Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008

Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008

Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Undersøgelsen er udarbejdet for Analyse & Data, Servicestyrelsen af følgende: Maj-Britt Gille 1, Anja Biltoft-Jensen 1, Katrine Silkeborg Brolev 2, Maria Bechmann Christensen 2, Jørgen Dejgaard Jensen 3, Ingeborg Krarup Rask 3, Karen Søndergaard 2, Karin Hess Ygil 1 og Ellen Trolle 1. 1 Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet. 2 Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIAUC, Århus. 3 Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Udgivelsen udkommer kun elektronisk. Udgivelsesår 2008. Digital ISBN: 978-87-92031-47-1 Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Download rapporten på www.servicestyrelsen.dk.

Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008 Udarbejdet for Analyse & Data, Servicestyrelsen af: Maj-Britt Gille 1, Anja Biltoft-Jensen 1, Katrine Silkeborg Brolev 2, Maria Bechmann Christensen 2, Jørgen Dejgaard Jensen 3, Ingeborg Krarup Rask 3, Karen Søndergaard 2, Karin Hess Ygil 1 og Ellen Trolle 1. 1 Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet. 2 Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIAUC, Århus. 3 Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Forord... 2 Resume... 3 1 Baggrund... 5 2 Datagrundlag og metode... 7 2.1 Estimering af kostformer... 7 2.2 Estimering af beregningspriser... 15 3 Resultater... 20 3.1 Anbefalet normalkost... 20 3.2 Anbefalet diabeteskost... 22 3.3 Undersøgelse af diabetikeres kostvaner faktisk diabeteskost... 25 3.4 Estimeret næringsstof- og fødevareindhold... 26 3.5 Beregningspriser for fødevarer 2004 og 2007... 32 3.6 Kostudgifter... 35 3.7 Merudgifter... 40 4 Diskussion... 43 5 Konklusion... 49 6 Referencer... 50 Bilag 1... 54 1

I denne rapport præsenteres arbejdet og resultater fra projektet Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008. Undersøgelsen er gennemført på opdrag af Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet, idet den seneste undersøgelse af merudgifter til diabeteskost stammer fra 1992. Formålet med undersøgelsen har således været at opdatere og dokumentere grundlaget for beregning af eventuel merudgift til diabeteskost. Undersøgelsen er gennemført af Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIAUC, Århus og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Ellen Trolle, Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet har været leder af projektet. Ledelsesgruppen har herudover bestået af Karen Søndergaard, Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIAUC, Århus og Jørgen Dejgaard Jensen Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Fødevareøkonomisk Institut har bidraget med estimering af alle fødevarepriser, som indgår i beregningerne, og har således stået for de kapitler i rapporten som omhandler estimering og validering af beregningspriser. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIAUC har stået for gennemgangen af diætprincipperne for den anbefalede diabeteskost, for undersøgelse af vejledningspraksis blandt diætister og for kostundersøgelsen blandt diabetikere. Fødevareinstituttet har stået for estimering af sammensætning af de forskellige kostformer, for alle næringsberegninger og for de endelige udgifts- og merudgiftsberegninger på baggrund af de estimerede fødevarepriser og sammensætningen af de forskellige kostformer. Fødevareinstituttet har desuden varetaget projektledelse og haft hovedansvaret for udarbejdelse af rapporten. Stor tak skal gives til de kliniske diætister, som brugte tid og stillede deres viden til rådighed i interviewundersøgelsen. Ligeledes skal alle der bidrog til kostundersøgelsen have en stor tak for deres arbejde. Det gælder både diætisterne, der hjalp med at formidle kontakt, og i særlig grad de diabetikere, der deltog. Tak også til Annette Saaek, der var vejleder på Katrine Silkeborg Brolevs og Maria Bechmann Christensens bacheloropgave, og til Maja Rand for hjælp til instruktion af deltagere i kostundersøgelsen. Tak skal desuden sendes til kolleger i Afdeling for Ernæring. Det gælder Tue Christensen og Karsten Kørup, der har leveret data fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet, Niels Lyhne Andersen og Ole Hels for metodeovervejelser samt Anne Lise Christensen for det sidste arbejde med layout og korrektur. Projektet har haft en følgegruppe tilknyttet, bestående af Svend-Åge Westphalen, Servicestyrelsen, Klaus Debel-Hansen, Servicestyrelsen, Tina Hansen, Velfærdsministeriet, Lisa Heidi Witt, Diabetesforeningen, Knut Borch-Johnsen, Steno Diabetes Center, Søren Langkilde, Fødevarestyrelsen og Rigmor Lond, Kommunernes Landsforening. Følgegruppen takkes for gode råd og kommentarer. Ellen Trolle Juli 2008

Der er gået næsten 20 år siden den seneste undersøgelse af beregningsgrundlaget for merudgifter til diabeteskost blev foretaget. Nærværende undersøgelse opdaterer og dokumenterer et grundlag for beregning af eventuelle merudgifter til diabeteskost. Undersøgelsen er baseret på data fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet 2000-2004. Ved modificering af sammensætningen af den danske gennemsnitskost er der dannet en estimeret anbefalet normalkost, som lever op til de officielle næringsstofanbefalinger, kostråd og vejledende mængder gældende for den danske befolkning. Ved yderligere modificering af sammensætningen af den estimerede anbefalede normalkost er dannet en anbefalet diabeteskost, som lever op til de officielle diætprincipper for diabetes. En kostundersøgelse er gennemført blandt en lille gruppe diabetikere, og resultaterne herfra er anvendt til at justere de beregnede udgifter til den anbefalede diabeteskost med faktuelle indtag af specialvarer (kunstige sødemidler og specialprodukter). Kostudgifterne er beregnet for den danske gennemsnitskost, den anbefalede normalkost og den anbefalede diabeteskost for henholdsvis mænd, kvinder og børn, og for den anbefalede diabeteskost, henholdsvis med og uden specialvarer. Beregningerne er foretaget ved en kobling af gennemsnitlige fødevareindtag og tilsvarende fødevarepriser. Kostudgifter og merudgifter er estimeret på i alt fire energitrin: 6 MJ, 8 MJ, 10 MJ og 12 MJ. Alle kostudgifter og merudgifter i resultatafsnittet er beregnet uden udgifter til alkohol. Fødevarepriserne, der indgår i beregningerne, er primært baseret på GfK data fra 2004 fremskrevet til 2007-niveau, suppleret med priser indhentet i detailhandlen i perioden efterår 2007- forår 2008. Priserne er valideret overfor aktuelt observerede priser, og analyser viser en rimelig robusthed over tid og på tværs af husholdningstyper. Næringsberegninger og beregninger af fødevaresammensætning viser forventede store forskelle mellem gennemsnitskosten og den anbefalede normalkost, og mellem gennemsnitskosten og den anbefalede diabeteskost, og i mindre grad forskelle mellem den anbefalede normalkost og den anbefalede diabeteskost. Sammenlignes de beregnede udgifter til den anbefalede diabeteskost med de beregnede udgifter til gennemsnitskosten ses betydelige forskelle i udgifter fordelt på fødevarer. Disse forskelle i udgifter udligner til en vis grad hinanden, så der ikke er så store forskelle på de totale udgifter til henholdsvis gennemsnitskosten og den anbefalede diabeteskost. I nærværende undersøgelse blev der således estimeret en merudgift forbundet med den anbefalede diabeteskost med specialvarer i forhold til den danske gennemsnitskost i størrelsesordenen 150-200 kr. pr måned for voksne. Denne forskel ser ud til at være uafhængig af energitrin. For børn blev der fundet en merudgift mellem 180 og 300 kr. pr måned afhængig af energitrin. I forhold til den anbefalede normalkost ligger merudgiften for den anbefalede diabeteskost uden specialvarer for voksne i størrelsesordenen 100 til 170 kr. pr måned og for børn 120 til 225 kr. pr måned. I undersøgelsen er der ikke skelnet mellem type 1 og type 2 diabetikere. Der er således ikke taget hensyn til eventuelle udgifter, som specielt type 1 diabetikere har i form af udgifter til druesukker, juice eller andre produkter, som anbefales i forbindelse med forebyggelse af hypoglykæmiske tilstande, som en del af behandlingen, men ikke som en del af den anbefalede diabeteskost. 3

