VELKOMMEN TIL CIRKUS SUMMARUMS CIRKUSSKOLE

Relaterede dokumenter
VELKOMMEN TIL EN FANTASTISK CIRKUSUGE! STÆRK MANDAG CIRKUS SUMMARUM OG MUSKELSVINDFONDEN. HOPLA! Vi håber, at I får en skøn Cirkusuge!

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

Vi skal lave cirkus. Elevernes faktaark

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

VELKOMMEN 5 GODE RÅD FRA EKSPERTPANELET TIL CIRKUS SUMMARUMS CIRKUSSKOLE. Leg simple lege: Vær konkret, og leg enkelte lege, som er nemme at forstå.

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY

En kort fortælling om en dag i zoologisk have

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge1_dyr.indd 1 06/07/

LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Snik og Snak Hulahop rundkreds

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

FOrside. Hej. skal vi lære?

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

2-8 alt efter hvor mange voksne, der danser og synger med.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN

Hvordan: Rummet deles op i tre dele, hvor det midterste er ukendt land -område afgrænset af 6 tæppefliser på

Motorikstyrkende lege

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY

2. december På tur med Rasmus Mælkekusk

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

HippHopp. Uge 18. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Børnekulissen. Pilfingrene

REVIDERET SPROGVURDERINGSSKEMA

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Hjælp dit barn med at lære

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

En bog fra Q8. Tekst: Mikael Rosengren Billeder: Sanny Thor. Første oplag

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

HVEM HAR SPIST HOPPELINES MAD?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

Gøglerne kommer. Danser på line og alle vil grine. Af klovnen der roder med sine noder. Han leger med tonen på saxofonen. Se projektøren på direktøren

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Bilag 2 1. Observationsdag

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

SANGE TIL VERDEN vejledninger til dans og bevægelse FOR ENDEN AF ET EVENTYR

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

Sjovt og nemt indslag. Du skal bruge en smule gulvplads, men ellers er det bare at ponge løs.

11. december Vi laver båd

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

BREAK FREE. Et manusskript af: RODEN 18/19 Station NEXT. Anna Møller Yang SECOND DRAFT/FINAL DRAFT

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns)

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

Sommer Juni, Juli, August

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

Fange haletudsens hale

Tro og etik. Ærlighed

Ankomst til Hjerternes Dal

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Cykellege velegnet til: Børn mellem 2 og 12 år og børne- og forældrearrangementer hvor forældrene er medaktive

Goddag-sang. Goddag, goddag, goddag alle sammen Goddag, goddag, goddag alle sammen! Farvel-sang

Balletskolen i København. Nåleøjet

Udfordringen og vejledning hertil

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe)

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Transkript:

