Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn, unge, forældre og undervisere. Fokus for samtalerne har været Lektier. Vi håber, at pjecen kan inspirere til nye samtaler om dette emne f.eks. på forældremøder eller andre steder, hvor der er behov for at få diskuteret holdninger til lektier. Indhold Hvordan kan jeg hjælpe med lektierne?... 4 Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning 2008 VUC Trekanten Udgivet af VUC Trekanten på forlaget VIFIN med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler Idé Mette Ulrich og Rita Juul Petersen, VUC Trekanten Tekst Mette Ulrich og Rita Juul Petersen, VUC Trekanten Anders Nørgård Sørensen og Johanne Jensen, Videnscenter for Integration Foto Liv Vibe Andersen, Videnscenter for Integration Hvad laver man i en lektiecafé?... 6 Et godt sted at læse lektier... 8 Lektielæsning med musik er det muligt?... 10 Forældreundervisning?... 12 Skole-hjem-samarbejde... 14 Kontaktbogen... 16 Grafisk design Walnut Tryk Schweitzer A/S ISBN 87-91692-07-5 Printed in Denmark 2008
Hvordan kan jeg hjælpe med lektierne? Mor til dreng i 6. klasse Når han kommer hjem, spørger jeg ham, om han har lektier. Hvis han siger, han har lektier, skal han læse dem på sit værelse ca. 1 time. Jeg tager fjernbetjeningen, så han ikke kan se fjernsyn. Hvis han ikke har lektier for, så giver jeg ham lektier for, f.eks. siger jeg til ham: Så kan du kigge i ordbogen og lære nogle nye ord på tysk eller engelsk. Da han var mindre, skulle han læse op for mig et kvarter hver dag. Jeg vil ikke have, at han bruger meget tid med computer og mobil. Indtil han er 18 år, sætter jeg regler for det. Nogle forældre mener, at de skal finde ud af det selv. Min mening er, at vi skal hjælpe dem med at finde ud af, hvad der er godt og skidt, indtil de er 18 år. Erfaringer, der fortælles, er ikke så dyre, som erfaringer, der opleves på ens egen krop. Jeg skal fortælle dig en lille historie. Engang jeg hjalp ham med dansk stil, ringede hans lærer til mig og spurgte, om jeg havde hjulpet ham. Ja, sagde jeg og blev lidt stolt. Det var rigtig pænt gjort af dig, men det behøver du ikke. Han kan godt selv, sagde læreren (læreren kunne se, at det var min grammatik, og at den var dårligere end den, han selv brugte). Så jeg hjælper ham ikke med grammatik mere, men jeg hjælper ham på andre måder og sørger for, at han får lavet sine lektier! Mor til pige i 4. klasse Hvordan hjælper du din pige med lektier? Når hun kommer hjem, spørger jeg, om hun har lektier for. Hvis hun er træt, så slapper hun af først, men så laver hun lektier bagefter. Hvis hun ikke vil, så siger jeg til hende, at hun skal. Hvis hun har brug for hjælp, kalder hun på mig. Jeg kan godt hjælpe hende med dansk. Matematik... der hjælper min bror hende. Hvis min datter ikke har lyst til at læse lektier, sætter jeg mig ved siden af hende gør det lidt hyggeligt. Jeg snakker med hende lidt, og så går det nemmere. Ikke alle forældre kan hjælpe med at lave lektier. Men de kan hjælpe barnet alligevel! For eksempel kan de aftale med barnet, hvornår og hvor der skal laves lektier, og hvor lang tid det skal tage. De kan spørge, hvad barnet har lært i dag barnet bliver glad, hvis det kan fortælle om de nye kompetencer!
