Nr. 2 Maj 2008 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Velkommen Af formand Morten Petersen Velkommen til dette års andet nummer af Tæk Post. Et blad der er præget af, at bestyrelsens medlemmer, ligesom alle andre tækkemænd haft travlt med deres arbejde i forårets gode vejr. I det tidlige forår var der generalforsamlinger i de to landsdækkende tækkelav JTL og DTL, på begge blev det vedtaget at vi sammen skal undersøge mulighederne for at etablere et fælles tækkekontor. De senere års gode faglige samarbejde i mellem lavene giver håb for fremtiden, og bestyrelsen i JTL ser frem til konstruktive drøftelser med DTL. Fra JTL vil undertegnede sammen med Sebastian van der Meer mødes med DTL om kontoret. Det er en del år siden, at DTL blev dannet, og den splid der dengang opstod mellem JTL og DTL er heldigvis ved at være glemt. JTL s nye bestyrelse er kommet til så længe efter, at vi ikke har part i fortidens uoverensstemmelser. Men vi er klar over at der er forskel på de to lav, en forskel vi bliver nødt til at acceptere, selvom den er besværlig. De initiativer der er udgået fra JTL i de sidste 10 år, har været med til at skabe stor medlemsfremgang. Visionen om faglig udvikling og specielt dannelsen af et tækkekontor, har fået 56 danske tækkemænd forny deres medlemskab i 2008. Det viser opbakning om den linie Jydsk har fulgt, og derfor vil vi fortsætte den. Desværre er der mange danske tækkemænd fortsat står udenfor lavene, men det arbejde med kvalitetssikring og udvikling af faget, der beskrives i»tækkemanden«og»tæk Post«når ud til alle. Det er en stor fordel for medlemmerne af lavene og branchens omdømme, at så megen faglig viden som muligt når ud til alle danske tækkemænd. Det er min overbevisning at denne opgave bedst varetages af et upolitisk, fagligt tækkekontor hvor denne aktivitet og formidling er samlet. Det er mit håb, at vi med respekt for lavenes forskelligheder kan få dette kontor for hele branchen op og stå, med de to lav som hjørnestolper. Det er det arbejde der ligger foran os i dette år. God sommer
Jydsk Tækkemandslaug Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. Formand: Morten Brixtofte Petersen Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø Tlf. 61 74 54 42 www.naturtag.dk Kasserer: Kim Andersen Haugevej 28 7400 Herning 97 11 62 31 Sekretær: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk 25 27 36 33 Bestyrelsesmedlem: Max Akselbo Fjordvænget 15 4581 Rørvig Bestyrelsesmedlem: Brian Randrup Nielsen Nyrupvej 29 9600 Aars 98 65 84 09 Tækkerør kan bruges til andet end tage Af Ovnsætter Bjarne Grube Wickstrøm (http://www.oeko-byg.dk) Jeg har en økologisk byggevirksomhed hvor jeg bygger finske masseovne og har gjort det siden 1992. Siden 1994 har jeg tækket på deltid ved siden af ovnbyggeriet. I år 2000 købte jeg en omkring 100 år gammel rørvævemaskine, en fingerklipper til rørhøst og retten til at høste rør ved Grubbe Mølle på Fyn. Jeg var på det tidspunkt i gang hjemme hos os selv med at udvide loftetagen i vores snart 200 år gamle stråtækte bindingsværkshus i Lamdrup ved Gislev. Jeg skulle bruge noget rørvæv og vidste at en mand i Fåborg, selv om han havde nået pensionsalderen, stadig havde gang i væven. Jeg havde tidligere været i kontakt med ham - dengang købte jeg nogle rørmåtter, som han også lavede dengang. Pludselig stod jeg så og havde købt hele hans maskineri. Det var Mona, min kone, som skulle stå for væveriet, så derfor gik hun i»lære«hos Evald Sørensen indtil vi flyttede væven hjem til os selv i et nybygget rum til formålet. Sådan kan tingene jo sommetider udvikle sig. Vi havde ikke plads til rørene som efter høst skal sorteres i længder og lagres tørt. Derfor måtte der bygges en lade til formålet. Vi var heldige at få en fast aftager, FK-byggematerialer i Odense, næsten med det samme. Det var svært at overtage Evalds produktion specielt fordi han havde været alt for billig og vi måtte sætte prisen op til det dobbelte og stadig var indtjeningen ikke for god. Vi var også i konkurrence med lave østeuropæiske lønninger. Men med al den entusiasme der skal til som igangsætter og en portion blåøjet optimisme kom vi meget fint fra start syntes vi selv. Desværre var uheldet ude da Mona fik en diskosprolaps efter kort tid. FK - byggematerialer blev forståeligt nok trætte af at vente så de fandt andre leverandører, så da Mona igen kunne væve var vi på bar bund. I mellemtiden har vi leveret lidt til Tæk Post udkommer mindst 2 gange årligt. Oplag 300 stk Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd. Forsiden:»Mikkels hus«, se artiklen:»tækkerør kan bruges til andet end tage«. ISSN: 1603-4899 2
selvbyggere, som har ønsket den sunde konstruktion, som ikke behøver dampspærre, da en pudset bræddevæg både kan ånde og samtidig regulere luftfugtigheden i rummet uden at der kommer fugt ud i isoleringen. Lerpuds er endog endnu bedre end kalkpuds. Et pudslag på min. 3 cm opfylder et BD-30 brandkrav, hvis man skulle ønske f.eks. hørbats eller træuldsbats eller andet organisk isoleringsmateriale i sit hus. Nu ved jeg godt at jeg er på vej ud af en tangent i galop og på en kæphest. Det her har jo ikke så meget med tækkefaget at gøre eller har det? Jeg har hørt tækkemænd anbefale dampspærre for at forhindre damp i at trænge ud i stråtaget - en ædel tanke og selvfølgelig for at beskytte det smukke og dyre stråtag. Om stråtaget er i stand til at ventilere denne damp ud eller ej er der sikkert mange og temmelig delte meninger om men lad det nu være. For mig er det svært at se meningen med at lægge et tag i et dejligt organisk materiale og bagefter sætte plastikfolie op indvendig. Derfor synes jeg det er relevant med den pudsede løsning på rørvæv i stedet for de efterhånden vante gipsløsninger - gips kan ikke opsuge og regulere fugt - med dertilhørende dampspærre og tætningsparanoia med diverse fugemasser. For at afslutte historien om vores rørvævsproduktion vil jeg blot fortælle at Mona for et par år siden fandt andet arbejde og jeg regnede egentlig ikke med at der blev så meget at lave i rørvæveriet - faktisk overvejede jeg en overgang at stoppe rørhøsten og dermed lukke ned eller bare skaffe lidt rør efter behov, da jeg var ved at drukne i tækkerør fra Grubbe Mølle. At sælge disse rør høstet med fingerklipper og bundet med håndkraft og kun bundet med en snor vil både blive for dyrt og upraktisk men netop til rørvævsproduktion indebærer det nogle fordele at få rørene på den måde, da jeg meget nemmere kan danne mig et overblik over det jeg har og kan grovsortere fra starten. Og netop disse rør ved Grubbe Mølle har en overvægt af lange og lidt grovere rør som er gode til rørvæv. Lidt tækkerør bliver der også ud af de lidt kortere og lidt finere rør som der også er nogle af. Tilbage til rørvæveriet. Det der skete var at kort tid efter at jeg selv havde overtaget den meget sparsomme produktion der var, kom der flere og flere ordrer og her på det sidste har jeg brugt temmelig meget tid ved væven. Det har været trælasthandler og murerfirmaer der har været de største aftagere bl.a. til et større restaureringsprojekt på Amalienborg. Om den bølge fortsætter er selvfølgelig 3
ikke til at vide, men det tør siges at det har taget en drejning og det er jo kun glædeligt. Tækkerør som udvendig isolering på lodrette vægge Noget skulle rørene jo bruges til, så i mellemtiden har jeg forsøgt mig med at bruge tækkerør som udvendig isolering. 20-25 cm skulle leve op til dagens standart og med et pudslag udenpå vil det være vindtæt og kunne modstå vejrliget uden at blive slidt. Når isoleringen er pudset vil der være helt stillestående luft i og mellem rørene og det er netop den stillestående luft der er isoleringen. For at gøre rørene fast på væggen kræver det en oplægtning udenpå væggen, men derfra er det en smal sag for en tækkemand at»tække«en isolering. Her vendes rørene både med rod-enden nedaf (ved soklen) og omvendt når man når op under tagskægget med topenderne. Afslutningen er en udvendig kæp for hver lægte. Jeg mener at en passende lægteafstand er 30-40 cm. De store flader byder ikke på de store vanskeligheder, men omkring vinduer og døre kan der være nogle udfordringer og man kan få brug for alle sine talenter. Resultatet vil typisk være nogle bløde og behagelige organiske former og med mindre man ikke kan lide dem vil denne isoleringsform synes som en rigtig god løsning. Cob - en lerjordsbyggeteknik En del af de rør jeg har høstet er i den periode hvor det har været svært at komme af med vores rørvæv blevet brugt til taget på to huse som jeg henholdsvis har bygget og er ved at bygge her på vores egen grund. Et meget lille hus og et lidt større begge med væggene bygget i cob og af den lerjord som vi fik ved udgravningen. Det største som endnu ikke er færdigt har fået en»overfrakke«af tækkerør udenpå lerjordsvæggene. Den er endnu ikke blevet pudset. Cob er en blanding af ler, grus og halm som væggene æltes op af med hænderne efter at det er blevet blandet med fødderne. Det er det rene mudderbad og man bliver som barn påny når man leger med det. Hvor kommer