CIRKUSSKOLEN

VELKOMMEN TIL CIRKUS SUMMARUMS CIRKUSSKOLE 10 GODE RÅD FRA EKSPERTPANELET Brug visuelle ting: For mange børn kan det lette forståelse og deltagelse at bruge visuelle ting som fx billedkort, fysiske ting eller kropslighed. Med Cirkusskolen ønsker vi at skabe inspiration til sjove og bevægelige cirkuslege med fokus på inklusion. Inklusion handler for os om at skabe rum og mulighed for det enkelte barns aktive deltagelse i fællesskaber. Der skal være plads til alle, trods forskellighed, og alle har lige ret til deltagelse. Vi tror altså på, at alle har lige ret til at være betydningsfulde og værdsatte i fællesskaber. Man behøver ikke nødvendigvis at kunne bidrage lige eller lige aktivt. Vores kerneværdi er at vise, at det er sjovt, når alle er med, og legene i hæftet er derfor udviklet i et tæt samarbejde med et ekspertpanel, som indeholder alt fra inklusionspædagoger, eksperter i bevægelse, lærere, ergoterapeuter samt mindfulness- og børneyogainstruktører. Vi har arbejdet ud fra tanken om, at alle ikke nødvendigvis skal kunne være med til det hele, men alle skal kunne være med til noget uanset fysisk/psykisk handicap eller andre barrierer, der gør, at man falder uden for den såkaldte normal. I dette hæfte finder du først 10 gode råd, som I kan tænke over og bruge, når I udfører legene. Dernæst en lille Cirkus Summarum-historie til at starte hver dag i Cirkusskolen med. Når I har læst historien, er der forskellige samtaleemner, som I kan tale med børnene om. Bagefter er der en række lege for både store og små børn, som I kan lege eller bruge som inspiration til at finde på jeres egne cirkuslege. På Cirkus Summarums hjemmeside finder I en video til hver dag, hvor Motor Mille fortæller og viser, hvordan nogle af legene kan udføres. Historie, samtaleemne og lege er tænkt som inspiration til en dejlig Cirkusskole. Vi ved at alle institutioner, voksne og børn fungerer forskelligt, så vi håber, at I også selv vil finde på flere cirkuslege og forme Cirkusskolen, så den passer til netop jer! Vores erfaring er, at cirkus er sjovt at lege, fordi der er så mange elementer at tage fat i, og der er altid noget, som alle kan være med til. I Cirkus Summarum synes vi, det er sjovt, når alle er med, og vi håber, at I får snakket om, at der skal være plads til alle, når man leger sammen. Vi håber, I får en fantastisk uge med Cirkus Summarums Cirkusskole! Mange cirkushilsner CIRKUS SUMMARUM OG MUSKELSVINDFONDEN Brug gentagelser og ekstremer: Gentag så meget som muligt fx gennem sang og fagter og vær udtryksfulde i forklaringerne, og når I viser legene. Der kan evt. arbejdes ud fra en rammeform, hvor det er den samme rytme, man benytter sig af hver dag. Leg simple lege: Vær konkrete og leg enkelte lege, som er nemme at forstå. Arbejd i mindre grupper: Forsøg at arbejde i mindre grupper, da det giver et større overblik. Det er ligeledes nemmere at arbejde med fokus på børnenes styrker, relationsdannelse osv. Hav målet for øje: Hvad er målet med den her leg? Tal evt. med dine kolleger om det, før I leger og prøv at sætte små individuelle inklusionsmål. Inklusion er ikke begrænsning: Nogle gange er observation