Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum REFERAT Til stede: Michael Steinicke, Søren H. Mørup, Mette Neville, Henrik Skovgaard-Pedersen, Bente Schandorff Hansen, Cita Dyveke Kristensen, Marina B. Madsen, Susanne Kier, Linda Andersen, Pernille Wegener Jessen, Anette Storgaard, Per Andersen og Kirsten Jakobsen. Fraværende: Marie Louise Dvinge, Michael Würtz og Helle Isager. Godkendt ved skriftlig behandling den 17. februar 2014. 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 23. oktober 2013 Referatet blev godkendt. Det blev samtidig aftalt, at referaterne i fremtiden godkendes ved skriftlig behandling. Juridisk Institut Kirsten Jakobsen Institutsekretariatsleder Dato: 26. februar 2014 Ref: /Kj Side 1/5 Det blev aftalt, at referaterne for fremtiden vil blive lidt mere fyldestgørende, så man undgår efterfølgende mailkorrespondance. Institutlederen bemærkede, at han ikke vil gå ind og bestemme, hvad man efterfølgende udsender som medarbejdervalgt medlem af institutforum. Det enkelte medlem af institutforum skal dog passe på, at drøftelser, der orienteres om i mail efter møder, ikke kommer til at fremstå som institutbeslutninger, hvortil det blev bemærket, at der alene var orienteret ud om, hvordan drøftelserne på det seneste møde var blevet opfattet. Det blev hertil bemærket, at andre medarbejdere havde valgt ikke at deltage i diskussionen på mail, da det let kan blive konfronterende. Der blev opfordret til, at eventuelle mails for fremtiden alene udsendes til den gruppe, som man repræsentere i institutforum. Der vil samtidig blive udarbejdet et mere uddybende referat af møderne. 3. Valg af næstformand Pernille Wegener Jessen blev valgt som næstformand i Institutforum. 4. Forskningsregnskab Der var ikke udsendt materiale til punktet, men der blev omdelt udskrift af publikationer for 2012 og 2013. Juridisk Institut Aarhus Universitet Bartholins Allé 16 8000 Aarhus C Tlf.: 87150000 Fax: 87150201 E-mail: law@au.dk http://law.au.dk
Der var intet nyt i oversigten over publikationer, da alle ansatte selv vil kunne finde oplysningerne ved at klikke ind på den enkelte medarbejder. Side 2/5 Publikationer er en af hjørnestenene i vores virksomhed i lighed med undervisning. Institutlederen oplyste, at der er stor forskel mellem institutterne på BSS i forhold til, hvad den enkelte forsker skal præstere. Der er også i øjeblikket stor usikkerhed om, hvad der tæller med, hvorfor der vil komme en diskussion af high quality publications på instituttet. Der er dog ingen tvivl om, at det er niveau 2 og niveau 3, der skal tælle med. Registreringerne i PURE vil være udgangspunkt for optællingen, hvorfor registreringsmåden kan betyde meget. Den bibliometriske forskningsindikator er meget uklar så det eneste redskab, der findes i øjeblikket er PURE. Registreringen i PURE viser selvfølgelig noget om den forskning, der bliver foretaget. I 2013 er der indtil videre registreret 194 publikationer i systemet, hertil kommer selvfølgelig de publikationer, der endnu ikke er indtastet. Det blev i den forbindelse drøftet, om det alene er validerede publikationer, der bør vises i PURE. Lige nu er der ingen regler for, hvornår en publikation vises i PURE, hvorfor der både kan ses publikationer, der er blevet valideret og publikationer, der ikke er blevet valideret. Der blev stillet spørgsmål til, hvorvidt tallene fra PURE siger noget om den forskning, der finder sted på instituttet, da der er stor forskel på, hvad den enkelte forsker taster i systemet. Hvis der ønskes en ensretning omkring, hvad der tastes, vil det betyde, at der skal laves specifikke regler herfor. Der kan også i forhold til bøger være brug for en ensretning, da nogle skriver hele bøger mens andre skriver kapitler til bøger. Det blev bemærket, at det ikke nødvendigvis ville være en forbedring af forskningen ved instituttet, hvis den enkelte forsker publicerede mere og mere. Institutlederen bemærkede, at PURE er udtryk for en kvantitativ tilgang, hvilket betyder at vi ikke nødvendigvis kan bruge tallene til noget. Dog blev det bemærket, at det er et godt redskab til afholdelse af MUS-samtaler med de videnskabelige medarbejdere, men at det vil være ødelæggende bare at tælle op man bør måske i stedet arbejde med målsætninger for den enkeltes forskning. Det blev anført, at der er stor gennemsigtighed i forhold til undervisningsforpligtelsen på instituttet, da man her fører et detaljeret regnskab, hvilket man ikke har gjort på forskning. En del af instituttets unge forskere efterspørger nogle retningslinjer for, hvad der forventes af dem. Instituttet kan derfor skabe tryghed for nogle videnskabelige medarbejdere ved at lave retningslinjer for, hvad der skal/bør produceres af en (ung) forsker. Det blev tilkendegivet, at der enten bør være gennemsigtighed på al forskning og al undervisning eller på intet, hvortil det blev bemærket, at gennemsigtighed på normer ikke nødvendigvis er nødvendigt, da dette kan give meget fokus på, hvad naboen la- 2
