. På det tidspunkt ventede mere end 15.000 hjertekarpatienter fortsat på diagnosticering og behandling af deres sygdom. 2 Når en patient har symptomer på hjertekarsygdom kan lang ventetid til diagnose og behandling betyde både utryghed og ængstelse for patient og pårørende, unødvendig udsættelse af eventuel livsvigtig behandling, fravær fra arbejdsmarkedet og i værste tilfælde dårligere behandlingsresultat og øget dødelighed. Ny undersøgelse af ventelisten Hjerteforeningen har nu gennemført en ny ventelisteundersøgelse af, hvor mange patienter der venter på undersøgelse og behandling for hjertekarsygdom i Danmark. Undersøgelsen inkluderer også en opgørelse over, hvor længe patienterne må vente på de forskellige undersøgelser og behandlinger. Officielt skulle ventetiderne kunne læses via Sundhedsstyrelsens internetside www.venteinfo.dk, men da oplysningerne på internetsiden ikke altid er komplette og i nogle tilfælde et par måneder gamle, har vi valgt også at inkludere ventetiden angivet direkte fra den enkelte afdeling i Hjerteforeningens nye undersøgelse. I undersøgelsen er alle afdelinger, der undersøger og behandler patienter med hjertekarsygdom på de offentlige danske hospitaler, blevet kontaktet. Alle hjertemedicinske afdelinger, thoraxkirurgiske afdelinger, karkirurgiske afdelinger og diagnostiske (nuklearmedicinske) afdelinger er inkluderet i undersøgelsen. Afdelingerne behandler og undersøger langt størstedelen af alle danske hjertekarpatienter. Patienter med apopleksi og andre sygdomme i hjernes kar er dog ikke medregnet i undersøgelsen, da disse patienter primært behandles på de neurologiske afdelinger 3. De kontaktede afdelinger har fået tilsendt et spørgeskema, hvor de er blevet bedt om at oplyse, hvor mange patienter der venter på undersøgelser og behandlinger, som udføres i den enkelte afdeling. Hjerteforeningen har på forhånd specificeret, hvilke tolv undersøgelser og ti behandlinger der ønskes oplysninger om (se registreringsskema, bilag 1). Afdelingerne er samtidig blevet bedt om at oplyse, hvor 2 Notat fra Hjerteforeningen juli 2008. Fortsat mere end 15.000 patienter på venteliste til udredning og behandling af hjertekarsygdom status efter konflikten mellem Sundhedskartellet og regionerne 3 De neurologiske afdelinger er ikke inkluderet i denne undersøgelse, da de ikke har været medtaget i Hjerteforeningens tidligere undersøgelser, og vi ønsker at kunne sammenligne resultatet af denne ventelisteundersøgelse med resultater fra tidligere undersøgelser.

mange uger patienterne maksimalt venter på de udvalgte undersøgelser og behandlinger. I ventelisteundersøgelsen er 70 afdelinger blevet kontaktet, og vi har registreret oplysninger fra 63 af afdelingerne 37 medicinske, 10 kirurgiske, 15 diagnostiske afdelinger og Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium. Resultaterne fra undersøgelsen beror således på oplysninger fra 90 procent af de involverede afdelinger. De afdelinger, der mangler data fra, omfatter 5 mindre medicinske afdelinger og 2 diagnostiske afdelinger. Derudover har 6 afdelinger ikke indsendt oplysninger om antallet af ventende patienter, men kun oplysninger om, hvor længe patienterne venter. Meget høj svarprocent på ny ventelisteundersøgelse. 90% af alle danske hjertemedicinske afdelinger, kirurgiske afdelinger og diagnostiske (nuklearmedicinske) afdelinger har svaret på spørgeskema om ventelister for hjertekarpatienter. Hvor mange patienter venter? Undersøgelsen viser, at mindst 22.400 hjertekarpatienter venter på at blive undersøgt eller behandlet for deres sygdom. Det er antallet af patienter, der er registeret som ventende på de 63 afdelinger, som har indsendt oplysninger til Hjerteforeningen. Tallet udgør et øjebliksbillede af, hvor mange danske hjertekarpatienter, der venter på en undersøgelse eller behandling i Danmark i første kvartal 2009. Mindst 22.000 hjertekarpatienter venter på at blive undersøgt