Til trods for, at det må forventes, at de seneste års prisstigninger for fødevarer er kulmineret i begyndelsen af 2008 for de fleste fødevarer, må det anbefales, at der tages højde for stigninger i fødevarepriserne ved den fremtidige anvendelse af de beregnede merudgifter. Ligeledes skal det påpeges, at ændringer i prisforholdene for fødevarer kan føre til tilpasninger i fødevareforbruget og dermed i kostsammensætningen, fx således at forbruget af fødevarer med relativt høje prisstigninger falder i forhold til fødevarer, hvor prisstigningerne er mindre udtalte. Det bør derfor overvejes at gennemføre en opdatering af nærværende analyse på et senere tidspunkt. De estimerede kostudgifter i nærværende rapport indeholder ikke husholdningsspild og levninger i husholdningerne. Det skal derfor pointeres, at de estimerede kostudgifter ikke kan bruges direkte til at dokumentere, hvad det vil koste for danskere at leve efter anbefalingerne. 4

Der er i dag evidens for, at kosten, alene eller sammen med medicinsk behandling, har afgørende betydning for opretholdelse af god metabolisk kontrol og forebyggelse af akutte som langvarige komplikationer hos diabetikere (Pastors et al. 2002; Sundhedsstyrelsen 2003; Mann et al. 2004; ADA 2007). Det primære mål med at efterleve diætprincipper for diabetes er at opnå stabile blodglukoseværdier gennem døgnet, og hermed forebygge en for udtalt stigning i blodglukose efter måltiderne og for lavt blodglukose mellem måltiderne (Mann et al. 2004). Da diabetikere har to til fire gange så høj risiko for at udvikle aterosklerotisk hjertekarsygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Gæde et al. 2003; Hildebrandt & Hilsted 2007) er det samtidig nødvendigt for diabetikere at følge en fedtfattig kost (Mann et al. 2004; ADA 2007). Diabetikere har på baggrund af Diabetesforeningens tidligere beregninger af merudgift til diabeteskost fra henholdsvis 1983, 1985 samt 1987-1989, mulighed for at søge hjælp til dækning af merudgifter opstået i forbindelse med overholdelse af en anbefalet diabeteskost. Merudgiften fastsættes på baggrund af diabeteskostens energiindhold udtrykt i kj og på baggrund af vejledende takster, som Diabetesforeningen siden 1983 har udsendt til kommunernes social- og sundhedsforvaltninger (Pedersen et al. 1992a; Diabetesforeningen 2008). Grundlaget for beregninger af merudgift til diabeteskost er imidlertid ikke blevet opdateret siden Diabetesforeningens undersøgelse fra 1987-1989. De vejledende takster er siden 1989 udelukkende revideret ud fra udviklingen i fødevarepriser (Pedersen et al. 1992a; Diabetesforeningen 2008). Der er således hverken taget højde for eventuelle ændringer i diætprincipperne for diabetes, ændringer i diabetikeres kostvaner eller ændringer i dansk gennemsnitskost gennem årene. Det formodes, at de officielle danske diætprincipper for diabetes i dag ikke adskiller sig væsentligt fra de officielle næringsstofanbefalinger til baggrundsbefolkningen (NNR 2004; Den Nationale Kosthåndbog 2005). Desuden viser resultater fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet 2000-2002, at gennemsnitskosten på to væsentlige punkter har udviklet sig i en positiv retning i form af øget indtag af frugt og grøntsager samt reduceret fedtindtag (Lyhne et al. 2005). Samtidig er indholdet af sukker i danskernes kost steget og gennemsnitskosten indeholder for lidt rugbrød og andre fuldkornsprodukter, for få grove grøntsager og for lidt fisk i forhold til de officielle Kostråd (Astrup et al. 2005). Spørgsmålet er derfor hvilken indflydelse dette har på merudgiften til diabeteskost? Som følge af ovenstående har Servicestyrelsen ønsket at få tilvejebragt en opdateret vurdering af merudgift til diabeteskost. Formål Formålet med nærværende undersøgelse er at få et opdateret og dokumenteret grundlag for beregning af eventuelle merudgifter til diabeteskost.

Til vurdering af eventuelle merudgifter til diabeteskost skal der foretages beregninger af næringsstof- og fødevareindhold på fire nedenstående kostformer, samt beregninger af kostudgifter på gennemsnitskosten, anbefalet normalkost og anbefalet diabeteskost. 1) Dansk gennemsnitskost 2) Anbefalet normalkost der følger de officielle danske næringsstofanbefalinger og kostråd 3) Anbefalet diabeteskost, der følger de officielle danske diætprincipper for diabetes 4) Faktisk diabeteskost Eventuelle merudgifter skal vurderes for følgende fire energitrin: ved 6 MJ, 8 MJ, 10 MJ og 12 MJ, idet kostens energiniveau må forventes at have indflydelse på kostudgifterne og derfor muligvis også for merudgiftsestimeringen.