Hvad laver man i en lektiecafé? to DRENGE FORTÆLLER, HVORFOR DE GÅR I LEKTIECAFÉ Nævn 3 gode ting ved at gå i lektiecafé? 1. Vi kan blive færdige med vores lektier, før vi kommer hjem. 2. Det er hyggeligt, og vi kan samarbejde med de andre i lektiecaféen. 3. Vi får bedre resultater i skolen. Hvorfor går I i lektiecafé? Vi kan altid få hjælp, hvis der er noget, vi er i tvivl om. Vi sidder tit et par stykker sammen og hjælper hinanden med lektierne. Det er også sjovere at gå i skole, når man har været i lektiecafé, for så får man mere ud af timerne. Det er lidt træls, når der er for mange små i lektiecaféen, så kan de godt larme og forstyrre. Nogle gange passer åbningstiderne ikke helt med vores timer. Hvad siger jeres forældre til, at I går i lektiecafé? Vores forældre kan ikke hjælpe os så meget, nu når vi går i 9. klasse. Det er lidt svært for dem. Men de spørger altid, om vi har lektier for. Vi laver faktisk ikke så mange lektier hjemme. Vi laver dem mest her i caféen. Det er også rart, så er de lavet, når vi kommer hjem. Vores forældre synes, det er en god idé, at vi går i lektiecaféen, men jeg har selv valgt at gå herhen. Hvad er en lektiecafé? En lektiecafé er et sted, hvor børn kan få hjælp til at lave lektier. I lektiecaféen er der voksne, der hjælper børnene med lektierne. Børnene kan tale med de voksne om mange ting, som de går og tænker på. At gå i lektiecafé er ikke lige som at gå i skole. I lektiecaféen er der ikke undervisning. Det er frivilligt at komme i lektiecaféen. Lektiecaféen kan ligge på skolen, på biblioteket eller et helt andet sted. Lektiecaféen har bestemte åbningstider. Lektiecafe på Nørremarksskolen i Vejle På Nørremarksskolen i Vejle er der lektiecafé for alle børn, som bor på Nørremarken, og som går i 4.- 9. klasse. Lektiecafeen har åben Mandag torsdag kl. 14 16 og fredag kl. 13 15. Nørremarksskolens lektiecafé er på skolebiblioteket. Hver dag er der 1-2 voksne der hjælper børnene med lektier.
Et godt sted at læse lektier Underviser i 7. klasse Det er en god ide, at forældrene og børnene laver lektierne sammen, så de kan følge med i, hvad børnene laver. Det kan f.eks. være ved at læse sammen med dem. Det ville være fantastisk, hvis alle forældre ville læse et kvarter med deres børn hver dag. Bagefter kan man snakke på modersmålet om det, man har læst. Så får barnet måske en dybere forståelse. Det er også utrolig vigtigt at gøre det hyggeligt, når man læser lektier med sine børn. Der er ikke noget som at sidde i sofaen med armen rundt om barnet og læse lektier. Mor til pige i 5. klasse Hun laver ofte lektier i køkkenet, mens jeg laver mad eller vasker op. En gang imellem sidder hun på sit eget værelse især når hun har en stor skriveopgave eller skal læse meget. Tolk Hvordan kan forældre hjælpe deres børn med lektier? Forældre kan spille en stor rolle ved at være opmærksomme på deres børns hjemmearbejde. Mange forældre mener, de ikke kan hjælpe deres børn deres dansk er for dårligt, synes de. I andre fag, som kræver, at man skal læse og forstå, kan de heller ikke hjælpe. Det er et problem for forældrene, og de er kede af, at de ikke kan hjælpe deres børn. Men de skal blive ved med at spørge deres børn, om de har lektier. For nogle forældre, der føler, de ikke selv kan hjælpe med lektier, kan det godt være svært at presse børnene. Men forældre kan hjælpe på andre måder. De kan sætte rammer. F.eks. kan de sige, at der er lektielæsning på bestemte tidspunkter. ET GODT STED AT ARBEJDE Find et sted at sidde, hvor Barnet føler sig godt tilpas Der er plads nok Undgå for meget rod På denne måde viser du barnet, at lektielæsning er vigtig
