RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 4. november 2011 (16.11) (OR. en) 15790/1/11 REV 1 COPEN 281 EUROJUST 163 ENFOPOL 370 EJN 137 GENVAL 110 ENFOCUSTOM 127 NOTE fra: Rådssekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 13598/09 COPEN 178 ENFOPOL 218 EUROJUST 55 EJN 35 Vedr.: Håndbog for fælles efterforskningshold I bilaget følger til delegationerne en ajourført udgave af håndbogen for fælles efterforskningshold, som er udarbejdet inden for rammerne af Eurojusts og Europols fælles projekt om fælles efterforskningshold. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 1
BILAG HÅNDBOG FOR FÆLLES EFTERFORSKNINGSHOLD 1. Indledning Hovedformålet med denne håndbog for fælles efterforskningshold, der supplerer det eksisterende Eurojust-/Europoldokument "Guide to EU Member States' legislation on Joint Investigation Teams", er at orientere aktørerne om retsgrundlaget og de krav, der skal opfyldes for at oprette et fælles efterforskningshold, og rådgive om, hvornår det kan være nyttigt at oprette et hold. Af andre formål kan nævnes at afklare eventuelle misforståelser om holdene for at tilskynde aktørerne til at gøre brug af dette nye redskab, der kan tilføre deres efterforskninger en merværdi og medvirke til at udbygge det internationale strafferetlige samarbejde i almindelighed. Denne håndbog søger at trække på alle de konkrete erfaringer og på materiale fra seminarer og møder. Håndbogen er et levende dokument og vil derfor blive opdateret jævnligt, navnlig med udgangspunkt i arbejdet med konkrete sager. Hvad er et fælles efterforskningshold? Et fælles efterforskningshold er et efterforskningshold, der er oprettet ved en aftale mellem to eller flere medlemsstater og/eller andre parter med et bestemt formål og for et begrænset tidsrum. Fordelene ved et fælles efterforskningshold sammenlignet med traditionelle former for international retshåndhævelse og internationalt retligt samarbejde såsom "spejlefterforskninger" eller "parallelefterforskninger" og skriftlige anmodninger er sammenfattet i tekstboksen herunder. Der vil også være mange specifikke fordele ved at arbejde i et fælles efterforskningshold, afhængigt af de særlige omstændigheder i den konkrete sag. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 2
Fordele ved at benytte et fælles efterforskningshold: Mulighed for at dele oplysninger direkte mellem holdmedlemmerne uden at skulle fremsætte formelle anmodninger herom Mulighed for at rette direkte anmodninger om efterforskningsforanstaltninger til holdets øvrige medlemmer uden brug af retsanmodninger. Dette gælder også anmodninger om tvangsindgreb Mulighed for medlemmerne for at være til stede under ransagninger, forhør osv. i alle de berørte jurisdiktioner, hvilket bidrager til at fjerne de sproglige hindringer under forhør mv. Mulighed for at koordinere indsatsen på stedet og for uformel udveksling af specialviden Mulighed for at opbygge og fremme gensidig tillid mellem aktører fra forskellige jurisdiktioner og arbejdsmiljøer Et fælles efterforskningshold er den bedste platform for fastlæggelse af optimale efterforsknings- og retsforfølgningsstrategier Mulighed for, at Europol og Eurojust kan inddrages og yde direkte støtte og bistand Mulighed for at ansøge om tilgængelige EU-, Eurojust- eller Europolmidler Deltagelse i et fælles efterforskningshold øger opmærksomheden på ledelsen og forbedrer resultaterne af internationale efterforskninger 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 3
2. Tanken bag fælles efterforskningshold EU's Ministerråd vedtog den 29. maj 2000 konventionen om gensidig retshjælp i straffesager ("2000-konventionen om gensidig retshjælp") 1. Formålet med denne konvention er at tilskynde til og modernisere samarbejdet mellem de retlige og retshåndhævende myndigheder i Den Europæiske Union samt i Norge og Island ved at udbygge bestemmelserne i de eksisterende retsakter og gøre det lettere at anvende dem. Da det har trukket ud med at få ratificeret 2000-konventionen om gensidig retshjælp, vedtog Rådet den 13. juni 2002 en rammeafgørelse om fælles efterforskningshold, som medlemsstaterne skulle gennemføre senest den 1. januar 2003 2. Medlemsstaterne var overbevist om, at især brugen af disse hold ville være til fordel for de retshåndhævende myndigheder i Den Europæiske Union. Tanken om fælles efterforskningshold opstod, fordi man fandt, at de eksisterende metoder i det internationale politisamarbejde og retlige samarbejde ikke i sig selv var tilstrækkelige til at tackle grov grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Man mente, at et hold af efterforskere og judicielle myndigheder fra to eller flere stater, som arbejdede sammen med en klar juridisk myndighed og sikkerhed med hensyn til deltagernes rettigheder, pligter og forpligtelser, ville indebære en forbedring af bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet. Bestemmelser om fælles efterforskningshold i 2000-konventionen om gensidig retshjælp På grund af den langsomme ratifikation af konventionen har medlemsstaterne vedtaget bestemmelser om fælles efterforskningshold i rammeafgørelsen fra 2002 for at fremskynde gennemførelsen De eksisterende metoder anses for at være utilstrækkelige til effektivt at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet i visse tilfælde 1 2 Rådets retsakt af 29. maj 2000 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3). Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA om fælles efterforskningshold (EFT L 162 af 20.6.2002). 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 4
3. Retlig ramme Fælles efterforskningshold oprettet af EU-medlemsstater ("fælles EU-efterforskningshold") Den retlige ramme for oprettelse af fælles efterforskningshold findes i artikel 13 i 2000- konventionen om gensidig retshjælp samt i rammeafgørelsen. Rammeafgørelsen gentager faktisk næsten fra ord til andet artikel 13, 15 og 16 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp; rammeafgørelsen er blevet gennemført i medlemsstaterne på forskellige måder. Nogle lande har vedtaget specifikke love om fælles efterforskningshold eller har indsat bestemmelser om fælles efterforskningshold i deres respektive strafferetsplejelove, mens andre blot har gjort opmærksom på, at 2000- konventionen om gensidig retshjælp finder direkte anvendelse i deres nationale ret. Konventionen er trådt i kraft i de fleste af medlemsstaterne. Selve rammeafgørelsen vil ophøre med at finde anvendelse, når 2000-konventionen om gensidig retshjælp er trådt i kraft i samtlige medlemsstater. I dag har kun Italien hverken gennemført rammeafgørelsen eller ratificeret 2000-konventionen om gensidig retshjælp. I bilag I findes der henvisninger til de respektive nationale lovgivninger. I nogle medlemsstater gælder bestemmelserne umiddelbart Nogle har vedtaget specifik lovgivning Situationen fremgår af bilag I En detaljeret analyse findes i "Guide to EU Member States' legislation on Joint Investigation Teams" Fælles efterforskningshold oprettet af EU-medlemsstater og tredjelande Der kan oprettes fælles efterforskningshold med og mellem lande uden for Den Europæiske Union, hvis der findes et retsgrundlag herfor. Retsgrundlaget kan have form af: et internationalt juridisk instrument 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 5
