TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE CENTER FOR BESKÆFTIGELSE OG REHABILITERING

TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE CENTER FOR BESKÆFTIGELSE OG REHABILITERING Anmeldt tilsyn September 2016

Forord 1 1. Tilsynsresultat 2 1.1 Samlet vurdering 2 1.2 Score 2 1.3 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 3 2. Oplysninger 4 2.1 Generelle oplysninger om tilsyn 4 2.2 Aktuelle vilkår og status 5 2.3 Opfølgning 5 3. Datagrundlag 6 3.1 Målgruppe, metode og resultater 6 3.2 Hverdagens praksis 8 3.3 Organisation og ledelse 9 3.4 Magtanvendelse og gråzoner 11 3.5 Fysiske rammer 11 4. Formål og metode 13 4.1 Formål 13 4.2 Metode 13 4.3 Tilsynsforløbet 13 4.4 Vurdering 14

FORORD BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget en række anmeldte tilsyn, hvor BDO, på baggrund af datamateriale indsamlet gennem interview og observationer, er kommet frem til en vurdering af tilbuddet som desuden er visualiseret gennem et spindelvæv/score. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering og score af tilbuddet samt bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger til kommunen om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Efter aftale med Randers Kommune indeholder den sidste del af rapporten vurderinger af hvert enkelt tema, samt væsentlige observationer eller bemærkninger til temaet. Det fremgår hvilke indikatorer, der er undersøgt under hvert tema, ligesom det fremgår hvilke datakilder der er brugt til afdækning af temaet. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

1. TILSYNSRESULTAT 1.1 SAMLET VURDERING Center for Beskæftigelse og Rehabilitering (CBR) er et velfungerende tilbud, som i meget høj grad formår at lave individuelt tilpassede forløb for borgerne, som efter tilsynets vurdering i høj grad sker gennem et godt samarbejde med borgerne. De faglige tilgange og de metoder, der anvendes, er yderst relevante, og såvel medarbejdernes kompetencer som borgernes udsagn om, hvor stort et udbytte de har ud af deres CBR forløb, vidner om, at CBR i meget høj grad har tilrettelagt arbejdet, indsatserne og evaluering af disse med stor succes. Således vurderer tilsynet også, at CBR er målrettede overfor de retningsgivende indsatser og formår at korrigere i indsatsen, hvis den ikke i tilstrækkelig grad følger den angivne retning. CBR har iværksat en række initiativer for at styrke FKO processen. De er ikke helt i mål i forhold til at beskrive mål og delmål på alle borgere, men er godt på vej. For at understøtte FKO processen organisatorisk har CBR iværksat workshops, samt fast og kontinuerlig FKO-sparring. Der er et godt internt samarbejde og god medarbejdertrivsel. Den nye struktur i forvaltningen har ført myndighed og udfører tættere på hinanden og CBR deltager i modsætning til tidligere ved visitationsmøder. Der er tale om et godt samarbejde, hvor leder på trods af, at der kan være forskellige vinkler på, hvilken takst og faglig standard den enkelte borger skal visiteres til, stræber efter, at samarbejdet skal bidrage til god synergi til glæde for borgeren. CBR er kendetegnet ved at have en stabil personalegruppe og et forholdsmæssigt lavt sygefravær. Medarbejderne oplever at være godt orienterede om relevante emner i organisationen. 1.2 SCORE Magtanvendelse og gråzoner Daglig drift, samarbejde og kommunikation Fysiske rammer Målgruppe 5 4 3 2 1 0 Faglige tilgange og metode Resultater og dokumentation Sociale relationer og kompetencer Medarbejderkompetencer Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder Ledelseskompetencer Omgangsform og omgangstone Sundhed og trivsel 2

1.3 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet har ingen bemærkninger Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at CBR følger en borgers forslag om at anvende scoringen fra FKO som et dialogredskab. At såvel borger som medarbejder laver scoringen hver for sig, for bagefter at have en snak om vurderinger og begrundelser. Borgeren har den yderligere pointe, at en sidegevinst kan være, at borgeren kan arbejde med sin selvvurdering, hvis det er relevant. Anbefaling om påbud Der er ingen anbefaling om påbud 3