2.1 Estimering af kostformer Datagrundlag Undersøgelsen baseres på data fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet 2000-2004 (Den Nationale Kostundersøgelse). Undersøgelsesmetoden består af et interview om baggrundsforhold og en 7 dages kostregistrering, hvor alt det, der spises og drikkes, registreres i 7 på hinanden følgende dage, i udleverede prækodede kostdagbøger (Lyhne et al. 2005). Den anvendte kostdagbog indeholder i alt 639 linjer med fortrykte fødevarer/retter fordelt på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider, med mulighed for at notere indtag af andre fødevarer i åbne linjer. Fødevareniveau Fra Den Nationale Kostundersøgelsen er det muligt at beregne fødevareindtag på forskellige fødevareniveauer, som kan være mere eller mindre detaljeret. I nærværende undersøgelse var det væsentligt at finde et fødevareniveau, der kan afspejle forskelle mellem gennemsnitskost og anbefalet kost, og som kan kobles med fødevarepriser. Fødevareniveauet, der er valgt i denne undersøgelse, er baseret på linjerne i kostdagbogen, hvor deltagerne registrerer deres kost. På dette fødevareniveau opnås et detaljeret indblik i, hvad der spises og drikkes, idet der bl.a. skelnes mellem rugbrødstype, hvedebrødstype, pålægstype, mælke type, forskellige slags kød som fx svinekød og okse/kalvekød, forskellige slags fisk og forskellige slags tilbehør som fx ris, pasta, kartofler, forskellige grøntsager og frugter og forskellige slags kager, forskellige former for fastfood, samt forskellige drikkevarer som fx sodavand, saft, øl, vin mv. Kostdagbogen er på den måde tilpasset til at kunne registrere, om folk bevidst vælger at spise bl.a. ost og kød med et lavere fedtindhold. I de åbne linjer er der mulighed for at notere indtag af specialvarer, som ikke umiddelbart findes i kostdagbogen. Kobling af fødevareindtag og priser I nærværende undersøgelse er ca. 400 udvalgte fødevarer prissat. Der er udviklet et beregningssystem, hvor alle fødevarerne, der ligger bag linjerne i kostdagbogen, er prissat. Prisen i kr. pr gram er beregnet for hver linje, med anvendelse af 2004-priser og anvendelsen af fremskrevne priser på 2007 niveau. Prisdata og indtagsdata er således fra samme år. For at kunne koble de gennemsnitlige fødevareindtag med fødevarepriser er alle fødevareindtag, dvs. de spiste mængder, som er registreret i kostdagbøgerne omregnet til indkøbte mængder ved at tage højde for tilberedningssvind og/eller et skrælle- skind- og ben svind. I beregningerne er der dog ikke medregnet levninger eller andet spild af fødevarer, da denne korrektion antages at være ens for alle kostformer. I undersøgelsen antages det desuden, at alle fødevarer, der indgår i beregningerne, er baseret på indkøbte varer fra detailhandlen. Der indgår således ikke beregning af forbrug af egne produkter fra have eller beregning af forbrug på restaurantbesøg eller lignende. Før prissætning af linjerne i kostdagbogen er hver linje imidlertid vurderet med hensyn til om den pågældende linjes fødevarer købes færdiglavet, er hjemmelavet, laves fra halvfabrikata eller en fordeling af disse muligheder. De indkøbte mængder i gram pr dag er efterfølgende koblet til de estimerede fødevarepriser for hver linje i kr. pr gram, og ved summering af den totale pris er udgifterne på de forskellige kostformer beregnet i kr. pr dag. Næringsstofberegning og fødevareindhold De gennemsnitlige fødevareindtag er energi- og næringsberegnet samt analyseret med hensyn til indhold af udvalgte fødevaregrupper ved hjælp af DTU Fødevareinstituttets 7

kostberegningsprogram GIES (Generel Indtags Estimerings System) version 0,999d af 5-9-2007, som anvendes til dataoparbejdning af Den Nationale Kostundersøgelse. Som beskrevet af Lyhne et al. 2005 kobles oplysninger om fødevareindtag, opskrifter og næringsindhold i fødevaren i GIES. Fødevarernes indhold af næringsstoffer hentes fra DTU Fødevareinstituttets egen fødevaredatabank version 6.0 (Møller et al. 2005). Energiindholdet er som i Den Nationale Kostundersøgelse beregnet efter anvisningerne i de nordiske næringsstofanbefalinger 2004 (NNR 2004), og følgende faktorer er anvendt for omregning af masse til energi: Fedt: 37 kj pr gram, tilgængeligt kulhydrat: 17 kj pr gram, kostfibre: 8 kj pr gram, protein: 17 kj pr gram, alkohol: 29 kj pr gram. Ved vurdering af kostformernes energifordeling er den procentuelle andel af indhold af energi fra fedt, protein, total kulhydrat (tilgængeligt kulhydrat + kostfibre) beregnet. I den ernæringsmæssige vurdering indgår alkohol ikke i beregning af energiprocentfordelingen (NNR 2004; Lyhne et al. 2005). Som beskrevet af Lyhne et al. 2005 er der ved beregning af indtaget af vitaminer og mineraler taget hensyn til, at der sker en reduktion i indholdet af en række indholdsstoffer ved tilberedning. Retentionen, der er den andel af indholdet i råvaren der er tilbage efter tilberedning, er estimeret for hvert næringsstof. I beregningen er der set bort fra indtag af kosttilskud. Dansk gennemsnitskost I nærværende undersøgelse anvendes data fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet 2000-2004, der baseres på en simpel tilfældig udtrukket stikprøve fra CPR-registret på i alt 5851 personer i alderen 4-75 år (børn 4-14 år og voksne 15-75 år). Data er de bedst repræsentative for den danske befolkning. Stikprøven anses for repræsentativ for befolkningen med hensyn til alder og køn, men ikke helt i forhold til uddannelsesniveauet, idet deltagere med korteste uddannelsesniveau er underrepræsenteret og deltagere med højeste uddannelsesniveau er overrepræsenteret. Der er foretaget ekskludering af over- og underrapportører, defineret som registreret energiindtag delt med beregnet basalstofskifte (EI/BMR) henholdsvis EI/BMR >2,4 og EI/BMR<1,1 (Goldberg et al.1991; Johansson et al. 1998). Efter denne ekskludering indgik i alt 4680 personer i analysen (Tabel 1). Tabel 1: Alder og selvrapporterede fysiske karakteristika for deltagere i Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet 2000-2004 uden over- og underrapportører n = 4680 (gns. ± SD). Mænd og kvinder 15-75 år, børn 4-14 år. Mænd n = 1741 Kvinder n = 1947 Børn n = 992 Alder (år) 43,7 ± 15,4 42,5 ± 15,5 8,6 ± 3,0 Højde (m) 1,80 ± 0,1 1,67 ± 0,1 1,39 ± 0,2 Vægt (kg) 81,3 ± 12,3 65,8 ± 11,6 34,2 ± 12,7 BMI (kg/m 2 ) 25,0 ± 3,4 23,5 ± 4,0 17,1 ± 2,6 Valg af metode til estimering af kostformer på forskellige energitrin Med henblik på at estimere prisen på gennemsnitskosten på energitrin 6, 8, 10 og 12 MJ (energitrin 1 til 4) er der for henholdsvis mænd, kvinder og børn beregnet et gennemsnitligt dagligt indtag af næringsstoffer og fødevarer. Inddelingen i grupperne: mænd, kvinder og børn skyldes markante forskelle i fødevareindtaget, som kan have betydning for estimering af kostudgifterne, samt forskelle i energi- og næringsstofbehov, hvilket der er taget højde for i estimeringen af den anbefalede kost. Gennemsnitskosten for mænd og kvinder er derfor skaleret til 8, 10 og 12 MJ, og gennemsnitskosten for børn er skaleret til 6, 8, 10 og 12 MJ. Efterfølgende er gennemsnitskosten

