8.3 Debatten omkring sundhedsreformen fortalere og modstandere i det amerikanske samfund

8.3 Debatten omkring sundhedsreformen fortalere og modstandere i det amerikanske samfund Lige siden Obama første gang præsenterede sine reformplaner af sundhedssystemet, der dengang indeholdt forslag om et offentligt alternativ til de private forsikringsordninger, har der været heftig debat i USA. Det endte som sagt med, at den blev vedtaget i Repræsentanternes Hus på trods af, at samtlige republikanere stemte imod, mens næsten alle demokrater stemte for. Debatten har dog ikke kun forgået på toppolitisk niveau, men på mange niveauer og stort set alle har en mening om reformen. I dette kapitel vil vi præsentere et udsnit af forskellige gruppers udtalelser og meninger. Vi er klar over, at disse ikke er fuldstændige homogene størrelser, hvorfor vi også præsenterer både fortalere og modstandere for reformen. Republikanerne Der har været utrolig meget kritik af den nye sundhedsreform. Et af de bærende argumenter mod reformen har været, at den er økonomisk uansvarlig. Lamar Alexander, republikansk senator fra Tennessee udtalte ved en 6 timer lang tv-debat inden vedtagelsen: "Nothing used to make me madder as a governor than when Washington politicians would get together and pass a big bill, take credit for it, and then send me the bill to pay. And that's exactly what this does with the expansion of Medicare (Youtube 31.5.2010). Scott Brown, senator i Massachusetts udtalte, efter Obama fremlagde sin økonomiske plan for reformen: "It's almost spring and what is he [Obama] out there talking about again? That same 2700-page multi-trillion dollar health care legislation.", og tilføjede "An entire year has gone to waste, millions of Americans have lost their jobs, and many more jobs are in danger. Even now, the president still hasn't gotten the message (NowPublic.com 28.5.2010)." Ifølge Brown, vil forslaget om sundhedsreformen hæve skatten med: a half trillion dollars, cost a trillion dollars or more to implement, and take a half trillion away from seniors on Medicare, and leave America trillions of dollars deeper in debt.. Scott Brown blev valgt som senator i den demokratiske højborg, Massachusetts, efter demokraten Ted Kennedy afgik ved døden. Beskyldningerne om, at reformen er forfatningsstridig har også fyldt meget i debatten. Det drejer sig helt konkret om det 10. tillæg i forfatningen, hvor der står: The powers not delegated to

the United States by the Constitution, nor prohibited by it to the States, are reserved to the States respectively, or to the people(american Memory 31.5.2010). Dette tillæg beskriver magtfordelingen mellem den føderale stat og 50 delstater. Tillægget siger i al sin enkelhed, at delstaterne eller borgerne selv har magten over alle de områder, som forfatningen ikke specifikt har, enten uddelegeret til De Forenede Stater, eller har forbudt delstaterne at tage sig af. I forfatningen står der yderligere, at statens lovlige ansvarsområde specifikt omhandler forsvar, finanspolitik, pengevæsen, postvæsen og indenrigs og udenrigs handelspolitik. Der står ingenting om sundhedsvæsnet, og der står heller ingen ting om, at staten kan tvinge befolkningen til at købe bestemte vare af bestemte virksomheder. Det er dette argument, der bl.a. har ført til, at 14 stater har lagt sag an mod forbundsstaten (Berlingske tidende 3.5.2010). Det her er en beskatning af selve det at leve, og det er forfatningsstridigt. Der er intet i USA's forfatning, der giver Kongressen magt til den handling sagde Floridas justitsminister Bill McCollum(Politiken 23.3.2010). Også andre ministre har været ude og støtte op om dette argument, bl.a. Colorados justitsminister John Suthers, som sammen med South Dakota justitsminister Marty Jackley er imod reformen, udtalte: Uanset hvor ønskværdigt det måtte være at få alle amerikanere til at købe en sundhedsforsikring, så giver handelsklausulen ikke Kongressen mandat til at tvinge en borger til at købe et produkt, som Kongressen finder nyttigt. En sådan udvidelse af den føderale magt ville jo gøre forfatningens 10. tillæg helt meningsløst (Politiken 23.3.2010). Efterfølgende sammenlignede Jackley sundhedsforsikring med en bilforsikring: Man behøver jo ikke at købe bilforsikring, hvis man ikke kører bil, med den nye sundhedsreform bliver alle amerikanere pålagt at købe en sundhedsforsikring - uanset om de har brug for den eller ej (Politiken 23.3.2010). John Boehner, lederen for republikanerne i Repræsentanternes Hus, har ligeledes været ude at kritisere reformen for at stride imod forfatningen. Han sagde lige inden reformens vedtagelse: I har forsømt at lytte til det amerikanske folk. I har forsømt at afspejle ånden i vores forfatning. I burde skamme jer, lød det fra, der dagen forinden havde kaldt et ja til reformen for Amerikas endeligt, Amerikas Dommedag (Berlingske Tidende 22.3.2010). Boehner har ligeledes udtalt at: Demokraterne gemmer sig bag lukkede døre og kommer tilbage med en sundhedsplan, der er designet til at tilfredsstille venstreorienterede særinteresser (Information 30.10.2010). Mitt Romney, republikansk præsidentkandidat og Jim Demint, republikansk senator har også været ude efter reformen. De kaldte den en "hån imod vores demokrati og som truer vores nations