en bilateral aftale en multilateral aftale national lovgivning (f.eks. artikler i strafferetsplejeloven). Følgende internationale juridiske instrumenter findes allerede og kan udgøre et passende retsgrundlag for et fælles efterforskningshold mellem en EU-medlemsstat og et tredjeland: anden tillægsprotokol til Europarådets konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959 (artikel 20) FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet af 15. november 2000 (artikel 19) konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne af 18. december 1997 (Napoli II-konventionen) (artikel 24) konventionen om politisamarbejde for Sydøsteuropa af 5. maj 2006 (artikel 27) aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om gensidig retshjælp (artikel 5 og den nationale gennemførelse heraf). 4. Krav til et fælles efterforskningshold I artikel 13, stk. 1, i 2000-konventionen om gensidig retshjælp og artikel 1 i rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold er udgangspunktet for oprettelse af fælles efterforskningshold ikke så meget lovovertrædelsens grovhed, men snarere dens internationale og grænseoverskridende dimension. Artikel 13, stk. 1, i 2000-konventionen om gensidig retshjælp 3 fastsætter, at fælles efterforskningshold især kan oprettes, hvis en medlemsstats efterforskning af strafbare handlinger nødvendiggør en vanskelig og krævende efterforskning, der har forbindelse til andre medlemsstater 3 De respektive bestemmelser i rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold finder herefter tilsvarende anvendelse. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 6
hvis flere medlemsstater er i færd med at efterforske strafbare handlinger, der som følge af sagens omstændigheder kræver, at de berørte medlemsstater koordinerer og afstemmer deres indsats. Det vil normalt blive overvejet at oprette et fælles efterforskningshold, når der efterforskes grovere former for kriminalitet. Når det overvejes at oprette et fælles efterforskningshold, bør det imidlertid undersøges, om den nationale lovgivning eller de praktiske retningslinjer indeholder en grovhedstærskel eller eventuelle andre betingelser for oprettelse af fælles efterforskningshold. Fælles efterforskningshold kan dog også vise sig at være nyttige ved efterforskning af mindre, grænseoverskridende sager. Det skyldes, at et hold kan lette samarbejdet i det konkrete tilfælde og også bane vejen for fremtidige fælles efterforskningshold ved at opbygge gensidig tillid og skabe erfaringer med grænseoverskridende samarbejde. En anmodning om oprettelse af et fælles efterforskningshold vil ofte komme fra en medlemsstat, men kan også ofte komme fra Europol og Eurojust. I nogle medlemsstater skal denne første anmodning have form af en retsanmodning. Når det overvejes at oprette et fælles efterforskningshold, anbefales det, at efterforskere, anklagere, retsembedsmænd og/eller dommere fra medlemsstaterne samt repræsentanter for Eurojust og Europol mødes for at drøfte spørgsmålet så tidligt som muligt, inden der udarbejdes et formelt forslag og en formel aftale. Da nogle lande har gennemført nationale administrative regler, der f.eks. foreskriver underretning af de kompetente ministerier i den forberedende fase, er det af største betydning, at alle de kompetente personer inddrages tidligt, så hele processen ikke forhindres eller forsinkes. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 7
Det afhænger af de konkrete omstændigheder, om et fælles efterforskningshold er velegnet i en specifik sag, men oprettelse af et hold kan både overvejes i små og store sager Eurojust og Europol bør inddrages så tidligt som muligt for at drøfte de mulige fordele ved at oprette et fælles efterforskningshold og de konkrete faser i oprettelsen Holdet kan bane vejen for et fremtidigt samarbejde ved at skabe gensidig tillid og kontakter En medlemsstat, Eurojust eller Europol kan foreslå at oprette et fælles efterforskningshold Et fælles efterforskningshold er et fleksibelt efterforskningsredskab, der skal være til gavn for efterforskeren 5. Et fælles efterforskningsholds struktur og virkemåde 5.1. Holdet Holdet oprettes i den medlemsstat, hvor efterforskningen formodes overvejende at skulle finde sted. Ordlyden af artikel 13, stk. 1, i 2000-konventionen om gensidig retshjælp muliggør, at en gruppe efterforskere og andre medarbejdere fra to eller flere medlemsstater samles tæt på det sted, hvor efterforskningen foregår. Dette indebærer, at et antal personer midlertidigt arbejder uden for deres egen medlemsstat, hvilket i mange tilfælde vil være en ideel ordning. Der er imidlertid ikke noget krav om, at et holdmedlem skal arbejde uden for sit hjemland, selv ikke hvis det fælles efterforskningshold er fast baseret i et andet land. Et hold kan således udmærket oprettes med medlemmer fra to eller flere medlemsstater, hvoraf ingen arbejder uden for deres egen medlemsstat. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 8