af en leg et godt skridt på vejen til deltagelse for et barn. Hav forståelse for forskellighed en svaghed er også en styrke. Tænk i rollefordeling: Nogle børn er bedre til at udføre legene, mens andre er bedre til at hjælpe de andre eller den voksne. Tænk dialogisk: Forsøg at bruge de rigtige cirkusbegreber (fx. manege og få børnene til at byde ind med, hvad det er). Tænk i sprog og motorik: Brug evt. fokusord. Det kan være linedanser, damptør, akrobat osv. når I leger legene. Tænk i sanselighed: Hav fokus på det taktile. Forsøg at sætte gang i børnenes sanser via materialerne fra kassen eller fra hjemmesiden.

STÆRK MANDAG Det er en dejlig varm sommermorgen, og Cirkus Summarum er lige ankommet til cirkuspladsen. En efter en triller de gule og røde vogne ind på pladsen, mens bierne summer omkring dem, og små vindpust får græsset til at bølge frem og tilbage. Jodili juhuuuu råber Bamse, og springer ud af sin cirkusvogn. -Endelig er vi her! Jeg har glædet mig SÅ meget til at komme ud med cirkus, siger den store, gule bamse, og klør sig selv på snuden med den ene store lab. Mens cirkusarbejderne gør klar til at rejse det kæmpestore cirkustelt, tager Bamse sine røde gummistøvler på, og går rundt og kigger på arbejdet. De er godt nok stærke! Der skal både sættes tunge metalrigge op og hamres pløkker, der er mindst lige så lange som Bamses ben, i jorden. Og så skal teltdugen hejses op. Arbejderne aser og maser, og de bliver helt røde i hovederne, når de bruger alle deres kræfter, og trækker teltdugenhøjere og højere op. Langsomt glider den nye røde teltdug opad. Højere. Og højere. Og højere. Og pludselig er den hejst helt op i toppen af stængerne. Nøøøøj, hvor er det flot, tænker Bamse. Det må være det flotteste cirkustelt, han nogensinde har set! Mens cirkusarbejderne sætter flere stænger op og hæfter siderne på teltet, kommer Bamse i tanke om, at der da skal være en stærk mand med i cirkusforestillingen. Han skynder sig hen til Cirkusdirektøren for at høre, om han må være stærk mand i den forestilling, de skal spille i dag. - Kan du løfte en elefant? spørger Cirkusdirektøren, og kigger skeptisk på Bamses arme. - Nææh, men jeg kan trække en trækvogn fyldt med honning hele vejen over til Kylling, siger Bamse. - Jamen, kan du slå søm i med en kæmpestor hammer, der er så tung, at man nærmest vælter bagover, når man bruger den? spørger Cirkusdirektøren. Han virker ikke helt, som om han tror på, at Bamse kan være stærk mand. - Ej, det kan jeg nok ikke. Men jeg kan spise otte boller i træk, og så kan jeg klatre hele vejen op af stigen, når min skorsten falder ned. Helt uden hjælp! Cirkusdirektøren er stadig ikke overbevist, så Bamse beslutter sig for, at han nok skal vise ham, at han godt kan være verdens stærkeste bamse. SAMTALEEMNE: Man kan være stærk til mange ting. Men hvad vil det egentlig sige at være stærk? Når man er god til at tænke sig om? Er det, når man kan noget specielt såsom at puste eller at tælle? Bliver man ekstra stærke, når man hjælper hinanden? MATERIALER FRA CIRKUSKASSEN: Balloner, sminkekridt, elastikker MATERIALER, I SELV KAN FINDE: Pinde, kosteskaft, sten, bamser, bolde, spande