rørene fra? Lige til sidst lidt om lokale rør kontra importerede rør. Alle ved at jo længere noget skal transporteres jo mere energi koster det ligegyldig om det er med flyver eller på cykel. Men så længe transporten er billig nok bruger man hellere mere energi og får fat i varerne der hvor arbejdskraften er billigst. Det er jo det vi kalder for markedskræfterne. Man kunne måske forestille sig en situation i en ikke så fjern fremtid hvor energipriserne stiger til et endnu højere niveau end idag og hvor skibe og fly ikke længere var fritaget for energiafgifter som vi andre almindelige mennesker jo skal betale i det daglige. Så er det måske meget godt hvis vi ikke kommer helt ud af træning med at høste rør i kongeriget. Jeg ved godt at der stadig høstes en del danske rør, men det er de helt store områder og med stort og dyrt maskineri men det er i hård konkurrence med rør helt fra Kina! Rør kørt i biler flere tusinde kilometer over land, udskibet og sejlet til Rotterdam og videre med lastbil til Danmark. Så er det forår igen! Af Erling Bach Pedersen Hvert forår, når solen begynder at skinne på de tækkede tagflader, opdages nogle tilfælde af svamp i taget. Som regel konstateres det ved at taget begynder at lugte oftest af skimmel, for den formerer sig åbenbart hurtigst, når varmen kommer. Også i år har der været nogle tilfælde. Så vil man gerne finde årsagen, selvfølgelig. Vi må dog nok vænne os til, at der kun sjældent er en enkelt grund til miseren. Tværtimod er det gerne flere faktorer, der tilsammen trækker i den forkerte retning, så vognen vælter. For lille hældning på rørene, rørene pakker for meget, der er mange blade i rørene, rørene har været dårligt lagrede, omgivelser med dårlig udtørring og 4
kondensdannelse i taget. Ja, man kan blive helt dårligt over alle de ting, der kan få det til at gå galt. Kondens i stråtaget, er vi nu blevet klar over, kan opstå, når man tækker på en lukket konstruktion uden en effektiv dampspærre ind mod beboelsesrummene. F.eks. en lukket konstruktion, som man får, når der isoleres til overkant spær og ovenover lægges en gipsbrandisolering.. På et nybyggeri med dampspærren i orden skulle det vel ikke kunne ske? Jo. I år har jeg set et tilfælde, hvor jeg er næsten sikker på at kondens er opstået i taget alligevel, og på grund af et par af de andre faktorer, har taget ikke kunnet tørre igen så nu rådner det. Husene bygges så hurtigt i dag, at et muret hus stadig står med meget vandholdige vægge, når efteråret og vinteren sætter ind. Der kan stå rigtig mange liter vand i sådan en mur, ikke mindst hvis den har fået lov at stå udækket med direkte adgang ned i isoleringen. I løbet af vinteren varmes murene op indefra, så der sker en løbende udtørring. Damp diffunderer ud af muren ind i beboelsesrummet, ud i den fri luft, men også i høj grad op i loftkonstruktionen. Hele vinteren er der således inde i loftets isolering et øget damptryk, når mellemrum mellem stråtag og varmeisolering ikke er ventileret. Fugten kan ikke vandre ind i tagrummet, for her er dampspærren i vejen, så det spreder sig til hele tagkonstruktionen og bevæger sig ud igennem stråtaget. Når dampen når ud i nærheden af tagets overflade, hvor stråene i forvejen er våde af regnvand, fortætter det og sætter sig i stråmaterialet. Hvis der kun sker en ringe løbende udtørring (kompakt overflade, meget læ) forstærkes virkningen selvfølgelig. I løbet af vinteren bliver taget vådt i en dybde af måske 15 cm. Faktisk kræves højst 3 4 l vand pr. kvadratmeter tagflade for at hæve fugtindholdet i et sådant lag tækkerør til det niveau, hvor svampene kan tage over. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på at byggefugt kan være en alvorlig fare for en lukket konstruktion som denne. Hele taget kan måske ødelægges allerede den første vinter! Bevar lysten til arbejdet hos dine medarbejdere! Om samarbejdsrelationer, psykisk arbejdsmiljø eller omgangstonen i virksomheden. Af Morten B Petersen I slutningen af 1. gymnasieklasse var jeg i praktik på en smedevirksomhed. Som ulønnet praktikant var det meningen, at jeg skulle rundt og se så mange forskellige dele af virksomhedens arbejdsopgaver som muligt uden at jeg var egentlig arbejdskraft. Mod slutningen af ugen blev jeg sat til at male en stålramme (med en maling der sandsynligvis er forbudt i dag). Jeg gik til den kedelige opgave med akkuratesse og grundighed jævnt ensartet påstrøget i alle krinkelkroge. På et tidspunkt kommer en svend, som jeg ikke tidligere havde mødt ind i værkstedet, og med tydelig aggressivitet i stemmen nærmest råber:»ka du så se at få noget fart på den pensel!«fordi min intention var at gøre det ordentligt svarede jeg :»Skal det ikke gøres ordentligt?«svenden svarede nu hidsigt:»det skal bare gå stærkt!«jeg fortsatte forurettet mit malerarbejde i en vis fart, mens jeg indeni sydede af arrigskab og indestængt harme. Mens der tidligere var en lille chance for at opgaven kunne blive en tilfredsstillende oplevelse, var det nu blot noget møgirriterende der skulle overstås, så jeg kunne komme videre, og i sidste ende væk fra den rædselsfulde omgangsform. Mange år senere, nu som selvstændig tækkemand, havde jeg for første gang lejlighed til at tække på et hus samtidig med at der var andre håndværkere på byggepladsen. En tømremester og en svend indrettede den ny tilbygning, som vi tækkede. Da projektet var afsluttet kom tømremesteren til os og sagde forundret at det havde været hyggeligt at arbejde sammen med os - det havde han aldrig prøvet før. Han var vandt til at forskellige faggruppers håndværkere på samme byggeplads gav en dårlig stemning og en ubehagelig omgangstone på byggepladsen. Nu er tækkemænd nok ikke bedre, eller venligere mennesker end så mange andre, men der er en afgørende forskel mellem tækkemænd og andre håndværkere. Forskellen er, at mange tækkemænd har fundet deres erhverv som voksne. Ofte har de en anden udannelse bag sig indtil de pludselig en dag kom ind i tækkefaget, fordi deres eget hus skulle tækkes, fordi de kendte en tækkemand osv. Disse tækkemand har søgt deres erhverv fordi de havde lyst, og jeg synes det er meget karakteristisk hvordan tækkemænd»brænder«for stråtaget. Jeg kender ikke nogen anden faggruppe der i samme grad er interesseret i deres fag, nærer kærlighed til det. Når der er faglige arrangementer i tækkebranchen får man næsten det indtryk, at tækkemænd har stråtag som hobby. For nogen år siden havde jeg følelsen af, at tækkemand var det sidste frie erhverv, men den illusion er desværre væk, men alligevel er der noget særligt i denne branche noget der er værd at bevare. Nu har vi en velfungerende lærlingeuddannelse, og hvis den særlige ånd i branchen; lysten og glæden ved arbejdet skal bestå fremover, skal vi give den videre til vores lærlinge. Der var engang hvor en lærling skulle hente øl, kørnerprikker, feje gulv og ind imellem tage imod en øretæve. Sådan er det heldigvis ikke længere, men der eksisterer stadig lærlinge der fordi de er startet i meget ung alder, og ikke evner at sige fra, 5
gennemgår en træls læretid hvor de er skydeskive for mesters og svendenes dårlige vibrationer. Gennemgår en læretid, hvis eneste lyspunkt er, at de en dag bliver svende selv, og får nogle lærlinge at hakke på.»forældre der har fået tæv som børn tæver deres egne børn«. På samme måde kan dårlige omgangsformer nedarves i en virksomhed. Ved faglige arrangementer har jeg oplevet tækkemestre gå side om side med deres lærling, og som to jævnbyrdige mennesker dele de oplevelser de fik. Jeg synes det er glædeligt, at det kan lade sig gøre. Men jeg har også oplevet»mestersnak«om de umulige lærlinge der ikke kan komme op om morgenen, ikke kommer, bliver syge osv.»unge mennesker i dag, er ikke hvad de var engang«. Det fremgår af medierne, at mange håndværksbrancher har svært ved at skaffe og fastholde lærlinge, bla. fordi mange af dem er studenter, kan tænke selvstændigt og ikke indordne sig den kadaverdisciplin de udsættes for i nogle virksomheder. Hvad skal der til for at vi i tækkebranchen kan få og fastholde lærlinge, og uddanne dem til dygtige tækkemænd der besidder en faglig stolthed og glæde ved arbejdet? Psykisk arbejdsmiljø og pædagogik hedder det med fine ord. I praksis, tror jeg, handler det om, at lytte til det unge menneskes idéer, tage dem til sig hvis de er gode, og hvis ikke, så forklar hvorfor de ikke kan bruges lige her. Som mester har jeg min egen økonomi og faglige ansvar at tage vare på, og derfor skal jeg have det sidste ord, og der kan være tidspunkter hvor han må lave det han evner, alene mens jeg har andre pligter. Men når du kan se at han/hun er røvtræt af at pille gammelt tag ned, så tror jeg det er bedre at forklare ham/hende, at du også synes det er træls, men at det er nødvendigt og rart at få overstået i en fart, frem for at hæve stemmen og råbe:»få så lidt fart på«. Giv din lærling selvstændige opgaver at planlægge og udføre til succes, frem for at lade ham/hende halse efter dig som en evig fiasko. I mit firma bliver man ikke fyret for at komme for sent, men til gengæld har jeg loyale medarbejdere der ikke piver når der er noget vi er nød til at afslutte efter fyraften. Måske er jeg et stakkels offer for 70 ernes»rundkredspædagogik«, og måske er jeg bare naiv. Men når du tager en lærling har du ikke blot ansat en billig medarbejder, du har også givet dig selv (eller en af Korrekt udført skorsten til stråtag. dine svende) jobbet som lærer. Tækkebranchen har nu en veletableret lærlingeuddannelse. Men udannelsen er ny, ligesom rollen som læremester er for mange af os, derfor har vi en enestående chance for at tænke nyt. Vi har en enestående chance for at skabe vores eget uddannelsesmiljø. Et miljø der kan skabe fagligt dygtige, selvstændigt tænkende tækkemænd der nærer kærlighed til deres fag. Hvordan skal vi gøre det og hvordan skal vi få flere til at gå i - og blive i lære som tækkemænd? 6
Guldbasser Af Erling Bach Pedersen Fotos: Peter Smidemann Det er allerede ved at være flere år siden, der kom de første meldinger om store tykke larver i stråtagenes rygninger. Larverne selv gør ikke den store skade, men fuglene anser dem i den grad for gourmetmåltider, så de er parat til at forsøge alt for at komme ind til dem. Det betyder at rygningsmaterialet splittes ad og ifølge Peter Smidemann er resultatet ofte en halvering af lyng og halm-rygningers levetid. Peter har sendt de medfølgende billeder. Tilsyneladende bliver udbredelsen af larverne større og større med en koncentration i det sønderjyske specielt mod øst. Personligt har jeg netop selv for første gang set dem her på Djursland i mit eget tag. 7 8 store lækre larver lå pænt samlet på et sted midt i en 5 år gammel rygning. Fuglene havde ikke opdaget dem. Larverne udvikler sig til et stort insekt på størrelse med en skarnbasse. De kaldes guldbasser. Der findes både en grøn glinsende og en kobberglinsende udgave. Ifølge havesider på nettet findes insekterne mange andre steder end lige i vore rygninger, men tilsyneladende udgør de i larvestadiet ikke noget problem andre steder. Derimod kan de store insekter ødelægge blomsterknopper. Hvis nogen har yderligere oplysninger om Guldbasserne, hører vi gerne fra jer. F.eks. kan larverne bekæmpes? HUSK Bindedag d. 6. september på Frilandsmuseet ved København. 7
Tækketeam ApS kan løse flaskehalsproblemer Af Ian de Reybekill En ny formidling for udenlandske tækkefolk, som har gennemgået en kvalificering i danske tækkeforhold, ser dagens lys. Nu kan man hyre et»tækketeam«i kortere eller længere tid, - men alligevel være fri for lønadministration. Baggrunden Jeg har i årenes løb prøvet at have en del forskellige folk med på arbejde, enten som lærlinge, voksenlærlinge, almindeligt lønnet medhjælp, eller et simpelt samarbejde med en anden tækkemand. De senere år har jeg haft et klart valg at træffe: vil jeg (endnu en gang) forsøge mig med en ny medhjælper som jeg selv aflønner, lærer op, og ordner alt papirnusseriet for; - eller vil jeg hellere aftale et samarbejde med en anden tækker? Problemet med at have en helt ny mand med på arbejde, kender de fleste tækkemænd vel Udover det, at jeg har mine»luner«(jeg har jo gået meget alene i mange år) skal min rytme tilpasses en andens behov, eller omvendt. De fleste der begynder hos en tækkemand uden at være oplært, kræver således ret store resourcer af en, inden de måske en dag efter temmelig langt tid, er i stand til selv at tjene deres løn hjem. Anderledes er det givetvis med en nyudlært tækkemand, men alligevel forpligter det at man skal ind i et fast samarbejde med en ny medarbejder i firmaet. Der er også en hel del administration forbundet med at ansætte en mand. I mange henseender er det dog også skønt at have en kollega med på taget. Tiden går oftest hurtigere, det kan være rigtigt sjovt, og jobbet klares mange gange mere effektivt end blot summen af to mands arbejde: det hedder synergi. Så det kan jo være både godt, men også besværligt. Hvad gør man så? Men for ca 2 års tid siden var jeg igen blevet stillet i en umulig situation, da jeg havde entreret med Kommunen om et stykke arbejde der skulle udføres til en bestemt tid i vinteren, og min medhjælper havde lige valgt at gå! Da var gode råd dyre, og jeg var lidt prisgivet. Da var jeg næsten klar til at lægge tækkebrædtet væk, og finde noget andet! En overraskende chance Så jeg var noget forbavset, da jeg fik en email fra en tækkemand fra Ungarn, der ville vide om jeg kunne hjælpe ham med at få noget arbejde i Danmark! Han påstod at han havde tækket i Belgien, Holland og Ungarn i ca 8 år, og havde medsendt fotos af sit arbejde jeg kunne se på. På det tidspunkt var der en del modvilje overfor fremmede håndværkere her i landet; mange folk gik rundt og var bange for, at der ikke ville være arbejde nok til dem, hvis de»fremmede horder«først fik fodfæste Så hvad skulle jeg dog gøre? Jeg valgt alligevel at prøve at tage imod tilbuddet, og Imre og hans tremandshold blev inviteret til at komme og prøve at tække i Danmark den første gang. Forinden, havde jeg haft fat i fagforeningen TIB, Politiet & Udlændingeservice og SKAT, og 8
havde spurgt mig for, om der var andre der var i gang med at tække med udenlandske tækkere. Jo, der var flere; nogle ligeledes fra Ungarn, andre oftest fra Lithauen eller Polen. Der var en jungle af regler (ligesom man kan forestille sig der er), og en hel del valg der skulle træffes. Flere dage gik med at rende på kontorer, søge på nettet, udfylde og sende formularer osv. Men til sidst lykkes det! De kom, vi lavede en arbejdsprøvning, fik besøg af Arbejdstilsynet, vi diskuterede forskelle i såvel arbejdsteknikker og stil, såvel som arbejdssikkerhed. Til sidst blev vi alligevel enige om, at det ville vi godt prøve! Mine erfaringer med de første uger var blandede. Det var skønt at få en frisk og energisk gruppe mennesker på besøg, som virkeligt var i stand til at tage fat: og de vidste altså godt hvordan man laver stråtag! Alligevel var der nogle ting jeg gerne ville have lavet noget anderledes end de var vant til at gøre, og deres forhold til sikkerhed på arbejdspladsen var som en by i. Transylvanien! Der var nogle lange diskussioner om et ord jeg til sidst fik manet inde i deres bevidsthed:»kvalitet«. Og rørsortering var ikke det, de gjorde mest i. Men det gik, vi fik talt os ind på hinanden, og efter en lidt mislykket første forsøg, blev resultaterne efterhånden ganske gode. Resultatet Jeg springer lidt i tiden, og i dag står jeg med nogle tækkehold som har lært at tække som vi gør i Danmark. De ved godt hvordan tagene bliver tækket i forskellige egne af landet, de har gode, velindrettede boliger, og har fået lidt indsigt i det danske. De er medlemmer af TIB og har CVR nr., og hvert hold har mindst én person der taler engelsk og én der kan noget tysk. Dansk taler de dog ikke (endnu). Ved Egeskov Slot i sommer, stod jeg med en lille oplysningskampagne, og fortalte om mine erfaringer. Jeg opdagede, at der var andre tækkere her i landet der havde oplevet nogle af de samme problemer som jeg selv havde, og de var interesserede i at høre mere om, at kunne hyre hjælp en gang imellem. Mange havde brug for noget hjælp, måske et par uger eller tre, andre i længere tid hvis alt gik godt. Jeg påtænkte at starte en mindre formidling af (fortrinsvis ungarske) udenlandske tækkefolk, til de danske tækkefirmaer der kunne tænke sig at ville hyre et»tækketeam«i en kortere eller længere periode. Jeg træner altså disse hold selv i en grundlæggende»dansk tækkekursus«hvor de lærer noget om de standarder man forventer at en tækkemand i et af laugene overholder. De hold jeg har trænet længst fra starten er til rådighed nu, og flere hold tækkere er ved at være klar. Alle de tækketeams man kan hyre vil have bestået en almindelig afprøvning af deres arbejde. Tækketeam ApS Det har taget et stykke tid at finde den bedste struktur for formidling af dygtige tækkemænd, 9
på en måde så alle bliver tilfreds med situationen. Men nu er det omsider ved at lykkes,»tækketeam ApS«eksisterer, og nu kan jeg så småt tilbyde tækkehold på tre, fire eller fem personer. De er dygtige, erfarne, og de spilder ikke tiden, selv om resultatet er et pænt stykke håndværk. Jeg ved at mange tækkere herhjemme har svært ved at leve op til løfter de har afgivet om at udføre tækkearbejde til en bestemt tid, enten fordi de har taget lidt rigelig bestillinger ind, eller også har de måttet sige nej tak til arbejde, på grund af manglende kapacitet. Derfor vil det for de kollegaer kunne være en kærkommet hjælp at kunne leje et»tækketeam«i en kortere eller længere tidsrum, uden at være bundet til forpligtelsen i en længere periode. Afregingen er i øvrigt gjort så enkel og ukompliceret som muligt: - du får simpelthen en faktura fra Tækketeam ApS. Der afregnes for en blanding af timeløn og M2 betaling, således at der normalt stadig er et rimeligt overskud på deres arbejde. Alle de lovpligtige og andre formaliteter er på plads, holdene er såvel medlemmer af danske fagforbunde, som aflønnet efter danske tariffer, og deres håndværk er indstillet til bedømmelse ved JTL, således at man kan være sikker på, at man ikke får ødelagt det gode renommé som hører til dit firmas navn. Alle disse fordele koster noget at få på plads, og folkene skal have en løn der er på lige fod med andre her i landet. Deres bolig er af en almindelig god danske standard. Derfor er det rart at priserne for Tækketeam-indsatsen alligevel er ganske rimelige, når man ved at alt det, de repræsenterer, er helt i orden! Eksempelvis koster en tækket m 2 kr 250,-, og en almindelig arbejdstime kr 220,-. Tækketeam ApS har hjemme i Århus området, men kan arbejde Fronten af Cecilies hus. i hele landet. For prislister og andre informationer, kontakt venligst: Tækkemand Ian de Reybekill, Tækketeam ApS, Herredsvej 46, 8210 Århus V. Tlf: 86 15 50 53 / 40 71 50 53. Email: reybekill@stofanet.dk HUSK Bindedag d. 6. september på Frilandsmuseet ved København. 10
Kvalitetsvinduer til stråtage Dansk produceret KVISTVINDUER KVISTVINDUER MED 2 LAGS LAVENERGI THERMORUDER 5 ÅRS GARANTI KOBLEDE RAMMER MED ENERGIGLAS KITFALSE MED ENKELT GLAS 22 MM TYNDE SPROSSER Type 90/55 B=90 cm - H=52 cm Bundhængt vinduesramme med udskyder Type 120/85 eller 120/70 B=120 cm - H=85 eller 70 cm Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Løs midterpost Type 150/90 B=150 cm - H=90 cm Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast midterpost Tømrer & Bådebygger Finn Møller ApS tilbyder også alt tømrerarbejde såsom nybyggeri, reparationer, eftersyn på vinduer, døre og tag samt tilbygninger. På vort maskinsnedkeri fremstiller vi vinduer, døre og andre specialopgaver med respekt for gamle håndværkertradtioner. Vi tilbyder fagentrepriser og hovedentrepriser eller timelønsarbejde. Finn Møller tømrermester KVISTVINDUER TIL TÆKKEMÆND Vore kvistvinduer udføres i høj kvalitet af imprægneret fyrretræ med trykimprægneret vandbræt. Kan mod tillæg leveres i mahogni. Leveres ubehandlet eller mod tillæg med malet overflade. Vinduerne leveres med 2-lags lavenergi termoruder med 5 års garanti. For oplysninger på andre vinduesmål end angivet her, kontakt os på tlf. 9854 1496. Indhent tilbud på vinduer, døre og andre specialopgaver på tlf.: Type 178/70 eller 178/85 B=178 cm - H=70 eller 85 cm Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Løs midterpost Type 223/90 B=223 cm - H=90 cm Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast midterpost 9854 1496 Tømrer & Bådebygger Finn Møller ApS Randersvej 2 9550 Mariager Tlf.: 98 54 14 96 Fax: 98 54 28 96 Mobil: 40 34 14 96 E-mail: info@finn-moller.dk www.finn-moller.dk 11
DM i præcisionskast med tækkerør. Fælles bindedag 2008 Bindedagen afholdes i år på Frilandsmuseet i Sorgenfri ved København. Frilandsmuseet har mange forskellige typer og variationer af stråtag. Foruden faglige indlæg, vil der på bindedagen blive afholdt det traditionsrige DM i rørkast, hvor vi forhåbentlig kan generobre den ene pokal der sidste år gik til Sverige. Bindedagen arrangeres i samarbejde mellem DTL og JTL. Datoen er den 6. september. BEMÆRK: Datoen er ændret i forhold til oplyst i»tækkemanden«. Nærmere information senere. Nyt fra bestyrelsen På Generalforsamlingen i februar var vi 21 stemmeberettigede. Det blev besluttet at fastholde kontingentet uændret på kr 3.750 incl moms. Bestyrelsen fik mandat til at forhandle med DTL om at danne et fælles sekretariat, et»stråtagets kontor«. I kaffepausen viste kunstneren Alfio Bonanno billeder af nogen af sine Land Art installationer. Hans mange meget store kunstværker er alle lavet af naturmaterialer, og der var så god interesse for hans foredrag, at der næsten var for kort tid. Erling Bach Pedersen ønskede ikke genvalg som formand, i stedet blev Morten Petersen valgt. Som nyt bestyrelsesmedlem valgtes Sebastian van der Meer fra Holbæk. Bestyrelsen har afholdt et møde, og vedtaget en arbejdsfordeling, hvor Sebastian er sekretær, og Morten står for Tæk post. Erling Bach Pedersen er trådt ud af bestyrelsen, men varetager opgaver vedrørende hjemmesiden, og fortsætter med at repræsentere i flere forskellige sammenhænge indtil vi har fået afklaret fremtiden for stråtagets kontor. Boganmeldelse Af Morten Petersen Foreningen stråtag, som jeg opfatter som kundernes»fagforening«, er en aktiv medspiller i vores arbejde for stråtagets sag. Foreningen har for nylig udgivet en god lille bog»det stråtækte hus«. Bogen er på 63 sider, fint udstyret med flotte farvefotos og inddelt i 16 kapitler. Forfattere til de forskellige kapitler er foreningens formand Torben Lindegaard Jensen, Jørgen Kaa- rup, Ian de Reybekill og Johannes Rasmussen. Bogen kommer godt rundt om de forskellige aspekter man som stråtagsejer kommer i berøring med. I kapitlet»stråtagets opbygning«, gives en god indføring i emnet stråtag, bla. beskrives fastgørelsesmetoder, der diskuteres mos på taget og rensning af tage. Som tækkemand er jeg glad for at dette centrale kapitel ikke kommer med kategoriske udsagn om hvad der er rigtig og forkert. Bogen er en»stråtag for begyndere«, og kapitlet kan være et godt udgangspunkt for en drøftelse med kunden om hvordan lige præcis hans/hendes tag skal udføres og vedligeholdes. Foreningen stråtags interessefelt strækker sig også til huset under taget, og derfor er der også korte kapitler om bindingsværk, murværk, vinduer og døre. En flot samling billeder af forskellige smukke døre er der bla. også blevet plads til. Som tækkemand glæder det mig, at det alligevel er taget der fylder mest i bogen. I slutningen af bogen er der gode kapitler om»love og regler«,»forsikringer«og»sædvane og aftaler«. Da også brandsikring er medtaget, synes jeg bogen kommer rigtig godt rundt om emnet, og jeg ser gerne at mine kunder kendte dens indhold. Jeg vil personligt overveje at lade et eksemplar af bogen ledsage min faktura på større projekter. Med en pris på 125 kr er bogen et rigtig godt køb. Det stråtækte hus Foreningen Stråtag 2008 ISBN 978-87-992398-0-1 Pris 125 kr Salg: www.foreningen-straatag.dk HUSK Bindedag d. 6. september på Frilandsmuseet ved København. 12
Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands Telefon : 0031-182 - 37 22 72 Telefax : 0031-182 - 37 47 20 E-mail : info@prosman.com Internet: www.prosman.com Dependance Germany: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Gauben Postfach 3079 NL - 2800 CD Gouda - Holland Telefon : 0031-182 - 37 22 72 Telefax : 0031-182 - 37 47 20 E-mail : info@prosman.com Internet: www.prosman.com Niederlassung Deutschland: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg) As from February 2008 weekly arrival of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark! New Reed! Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Von Februar 2008 wöchentliche Ankunft von Container mit China Reet in Hamburg für evt. Weiterlieferung nach Dänemark! Neues Reet! Direktlieferung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. Med venlige hilsner, Fam. Prosman 13
KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dk 14
Om Sepatec kursus Af Erling Bach Pedersen To væsentlige ændringer i oplægningvejledningen følger her: 1. Ved vindskeder og sternbrædder behøver man ikke længere at føre glasvæven op til overkant bræt. Væven skal blot føres ind til brættet, (der har været tilfælde på Sjælland, hvor der ved en sjællandsk vindskede er blevet trukket fugt ind på loftet). Følgende eksempel illustrerer ændringen. Oplægning af Sepatec, sådan kan det også gøres. Kurser i oplægning af Sepatec Brandsikring kommer til at foregå i september, oktober og november måned. Vi havde forventet at kunne starte kurserne op allerede her i foråret, men først skulle nogle ændringer i oplægningen godkendes hos DBI og derefter har det taget tid at få ny tegninger til veje til den ny vejledning. Håndbogen er nu under udarbejdelse. Kurserne kommer til at foregå som 1-dagskurser med både en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del kommer til at bestå af følgende elementer. Historisk gennemgang af brandsikring af stråtage, brandsikringsteori, lovgivning vedr. stråtage, brandslukning, ventilation af stråtage, fugtophobning i stråtage, Sepatec systemet, oplægning af Sepatec, indhentede erfaringer med Sepatec, typiske fejl under oplægning af Sepatec. Under den praktiske del skal vi se på udførelsen af nogle af detaljerne i Sepatec Brandsikring. Desuden skal vi udveksle erfaringer både med hensyn til fremgangsmåde under oplægningen og hvordan vi færdes på taget under udførelsen af selve tækningen uden at skade brandsikringen. 2. Ved skorstene og kviste: Ved en skorsten føres væven et stykke op ad skorstenens sider og klæbes fast med varmebestandig lim i stedet for at føres helt op og ud under skorstenens vandbræt. Ved kvist føres væven kun et kort stykke ud under vandbrættet, så den ikke bliver våd eller fastgøres i underkarmen, hvorefter der stoppes til mellem karm og tækkerør med stenuld. (ved skorstene er der også konstateret indtrængende fugt, fordi skorstenbrættet revner, så vand trænger ned i glasvæven og suger det videre ind på loftet). Følgende eksempel illustrerer ændringen. 15
Guldbasser: Se artiklen side 7. Foto: Biopix.dk Har du set vores flotte hjemmeside? www.jtl.dk