eller behandlet for deres sygdom. I juli 2008 blev en lignende ventelisteundersøgelse som nævnt gennemført, og den viste, at omkring 15.000 hjertekarpatienter på det tidspunkt ventede på at blive diagnosticeret og behandlet. Ifølge undersøgelsernes resultater er antallet af ventende hjertekarpatienter således steget med ca. 49 procent i løbet af det sidste halvår af 2008. En mindre del af stigningen i antallet af ventende kan tilskrives forskelle mellem den foregående og den nye undersøgelse. Alligevel er der tale om en markant stigning i forhold til den første halvdel af 2008, hvor antallet af ventende så ud til at ligge stabilt på omkring 15.000 patienter 4 (se Tabel 2). 4 Se Notat fra Hjerteforeningen januar 2008. Over 15.000 patienter på venteliste til udredning og behandling af hjertekarsygdom og Notat fra Hjerteforeningen juli 2008. Fortsat mere end 15.000 patienter på venteliste til udredning og behandling af hjertekarsygdom status efter konflikten mellem Sundhedskartellet og regionerne.

En af forskellene på ventelisteundersøgelsen i juli 2008 og Hjerteforeningens nye undersøgelse er definitionen på, hvornår en patient venter. I den foregående undersøgelse blev hospitalsafdelingerne bedt om at oplyse antallet af patienter, der ventede mere end 4 uger på en undersøgelse eller behandling. I den nye undersøgelse er afdelingerne blevet bedt om antallet af patienter, der venter, uden at der er fastsat en grænse for, hvor længe patienterne skal vente. Noget af den fundne stigning i antallet af ventende patienter kan således skyldes, at vi i denne undersøgelse også har registreret de patienter, som venter mindre end fire uger. Dette valg er begrundet i, at hjertepakkerne definerer ventetider på langt under 4 uger, og at ventelisteproblemstillingen ikke belyses ved kun at opgøre patienter, der venter i mere end 4 uger. Over 65 procent af de opgjorte patienter venter på undersøgelser og behandlinger, der har en maksimal ventetid på gennemsnitlig over 9 uger. Derudover venter 22 procent af patienterne på undersøgelser og behandlinger med en maksimal ventetid på gennemsnitlig 5-9 uger. Disse to grupper patienter, der venter på undersøgelser og behandlinger med en generel maksimal ventetid på mere end 4 uger, udgør over 19.000 af patienter. Hjerteforeningen vurderer på den baggrund, at kun en mindre del af den registrerede stigning i antallet af ventende hjertekarpatienter skyldes forskelle på, hvornår en patient er registreret som ventende i de to undersøgelser. En anden forskel mellem Hjerteforeningens undersøgelser er brugen af estimerede tal. I de foregående undersøgelser var svarprocenten på henholdsvis 50-80 procent af befolkningsgrundlaget ved undersøgelsen i januar 2008 og 80-85 procent af befolkningsgrundlaget ved undersøgelsen i juli 2008. Det samlede antal ventende patienter blev i de to tidligere undersøgelser derfor estimeret på baggrund af de indkommende resultater og andre kilder. I denne undersøgelse har vi valgt kun at bruge de sikre registrerede data, da svarprocenten er tilfredsstillende høj. Hvorvidt de tidligere estimerede tal har påvirket resultatet i den ene eller anden retning er vanskeligt at afgøre. Alt i alt viser undersøgelsen, at antallet af ventende hjertekarpatienter er markant stigende. Samlet set vurderer vi, at antallet af patienter, der venter på en undersøgelse eller behandling for deres hjertekarsygdom, er steget med mindst 25 procent i løbet af det sidste halve år. Der er altså ikke længere blot tale om en enkeltstående ventetidspukkel på hjertekarområdet. Den voksende venteliste viser, at det har udviklet sig til et kapacitetsproblem på de danske hospitaler, der undersøger og behandler patienter med hjertekarsygdom. Mindst 25% flere patienter venter på undersøgelse og behandling for hjertekarsygdom i 2009 end i 2008. Nu er det ikke længere en enkelt ventetidspukkel. Stigningen peger på et reelt kapacitetsproblem.