2. OPLYSNINGER 2.1 GENERELLE OPLYSNINGER OM TILSYN Adresse Ydervangen 1, 8900 Randers NV Leder Thomas Borup Tilbudstype og juridisk grundlag SEL 103 Antal pladser Aktuel er der indskrevet 143 borgere. Der er ikke fastsat loft for indskrevne borgere. Heraf er ca. ¼ i ekstern beskyttet beskæftigelse, hvor CBR fungerer som tovholder på beskæftigelsesforløbet. Takst pr. døgn Leder oplyser følgende priser pr. døgn 201 kr., 285 kr., 433 kr. og 594 kr. alt efter ydelse Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere med: Angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, udviklingshæmning, autismespektrum, ADHD, alkoholmisbrug, stofmisbrug, tilknytningsforstyrrelse, erhvervet hjerneskade, misbrug af cannabis Antal ansatte og personalesammensætning I CBR er der i alt 22 ansatte. Personalet har ofte en håndværksmæssig baggrund kombineret med diverse efteruddannelse. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 15. september kl. 8.12 Deltagere i interviews Ledelse: Leder Thomas Borup er uddannet afspændingspædagog/psykomotorisk terapeut og PD i Offentlig Ledelse (DOL). Har været ansat siden 2007. Administrativ leder Anette Engelbrecht Pedersen, som er uddannet revisor og i færd med PD i offentlig ledelse (DOL). Har været ansat i 3½ år. Personale - Medarbejdere: Medarbejder: Uddannet snedker, tilknyttet Snedkeriet og har været ansat i 1½ år. Medarbejder: Uddannet smed, tilknyttet Montagen og er faglig koordinator. Har været ansat i 41 år. Medarbejder: Uddannet socialrådgiver, er jobkonsulent og ansat i forhold til visitation og koordinering, indslusning og udslusning inkl. den eksterne beskyttede beskæftigelse. Har funktion som jobkonsulent. Medarbejder: Har en håndværksmæssig baggrund og er tilknyttet Maskinfabrikken, har funktion som jobkonsulent. Bruger/borgergruppen - medarbejdere: Medarbejder: har været tilknyttet CBR af tre omgange siden 2013, herunder på Montagen og maskinværkstedet. Forinden CBR var vedkommende i gang med en sosu-uddannelse. Medarbejder: Er tilknyttet Montagen. Startede med en praktik og er nu tilknyttet. Har været tilknyttet CBR siden sommer 2016. Medarbejder: Har været tilknyttet CBR siden 2008 og fra januar d.å. er vedkommende startet i ekstern beskæftigelse i et privat firma. 4

Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson ( Cand.pæd.pæd, PD, Socialpædagog) 2.2 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Ledelsen oplyser, at økonomi er en grundlæggende udfordring, der hele tiden skal arbejdes med og hvor et stærkt fokus på at balancere kvalitet og pris er nødvendigt. Aktuelt står CBR overfor at skulle nedjustere deres aktiviteter svarende til 10 % af budgettet. I den forbindelse er der ingen planer om at nedjustere i personalegruppen, men om at følge økonomien tæt og finde besparelser, hvor det er muligt. Ledelsen vurderer, at de har godt hånd om den udfordring, om end den er svær at balancere. I den forbindelse har ledelsen sikret sig, at man har været sammen om at sætte produktions og omsætningsmål, ligesom der også sker en løbende månedlig opfølgning for hvert værksted. Endvidere bliver udskiftning eller indkøb af maskiner prioriteret i fællesskab, hvor der tænkes på tværs. Implementering af FKO har været en udfordring dels i forhold til tankegangen, som tidligere var kendetegnet ved, at man var rammestyret til nu, hvor CBR i højere grad skal finde retning, mens myndighed har defineret rammen. Samtidig skal der afsættes tid til at lave delmål, at evaluere systematisk hver 3. mdr. etc., hvilket også kræver, at der afsættes ressourcer til denne opgave. Aktuelt er det sat i værk og de faglige koordinatorer skal sikre opfølgning på implementeringen. Leder vurderer, at de ikke er helt i mål endnu, men at de er godt på vej. 2.3 OPFØLGNING OPFØLGNING SIDEN SIDSTE TILSYN Ved sidste tilsyn blev der givet en anbefaling om, at der i langt højere grad skulle ske en systematisk, kontinuerlig opfølgning på CBR s handleplaner (borgerens). Samt at der skulle ske opfølgning på, om de iværksatte indsatser virker efter hensigten. Ledelsen oplyser, at der er taget godt fat ovenstående anbefaling fra sidst som følge af det nye redskab FKO. I den forbindelse fremgår det nu tydeligt, hvordan mål og delmål skal beskrives, hvordan der skal måles på dem og hvordan opfølgningen skal ske og at det skal ske senest en gang i kvartalet. Derudover er disse processer og aktiviteter understøttet af workshops (træning) samt udpegede koordinatorer, der skal sikre implementeringen (se endvidere under punktet Resultater og dokumentation). 5