For eksempel kan Sverige og Finland beslutte at oprette et fælles efterforskningshold baseret i Helsingfors med et enkelt svensk medlem, der foretager undersøgelser i Stockholm og aldrig tager til Finland. Tilsvarende kan et hold baseret i et "hovedkvarterland" omfatte et medlem, der repræsenterer alle de deltagende lande, mens de øvrige holdmedlemmer arbejder i deres hjemlande. Der findes en række muligheder, og der må træffes beslutning om de organisatoriske spørgsmål i forbindelse med det fælles efterforskningshold i det enkelte tilfælde under hensyntagen til faktorer såsom omkostninger, ledigt personale, efterforskningens varighed og art, den retlige myndighed osv. Det er nødvendigt at overveje det geografiske grundlag og tillade fleksibilitet, hvis efterforskningen afslører et andet operationsområde Der er ingen forpligtelse til at udstationere medlemmer i udlandet Der bør tages hensyn til holdmedlemmernes sprogkundskaber for at fremme kommunikationen 5.2. Lederen af det fælles efterforskningshold Hvert fælles efterforskningshold skal have en eller flere ledere. I henhold til artikel 13 i 2000- konventionen om gensidig retshjælp er der flere muligheder og igen plads til en national fortolkning. Det specificeres ikke, om holdlederen skal være en offentlig anklager, dommer eller højtstående politi- eller toldembedsmand. Da dette spørgsmål i vid udstrækning afhænger af den nationale lovgivning, skal der ikke kommes med forslag her. Men da et fælles efterforskningshold i nogle medlemsstater betragtes som en særlig form for gensidig juridisk bistand, anbefales det, at en repræsentant for retsvæsenet er leder i sager, hvor det er en undersøgelsesdommer eller en anklager, der leder operationerne. I andre jurisdiktioner og afhængigt af den nationale ramme kan det være hensigtsmæssigt, at det er en retshåndhævelsesperson, der leder holdet. Det hedder i artikel 13 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp: "Holdet ledes af en repræsentant for den kompetente myndighed, der deltager i den strafferetlige efterforskning, fra den medlemsstat, hvor holdet opererer". En måde at fortolke dette på er, at et fælles efterforskningshold har en fast leder baseret på hovedsædet for holdets operationer. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 9
En anden fortolkning er, at holdlederen bør komme fra den medlemsstat, hvor holdet på et givet tidspunkt befinder sig under udførelsen af sine operationer. Denne fortolkning støttes til dels af aftalemodellen (jf. punkt 7 og bilag II), hvori det hedder, at en leder skal være "repræsentant for de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor holdet opererer (...), og medlemmerne af holdet udfører deres opgaver under denne persons ledelse i den medlemsstat, hvor den pågældende er hjemmehørende". De hidtidige erfaringer tyder på, at medlemsstaterne foretrækker muligheden for at have mere end en holdleder frem for at overlade hele ansvaret til en enkelt leder. En klar ledelsesstruktur er meget vigtig for et fælles efterforskningsholds medlemmer En "flydende" ledelsesstruktur, der er afhængig af operationernes geografiske operationsområde, er tilladt, så længe ledelsesstrukturen er klar Kommunikation er afgørende for en god ledelse af et fælles efterforskningshold 5.3. Aktiviteter Holdmedlemmerne udfører deres opgaver under det fælles efterforskningsholds ledelse under hensyntagen til de betingelser, som deres egne myndigheder har fastsat i aftalen om oprettelse af holdet. Dette er et spørgsmål, som der må tages fuldt hensyn til, når aftalen om det fælles efterforskningshold udarbejdes, så holdmedlemmerne, især hvis de er udlånt fra en anden medlemsstat, er klar over, hvilken eller hvilke ledelsesstrukturer der gælder. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 10
I artikel 13, stk. 4, skelnes der mellem "medlemmer" af og "udlånte medlemmer" til et fælles efterforskningshold. Holdets udlånte medlemmer er fra andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor holdet opererer. De kan i overensstemmelse med retten i den medlemsstat, hvor holdet opererer, og aftalen om det fælles efterforskningshold få tilladelse til at være til stede, når der udføres operationelle aktiviteter som f.eks. ransagninger. Denne støtte til operationelle aktiviteter kan omfatte visse efterforskningsforanstaltninger, hvis dette er blevet godkendt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor holdet opererer, og i den medlemsstat, der har udlånt medlemmerne. Lederen af det fælles efterforskningshold har ret til at gøre undtagelser fra denne generelle regel. Godkendelse af at være til stede og/eller gennemføre efterforskningsaktiviteter bør også være omhandlet i den formelle aftale. De mest innovative og nok mest nyttige elementer i artikel 13 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp findes i stk. 7 og 9. Hvis et fælles efterforskningshold finder det nødvendigt at træffe efterforskningsforanstaltninger i en af medlemsstaterne, kan de medlemmer, der er udlånt til holdet, anmode deres egne kompetente myndigheder om at træffe disse foranstaltninger. Anmodningen bør overvejes på de betingelser, der ville gælde i forbindelse med en national efterforskning. Formålet med denne bestemmelse er at undgå behovet for retsanmodninger, selv når efterforskningsforanstaltningen kræver udøvelse af en tvangsbeføjelse, f.eks. gennemførelse af en ransagning. Dette er en af de vigtigste fordele ved et fælles efterforskningshold. For eksempel kan en nederlandsk politiembedsmand, der er udlånt til et hold, som opererer i Tyskland, anmode sine kolleger inden for politiet i Nederlandene om at gennemføre en ransagning på grundlag af en ransagningskendelse, der er udstedt i overensstemmelse med nederlandsk ret, i Nederlandene på holdets vegne. Der gøres dog opmærksom på, at artikel 13 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp ikke tilsidesætter national ret. En nederlandsk embedsmand kan f.eks. bede sin britiske kollega om at anmode om telefonaflytninger i Det Forende Kongerige. Om der efterfølgende vil være mulighed for at anvende disse oplysninger i forbindelse med retssager, vil dog altid afhænge af national ret i de to relevante lande, og dette må derfor undersøges meget nøje. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 11
Dette behov for at inddrage national ret gælder også i forbindelse med stk. 9 og 10, selv om disse bestemmelser giver en anden værdifuld fordel for efterforskerne: Medlemmer af et fælles efterforskningshold kan, igen i overensstemmelse med deres nationale ret, give holdet oplysninger, som er til rådighed i deres land. Et holdmedlem kan f.eks. give oplysninger om abonnentdetaljer, bilindregistreringer og strafferegistre fra sit eget land direkte til holdet uden at skulle kanalisere oplysningerne via de kompetente nationale centrale organer. Kravene til antagelighed bør dog overvejes, hvis de givne oplysninger også anvendes som bevismateriale i en straffesag. Mens det kun er relevante myndigheder i Den Europæiske Unions medlemsstater, der kan være medlemmer af et fælles efterforskningshold, kan tredjeparter, uanset om de er fra EU, deltage i holdets operation. I et hold mellem Belgien og Nederlandene kan en FBI-embedsmand fra USA f.eks. være deltager, men aldrig medlem eller udlånt medlem. De rettigheder, der