Hvad venter patienterne på? Overordnet set venter langt de fleste patienter på at blive undersøgt. Kun 5 procent af de ventende står i kø til en behandling (se Tabel 1). Undersøgelser for hjertekarsygdom fortages med henblik på både diagnosticering, kontrol af sygdommens udvikling og vurdering af sygdommen i forbindelse med behandlinger. Den undersøgelse flest patienter venter på er ekkokardiografi dvs. en ultralydsundersøgelse af hjertet. På landsplan venter 6.600 patienter på at få foretaget en ekkokardiografi. Ekkokardiografi er en standardundersøgelse, der foretages som led i diagnosticeringen af nyhenviste patienter med mistanke om hjerteklapsygdom, med mistanke om hjertesvigt, ved medfødte hjertesygdomme, uafklaret forpustethed, og hvis et røntgenbillede viser stort hjerte. Desuden skal der udføres ekkokardiografi før hjerteoperationer og ballonudvidelser. I de fire nye pakkeforløb for hjertepatienter indgår ekkokardiografi også. Ekkokardiografi er således en helt central hjerteundersøgelse. Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) er en central hjerteundersøgelse. Mere end 6.000 patienter venter på denne undersøgelse. Knapt 5.700 hjertekarpatienter venter på at komme til en ambulant vurdering hos en læge. Det drejer sig blandt andet om patienter, der skal have svar på undersøgelser og patienter, der skal i gang med et rehabiliteringsforløb efter akut behandling. Derudover vil en del af dem, som venter på ambulant lægevurdering, være patienter, der skal til årlig kontrol for deres hjertekarsygdom f.eks. en hjerteklapsygdom. Disse patienter venter i princippet ikke på, at der bliver plads i køen, idet de har en fastsat tid på året, de skal til kontrol. I denne undersøgelse er det dog ikke muligt at adskille de patienter, som skal til kontrolbesøg, fra de øvrige ventende patienter. Flere hjertelæger fortæller imidlertid, at patienternes kontrolbesøg ofte bliver udskudt pga. manglende tider, og hvis det er tilfælde på de fleste afdelinger, vil disse patienter reelt også være ventende patienter. Den tredje største gruppe ventende består af 2.000 nyhenviste patienter, der afventer en forundersøgelse hos en læge. Det er patienter som en praktiserende læge har henvist til undersøgelse på grund af symptomer på hjertekarsygdom. Hvor længe venter patienterne? Den maksimale ventetid til undersøgelser og behandlinger af hjertekarsygdom er gennemsnitlig 6,5 uger. De undersøgelser, som mange patienter venter på, er generelt også de samme undersøgelser, patienterne venter længst tid på (se Tabel 1).