på de forskellige energitrin for henholdsvis mænd, kvinder og børn modificeret til de anbefalede kostformer. Figur 1 viser en skitsering af fremgangsmåden der er anvendt til estimering af kostformerne på de forskellige energitrin. I figuren indikerer parenteserne, at kostformerne er skaleret. De øvrige kostformer er modificeret. (Skalering) Modificering Modificering Gennemsnitskost Anbefalet normalkost Anbefalet diabeteskost Mænd n = 1741 Energiindtag: 11.254 kj (8MJ) (10MJ) (12MJ) 8MJ 10MJ (12MJ) 8MJ 10MJ (12MJ) Population 2000-2004 Kvinder n = 1947 Energiindtag: 8.738 kj Gennemsnitskost (8MJ) (10MJ) (12MJ) Anbefalet normalkost 8MJ 10MJ (12MJ) Anbefalet diabeteskost 8MJ 10MJ (12MJ) Børn n = 992 Energiindtag: 8.463 kj Gennemsnitskost (6MJ) (8MJ) (10MJ) (12MJ) Anbefalet normalkost 6MJ 8MJ 10MJ (12MJ) Anbefalet diabeteskost 6MJ 8MJ 10MJ (12MJ) Figur 1: Fremgangsmåde til estimering af gennemsnitskost, anbefalet normalkost og anbefalet diabeteskost på forskellige energitrin baseret på data fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet 2000-2004 uden over- og underrapportører. Parenteserne indikerer at kostformerne er skaleret. De øvrige kostformer er modificeret. Det blev overvejet i stedet for skalering af dansk gennemsnitkost til de forskellige energitrin at estimere gennemsnitskosten på de forskellige energitrin ud fra en inddeling af henholdsvis mænd, kvinder og børn i tilhørende energiintervaller. For at vurdere hvilken betydning dette kunne få for resultaterne er gennemsnitkosten for mænd som eksempel estimeret for fire energiintervaller, og gennemsnitskosten for de 244 mænd, der ligger i mellem 7.000-8.999 kj svarende til energitrinet på 8 MJ, er modificeret til en anbefalet normalkost på 8 MJ. Prisen på denne kost er sammenholdt med prisen på den anbefalede normalkost modificeret fra gennemsnitskosten for alle mænd på 8 MJ (tabel 2). Udgifterne i dette eksempel er estimeret for kosten indeholdende alkohol. Resultaterne viser, at udgifterne pr MJ er henholdsvis 5,63, 5,46 og 5,27 kr. pr MJ for energitrinet på 8, 10 og 12 MJ, og er således størst for det laveste energitrin på 8 MJ. Sammenlignes denne estimerede udgift med udgiften, der er estimeret for den skalerede gennemsnitskost (inklusiv alkohol), som er på 5,29 kr. pr MJ for mænd, er der for 8 MJ-kosten tale om en forskel, men kun på 0,34 kr. pr MJ. Resultaterne i tabel 2 viser også, at den anbefalede normalkost modificeret fra den skalerede gennemsnitskost på 8 MJ er 0,11 kr. pr MJ billigere sammenlignet med den anbefalede normalkost modificeret ud fra gennemsnitskosten fra energiintervallet mellem 7.000-8.999 kj (5, 33 kr. pr MJ versus 5,44 kr. pr MJ). Merudgiften mellem anbefalet normalkost og gennemsnitskosten estimeret med skaleringsmetoden er her på 0,04 kr. pr MJ og tilsvarende ved intervalmetoden - 0,19 kr. pr MJ. Udgiftsestimeringer foretaget ud fra gennemsnitskosten inddelt i energiintervaller ser derfor ikke ud til at give markant anderledes resultater, og de forskelle, der ses, kan primært tilskrives, at alkohol indgår i beregningerne. Skaleringsmetoden har derudover den fordel, at gennemsnitskosten er baseret på mange flere personer, hvilket gør metoden mindre følsom over for de enkelte personers kost.

Tabel 2: Kostudgifter pr MJ (kr.) beregnet hhv. ved inddeling i energiintervaller og ved skalering (inklusiv alkohol), baseret på data fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet 2000-2004 uden over- og underrapportører. Gennemsnitskost (energiintervaller) Energitrin Energitrin 2 Energitrin 3 Energitrin 4 7.000-8.999 kj 9.000-10.999 kj 11.000-12.999 kj n = 244 n = 649 n = 474 Mænd - Pris pr MJ (kr.) 5,63 5,46 5,27 Gennemsnitskost (skaleret) Energitrin Energitrin 2 Energitrin 3 Energitrin 4 8 MJ 10 MJ 12 MJ (n = 1741) (n = 1741) (n = 1741) Mænd - Pris pr MJ (kr.) 5,29 5,29 5,29 Anbefalet normalkost (modificeret fra gennemsnitskost energiintervaller ) Mænd - Pris pr MJ (kr.) 5,44 Anbefalet normalkost (modificeret fra gennemsnitskost skaleret ) Mænd - Pris pr MJ (kr.) 5,33 Overvejelser vedrørende alkohol Gennemsnitskosten indeholder alkohol. Beregningerne i resultatafsnittet er imidlertid foretaget uden alkohol, da en sammenligning af gennemsnitskost inklusiv alkohol med anbefalet diabeteskost vil kunne maskere en eventuel merudgift til diabeteskost. Det tyder de estimerede udgifter i tabel 2 og 3 på. Tabel 3: Kostudgifter pr MJ (kr.) for henholdsvis gennemsnitskost, anbefalet normalkost og anbefalet diabeteskost beregnet på energitrinet på 10 MJ (inklusiv alkohol), baseret på data for voksne fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og Fysiske Aktivitet 2000-2004 uden over- og underrapportører. Kostformer Energitrin 3 10 MJ Gennemsnitskost (skaleret) Mænd - Pris pr MJ (kr.) (n = 1741) 5,29 Kvinder - Pris pr MJ (kr.) (n = 1947) 5,55 Voksne - Pris pr MJ (kr.) 5,42 Anbefalet normalkost (modificerede fra gennemsnitskost skaleret ) Mænd - Pris pr MJ (kr.) 5,24 Kvinder - Pris pr MJ (kr.) 5,32 Voksne - Pris pr MJ (kr.) 5,28 Anbefalet diabeteskost uden specialvarer (modificerede fra anbefalet normalkost) Mænd - Pris pr MJ (kr.) 5,38 Kvinder - Pris pr MJ (kr.) 5,48 Voksne - Pris pr MJ (kr.) 5,43 Anbefalet diabeteskost med specialvarer (modificerede fra anbefalet normalkost + specialvarer) Voksne - Pris pr MJ (kr.) 5,73 Estimeringer af udgifter pr MJ (kr.) for alle tre kostformer (inklusiv alkohol) for mænd på 10 MJ viser, at udgifter pr MJ (kr.) til gennemsnitskosten ligger på niveau med de tilsvarende estimerede 10