FORVANDLINGSLEGEN MÅLGRUPPE: 0-2 ÅR Beskrivelse: Børnene sidder i en rundkreds, og pædagogen begynder fortællingen om, hvor alle artisterne er blevet af, og han/hun begynder at lede forskellige steder omkring børnene. Er de her? Er de der? Er de oppe? Er de nede? Neeejj, hvor er de? Måske sover de? Men når frem til, at det jo er børnene, der er cirkusartisterne! Derefter kan I tale om, at der kan være mange forskellige dyr og mennesker. Der kan fx være en stærk mand. I dag skal vi lege stærke mænd, for det er nemlig Stærk mandag. En stærk mand kan have store muskler. Ballonerne pustes op og sættes fast med elastik på børnenes arme. Men han har også et skæg! Herefter males der overskæg på børnene. Nu er det tid til, at I skal vise, hvor stærke I er og løfte forskellige ting med jeres ballonarme. STÆRK MAND IGE Beskrivelse: Denne leg er en klassisk stærk-mand-leg, hvor man skal løfte forskellige ting. Det kan enten være bamser, pinde, sten eller bolde. Derudover kan I finde løftestænger såsom et kosteskaft eller en pind og binde ballonerne på i hver ende. Alle børn kan løfte noget på én eller anden måde - det handler bare om at finde ud af hvordan. Man kan øve sig i at løfte med forskellige kropsdele, fx benet, næsen, hovedet, foden osv. Børnene kan også prøve sammen at løfte forskellige lidt tunge ting. Det kan være, at man slet ikke kan løfte noget, men så er man måske stærk til at tænke og finde på, hvad de andre børn kan løfte? Måske alle børn i institutionen er stærke/seje til noget forskelligt? Legen kan udvides med, at børnene sammen med deres løftestang skal gennem en forhindringsbane. OPGAVELØB Beskrivelse: I denne leg kan I undersøge, hvordan man kan være stærke sammen. Tre poster markeres et godt stykke væk fra hinanden. Legen går ud på, at børnene gennem de tre poster bliver forvandlet til stærke mænd. POST 1: Her gælder det om at bruge sit hoved. Pædagogen finder nogle eksempler fra institutionen og spørger børnene, om de tror han/hun kan løfte det. Det kan være en bold, en skammel, en sko, en nål eller en cykel. Undervejs kan man tale om, hvad der er muligt at løfte, og hvad der ikke er. Post 1 afsluttes ved, at børnene får malet et overskæg. POST 2: Her starter børnene med at finde forskellige ting, som de kan bruge til løftelegen. Det kan være ting fra cirkuskassen eller ting fra naturen. Herefter viser børnene hinanden, hvordan de kan løfte de forskellige ting. Det kan være nogle ting er meget lette, så man kan løfte det med lillefingeren. Eller noget er meget tungt, så man er nødt til at bruge begge arme. Når man har gennemført et løft, pustes en ballon op og sættes på armen som en muskel. POST 3: Her skal børnene samarbejde om at løfte eller flytte ting. Det kan være et bord, et andet barn, eller en anden stor ting. Man kan lave en kæde, hvor forskellige ting skal vandre fra A til B, så man samarbejder om at være stærke. Når legen er gennemført, pustes en ballon mere op og sættes på børnenes arme, som nu har to muskler hver og hermed er forvandlet til stærke drenge og piger! AKROBATIRSDAG Hæ hæ, jeg ville ønske, at Mormor kunne se mig nu, tænker Onkel Reje. Han har fundet et reb på jorden, som han har bundet fast til to træer i udkanten af cirkuspladsen, og nu er han klar til at gå på line. Han kigger op på rebet, der hænger helt udspændt og svinger lidt frem og tilbage i vinden. Måske hænger det alligevel lige lidt højt oppe, tænker han. Onkel Reje tager fat i rebet og mærker efter. Jo, det hænger godt nok fast, men det er jo ikke til at stå ordentlig fast på! - Jeg tror hellere, at jeg lige må få Brille til at teste det for mig først. Tænk, hvis jeg falder ned og går midtover, siger Reje. - Egentlig ville det faktisk være meget smart. Så kunne jeg sende hovedet og armene hjem til Mormor og drikke saftevand og spille billedlotteri, mens numsen kunne lave pruttekonkurrence sammen med Brille! Onkel Reje står lidt og gnækker over sit skøre påfund, mens han overvejer, om det der med linedanseri overhovedet er noget for en sømand som ham. Han beslutter sig for, at det nok er sjovere at være akrobatisk på en anden måde. Inde i Cirkus Summarums store røde cirkustelt låner han Motor Milles ghettoblaster. Onkel Reje tænder for den, og de sprødeste rytmer kommer ud af de store højtalere. - Sådan! Hæ hæ. Nu skal I bare se løjer og lammekoteletter!, siger Reje, og drejer sin pirathat, så spidsen vender bagud. Så kan det ellers være, at Onkel Reje går danseamok. Han hopper og springer rundt, og det er som om, at hans arme og ben er lavet af vingummi. - Hvad laver ham den gakkede partypirat? spørger Bruno og klør sig i panden med sin klo. - Jeg tror, det er electric boogie. Det er fantastisk! udbryder Hr. Skæg, og snart står hele flokken rundt om Onkel Reje og hujer og klapper. - Kan vi ikke alle sammen lave et akrobatastisk nummer? spørger Bamse. Resten af flokken nikker.