3. DATAGRUNDLAG 3.1 MÅLGRUPPE, METODE OG RESULTATER 3.1.1 MÅLGRUPPE Der er en velafgrænset og defineret målgruppe af borgere for tilbuddet. Interview med leder 4 Tilsynet vurderer, at CBR i høj grad lever op til at have en velafgrænset og veldefineret målgruppe for tilbuddet. CBR har en forholdsvis bred målgruppe, og fordi den er så bred, kombineret med at CBR også er dygtige til at skræddersy individuelle forløb, er de nu i modsætning til tidligere, inddraget i selve visitationen (visitationsmøder). Dette er effektivt, konstruktivt og harmonerer desuden rigtigt fint med den ny struktur i de henvisende myndighedsafdelinger. 3.1.2 FAGLIGE TILGANGE OG METODE Der arbejdes efter fælles grundlæggende tilgange, som er tilpasset til målgruppen. Der arbejdes med relevante pædagogiske metoder i forhold til målgruppens behov. Det kan relevant redegøres for, hvordan metoder og tilgange omsættes til praksis. Interview med leder og medarbejdere 5 Tilsynet vurderer, at CBR i meget høj grad lever op til de indikatorer for temaet: Faglige tilgange og metoder Tilsynet vurderer, at CBR har en egnet referenceramme og anvender metoder, der er individuelt tilrettet den enkelte borger. Der er fokus på vidensdeling og på hvor næste kompetenceudvikling hos borgeren skal ske. Den pædagogiske referenceramme på CBR udgøres af den neuropædagogiske referenceramme, som er en forståelsesramme og en tværfaglig disciplin, der har til formål at skabe og fremme borgerens kompetencer gennem en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. I forlængelse heraf bruges kognitive metoder, som udvælges til den enkelte borger og anvendes i det daglige. Her arbejdes bl.a. med skemaer, dagbog, smerteregistrering, den kognitive diamant, piktogrammer, konkreter for arbejdsprocesser etc. Borgeren opnår her igennem selvindsigt og selvforståelse og bidrager dermed aktivt til egen personlige og faglige udvikling. Der er brug for at gøre denne viden om forståelsesramme og metoder fælles, hvilket er planen i 2017. Der er her tale om intern kompetenceudvikling ved at invitere undervisere ind. CBR er ved at introducere den recovery-orienterede tilgang, der målrettes målgruppen af borgere med psykiatriske problemstillinger. Indtil videre er der uddannet otte medarbejdere, som kan recoveryscreene. En recoveryscreening udmønter sig i en rapport, som angiver fokus for kommende indsatser på tvær i socialafdelingen. 6