Den maksimale ventetid til undersøgelse og behandling for hjertekarsygdom er gennemsnitlig 6,5 uge. Den maksimale ventetid til en ekkokardiografi er gennemsnitlig 11 uger. Det er den længste middelventetid til en undersøgelse, som er registreret i denne undersøgelse. Ventetiden på ekkokardiografi svinger betydeligt fra afdeling til afdeling fra 0 uger til 58 uger, og medianen ligger på 8,5 uger. Ifølge de nye pakkeforløb på hjerteområdet skal en patient have foretaget en ekkokardiografi inden for maksimalt 7 hverdage, når der er begrundet mistanke om hjertesvigt eller hjerteklapsygdom. For patienter med stabil hjertekrampe må der maksimalt forløbe 18 hverdage fra henvisning, til patienten er diagnosticeret, hvilket også indebærer en ekkokardiografi. Vurderet på den baggrund er en maksimal ventetid på 11 uger (77 dage) alt for lang for patienter med alvorlig hjertekarsygdom. Ud fra ventelisteundersøgelsen kan man ikke se, om der på den enkelte afdeling differentieres i patienternes ventetid på baggrund af symptomer eller andre oplysninger. Alvorligheden af en hjertekarsygdom kan oftest først vurderes, når hele undersøgelsesprogrammet er gennemført, og derfor synes de nuværende 11 ugers ventetid til ekkokardiografi uacceptabel også for patienter med relativt få symptomer. Den maksimale ventetid på 11 uger til ekkokardiografi er uacceptabel lang. Hjertepakkerne kræver ekkokardiografi ved begrundet mistanke om hjertesvigt og hjerteklapsygdom i løbet af maksimalt syv hverdage altså ca. 1½ uge. Når hjertekarpatienter har behov for en ambulant lægevurdering er den maksimale ventetid gennemsnitlig 10 uger. Den maksimale ventetid for nyhenviste patienter er gennemsnitlig 9 uger for en forundersøgelse. Hvis en nyhenvist patient har symptomer på hjertesvigt, stabil hjertekrampe eller hjerteklapsygdom bør patienten ifølge hjertepakkerne komme til forundersøgelse inden for 7 hverdage. Den maksimale ventetid til en forundersøgelse for nyhenviste patienter er gennemsnitlig 9 uger. Ventetiden for nyhenviste med symptomer på hjertesvigt, stabil hjertekrampe eller hjerteklapsygdom bør ikke overskride 7 hverdage - altså ca. 1½ uge. Den maksimale ventetid til ballonudvidelse er gennemsnitlig over 4 uger. Patienter, der skal have foretaget en bypassoperation, en hjerteklapoperation eller en operativ behandling af kar i benene venter maksimalt mere end 5 uger på operationen. Den maksimale ventetid til de nævnte behandlinger varierer fra 1 uge til 12 uger på forskellige afdelinger. Til sammenligning fastslår hjertepakkerne, at patienter med

stabil hjertekrampe skal diagnosticeres, og hvis det er påkrævet behandles med ballonudvidelser eller bypassoperation indenfor 25 hverdage. Patienter med ustabil hjertekrampe, der ofte behandles med enten ballonudvidelse eller bypassoperation, skal diagnosticeres og behandles i løbet af maksimalt 7 hverdage. Ifølge pakkeforløbene skal patienter med hjerteklapsygdom udredes og behandles i løbet af maksimalt 14 hverdage fra undersøgelsesprogrammet starter på sygehuset. Det er således vigtigt, at de hospitaler, som gennemfører operative behandlinger, har den nødvendige kapacitet på operationsstuerne og i hjerteintensiv afdelingen til at behandle både akutte og ikke akutte patienter inden for få uger. Den længste ventetid til behandling ses på ablation (en behandling, hvor patienter med hjerterytmeforstyrrelser får brændebehandlet ledningsbundter i hjertet). Gennemsnitlig står patienter maksimalt i kø 13 uger for ablation ved atrieflimren og 23 uger for ablation ved andre sygdomme. Ventetiden svinger fra 1-40 uger, når man ser på de to behandlinger samlet, og medianen er 12 uger. Skøn over prisen for at undersøge og behandle de ventende patienter Hvis ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom skal reduceres til et acceptabelt niveau, kræver det øgede ressourcer. Hjerteforeningen har ved brug af DRG- og DAGS-taksterne 5 for sundhedsydelser beregnet de standardiserede udgifter til at gennemføre de undersøgelser og behandlinger, som de mere end 22.000 ventende hjertekarpatienter står i kø til at få foretaget (se Bilag 2). Den samlede DRG/DAGS-pris for at udføre alle disse undersøgelser og behandlinger er 156 mio. kr. (45 mio. kr. til undersøgelser og 111 mio. kr. til behandlinger.) Men det er en pris svarende til gennemførelse af undersøgelser og behandlinger inden for de normale rammer, hvor der er mulig kapacitet, ledige senge og kvalificeret personale nok. Det må forventes, at det ikke vil