er tillagt medlemmer af et hold i henhold til artikel 13 (f.eks. retten til at være til stede, når der gennemføres efterforskningsforanstaltninger), gælder ikke for disse personer, medmindre aftalen udtrykkeligt indeholder bestemmelse om noget andet. Fælles efterforskningshold generelt og aftaler om fælles efterforskningshold kan ikke tilsidesætte og tilsidesætter ikke national ret og nationale forpligtelser Deltagerne skal have klare oplysninger og retningslinjer, især vedrørende: o forskelle med hensyn til krævede beføjelser i forbindelse med visse tvangsforanstaltninger o betingelser for faktisk anvendelse som bevismateriale i eventuelle retssager o hvilken slags bevismateriale der kan anvendes under efterfølgende retsmøder o interne ledelsesstrukturer Mulighed for tredjeparter for at være "deltagere" i fælles EUefterforskningshold, men ikke medlemmer: o Deltagernes rolle, formål og opgaver skal være beskrevet klart i aftalen om det fælles efterforskningshold, især bestemmelserne om ansvar o Deltagerne kan ikke alene komme fra EU-organer/agenturer, f.eks. Europol, Eurojust, OLAF osv., men også fra tredjelande og deres organer, f.eks. FBI 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 12
6. Deltagelse af Eurojust og Europol Da både Eurojust og Europol er blevet oprettet for at støtte medlemsstaterne i deres bekæmpelse af organiseret grov grænseoverskridende kriminalitet, indebærer deres respektive beføjelser og opgaver, at de spiller en central rolle i forbindelse med fælles efterforskningshold. I overensstemmelse med artikel 1, stk. 12, i rammeafgørelsen og bestemmelser i 2000-konventionen om gensidig retshjælp kan Eurojust og Europol deltage i fælles efterforskningshold hver for sig eller sammen. Artikel 6 i samarbejdsaftalen mellem Europol og Eurojust gør det desuden muligt for begge parter, efter anmodning fra en eller flere medlemsstater, sammen at deltage i oprettelsen af fælles efterforskningshold og støtte nationale retlige og retshåndhævende myndigheder i de indledende drøftelser om oprettelse af hold. De to organisationer vil således i tæt samarbejde være til rådighed for anmodende medlemsstater, når de overvejer at oprette et fælles efterforskningshold. Især i den forberedende vurderingsfase og forhandlingsfasen kan de begge støtte medlemsstaterne med juridisk rådgivning og ekspertise fra tidligere deltagelse i hold. Der står desuden møde- og tolkefaciliteter til rådighed for medlemsstaterne. Europol og Eurojust kan herudover i kraft af deres rolle i forbindelse med udveksling af oplysninger og koordinering af gensidig retshjælp være i stand til at identificere passende sager til et fælles efterforskningshold og følgelig bede medlemsstaterne om at tage stilling til en sådan anmodning. Det er ikke obligatorisk at inddrage Eurojust og Europol i forbindelse med oprettelse og drift af et fælles efterforskningshold, men de kan begge spille en meget vigtig rolle ved at sikre holdets effektivitet og operationelle kapacitet og efterforskningens generelle succes. De to organisationer kan således bidrage til den administrative ledelse af det fælles efterforskningshold og desuden bidrage til og rådgive om finansiering. Der kan opnås finansiel støtte til rejser/ophold og tolkning/oversættelse samt logistisk støtte (udlån af udstyr) under Eurojusts finansieringsprojekt for fælles efterforskningshold (yderligere oplysninger på www.eurojust.europa.eu/jit_funding.htm). Desuden kan operationelle møder finansieres gennem Europol og koordineringsmøder gennem Eurojust (se herom på Europols og Eurojusts websted). 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 13
Eurojusts nationale medlemmer og deres stedfortrædere og assisterende medlemmer kan være medlemmer af et fælles efterforskningshold, hvis deres medlemsstat har truffet afgørelse om, som krævet i artikel 9f i den reviderede Eurojustafgørelse 4, at de deltager i holdet "i egenskab af kompetent national myndighed". Embedsmænd fra Europol og OLAF samt Eurojusts nationale medlemmer og deres stedfortrædere og assisterende medlemmer, der ikke handler i egenskab af kompetent national myndighed, kan deltage i et fælles efterforskningsholds aktiviteter, men kan ikke lede eller være medlem af det. I henhold til artikel 6 i Rådets Europolafgørelse 5 kan Europolembedsmænd deltage i et fælles efterforskningshold som "støttefunktion", men må ikke deltage i tvangsindgreb. Tidlig rådgivning om, hvorvidt en sag egner sig til et fælles efterforskningshold, over for traditionelle midler (koordineringsmøder, parallelle efterforskninger osv.) Tidlig praktisk og juridisk rådgivning om en aftale om et fælles efterforskningshold og om aftalens bestemmelser Tilrådighedsstillelse af faciliteter til møder, herunder oversættelse og sikre omgivelser, til aftaleforhandlinger og koordineringsmøder Tilrådighedsstillelse af erfaringer fra fælles efterforskningshold samt kerneopgaverne koordination og støtte i forbindelse med grænseoverskridende efterforskninger Tilrådighedsstillelse af analytisk støtte Lettelse af udveksling af oplysninger og ydelse af international gensidig retshjælp til andre ikkedeltagende lande Rådgivning om/støtte til finansiering og lån af udstyr samt betingelserne og procedurerne i denne forbindelse 4 5 Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet som ændret ved Rådets afgørelse 2003/659/RIA og ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om styrkelse af Eurojust. Rådet afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (EUT L 121 af 15.5.2009), særlig artikel 5, stk. 1, litra d), og artikel 6. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 14
