Dampspærrens vigtighed i præfabrikerede passivhuse

2011 Dampspærrens vigtighed i præfabrikerede passivhuse 7. semester speciale Forfatter: Rasmus Wiboltt Suhr Vejleder: Henrik Jean Blyt VIA University College Horsens Bygningskonstruktøruddannelsen Aflevering: 16.05.2011

VIA UNIVERSITY COLLEGE - HORSENS TITELBLAD SPECIALE TITEL: Dampspærrens vigtighed i præfabrikerede passivhuse VEJLEDER: Henrik Jean Blyt FORFATTER: Rasmus Wiboltt Suhr DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 123761 OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 17 normalsider GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 2

Forord Rapporten er skrevet som et led af afsluttende semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Jeg har som optakt til rapportskrivningen læst en del erfaringsblade på BYG-ERFA om netop problemer med forkert udførte dampspærrer. På baggrund af en principtegning fra en producent af præfabrikerede moduler har jeg foretaget analyse og fugtberegninger for at finde ud af, om der kunne være grundlag for ophobning af skadelig fugt. Jeg har i forbindelse med indsamling af empiri haft glæde af, at kunne interviewe Steffen Vissing Andersen, som ved mødet gav mig mulighed for at anvende hans nyudviklede fugtberegningsprogram, Moisture Analysis. Han har også været behjælpelig med at kigge min fugtanalyse igennem, og jeg vil derfor gerne takke for hans hjælp. Jeg vil også rette en særlig tak til min vejleder Henrik Jean Blyt, for sine input og vejledning i forbindelse med opstart, men også løbende igennem processen. Abstract This report was created as part of the final Semester in the Constructing Architect education. The report focuses on explaining and processing the issues, which concerns the solution of the vapor barrier, when two prefabricated building modules is assembled in several floors. The report is based on a project I was involved with last Semester in my internship in Aarhus. The project concerned prefabricated passive houses. The first section is an introduction of why I have chosen to write the report. Next section deals with the most important theory used to compile the main section of the report. The main section contains multiple moisture analysis of the construction. The moisture investigations have been made in a program developed by Associate Professor, Steffen Vissing Andersen, with whom I also made an interview, to talk about the construction and possible moisture issues. The moisture analysis showed that there might be the basis for accumulation of moisture. The only problem is that you cannot calculate to a usable result, instead it should be tested in real experiments. The final section is the conclusion where all of the important results and analysis are mentioned. Good reading. 3

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Abstract... 3 1. Indledning... 5 2. Generelt om passivhuset... 6 3. Præfabrikation... 7 3.1. Præfabrikation af hele bygningsmoduler... 7 4. Dampspærre... 10 4.1. Korrekt udførelse af dampspærre... 10 4.2. Følger af forkert udført dampspærre... 11 5. Fugttransport... 12 6. Fugtkilder... 13 7. Facadens opbygning... 14 7.1. Kondensrisikoanalyse... 15 7.2. Delkonklusion... 15 8. Princip for løsning af dampspærre i facadesamling... 16 8.1. Hvad kan problemet være?... 17 8.2. Fugt analyse af principløsning (Moisture Analysis)... 18 8.3. Delkonklusion... 21 9. Fugtanalyse - af passiv-/modulhuset... 22 9.1. Delkonklusion... 24 10. Fugtanalyse - uden udvendig beklædning... 25 10.1. Delkonklusion... 26 11. Konklusion... 27 12. Billedeliste... 29 13. Kildeliste... 30 Bilag A... 31 Bilag B... 32 Bilag C... 37 Bilag D... 38 Bilag E... 40 Bilag F... 43 Bilag G... 46 4

1. Indledning Dette speciale er udarbejdet som et led af det afsluttende semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Forud for valget af emne er gået 6 måneders praktikperiode hos Prisme Arkitekter i Aarhus. I størstedelen af mit praktikophold arbejdede jeg på et projekt, der hedder Sunshine House. Teknologisk Institut leder projektet, som hovedsageligt drejer sig om udviklingen af præfabrikerede boliger som udføres efter passivhus-konceptet. 8 konsortier blev prækvalificeret til at lave projektmateriale, og ud af dem blev 4 godkendt og fik muligheden for at føre tegningerne ud i livet, og opføre et rækkehuskompleks bestående af mindst 3 boliger. De 4 projekter opføres samlet på en storparcel i Kolding. Den ene af de 4 konsortier som endte med at vinde konkurrencen var Prisme Arkitekter, som udarbejdede projektmaterialet i samarbejde med BM Tag fra Hobro, og ingeniørfirmaet BASCON. BM Tag skulle stå for produktionen af passivhusene, hvilket skulle foregå på en sådan måde at husene bygges oppe i Hobro på BM s værksted, så de stort set er færdige og klar til at sætte af ude på byggepladsen, som færdige moduler. Projektet som jeg først blev introduceret for da jeg startede i praktik på tegnestuen i Aarhus, fandt jeg utroligt spændende, da jeg ser mange fordele i at kunne præfabrikere et hus, som stort set er indflytningsklar når det stilles af ude på stedet. Modulerne er lavet som en skeletkonstruktion i konstruktionstræ, hvilket gør det muligt at der kan isoleres i stort set hele ydervæggens tykkelse. Da træ dog er et organisk materiale, kræver det dog ekstra påpasselighed med hensyn til placering og selve udførelsen af dampspærren. I den forbindelse stødte jeg på et knudepunkt, hvor jeg stillede mig kritisk overfor om dampspærreløsningen var tilstrækkelig god, og om der kunne være risiko for kondensdannelse. Selve knudepunktet er lokaliseret i etageadskillelsen ved ydervæggen, og problemstillingen kommer af at modulerne kun er etagehøje. Det vil sige at disse moduler som tilsammen skal danne et rækkehus skal monteres ovenpå hinanden, hvilket betyder at damspærren skal samles ved etageadskillelsen. I denne rapport vil jeg belyse og bearbejde de problemstillinger, der skal tages højde for, når man skal udføre dampspærren imellem de præfabrikerede moduler som monteres ovenpå hinanden. For at tage udgangspunkt i noget konkret vil jeg forsøge at komme i kontakt med BM Tag, for at se om de i deres projektmateriale har fokus på dette område. Jeg vil desuden høre om det er muligt at få principtegninger på modulerne. BM havde i perioden, hvor jeg var i praktik i Aarhus, et fugtseminar, som vi deltog i. Jeg vil derfor se om jeg kan komme i kontakt med dem som var og afholde foredraget og høre hvilke erfaringer de har med præfabrikerede huse. Og om de desuden har stødt på tidligere sager hvor netop udførelsen af dampspærren i ydervæggen imellem to moduler, har været årsag til fugtskader forårsaget af kondensdannelse. 5

