Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk udtynding til æbler og blommer. 6. Få grønnere og fastere Clara Frijs pærer ved korrekt tilførsel af calcium, kvælstof, mangan og jern. 7. Udvikle prognoseværktøj til bestemmelse af korrekt høsttidspunkt for blommer Baggrund for aktiviteternes gennemførelse Pesticidrester har politikernes, pressens og forbrugernes bevågenhed. Et eksempel på en overskrift er fra Ekstra Bladet 10. juli 2013: Så klamt er dit frugt og grønt - giftrester i hvert andet stykke. Danmarks Naturfredningsforening var også fremme med krav om mærkning af sprøjtet frugt. Sidst, men ikke mindst, er nogle supermarkedskæder begyndt at definere deres egne grænser for, hvad de accepterer med hensyn til indholdet af pesticidrester. 2. Beslutningsstøttesystemet RIMpro Det hollandske IT-system RIMpro indeholder modeller, som varsler for æbleskurv, æblevikler og sodplet. Projektet er en videreførelse af et delprojekt fra 2012, hvor der blev arbejdet med at implementere og tilpasse RIMpro til danske forhold. Foreløbige erfaringer viser, at æbleviklermodellen behøver mindre justeringer, for at virke optimalt under nordeuropæiske forhold. Modellen for sodplet er hovedsagelige aktuel for økologiske avlere. Modellen for kirsebærbladplet kræver mere udvikling, samt afprøvning i lille skala, før den kan bruges af avlerne. Varsling for skivesvamp er helt nyt. Gåsebiller er et stigende problem hos flere frugtavlere. Formålet er at undersøge gåsebillers biologi, indhente erfaringer fra andre lande, fastsætte varsling for det optimale bekæmpelsestidspunkt, og således udvikle et redskab til effektiv, helst ikke-kemisk bekæmpelse. 4. Maskinbeskæring i æble Maskinbeskæring er en metode til at sikre økonomisk bæredygtig avl af æbler ved at nedsætte arbejdsomkostningerne. Der er gode erfaringer fra det sydlige Europa, som giver anledning til at afprøve metoden i Danmark. I projektet undersøges, om der kan opnås acceptabel frugtkvalitet og udbytte ved metoden. Det er vigtigt for frugtkvaliteten, at frugtavlerne udtynder frugt på æble- og blommetræer, da mængden af frugt har afgørende betydning for sukkerindhold, farvedannelse, fasthed samt frugtstørrelse. Udtynding sikrer et jævnt udbytte hvert år, hvilket er en betingelse for at kunne afsætte høsten tilfredsstillende. Mekanisk udtynding er en metode til at sikre økonomisk bæredygtig avl af æbler og blommer ved at nedsætte arbejdsomkostningerne. Clara Frijs er en pæresort, som forventes at være grøn og sprød når den når ud til forbrugeren, men ofte er den allerede gullig og blød, når den ligger i butikken. Calcium forventes at kunne forbedre frugtens fasthed og lagerholdbarhed, og jern forventes at kunne forbedre den grønne farve i frugten. Desuden skal kvælstof være i balance, for at frugtkvaliteten bliver bedst mulig. 7. Høstprognose for blommer Tidspunktet for høst af frugt er ofte baseret på en subjektivt skøn. Tidspunktet kan variere op til flere uger mellem årene. Sammen med beskæring, er høst de dyreste produktionsomkostninger i produktion af stenfrugt. Det vil derfor være et godt planlægningsværktøj, at kunne forudbestemme årets høsttidspunkt, af hensyn til ansættelse af plukkere, og hjemtagning af emballage, samt at kunne meddele afsætningsleddet om forventningen til de enkelte sorters høsttidspunkt af hensyn til markedsføringen. Formål med aktiviteterne Formål med de 7 delprojekter er:
At afprøve og formidle, hvordan der ved en ændret behandlingsstrategi kan produceres frugt med færre pesticidrester. At formidle varsling ved brug af beslutningsstøttesystemet RIMpro i kernefrugt, og udvikling af varsling for kirsebærbladplet i surkirsebær og skivesvamp i solbær og ribs. At opbygge varsling og forebyggelse af angreb af gåsebiller i kernefrugt. At undersøge, hvor mange arbejdsomkostninger, der kan spares ved maskinel beskæring og om evt. udbyttetab og frugtkvalitet er acceptabelt efter maskinbeskæring, i forhold til de sparede omkostninger. At udvikle en strategi for mekanisk udtynding i æbler og blommer, samt undersøge virkningerne på udbytte, frugtkvalitet og arbejdsomkostninger. At opnå grønnere og fastere Clara Frijs pærer ved korrekt tilførsel af calcium, kvælstof og jern. At udvikle et prognosesystem til bestemmelse af det optimale høsttidspunkt for de blommesorter, der dyrkes i Danmark. Aktiviteternes indhold Behandlingsstrategier med færre pesticidrester for øje er afprøvet i tre æblesorter