udgifter for den anbefalede normalkost (henholdsvis 5,29 og 5,24 kr. pr MJ), mens udgiften til gennemsnitskosten inklusiv alkohol er lidt højere for kvinder end den anbefalede normalkost (henholdsvis 5,55 og 5,32 kr. pr MJ) og endda højere end den anbefalede diabeteskost (5,48 kr. pr MJ) (tabel 3). Det relativt høje alkoholindhold i gennemsnitskosten forøger således de estimerede udgifter pr MJ, hvilket vil kunne sløre estimeringen af en faktisk merudgift for den anbefalede diabeteskost, som hvis den estimeres med alkohol, kun indeholder relativt små mængder alkohol. Alle resultater er derfor beregnet uden alkohol. Anbefalet normalkost Gennemsnitskosten for henholdsvis mænd og kvinder på energitrin 8, 10 og 12 MJ og for børn på energitrin 6, 8, 10 og 12 MJ er modificeret til den anbefalede normalkost på tilsvarende energitrin, så hver kostform er i overensstemmelse med Kostrådene 2005 og NNR 2004. Anbefalingerne i NNR for makronæringsstofferne gælder alle over 2 år, uanset alder, køn og energibehov. NNR anbefaler at sammensætte kosten, så 55 E% (50-60 E%) kommer fra kulhydrater, 30 E% (25 E%-35 E%) kommer fra fedt og 15 E% (10 E%-20 E%) kommer fra protein. For voksne anbefales 25-35 gram kostfiber pr dag svarende til ca. 3 gram pr MJ. Indtaget af raffineret sukker (tilsat sukker) bør ikke overstige 10 E%. Indtaget af mættede fedtsyrer plus transfedtsyrer skal begrænses til ca. 10 % af energiindtaget. Cis-monoumættede fedtsyrer bør udgøre 10-15 E% og polyumættede fedtsyrer 5-10 E%, inklusiv ca. 1 E% fra n-3 fedtsyrer (NNR 2004). Anbefalingerne i NNR for vitaminer og mineraler er imidlertid afhængig af køn og alder, blandt andet fordi energibehovet varierer (NNR 2004). Af tabel 4 fremgår hvilke sæt anbefalinger, der er lagt til grund for beregningerne for de forskellige kostformer. Således anvendes anbefalingerne for mænd 31-40 år ved modificeringen af mænds normalkost uanset energitrin. Anbefalingerne for kvinder 18-30 år er anvendt for alle energitrin for kvinder, og for børn på energitrin 6, 8, 10 og 12 MJ er valgt henholdsvis børn 2-5 år, børn 6-9 år, drenge 10-13 år og drenge 14-17 år. I tabellen ses desuden det estimerede energibehov for disse persongrupper. Tabel 4: Angivelse af hvilke persongruppers anbefalinger for vitaminer og mineraler fra NNR 2004, der er anvendt ved modificering af gennemsnitskost til anbefalet normalkost på de forskellige energitrin. Estimerede energibehov fra NNR 2004 er desuden angivet for de forskellige persongrupper. Mænd Kvinder Børn 8 10 12 8 10 12 Persongruppe Energitrin (MJ) Anbefalinger for persongruppen (NNR 2004) Mænd 31-40 år 11,8 Kvinder 18-30 år 9,4 6 Piger/drenge 2-5 år 5,3 8 Piger/drenge 6-9 år 7,7 10 Drenge 10-13 år 9,8 12 Drenge 14-17 år 12,3 Estimeret energibehov (MJ) for persongruppen (NNR 2004) I tabel 5 ses kostrådene for de enkelte fødevaregrupper og de tilhørende mængder, som de anbefalede kostformer på 10 MJ også skal leve op til. Kostrådene og de anførte mænger stammer primært fra Kostrådene 2005 (Astrup et al. 2005) suppleret med enkelte andre undersøgelser om

vejledende mængder (Levnedsmiddelstyrelsen 1994; Gray 2000; Ovesen 2002; Mortensen et al. 2003; Andersen et al 2003; NNR 2004). Flere af kostrådene er energiafhængige og tager netop udgangspunkt i en kost på 10 MJ, så disse råd kunne anvendes direkte i modificeringen af normalkosten på 10 MJ. Ved modificeringen af gennemsnitskosten på 12 MJ er mængderne i kostrådene skaleret tilsvarende op, men ved modificeringen af kostformerne på de lavere energitrin er ikke alle mængder tilsvarende nedskaleret. Dette er beskrevet i resultatafsnit 3.1. Tabel 5: Anvendte kostråd og vejledende mængder samt grundprincipperne bag modificering af gennemsnitskost til anbefalet normalkost pr 10 MJ. Fødevaregrupper Kostråd / Vejledende mængder Primær kilde: Kostrådene 2005 (Astrup et al. 2005) Modificering til daglige mængder pr 10 MJ Mælk ½ l mælkeprodukt, max. 1,5% fedt 500 ml i alt. Mager mælk og mælkeprodukter Ost 25 g ost, max. 17% fedt 25 g ost i alt. Mager ost og osteprodukter Brød, gryn og mel 500 g fordelt på brød/gryn og kartofler/ris/pasta 250 g i alt: (brød og gryn) inkl. ris og pasta - Kartofler 500 g fordelt på brød/gryn og kartofler/ris/pasta 250 g i alt: (kartofler, ris og pasta) Gennemsnitskostens fordeling anvendes Grøntsager 4-10 år: 150-250 g (50% skal være grove grøntsager) Ca. 300 g i alt: 50% som grove grøntsager Gennemsnitskostens fordeling anvendes >10 år: 300 g (50% skal være grove grøntsager) Frugt 4-10 år: 150-250 g > 10 år: 300 g Ca. 300 g i alt + 20 g nødder Gennemsnitskostens fordeling anvendes Juice Max. 1 glas (100 ml) indgår i frugtmængden Kun 50 ml juice i alt for ikke at øge energiindholdet uden ændring i kostfiberindholdet Fisk 200-300 g ugentligt 33-45 g fordelt på fede og magre fisk. Gennemsnitskostens fordeling anvendes Kød 100 g tilberedt kød max. 10% fedt 100 g tilberedt kød i alt (både magert og fedt kød) Fjerkræ Tæller med i kødgruppen Indgår i de 100 g kød Æg 3-4 æg ugentligt 15-25 g æg i alt Sukkervarer Max. 10 E% sukker Max. 10 E% sukker og max. 30E% fedt. Ingen fødevarebaseret mængde, men kan indgå i kosten i det omfang der er plads og så længe sukker udgør max. 10 % af energien og fedt max. 30 % af energien Fedtstoffer 25-30 g fedtstof per dag Max. 25-30 g fedtstof i alt: anbefalede varianter anvendes Indholdet af smør og hårde margariner bør reduceres til fordel for anvendelsen af planteolier og bløde plantemargarine Drikkevarer 1000-1500 ml, fortrinsvis vand Sodavand/saftevand reduceres Gennemsnitskostens fordeling anvendes Alkohol Max. 5 E% (10 g/dag for kvinder, 20 g/dag for mænd) I beregningerne er alkohol udeladt fra gennemsnitskosten og fra de anbefalede kostformer

Da der er forskel i fødevarepræferencer mellem mænd og kvinder og også mellem børn og voksne, bevares disse præferencer så vidt muligt ved modificering til de anbefalede kostformer. Det vil sige, at så længe kostråd og næringsstofanbefalingerne ikke nødvendiggør en justering, anvendes den procentvise fordeling i de enkelte fødevaregrupper, som findes i gennemsnitskosten. Anbefalet diabeteskost Den anbefalede diabeteskost er modificeret på baggrund af den anbefalede normalkost for henholdsvis mænd og kvinder på energitrin 8, 10 og 12 MJ og for børn på energitrin 6, 8, 10 og 12 MJ. Metoden, der er anvendt til at få kendskab til eksisterende diætprincipper for diabetes, er baseret på en litteraturgennemgang af evidensbaserede diætprincipper for diabetes. For at give en praktisk vinkel på den anbefalede diabeteskost, er der desuden indsamlet data vedrørende vejledningspraksis hos kliniske diætister med erfaring i diætbehandling af diabetes. Endeligt er der gennemført en undersøgelse af diabetikeres kostvaner ved hjælp af 7 dages kostregistrering. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen af diabetikernes kostvaner, er der både beregnet pris på en anbefalet diabeteskost uden kunstige sødemidler og specialprodukter og en med kunstige sødemidler og specialprodukter. Litteraturgennemgang For at få dokumenteret hvilke diætprincipper, der skal ligge til grund for den anbefalede diabeteskost, er der foretaget en litteraturgennemgang af nationale samt internationale evidensbaserede publikationer omhandlende diætprincipper for diabetes. De nuværende officielle danske diætprincipper for diabeteskost, gældende for både type 1 og type 2 diabetikere, er beskrevet i den webbaserede Nationale Kosthåndbog (Den Nationale Kosthåndbog 2005). I Den Nationale Kosthåndbog henvises der flere steder til den danske Diabetesforening for praktiske råd. Diabetesforeningen har siden 1982 udgivet anbefalinger for diabeteskost, senest opdateret i 1992 (Pedersen et al. 1992b). Disse anbefalinger er i høj grad i overensstemmelse med diætprincipperne for diabetes i Den Nationale Kosthåndbog. Andet relevant og evidensbaseret litteratur, der er anvendt, er bl.a. Sundhedsstyrelsens Medicinske Teknologivurdering om Type 2- diabetes (Sundhedsstyrelsen 2003), Fødevaredirektoratets Anbefalinger for den danske institutionskost (Pedersen & Ovesen 2000), Diabetesforeningens Behandlervejledning nr. 7 (Diabetesforeningen 2003), en evidensbaseret vejledning om Type 2-diabetes i almen praksis af Drivsholm et al. 2004, og de europæiske anbefalinger, der er udgivet af Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG) en organisation under den europæiske diabetessammenslutning EASD (Mann et al. 2004). Der er i litteraturgennemgangen især lagt vægt på de nyeste referencer. Vejledningspraksis hos kliniske diætister på udvalgte sygehuse I oktober 2007 gennemførtes individuelle telefoniske interviews med udvalgte kliniske diætister med erfaring i diætbehandling af diabetes. I alt syv kliniske diætister fra sygehuse i henholdsvis Århus, Vendsyssel, Esbjerg, Odense, Holbæk og Gentofte deltog i undersøgelsen. Formålet med interviewene var at kortlægge vejledningspraksis hos kliniske diætister for herved at få en praktisk vinkel på den anbefalede diabeteskost. Derudover havde undersøgelsen til formål at afklare, hvad de kliniske diætister anbefaler i forhold til kunstige sødemidler og specialprodukter. De individuelle interviews tog udgangspunkt i en interviewguide med lukkede spørgsmål omhandlende anbefalinger for energi, kulhydrat, sukrose, glykæmisk indeks, protein, fedt, alkohol, måltidsmønster, vitaminer og mineraler. Der var mulighed for at kommentere hvert spørgsmål, og hvis det var relevant, blev der stillet uddybende spørgsmål. Der blev stillet interne valideringsspørgsmål, hvor der blev spurgt ind til samme emne på forskellige måder. Interviewguiden indeholdt også spørgsmål angående anbefalinger for kunstige sødemidler og specialprodukter, herunder hvilke mærker og produkter, der anbefales, samt hvorvidt de kliniske diætister havde indtryk af, at diabetikerne anvendte disse i husstanden. Disse oplysninger er 13

senere anvendt dels til at målrette instruktionen af diabetikere i kostundersøgelsen og dels i udarbejdelse af et frekvensskema over forbrug af kunstige sødemidler. Interviewguiden sluttede af med syv åbne spørgsmål omhandlende individualisering af diætbehandlingen, diabetikernes efterlevelse af diætprincipperne samt de kliniske diætisters holdning til dækning af merudgifter til diabetesdiæten. Undersøgelsen af diabetikeres kostvaner Faktisk diabeteskost Formålet med at gennemføre en kostundersøgelse blandt diabetikere er at få et kendskab til hvilke fødevarer, inklusiv kunstige sødemidler og specialprodukter, der indgår i den faktiske diabeteskost, med henblik på at sikre, at der i den anbefalede diabeteskost tages højde for en praksis i diabetikeres kost ligesom den anbefalede normalkost tager udgangspunkt i gennemsnitskosten for danskere. Data er indsamlet fra november 2007 til marts 2008. Undersøgelsesmetoden er den samme, som der er anvendt i Den Nationale Kostundersøgelse. Instruktion, uddeling af kostdagbøger samt interview om baggrundsforhold er udført af studerende og kliniske diætister fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIAUC, mens de returnerede optisk læsbare kostdagbøger er scannet ind og databehandlet af DTU Fødevareinstituttet. Indtaget af næringsstoffer og fødevarer er således estimeret ved hjælp af kostberegningsprogrammet GIES, som også blev anvendt til næringsberegning af de øvrige kostformer. Der er i undersøgelsen af diabetikeres kostvaner lagt særlig vægt på at instruere diabetikerne grundigt i at notere deres indtag af kunstige sødemidler og specialprodukter i kostdagbogens linjer. Dette er vigtigt for at få et bredt og nuanceret kendskab til den enkelte diabetikers anvendelse af kunstige sødemidler og specialprodukter. I skemaet om baggrundsforhold indgår udover udvalgte baggrundsspørgsmål også et frekvensskema, som er udformet på baggrund af resultaterne fra interviewene med de kliniske diætister. I frekvensskemaet er der spurgt ind til, hvor hyppigt kunstige sødemidler anvendes i husstanden retrospektivt over et år. Der er desuden spurgt ind til mængden af kunstige sødemidler, der anvendes hver gang der eksempelvis bages en kage med kunstige sødemidler. Svarene på spørgsmålene i frekvensskemaet er anvendt til at estimere husstandens forbrug af kunstige sødemidler i gram pr dag. I baggrundsskemaet er der ligeledes spurgt om anvendelsen og mængden af kunstige sødemidler i kaffe og/eller te. Til vurdering af, hvor mange diabetikere der anvender kunstige sødemidler, er data fra diabetikere, der indgår i Den Nationale Kostundersøgelse desuden anvendt. Hyppighed for anvendelse af specialprodukter i undersøgelsen af diabetikeres kostvaner er anvendt til at udvælge hvilke specialprodukter, der skulle indgå i beregningerne. Der er således også estimeret et dagligt forbrug af specialprodukter i gram pr dag. Rekruttering og population Det forventes, at velregulerede diabetikere i højere grad end diabetikere, der ikke er velregulerede, efterlever diætprincipperne for diabetes. Derfor er velregulerede diabetikere rekrutteret til undersøgelsen af diabetikeres kostvaner. En velreguleret diabetiker er karakteriseret ved et lavt og stabilt blodglukoseniveau med HbA 1c værdier på 6-9 % (Pedersen et al. 2004). Aldersgruppen er afgrænset til 4-75 år, og undersøgelsen er afgrænset til insulinafhængige diabetikere. Undersøgelsen er desuden afgrænset til danske statsborgere, da forståelse af instruktionen i udfyldelse af kostdagbøgerne kræver gode danskkundskaber. Derudover er diabetikere, som modtager mad udefra, ekskluderet, idet det kan forventes, at de har et utilstrækkeligt kendskab til sammensætningen af den mad, de spiser. Diabetikere med anden diætkrævende sygdom, som kunne tænkes at påvirke kostindtaget, er også ekskluderet. For at opnå en bredde i resultaterne, er det forsøgt at rekruttere diabetikere fra både land- og bydistrikter samt fra hovedstadsområdet. Der er således taget kontakt til 11 sygehuse fordelt i landet, og heraf har syv sygehuse været behjælpelige med rekrutteringen af diabetikere til kostundersøgelsen.

Som det fremgår af tabel 6 har i alt 249 børn og voksne med diabetes fået tilsendt et brev, der tilspurgte dem, om de ville deltage i en undersøgelse om diabetikeres kostvaner. Heraf valgte 40 voksne og 25 børnefamilier, der alle opfyldte de ovenstående inklusionskriterier at medvirke i undersøgelsen. Tabel 6: Diabetikere rekrutteret til undersøgelsen af diabetikeres kostvaner. Tilsendte breve Antal deltagere Antal voksne Antal børn Århus Universitetshospital, Skejby 41 7 2 5 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 50 5 5 Roskilde Sygehus 43 15 15 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 61 14 14 Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 23 9 9 Holbæk Sygehus 20 7 7 Kolding Sygehus 11 8 8 I alt 249 65 40 25 Efter ekskludering af over- og underrapportører indgik i alt 37 voksne (23 kvinder og 14 mænd) og 22 børn (17 drenge og 5 piger) i analysen (Tabel 7). Tabel 7: Alder og selvrapporterede fysiske karakteristika for voksne (15-74 år) og børn (4-14 år) der deltog i undersøgelsen af diabetikeres kostvaner uden over- og underrapportører (gns. ± SD). Voksne n = 37 Børn n = 22 Alder (år) 46,2 ± 13,2 10,6 ± 3,1 Højde (m) selvrapporteret 1,72 ± 0,10 1,48 ± 0,21 Vægt (kg) selvrapporteret 79,4 ± 21,2 40,7 ± 13,5 BMI (kg/m 2 ) 26,4 ± 6,8 18,0 ± 2,4 Type 1 27* 22 Type 2 8* 0 * 2 voksne besvarede ikke spørgsmålet om type af diabetes 2.2 Estimering af beregningspriser I det følgende redegøres for de anvendte beregningspriser i beregningen af eventuelle merudgifter til diabeteskost. Fastsættelsen af disse beregningspriser tager udgangspunkt i rationelt agerende repræsentative forbrugere. Beregningspriserne skal derfor så vidt muligt ligne de gennemsnitlige fødevarepriser, som forbrugerne står overfor i butikkerne. Opgørelsen baserer sig således på indsamlede faktisk observerede fødevarepriser fra detailhandelen, idet der tilstræbes en repræsentativ sammensætning af forbruget, for så vidt angår forbrugerkarakteristika, produktkarakteristika og -kvaliteter samt forbrugernes valg af butikskæde. Datakilder og estimering af priser Metoden til fastlæggelse og kvalitetssikring af beregningspriser til analyserne omfatter tre trin. For det første en indsamling og klargøring af de nødvendige data, dernæst en beregning af prisestimater på grundlag af de indsamlede data, og endelig en korrektion for inflation. Hertil kommer en validering af de beregnede prisdata. Datamaterialet, som ligger til grund for fastlæggelsen af beregningspriser, kommer fra tre datakilder: Forbrugsdata fra GfK Danmarks ConsumerScan husholdningspanel Indsamlede supplerende prisdata på baggrund af feltstudier Prisdata fra Danmarks Statistik

Forbrugsdata fra GfK s ConsumerScan panel Det væsentligste datamæssige grundlag for prisfastsættelsen er indkøbsdata fra GfK Danmarks ConsumerScan panel som består af ca. 2000 danske husstande, som er fulgt i perioden 2001-2004 (GfK Danmark). GfK datasættet er baseret på ugentlige rapporter om indkøb af dagligvarer i detailhandlen, herunder fødevarer. Udover de ugentlige indkøb registreres også en række baggrundsoplysninger, fx familietype, alder, antal børn, indkomstniveau, uddannelse, erhverv, bopæl, mv. for de deltagende husstande. Udvælgelsen af husstande til panelet er fra GfK s side tilstræbt at være repræsentativt på trods heraf har panelet en underrepræsentation af bl.a. husstande bestående af yngre enlige mænd. Datamaterialet indeholder en detaljeret beskrivelse af de danske husholdningers indkøb af de fleste dagligvarer (herunder fødevarer), baseret på faktisk observeret indkøbsadfærd, hvilket gør det velegnet til nærværende opgave. Dog er visse dele af husstandsmedlemmernes indkøb udenfor husstanden som hovedregel ikke omfattet, eksempelvis forbrug i kantiner og institutioner og det enkelte medlems køb af slik eller sodavand i kiosker, tankstationer mv. Således er ca. 30 % af de knap 400 fødevarer, som indgår i analysen, ikke repræsenteret i GfK materialet, hvorfor det har været nødvendigt at indhente supplerende data, jf. nedenfor. Husstandenes indkøb registreres via et dagbogssystem, hvor husstandene principielt noterer deres indkøb umiddelbart efter en indkøbstur, herunder kvantum (stk., gram, liter mv.), beløb (kroner), mærke (fx Schulstad), type (fx fersk eller frossen), indkøbssted (fx Netto), pakkestørrelse (fx 10 stk. pakke), om varen er købt på tilbud eller ej, om den er økologisk, osv. Fordi sammensætningen af husstandspanelet er nogenlunde repræsentativt, forventes panelets indkøb også at afspejle en nogenlunde repræsentativ sammensætning af forbruget for så vidt angår valg af varer, kvalitet og indkøbssted. Beregning af prisestimater For hovedparten af varekategorierne i GfK data er det indkøbte kvantum opgjort i antal gram. For disse varetyper blev der fundet et gennemsnitligt prisestimat for den enkelte vare ved at summere henholdsvis de betalte beløb og de købte mængder for alle husholdninger i alle uger af 2004. Ved at anvende tal fra hele 2004 er prisestimaterne renset for sæsonbetonede udsving. For nogle af varekategorierne i datamaterialet (fx visse frugter og grønsager typisk varer som sælges i løs vægt) angives kvantum i antal styk, og her repræsenterer den beregnede gennemsnitspris (beregnet som værdi divideret med mængde) prisen pr styk. I disse tilfælde er der behov for en omregning til prisen pr gram og til dette formål anvendes standardiserede forudsætninger om produkternes vægt pr styk, estimeret ud fra oplysninger fra DTU Fødevareinstituttet. Prisniveauet i 2004 er valgt som basis for estimationen, da dette er året med de seneste tilgængelige data for disse analyser. Indsamling af supplerende prisdata på grundlag af feltstudier GfK datamaterialet indeholder som nævnt detaljerede oplysninger om forbrugernes indkøb af en række dagligvarer, hvilket muliggør estimation af gennemsnitlige priser for disse vareindkøb på ganske detaljeret niveau. Imidlertid er datamaterialets vareliste ikke fuldt dækkende for de fødevarer, som ønskes indregnet i analyserne i nærværende undersøgelse. GfK materialet er derfor suppleret med yderligere prisdata for en række fødevarer. 16