7. Aftalen om et fælles efterforskningshold 2000-konventionen om gensidig retshjælp fastsætter, at fælles efterforskningshold skal oprettes på grundlag en skriftlig aftale. Som tidligere forklaret giver de retlige rammer for oprettelse og drift af et fælles efterforskningshold vide skønsbeføjelser, og aftalen er derfor af afgørende betydning for alle parter. På den ene side viser de hidtidige erfaringer, at det er at foretrække, at der fra starten vedtages detaljerede ordninger, så tidkrævende drøftelser under holdets operation undgås. På den anden side gøres der opmærksom på, at efterforskninger og indsamling af bevismateriale ofte skal påbegyndes hurtigt, så langvarige drøftelser om aftalen kan undgås. Da aftalen ifølge artikel 13 i 2000- konventionen om gensidig retshjælp til enhver tid kan ændres, bør det foretrækkes, at aftalen bliver behandlet hurtigt i stedet for under langvarige drøftelser om hver eneste detalje. På denne baggrund er et af formålene med denne håndbog at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og aktørerne at kunne overveje alle elementer i lovgivningen i den skriftlige aftale og samtidig gøre det muligt for dem at indlede efterforskningen så hurtigt som muligt. Rådet for Den Europæiske Union vedtog først den 8. maj 2003 en henstilling vedrørende en model til aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold 6 og dernæst en resolution den 26. februar 2010 7. Sidstnævnte anvendes nu, og tillæg I til den indeholder en ny henstilling med betingelserne for deltagerne i det fælles efterforskningshold og særlige bestemmelser om Europols deltagelse. Nogle medlemsstater har desuden allerede indbyrdes vedtaget udkast til aftalemodeller om fælles efterforskningshold for at fremskynde aftaleprocessen. 6 7 Rådets henstilling af 8. maj 2003 vedrørende en model til aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold (EUT C 121 af 23.5.2003, s. 1). Rådets resolution af 26. februar 2010 vedrørende en model til en aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold (EUT C 70 af 19.3.2010). 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 15
I overensstemmelse med praksis i en række lande henviser den nye aftalemodel endvidere til og indeholder i tillæg VI til den et udkast til en tjekliste vedrørende en operationel handlingsplan, som er et særskilt dokument i forhold til aftalen om et fælles efterforskningshold og har til formål at fastlægge de faktiske operationelle enkeltheder, strategien og planlægningen. Dette giver fleksibilitet i tilfælde af ændringer og skal også mindske omfanget og detaljeringsgraden af den underliggende aftale om et fælles efterforskningshold. Aftalemodellen findes i bilag II til denne håndbog. Det skal understreges, at Eurojust og Europol er parat til når som helst at bistå medlemsstaterne med at udarbejde deres aftale. ƒ Indholdet af aftalen om et fælles efterforskningshold kan gøres til genstand for retskrav om offentliggørelse i visse jurisdiktioner. Derfor skal følgende overvejes: o definitionen af formålet med holdet for at undgå at afsløre oplysninger om andre mulige mistænkte, der stadig underkastes efterforskning o identiteten af holdmedlemmer, som kan vedlægges eller sendes separat, hvorved behovet for at afsløre identiteten af for eksempel undercover-agenter, specialister osv. muligvis undgås Aftalen skal indeholde de vigtigste bestemmelser og klare definitioner af medlemmernes og deltagernes roller Under forhandlingerne om en aftale skal man være opmærksom på hovedformålet med det fælles efterforskningshold såvel som forskelle i retlige fremgangsmåder, regler om bevisbyrde og krævet myndighed i forbindelse med visse tvangsindgreb Da ethvert hold er individuelt, kan aftalemodellen om et fælles efterforskningshold ikke passe til alle forhold; den giver dog en nyttig vejledning i forbindelse med de spørgsmål, der skal være omhandlet i alle aftaler 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 16
8. Konklusion Fælles efterforskningshold er et fleksibelt redskab til at støtte efterforskninger, der omfatter grænseoverskridende kriminalitet, og til at opbygge gensidig tillid. Ud over hovedformålet, som er at forbedre medlemsstaternes effektivitet i forbindelse med efterforskning af international grov og organiseret kriminalitet, er der mange andre klare fordele for dem, der deltager i et fælles efterforskningshold. De lande, der har deltaget i et hold, har ofte udtalt deres støtte til konceptet og udvist en markant vilje til at anvende fælles efterforskningshold til efterforskning og retsforfølgning af grænseoverskridende kriminalitet. Fælles efterforskningshold vil måske ikke altid være det mest passende redskab i enhver grænseoverskridende efterforskning, men aktørerne bør være klar over deres betydelige fordele og være i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om anvendelsen af dem. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Deres nationale Eurojust-/Europolkontor eller på webstedet for fælles efterforskningshold via link fra både Europols (www.europol.europa.eu) og Eurojusts (www.eurojust.europa.eu) websted. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 17
BILAG I National lovgivning vedrørende fælles efterforskningshold Østrig Forbundslov om gensidig retshjælp i straffesager (Bundesgesetz über die justizielle Zusammenarbeit in Strafsachen mit den Mitgliedstaaten der Europäischen Union), artikel 60-62 og 76-77 EU-JZG. Belgien Artikel 8-10 i lov af 9. december 2004 vedrørende gensidig international retshjælp i straffesager og om ændring af artikel 90 i strafferetsplejeloven. Bulgarien Artikel 476, stk. 3, i strafferetsplejeloven og artikel 13 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp. Cypern Lov om fælles efterforskning 2004, lov nr. 244 (I)/2004. Den Tjekkiske Republik Strafferetsplejeloven, afsnit 442 og 443 (lov nr. 141/1961 Sml. som ændret ved lov nr. 539/2004 Sml.). Danmark Gennemførelse ved særbestemmelser blev anset for unødvendig. Dette er sket inden for begrundelsen til udkastet til gennemførelse af konventionen om gensidig retshjælp fra 2000. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 18
Estland Del 3 (gensidig retshjælp i straffesager) i strafferetsplejeloven, afsnit 471. Finland Finsk lov nr. 1313/2002, afsnit 8. Frankrig Artikel 17 i lov vedtaget den 9. marts 2004 om indførelse af to nye artikler i strafferetsplejeloven, nemlig artikel 695-2 og 695-3 og artikel D15-1-4. Tyskland Artikel 93 i lov om gensidig retshjælp i straffesager (Gesetz über die internationale Rechtshilfe in Strafsachen; IRG) og artikel 13 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp. Grækenland Grækenland har endnu ikke ratificeret 2000-konventionen om gensidig retshjælp. Gennemførelsen af rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold findes dog i lov 3663/2008, artikel 13-24. Ungarn Artikel 55-59 og 36-49 i lov nr. CXXX fra 2003 om samarbejde i straffesager med Den Europæiske Unions medlemsstater. Artikel 20-24 i lov nr. LIV fra 2002 om internationalt samarbejde mellem retshåndhævelsesmyndighederne. Irland Strafferetsplejeloven fra 2004. Loven ændrer afsnit 3 og 4 i Garda Síochána-loven fra 1989. Den ophæver afsnit 5 i Europolloven fra 1997. Italien Italien har endnu ikke gennemført rammeafgørelse 2002/465/RIA om fælles efterforskningshold eller ratificeret 2000-konventionen om gensidig retshjælp. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 19