I forbindelse med de helt konkrete og målrettede indsatser - at lære borgerne at gå på arbejde arbejdes der ofte med sidemandsoplæring. Det kan være at kende til en arbejdskultur, konflikthåndtering, adfærd, påklædning etc. Her kan der bevilges støttetimer, hvis en borgere har brug for noget støtte til fx at klare jobbet i REMA (løntilskudsjob). Personalet øver sig dagligt i at beskrive de arbejdsmetoder, der anvendes til at opfylde borgernes mål. Ofte giver det sig selv og derfor kan man være uvant med at skulle beskrive dem, men i kraft af den meget skriftlighed, der er i dag, så er der fokus på at kunne formulere og beskrive indsatserne. En borger, som lige er kommet i flexjob, har oplevet forløbet på CBR som særdeles positivt. Borgeren oplever at være blevet udfordret på passende vis såvel personligt som arbejdsmæssigt. En anden borger fortæller, at der skulle tre gange CBR-forløb til for hendes vedkommende, før hun affandt sig med egne begrænsninger og drømme også her har de tre forløb været uundværlige. 3.1.3 RESULTATER OG DOKUMENTATION Tilbuddet er på relevant vis i gang med at implementere dokumentationssystemet FKO (Faglig Kvalitetsoplysning). Der foretages relevant og løbende opfølgning på borgernes progression i forhold til de fastsatte mål, minimum en gang i kvartalet internet og en gang årligt med sagsbehandler. Der foretages vidensdeling omkring mål og metoder i forhold til den enkelte borger. Borgerne inddrages i fastsættelse af mål for indsatsen. Interview med leder, medarbejdere og borgere. Gennemgang af dokumentation for udvalgte borgere. 4 Det er tilsynets vurdering, at CBR er godt på vej med at implementere FKO og at de har som afsæt, at FKO-arbejdet skal give mening og gøres enkelt og simpelt med høj kvalitet. Ændringen fra overordnede til specifikke mål, hvor der skal kunne ses og måles på udvikling, er en stor forandring, vurderer personalet. Det har medført en højere grad af vidensdeling, flere åbne spørgsmål med retningsgivende fokus samt mere indbyrdes refleksion sparring. Der er fortsat dele af FKO, som de ikke er helt i mål med, men der er stor bevidsthed om, hvor de er i processen. Hele tankegangen om at gå fra rammestyring til retningsstyring, hvor sidstnævnte handler om at borgeren skal komme målrettet fra a til b, gør, at CBR i endnu højere grad skal understøtte bevægelse og rehabilitering i ydelsen. Dette giver rigtig god mening i forhold til arbejdet med FKO, oplyser ledelsen. Én af udfordringerne med FKO er, at man som noget nyt skal score borgerne, hvor dette at bedømme borgerne og samtidig indirekte bedømme sin egen indsats, er noget nyt. Der er nogle tidskrævende tekniske udfordringer, fx at en pdf-fil ikke kan indsættes i FKO. Samtidig er CBR også arbejdsmarkedsrelateret, hvor det ikke nytter alene at måle på delmål. Myndighed er ikke i Bosted, så kommunikationen omkring bestilling og opfølgning må gives på anden vis. Ledelsen har ambitioner om at få det til at fungere uden at miste nogle af de kvaliteter, som er klassiske for CBR herunder det arbejdsmarkedsrelaterede. I forhold til scoring foreslår en borger, at det ville give mening, at såvel borger som medarbejder scorer hver for sig. Vedkommendes begrundelse er, at vedkommende selv har en tendens til at score for lavt om sig selv og at det ville give god mening at have en dialog omkring målepunkter og fremtidige indsatser, således at vedkommende med tiden kunne tro mere på sig selv. Tilsynet har anbefalet, denne metode som oplæg til at gøre bruge FKO til et dialogisk værktøj frem for alene at blive betragtet som en bedømmelse. Konkret er der afholdt kursus i FKO i Randers Kommune, der er afsat tid til sparring, hver 14 dag, og ledelsen opfordrer til, at man er opmærksom på, hvor man hver især har brug for sparring og at man 7