En supplerende indsamling af prisdata er foregået ved manuel registrering af butikspriser for så mange som muligt af disse fødevarer i fem udvalgte dagligvarebutikker i Danmark. De fem butikker er udvalgt under hensyntagen til en målsætning om at sikre størst mulig grad af repræsentativitet med de til rådighed værende ressourcer. Der er således udvalgt butikker fra fem kæder med stor udbredelse i Danmark, og der er tilstræbt en spredning i udvalget af butikker (og dermed til en vis grad kundegrundlag) med hensyn til såvel kæde-tilhørsforhold som geografisk beliggenhed. Konkret er dataindsamlingen foregået ved besøg og registrering af priser i følgende butikker: Kvickly i Lemvig Netto i Lemvig Irma i Valby SuperBest i Valby Fakta i Borup Den feltbaserede dataindsamling er sket i to omgange. I første omgang gennemførtes en indsamling i oktober 2007, og på baggrund af et opstået yderligere behov gennemførtes en supplerende runde i december 2007 - januar 2008. Udover prisdata for varer, som ikke er omfattet af GfK materialet, blev der med henblik på validering i anden indsamlingsrunde også indsamlet prisdata for nogle af de væsentligste varer fra GfK materialet. Da ikke alle de ønskede varer forhandles i alle disse fem butikker, har det for nogle af varernes vedkommende kun været muligt at observere prisen i en del af butikkerne. På grundlag af disse manuelt observerede data er der beregnet prisestimater som et uvægtet gennemsnit af indsamlede priser fra disse op til fem butikker. Forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik Udover det forhold, at GfK materialet ikke dækker alle fødevarer, så er en del af fødevaretyperne ikke omfattet i 2004, men kun frem til og med et af de forudgående år. Eksempelvis er husholdningernes indkøb af fiskeprodukter stort set kun belyst frem til 2002, hvorfor estimater af priserne for sådanne produkter må baseres på data fra dette år. For at kunne sammenligne disse priser med de øvrige priser på 2004-niveau, fremskrives disse prisdata til 2004 ved anvendelse af detaljerede forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistiks statistikbank. Forbrugerprisindeksene anvendes tillige til vurdering af fødevareprisudviklingen i perioden 2004-2007. Danmarks Statistik offentliggør månedlige forbrugerprisindeks for en række varer, herunder 19 fødevarekategorier (brød/kornprodukter, oksekød, kalvekød, svinekød, lammekød, fjerkræ, forarbejdede kødvarer, fisk, mælk, andre mælkeprodukter, ost, æg, smør/spiseolie/margarine, frugt, friske grønsager, frosne grønsager mv., kartofler, sukkervarer/marmelade/chokolade samt andre fødevarer) og syv drikkevarekategorier (kaffe, te, kakao, sodavand/mineralvand/juice, spiritus, vin og øl). Forbrugerprisudviklingen for udvalgte produktgrupper er illustreret i figur 2. 17

130 125 indeks: 2000=100 120 115 110 105 100 95 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 01.1.1 Brød og kornprodukter 01.1.2 Kød 01.1.3 Fisk 01.1.4 Mælk, ost og æg 01.1.5 Smør, spiseolie og margarine 01.1.6 Frugt 01.1.7 Grøntsager Figur 2: Forbrugerprisudviklingen 2000-2007 for udvalgte fødevaregrupper (Danmarks Statistiks statistikbank). Inflationskorrektion Som nævnt tages der udgangspunkt i prisniveauet 2004, som er det seneste tilgængelige år i GfK datamaterialet for disse analyser. For fødevarer, som kun er repræsenteret frem til 2001 eller 2002 (eksempelvis fiskeprodukter og ris) er gennemsnitspriserne beregnet for det senest tilgængelige år og efterfølgende fremskrevet med det mest relevante indeks for forbrugerprisudviklingen fra Danmarks Statistik (for fiskeprodukter med prisindekset for fisk, og for ris med prisindekset for brød og kornprodukter). Eksempelvis er priserne for fisk og skaldyrsprodukter fremskrevet med forbrugerprisindekset for fisk ved hjælp af formlen, fx for rejer 2004 pˆ rejer = p 2002 rejer q q 2004 fisk 2002 fisk hvor symbolet p repræsenterer prisen på den enkelte fødevare, mens symbolet q repræsenterer prisindekset for den relevante varekategori. For at vurdere konsekvenserne af prisudviklingen siden 2004 er der endvidere foretaget en fremskrivning af alle priser til 2007-niveau på grundlag af forbrugerprisindeksdata fra Danmarks Statistiks statistikbank, idet varer fra de respektive varekategorier er fremskrevet med det mest relevante prisindeks ud fra samme princip som fremskrivningen fra 2002 til 2004. Validering af prisestimater Med henblik på at vurdere kvaliteten og sikkerheden i de beregnede prisestimater er der gennemført en vurdering af skønnene. Som nævnt er der i anden runde af den manuelle dataindsamling foretaget en registrering af priserne på nogle af de budgetmæssigt mest betydningsfulde fødevarer med henblik på validering af prisestimaterne baseret på GfK data. Ved hjælp af disse indsamlede data korrigeret for prisudviklingen fra 2004 til 2007 er det muligt at vurdere, om størrelsesordenen på de GfK baserede prisestimater forekommer rimelig, idet det dog skal understreges, at de manuelt indsamlede prisdata ikke på samme måde som priserne beregnet på GfK materialet kan siges at udtrykke gennemsnitsprisen for den repræsentative forbruger.