være muligt for hospitalerne at gennemføre den omfattende meraktivitet inden for de nuværende rammer, idet Hjerteforeningen har dokumenteret et højt og stigende antal af ventende hjertekarpatienter. Flere af de basale undersøgelser og de invasive behandlinger for hjertekarsygdom gennemføres også i den private sundhedssektor. Der er to privathospitaler i landet, som udfører bl.a. ballonudvidelse og bypass-operation, og en række private klinikker tilbyder undersøgelser som ekkokardiografi, arbejdstest og døgnmonitorering af hjerterytmen. Kapaciteten i den private sundhedssektor er dog lille. De private 5 DRG = Diagnosis Related Groups og DAGS = Dansk Ambulant Grupperingssystem. DRG er et casemixsystem, der anvendes i mange lande. I Danmark bruges det bl.a. som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse, til afregning af mellemregionale patienter, opgørelse af den kommunale medfinansiering og udmøntning af den statslige pulje. DRG-takster beregnes ved at knytte omkostninger ved patientbehandling til de enkelte DRG-grupper. Ved omkostningsstudier på sygehusene fastsættes udgifterne ved patientrelaterede behandlingsydelser, således at den enkelte patients ressourcetræk på et sygehus kan forklares. DRG-taksterne er gennemsnitstakster for ressourcetrækket ved behandling af patienterne i de enkelte DRGgrupper. DAGS er et dansk casemix-system, der anvendes på lignende vis til gruppering af somatiske ambulante patienter.

udbydere vil, som det ser ud nu, kun kunne bidrage med en lille del af den meraktivitet, der skal til for at afvikle ventelisten. Hvis de private klinikkers undersøgelser af hjertekarpatienter skal give en lille reel aflastning af de offentlige hospitaler, er det vigtigt at sikre at undersøgelserne udføres efter gængse standarder fra de faglige selskaber. Det er ligeledes afgørende at sikre et sammenhængende patientforløb for den enkelte patient, hvis patienten får foretaget en undersøgelse eller behandlingen på de private klinikker. Langt den største del af de mere end 22.000 ventende hjertekarpatienter skal således undersøges og behandles på de offentlige hospitaler. Den nødvendige meraktivitet vil på de fleste afdelinger kræve, at patienterne bliver undersøgt om aftenen og i weekenden i de eksisterende lokaler. Men da der er mangel på specialiseret personale på mange af afdelingerne, er det vanskeligt at finde nyt kvalificeret personale til at gennemføre de ekstra patientundersøgelser og behandlinger uden for de normale arbejdstider. Den eneste umiddelbare løsning er at afsætte ekstra midler til at aflønne overarbejde hos det nuværende personale. Løntillægget ved overarbejde skal være tilstrækkelig stort til at give personalet en tilskyndelse til at udføre ekstra aften- og i weekendarbejde. Vi har estimeret den påkrævede arbejdstid, der skal bruges til at gennemføre de forskellige undersøgelser og behandlinger for hjertekarsygdom. Inkluderet i denne arbejdstid er den tid, det tager at udføre selve undersøgelsen eller behandlingen, den skønnede personaletid under en eventuel indlæggelse og den skønnede personaletid til bookning og journalarbejde. Samtidig har vi estimeret, at det gennemsnitlige løntillæg for overarbejde må ligge på ca. 1.000 kr. i timen. Den estimerede udgift til overarbejde til at udføre alle de manglende undersøgelser og behandlinger bliver ca. 129 mio. kr. (72 mio. kr. til undersøgelser og 57 mio. kr. til behandlinger). DRG/DAGS-prisen for de ventende undersøgelser og behandlinger er 156 mio. kroner. Vi anslår, at den ekstra personaleudgift til at gennemføre undersøgelserne og behandlingerne om aftenen og i weekenden vil være 129 mio. kroner. For at kunne undersøge alle de patienter, der står på ventelisten, er der også behov for at investere i nyt inventar og udstyr til at erstatte noget af det eksisterende. Det anslås som et estimat, at der er behov for investeringer i nyt inventar og udstyr til undersøgelser for 100 millioner kr. Med hensyn til invasiv behandling af hjertekarsygdom er det praktisk ikke muligt, at udføre den omtalte meraktivitet om aftenen og natten uden at udvide sengepladserne. Behandlingerne kræver nemlig, at patienten indlægges efterfølgende. Hvis der skal gennemføres en meraktivitet på behandlingsområdet, vil der altså også være behov for en betydelig investering i flere operationsstuer og flere sengepladser på både intensivafdellinger og de hjertemedicinske afdelinger. Størrelsen af disse investeringer har vi desværre ikke mulighed for at estimere.