fremgang og frihed(the economist, 27.3.2010)", og kaldte derefter Obama og hans sundhedsreform for "et samvittighedsløst magtmisbrug". Socialistisk og nazistisk reform John Boehner er meget aktiv i debatten og har flere gange været ude og kritisere reformen på mange forskellige områder. Efter at Obama havde fremlagt sin økonomiske plan for sundhedsreformen, kritiserede han, ligesom Scott Brown, planen ved at udtalte: one big down payment on a new American socialist experiment. Efterfølgende sagde, den republikanske leder af Senatet, Mitch McConnell: "I have serious concerns with this budget, which demands hardworking American families and job creators turn over more of their hard-earned money to the government to pay for unprecedented spending increases. Senator Jim DeMint kaldte Obama "the world's best salesman of socialism," hvor efter McConnell sagde, at Obama's forslag genindførte: "big government mentality" fra forhenværende præsident Jimmy Carter (Boston.com 28.5.2010). Det er ikke kun rygter om socialisme, Obama skal lægge ører til. Beskyldninger om nazisme er ligeledes blevet delagtiggjort i debatten, hvor Sarah Palin har haft en fremtræden rolle. Rygter om de såkaldte dødsdomstole, der skulle udføre aktiv dødshjælp på bl.a. ældre amerikanere, kunne findes på tidligere guvernør og vicepræsidentkandidat for republikanerne, Sarah Palins Facebook profil, hvor hun skrev: "And who will suffer the most when they ration care? The sick, the elderly, and the disabled, of course. The America I know and love is not one in which my parents or my baby with Down Syndrome will have to stand in front of Obama's 'death panel' so his bureaucrats can decide, based on a subjective judgment of their 'level of productivity in society,' whether they are worthy of health care. Such a system is downright evil (Huffington Post 7.8.2010). Death panel eller dødsdomstole stammer øjensynligt fra Adolf Hitlers T4 aktion, hvor læger dræbte ældre, mentalt syge og handikappede, som man mente udgjorde en trussel mod den ariske races fremtid. På grundlag af oplysningerne om den enkelte patients helbred og arbejdsevne, foretog et udvalg af læger en vurdering af, om den pågældende skulle leve eller dø(folkedrab 15.5.2010). Også radiovært, Rush Limbaugh, der har mellem 20 og 30 mio. lyttere hver dag, sagde i en af sine udsendelser: Nazisterne støttede abort og dødshjælp for mennesker uværdige til at leve, og som vi alle ved, var de også tilhængere af et nationalt sundhedssystem fra vugge til grav (Information 16.9.2010). Der har generelt været meget modstand mod Obama og sundhedsreformen. Ved en

demonstration foran kongressen opildnede republikanske kongresmedlemmer demonstranterne ved at hænge amerikanske flag ud over balkonen og vifte med skilte med teksten: "Kill the bill" (dræb loven) (Kristeligt Dagblad 23.3.2010). Minnesotas guvernør Tim Pawlenty var kort tid efter offentliggørelse af reformen ude og kalde sundhedsreformen et bedrag, og at Barack Obama prøvede at føre det amerikanske folk bag lyset med løfter, som var umulige at overholde (Youtube 11.5.2010). Abortmodstand Abortspørgsmålet har altid været et omdiskuteret emne i USA. John Boehner har også i denne sag været ude og udtrykke sin bekymring, hvor han d. 22. februar til CNN sagde: Republikanere står desuden til ansvar for det amerikanske folk, når vi kræver, at en sundhedsreform skal beskytte menneskeliv og ikke bruge skatteydernes penge på at støtte abort [ ] sundhedsreformer bør være en mulighed for at beskytte menneskelivet - ikke slutte det - og det amerikanske folk er enige Obama og demokraterne Som indledningsvis nævnt stemte næsten alle demokraterne i repræsentanternes hus, med undtagelse af 14, for reformen. Der har også været en intern debat og diskussion i partiet om, hvad der skulle stå i reformen. Det har især været spørgsmålet om offentlig støtte til abort og et offentligt alternativ til de private forsikringer, der blev kritiseret. De demokratiske senatorer Ben Nelson og Joseph I. Lieberman var noget tid før afstemningen begge imod reformen. Som Nelson udtalte: I don't want a big government, Washington-run operation that would undermine the private insurance that 200 million Americans now have (The New York Times, d.22.11.2009). Men da det statsfinansierede forsikringstilbud blev fjernet og abortspørgsmålet ligeså, stemte Nelson, Lieberman og mange andre demokrater for den nye reform. Our plan is not perfect, but it is a good start toward providing affordable health care to all Americans, sagde Peter A. DeFazio fra Oregon efter vedtagelsen i senatet, i stil med udtalelser fra Obama. Vi vil dog ikke fokusere videre på disse interne problemer, men i stedet på hvordan især Obama har talt for reformen.

Reformen er blevet kritiseret af republikanerne for at være økonomisk uansvarlig, hvilket Obama selvfølgelig har været ude at modargumentere. Da republikanerne forslog, at man skulle starte forfra i udarbejdelsen af en reform, udtalte Obama sig således: Since healthcare represents one-sixth of our economy, I believe it makes more sense to build on what works and fix what doesn t, rather than try to build an entirely new system from scratch. Yderligere omkring økonomien har han udtalt: I can stand here with confidence and say that we have pulled this economy back from the brink. Her siger han direkte, at de har formået at få økonomien ind på den rette kurs igen. Obama har ønsket en arbejdsproces omkring reformen, som skulle ende ud i et fælles projekt, som både demokrater og republikanere var en del af. Det har han formået at gøre ved at række hånden ud til republikanerne. Han sagde blandt andet under hans State of the Union tale til kongressen den 27. januar, Do not walk away from reform. Not now. Not when we are so close. Let's find a way to come together and finish the job for the American people (The New York Times, d.26.03.2010). Han gør det tydeligt, at han har et ønske om et bredt samarbejde, hvilket især kan ses her: It s a plan that asks everyone to take responsibility for meeting this challenge not just government and insurance companies, but employers and individuals. And it s a plan that incorporates ideas from senators and Congressmen; from Democrats and Republicans and yes, from some of my opponents in both the primary and general election. Og yderligere her: Now is when we must bring the best ideas of both parties together, and show the American people that we can still do what we were sent here to do I argumentationen for en reform er der blevet henvist til den ulighed og uretfærdighed, der menes at eksistere i det nuværende sundhedssystem. De uforsikrede bliver fremhævet i følgende citat fra Obama: Everyone understands the extraordinary hardships that are placed on the uninsured, who live every day just one accident or illness away from bankruptcy. These are not primarily people on welfare. These are middle-class Americans. Some can t get insurance on the job (About.com: US Liberal Politics, Deborah White). Ligeledes talte Obama til kongressen, hvor han udtalte: One man from Illinois lost his coverage in the middle of chemotherapy because his insurer found that he hadn t reported gallstones that he didn t even know about. They delayed his treatment, and he died because of it. Another woman from Texas was about to get a double mastectomy when her insurance company canceled her policy because she forgot to declare a case of acne. Yderligere har obama sagt: because in the United States of America, no one should go broke because they get sick.