ONSDYR SAMTALEEMNE: Alene kan vi meget, men sammen kan vi meget meget mere. Et cirkus er et magisk sted, hvor spændende ting kan opstå. Det er et sted, hvor der er mange forskellige artister såsom linedansere, stærke mænd, tryllekunstnere, domptører, klovne og akrobater. Alene kan de noget, men tilsammen kan de skabe en flot, spændende og magisk cirkusforestilling. Cirkusartister er fx gode til at hjælpe hinanden med at gå på line og lave flotte akrobatiske former. MATERIALER FRA CIRKUSKASSEN: Sæbebobler, fjer, garn, tape MATERIALER, I SELV KAN FINDE: Vaseline, tape SÆBEBOBLER MÅLGRUPPE: 0-2 ÅR Beskrivelse: Børnene starter med at stå op eller sidde ned. Herefter pustes der sæbebobler over dem. Nu gælder det om, at I skal prøve at fange dem, sparke efter dem eller klappe til dem. I kan også forsøge at undgå, at sæbeboblerne rammer jer! Det kan også være, at I bare skal prøve at lægge jer med lukkede øjne uden at gøre noget, så I kan mærke hvordan sæbeboblerne føles, når de kommer ned over jer. AKROBATEN Beskrivelse: Start med at bruge garnet fra cirkuskassen til at afgrænse en cirkusmanege. Inde i manegen skal der nu forgå tre forskellige lege. Kanonkongen: Børnene lægger sig ned på maven meget tæt ved siden af hinanden på en lang række. Et barn skal herefter lægge sig på den anden led oven på de andre børn, hvor rækken starter. Dette barn er kanonkonge. Fødderne skal stikke ud over enden af rækken. Det gælder nu for børnene, som ligger nederst, om at samarbejde, så kanonkongen flytter sig fra den ene til den anden ende og dermed bliver fyret af. Det sker, når alle triller rundt i samme retning. BOOOM! Hvis man ikke kan lide at ligge tæt med andre, kan man hjælpe med at guide de andre børn. Bogstaver: Form bogstaver med jeres kroppe. Det kan være jeres eget forbogstav eller måske én af jeres kammeraters. Det kan være, I skal hjælpe hinanden, eller måske bliver det nemmere, hvis I lægger jer ned? Det kan også være, at I må hjælpe hinanden, og i samarbejde kan I skrive små korte ord såsom dyr, hat, kat, ko osv. Hvis man ikke kan bruge sin krop, kan man finde på ord, som de andre børn kan lave og teste, om det rimer. Spring over hest: Nu gælder det om at springe over hest. Et barn er rytter, og resten er heste, der ligger på knæene med ca. 1 meters mellemrum. Når rytteren er sprunget over, rejser det bagerste barn sig op. Han/hun er nu den nye rytter og skal springe over alle hestene, og sådan fortsætter I. LINEDANSER Beskrivelse: Dette er en klassisk gå/kør på lineleg, der kan tilpasses børnegruppen i forskellige sværhedsgrader. Start med at bruge garnet eller tapen fra cirkuskassen til lave line. På banen kan man først prøve at gå på line, hvor det gælder om at holde balancen. Når man har øvet sig lidt, kan man også forsøge at gå baglæns, sidelæns, løbe, hoppe, hinke, gå på tæer eller hæle. Legen udvides ved, at børnene får en fjer på næsen, evt. med vaseline som klister eller forsøger at balancere med et æg på en ske. Hvis man sidder i kørestol, kan man lave en slalom- eller zigzag-bane, som man i stedet kan køre igennem. Her kan man også balancere med et æg på en ske eller køre med lukkede øjne, mens nogle af de andre børn guider. Det er lige efter forestillingen. Solen er ved at gå ned, og cirkuspladsen er helt stille. Hoppeborgene puster langsomt det sidste luft ud af puderne og gør sig klar til en god nats søvn. I morgen bliver de igen fyldt med glade, hoppende børn, og de kan næsten ikke vente. Thomas går alene rundt på cirkuspladsen. Han er glad og lettet. Cirkusforestillingen er gået godt. Alle artisterne klarede selv de sværeste numre, og publikum klappede og hujede som aldrig før. Han er så glad, at han begynder at synge en af de gladeste sange, han kender. - Mariehønen Evigglad gik tur på et rabarberblad, synger han muntert. Han lever sig helt ind i sangen, og det lyder næsten som om, at nogen fløjter med. - Det var da mærkeligt! Men jeg er jo helt alene her på cirkuspladsen, så det må være noget, jeg bilder mig ind, tænker han. Han synger videre, men mærker pludselig et dunk i hovedet. - Av! udbryder han og kigger op, men der ingenting at se. Han kigger både til højre og til venstre, men han er stadig helt alene på pladsen. Mens han går og grubler over, hvad det mon kan være, mærker han dunket igen. - FANGET! råber han grinende, mens han hurtigt hopper rundt om sig selv for at få fat på hvem end, det er, der går og dunker ham i hovedet. Men han er stadig helt alene cirkuspladsen. Pludselig hører han fløjten fra før, og det lyder som om, det kommer fra lige over hans hoved. Han tager hænderne op i sit store, krøllede hår og mærker efter. Han roder rundt i håret både foran og bagved, og til sidst er der noget, der kravler op i hans hånd. - Nej, hej med dig, lille ven! udbryder han begejstret, da han ser, hvad der gemmer sig i krøllerne. Det er nemlig en lille fugl, som var begyndt at bygge rede oppe i Thomas kæmpestore hår. - Juhuuu! siger Thomas til fuglen jeg har altid ønsket mig en fugleven som dig, for fugle er faktisk mine yndlingsdyr. De elsker nemlig at fløjte og synge præcis som jeg selv. Thomas begynder at synge igen, og den lille fugl fløjter lystigt med på melodien. - Ih, hvor jeg glæder mig til at vise de andre min nye, fløjtende ven. Så skal vi alle lege og synge sammen, tænker han, mens han går ned mod cirkusteltet med den lille fugl i hånden. Det er nemlig rigtig sjovt at lege sammen med dyrene.