ver, men der har været et bredt ønske om gennemsigtigheden på normerne. Gennemsigtighed på det forskningsmæssige område bør derfor også tilstræbes. Side 3/5 Med hensyn til gennemsigtigheden i forhold til undervisning blev det bemærket, at det er en rigtig god oplysning at have for den enkelte, da man hele tiden kan se, hvor man ligger i forhold til andre. Det er endvidere et godt redskab at have i forhold til at få belastningen fordelt ensartet på alle medarbejdere på instituttet. Det blev foreslået, at der opsættes vejledende kriterier for, hvad den enkelte skal producere forskningsmæssigt, så det er muligt at se, hvorvidt den enkelte flytter sig over tid. De retningslinjer der blev brugt på de gamle institutter findes hvis muligt og udsendes til institutforum, hvorefter de evt. kan drøftes på et af de kommende møder. Det blev drøftet, at det kan være meget svært at definere, hvad der skal til af forskning i uddannelsesstillinger. I stedet bør den enkelte se rundt på kolleger i sammenlignelige stillinger. En ramme eller vejledende kriterier kan meget nemt blive en falsk tryghed for den enkelte. På BSS er der lige nu et arbejde i gang med henblik på bedømmelser. Der vil derfor ikke blive lavet kriterier før dette arbejde er afsluttet. Nødvendigheden af at ensrette rapporteringen blev drøftet, så det rent faktisk bliver muligt for den enkelte selv at sammenligne sig med kolleger i sammenlignelige stillinger. Sammenfatningen på punktet blev følgende: 1. Evt. materiale, der kan findes fra EJUR og JI, der evt. kan bruges til drøftelse af, hvad der forskningsmæssigt skal præsteres af den enkelte vil blive rundsendt til medlemmerne af institutforum. 2. Der arbejdes videre med eventuelle rammer for indtastning i PURE. 3. Drøftelse af kvalitetskrav high quality publications vil blive påbegyndt i foråret. 4. Afklaring af BSS-kriterierne i forhold til bedømmelse. Det blev herefter aftalt, at punktet om forskningsregnskab vil blive taget op igen på mødet i sommeren 2014. 5. Studiemiljø og trivsel Punktet blev udskudt til næste møde. Samtidig blev det aftalt, at planlægningsafdelingen vil blive kontaktet for at få undersøgt, at de tildelte lokaler passer til antallet af studerende på de respektive hold. Lena Harmsen har skrevet til Planlægningsafdelingen herom. 3
6. Budget Institutlederen orienterede om, at der i indeværende uge vil blive indmeldt besparelser til budgettet for 2014. Side 4/5 Der har allerede været en indledende drøftelse med fakultetsledelsen om, hvordan instituttet vil finde besparelserne. Fakultetsledelsen har ikke haft bemærkninger til instituttets plan for besparelser. Besparelserne vil derfor blive fundet således: Lønninger: Drift: 1.900.000 kr. 500.000 kr. Det skal bemærkes, at der i budgettet for 2014 er indlagt beløb til nye stillinger. Nedskæringen på drift vil hovedsageligt ske ved en reducering af bevillinger til rejser, seminarer og studenterbevillinger. Lige nu bliver der arbejdet intensivt med at finde besparelser på brugen af eksterne undervisere allerede fra foråret 2014. Det er sådan, at besparelserne ikke må ske ved afskedigelser af eksterne undervisere i foråret, da disse skal behandles på lige fod med internt ansatte. Der vil i foråret blive arbejdet meget mere med studiesiden, således at denne kan passes ind i den økonomiske ramme. Der vil blive afholdt møder med fagkoordinatorerne 1-2 gange årligt for at forventningsafstemme i forhold til udbud af undervisning, ansættelser m.v. Det blev hertil bemærket, at det er vigtigt, at der ved nyansættelser tages udgangspunkt i de input, der kommer fra de faglige miljøer. Institutlederen bemærkede, at der i 2014 alene vil blive ansat personer, der kan gå direkte ind i løsningen af eksisterende opgaver. Det blev bemærket, at det er vigtigt for de ph.d.-studerende at få et signal om, hvorvidt der vil være stillinger inden for netop det område, hvor den enkelte ph.d.-studerende har sit fokus. Institutlederen bemærkede, at der er nogle ph.d.-studerende, der vil ligge inden for områder, der ikke lige er til højrebenet i forhold til en stilling ved instituttet. Der blev i forhold til de ph.d.-studerende oplyst, at det allerede ligger i MUSkonceptet, at der under MUS-samtalen skal drøftes muligheder for en fremtidig ansættelse. Institutlederen oplyste, at det har været meldt ud blandt de ph.d.- studerende, at de altid kan få en samtale om deres fremtidsmuligheder med institutlederen, hvis dette ønskes. Der blev orienteret om, at der fra 16. januar 2014 til medio juni 2014 er udmeldt et kvalificeret ansættelsesstop ved Aarhus Universitet. De stillingsopslag, der vil være i 4
2014, som ikke er omfattet af det kvalificerede ansættelsesstop vil blive opslået som normalt. Side 5/5 7. Eventuelt Der blev orienteret om, at der sker en løbende opfølgning på APV en. Ref. Kirsten Jakobsen 5