Lektielæsning med musik er det muligt? Forældre Vores børn hører ikke musik, når de laver lektier. Fjernsynet er slukket. De har jo kun een hjerne! Når hun laver lektier, sidder hun inde i stuen. Hun kan sagtens lave lektier, selv om vi snakker, og selv om fjernsynet går. Det kan hun faktisk bedst lide. Hun laver lektier ca. 30 minutter. Min søn hører altid musik. Nogle gange ser han også fjernsyn, mens han læser lektier. Når de kommer hjem fra skole, slapper de af en times tid, og så skal de lave lektier. De sidder altid i køkkenet og laver lektier. Når de har slappet af, er de friske til at lave lektier. Dit barn arbejder bedst, når der ikke er for mange ting, der forstyrrer. Det er forskelligt, hvad børn bliver forstyrret af. Find ud af, hvad der forstyrrer dit barn og prøv så at undgå disse ting. Måske er det, der forstyrrer barnet... Musik eller fjernsyn Sms er på mobilen Søskende som leger At der er for stille Det, der forstyrrer nogle, er godt for andre... Rolig musik kan gøre lektielæsning hyggelig Det kan være rart at have sine forældre eller søskende omkring sig. Da mine børn var små, skulle der altid være helt ro, når min datter lavede lektier sådan er det også nu, hvor hun er voksen og læser til eksamen for eksempel. Men min søn han har gang i 2 computere, har tændt TV eller spiller musik ja og så midt i det hele drejer han rundt på stolen, tager guitaren og spiller lidt sådan har han altid været.
Forældreundervisning? Dreng i 8. klasse Hvordan synes du, forældre kan blive bedre til at hjælpe deres børn? Min mening er, at de kan komme på nogle kurser, hvor de kan se, hvad det er vi laver. Min mor kan f.eks. hjælpe mig derhjemme. Så kunne hun komme på kursus. Jeg synes, de skal komme på kurser, hvor de kan få noget hjælp. Det skal ikke bare være sådan noget kedeligt noget, det skal være sjovt for dem. Dem, der skal være undervisere, skal huske på, at det er indvandrere, de underviser. Fordi nogle gange er der nogle af dem, der underviser, som ikke er så gode til at forklare. Jeg tror, de ældre har sværere ved at lære. Mange indvandrerkvinder har ikke gået i skole, der hvor de har boet før. Når børnene kommer hjem og siger jeg har lavet sådan og sådan, så kan mødrene ikke forstå det, fordi det ikke var sådan i deres tid. Så er det godt, hvis de får indblik i skolen. Det vil være godt, hvis de får et indblik i, hvad vi laver i skolen, og hvad skolen er for noget. Forældre På vores skole har de inviteret til et arrangement, hvor alle fagene blev præsenteret. Men jeg vil gerne blive bedre til at hjælpe hende med matematik. Derfor går jeg til undervisning om aftenen. Jeg lærer matematik, og jeg lærer noget af det min datter lærer, så jeg kan blive bedre til at hjælpe hende Skolen På et tidspunkt havde vi nogle møder for vores to-sprogede forældre, hvor vi forklarede om fødsels dage, lektier og andre ting, der kan være svære at forstå i vores skolesystem. Livslang læring er vigtig i Europa Livslang betyder: At et menneske skal uddanne sig hele livet. Det er aldrig for sent at lære nyt. Mange skoler tilbyder kurser for forældre f.eks. forældremate matik og IT for forældre