Letland Letlands strafferetsplejelov, artikel 830-838. Litauen Strafferetsplejeloven, artikel 171, stk. 3, og "Henstillinger om oprettelse af fælles internationale efterforskningshold og deres opgaver" godkendt ved Republikken Litauens anklagemyndigheds kendelse af 21.12.2004 (offentliggørelse nr. 186 6963). Luxembourg Lov af 21. marts 2006 om fælles efterforskningshold (Memorial A nr. O 57 af 31.3.2006). Malta Artikel 435 E, stk. 5, i Maltas straffelov (tilføjet ved IX.2003.128 og ændret ved III.2004.77); derudover henviser afsnit 628 A og 628 B i straffeloven til gensidig retshjælp i straffesager (tilføjet ved IX.2003.128). Nederlandene Strafferetsplejeloven, artikel 552qa-552qe. Norge Der er ingen særlig lov om deltagelse i fælles efterforskningshold i Norge. Norge vil gennemføre 2000-konventionen om gensidig retshjælp og dermed også artikel 13. Gennemførelsen/ratifikationen vil formentlig være på plads i 2012 eller 2013. I princippet er der dog i den norske lovgivning ingen formelle hindringer for, at Norge kan deltage i et fælles efterforskningshold, hvis det bliver opfordret til det. Polen Artikel 589b-589f i den polske strafferetsplejelov. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 20
Portugal Lov nr. 48/2003 (gensidig retshjælp i straffesager). Kapitlet om gensidig retshjælp i straffesager (kapitel I) er en del af loven om "internationalt retligt samarbejde i straffesager" (lov nr. 144/1999). Lov nr. 48/2003 indfører nye artikler (145 A og B) i dette kapitel. Derudover henviser artikel 145 i lov nr. 148/2003 til fælles efterforskningshold. Rumænien Lov nr. 302/2004 om internationalt retligt samarbejde på straffeområdet, ændret ved lov nr. 224/2006 artikel 169; lov nr. 368/2004, der ratificerede anden tillægsprotokol til den europæiske konvention om retshjælp på straffeområdet bilaget artikel 20. Slovakiet Strafferetsplejeloven (lov nr. 301/2005), artikel 10, stk. 9, og straffeloven (lov nr. 300/2005), artikel 128, stk. 1. Strafferetsplejeloven (lov nr. 301/2005), artikel 10, stk. 9 beskriver reglerne vedrørende et fælles efterforskningshold (medlemmer af et fælles efterforskningshold betragtes som politifolk; hvem leder et fælles efterforskningshold; grunden til, at det kan oprettes, osv.). Straffeloven (lov nr. 300/2005), artikel 128, stk. 1 definerer, hvem der er en offentlig instans (blandt andre også medlemmer af et fælles efterforskningshold, fordi de betragtes som politifolk). Slovenien Artikel 160.b i strafferetsplejeloven. Spanien Lov 11/2003 af 21. maj om fælles efterretningshold inden for Den Europæiske Unions rammer og organisk lov 3/2003 af 21. maj om en ordning for strafansvar for medlemmer af fælles efterforskningshold, der opererer i Spanien. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 21
Sverige Lov om visse former for internationalt samarbejde inden for strafferetlig efterforskning, afsnit 1 og 2-9, samt regulativ om visse former for internationalt samarbejde inden for strafferetlig efterforskning. Det Forenede Kongerige Rådets rammeafgørelse og/eller artikel 13 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp samt loven om politireform fra 2002, afsnit 103 og 104, og straffeloven (internationalt samarbejde) fra 2003, afsnit 16. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 22
BILAG II MODEL TIL EN AFTALE OM OPRETTELSE AF ET FÆLLES EFTERFORSKNINGSHOLD I overensstemmelse med artikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater 8 (i det følgende benævnt "konventionen") og Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold 9 (i det følgende benævnt "rammeafgørelsen") 1. Aftalens parter Følgende parter har indgået en aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold: 1. (Navn på den første kompetente myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen) og 2. (Navn på den anden kompetente myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen) 8 9 EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3. EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 23
3. (Navn på den sidste kompetente myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen) Parterne i aftalen kan ved fælles overenskomst beslutte at opfordre andre medlemsstaters myndigheder/administrationer til at blive parter i denne aftale. For så vidt angår eventuelle ordninger med tredjelande, organer, som har kompetence i medfør af bestemmelser vedtaget inden for rammerne af traktaterne, og internationale organer, der deltager i det fælles efterforskningsholds arbejde, henvises der til tillæg I. 2. Formålet med det fælles efterforskningshold Aftalen vedrører oprettelse af et fælles efterforskningshold med følgende formål: Beskrivelse af det specifikke formål med holdet. Dette bør omfatte omstændighederne i forbindelse med den eller de strafbare handlinger, der efterforskes (dato, sted og art) Parterne kan ved fælles overenskomst omdefinere det specifikke formål med det fælles efterforskningshold. 3. Tilgang Parterne i aftalen kan blive enige om en operationel handlingsplan, der fastlægger retningslinjerne for, hvordan formålet med det fælles efterforskningshold skal opfyldes 10. 10 I lyset af den relevante nationale lovgivning og dens krav om offentliggørelse kan den operationelle handlingsplan indgå i aftalen om det fælles efterforskningshold eller som et tillæg til aftalen eller behandles som et særskilt fortroligt dokument. De kompetente myndigheder, der undertegner aftalen, skal i alle tilfælde være bekendt med indholdet af den operationelle handlingsplan. Den operationelle handlingsplan skal være et fleksibelt dokument, der indeholder praktiske aftaler om en fælles strategi og om, hvordan formålet med det fælles efterforskningshold jf. artikel 2 skal opfyldes, herunder de praktiske ordninger, der ikke på anden vis er omfattet af denne aftale. Der findes i tillæg IV til denne aftalemodel en tjekliste vedrørende punkterne i forbindelse med den operationelle handlingsplans mulige indhold. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 24
4. Aftalens gyldighedsperiode I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i konventionen og artikel 1, stk. 1, i rammeafgørelsen skal fælles efterforskningshold oprettes for en begrænset periode. I henhold til denne aftale kan dette fælles efterforskningshold operere i følgende periode: fra [dato] til [dato] Denne aftales gyldighedsperiode kan forlænges ved fælles overenskomst mellem parterne i form af den tekst, der findes i tillæg II til denne aftalemodel. 5. Den eller de medlemsstater, hvor det fælles efterforskningshold skal operere Det fælles efterforskningshold vil operere i følgende medlemsstat(er): [Navnet på den eller de medlemsstater, hvor det fælles efterforskningshold skal operere] I overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, litra b), i konventionen og artikel 1, stk. 3, litra b), i rammeafgørelsen udfører holdet sine opgaver i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor det til enhver tid opererer. Flyttes holdet til en anden medlemsstat, finder lovgivningen i denne medlemsstat anvendelse. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 25
6. Leder(e) af det fælles efterforskningshold 11 Parterne har udpeget følgende person, der skal være repræsentant for de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor holdet opererer, til at være leder af det fælles efterforskningshold. Medlemmerne af holdet udfører deres opgaver under denne persons ledelse i den medlemsstat, hvor den pågældende er hjemmehørende: Medlemsstat Udlånt fra (myndighedens navn) Navn Rang og tilknytning (retsvæsen, politi eller anden kompetent myndighed) - - - - - - - - Bliver en af ovennævnte personer er forhindret i at varetage sine opgaver, udpeges der straks ved fælles overenskomst mellem parterne en stedfortræder i et tillæg til aftalen. I hastetilfælde er det tilstrækkeligt, at parterne i det fælles efterforskningshold giver skriftlig meddelelse om stedfortræderen. En sådan meddelelse bekræftes efterfølgende i et tillæg til aftalen. 11 Artikel 1, stk. 3, litra a), i rammeafgørelsen finder anvendelse, dvs. at holdet ledes af en repræsentant for den kompetente myndighed, der deltager i den strafferetlige efterforskning, fra den medlemsstat, hvor holdet opererer. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 26
7. Medlemmer af det fælles efterforskningshold Ud over de personer, der er nævnt i artikel 6, er følgende personer 12 medlemmer af det fælles efterforskningshold: Medlemsstat Udlånt fra Navn/identifikationsnummer Rang og til- Rolle (myndighedens navn) (1) knytning (rets- væsen, politi eller anden kompetent myndighed) - - - - - - - - - - (1) Hvis der er gode grunde til at beskytte identiteten af et eller flere medlemmer af det fælles efterforskningshold, f.eks. i tilfælde af diskrete undersøgelser eller i tilfælde af terrorisme, der kræver den højeste sikkerhed, skal sådanne personer tildeles identifikationsnumre, i den udstrækning det er foreneligt med national lovgivning i den medlemsstat, der er part i aftalen. De tildelte numre skal anføres i et fortroligt dokument. Hvis det ikke er muligt at tildele et identifikationsnummer, kan det aftales, at medlemmernes identitet anføres i et fortroligt dokument, som knyttes til denne aftale, og som gøres tilgængeligt for alle parter i aftalen. 12 Det fælles efterforskningshold kan omfatte repræsentanter for retsvæsenet, politiet og andre kompetente myndigheder med efterforskningsfunktioner. Under dette punkt kan holdet desuden omfatte medlemmer af Eurojust, når disse handler som kompetente nationale myndigheder som fastsat i artikel 9f i Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet. Det drejer sig om de nationale medlemmer af Eurojust, deres stedfortrædende eller assisterende medlemmer samt andre personer, der i overensstemmelse med deres nationale lovgivning også er medlemmer af den nationale myndighed, dvs. udstationerede nationale eksperter. Politimyndighederne kan også omfatte medlemmer af Europols nationale enheder i medlemsstaterne. Disse nationale enheder er baseret i medlemsstaterne og er nationale politimyndigheder. Også medlemsstaternes forbindelsesofficerer i Europol bevarer deres ret til at handle som nationale politimyndigheder. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 27
Bliver en af ovennævnte personer forhindret i at varetage sine opgaver, udpeges der straks en stedfortræder i et tillæg til denne aftale eller ved skriftlig meddelelse sendt af den kompetente leder af det fælles forskningshold. 8. Deltagere i det fælles efterforskningshold Bestemmelserne om deltagere 13 i det fælles efterforskningshold behandles i det relevante tillæg til denne aftale. 9. Bevismateriale Parterne giver lederen eller et medlem eller medlemmer af det fælles efterforskningshold til opgave at rådgive om bevisoptagelse. Den pågældendes rolle omfatter rådgivning af holdets medlemmer vedrørende aspekter og procedurer, der skal tages hensyn til i forbindelse med bevisoptagelse. Den eller de personer, der varetager denne funktion, anføres her. I den operationelle handlingsplan kan parterne orientere hinanden om afgivelse af vidneforklaring fra medlemmer af det fælles efterforskningshold. 10. Aftalens almindelige betingelser Generelt finder bestemmelserne i artikel 13 i konventionen og rammeafgørelsen anvendelse, således som de er gennemført i de medlemsstater, hvor det fælles efterforskningshold opererer. 11. Ændringer af aftalen Ændringer af denne aftale, herunder, men ikke begrænset til, følgende: a) optagelse af nye medlemmer af det fælles efterforskningshold 13 Deltagerne i det fælles efterforskningshold udpeges af tredjelande, Eurojust, Europol, Kommissionen (OLAF), organer, der har kompetence i medfør af bestemmelser vedtaget inden for rammerne af traktaterne, og internationale organisationer, der deltager i holdets aktiviteter som parter i aftalen i tillæg I til denne aftalemodel. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 28
b) ændringer af det formål, der er fastsat i artikel 2 i denne aftale c) tilføjelser til eller ændringer af de nuværende artikler, skal have form af den tekst, der findes i tillæg III til denne aftalemodel, som undertegnes af parterne og knyttes til den oprindelige udgave. 12. Intern evaluering Mindst hvert halve år skal det fælles efterforskningsholds ledere evaluere de fremskridt, der er gjort med hensyn til holdets generelle formål, og fastlægge og behandle eventuelle problemer i denne forbindelse. Efter afslutningen af det fælles efterforskningsholds operationer kan parterne, hvis det er relevant, afholde et møde for at evaluere holdets resultater. Det fælles efterforskningshold kan udarbejde en rapport om operationerne, der kan vise, hvordan den operationelle handlingsplan blev gennemført, og hvilke resultater der er opnået. 13. Særlige ordninger i aftalen (for at undgå at gøre aftalen for uhåndterlig kan nogle af eller alle punkterne under 13.1-13.11 placeres i den operationelle handlingsplan) Følgende særlige ordninger kan finde anvendelse i denne aftale (bemærk, at en række af disse aspekter også reguleres i konventionen og rammeafgørelsen): (Indsættes efter behov. Formålet med følgende punkter er at fremhæve eventuelle områder, der skal beskrives nærmere) 13.1. Betingelser for eventuel udelukkelse af udlånte medlemmer af det fælles efterforskningshold, hvis der træffes efterforskningsmæssige foranstaltninger 13.2. Særlige betingelser for udlånte medlemmers udførelse af efterforskningsopgaver i den medlemsstat, hvor holdet opererer 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 29