TRYLLETORSDAG SAMTALEEMNE: Ligesom børn og voksne er forskellige, er der også mange forskellige dyr og mennesker i et cirkus. Hvilket dyr kan I bedst lide og hvorfor er det jeres yndlingsdyr? Dyr ser alle sammen forskellige ud, og de kan alle sammen noget forskelligt ligesom mennesker. Hvordan får vi cirkusdyrene til at lave flotte cirkusnumre? Vi må pleje dem, vi må passe på dem, vi må fodre dem, og vi må træne dem! MATERIALER FRA CIRKUSKASSE: Tørklæder, pomponer, dyrekort, domptørpind. MATERIALER, I SELV KAN FINDE: Sovedyr, hatte og butterfly-skabelon på www.cirkussumarum.dk SØLØVER MÅLGRUPPE: 0-2 ÅR Beskrivelse: Børnene skal nu lege dyr. Det kan fx være søløver. Her kan I øve jer i at ligge på maven, skyde overkroppen op og eksperimentere med at sige som en søløve. Derudover kan I øve jer i at holde ting i luften såsom balloner eller tørklæder. I kan også prøve at klappe, dreje rundt eller hoppe op på noget, mens tingene er oppe i luften. Husk, at der også er brug for domptører til at fodre søløverne med fisk og passe godt på dem. VENDEDYR Beskrivelse: Børnene deles op i to grupper. Den ene gruppe er dyr, og den anden er domptører. Hver gruppe får nu et sæt kort og går lidt væk fra hinanden, så de ikke kan se hinandens kort. Børnene trækker hver især et kort og skal herefter finde på bevægelser og lyde, som matcher dyret på kortet. Hvis man ikke så godt kan bevæge sin krop, kan man blot sige lyden og hvis man ikke helt ved, hvad man skal sige eller ikke tør kan man bare lave bevægelserne. Herefter mødes grupperne og stiller sig overfor hinanden. Det gælder nu for domptørerne om at finde det dyr, der matcher deres dyrekort. Domptørerne skiftes til at aktivere et dyr af gangen ved at trykke det på skulderen, hvorefter det gør en bevægelse eller siger en lyd. Hvis domptørens kort matcher dyret, sætter parret sig ned. Hvis det ikke matcher, går man tilbage i rækken, og så er det næstes tur. Når alle par er fundet skal domptøren pleje og passe dyret ved fx at ae og klappe det, og sammen skal dyret og domptøren finde på et cirkusnummer, som man til sidst kan vise for de andre. Hvis man ikke så godt kan lide at blive rørt ved, kan man fx bruge en snor til at lufte dyret på cirkuspladsen, eller man kan have fokus på fodring af dyret, søde ord og dressering. DANSENDE SOVEDYR Beskrivelse: Alle børnene har deres eget sovedyr med i dag. Hvis man har glemt sit sovedyr, kan man gå sammen to og to eller vælge et dyrekort fra cirkuskassen. Børnene kan fortælle, hvad deres sovedyr hedder, hvad det kan og hvad det spiser. Manegen bliver nu omdannet til dansegulv, hvor et barn eller pædagogen er den, der slukker og tænder for musikken. Børnene skiftes til at holde deres sovedyr op, når musikken er slukket. Når musikken starter, skal alle børnene med deres krop vise, hvordan netop dette sovedyr bevæger sig. Det kan være, at ens sovedyr er en abe, en kanin eller en elefant, og det er nu op til alle børnene at agere dyret. Stuuuuuur, stuuuur nummer! Klovnen Chico slår ud med armene, og viser stolt Bamse den buket blomster, han lige har tryllet frem fra Onkel Rejes hat. - Det er altså overhovedet ikke et stort, stort nummer. Det er tivertifald en lillelillebitte blomsterdusk det der, siger Bamse. Chico kigger forbavset på Bamse. - Du ikke lide Chicos stuuure blomsternummer? Du hellere se Chico trulle kanin ud af Hr. Skægs skæg, ja? Chico ELSKAR at trulle, siger klovnen, og er nærmest ved at falde over sine store sko, da han skynder siger over mod Hr. Skæg. - Er der kaniner i mit skæg?! Det havde jeg godt nok alligevel ikke troet... siger Hr. Skæg forbavset, og stryger henover det lange, sorte skæg. - Nej, de ikke er i din skæg. De være i min hat, og jeg putte dem i din skæg, og HOPLA! Kanin ud af skæg!, siger Chico og smiler bredt fra øre til øre. - Chico, du skal da ikke fortælle, hvordan du gør det! råber Motor Mille, der står og roder med en sæbekassebil. Chico ser endnu en gang helt forbavset ud. Hvis de ikke vil have blomst eller kanin, hvad vil de så have? Han får pludselig en lys idé! - Chico trulle overraskelse frem til ALLE sine venner! siger han, og slår ud med armene. - Den er bare pløf, så ska jeg have et bjerg af pomfritter og en ipad, siger Bruno og lægger armene over kors. Chico tager en dyb indånding, holder vejret og går lidt ned i knæ. Det her nummer kræver, at han er MEGET koncentreret. - Du kan bare trylle pomfritterne frem nu, jeg er helt klar og helt rolo, bare kom med dem! siger Bruno. Chico tænker alt hvad han kan på pomfritter og overraskelser. Og lidt på karameller. Og han bliver mere og mere nervøs.