Skole-hjem-samarbejde SKOLE-HJEM-SAMTALEN Mor til pige i 3. klasse Hvad spørger du om til forældresamtaler? Jeg er altid med til forældresamtaler. Jeg spørger f.eks. om: Hvordan det går med mit barn? Hvad er hun god til? Hvad har hun behov for at træne? Tolk Synes du, det er vigtigt, at man deltager i forældresamtaler? Forældresamtaler er meget vigtige. Her kan man finde ud af, hvorledes det går med ens barn. I gamle dage da jeg startede som tolk, var det ikke så almindeligt, at forældrene kom til forældresamtaler, men nu synes jeg, det er blevet meget mere almindeligt, at forældrene deltager. Det giver en rigtig god indsigt i, hvad der foregår i skolen. Jeg anbefaler altid forældre at deltage i forældresamtaler. I vores kultur er det ikke så almindeligt at ringe til skolen og spørge, hvordan det går. Men efterhånden er forældrene begyndt at bruge den danske metode, de læser i lektiebogen og kommer til møder og samtaler. Mor til dreng i 7. Klasse Hvem går med til møder på skolen? Vi skiftes til at gå med til forældremøder. Men det er bedst jeg går, for jeg er ikke så genert som min mand. Jeg synes, det er spændende, fordi vi diskuterer, og vi har ikke altid den samme mening. Jeg er god til at spørge, og jeg giver ikke op. Ofte venter jeg til bagefter, og så spørger jeg, for jeg vil ikke forstyrre, mens de andre sidder der. Hvad spørger du om til møder og samtaler? Jeg spørger om, hvordan det går, om han laver lektier, om han driller de andre børn (det har han nemlig gjort engang), om han sidder stille i klassen, og gør det han bliver bedt om. (Han har svært ved at sidde stille, så fik jeg ham til at løbe en tur om morgenen, så han kunne få noget af energien ud af kroppen). Mor til pige i 5. klasse Klasseråd er en god ting. Jeg er med i klasserådet. Jeg meldte mig og blev valgt. Forældrene mødes individuelt med en eller flere af barnets lærere. Ofte er barnet selv med til samtalen. Der er fokus på, hvordan det enkelte barn arbejder ofte drøftes elevplaner, og der er fokus på, hvordan barnet fungerer socialt. Forældremødet Alle forældre til børnene i en klasse bliver inviteret til at mødes med en eller flere af skolens lærere Nogle gange bliver børnene inviteret med Forældremødet afholdes mindst 1 gang om året Der er fokus på undervisningen i klassen Der er fokus på, hvordan børnene samarbejder Der drøftes temaer som f. eks. fester, alkohol Forældrene kan etablere et klasseråd / forældrebestyrelse Det er vigtigt, at der er et godt og tæt samarbejde mellem hjem og skole. Skole-hjem-samarbejdet skal støtte barnet og sikre, at forældrene og skolen er enige i forhold til barnets skolegang. Ofte er det klasselæreren, der repræsenterer skolen i forhold til hjemmet. Eleven betragtes ofte som selvforvaltende i den danske skole.
Kontaktbogen Mor til pige i 4. klasse Hvis hun ikke kan finde ud af de lektier, hun har for, skriver jeg i kontaktbogen. Jeg skriver, at hun ikke kunne finde ud af de lektier, hun havde for i dag, og så svarer læreren i kontaktbogen. Hun har gået på en anden skole. Der havde de en lektieseddel. Den fik de hver dag. Der stod, hvad de skulle lave af lektier. Så kunne de krydse af. Forældrene skulle også skrive under på sedlen. Jeg synes, det var en rigtig god måde. Så kunne vi holde øje med, hvad de havde for. Mor til dreng i 3. klasse Jeg har lærerens telefonnummer, og så ringer jeg, hvis jeg er i tvivl om noget. Det er vigtigt at have kontakt med skolen. Skolen I nogle klasser har de også lektiebøger /kalenderbøger, hvor børnene skriver op, hvad de har for. Nogle forældre ringer, men jeg synes, det er vigtigt, at hver klasse laver sine egne regler om kontakt mellem forældre og lærerne. Det går ikke, hvis alle forældrene ringer til klasselæreren, tænk bare på, at der er mindst 20 i hver klasse. Kontaktbogen Kontaktbogen er det praktiske forbindelsesled mellem skole og hjem. I kontaktbogen skriver forældrene, når deres barn har været syg, eller hvis barnet skal have fri fra skole. Lærerne kan også skrive en besked til hjemmet. Kig i kontaktbogen med jævne mellemrum. Sørg for, at kontaktbogen altid er i barnets taske.
Materialet er støttet af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler