Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 4. maj 2017 Side 1
Dagsorden 1. EU s klimamål (GHG-målene) 2. Introduktion til vinterpakken (EE- og VE-målene) 3. Væsentligste biorelaterede aspekter Side 2
1. EU s klimamål Mindst 40% drivhusgasreduktion i 2030 ift. 1990 ETS Kvotehandelssystemet Non-ETS Ikke-kvotebelagte sektorer LULUCF Jord og skov optag (i EU netto CO 2 fra atmosfæren) Ca. 45% af EU s udledning 43% reduktion ift. 2005 -El- og varme -Store industrianlæg -Olie/gas produktion -Luftfart -m.m. Generel indstilling vedtaget feb 2017 Ca. 55% af EU s udledning 30% reduktion ift. 2005 -Transport -Landbrug -Husholdninger -Erhverv -Små energianlæg -Affald -m.m. Skal fra 2021 inkluderes i EU s klimaregulering -Landbrugsjord -Græsarealer -Skovrejsning -Skovforvaltning -m.m. Side 3
2. Vinterpakken formål og baggrund Led i udmøntningen af den samlede Energiunion kommer i forlængelse af en række allerede fremsatte forslag Kommissionens sidste store leverance til Rådet og Parlamentet => skal nu omsættes til lovgivning inden udløbet af denne valgperiode (2017 som the year of implementation ) I Kommissionens optik også led i bredere ambitioner: Bredere modernisering af europæisk økonomi og generel omstilling til low-carbon society Ambition om EU som verdensleder i grøn teknologi Fokus på forbrugerbeskyttelse og forbrugernes rolle EU s eksterne interesser Side 4
Vinterpakken - det store overblik Energieffektivitet El-markedsdesign Vedvarende energi Forvaltningssystem for Energiunionen Revision af energieffektivitetsdirektivet Revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) Forslag til forordning om det indre marked for elektricitet Forslag til forordning om beredskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (elforsyningssikkerhedsdirekti vet) Revision af direktiv om fremme af andelen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet) Forslag om et forvaltningssystem for Energiunionen Forslag til forordning om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder Forslag til direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet Side 5
og hvad betyder EU s rammer så for efterspørgslen på bioenergi? Fig. Bruttoenergiforbrug i EU28, 2014 jf. Kommissionens impact assessment om bæredygtig bioenergi / Eurostat Side 6
3. Væsentligste biorelaterede aspekter Transportomstilling: VE-transportmål Bæredygtig bioenergi - bæredygtighedskriterier for alle typer bioenergi Bioenergi som VE - regler for optag i jorde og skove (LULUCF-regler) 4. maj 2017 Side 7
VE i transport Side 8
1. Generation biobrændstoffer Side 9
Ambitionsniveauet i 2020 Krav: kontra 6,8% i 2030 Krav: 10% VE i 2020 1. 2.g tæller dobbelt, VE-el til banetransport tæller 2,5 og VE-el til vejtransport 5-dobbelt 2. Ses der bort fra dobbelttælling svarer de 10% til 6,35% i 2020 - Uden el til tog er dette ca. 5,6% (som kan sammenlignes med kravet om 6,8 pct. 2030). 3. 1.g udgør over 2/3 af de 5,6% i 2020 1. Alt dobbelttælling annulleres 2. Krav om 1,5% VE i 2021 og 6,8% i 2030 - El til tog tages helt ud af 2030-målet 3. 1.g kan ikke tælle med i opfyldelsen af kravet fra 2021-2030 Kommissionens forslag er fokuseret på en omstilling fra 1.g. biobrændstoffer til mere bæredygtige alternativer, f.eks. 1.g. biobrændstoffer er ikke omfattet af kravet på 6,8 pct. Kravet til avancerede biobrændstoffer stiger fra 0,5 pct. i 2021 til 3,6 pct. i 2030. Side 10
Bæredygtighedskriterier for bioenergi Primære formål: Bestemme hvilke typer bioenergi der kan tælles med i EU s målopfyldelse Definere regler for opfyldelse af sektorspecifikke VE-krav (varme og transport) Side 11
LULUCF: forudsætning for medregning af bioenergi som VE Afbrænding af bioenergi opgøres som VE med nul-emission i ETS og ikkekvotesektoren, da udledninger fra afbrænding af biomasse opgøres i LULUCFforordningen. Det fordrer troværdig opgørelse af udledninger fra specielt skov i LULUCF-forordningen. En række skovlande arbejder for at kunne indregne stigende udledninger fra øget hugst til f.eks. bioenergi og dermed undgå at disse udledninger skal indgå landets klimaregnskabet. Krav om løsere regler og kontrol for generering af LULUCF-kreditter for skov vil være forbundet med krav om omfordeling af LULUCF-fleksibilitet. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 4. maj 2017 Side 12
Luxembourg Sverige Danmark Finland Tyskland Frankrig Storbritannien Holland Østrig Belgien Italien Irland Spanien Cypern Malta Portugal Grækenland Slovenien Tjekkiet Estland Slovakiet Litauen Polen Kroatien Ungarn Letland Rumænien Bulgarien -36% -37% -33% -36% -38% -36% -37% -33% -34% -33% 2% 0% LULUCF: DK reduktionsmål og 10% adgang til nye fleksibilitetsmekanismer 0% -10% -20% -30% -33% -20% -25% -23% -17% -16% -15% -14% -14% -11% -12% -4% -6% -7% -7% -2% -40% Reduktion udover fleksibilitet LULUCF ETS
Side 14