2. Generelt om passivhuset Passivhuset er ikke et dansk koncept, men derimod tysk og østrigsk. I de to pågældende lande er der allerede opført flere tusinde huse efter dette koncept, hvor der bruges ekstremt lidt energi til opvarmning af huset. Selve definitionen på et passivhus er, netop at energimængden til opvarmning af bygningen minimeres i forhold til en standardbygning. Derudover er der i bygningen ingen særskilte varmesystemer, lige bortset fra et varmegenvindingsanlæg. Dette faktum er med til at stille nogle væsentlige krav til bygningens konstruktioners isoleringsevne, kuldebrosløsninger og lufttæthed, for at det overhovedet er muligt at holde bygningens samlede energibehov for rumopvarmning nede på bare 15 kwh/m 2 boligareal, udelukkende ved brug af ventilationsanlægget. Udførelsen af konstruktioner, som kan leve op til disse krav, har selvfølgelig en større anskaffelsessum end man ellers ser det ved et standardhus. Man kan derfor ikke sige at et passivhus, rent anskaffelsesmæssigt, er billigere end et standardhus, bygget efter gældende regler og normer. Fordelene skal dog ses i forhold til det totaløkonomiske perspektiv, hvor selve driften af bygningen efter ibrugtagen, er markant reduceret. Passivhus konceptet er endnu ikke slået endeligt igennem i Danmark, men det går helt sikkert den vej. Som man kan se det i BR 2010 har kravene bygningers varmetab fået endnu en tand nedad, og allerede i 2015 bliver kravene skærpet yderligere, ved at det nuværende krav til lavenergiklasse 1 bliver bygningsreglement standard krav. Nuværende kriterier for at kunne få certificeret sit hus som passivhus er: - Varmebehov til rumopvarmning på højst 15 kwh/m 2 /år, eller maksimal varmeffekt på højst 10 W/m 2. - Infiltration ved tryktest n 50 højst 0,6 h -1 (0,3-0,4 l/s/m 2 ). - Samlet primærenergibehov, inkl. hele energiforbruget til husholdning og underholdning, højst 120 kwh/m 2 /år. 1 1 www.passivhus.dk 6

3. Præfabrikation n tidernes morgen og frem til midten 20. århundrede foregik stort set hele byggeprocessen på selve byggepladsen. Alle byggematerialer er blevet fragtet til pladsen for derefter at blive bearbejdet og indbygget af byggepladsens håndværkere. Sådan har det fungeret ganske udmærket i flere tusind år, men i forbindelse med industrialiseringen, som i Danmark foregik over ca. 150 år fra starten af 1800-tallet og fremefter, fik man øjnene op for at man med fordel kunne begynde at præfabrikere dele af byggekomponenterne. Derved flyttede man noget af det arbejde som ellers hidtil havde foregået ude på byggepladsen, ind på værksteder og i produktionshaller. Man så på daværende tidspunkt store økonomiske fordele ved præfabrikationen, da arbejdslønnen i perioden 1950-1960 steg markant. Det er også indlysende at et givent element kan produceres hurtigere ind på en fabrik, hvor man må gå ud fra at alt værktøj og andre redskaber som bruges i produktionen, vil være inde for rækkevidde. Det er ikke kun en økonomisk gevinst at industrialisere byggeriet. Fordelene kan opstilles i 4 hovedpunkter: - Tid - Økonomi - Bæredygtighed - Kvalitet Det er dog ikke bare positive ting man kan sige om præfabrikation. For det er klart at når man snakker om præfabrikation, er der som oftest også tale om en standardisering af produktet for at få samlebåndseffekten til at virke optimalt. Det giver derfor ulemper i forhold til: - Udvalg - Individuelle løsninger 3.1. Præfabrikation af hele bygningsmoduler BM Tagkassetter Aps. er et datterselskab til BM Byggeindustri A/S og blev opstartet i 1987, og var dengang tiltænkt at skulle fokusere udelukkende på produktion af tag- og facadeelementer. I 2006 blev BM Tagkassetter Aps. så til BM Tag A/S som er datterselskab til BM Byggeindustri A/S. Baggrunden for dette var at man ville udnytte den efterhånden store viden som man havde fået hos BMB, som man så ville udnytte inden for byggeelementområdet. Hos BMT har man siden opstarten i 2006 arbejdet med rumstore boligelementer, 7

som også har været lavenergiprojekter. Deres elementer som bliver produceret indendørs i virksomheden produktions og er derfor uafhængig af vejrlig, hvilket er med til at hæve kvaliteten af det udførte arbejde. Grundet produktionens uafhængighed af vejrlig, garanterer de derved bedre udførelse, hvilket også er tilfældet ved præfabrikation af andre komponenter. Materialernes tilgængelighed til vand og fugt kan også begrænses ved præfabrikation på fabrik. På den måde kan man undgå byggeskader, som kan være forårsaget af fugt, det kræver selvfølgelig at fabrikken opbevarer byggematerialerne tørt, og sørger for at de ikke ligger i længere tid uden overdækning og med chance for opfugtning. Fugt er nemlig en af de største syndere indenfor byggeskader. Kigger man på selve produktionen af præfabrikerede bygningsmoduler, kan de fleste udfordringer løses inde på fabrikken. Oftest er det dog sådan at der bruges 2-4 bygningsmoduler for at skabe en hel bolig. Grunden til det er at modulets størrelse er begrænset af at det skal kunne transporteres på lastbil fra fabrikken og ud til byggepladsen. I dette tilfælde hvor modulerne er lavet som lette elementer, hvor de bærende og afstivende bygningsdele består af konstruktionstræ, stiller det derfor store krav til udførelsen af dampspærren. Det enkelte modul skulle selvfølgelig gerne være udført korrekt og i god kvalitet, problemerne kommer dog når man skal sammenbygge flere moduler, da man skal sørge for at samlingen af dampspærren bliver udført korrekt. Er man ikke opmærksom på disse knudepunkter, risikerer man at der kommer fugt i konstruktioner, som derved kan forårsage svigt og byggeskader. 2 Figur I: To moduler monteret ovenpå hinanden, fra et projekt i Petersminde, hvor BM Tag var leverandør af elementerne. 2 http://www.bmtag.dk/images/stories/petersminde%202.bmp 8