- Æh... jeg bare lige skal være koncentrer t... Jeg næsten være klar, siger han, mens de røde bukseben begynder at skælve fra side til side. - Det er en herlig leg, men vi kan også lege noget andet. Vi kan for eksempel lege noget med ord, siger Hr. Skæg, og skæver til Chico, der efterhånden er helt lilla i hovedet. - Nej nej, den lige være ved at være der! Stuuur trullekunst næsten være klar, sprutter Chico ud af sin røde hjertemund! - Er I sikker på, at det er en god idé... Jeg synes altså, at Chico ser lidt skidt ud... siger Thomas, og kigger bekymret på klovnen, der nu står og ryster og sprutter, mens han med begge hænder trækker den høje hat helt ned i panden. - Stuuuuur nummer. Nu være klar om treeeeeeee, tooooooooo, eeeeeeen... sprutter Chico. DING! DING! DING! Den høje klokke fra madteltet giver genlyd på cirkuspladsen. Hele flokken vender sig med et sæt og ser hen på cirkusmadmor, der står og vinker til dem med en kæmpe grydeske og forklæde på. - HOPLA!!! udbryder Chico, og springer højt op i luften. Han smiler over hele hovedet. Så frokostoverraskelse til alle være klar! Alle knækker sammen af grin, og Bruno og Onkel Reje griner så meget, at de kommer til at prutte begge to. De klapper og hujer, og sammen skynder de sig over for at få noget at spise. SAMTALEEMNE: Når bare man bruger sin fantasi, så kan alting ske! Hvornår er det godt at bruge sin fantasi? Magi er også ret sejt, men hvad er magi, og hvordan tryller man? Hvis man sammen tænker på én ting, mens man lukker øjnene, kan man måske trylle det frem? Prøv selv. MATERIALER FRA CIRKUSKASSEN: Cirkuskassen, tryllestav, tryllestøv, artistkort, dyrekort MATERIALER, I SELV KAN FINDE: Ærteposer TRYLLEKASSE MÅLGRUPPE: 0-2 ÅR Beskrivelse: Start med at tømme cirkuskassen og fyld farverige ting i. Det kan være tørklæder, pomponer, fjer, ærteposer eller andet. Nu skal I sammen finde på en ting, som skal trylles frem. Det kan være en grankogle eller en blyant. Alle lukker øjnene og siger sammen den magiske trylleremse (pædagogen putter tingen ned i kassen). Når remsen en færdig åbner alle øjnene og kassen åbnes og HOPLA nu har I sammen tryllet en ting frem. TRYLLEREMSEN: Hokus pop, krokus pop, simsalabim bam børn. Alla kazim, alla kazam, bim bam!! TOSSEDE TRYLLEDYR Beskrivelse: I denne leg gælder det om at finde på tossede trylledyr. Der er ingen grænser for, hvilket tosset trylledyr, man kan være. Start med at tømme cirkuskassen og put dyre- og artistkortene i. Herefter går børnene sammen to og to, hvor én trækker et dyrekort og en et artistkort. Herefter skal kortene sammensættes og dannes til et tosset trylledyr. Det kan fx være en linedanser og en kamel eller en tiger og en klovn. Prøv at find på så mange, som I kan. Nu skal hver enkelt gruppe finde ud af, hvordan deres dyr kan se ud og bevæge sig og vise det for resten af børnene. Hvis der fx er en sprogbarriere i jeres institution, er denne leg god, både fordi børnene kan se, hvordan de forskellige dyr og artister ser ud på kortene og vise til hinanden, hvordan de agerer, helt uden at være nødt til at tale sammen. TALLERKENMAGI Beskrivelse: Der er magi i alt, hvad der omgiver os - vi skal bare opdage den, og det kan denne leg hjælpe med. Alle børn får hver en dyb tallerken. Herefter tegnes der en sammenhængende figur med en whiteboard-tusch i bunden af tallerkenen. Der hældes forsigtigt vand ned i og HOPLA - det er nu magien opstår. Hvis I kigger efter, vil figuren løfte sig og svæve på vandet. Se, dét er magi!

