HVAD er metodelære? Strukturering. Dagens program:

Relaterede dokumenter
HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering og Modellering. Strukturering.

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Om klassifikation. Strukturering og Modellering.

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Indhold. Få styr på projektet. Læringsmål. Brainstorm. Værktøjer til strukturering. Post-It brainstorm

Statistiske data. Datamatricen. Variable j. ... X ij = x ij... Anonymiserede og ækvivalente dataindivider. Datamodellen

Få godt begyndt på P0 projektet. Indhold. Læringsmål. Problemorientering. Problemorientering. PBL- principper

! Forelæsning 1: Om modeller og modellering. ! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde. ! Forelæsning 2: Modelleringseksempler

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

2 Populationer. 2.1 Virkelige populationer

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Behandling af kvantitative data

Årsplan for 2.kl i Matematik

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet.

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Module 1: Data og Statistik

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Almen studieforberedelse. 3.g

Læseplan for faget matematik klassetrin

AT og elementær videnskabsteori

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Brugervenlighed på internettet

Projektarbejde vejledningspapir

Kapitel 7 Forskelle mellem centraltendenser

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE.

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium

Samfundsfag B stx, juni 2010

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Seminaropgave: Præsentation af idé

Fagplan for faget matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Samfundsfag B htx, juni 2010

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

E-portfolio, bilag: Ændringsforslag til PDFskema Studievalgsportfolio

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

CCS Formål Produktblad December 2015

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1

Videnskabsteori - Introduktion og videnskabelige metoder. Mette Dencker Adjunkt, Faggruppen for Medicinsk Informatik

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Gruppeopgave kvalitative metoder

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Fastlæggelse af gruppens mål.

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Transkript:

Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 1 HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde videnskabeligt dvs. på en sådan måde at jeres resultater har en høj grad af pålidelighed og kan stå for en kritisk granskning af andre videnskabsfolk Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 2 1

HVAD er metode?! Planmæssig fremgangsmåde;! systematisk måde at indsamle og bearbejde data på (Gyldendal Psykologisk pædagogisk ordbog 1997) Mere udførligt er en metode en! formuleret fremgangsmåde,! struktureret i faser og! begrundet og dokumenteret i hele forløbet. I dag bliver I præsenteret for 3 metoder: klassificering, strukturering og etablering af måleskala. Næste gang taler vi om modellering Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 3 HVAD er metode? Kvantitative metoder! Undersøgelsesområdet er et objekt! Data er objektivt målbare! Resultater på numeriske form Kvalitative metoder! Undersøgelsesområdet er et subjekt! Data er subjektivt prægede (af subjektet)! Resultater på sproglig form I har allerede hørt om kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder i TMS!!! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 4 2

HVORFOR metodelære?! Fordi I skal lære at arbejde videnskabeligt!! Nøgleordene er orden og præcision!! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 5 Strukturering og måleskalaer Indhold: 1. Forelæsning 1: Om orden i projektarbejdet 2. Forelæsning 2: Om præcision i projektarbejdet 3. Gruppeopgave 1: Struktur og måleskalaer i jeres projekt Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 6 3

Strukturering og måleskalaer! Mine læringsmål:! Efter dette mm skulle du gerne være i stand til at! Gennemføre en klar og meningsfyldt strukturering af jeres projektarbejde, grafisk eller på anden form, overordnet og i detaljen! Definere præcist de væsentligste begreber i jeres projektarbejde Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 7 Forelæsning 1: Om orden i projektarbejdet 1. To summeopgaver 2. Om klassifikation 3. En struktureringsopgave med fremlæggelse 4. Om strukturering 5. Mere om strukturer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 8 4

To summeopgaver: Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 9 Om klassifikation! Klassifikation er en metode med 4 faser:! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker bruges til at etablere orden og overblik over viden (og manglende viden). Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 10 5

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 11 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 12 6

Om struktur Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 13 Hvad er struktur? Fra TMS-kurset: Struktur kan defineres som en STABIL ORDNING af ELEMENTER indenfor en HELHED JEH Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 14 7

kravspecifikation digital User interface tabel design Kædet liste Dynamisk lagerallokering Power supply program datapakke brænde Sorter træ dataflowdiagram svartid Refresh time træ datastrukturer Algorithms Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 15 15 min. summemøde om strukturering Opgave: Lav en struktur, dvs. en (stabil) ordning af (nogle af) disse ord/elementer i en helhed vær parat til at fremlægge jeres resultat. Regler: I må gerne ændre ordene fra/til navne- til/fra udsagns- til/fra tillægsord og fra engelsk til dansk men kun således, at ordets stamme bibeholdes og er genkendelig. I må også gerne tilføje enkelte hjælpeord for at skabe strukturen. Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 16 8

PAUSE Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 17 Plenum fremlæggelse af jeres strukturer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 18 9

Et par eksempler på sekventielle strukturer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 25 og her er det komponenter Her er det processer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 26 10

Flowdiagram et eksempel Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 27..og et eksempel på hierarkisk struktur Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 28 11

Om strukturering! Strukturering er en metode med 5 faser: Klassifikation! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker! Ordne klasser efter et ordnende princip (struktureringsprincip) bruges til at etablere orden, overblik og sammenhæng mellem klasser. Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 29 Struktureringsprincipper! Stigende talværdier (talsystemet)! Alfabetisk rækkefølge (telefonbogen)! Kronologisk rækkefølge (kongerækken)! Sekventiel rækkefølge (flow diagram)! Hierarkisk opbygning! Top-down! Bottom-up Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 30 12

..og et par andre eksempler Kan du finde fejlene? Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 31 Kan du finde fejlene? Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 32 13

HUSK:! Elementer på samme niveau skal være af samme karakter! Det strukturerende princip skal anvendes konsekvent! Der findes ingen rigtige strukturer kun (mere eller mindre) formålstjenlige! En struktur er opbygget ud fra den viden I har lige nu den kan ændres!!! Når I har lavet en (konsekvent) struktur, kan andre gennemskue og overveje den selv Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 33 Forelæsning 2: Om præcision i projektarbejdet 1. HVAD er måling? 2. HVORFOR måle? 3. HVORDAN lave måleskalaer? a) Nominalskala b) Ordinalskala c) Intervalskala d) Ratioskala Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 34 14

HVAD er måling?! Måling : at sammenligne noget med noget andet og måleskalaen er dette noget andet, som muliggør måling! Måling er en metode med 3 faser: 1. Etablering af måleskala 2. Formulering af målemetode 3. Anvendelse af måleskala i overensstemmelse med den formulerede målemetode! I dag snakker vi kun om etablering af måleskalaer ikke om målemetoder og målinger! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 35 HVORFOR måle?! Måling er en struktureret måde at frembringe/indsamle så præcis empirisk viden om virkeligheden som muligt! Måleskalaer anvendes til at skabe præcision i projektarbejdet! og præcision er et krav til videnskabeligt arbejde! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 36 15

HVORDAN etablere måleskalaer?! 4 typer af måleskalaer: Fra simplest til mest kompliceret! Nominalskala! Ordinalskala! Intervalskala! Ratioskala Kvalitativ, ikke-metrisk Kvantitativ, metrisk Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 37 Nominalskala At etablere en nominalskala er en metode med 3 faser: 1. Identificere fænomener og/eller begreber 2. Navngive fænomener/begreber (derfor nominal : vedr. navn) 3. Definere fænomener/begreber I genkender de 3 første faser fra klassifikation! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 38 16

Nominalskala- eks. 1! 1. Mosebog, 1. kap.! 1 Skabelseshistorien I begyndelsen, da Gud skabte himmelen og jorden,.! og han adskilte lyset fra mørket. Efter at lyset havde skinnet, blev det mørkt igen; og Gud kaldte lyset dag og mørket nat. Dette var den første dag.! Dernæst sagde Gud:»Lad vandene under himmelhvælvingen samle sig, så det tørre land stiger frem!«det skete, som Gud havde sagt. Det tørre land kaldte han jord, vandet kaldte han hav; Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 39 Nominalskala andre eks.! Hankøn hunkøn! Varm kold! Definition af begrebet bæredygtighed! En ordliste (også kaldet en nomenklaturliste) er en nominalskala! I jeres projektarbejde er den væsentligste brug af nominalskalaer, at I klart definerer de begreber, I arbejder med. Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 40 17

Ordinalskala! At etablere en ordinalskala er en metode med 4 faser: Nominalskalaen 1. Identificere fænomener og/eller begreber 2. Navngive fænomener/begreber 3. Definere fænomener/begreber 4. Rangordne fænomener/begreber (derfor ordinal: angiver rækkefølge; rangordning) Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 41 Ordinalskala et eks.! Varmest varmere varm kold koldere- koldest! I jeres projektarbejde kan I få brug for ordinalskalaer f.eks. i forbindelse med spørgeskemaer. Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 42 18

Intervalskala! En intervalskala er en ordinalskala udbygget med en måleenhed og en måleregel! En intervalskala har et arbitrært nulpunkt Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 43 Intervalskala eks.! Celsius- og Fahrenheitskalaerne er intervalskalaer for temperaturmåling! De afviger fra hinanden mht.! måleenhed (1 o C ~ 1,8 o F) og! nulpunkt (0 o C~ 32 o F) Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 44 19

Ratioskala! En ratioskala er en intervalskala med den egenskab, at nulpunktet er absolut, dvs. det kan ikke vælges arbitrært Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 45 Ratioskala eks.! Kelvinskalaen er en ratioskala for temperatur! Nulpunktet er det absolutte nulpunkt, dvs. 0 o K ~ - 273 o C Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 46 20

HUSK:! Kvalitative måleskalaer er en forudsætning for kvantitative måleskalaer! Fremmedordbøger etc. er brugbare i forbindelse med definitioner! Kvalitative måleskalaer er I som oftest nødt til selv at lave! Kvantitative måleskalaer vil som oftest allerede være etablerede indenfor jeres fagområde Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 47 Gruppeopgave 1! Identificér hh. en sekventiel og en hierarkisk struktur i jeres projektarbejde! Gennemgå strukturerne kritisk mhp. at sikre, at de er konsekvente, dvs. at elementer på samme niveau er af samme karakter og at struktureringsprincippet er brugt konsekvent! Definér de væsentligste begreber i jeres projektarbejde påbegynd en ordliste.! 2 grupper fremlægger deres resultater kl. 11:30 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 48 21

Fremlæggelse af gruppeopgave 1. Gr. B1xx 2. Gr. C2xx Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 49..det var alt for i dag! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 50 22