indbyrdes hjælper hinanden. Udfordringen pt. er, hvordan man udformer mål og delmål, som er målbare. 3.2 HVERDAGENS PRAKSIS 3.2.1 SOCIALE RELATIONER OG KOMPETENCER Der arbejdes relevant med udvikling af borgernes sociale kompetencer. Borgerne sociale relationer understøttes gennem indsatsen. Borgerne støttes til at deltage i aktiviteter og have sociale relationer uden for tilbuddet. Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation 5 Tilsynet vurderer, at CBR i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Sociale relationer og kompetencer Tilsynet vurderer, at netop de indikatorer, der er forbundet med sociale relationer og kompetencer i en arbejdsmæssig sammenhæng, er indbegrebet af det, man kan få ud af at være på CBR. Dette understøttes af udsagn fra ledelse, personale og borgere. Således tages der hånd om disse faktorer fra en start, en uhensigtsmæssig mekanisme synliggøres og italesættes overfor borgeren og personalet understøtter på forskellig vis den enkelte borger med vedkommendes udfordringer. Det kan være i forhold til hygiejne, adfærd, påklædning, tøjvask, dialog og kommunikation. Der redegøres for flere eksempler, hvor borgere har rykket sig videre i beskæftigelsesmuligheder ved målrettet støtte. Nogle gange ved en kombineret indsats fx med mentor eller 85 støtte. Borgerne lægger vægt på, at det er vigtigt for dem, at de tjener deres egne penge og at de bliver i stand til at yde så meget, som muligt til samfundet på trods af deres handicaps. Det sætter de stor pris på. 3.2.2 INDDRAGELSE, MEDINDFLYDELSE OG VALGMULIGHEDER Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Borgerne har indflydelse på aktiviteter og planlægning af hverdagen, fx gennem brugerråd. Medindflydelse understøttes med relevante kommunikationsmidler. Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation 5 Tilsynet vurderer, at CBR i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder Set i relation til opgaven i CBR (hvor der er arbejdsmæssige opgaver, man ikke kan bestemme over) er der en høj grad af indflydelse. Borgerne kan have indflydelse indenfor værkstedernes forskellige arbejdsopgaver, de kan skifte værksted og de kan komme ud i arbejdspraktikker og Job med løntilskud. CBR har to jobkonsulenter, der arbejder med at finde praktikpladser. Indflydelse og valgmuligheder er et opprioriteret område, og CBR lægger vægt på at have en bred tilbudsvifte. Den formelle indflydelse sker på fællesmøder, hvor borgere og personale er samlet en gang i kvartalet. 8

3.2.3 SUNDHED OG TRIVSEL Borgerne trives i hverdagen. Interview med leder, 5 Borgernes behov for bevægelse og motion tilgodeses. Der serveres sund og varieret kost. Ved medicinhåndtering håndteres denne korrekt. medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at CBR i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Sundhed og trivsel. Set i relation til, at det er et beskæftigelsesorienteret tilbud, vurderer tilsynet, at CBR i høj grad indtænker motion, sundhed og trivsel. I dagligdagen indtænkes opgaver, som indebærer, at man bevæger sig. Der er en sportsforening med tilbud om aktiviteter som bowling, petanque og gåture. Kantinemaden består i videst mulige udstrækning af sund og fedtfattigt kost, under hensyn til borgernes ønsker. Der serveres en varm ret, salat og smørrebrød. Der er også mulighed for at købe mad med hjem, hvilket er et godt og sundt tilbud, som flere borgere benytter sig af. Der udarbejdes APV for den beskyttede beskæftigelse. Endelig er personalet opmærksom på eventuelle medicinbivirkninger og kan i den forbindelse sammen med borgeren kontakte læge eller borgerens botilbud, hvis dette skønnes relevant. 3.2.4 OMGANGSFORM OG OMGANGSTONE Der er en god omgangsform og omgangstone. Eventuelle udfordringer håndteres hensigtsmæssigt. 5 Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at CBR i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Omgangsform og omgangstone. Der lægges vægt på, at der skal være en god omgangsform og tone blandt borgerne. Opdages noget uhensigtsmæssigt, tages der hånd om det med det samme. Samtidig er der også plads til forskelle i kulturerne, fx mellem smedeværkstedet og montagen men altid med respektfuld og ordentlig tone. Borgerne understøtte disse udsagn og siger, at de har det virkeligt godt sammen. At der er plads til at lave sjov med hinanden, og at man efterhånden lærer, hvem der kan tåle hvad. Man kan sige, hvis man har en dårlig dag så gider du ikke lige lade være med at sige sådan til mig. 3.3 ORGANISATION OG LEDELSE 3.3.1 LEDELSESKOMPETENCER Ledelsen har relevante kompetencer. Leder har mulighed for sparring og faglig udvikling. Interview med leder og medarbejdere 4 9

Tilsynet vurderer, at CBR i høj grad lever op til de indikatorer der for temaet: Ledelseskompetencer. Tilsynet vurderer, at CBR i høj grad har de ledelsesmæssige kompetencer, der skal til for at lede CBR i den rigtige retning. Dette gælder såvel på de interne og samarbejdsmæssige linjer som på at drive CBR i den rigtige retning, fx hvad angår FKO. Ledelsen har intern sparring, ligesom de også er forankret sparringsmæssigt i deres læringsteam fra deres lederuddannelse (DOL). Leder giver dog udtryk for at kunne bruge yderligere inspiration, læring og sparring i forhold til at drive en organisation under økonomisk pres forstået i forhold til de nedskæringer og andre forhold, som skal indtænkes som forudsætninger i at bedrive ledelse. 3.3.2 MEDARBEJDERNES KOMPETENCER Medarbejderne har mulighed for relevant kompetenceudvikling. Medarbejderne har mulighed for sparring og supervision. Der er sammenhæng mellem borgernes behov og medarbejdernes kompetencer og ressourcer. Interview med leder og medarbejdere 4 Tilsynet vurderer, at CBR i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Medarbejderkompetencer. Tilsynet vurderer, at medarbejdergruppen har relevante og tilstrækkelige kompetencer i forhold til at matche målgruppens behov for progression. Medarbejderne har samlet set både den pædagogiske, den joborienterede og den fagfaglige viden og har et godt tværfagligt samarbejde, hvor sparring er en naturlig del med henblik på at nå borgernes mål. Der gives fast tilbud om faglig sparring fra faglig koordinator. Supervisionsforløb iværksættes ved behov, men er samlet set noget, der foregår kontinuerligt. Hvert år laves en kompetenceudviklingsplan, og medarbejderne har mulighed for at byde ind. Senest har behovet været at få undervisning i relevante diagnoser. Det er ledelsens og personalets vurdering, at de har behov for et bruch-up i forhold til neuropædagogik og kognitive metoder, og der er i den forbindelse overvejelser om at iværksætte et undervisningsforløb i metakognitive metoder. 3.3.3 DEN DAGLIGE DRIFT, SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION Der er et velfungerende samarbejde med myndighedsafdelingen. Personalegruppen er stabil og sygefraværet er ikke højere end i sammenlignelige tilbud. Der er et velfungerende internt samarbejde. Medarbejderne får de informationer, som de oplever at have behov for. Eventuelle udfordringer håndteres relevant. Interview med leder og medarbejdere 4 Tilsynet vurderer, at CBR i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Daglig drift, samarbejde og kommunikation. 10

Med den ny struktur og omorganisering er myndighed og drift rykket tættere på hinanden, og der er samlet set et godt samarbejde. En udfordring ligger dog i, hvordan bestillersiden og udførersiden kan nå hinanden i forhold til den 10% kapacitetstilpasning, som CBR står overfor. CBR har fire kategorier/fire takster, som borgerne indplaceres efter. Spørgsmålet om, hvilken kategori og dermed hvilke ydelser den konkrete borger skal have, giver ind imellem anledning til drøftelser om den faglige standard såvel internt som i samarbejdet med myndighed. Leder betragter dette som et grundvilkår, når der er kapacitetstilpasning i spil, og stræber derfor efter, at der mellem bestiller og udføre kommer mere synergieffekt og mindre modsætning ind i samarbejdet. Dette lægger ifølge leder op til at styrke/fortsætte det gode samarbejde med leder af myndighed og sagsbehandlere, herunder med VUM-arbejdet. I den forbindelse skal det nævnes, at CBR i modsætning til tidligere nu er inddraget i visitationen CBR er kendetegnet ved at have en stabil personalegruppe og et forholdsmæssigt lavt sygefravær. Medarbejderne oplever at være godt orienterede om relevante emner i organisationen. 2.1 3.4 MAGTANVENDELSE OG GRÅZONER 3.4.1 MAGTANVENDELSE Medarbejderne kan redegøre for magtanvendelsesreglerne og indberetningsproceduren. Der foretages relevant opfølgning i tilfælde af magtanvendelse. Der foretages løbende drøftelser af gråzonetilfælde på faglige møder. Interview med leder og medarbejdere 5 Tilsynet vurderer, at CBR i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Magtanvendelse og gråzoner. Der redegøres for regler og procedure på magtanvendelsesområdet. På hvert koordinatormøde er der en runde med dagsordenspunktet magtanvendelser, gråzonetilfælde og nærved-hændelser. Der er to ben i drøftelsen dels situationen og hvordan den blev håndteret og dels refleksioner om, om noget kunne gøres anderledes i situationen og dermed også fremadrettet. Personalet redegør for flere konkrete eksempler fra dagsordenspunktet. De vidner alle om, at der gennem dette at gøre temaet til et dagsordenspunkt, sker en høj grad af metarefleksion og vidensdeling, som kan overføres til fremadrettet læring. 3.5 FYSISKE RAMMER 3.5.1 FYSISKE RAMMER Borgerne trives med de fysiske rammer De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov Interview med lede Observation 4 11