Obama har også været ude at forsvare den kritik, forsikringsselskaberne er kommet med. Til et borgermøde langede han således udefter forsikringsselskaberne, som han beskyldte for at fordreje debatten. Her sagde han bl.a.: Historien er den samme. Hver gang, vi er tæt på at kunne vedtage en sundhedsreform, bruger de særlige interesser deres indflydelse og politiske allierede til at skræmme amerikanerne i ønsket om at bevare status quo ( Politiken, d.15.08.2009). Medicinalindustrien Medicinalindustrien ser den nye reform med positive øjne, da den tilgodeser den amerikanske medicinalbranche. Prisen på medicin har været en af grundene til behovet for en reform, men i reformen står der intet om, at amerikanere nu kan købe billig importeret medicin til statsforhandlede priser. Hvis det havde været tilfældet, ville det have en kæmpe effekt, og medicinalbranchen ville havde mistet millioner af dollars. "I was unable to find anything in there that would cause me to have anxiety if I were a shareholder in a pharmaceutical company," sagde Ira Loss, som er en healthcare analytiker ved research firmaet, Washington Analysis (KILDE?). Reformen giver også den amerikanske medicinalindustri 12 års monopol (jf. kapitel 7) før regeringen vil tillade, at udenlandske kopier, som er billigere fremstillet, kommer ind på det amerikanske marked. Billy Tauzin, som var talsmand for medicinalindustrien ved reformforhandlingerne sagde, "While we're not totally happy, we generally feel like it tracks with out principles" (PharmaGossip, d.22.03.2010). Selvom medicinalindustrien på kort sigt får øget regulering og priskontrol fra statens side, så har de ført kampagner for reformen, da medicinalindustrien på længere sigt vil få langt større indtægter, når millioner af amerikanere får adgang til behandling og medicin, som de ikke havde råd til før. Der har også været støtte fra læger og private hospitaler, mens forsikringsselskaberne har været modstandere af reformen (Mandag Morgen, d.26.05.2010). Selvom forsikringsselskaberne får 32 millioner ekstra kunder, kan de nu ikke afvise amerikanere med en allerede eksisterende sygdom, og derfor bliver det en meget dyr affære. Forsikringsselskaber Forhenværende direktør Wendell Potter fra forsikringsselskabet Cigna, udtaler sig til Fox News omkring forsikringsselskabernes rolle i debatten. Han mener, at forsikringsselskaberne kører en skjult agenda i debatten, hvor de udadtil støtter Obama, og på den anden side arbejder imod ham. Dette skyldes formentlig et forsøg på at bevare deres omdømme i den liberale del af befolkningen,

og på den måde sikre sig kunder, også efter reformen. Forsikringsselskaberne fører derimod et enormt lobbyarbejde, hvor de igennem længere tid har givet store økonomiske donationer til både demokratiske og republikanske politikere, for på den måde at sikre sig støtte ved forhandlinger om en ny sundhedsreform. Potter mener også, at hvis borgere hører, at denne reform vil ende i et fuldstændigt offentligt system styret af staten, kommer dette udsagn fra forsikringsselskaberne. Dette gælder lige ledes beskyldninger om socialisme, som udelukkende er skræmmekampagner, der forsøger at få befolkningen til at vende reformen ryggen, og på den måde sikre deres høje profit på sundhedssystemet som det er i dag (Youtube 29.5.2010). Religiøse interessegrupper Der har også været en massiv modstand fra forskellige interessegrupper. Eksempelvis har religiøse grupper været imod den nye sundhedsreform, fordi de mente, at den ville finansiere statslige abort. Et panel af flere republikanere, højtstående personer indenfor det kristne miljø og så flere radioog tv-værter blev samlet for stå sammen mod reformen. På panelets hjemmeside skrev de: Sound the alarm! og proklamerede, at abortindustrien og regeringen planlagde at gøre abort statsfinansieret og dermed betalt af skatteyderne. De forklarede videre, at Washington ville ændre Freedom of Choice Act, som er en af hjørnestene i USA s konstitution. Dette kunne lede til en fremgang i abortindustrien, hvor de som modargument siger at the overwhelming majority of Americans oppose, and certainly cannot afford in these tough economic times. Panelet advarer om, at gode og respektfulde læger nu er tvunget til at udføre aborter ellers mister de deres job, og som de siger, Simply stated, this abortion mandate must be STOPPED! (usnews.com: 25.5.2010). Single-payer fortalere Det er langt fra alle, som er imod den nye reform, der er imod sundhedsforsikring. En større gruppe af sygeplejersker, læger og yderliggående venstreorienterede, som ønsker et singlepayer (offentligt finansieret sundhedsvæsen) system er også ude med kritik af den nye reform. De ønsker et offentligt system, som det man kender i Europa, og kritiserer demokraterne for, at den løsning er blevet fjernet fra debatten. De demokratiske ledere og præsidenten har afvist et offentligt finansieret sundhedsvæsen, da det vil være en for radikal ændring. Der har været flere demonstrationer fra tilhængere af et offentligt sundhedsvæsen, hvor en resulterede i 13 arresterede. Rose Ann DeMoro, formanden for the California Nurses Association, der er en organisation, som har været en af drivkræfterne bag single-payer protesterne, udtalte "Obama is really the one who is puzzling to us, we were all supporters of him.... It's hard to understand how

he can expect to rally support around a plan that will leave the big insurance companies in charge and keep hurting patients. (Washington Post: 6.7.2009). Den amerikanske befolkning Selvom at amerikanerne ikke skulle stemme om reformen, har de stadig haft en vigtig betydning i debatten. Der vil i politik altid vil være en kamp om magten og om vælgerne, hvilket gør det vigtigt at se på befolkningens holdning til reformen. Der er lavet rigtig mange meningsmålinger over dette, og man kan derfor vælge at se på hvordan den offentlige holdning før og efter reformen, har været: Før reformen: http://www.gallup.com/poll/126521/favor-oppose-obama-healthcare-plan.aspx Efter reformen: http://www.gallup.com/poll/127382/americans-views-healthcare-law-remain-stable.aspx Man kan ud fra de to meningsmålinger se at befolkningens holdning ikke har rykket sig det store

før og efter reformens vedtagelse. Befolkningen er meget splittede i forhold til om de har ønsket den skulle gå igennem, og da den gik igennem om det så var en god ting. Der er dog et lille flertal for at det er en dårlig ting at den er gået igennem. http://www.gallup.com/poll/125030/healthcare-bill-support-ticks-up-public-divided.aspx Ud fra denne meningsmåling kan vi se at befolkningens holdning til reformen og deres splittelse har ligget nogenlunde stabil under det meste af forløbet. Her kan det yderligere ses at amerikanernes holdning til reformen har varieret i perioder, der har således været perioder hvor flest var for og andre hvor flest var imod.

http://www.gallup.com/poll/125030/healthcare-bill-support-ticks-up-public-divided.aspx Her ses det at Obama har stor støtte i hans politiske bagland, hvilket i sidste ende også havde betydning for at reformen blev vedtaget. Derimod er støtten i blandt republikaner meget lav, hvilket ikke kommer som en overraskelse efter som ingen valgte at stemme for den til sidst. http://www.gallup.com/poll/127382/americans-views-healthcare-law-remain-stable.aspx Efter reformen er gået igennem, er støtten blandt demokraterne blevet højere og modsat er støtten blandt republikanerne forringet.