Hvis vi udelukkende ser på afvikling af ventelisten til undersøgelse for hjertekarsygdom vil det samlet kræve ressourcer på omkring 217 mio. kr. at undersøge de ventende patienter. (se Tabel 1) (45 mio. kr. DRG/DAGS-takst, 72 mio. kr. til ekstra personale udgifter og 100 mio. kr. til investeringer). Pengene skal som nævnt bruges til meraktivitet, der indebærer gennemførelse af ekstra undersøgelser om aftenen og i weekenden, og en del af pengene bør derfor øremærkes til overarbejdsbetaling til personalet på hospitalerne. Afvikling af ventelisten til behandling vil koste omkring 168 mio. kr. til meraktivitet (111 mio. kr. DRG/DAGS takst og 57 mio. kr. til ekstra personaleudgifter) plus et betydeligt beløb til at øge operations- og sengepladserne. Ekstraudgiften til afvikling af ventelisten til undersøgelse for hjertekarsygdom skønnes at ligge på 217 mio. kroner. Afvikling af ventelisten til behandling kræver omkring 168 mio. kr. til meraktivitet plus investeringer i ekstra operationsstuer og sengepladser. Overvejelser om pakkeforløb og afvikling af ventelisten Vil indførelse af pakkeforløbene fjerne ventelisten? Nej, Hjerteforeningen vurderer, at implementering af hjertepakkerne ikke i sig selv vil fjerne problemet med den lange venteliste på hjertekarområdet. Når hjertepakkerne i løbet af 2009 indføres i regionerne, vil en stor gruppe af hjertepatienter blive omfattet af de fastsatte pakkeforløb med korte ventetider til undersøgelse og behandling. Men langt fra alle hjertekarpatienter får gavn af pakkeforløbene. De patienter som ikke har krav på et hurtigt pakkeforløb er blandt andet patienter med hjerterytmeforstyrrelse, patienter med arvelige hjertekarsygdomme og voksne med medfødt hjertekarsygdom. Implementeringen af de nye pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme vil lægge et ekstra pres på alle afdelinger, der undersøger og behandler hjertepatienter. Hvis afdelingerne bliver nødt til at prioritere pakkepatienterne pga. manglende ressourcer og kapacitet, er der risiko for, at de patienter, som ikke er omfattet af pakkeforløbne, kommer til at vente endnu længere end i dag. Kan udnyttelse af det frie sygehusvalg fjerne ventelisten? Nej, Hjerteforeningen vurderer, at en mere optimal udnyttelse af det frie sygehusvalg ikke vil kunne løse problemet med de mange ventende hjertekarpatienter i Danmark.