13.3. Særlige betingelser for udlånte medlemmers anmodning til egne nationale myndigheder om at træffe foranstaltninger, som det fælles efterforskningshold anmoder om uden skriftlig anmodning 13.4. Betingelser for, at udlånte medlemmer kan videregive oplysninger fra myndighederne i den medlemsstat, hvorfra de er udlånt 13.5. Bestemmelser vedrørende medierne, navnlig behovet for samråd inden offentliggørelse af pressemeddelelser og afholdelse af officielle informationsbriefinger 13.6. Bestemmelser vedrørende denne aftales fortrolighed 13.7. Fastlæggelse af kommunikationssprog 13.8. Særlige bestemmelser om udgifter: 13.8.1. Forsikringsbestemmelser for udlånte medlemmer af det fælles efterforskningshold 13.8.2. Bestemmelser vedrørende udgifter til oversættelse/tolkning/telefonaflytning osv. 13.8.3. Bestemmelser om oversættelse af f.eks. modtagne dokumenter til de andre holdmedlemmers sprog og til det officielle kommunikationssprog (hvis det er et andet), eftersom dette kan medføre betydelige (unødvendige) udgifter 13.8.4. Bestemmelser vedrørende udgifter og indtægter i forbindelse med beslaglagte aktiver 13.9. Betingelser for imødekommelse af anmodninger om bistand i henhold til konventionen og andre ordninger 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 30
13.10. Særlige regler for beskyttelse af oplysninger 13.10.a) Fortrolighed og anvendelse af oplysninger, der allerede foreligger og/eller erhverves af det fælles efterforskningshold 13.11. Betingelser for, at udlånte medlemmer kan bære/anvende våben Udfærdiget i (sted), (dato) (Alle parters underskrift) 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 31
Tillæg I TIL MODEL TIL EN AFTALE OM OPRETTELSE AF ET FÆLLES EFTERFORSKNINGSHOLD Deltagere i et fælles efterforskningshold Ordning med Europol/Eurojust/Kommissionen (OLAF), organer, der har kompetence i medfør af bestemmelser vedtaget inden for rammerne af traktaterne, andre internationale organer eller tredjelande 1. Aftalens parter Navn på den første part i aftalen, der ikke er en medlemsstat Navn på den sidste part i aftalen, der ikke er en medlemsstat (hvis der er flere end én) og Navn på den første kompetente myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 32
og Navn på den anden kompetente myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen ( og ) har aftalt, at følgende personer fra (navne på de parter i aftalen, der ikke er medlemsstater) vil deltage i det fælles efterforskningshold, der er oprettet ved aftale af (dato og sted for den aftale, som dette tillæg er knyttet til). 2. Deltagere i det fælles efterforskningshold Følgende personer vil deltage i det fælles efterforskningshold: Stat/organisation Udlånt fra Navn Rang og tilknytning Rolle (myndighedens/organets navn) - - - - - - - - - - Medlemsstaten... har besluttet, at dens nationale medlemmer af Eurojust vil deltage i det fælles efterforskningshold som kompetent national myndighed 14. 14 Dette afsnit udgår, hvis det ikke er relevant. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 33
Bliver en af ovennævnte personer forhindret i at varetage sine opgaver, udpeges der en stedfortræder i et tillæg til denne aftale. I hastetilfælde er det tilstrækkeligt, at parten giver skriftlig meddelelse om stedfortræderen. En sådan meddelelse bekræftes efterfølgende i et tillæg til aftalen. 3. Særlige ordninger Ovennævnte personers deltagelse er underlagt følgende betingelser og tjener kun følgende formål: 3.1. Den første part i aftalen, der ikke er en medlemsstat 3.1.1. Formålet med deltagelsen 3.1.2. Tildelte rettigheder (hvis det er relevant) 3.1.3. Bestemmelser vedrørende omkostninger 3.1.4. Særlige bestemmelser vedrørende formålet med deltagelsen, eller som gør det muligt at opfylde formålet 3.1.5. Andre særlige bestemmelser eller betingelser 15 3.1.6. Særlige regler for beskyttelse af oplysninger 15 For eksempel henvisninger til grundlæggende eller gældende retlige rammer mv. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 34
3.2. Den anden part i aftalen, der ikke er en medlemsstat (hvis det er relevant) 3.2.1. 4. Særlige ordninger vedrørende Europols deltagelse 16 4.1. Principper for deltagelse 4.1.1. Europolpersonale, der deltager i det fælles efterforskningshold, skal bistå holdets medlemmer i overensstemmelse med Europolafgørelsen og med national ret i den medlemsstat, hvor holdet opererer. 4.1.2. Europolpersonale, der deltager i det fælles efterforskningshold, arbejder under vejledning af lederen eller lederne af holdet som fastsat i punkt [ ] i aftalen og yder den nødvendige bistand for at nå målene for og opfylde formålet med det fælles efterforskningshold som fastlagt af holdets leder(e). 4.1.3. Europolpersonale har ret til ikke at udføre opgaver, som det anser for at være i strid med sine forpligtelser i henhold til Europolafgørelsen. I så tilfælde underretter den pågældende ansatte i Europol direktøren eller dennes repræsentant herom. Europol rådfører sig med holdets leder eller ledere med henblik på at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning. 4.1.4. Europolpersonale, der deltager i det fælles efterforskningshold, inddrages ikke i iværksættelsen af nogen form for tvangsindgreb. Deltagende Europolpersonale kan dog under vejledning af holdets leder(e) være til stede under det fælles efterforskningsholds operationelle aktiviteter for at yde rådgivning og bistand på stedet til de medlemmer af holdet, der foretager tvangsindgreb, forudsat at der ikke findes nogen retlige begrænsninger på nationalt plan på det sted, hvor holdet opererer. 16 Medtages kun, når Europol deltager i det fælles efterforskningshold. Europols Styrelsesråd vedtog disse regler den 9. juli 2009 (sag nr. 3710-426r6), og Europols Styrelsesråd vedtog en model til en ordning for fælles efterforskningshold den 18. november 2009 (sag nr. 2610-74r2) som krævet i artikel 6, stk. 2, i Europolafgørelsen. Ajourførte oplysninger findes på Europols websted: www.europol.europa.eu. 15790/1/11 REV 1 la/js/mc/nd/nd/gm 35