Jeg vil derfor undersøge hvordan man sikrer udførelsen af samlingen af dampspærren imellem de to elementer. Jeg har fået kontakt til en af konstruktionsingeniørerne fra BM Tag, som har lovet mig at sende tegningerne til projektet Sunshine House. Figur II: På figuren her ses selve konkurrencematerialet til de industrielt fremstillede passivhuse, som BM Tag skal producere og opføre i Kolding. Jeg vil desuden forsøge at få kontakt til nogle eksperter på fugt-området, fra Bygge- og Miljøteknik. Det var dem som var på besøg ved BM Tag i Hobro for at informere om problematikkerne som vedrørte montagen af præfabrikerede bygningsmoduler. Georg Christensen og Tommy Buch, som var de to foredragsholdere på det lille seminar, arbejder til dagligt med fugtmålinger på byggerier som minder meget og Sunshine House. Det kunne derfor være interessant at finde ud af om de har erfaringer på netop dette område. Georg og Tommy har også skrevet størstedelen af ERFA-bladene som vedrører fugt, jeg vil derfor forhøre mig om de har nogle nøgletal som eventuelt kan påvise, hvor der oftest sker svigt. 9

4. Dampspærre Dampspærren er en membran, som sikrer, at den opståede fugt inde i bygningen ikke presses ud igennem bygningens ydre konstruktioner, som f.eks. ydervægge og tag. Det er især vigtigt i byggeri med lette konstruktioner, hvor dele af konstruktionen består af organiske materialer. Uden brug af dampspærre er der meget stor risiko for at der ophobes fugt inde i konstruktionen, som så kan forårsage råd og skimmelvækst. Korrekt udførelse af dampspærre er derfor meget vigtig, både konstruktionsmæssigt, men også fra et sundhedsmæssigt perspektiv. 4.1. Korrekt udførelse af dampspærre Kigger man generelt på erfaringsportalen BYG-ERFA og deres erfaringsblade som vedrører fugt i forbindelse med brug af dampspærre, skyldes problemerne oftest at dampspærren er anbragt forkert eller at den ikke er tilstrækkelig lufttæt. Fejl under udførelsen sker ofte ved samlinger og tilslutninger samt gennemføringer af f.eks. el-installationer, ventilation m.m.. Det er også vigtigt at udvise omhu efter udførelsen, og sikre at dampspærren ikke beskadiges ved senere arbejder. 3 Dampspærren skal placeres på den varme side af isoleringen, hvilket dog kan være risikabelt i forhold til udførelse af el-installationer. Derfor er den sikreste placering et stykke inde i isolering, så man helt undgår at skulle perforere dampspærren. Dog må dampspærren ikke placeres længere end 1/3 inde i isoleringen fra den varme side. 3 Fastgørelse af dampspærre på sømfast materiale skal ske med korrosionsfaste hæfteklammer eller papsøm. Er underlaget derimod ikke sømfast anbefales det at dampspærren fastgøres med dobbeltklæbende tape, eller med lim efter den enkelte producents anvisninger. Det gælder generelt set ved alle samlinger og tilslutninger at man skaber et stabilt underlag, så man sikrer at dampspærren slutter helt tæt. Alle samlinger og tilslutninger skal udføres som klæbede eller fugede løsninger. Desuden skal de udføres over et modhold som f.eks. et bræt eller pladestykke. Ifølge BYG-ERFA udføres samlingerne med et overlæg på min. 100 mm. mens nogen producenter foreskriver et overlap på min 150 mm. 3 3 BYG-ERFA blad: 08 06 30 10

Dette er mange producenter meget bevidste om, og har de senere år udviklet sig meget på nøjagtigt dette område. På figur III her til højre, kan man se en krave til et spær, hvor man har god mulighed for at tape dampspærren fast helt ind til spæret. En løsning DAFA har udviklet på baggrund af erfaringer som vedrører problematiske samlinger af dampspærre omkring spær. 4 Figur III: Krave til spær Som beskrevet lige før skal alle samlinger af dampspærrer udføres som klæbede eller fugede løsninger. Før har også klemte samlinger været regnet for at være lufttætte. Men efter de skærpede krav til bygningers tæthed er dette dog blevet skærpet, da den klemte samling ikke regnes for at være tilstrækkelig lufttæt. 5 4.2. Følger af forkert udført dampspærre Manglende eller forkert udført dampspærre kan have alvorlige konsekvenser i et byggeri. I størstedelen af de tilfælde af svigt, hvor dampspærren er synderen, resulterer det i ophobning af fugt i konstruktionerne. Men det er også dampspærren som afgør om et passivhus kan overholde kravet til tætheden, som bestemmes ved en blowerdoor-test. Så der er flere faktorer som kan påvirkes af udførelsen af dampspærren. Som det også tidligere er beskrevet, skyldes langt størstedelen af byggeskader fugt. Og forkert udført dampspærre og fugt går hånd i hånd i denne problematik. De store syndere er diffusion og konvektion. Diffusion betyder kort sagt; transport af partikler fra et område med høj koncentration af partikler til et område med lav/lavere koncentration af partikler, i denne sammenhæng vandpartikler. Konvektion betyder; at føre sammen, forstået i denne sammenhæng som en bevægelse i væsker eller gasser, forårsaget af en temperaturforskel. Dampspærrens funktion er at hindre de partikler, som i dette tilfælde er vandpartikler fra indvendig side af boligen, i at trænge ud i f.eks. ydervæggen. Man vil hindre dette, da transporten af luftbårne vandpartikler fra varmt imod koldt temperaturniveau, vil fremtvinge 4 www.dafa.dk 5 BYG-ERFA blad: 08 06 30 11

en fortætning af partiklerne, som derved vil danne kondens, altså fugt. Det er uønsket i konstruktioner som i dette tilfælde indeholder fugtfølsomme materialer i form af træ. Sker det at man får en ophobning af fugt i fugtfølsomme konstruktioner, er der meget stor risiko for udvikling af råd og svamp. Som begge kan bevirke svigt i konstruktionerne, men også kan give sundhedsmæssige problemer. 5. Fugttransport Diffusion og konvektion er to af de mekanismer som kan medføre at der kommer fugtproblemer i et byggeri. Det er jo ikke selve mekanismen som er problemet, men det faktum at vi under udførelsen tillader at den kan forekomme. F.eks. ved forkert udførelse af dampspærre. Ved diffusion sker der det, at vanddamp fra et område, hvor koncentrationen af vandpartikler er høj, bevæger sig imod et område hvor koncentrationen er lav eller lavere. På den måde skabes der en ligevægt imellem de to. Situationen er vist på billedet herunder. Figur IV: Til venstre for pilen viser en situation hvor koncentrationen er højere på den ene side i forhold til den anden. Til højre er diffusionen sket og der er balance i de to koncentrationer. 6 Denne proces kan foregår i forskelligt tempo. Tempoet afgøres af den temperaturforskel som måtte være, samt af diffusionskonstanten. Man kan sige at diffusion i væskeform generelt er en langsom proces som kan fremskyndes ved f.eks. omrøring. Diffusion i luft-/gasform går hurtigere. 6 http://commons.wikimedia.org/wiki/file:diffusion.en.jpg 12

Konvektion er det der sker når man har utætheder, hvor den varme luft trænger igennem. Konvektion er nemlig fugt der transporteres via en luftstrøm, som det er vist på billedet her til højre. Man kan derfor godt forestille sig at området til venstre i billedet er indenfor i en bygning med høj luftfugtighed. Den brudte membran i midten er en ødelagt dampspærre, som skal holde fugten inde i rummet. Når den brydes eller ikke samles korrekt giver det en luftstrøm som kan transportere vandpartikler ud i konstruktionen hvor den kan gøre stor skade på fugtfølsomme konstruktioner. 7 Figur V: På billedet herover er vist et princip for hvordan konvektion fungere, ved transport af vandpartikler via luftstrømmen fra høj imod lavere temperatur. 6. Fugtkilder SBi-anvisning 224 belyser og bearbejder decideret fugt i bygninger. I anvisningen beskrives bl.a. fugtkilder, som hvad der kan være årsag til opstående fugt, der på sigt kan give skader og svigt, hvis der ikke tages hånd om det. En af undersøgelserne som er beskrevet i anvisningen viser følgende daglige fugtproduktion i en gennemsnitlig husholdning med to voksne og to børn. Figur VI: Den daglige fugtproduktion fra forskellige kilder i en gennemsnitlig husholdning (Koch et al., 1986) 8 7 http://www.isover.dk/bygningskonstruktioner/teori+fugt+og+luftt%c3%a6thed 8 SBi-anvisning 224, Tabel 2 side 60 13

Ovenstående fugtkilder er hvad man kan betegne som værende de indvendige fugtpåvirkninger. Fugtpåvirkninger som man skal undgå at få ud i konstruktioner som kan tage skade af det, hvis man tillader denne fugt at trænge ud i konstruktionerne skal den kunne ventileres bort, inden den påføre bygningen skader. Alle bygninger bør derfor udformes efter 6 V princippet : Vis Vand Væk Vand Volder Vanskeligheder 9 7. Facadens opbygning Specialet her omhandler specifikt en samling imellem to præfabrikerede boligmoduler. Jeg har fra starten af taget udgangspunkt i et projekt jeg har været involveret i, igennem min praktikperiode. Det er dog imidlertid ændret en smule, da de tegninger jeg er blevet lovet fra BM Tag i Hobro, ikke er kommet. Jeg har derfor været nødsaget til at anvende principtegninger for denne samling. På BM s hjemmeside ligger principtegninger fra et af deres tidligere projekter som ligger i Petersminde, hvor præfabrikerede boligmoduler også blev anvendt i to-plan. Projektet i Petersminde var dog ikke passivhus byggeri, men detaljeløsningerne som blev anvendt forventes at komme til at minde rigtig meget om man har tænkt sig at gøre i Unit House projektet. Isoleringstykkelserne på konstruktionen er dog ændret i tiden fra projektet i Petersminde til Unit House, så jeg skal derfor have lagt 145 mm. isolering mere på, i forhold til principtegningerne jeg har rekvireret på nettet. 10 Selve vægkonstruktionens opbygning bliver derfor følgende: Opbygning af facade: 2x13 mm gips 45 mm lodret forskalling med isolering 45 mm vandret forskalling med isolering Dampspærre 12 mm krydsfinérplade 290 mm ribber i konstruktionstræ 8 mm vindspærre i cementspånplade conchip 45 mm ventileret hulrum 8 mm facadebeklædning i f.eks. eternit 9 SBi-anvisning 224, kap. 4.1 side 67. 10 Bilag C Figur VII: På billedet herover ses væggens opbygning. Se også bilag A. 14

7.1. Kondensrisikoanalyse Er væggens opbygning kendt kan man lave en risikoanalyse for dannelsen af kondens i konstruktionen. For at danne mig et hurtigt overblik har jeg derfor valgt at anvende Rockwool Energi Design 3.4, som ud over at kunne beregne kondensrisiko, også anvendes til at beregne u-værdier. Programmet har jeg anvendt mange gange i forbindelse med uddannelsen, dog langt de fleste gange i forbindelse med beregning af bygningsdeles u-værdi. Programmet fungere ved at man laver bygningsdelens opbygning, som den i virkeligheden vil komme til at stå når den er færdig. Er der som i mit tilfælde tale om en let konstruktion opbygget med træstolper, så isoleringslag og evt. ventileret hulrum er brudt, skal man lave det der i programmet hedder et inhomogent. Dette udtryk optræder derfor flere gange. Det er desuden vigtigt at man finder de rigtige materialer, så man får de rigtige z-værdier i forhold til det enkelte materiale. Z-værdien er materialets dampdiffusionsmodstand og fortæller om materialets tæthed overfor vanddamp. 11 Det eneste materiale jeg havde problemer med at finde i programmet var Conchip pladen som anvendes til vindspærre. Efter at have læst produktbladet på pladematerialet fandt jeg ud af, at der er tale om en cementspånplade. Så i stedet for at bruge Conchip pladen anvendte jeg en generel cementspånplade, med dens værdier. Resultatet af beregningen blev, at der i selve vægkonstruktionen ikke er umiddelbar risiko for hverken overfladekondens eller intern kondens i væggen. Resultatet er vist i bilag. 12 7.2. Delkonklusion Ved at anvende Rockwool s beregningsprogram, har jeg fået klarlagt at der ikke er noget problem med selve vægkonstruktionen som omgiver knudepunktet. I programmet har jeg selv fundet og tilføjet de materialer som jeg fandt at være de rigtige. Resultatet af beregningen tager ikke højde for eventuelle huller i f.eks. dampspærren, men det forudsættes at bygningsdelen er udført 100 % korrekt. Er dette tilfældet kan det forventes at beregningens resultat passer, og der ikke vil opstå kondens. 11 SBi 224 side 246 12 Bilag B, side 2 15

8. Princip for løsning af dampspærre i facadesamling Da det ikke, som det ellers først var forventet, lykkedes mig at skaffe korrekte tegninger på projektet Unit House, bliver min analysedel lavet på baggrund af tidligere anvendte tegninger. Tegningen som rapporten her omhandler, nemlig løsningen omkring facaden ved etageadskillelsen, vi da også et problem i forhold til tætheden af dampspærren. For at få en andens mening om løsningen af knudepunktet, har jeg forespurgt et møde med Steffen Vissing Andersen. Han er ingeniør med speciale i fugt, og har bl.a. udviklet fugtberegningsprogrammer som kan vise fugtforholdene i konstruktioner. Jeg har tidligt i rapportprocessen forsøgt at få kontakt med to fugteksperter, jeg stiftede bekendtskab med på et fugtseminar i Hobro, under mit praktikophold. Det har jeg ønsket for at få så bred en vurdering som det var muligt. De arbejder for Bygge og Miljøteknik og har via deres arbejde med fugtmåling på adskillige projekter, været med til at forfatte flere erfaringsblade på BYG-ERFA, som det er beskrevet tidligere i rapporten. Det har imidlertid ikke kunnet lade sig gøre at komme i kontakt med de to ingeniører, hvilket er utrolig ærgerligt i forhold til at kunne præcisere om der er tale om et decideret problem. Jeg havde før mødet med Steffen V. Andersen lavet tre spørgsmål som jeg ønskede at få besvaret ud fra hans bedste overbevisning. For at give en bedre forståelse sendte jeg også principtegningen inden mødet, så han havde mulighed for at sætte sig ind i det. Mødet blev afholdt torsdag d. 28. april 2011, og på mødet blev løsningen diskuteret ud fra en teoretisk indgangsvinkel. Se bilag D. Tegningen som lå til grundlag for mødet ses i bilag C. Figur VIII: På billedet ses tegningen som viser bl.a. hvordan dampspærren skal udføres. Se bilag C. 16

8.1. Hvad kan problemet være? Det er svært at sige om der overhovedet er tale om et problem. Man kan beregne sig frem til noget, og andet vil i princippet ikke vise sig før der måske er gået 4-5 år. Problemet som jeg vurderer det, vil opstå i de to områder vist på billedet her til højre. Begge områder mener jeg risikable, ikke mindst den nederste, da det er samlingen imellem de to bygningsmoduler og derfor skal udføres ude på byggepladsen. Den grønne priklinje viser skel imellem de to elementer. Figur IX: Denne figur viser en forstørrelse af området vist med rødt på figur VIII på den foregående side. Som man kan se på tegningen, er der ved begge risikoområder ingen direkte kontakt imellem damspærren. Den er i begge tilfælde blot klemt på hver sin side af en krydsfinerplade. Et af de spørgsmål jeg stillede til Steffen var derfor, om man kan regne dampspærre klemt i butyl bånd for at være helt tæt. Til det svarede han: En dampspærre klemt i butyl bånd er at regne som at være tæt. Så det er der ikke noget i vejen med ud fra løsningen. Problemet er at der, hvor dampspærren skulle have overlappet hinanden er de ikke i kontakt, men gennembrudt af et stykke plade. Løsningen er derfor at betegne som lufttæt, men ikke fugttæt. Der vil i teorien kunne ske en fugtdiffusion igennem pladematerialet og videre ud i konstruktionen. Det kunne dog være interessant at se hvilke beregninger de eventuelt kunne have foretaget for at dokumentere deres løsning. Det er jo slet ikke sikkert de har haft selve fugt-problemstillingen med i deres overvejelser, men kun at den skulle holde huset lufttæt. 13 13 Bilag D 17

8.2. Fugt analyse af principløsning (Moisture Analysis) Da Steffen allerede inden vores møde havde modtaget principtegningen havde han foretaget en beregning af fugtdiffusionen igennem det øverste af de to risikoområder. Det gjorde han på baggrund af sin overbevisning om, at det er den mest risikable af de to områder, da det er det område som ligger tættest på indvendigt rum. Til at beregne dette, anvendte han et program, han selv har udviklet. Programmet er næsten lige blevet færdigt efter at han har foretaget nogle korrektioner. Programmet hedder Moisture Analysis og er til rådighed i både en dansk og engelsk version på følgende side: http://sva.it-engineering.dk/moistureanalysis/dk/ De data der er brugt i Steffens beregning er taget ud fra, hvad der kunne læses på principtegningen. Derfor er tykkelserne ikke som de vil være på Unit House. Senere i rapporten vil jeg ændre i tykkelserne i hans beregning for at få et billede af situationen i den nye konstruktion. Først vil jeg gennemgå resultatet af Steffens beregning. Normalt når man foretager en fugtberegning som den der er foretaget her, regner man vandret igennem konstruktionen. Som det er vist med den gule pil her til højre. Men som det virkelig er, vil man beregne som det er vist med den røde pil. Det er programmet ikke decideret designet til fortalte Steffen mig, da jeg snakkede med ham. Han mente dog godt at man kunne danne sig et nogenlunde indtryk af om der kunne være tale om et problem. Figur X: Den røde pil viser hvilken retning man ønsker at beregne fugtdiffusionen, den gule hvilken retning programmet normalt vil blive brugt til at beregne med. 18

Programmet fungerer ved at brugeren taster de forskellige materialer, samt dettes værdier i form af, tykkelse, varmeledningsevne og damppermeabilitet. Det har derfor det tilfældes med Rockwool s program at man opbygger konstruktionen lag for lag. Skemaet for opbygningen i Moisture Analysis er vist herunder. Figur XI: Skemaet viser med gule highlights de felter hvor materialernes værdier indtastes. Billedet er taget med FastStone Capture fra pdf filen printet fra programmet. 19

Næste skema man kommer til i programmet, har Steffen ikke ændret på nogen data. Der har man mulighed for at ændre på bl.a. fugtklasse. Figur XII: I dette skema har man mulighed for at ændre på de ydre parametre. Med disse to skemaer udfyldt kan man trykke på knappen Analysér og programmet udregner selve analysen med grafer og tabeller. I programmet vil det derefter være muligt at få en oversigt med et generelt overblik for om der ophobes fugt i konstruktionen, samt en graf som viser udviklingen. I udregningen fra Steffen ser man tydeligt at der sker en fugtdiffusion. Det foregår i månederne december, januar og februar. Der ophobes 32 Figur XIII: Skemaet og grafen viser at der i månederne december, januar og februar vil ske ophobning af fugt via diffusion. g/m 2. Når man når til marts vil konstruktionen udtørre og forblive tør til december. Dette påpeger han dog at det er ren teori. For det første fordi programmet ikke er lavet til den slags beregning, men også fordi man ikke ved om det vil ske i praksis. Det er desuden ikke til at sige, om en opfugtning i den periode det drejer sig om vil have nogen som helst betydning for selve bygningskonstruktionen. 20

I mit interview med Steffen, spurgte jeg ind til hans teoretiske vurdering af, om han troede det var muligt at lave denne løsning tæt. På baggrund af hans ovennævnte undersøgelser og beregninger svarede han følgende: Det er svært at vurdere det ud fra et teoretisk grundlag, da det at udføre dampspærre er meget praktisk. Generelt kan man sige at producenten godt vil kunne lave løsningen tæt. Her er der dog tale om lufttæt, ikke fugttæt. Det er dog også den form for tæthed de ønsker sig i forhold til blowerdoor-test, som skal foretages når huset er klar til brug. Problemet er når man snakker om fugtdiffusion, det kan nemlig godt være at luften ikke kan komme igennem en samling, men det kan fugt, hvis den ikke er tilstrækkelig god. Som det er på disse tegninger vil jeg ikke vurdere det er fugttæt, hvilket jeg har prøvet at eftervise ved en beregning jeg har lavet. Beregningen viser at der i december, januar og februar ophobes henholdsvis 6, 17 og 10 g. vanddamp pr. m 2. Til gengæld viser beregningen også, at konstruktionen fra marts måned vil være udtørret. Spørgsmålet kan så være om der i de 3 måneder, hvor der efter beregningerne er en fugtophobning, vil dannes varige skader på bygningsdelens fugtfølsomme dele. Det er desværre ikke noget man kan beregne sig frem til, men først noget som vil vise sig efter nogen tid. Så ud fra tegningerne som var og de beregninger jeg har foretaget er det ikke til at sige om det ikke til at sige som der er et problem med løsningen. Rent udførelsesmæssigt kan der også være et problem, som praktikeren har mere forstand på. 14 8.3. Delkonklusion Ud fra min første antagelse af, at der kan være fugtmæssige problemer ved løsningen af dampspærren i facadesamlingen, hænger det godt sammen med den undersøgelse Steffen Vissing Andersen havde lavet til vores møde. Da programmet Moisture Analysis ikke er konstrueret til at beregne en skrå linje igennem en konstruktion, kan man da have sin tvivl om beregningen troværdighed. Den viser at der i månederne december, januar og februar ophobes ca. 32 g. vanddamp pr. m 2. Fra marts måned viser den til gengæld også at konstruktionen er helt udtørret indtil december igen. Et nyt spørgsmål kunne så være om den opfugtning der sker i en 3 måneders periode, vil have varige skader til følge, som f.eks. vækst af skimmelsvamp eller andre ødelæggende svampe og rådskader. Det er ikke muligt at beregne sig frem til ifølge Steffens overbevisning. Jeg vil som det næste tage udgangspunkt i den beregning, som Steffen har foretaget, og prøve at ændre på tykkelserne så de kommer til at stemme mere overens med de tykkelser der må forventes i Unit House projektet. 14 Se Bilag D. spørgsmål nr. 1 21

9. Fugtanalyse - af passiv-/modulhuset Som det er beskrevet tidligere er huset jeg vil undersøge et præfabrikeret passivhus. Derfor har jeg tidligere i rapporten lavet konstruktionen som jeg forventer den vil se ud på Unit House projektet. Selve princippet for udførelsen af dampspærren vil jeg lade være den samme, da jeg ikke har haft succes med at anskaffe mig opdaterede tegninger. Opbygningen er i øvrigt som jeg husker den fra min tid, hvor jeg var en del af projektet på mit praktiksted. Figur XIV: Figuren viser skemaet hvori konstruktionen er opbygget. Materialet indtastes i kolonnen til venstre, i de resterende fem kolonner indtastes materialets tekniske data. Ved at tage udgangspunkt i Udregningen lavet af Steffen, har jeg fået tastet nye data ind og ændret på nogen af lagenes tykkelse. Alle data markeret med gul er data ændret i forhold til Figur XI. Jeg har desuden fundet mere præcise data på vindskærmen som har en ʎ-værdi på 0,26 og en z-værdi på 2,0. Ud over det, er luftlaget ændre fra 25 mm. til 45 mm. Det bliver spændende at se om det har nogen virkning i forhold til at evt. fugt kan ventileres bort. 22

Skemaet med de ydre betingelser er der ikke ændret på, og jeg lader derfor alle standardværdier blive stående, som ved den første beregning. Skemaet herunder er derfor uændret i forhold til Figur XII. Figur XV: I dette skema har man mulighed for at ændre på de ydre parametre. Figur XVI: Skema som viser eventuel ophobning af fugt. Efter at have lavet beregningen er det tydeligt at se en forskel. I stedet for at fugten strækker sig over 3 måneder som i sidste beregning, er den periode forlænget med 2 måneder. Perioden med fugt i konstruktionen strækker sig derfor, ifølge beregningen, helt frem til april måned. Fugtophobningen når sit maksimum i februar måned, med 88 g/m 2, hvilket også kan ses i grafen på næste side. 23

Som man kan se her til højre, er vist en graf, hvis kurve viser fugt niveau i overgangen fra sidste beregningspunkt i isoleringslaget til vindskærmen. Man kan se at fugtindholdet stiger fra december og frem imod februar, hvorefter fugtniveauet begynder at falde. Hvilket også kan betegnes som en udtørring. Fra marts til april kan man se, at den sidste fugt forsvinder helt, så der fra starten af april er helt udtørret i konstruktionen. Figur XVII: Grafen viser ved en kurve fugtniveauet mellem 13. pkt. af isoleringen og vindskærmen. Fra Steffens beregning til den jeg har lavet er der altså over dobbelt så meget fugtophobning til forskel. Jeg har ændret på nogle af de parametre som følge af andre materialer, og det har selvfølgelig medført ændring af varmeledningsevne og dampdiffusionsmodstand. Det er to væsentlige faktorer for hvor meget fugt der kommer igennem konstruktionen. Der er bl.a. stor forskel på vindskærmen i de to beregninger. 9.1. Delkonklusion Det undrer mig meget at der er så stor forskel på de to beregninger. Grunden til den store forskel må være ændringerne som vedrører vindskærmen. I beregningen jeg har foretaget, er den nemlig både en bedre varmeleder plus at den er mere diffusionstæt. Noget siger mig at ventilationen på ydersiden af vindspærren også har en indvirkning. Jeg vil derfor prøve at lave endnu en beregning, hvor jeg lader vindskærmen være den yderste beklædning. Jeg fjerner altså de to yderste lag i forhold til denne beregning. 24

10. Fugtanalyse - uden udvendig beklædning Inden den nye beregning foretages, fjerne jeg de to yderste lag i skemaet for bygningskonstruktionen. Det er lagene, luftlag og beklædning (fibercementplade). 25

Som man kan se det herunder, viser beregningen at, hvis man antager at vindskærmen er den yderste beklædning når fugtigheden ikke op på 100 %. Det må altså være fordi man betragter den yderste beklædning for at være fritliggende og dermed godt ventileret. Figur XVIII: Figuren vi ser den relative fugtighed indenfor. Havde der været fugtophobning ville overblikstabellen have været vist som på de to foregående beregninger med to kolonner yderligere. Kolonnen til højre vi den relative fugtighed inde i %. Kigger man efter kan man se at den ikke er anderledes i forhold til de to tidligere beregninger. Og da de to sidste kolonner ikke er tilføjet som de var før, er fugtigheden ikke oppe på 100 %. Kigger man nærmere på beregningsrapportens detaljer, kan man for januar måned se at der ved 13. isolering/vindskærm er en relativ fugtighed på 99 %. Så det er lige på grænsen til at det vil kondensere. Grunden til den ikke når helt op på 100 %, kan være at der på udvendig side af vindskærmen er frit, og derfor meget godt ventileret. 10.1. Delkonklusion Denne beregning viser vigtigheden af ventilationen på ydersiden af vindskærmen. I de to foregående beregninger er det kondenseret på bagsiden af vindskærmen. Det gør det lige nøjagtigt ikke hvis man fjerner den udvendige beklædning. Selve fugtigheden igennem konstruktionen er stadig meget høj, og det at dampspærren ikke er overlappet og samlet har skylden for det. 26

11. Konklusion Dette speciale har haft til formål at belyse, hvilke problemstillinger i forhold til udførelse af dampspærrer, der skal tages højde for, når man vælger at bygge i præfabrikerede passivhuselementer. Da spørgsmålet i problemformuleringen er rejst alene på baggrund af en mistanke om et problem fra min egen side, har jeg været nødsaget til at foretage nogle forskellige undersøgelser og beregninger. Selve spørgsmålet kan drejes både i en praktisk og teoretisk retning. Denne version er dog blevet meget teoretisk, da jeg indledningsvis ikke lykkedes med at anskaffe mig praktisk viden nok. Jeg havde ellers god kontakt med producenten, som laver de præfabrikerede passivhuselementer, men på et tidspunkt i processen ønskede de pludselig ikke at fortsætte. Dette er måske fejl fra min egen side, men det er mit indtryk at de ikke syntes om, at der blev sået tvivl om deres produkt. Ud over det har jeg uden held forsøgt at få kontakt med to fugteksperter, jeg traf bekendtskab med ved et fugtseminar i Hobro i efteråret. De to arbejder ved Bygge og Miljøteknik A/S med hovedsæde i Hørsholm. De havde været interessante at snakke med, da de har været involveret i flere undersøgelser på fugtskadet bebyggelser, udført i præfabrikerede moduler. Det lykkedes mig i stedet at få et interview med Associate Professor, Ph.d. Steffen Vissing Andersen, som er tilknyttet skolen og har flere års erfaring med udvikling af fugtberegningsprogrammer og fugtberegninger generelt. Grunden til min mistanke til løsningen af dampspærren omkring facadesamlingen på de præfabrikerede huse, har været en principskitse fra producenten. På den kan man se at dampspærren to steder i samlingen ikke har direkte kontakt med hinanden og derfor i princippet ikke overlapper hinanden. For mig betyder det at indefra kommende fugt har direkte adgang ud i den fugtfølsomme konstruktion. I starten af rapporten er et par teoretiske afsnit, hvori det beskrives, hvad der sker når dampspærrer ikke er udført korrekt. Efterfølgende kommer selve hovedafsnittet, hvor jeg har undersøgt om der kan være tale om et problem i det projekt jeg har taget udgangspunkt i. Jeg startede med at undersøge om der var grundlag for et generelt problem med fugt i selve vægkonstruktionen. Til det anvendte jeg Rockwool Energi Design 3.4, som kunne give mig et hurtigt overblik for, om der var tale om et problem. Resultatet viste at der ikke var risiko for hverken overfladekondens eller intern kondens. Der er altså ikke noget problem med deres facadeløsning, det er, når de to bygningsmoduler skal samles at der opstår problem. Det var i hvert fald min mistanke. Jeg aftalte et møde med Steffen Vissing Andersen, som, da vi kom til mødet havde foretaget en beregning af 27

fugtdiffusionen ud fra den principtegning jeg havde sendt ham. Resultatet af hans beregning viste som jeg allerede havde mistænkt, at der sker en fugttransport igennem åbningen. Ophobningen af fugt er dog ikke mere end 32g/m 2, og strækker sig fra december til og med februar. Efterfølgende tørrer konstruktionen ud, i hvert fald ifølge hans beregning. Så er spørgsmålet om den fugtophobning der sker, kan forårsage skader på konstruktionen, og som Steffen sagde det, så er det ikke til at sige uden at lave forsøg. Efter vores møde tog jeg udgangspunkt i hans beregning, og rettede tykkelser og lag til, så det passe med det jeg kan huske fra Unit House projektet. Beregningen viste denne gang en større fugtophobning end ved den tyndere konstruktion, nemlig 88g/m 2. Perioden strakte sig nu fra december til og med april før den var helt udtørret. Grunden til den voldsomme stigning i ophobningen, vil jeg mene skyldes den tættere vindskærm jeg påførte. Jeg lavede efterfølgende en ny beregning hvor jeg fjernede selve facadebeklædningen, så man altså kunne regne vindskærmen for at være 100 % ventileret da den ligger direkte imod det fri. Resultatet viste nu at den relative luftfugtighed ikke noget sted i konstruktionen nåede 100 %, og derved kondenserede. Den lå meget tæt på, nemlig 99 %, hvilket jeg kunne se i beregningens detaljeoversigt. Man bør derfor ikke regne det for en sikker løsning, men det viser vigtigheden af en rigtig god ventilation bag facadebeklædningen. Ud fra mine undersøgelser kan jeg konkludere, at der kan være tale om et problem med løsningen af dampspærren, ved knudepunktet rapporten her omhandler. Jeg ser både en teoretisk problematik, fordi dampspærrerne ikke er i direkte kontakt med hinanden, men også med det praktiske for øje. Da det ikke har været muligt at få et møde sat op med BM Tag, har jeg dog ikke belyst det fra denne vinkel. Det er dog helt klart for mig at producenterne af dampspærre, har meget stor fokus på begrebet om tæthed, og de udvikler hele tiden løsninger som skal gøre det nemmere at udføre det så tæt som muligt. Som det er beskrevet i rapporten skal samling af dampspærrer udføres enten som tapet eller fuget løsninger, og der skal helst være et overlap på min. 100 mm. Dette er ikke tilfældet i den løsning jeg her bearbejder, og der kan derfor være grundlag for at fugt trænger ud vægkonstruktionen. Om den fugt der evt. måtte trænge ud i væggen vil danne skadeligt råd og svamp er ikke til at sige ud fra mine undersøgelser. Det vil derfor være nødvendigt at foretage forsøg og målinger på projekter, hvor denne løsning er valgt. For virksomhederne, der producerer præfabrikerede bygningsmoduler i lette træelementer, bør udførelsen af dampspærren være et fokusområde, så de ikke om 5-10 år risikere at skulle pille alle husene ned igen. Når man kigger på det med passivhus øjne har producenterne muligvis kun for øje, at deres moduler skal kunne holde tæthedskravet i forhold til en blowerdoor-test. Lufttæthedsmæssigt ser jeg ingen problemer med løsningen, men opgaven er ikke løst før virksomhederne ser på det med fugttætheden for øje også. 28

12. Billedeliste Figur I Fra BM Tag s hjemmeside, projekt Petersminde side 8 Figur II Forside fra konkurrencemappe, Unit House side 9 Figur III Billede af spærkrave, hentet på www.dafa.dk side 11 Figur IV Illustration af hvordan diffusion foregår side 12 Figur V Illustration af hvordan konvektion foregår side 13 Figur VI SBi-anvisning 224, Tabel 2, side 60 side 13 Figur VII SketchUp, opbygning af let ydervæg i Unit House side 14 Figur VIII Udsnit af principtegning, se også bilag C side 16 Figur IX Visning af risikoområder side 17 Figur X Illustration af retning for ønsket fugtberegning side 18 Figur XI Tabel 2.1 Moisture Analysis, Steffen Vissing Andersen side 19 Figur XII Tabel 2.2 Moisture Analysis, Steffen Vissing Andersen side 20 Figur XIII Resultat af fugtberegning, Steffen Vissing Andersen side 20 Figur XIV Fugtberegning, tabel for bygningsdel side 22 Figur XV Fugtberegning, ydre betingelser side 23 Figur XVI Resultat for fugtberegning i skema side 23 Figur XVII Resultat vist i graf side 24 Figur XVIII Resultat af beregning u. udv. Beklædning side 26 29

13. Kildeliste Bøger: Erfaringsblade: Internetsider: Programmer: Erik Brandt m. fl., 1. udgave 2009, SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Erik Brandt m. fl., Erfaringsblad 08 06 30, Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum, BYG-ERFA Erik Brandt m. fl., Erfaringsblad 07 10 29, Dampspærrer i klimaskærmen fugttransport og materialer, BYG-ERFA Anne Pia Koch, Erfaringsblad 99 04 21, Nedbrydning af træ i bygninger, BYG- ERFA Erik Brandt og Morten Hjorslev Hansen, Erfaringsblad 03 07 25, Fugtindhold i træ måling og vurdering, BYG-ERFA Erik Brandt og Ole Munck, Erfaringsblad 05 06 26, Fugtundersøgelse af bygninger, BYG-ERFA http://www.isover.dk/bygningskonstruktioner/teori+fugt+og+luftt%c3%a6thed Set den 12.04.2011 http://commons.wikimedia.org/wiki/file:diffusion.en.jpg Set den 13.04.2011 www.dafa.dk Set den 13.04.2011 http://www.bmtag.dk/images/stories/petersminde%202.bmp Set den 15.04.2011 www.passivhus.dk Set den 17.04.2011 http://sva.it-engineering.dk/moistureanalysis/dk/ Program udviklet af Steffen Vissing Andersen. Anvendt til fugtberegninger. 30

Bilag A 45 mm ventileret hulrum 8 mm vindspærre 290 mm mineraluld facadebeklædning 290 mm konstruktionstræ 13 mm gips 45x45 mm forskalling 45 mm mineraluld 0,2 mm PE-dampspærre 12 mm krydsfinér 31

Bilag B 32

33

34

35

36

Bilag C Tegningen er ikke i målstok! 37

Bilag D Interview/møde med: Steffen Vissing Andersen Associate Professor, Ph.D. ICT Engineering, VIA University College Afholdt: Torsdag d. 28. april 2011, kl. 12.45 Spørgsmål vedr. løsning af dampspærre ved modulsamling. 1. Hvordan vil du ud fra et teoretisk grundlag vurdere, at det er muligt at udføre en tæt dampspærre, når de to moduler samles? - Det er svært at vurdere det ud fra et teoretisk grundlag, da det at udføre dampspærre er meget praktisk. Generelt kan man sige at producenten godt vil kunne lave løsningen tæt. Her er der dog tale om lufttæt, ikke fugttæt. Det er dog også den form for tæthed de ønsker sig i forhold til blowerdoor-test, som skal foretages når huset er klar til brug. Problemet er når man snakker om fugtdiffusion, det kan nemlig godt være at luften ikke kan komme igennem en samling, men det kan fugt, hvis den ikke er tilstrækkelig god. Som det er på disse tegninger vil jeg ikke vurdere det er fugttæt, hvilket jeg har prøvet at eftervise ved en beregning jeg har lavet. Beregningen viser at der i december, januar og februar ophobes henholdsvis 6, 17 og 10 g. vanddamp pr. m 2. Til gengæld viser beregningen også, at konstruktionen fra marts måned vil være udtørret. Spørgsmålet kan så være om der i de 3 måneder, hvor der efter beregningerne er en fugtophobning, vil dannes varige skader på bygningsdelens fugtfølsomme dele. Det er desværre ikke noget man kan beregne sig frem til, men først noget som vil vise sig efter nogen tid. Så ud fra tegningerne som var og de beregninger jeg har foretaget er det ikke til at sige om det ikke til at sige som der er et problem med løsningen. Rent udførelsesmæssigt kan der også være et problem, som praktikeren har mere forstand på. 2. Kan man regne med at en dampspærre klemt i butyl bånd er 100 % tæt? - En dampspærre klemt i butyl bånd er at regne som at være tæt. Så det er der ikke noget i vejen med ud fra løsningen. Problemet er at der, hvor dampspærren skulle have overlappet hinanden er de ikke i kontakt, men gennembrudt af et stykke plade. Løsningen er derfor at betegne som lufttæt, men ikke fugttæt. Der vil i 38

teorien kunne ske en fugtdiffusion igennem pladematerialet og videre ud i konstruktionen. Det kunne dog være interessant at se hvilke beregninger de eventuelt kunne have foretaget for at dokumentere deres løsning. Det er jo slet ikke sikkert de har haft selve fugt-problemstillingen med i deres overvejelser, men kun at den skulle holde huset lufttæt. 3. Er der andre parametre end dampspærren som kan være et risikobetonet område ved denne løsning? - Som jeg ser og vurdere det rent teoretisk, er løsningen bortset fra det med dampspærren, ok. Tager man en fugtberegning længere oppe i selve vægkonstruktionen, er det hele som det skal være. Dampspærren er placeret korrekt, dvs. ikke længere end 1/3 inde i isoleringslaget osv. Selvfølgelig forudsat at de pladematerialer der anvendes som f.eks. vindspærre ikke er for diffusionstætte så evt. indtrængende fugt ikke kan komme ud ved egen hjælp. 39