FORESTILLINGSFREDAG - Mine herskaber, grevskaber, klædeskaber, køleskaber... Ja! Der var den! Cirkusdirektøren lyser op foran spejlet, retter på høj hat og overskæg og blinker til sig selv. Den store dag er kommet. I dag skal der være sang, musik, dans og masser af cirkus! Det er i dag, at cirkus slår dørene op for alle de mange gæster, der har glædet sig sådan til at komme og se, hvad de nu har fundet på i Cirkus Summarum. Cirkusdirektøren åbner døren til sin skurvogn, og solens stråler rammer ham lige i ansigtet, så han må misse lidt med øjnene, før de vænner sig til det skarpe sollys. Fra sin vogn kan han se direkte over på teltet, der står og bølger i vinden. - Mine herskaber, grevskaber, klædeskaber, køleskaber... Ja! Der var den! Cirkusdirektøren lyser op foran spejlet, retter på høj hat og overskæg og blinker til sig selv. Den store dag er kommet. I dag skal der være sang, musik, dans og masser af cirkus! Det er i dag, at cirkus slår dørene op for alle de mange gæster, der har glædet sig sådan til at komme og se, hvad de nu har fundet på i Cirkus Summarum. Cirkusdirektøren åbner døren til sin skurvogn, og solens stråler rammer ham lige i ansigtet, så han må misse lidt med øjnene, før de vænner sig til det skarpe sollys. Fra sin vogn kan han se direkte over på teltet, der står og bølger i vinden. Hvor er det dog smukt! Inde fra manegen kan han høre, at musikken spiller. Alle artisterne er ved at øve deres numre for allersidste gang, inden det går løs. I to hop er Cirkusdirektøren nede ad trappen, og med raske skridt går han ud på forpladsen for at se, om alting er, som det skal være. De frivillige cirkushjælpere render rundt som myrer i en tue og knokler for at nå at blive færdige. - Har vi nok popcorn på lager? råber Cirkusdirektøren til den smilende, lyshårede pige i popcornboden. - Ork ja! Man må ikke løbe tør for popcorn på premieredagen! råber hun tilbage og griner. Cirkusdirektøren går videre. Over til karrusellen, der er ved at blive testet. - Virker alle bilerne, som de skal? spørger han den unge fyr, der sidder og styrer karrusellen. - Det kan du tro! Vi har givet motorcyklerne en ekstra klat olie, og vi har tjekket, at rampen op til handicapbilen også virker, så de børn, der sidder i kørestol også kan få sig en tur, siger karusselføreren. I den fjerne ende af pladsen kan Cirkusdirektøren høre, at den mange meter høje Bruno-bamse er ved at blive pustet op. Cirkusdirektøren slutter på sit yndlingssted på hele pladsen. Lige foran hoppeborgene. Ikke mindre end FIRE hoppeborge er ved at blive pustet op lige foran ham. Der er noget for enhver smag. Store og små. Vilde og rolige. Der er plads til alle børn, der kan lide at hoppe! Cirkusdirektøren smiler for sig selv og vender sig mod indgangspartiet og råber: - Så er det nu! Vi åbner dørene. Lad gæsterne kommer nærmere. Mine herskaber, grevskaber, klædeskaber og køleskaber... ER I KLAR TIL DEN STORE FORESTILLINGSDAG? I dag er der ikke flere lege. Nu er der kun tilbage at øve sig på det, du allerede har lært og lave en flot forestilling, hvor alle kan være med! Vi håber, I har haft en skøn Cirkusskole CIRKUS SUMMARUMS EKSPERTPANEL AARHUS Mia Svoger Skolepædagog Lykke Kjær Jensen, Specialeskriver Dramaturgi Louise Hauge Pædagog med videreuddannelse i pædagogisk udviklingsarbejde Stine Holm Rosborg Selvstændig børneyogalærer Pernille Pedersen Pædagog Vibeke Bagger Lindgaard Børneergoterapeut John Jakobsen Selvstændig konsulent ved Spring og Leg Stine Holm Meritpædagog-studerende Maria Kondrup Frivillig leder i Cirkus Summarums børneklub Lene Mørk Damm Lærer Charlotte Libergren Ergoterapeut Jan Schwitzer Juhl Driftschef Christian Hededal Hansen Pædagogisk assistent elev Annette Mundbjerg Kold Børneergoterapeut Rikke Juhl Poulsen Pædagog Simon Toftgaard Projektkonsulent Heidi Frosch Mogensbæk Poulsen Pædagog Mia Christina Broe Jakobsen Cand. mag art. og indehaver af Kulturagenten CIRKUS SUMMARUMS EKSPERTPANEL KØBENHAVN Christina Lyng Inklusionspædagog og familiekonsulent Kenneth Brøndal Pædagog Line Desler Kuhre Socialrådgiver studerende Randi Plannthin Børneergoterapeut Anne Kjærgaard Ressource pædagog Nadia Thomassen Pædagog Anne-Sophie Pædagogstuderende Thor Storgaard Leg og bevægelseskonsulent Naja Moreno-Jensen Leg og inklusionskonsulent Mette Jørgensen Klintskov Lærer Freja Pommer Jensen Uddannelsesvejleder og underviser Stine Sofie Reibel Boesen Dramapædagog Manja Fie Molbæk Stort legebarn Camilla Hansen Ergoterapeut Line Dahl Larsen Børnefysioterapeut Louise Lyck Rise Leder og pædagog Kim Nørgaard Et endnu større legebarn Kristina Høtoft - Børnehaveklasseleder Cirkusskolehæftet er udarbejdet i samarbejde med Louise Lyck Rise.

VILD MED CIRKUS De kreative materialer i årets cirkuskasse er fra av form. Vi er nemlig også helt vilde med cirkus og vi har mange flere kreative materialer og sjovt og lærende legetøj på vores hjemmeside. Du finder os på www.avform.dk Del dine bedste cirkusbilleder med os på facebook.com/kreativitet