Tilsynet vurderer, at CBR i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Fysiske rammer Til grund for vurderingen er, at de fysiske rammer er gode, og at de i høj grad understøtter et godt arbejdsmiljø. 12

4. FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL Det overordnede formål med tilsynene er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer, og den praksis, der udføres på stedet. Tilsynet vil, jf. lovgivningen og bekendtgørelsen på området, have fokus på, at det enkelte tilbud er tilpasset den enkeltes borgers ønsker og muligheder. Herunder at tilbuddet medvirker til at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen, at der er mulighed for personlig udvikling, at der er mulighed for at deltage i relevante sociale aktiviteter, og at der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i sociale fællesskaber. Tilsynet vil endvidere have fokus på de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold. Det overordnede formål med BDO s tilsynskoncept er at: Kontrollere om der på det enkelte tilbud praktiseres en udviklende og relevant ydelse, der er afpasset målgruppen som sådan, samt den enkeltes ønsker og muligheder. Kontrollere at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten af tilbuddet. Skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos både medarbejdere og ledelse. 4.2 METODE Metodisk arbejdes der ud fra tre datakilder, hhv. gennemgang af dokumentation, observation og semistrukturerede kvalitative interviews med ledelse, medarbejdere og borgere. Tilsynene foretages som anmeldte tilsyn. Interviewguides vil være målrettet det enkelte tilbud. Således vil tilsynet også med hensyn til dokumentation, have viden om og erfaring med at gennemse individuelle planer om det så er specialbørnehave, STU eller dagtilbud. 4.3 TILSYNSFORLØBET Drejebogen, som fremgår af skemaet nedenfor, giver et overblik over, hvordan et tilsyn på et beskæftigelses-, samværs- eller aktivitetstilbud foregår fra forberedelse til at selve rapporten afleveres. Forberedelse af tilsynsbesøget Der udsendes på forhånd et informationsbrev med angivelse af tidspunkt for tilsyn, dagsorden og indhold. Såfremt der er tale om et anmeldt tilsyn fremgår også dato og dagsorden af dette brev. Tilsynet forbereder sig ved at sætte sig ind i relevant materiale for det pågældende tilbud, fx kvalitetsstandard og serviceniveau, tidligere tilsynsrapporter, tilbuddets hjemmeside og tilbudsportalen. 13

Gennemførelse af tilsynsbesøget Ved tilsynets begyndelse aftales hvordan tilsynet bedst og mest hensigtsmæssigt kan indgå fx i forhold til observationer og interview med borgere. Med afsæt i interviewguide foretages en dialog med en gruppe af borgere. Dialogen vil afhænge af borgernes funktionsniveau og forudsætninger for kommunikation. Med afsæt i interviewguide foretages en dialog med en gruppe af medarbejdere. Med afsæt i interviewguide foretages et interview med ledelsen. Tilsynet gennemgår af de fysiske rammer og observerer de igangværende aktiviteter. Afslutningsvist gives leder/ansvarshavende medarbejder en kort tilbagemelding om tilsynets forløb. Efterbehandling, afrapportering og høring Tilsynsrapporten udarbejdes i umiddelbar forlængelse af tilsynsbesøget og fremsendes til leder til gennemlæsning for eventuelle faktuelle fejl. Leder gennemlæser rapporten for eventuelle faktuelle fejl og mangler, inden rapporten tilbagesendes elektronisk til BDO efter senest fem hverdage. BDO korrigerer for faktuelle fejl. Den videre formidling aftales konkret med kommunen. I tilfælde af uhensigtsmæssige og kritisable forhold kontaktes forvaltningen omgående. Den videre sagsgang aftales konkret. 4.4 VURDERING I tilsynene i Randers Kommune anvender BDO den samme bedømmelsesskala som Socialtilsynet: Score Bedømmelse 5 I meget høj grad opfyldt 4 I høj grad opfyldt 3 I middel grad opfyldt 2 I lav grad opfyldt 1 I meget lav grad opfyldt 14

KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON director m: 24 29 50 79 e: hej@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk