Nyhedsbrev 2. Et travlt forår



Relaterede dokumenter
Mundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vejledning. høringspligt af Ældrerådet og Handicaprådet

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS MØDE TIRSDAG DEN 06. MARTS 2007 KL. 15:30

Introduktion til Social- og Sundhedsområdet. v. Michael Bjørn, Vicedirektør

Regionsældreråd Hovedstaden

Vedtægter for Seniorrådet Ishøj Kommune

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

1 - Vedtægter for Tønder Kommunes Ældreråd

Bilag 1. Lovgrundlag for VISO

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten

Social- og Sundhedsunderudvalg Mandag, den 6. marts 2006, Kl Møde nr. 3 Værløse Rådhus, Mødelokale 1

Forretningsorden for Handicaprådet i Sorø kommune.

Information om lokale udsatteråd

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

Handicaprådet i Viborg Kommune

Ældrerådet. Referat fra møde nr. 6. mandag den 6. august 2007, kl på Søndersø Rådhus, mødelokale 3.

Dato Tid Sted NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af vedtægter for Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland. til Forretningsudvalgets møde den 20.

Ældreråd. Lukket Referat. Lokale 1, St. Heddinge, 09. marts 2015 Kl. 10:15-12:15

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Vedtægt for Holstebro Handicapråd

REFERAT Fællesmøde Rådsmedlemmer og suppleanter

Inspirationspapir. Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema.

Retningslinjer for brugerindflydelse

Regionsældrerådet. den regionale sparring om ældrepolitikken. Nyborg Regionsældreråd. 1

Regeringens afbureaukratiseringspakke

Åbent møde for Ældrerådets møde den 18. marts 2010 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Referat af bestyrelsesmøde i Danske Ældreråd

Referat Ældrerådet kl. 09:30 Mødelokale 77 i Aabybro Jammerbugt Kommune

INDSTILLING OG BESLUTNING

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede har med tak modtaget ovennævnte lovforslag til høring.

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

Allerød Kommune høring af ældrerådet

MDTL. BERETNING Sidste år mange nyvalgte, nu næsten alle med mere end et års erfaring. Indledning Et travlt år

BESLUTNING Nyt punkt 3.10 om henvendelse fra Veje og Grønne områder om ny tilgængelighedsplan Dagsorden godkendt.

Sundhedsaftalen

Seniorpolitik 2017 og frem

Bilag. Region Midtjylland. Nedsættelse af et Sundhedsbrugerråd i Region Midtjylland

Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde

HOLSTEBRO HANDICAPRÅD Aktivitetsoversigt 2016

Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg)

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG

Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd

Medlemmer: Kirsten Nissen (formand), Bente Ketty Hansen (næstformand), Bent Johansen, Merete Raaschou, Per Schrader og Svend Aage Sørensen.

TEMADAGE OG KONFERENCER

Handicaprådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014

Møde 26. februar 2018 kl. 13:00 i Mødelokale 6 - bag kantinen

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. februar 2016 kl , Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 3B

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

Vedtægter for Handicaprådet. Lovhjemmel

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011

Vedtægter for Ældrerådet 2014.

SYDDJURS KOMMUNES ÆLDRERÅD

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K

HOLSTEBRO HANDICAPRÅD Aktivitetsoversigt 2017

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014

HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

ÆLDRERÅDET. Årsberetning 2010

Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Referat for bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD - godkendt. Dagsorden. 2. Sager til behandling. Afbud fra: Inge Lorentzen, Erling Høholt

Vedtægter for. 1. Ældrerådet i Næstved Kommune

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 123 Offentligt

2.0 Opfølgning på repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference 7/8. maj 2018

Godkendelse af Anvendelse af værdighedsmidler med høringssvar

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner

Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

Referat. Fællesmøde i Sundheds- og Omsorgsudvalget Dato: Mandag den 20. august 2018 kl Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Ældre- og værdighedspolitik i kommunalvalg Distrikt 4 D. 19. april 2017 Brørup

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl

Det er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser

Referat fra ÆLDRERÅDSMØDE

Senior- og værdighedspolitik

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

Transkript:

8. årgang april 2006 Nummer Nyhedsbrev 2 Et travlt forår Med dette nyhedsbrev slutter igen en repræsentantskabsperiode i Sammenslutningen af Ældreråd. For mange Ældreråd er det sidste repræsentantskabsmøde, vi står overfor d. 22. maj. Den ny kommunestruktur træder i kraft d. 1. januar 2007 med fremtidens større og kun 98 kommuner. Det er glædeligt, at der i år igen er stor tilslutning til såvel repræsentantskabsmødet som den efterfølgende konference. Vi var usikre på, hvor mange der ville komme denne gang, da vi havde tilbagemeldinger om, at flere af Sammenlægningsældrerådene ikke havde fået økonomi bevilget fra sammenlægningsudvalg i de nye kommuner. Repræsentantskabet skal denne gang tage stilling til en overgangsordning, der skal virke frem til repræsentantskabsmødet 2007. I 2007 er det de nye og fortsættende Ældreråd, der skal drøfte fremtiden med nye vedtægter mv. for Sammenslutningen. Det har været et travlt forår: Forberedelser til repræsentantskabsmøde og konferencen Sundhed på spil tager tid, samtidig har vi afviklet kurser for formænd, grundkurser for nyvalgte Ældrerådsmedlemmer samt møder i fire regioner som en opstart til et samvirke for Ældreråd i de nye regioner. Det er Sammenslutningens indtryk, at de nyvalgte medlemmer i Ældrerådene har taget arbejdstøjet på, og er ved at komme godt i gang. I nogle af de nye kommuner går det rimeligt let og hurtigt. I andre kommuner er man længere om at Ældrerådene får deres vedtægter godkendt og får bevilget et budget for 2006, så de nyvalgte Ældrerådsmedlemmer f.eks. kan komme på temadage og dermed få et bedre grundlag at arbejde på. I dette nummer Leder side 1 Nyt fra ministerierne side 2 Undersøgelser og publikationer side 3 Nyt fra Sammenslutningen side 4 Sammenslutningen har over for ministerier fulgt op på sager af forskellig art, men de svar, vi har modtaget, har dog ikke hjulpet de rejste problemområder. Velfærdskommisionens kom den 31. januar 2006 med den omfattende rapport Fremtidens Velfærd vores valg. I april kom Regeringens udspil, Fremtidens velstand og velfærd, der lægger op til en reform af det danske velfærdssystem. Sammenslutningen har modtaget rapporten, men det har ikke for nuværende været muligt politisk at behandle den i bestyrelsen. Sammenslutningens ældrepolitiske udvalg har d. 19. april gennemgået materialet meget grundigt. Udvalget synes, at det er svært at forholde sig til problemstillinger, der ligger 20-40 år ud i fremtiden. I Ældrerådene arbejder vi med problemer, der er nærværende i dagligdagen for ældre borgere. Her er selv en 2-4 års horisont meget lang. Udvalget indstiller, at Sammenslutningens forretningsudvalg drøfter og forholder sig til nogle af udspillets områder på førstkommende møde, der er det sidste inden repræsentantskabsmødet. Med denne leder der er den sidste i denne periode - vil jeg sige tak til alle, der har fulgt med og brugt nyhedsbrevet. Ove Christiansen, formand OBS! Til repræsentantskabsmødet og konferencen d. 22. og 23. maj har sekretariatet bestilt Regeringens publikationer - Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt og Fremtidens velstand og velfærd. Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden til alle deltagere. Regeringens udspil kan også læses på: www.stm.dk Seneste nyt Fremtidens velstand og velfærd Fra Ældreråd til Ældreråd side 7 Temadage og konferencer side 8 Internet side 8

2 Nyt fra ministerierne Orienteringsskrivelse Socialministeriet udsendte d. 27. marts en orienteringsskrivelse til samtlige kommuner. Den omhandler udpegning af medlemmer til Klagerådet i forbindelse med kommunalreformen. Skrivelsen har foranlediget, at bestyrelsen i Sammenslutningen af Ældreråd har reageret og pointeret over for socialministeriet, at man finder det uhensigtsmæssigt hvis ikke Sammenlægningsældrerådene fortsætter som Ældreråd i de nye kommuner fra 1. januar 2007. Vi vender i et senere nyhedsbrev tilbage omkring sagen. Lovændring Sammenslutningen af Ældreråd er blevet gjort opmærksomme på, at ikke alle har de ændringer af reglerne for Ældreråd som findes. Som konsekvens af kommunalreformen er der vedtaget en lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Nogle af ændringerne er særligt relevante for Ældrerådene. Eksempelvis 8 stk.1, 2 og 3 der omhandler valg til Ældre- og Klageråd. Stk. 2 refererer til Ældreråd, hvortil der er afholdt valg d. 1. juli 2001 eller senere, hvor stk. 3 omhandler Sammenlægningsældrerådene. 8, Stk. 4 og 37a fortæller om reglerne vedrørende Handicaprådene. Se hele loven på: http://www.social.dk/- tvaergaaende_indgange/lovgivning.htm l Regler og afgørelser Alle gældende I menuen midt på siden under punktet Administration, tryk på Retssikkerhed og administration Under punktet Efter Kommunalreformens ikrafttræden (1. januar 2007), tryk på ÆLOV nr 574 af 24/06/2005 1 Rammeaftaler på det sociale område og på det almene ældreboligområde Som følge af kommunalreformen vil reglerne om myndighedsstruktur på det sociale område blive ændret. Reglerne er en konsekvens af, at regionerne tillægges forsyningspligt til kommunerne for en række tilbud efter serviceloven og almenboligloven. Kommunalbestyrelsen får ansvaret for borgere, der har brug for hjælp efter social lovgivning, hvor regionsrådene får ansvaret for at levere tilbud til kommunerne. Link til vejledningen findes på Sammenslutningens hjemmeside. Bekendtgørelse om tilbudsportal Socialminister Eva Kjer Hansen underskrev flere bekendtgørelser d. 10. marts: bekendtgørelse om den nationale videns- og specialiseringsorganisation VISO, bekendtgørelse om Tilbudsportal samt bekendtgørelse om udviklingsråd som led i kommunalreformen. Af interesse for Ældrerådene er særligt bekendtgørelse om Tilbudsportalen. Tilbudsportalen vil blandt andet indeholde en oversigt over kommunale, regionale og private tilbud på det sociale område. Kommunalbestyrelserne kan kun anvende tilbud, der er registreret i tilbudsportalen. Bekendtgørelsen indeholder regler om, hvem der er ansvarlig for indberetning, hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Tilbudsportalen og hvilke oplysninger, der skal indberettes om de enkelte tilbud. Desuden fastlægger bekendtgørelsen bestemmelser om de tilknyttede statslige tilsyn, der skal kontrollere, om de registrerede oplysninger er korrekte. Bekendtgørelserne træder i kraft d. 1. januar 2007. Se mere på: http://www.social.dk/tvaergaaende_ indgange/lovgivning/reglerogafgoerelser/ nyeste/skrivelser Handicapråd Fra d. 1. april er der nedsat Handicapråd i samtlige kommuner. Dette sker som følge af kommunalreformen, hvor kommunerne overtager en lang række sociale opgaver, som amterne tidligere har varetaget. Handicaprådene skal sætte fokus på de handicappedes rettigheder, ikke bare på det sociale område men på alle relevante politikområder. Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer Stig Langvad siger: Det er vigtigt, at de allerede nu kommer på banen, da det er nu, kommunerne er i gang med at konstruere den fremtidige forvaltning. Det er mit håb, at rådene kan være med til udvikle en fast defineret handicappolitik i alle kommuner. De kommunale Handicapråd skal sammensættes af 3-7 repræsentanter fra kommunen og handicaporganisationer efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicap.

3 Undersøgelser og publikationer Anmeldelse Inspirationskatalog - effektiviseringer i forbindelse med opgave- og strukturreformen. København, marts 2006. Vi har tidligere (Nyhedsbrev nr. 1/2006, side 7) omtalt KL s procesguide om serviceharmoniseringer. Nu er det så blevet tid at høste gevinsterne ved disse harmoniseringer. Igen er KL på banen med gode råd og vejledninger til kommunerne. Denne gang kaldes dokumentet Inspirationskatalog - effektiviseringer i forbindelse med opgave- og struktur-reformen. KL foreslår, at kataloget benyttes som en checkliste i forhold til de mange drøftelser, der i øjeblikket foregår i kommunerne om de fremtidige prioriteringer. Kapitel 5 er særlig interessant for Ældrerådene. På syv sider beskrives, hvordan man på 35 forskellige måder kan formindske omkostningerne, således at der kan blive et økonomisk råderum i forbindelse med budget 2007 for den nye, sammenlagte kommune. Af disse 35 forslag skal i hvert fald de 28 til høring i Sammenlægningsældrerådet, hvis de bliver fremlagt som beslutningsforslag for politikerne i sammenlægningsudvalget. Derfor er der god grund til at holde øje med, hvilke forslag der arbejdes med lige nu i din kommune. Læs selv dokumentet på www.kl.dk/effektiviseringskatalog eller skaf den fra Ældrerådets sekretær. Nye opgaver på sundhedsområdet Med kommunalreformen og den indbyggede opgavereform står kommunerne over for en række nye udfordringer og øget ansvar i forhold til forebyggelse og genoptræning. Grundet fortsat specialisering og effektivisering af sygehusbehandlingen kan det samtidig forventes, at en stigende andel af behandlingen vil foregå udenfor sygehuset. Dette kan resultere i øgede krav til ekspertise i den kommunale sundhedssektor og behov for yderligere koordinering med den sekundære sundhedssektor. Eigil Boll Hansen og Majbritt Christensen har udgivet en rapport Kommunernes fremtidige opgaver på sundhedsområdet, som omhandler de udfordringer, kommunerne står overfor. Rapporten undersøger, hvordan forebyggelse kan udbygges og tilrettelægges i de nye kommuner, hvad der skal til for, at mere genoptræning kan foregå uden for sygehus, og hvad der skal til for, at flere plejeopgaver kan udføres i den primære sundhedssektor. I rapporten gives en bred række af eksempler blandt andet på indsatser, der går på tværs af den primære og den sekundære sundhedssektor. Rapporten fremhæver vigtigheden af, at den nødvendige ekspertise er til stede eller tilgængelig i den primære sektor, og at der bliver opbygget samarbejdsrelationer så borgerne sikres et sammenhængende behandlingsforløb. Endelig stilles der spørgsmål til finansieringen, hvor der sikkert fortsat vil være grundlag for forhandlinger mellem regioner og kommuner om finansieringen af de forskellige dele i et behandlingsforløb. Rapporten kan downloades gratis på http://www.fokus-net.dk/composite-1369.htm. I papirudgave koster den 50 kroner og kan bestilles på telefon: 35 29 81 00 eller e-mail: fokus@fokusnet.dk. Vejledning om sundhedspolitik Den 20. marts offentliggjorde Kommunernes Landsforening en vejledning, Kommunal sundhedspolitik en KL-vejledning om indhold og indsatser, som har til formål at inspirere og give kommunerne gode råd om, hvordan de kan udarbejde en sundhedspolitik. Vejledningen beskriver blandt andet, hvad sundhedspolitik er, og hvorfor den overhovedet er nødvendig. Samtidig kommer den også ind på det mere konkrete arbejde med identificering af relevante opgaver, den specifikke udarbejdelse og opfølgning. Vejledningen kan læses på http://www.kl.dk/358929/ Mere om sundhed Også Sundhedsstyrelsen er på banen med gode råd om de kommende sundhedsopgaver for kommunerne, og dermed også for Ældrerådene. "Borgerrettet forebyggelse i kommunen" hedder et hæfte på 54 sider, som kan bestilles på telefon 7222 7400 eller e-mail sst@sst.dk. Den er gratis. Formålet med publikationen er at rådgive kommunerne om, hvordan de løser de opgaver, som handler om sundhedsfremme og forebyggelse. Den peger også på, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt for kommunerne at

4 tage fat for at skabe sundhedsfremmende rammer og etablere mere målrettede tilbud, samt hvordan kommunen kan få indsatsen til at hænge sammen. Svækket men stærk Hvordan lever man som ældre med svækket førlighed? Hvad ser ud til at gavne? Hvorledes kan man som familie og kommune støtte på en værdig måde? Kan det lade sig gøre at lære sig tilpasningsstrategier i en høj alder? I publikationen Svækket men stærk. Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse prøver Annette Johannesen at besvare disse spørgsmål. Publikationens anbefalinger er baseret på en undersøgelse af 85-90-årige, som har håndteret svækkelser uden at miste tilfredsheden. Publikationen koster 65 kr. inkl. moms + 25 kr. ekspedition og kan bestilles på telefon: 39 40 10 10 telefax: 39 40 40 45 eller mail geroinst@geroinst.dk Nyt fra Sammenslutningen Høringssvar Sammenslutningen er i marts af Indenrigsog Sundhedsministeriet blevet bedt om et høringssvar på et udkast til bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Høringssvaret kom til at lyde således: Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger i relation til omtalte bekendtgørelse. Sammenslutningen konstaterer, at bekendtgørelsen overordnet omhandler den fremtidige koordinering og planlægning mellem kommuner og regioner på sundhedsområdet, hvilket i høj grad er relevant for den gruppe i befolkningen, Ældrerådene repræsenterer. Af samme årsag foreslår vi, at høringspligten i forhold til Ældrerådene vedrørende sundhedsaftaler - inden der indgås bindende aftale med regionsrådet præciseres, og derfor bliver skrevet ind i bekendtgørelsen. Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark mener, at det er væsentligt med borgerinddragelse på områder for borgernes sundhed, eksempelvis i forhold til de aftaler, der skal etableres mellem regioner og kommuner. Denne inddragelse er ikke mindst vigtig for at understøtte sammenhængende forløb, kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse i opgaveløsningen på sundhedsområdet. Sammenslutningen af Ældreråd vil derfor gerne pege på muligheden for, at man medtager en repræsentant for de ældre brugere i sundhedskoordinationsudvalgene. Vi ser det som naturligt, at denne repræsentant udpeges af de folkevalgte Ældreråd i den pågældende region. Der er ikke fastsat bestemmelse ved lov om Ældreråd på regionsplan, men Ældrerådene er af frivillighedens vej ved selv at etablere sådanne regionsældreråd til erstatning for de amtslige Ældreråd. Sammenslutningen af Ældreråd vil derfor gerne gøre opmærksom på den ekspertise og kvalitative medvirken på sundhedsområdet, som Ældrerådene på både kommunalt og regionalt plan kan tilbyde sundhedskoordinationsudvalget i dets arbejde. Da der desuden er pligt til at inddrage Ældrerådene i regionen i processen så tidligt som muligt, anmoder vi om, at de lovfæstede Ældreråd i kommunerne får en mulighed for at være høringspart eller indgå i arbejdet på anden vis. Sammenslutningen foreslår konkret, at der i 1 stk. 3 tilføjes: 4) 1 medlem udpeget af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark/det frivilligt valgte regionsældreråd blandt regionens ældrerådsmedlemmer. I bekendtgørelsens 3, stk.6, står at: Sundhedskoordinationsudvalget informerer relevante parter i regionen om resultatet af sine drøftelser. Da Ældrerådene er de eneste lovbestemte, folkevalgte organer på ældreområdet, som har til opgave at fremkomme med forslag og synspunkter i forhold til udformningen af regler og aftaler på sundhedsområdet, ønskes en tydeliggørelse af, at de relevante parter i regionen omfatter alle Ældrerådene i regionen. Af bekendtgørelsen fremgår det, at det er frivilligt, om man ønsker at nedsætte et fælles kontaktforum. Sammenslutningen af Ældreråd mener, det er vigtigt, at regionsrådet og den enkelte kommunalbestyrelse kraftigt opfordres til at nedsætte et fælles kontaktforum. Rammerne for kontaktforummet er også meget frie både mht. sammensætning og opgaver. Sammenslutningen af Ældreråd ser det som hensigtsmæssigt, at det i bekendtgørelsen bliver præciseret, at repræsentanter for Ældreråd eller Regionsældreråd bliver medlem af dette kontaktforum, og dermed får en rådgivende

5 Bestyrelsen har d. 18 april udsendt følgende meddelelse til presse og partierne på Christiansborg Ældreområdet skaber innovation! Regeringens nye udspil om fremtidens velstand og velfærd volder betænkeligheder i Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark. Vi har tidligere udtrykt bekymring i forhold til forringelser på ældreområdet særligt med hensyn til ressourcemangel på hjemmepleje, plejehjems- og hospitalsområdet. Regeringens udspil handler om velfærd, men for at sikre velfærd og livskvalitet for især de svageste ældre, skal der tages økonomisk højde for det nuværende efterslæb og de fremtidige udgifter. Vi undrer os derfor over, at fremtidens skattepolitik ikke er blevet tematiseret af regeringen. Hvis tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet skal øges, kræver det markante nyindretninger. Ellers risikerer vi, at flere bliver nedslidte eller udsættes for stress, hvilket vil øge de offentlige udgifter på sundhedsområdet. Sammenslutningen tilskynder derfor til, at der sættes fokus på arbejdsmiljø- og seniorpolitikker på arbejdsmarkedet, og at de, der er nedslidte enten fysisk eller mentalt, stadig skal have mulighed for tilbagetrækning. En af de vigtigste opgaver, det danske samfund står overfor, er at indrette arbejdsmarkedet, så alle grupper i samfundet kan få et godt og sundt arbejdsliv. Vi ældre bliver flere, hvilket ikke nødvendigvis er en ulempe. I dag er mange ældre aktive og engagerede i samfundet på forskellige niveauer, eksempelvis i frivilligt arbejde. De bidrager med deres livserfaring og viden positivt til demokratiet. Omsorgs- og plejearbejde kan ikke udelukkende betragtes som en udgift, men skaber også samfundsøkonomisk gevinst: De behov, den større gruppe af ældre har, er en udfordring for dansk erhvervsliv og fremmer dermed innovation og teknisk udvikling, - tænk blot på Oticons høreapparater eller Zealand Care, der arbejder med informationsteknologi på ældreområdet. Sammenslutningen opfordrer regeringen til grundigt at genoverveje sit udspil og ikke lade mere traditionelle forestillinger stå i vejen for skelsættende fremtidsvisioner. Ove Christiansen Kirsten Feld Formand Næstformand Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark For yderligere uddybning kontakt: Ove Christiansen: 40 25 91 33 Kirsten Feld: 46 32 18 86 rolle i forhold til sundhedskoordinationsudvalget. I hvert bilag fra 1 til 6 ønsker Sammenslutningen af Ældreråd, at der tilføjes et ekstra punkt: x) Hvordan parterne sikrer, at der foretages den lovbestemte høring af det/de relevante Ældreråd. Herudover synes vi, at det er nogle gode og præcise krav til indhold af sundhedsaftaler. Dette var de bemærkninger, Sammenslutningen af Ældreråd havde til høringen. Med venlig hilsen Kirsten Feld / næstformand i Sammenslutningen af Ældreråd Henvendelser til Indenrigsministeriet Sammenslutningen af Ældreråd har i 2006 modtaget to svar på henvendelser rettet til Indenrigsministeriet. Den første henvendelse fra d. 1. december 2005 omhandler ubalancen i mulighederne for gratis behandling af sygdomme. Sammenslutningen gør her særligt opmærksom på problemet i forhold til briller og tænder. Konkret oplever Sammenslutningen eksempelvis, at det er paradoksalt, at der ikke er lighed mellem blivende tænder og proteser, samt at der heller ikke er lighed mellem behandling af tænder og andre behandlinger såsom fodbehandling. Ældre bør have et værdigt liv, og et godt helbred udgør en central del af dette. Sammenslutningen modtog svar fra Indenrigsog Sundhedsministeren d. 23. marts 2006. Ministeren er naturligvis enig i, at ældre skal have et værdigt liv. Med hensyn til tandpleje påpeger han, at kommunerne er forpligtet til

6 at tilbyde omsorgstandpleje til blandt andre ældre mennesker, der på grund af nedsat førlighed, fysisk eller psykisk handicap har svært ved at udnytte de almindelige tandplejetilbud. Herudover nævnes de svagest stillede pensionisters mulighed for at få dækket en del af egenbetaling ved de tandlægeydelser, sygesikringen yder tilskud til, og for at få dækket udgifter til briller gennem helbredstillægget: Der findes således allerede i dag mulighed for, at ældre mennesker kan få offentligt tilskud til tandplejeudgifter og til briller. Tilskuddet tildeles efter en konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Ministeren mener ikke, en ændring er hensigtsmæssig, idet det er nødvendigt at foretage en prioritering af ressourcerne: Vi lægger vægt på, at de offentlige tilskudsordninger tilrettelægges på en sådan måde, at de kommer de svageste ældre og de, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, til gode. Den anden henvendelse, Sammenslutningen har rettet til Indenrigs- og Sundhedsministeren, blev sendt d. 9. januar 2006, og omhandler Regionsældreråd og Sundhedskoordinationsudvalg. På vegne af Sammenslutningen orienterer formand Ove Christiansen om planerne for oprettelse af Regionsældreråd, og hvilke ønsker Sammenslutningen har i forhold til disse råds samarbejde med Koordinationsudvalgene. Sammenslutningen vil have udformet regler, der muliggør, at Sundhedskoordinationsudvalg og Kontaktfora kan inddrage den viden og ekspertise, som de lovfæstede Ældreråd og de frivilligt oprettede Regionsældreråd besidder, og som kan blive brugt til gavn for den bedste politik. I svaret fra Indenrigs- og Sundhedsministeren pr. 24. januar 2006 opfordres Ældrerådene selv til at tage kontakt til Sundhedskoordinationsudvalgene og Kontaktfora, hvis man ønsker at blive inddraget i arbejdet i udvalgene. Ministeren ønsker ikke at fastsætte regler, da det er for mig væsentligt, at de lokale udvalg og fora indrettes efter lokale behov, så de bedst muligt understøtter det vigtige samarbejde mellem region og kommuner på sundhedsområdet. Ældrerådets budget 2007 På Sammenslutningens temadage i marts fremkom flere deltagere med ønsket om at få et vejledende forslag til et budget for Ældrerådets eget budget. Det er overordentlig vanskeligt og måske tillige betænkeligt at kaste sig ud i at forsøge at imødekomme ønsket. Forholdene i landets 98 kommuner er virkelig meget forskellige, og enhver skitse kan risikere at sætte en bremseklods op for de Ældreråd der har fået gode økonomiske forhold til deres virksomhed. Med alle disse forbehold vil jeg dog forsøge at opstille en skitse til et minimumsbudget, som tager udgangspunkt i en kommune på 30-40.000 indbyggere og 15 medlemmer i Ældrerådet: Til Sammenlægningsudvalget. Sammenlægningsældrerådet for Ny Kattegat Kommune har på sit møde den 3. maj 2006 drøftet økonomien for Ældrerådet i Kattegat Kommune i 2007. Det blev vedtaget at opstille dette forslag: Befordringsgodtgørelse (statens takst) 15 medlemmer á 1.000 kr. 15.000 kr. Kurser og temadage (2 årlige á 600 kr.) 15 medlemmer á 1200 kr. 18.000 kr. Befordring til samme 4.000 kr. Ældrerådets møder, 10 á 400 kr. 4.000 kr. Ældrerådets årsmøde (offentligt) 6.000 kr. Repræsentation 1.000 kr. Kontingent til Sammenslutningen 4.000 kr. Repræsentantskabsmøde + konference 6 medlemmer á 2500 kr. 15.000 kr. Diverse 1.000 kr. I alt direkte udgifter 68.000 kr. Hertil kommer udgiften til sekretærtimer og til porto og papir, som forudsættes afholdt af Direktionssekretariatet i lighed med betjeningen af øvrige kommunale forvaltningsmyndigheder. Dernæst skal der forhandles om medlemmernes opkobling på det kommunale IT-system og deres kompensation for udgifter til printer og papir. Endelig vil det være nødvendigt at forhandle om telefongodtgørelse til formand m.fl. Ældrerådet indstiller budgetforslaget til Økonomiudvalgets godkendelse. Men husk nu, at forholdene i jeres kommune skal danne grundlaget for jeres budgetforslag. Allingåbro, den 15. marts 2006, Jens Erik Madsen

Fra Ældreråd til Ældreråd Upåklagelig hjemmehjælp Det særlige Klageråd i Farum, hvortil borgerne kan udtrykke mistillid til hjemmehjælpen, blev ikke brugt meget sidste år. Dette tiltrods at Klagerådet modtog et par klager om ugen. Det viste sig dog, at hovedparten af disse hvilede på misforståelser, og kun tre af dem i sidste ende havde hold i virkeligheden. Brev om Ældre- og Klagerådsregler Socialministeren udsendte i februar en skrivelse til samtlige Ældreråd i landet i forbindelse med projekt Kvalitet i Ældreplejen. Arne Fuglsang, som er medlem af Ældrerådet i Fladså kommune, kommenterer i det følgende ministerens brev: Kommunerne bliver store; der bliver mange opgaver, som skal løses, og det samme gælder i Ældre- og Klageråd. I ministerens brev skriver hun blandt andet: Det er jer, som er eksperterne på området. Vi har brug for, at I kommer på banen, hvis kvaliteten i ældreplejen skal blive endnu bedre. Det er smukke ord, der ånder af tillid til os i Ældrerådet. Men der mangler noget væsentligt for, at jeg kan få erfaringer og blive ekspert, og det må gå tilbage til ministeren. Der er alt for ringe styr på, hvad Ældrerådene skal, må og kan udrette. Der mangler nogle helt klare regler på området, der sætter fokus på den opgave, der tillægges Ældrerådet. At Ældrerådet ingen kompetence har, kan jeg godt leve med. Dét, der er svært at leve med, er, at kommunen kan sætte rådene uden for indflydelse eller næsten udenfor: Selvom Ældreråd skal høres i alle spørgsmål, der vedrører de ældre over 60 år, er det utrolig lidt, kommunen skal tage hensyn til og efterleve. Eksempelvis nægtes vi adgang til at få at vide, hvem der får hjælp, ligesom vi ikke må besøge dem sammen med medhjælperne, selvom der er givet tilsagn fra klienten. Kommunalbestyrelsen gør det, men vi må ikke, og det udelukker os for at få en ordentlig holdning og erfaring til kvaliteten af ældreplejen, og endnu mere i at blive eksperter på området. I socialministerens brev til Ældrerådene er Klageråd ikke omtalt med ét ord. Dét er der ikke noget mærkeligt i, da de jo fører en meget skjult tilværelse. Men så er det også få, der får gavn af rådet. I den nuværende lovgivning står der, at Klagerådet er en selvstændig forvaltningsmyndighed. Det kunne være en idé, at rådet fik en praksis, der viser, at den rent faktisk også er det. Eksempelvis vil der blive brug for ekspertise fra en jurist eller lignende kvalificeret person, med forstand på at løse sådanne klager. Ældre- og Klagerådene bør være bindeled og formidler mellem brugere, personale, ledelsen, forvaltningen og politikerne. Derfor skal ministeren lave helt klare regler for lovgivningen for Ældre- og Klageråd og tage nogle eksperter med på råd i udformningen af disse. Forslag til nye regler kan være: Der skal være ens mindste målsætninger i kommunerne på ældreområdet, som Ældrerådet får til opgave at holde øje med overholdes, hvilket selvfølgelig ikke skal hindre kommunen i at lave bedre målsætninger. En anden sag kunne være, at der blev ens mindste regler for visitation over hele landet. Det vil lette visitationerne og gøre undervisningen på området bedre med klare regler. Herudover skal være faste regler for, hvilke sager kommunen har pligt til at overlade til Ældrerådet, hvis Ældrerådet skal have indflydelse på kvaliteten, og dermed komme på banen, som ministeren ønsker. Det ligger fuldstændig i Socialministerens egne hænder, at udforme en lovgivning der giver bonus, og dermed mulighed for en bedre kvalitet 7

8 i ældreplejen. Ældrerådene kommer aldrig på banen, så længe der ikke er nogle mere klare forhold at arbejde under. Arne Fuglsang. (Brevet er forkortet af redaktionen). In memoriam Ragnar Bodi - der fra etableringen af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark og til for får år siden var næstformand i Sammenslutningen af Ældreråd - er afgået ved døden. Ragnar Bodi lagde en stor indsats i såvel bestyrelse, forretningsudvalg som i forhold til sekretariatet. Ragnar var både visionær og realistisk i sit arbejde såvel i Dianalund kommune, hvor han var ældrerådsformand, som i arbejdet i Sammenslutningen af Ældreråd. Æret være Ragnars minde. Temadage og konferencer Temadag om Klagerådsarbejde Sammenslutningen afholder temadag om Klagerådsarbejde i Kolding til efteråret. Temadagen vil omhandle de grundlæggende områder i arbejdet i Klagerådene. Program med tilmeldingsblanket udsendes senere. Om temadagene Sammenslutningens 7 temadage i marts, "Ældrerådene gør en forskel - nu og i fremtidens kommuner", havde ca. 480 deltagere fra Ældreråd og sammenlægningsældreråd. Fra samtalegrupperne blev der stillet spørgsmål til indlederne. Ud af spørgsmålene kan man se, at Sammenslutningens medlemmer stadig efterlyser mere oplysning om Ældrerådets rettigheder, økonomi og placering i det kommunale system. Høringsfrister! Forholdet til Handicapråd og bruger- og pårørenderåd samt håndtering af tilsynsrapporter er også meget i fokus. Samspillet med regionerne og oplysning om de nye sundhedsopgaver trænger sig ligeledes på, ligesom mange er optaget af spørgsmålet om Ældrerådets synlighed og kontakten med baglandet. Endelig er flere blevet opmærksomme på opgaven med de ældre af anden etnisk herkomst end dansk. Og så er der selvfølgelig også nogle, som vil vide, hvad Sammenslutningen kan bruges til! Kursusudvalget takker for disse tilkendegivelser og vil tage dem med i planlægningen af kommende tilbud til medlemmerne. Internet Portal for seniorer På www.seniorinternet.dk findes en stor samling af nyttige links omhandlende ældre og ældreliv. Udover mere hobbybetonede hjemmesider findes der også henvisninger til hjemmesider omhandlende statistik, lovgivning og information om og fra det offentlige. Nyhedsbrev er udgivet af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Oplag: 3.400 ISSN 1603-2594 Næste nummer: Maj 2006 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Formand: Ove Christiansen Næstformand: Kirsten Feld Jernbane Allé 54, 3. sal 2720 Vanløse Tlf.: 3877 0737 Fax: 3837 0729 www.aeldreraadssammenslutningen.dk info@aeldreraadssammenslutningen.dk Ansvarshavende: Ove Christiansen Redaktion: Marianne Lundsgaard Sekretariatet: Marianne Lundsgaard, sekretariatsleder Lundsgaard@aeldreraadssammenslutningen.dk Christel Rasmussen, bogholder/kursussekretær Rasmussen@aeldreraadssammenslutningen.dk Lise Sørensen, studentermedhjælp Student@aeldreraadssammenslutningen.dk Telefontid: Mandag-torsdag 9-12 Jernbane Allé 54, 3. tv. 2720 Vanløse Tlf. +45 38 77 07 37 fax +45 38 77 07 29 info@aeldreraadssammenslutningen.dk www.aeldreraadssammenslutningen.dk