Der er som tidligere beskrevet betydelig forskel på, hvor lang ventetiden er på de forskellige afdelinger, der undersøger og behandler hjertekarpatienter. Rundt omkring i landet vil der derfor være enkelte afdelinger med meget kort eller slet ingen ventetid til bestemte undersøgelser og behandlinger. Hvis patienternes mulighed for at blive undersøgt og behandlet på alle sygehuse i Danmark blev udnyttet optimalt, er der mulighed for, at lidt flere patienter vil blive diagnosticeret og behandlet hurtigere end i dag. Men med over 22.000 patienter på venteliste og generelt lange maksimale ventetider på centrale undersøgelser vurderer Hjerteforeningen, at en bedre fordeling af de danske hjertekarpatienter på landets hospitaler ikke vil kunne afvikle ventetidspuklen. Kan udnyttelse af det udvidede frie sygehusvalg fjerne ventelisten? Nej, Hjerteforeningen vurderer, at genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg ikke vil kunne fjerne den omfattende venteliste for hjertekarpatienter. Det udvidede frie sygehusvalg bliver genindført den 1. juli 2009. Det vil blandt andet give patienter ret til at få foretaget og betalt en anvist behandling på en privatklinik eller et privathospital, hvis ventetiden på behandlingen overstiger 1 måned i det offentlige sygehusvæsen. Som tidligere nævnt er kapaciteten i den private sundhedssektor begrænset med hensyn til undersøgelse og behandling af hjertekarpatienter. De private udbydere af undersøgelser og behandlinger til hjertekarptienter vil, som det ser ud nu, kun kunne bidrage med en lille del af den meraktivitet, der skal til for at afvikle ventelisten.

Tabel 1 Oversigt over resultaterne af den nye ventelisteundersøgelse jan.-feb. 2009 Tabellen viser antallet af ventende patienter, gennemsnittet af de maksimale ventetider og den estimerede pris for udførelsen af de anførte undersøgelser og behandlinger af hjertekarsygdom. Antal ventede Maksimal ventetid (gennemsnit) Estimeret pris for at afvikle ventelisten* Undersøgelse /patienter /uger /mio. kr. Forundersøgelse hos læge 2.046 9,4 6,7 Ambulant lægevurdering 5.669 10,3 15,6 Ekkokardiografi 6.623 11,0 28,0 Arbejdstest / cykel EKG 1.530 4,7 4,9 Kranspulsåreundersøgelse (KAG) 1.428 5,7 34,7 Subakut KAG ifm. UAP/non-STEMI 29 0,8 1,2 Hjerte CT-skanning 144 2,7 1,2 Myokardiescintigrafi 842 5,3 11,1 Holtermonitorering 1.166 7,3 6,1 Event / R-test 817 6,3 3,7 Døgnblodtryksmåling 861 4,5 3,0 Vippelejetest 83 6,7 1,0 Investering i nyt inventar og udstyr 100 Undersøgelser samlet 217 Behandling Ballonudvidelse (PCI) 114 4,8 8,7 Bypass (CABG) 148 5,8 30,0 Klapoperation 126 5,8 32,5 Bypass (CABG) + klapoperation 53 5,8 16,0 Pacemakerimplantation inkl. ICD (PM/ICD) 122 1,5 19,9 Ablation ved atrieflimren 244 13,0 21,7 Ablation ved andet end atrieflimren 260 23,0 23,2 Carotis-kirurgi 4 0,7 0,4 Aortaaneurisme i maven 14 3,2 2,7 Operativ behandling for karsygdom i benene 119 5,8 13,5 Behandlinger samlet 168 Samlet 22.442 6,5 uger * Den estimerede pris for at afvikle ventelisten er beregnet således: Antal ventende patienter * (DRG/DAGS-taksten + skønnet løntillæg pr. procedure) (se bilag 2)

Tabel 2 Udviklingen i ventetider og antal ventende fra 2008 til 2009. Tidspunkt Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Ambulant forundersøgelse 2008 feb 2-32 uger 3-26 uger 4-27 uger 2-14 uger 4-32 uger 3-16 uger 2008 juli 1-45 uger 6-12 uger 4-45 uger 1-35 uger 4-36 uger 3-19 uger Ekko-kardiografi 2009 jan 1-120 uger 1-14 uger 2-35 uger 1-8 uger 1-12 uger 2-120 uger 2008 feb 1-35 uger 4-35 uger 4-25 uger 1-10 uger 3-22 uger 3-23 uger 2008 juli 1-45 uger 4-35 uger 8-45 uger 1-26 uger 6-33 uger 3-17 uger 2009 jan 0-58 uger 4-16 uger 8-58 uger 4-20 uger 1-30 uger 0-32 uger KAG (koronararteriografi) 2008 feb 1-22 uger 3 uger 1-17 uger 1-9 uger 14 uger 3-22 uger 2008 juli 2-26 uger 3 uger 3-9 uger 2-18 uger 16 uger 7-26 uger Antal ventende 2009 jan 2-12 uger 8 uger 2-9 uger 2-10 uger 6-10 uger 2-12 uger 2008 feb 15.000 pt 2008 juli 15.000 pt 2009 jan 22.400 pt 800 pt 8.800 pt 3.200 pt 2.700 pt 6.900 pt Antal ventende patienter per 2009 jan 407 pt 138 pt 704 pt 268 pt 330 pt 417 pt 100.000 indbyg.* Pt = patienter *Indbyggertal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik

BILAG 1 Hjerteforeningens undersøgelse af ventelister januar 2009 Antal ventende patienter og ventetider i jeres afdeling Generelle oplysninger (udfyld venligst skemaet) Hospital Afdeling Dit navn og din stilling Telefonnr. og e-mail Oplysninger om ventelister (udfyld venligst felterne ud for alle de undersøgelser og behandlinger, der gennemføres på jeres afdeling) Undersøgelse Forundersøgelse hos læge Ambulant lægevurdering Ekkokardiografi Arbejdstest / cykel EKG Kranspulsåreundersøgelse (KAG) Subakut KAG ifm. UAP/non-STEMI Hjerte CT-skanning Myokardiescintigrafi Holtermonitorering Event / R-test Døgnblodtryksmåling Vippelejetest Antal ventede patienter Maksimale antal ugers ventetid Opgørelsesdato Behandling Ballonudvidelse (PCI) Bypass (CABG) Klapoperation Bypass (CABG) + klapoperation Pacemakerimplantation inkl. ICD (PM/ICD) Ablation ved atrieflimren Ablation ved andet end atrieflimren Carotis-kirurgi Aortaaneurisme i maven Operativ behandling for karsygdom i benene Send oplysningsskemaet via e-mail til ventelister@hjerteforeningen.dk eller med post til Hjerteforeningen, Hauser Plads 10, 1127 København K, att.: Lisbeth Andersen.

BILAG 2 Liste over DRG/DAGS-takster for 2009 og den estimerede arbejdstid for hospitalspersonalet for gennemførelse af de inkluderede undersøgelser og behandlinger. DRG/DAGStakst Estimeret arbejdstid Undersøgelse /kroner /timer Forundersøgelse hos læge 1.255 2 Ambulant lægevurdering 1.255 2 Ekkokardiografi 1.229 3 Arbejdstest / cykel EKG 1.229 2 Kranspulsåreundersøgelse (KAG) 12.313 12 Subakut KAG ifm. UAP/non-STEMI 19.004 24 Hjerte CT-skanning 2.207 6 Myokardiescintigrafi 5.137 8 Holtermonitorering 1.229 4 Event / R-test 592 4 Døgnblodtryksmåling 592 3 Vippelejetest 4.094 8 Behandling Ballonudvidelse (PCI) 51.927 24 Bypass (CABG) 130.667 72 Klapoperation 185.903 72 Bypass (CABG) + klapoperation 205.306 96 Pacemakerimplantation inkl. ICD (PM/ICD) 114.865 48 Ablation ved atrieflimren 55.139 34 Ablation ved andet end atrieflimren 55.139 34 Carotis-kirurgi 55.216 48 Aortaaneurisme i maven 117.331 72 Operativ behandling for karsygdom i benene 65.475 48