hos to fynske producenter. Sorten Discovery, som plukkes tidligt, og ikke skal lagres, kunne produceres helt fri for pesticidrester. Fra slutningen af juni og frem til høst, blev der ikke anvendt svampemidler. Smittetrykket af æblevikler var så lavt, at det biologiske virusprodukt Madex alene gav tilstrækkelig god bekæmpelse af æblevikler. I sorterne Elstar og Jonagored, som begge plukkes senere, og begge skal lagres, kunne antallet af pesticidrester reduceres ved at anvende feromonforvirringsproduktet Isomate fremfor sprøjtning med insekticidet Steward. En enkelt behandling mod bladlus førte til rest i frugten ved høst, hvilket var mere end 3 måneder efter behandlingen. Med hensyn til svampemidler, gælder det om at indskrænke brugen til et eller to midler i månederne før høst. 2. Beslutningsstøttesystemet RIMpro Varslingsmodellerne for æbleskurv og sodplet, og de udvidede funktioner, er implementeret i rådgivningstjenesten, og udbredt til producenterne. Æbleskurvmodellen bruges både af konventionelle og økologiske avlere. Sodpletmodellen bruges af økologiske avlere. Der er udført tællinger af ascosporer fra æbleskurv, kirsebærbladplet og skivesvamp. For æblevikleren blev den bedste timing af bekæmpelsen udført ved at kombinere fangst i feromonfælder, klimadata og ægklækning. Disse data blev sammenlignet med data fra RIMpro, og softwaren er justeret til lokale forhold. For kirsebærbladplet er der anlagt 3 varslingsforsøg hos 3 surkirsebærproducenter. For skivesvamp er sporeudslyngningerne og klimadata brugt til at optimere bekæmpelsesstrategier. Flyvningen af gåsebiller er overvåget hos 1-2 avlere. Avlerne er varslet om flyvning, og muligheder for bekæmpelse af gåsebillerne. 4. Maskinbeskæring i æbler Der er målt forskel i tidsforbrug på henholdsvis håndbeskårne og maskinbeskårne træer i 2013. Farven på frugten er vurderet før høst, og kun velfarvet frugt er plukket til opgørelsen. Sukker og fasthed er målt på stikprøver af frugten. Al frugt fra parcellerne er størrelsessorteret. Der er udført udtynding med håndholdt ElectroFlor udtyndingsredskab i blommer. Der er udført udtynding med Traktorført Darwin maskinudtyndingsredskab. Der er udført optælling af frugt før og efter udtynding, og efter junifald. Frugtkvaliteten inkl. størrelsessortering er opgjort ved høst. Jern er tildelt til ensartede rækker pærer i V-system i en parcel, der ofte har været jernmangel i. Tre jernprodukter blev testet mod ubehandlet.
Calcium blev pga. en meget lang og varm sommer kun tildelt 5 gange i løbet af vækstsæsonen, hvor målet havde været hver 7. 10. dag. Calcium kan svide frugten, hvorfor det ikke kunne tilføres næsten hele juli måned. Farven på frugten blev vurderet før høst og igen efter lagring og hyldeliv. Der blev lavet klorofylmålinger på hver parcel, for at se, om jernmangel kunne identificeres, før det optræder på visuelt i bladene. Sukker og fasthed er målt på stikprøver af frugten før og efter lagring. 7. Høstprognose for blommer Prognosemodellen tager udgangspunkt i GDH-data 30 dage efter fuld blomst, som beskrevet for abrikoser og ferskner i Californien, USA. Dato for fuld blomst blev indhentet hos 2-4 danske blommeavlere. Klimadata fra lokale vejrstationer blev indhentet for perioden (30 dg efter fuld blomst). Der blev fremstillet formler og regneark for de enkelte avlere og deres blommesorter. Høsttidspunktet for 2013 blev indrapporteret og indsat i formlen. Dato for fuld blomst i de i 2013 indrapporterede sorter genindrapporteres for 2014, og der gives på baggrund af beregninger mva prognosemodellen forslag til høstdato for 2014. Målopfyldelse I projektet blev det vist, at såfremt der anvendes Madex og/eller feromonforvirring, kan antallet af pesticidrester i frugten reduceres. Endvidere kan der med sund fornuft reduceres på antallet af svampemidler. Det var et mål at afprøve SmartFresh til erstatning for konventionelt svampemiddel før høst. Dette blev dog ikke gennemført på grund af modvilje i detailleddet mod SmartFresh-behandlet frugt. Hverken den ny version af feromonforvirringsproduktet Isomate eller kaliumbicarbonat, der var tiltænkt mod svampesygdomme, blev alment tilgængelige i 2013, og blev derfor ikke afprøvet. Brugen af svovl måtte frarådes på grund af høje temperaturer i løbet af sommeren, da svovl øger faren for solskoldning af frugten. 2. Beslutningsstøttesystemet RIMpro RIMpro er flittigt brugt som beslutningsstøttesystem til optimering af bekæmpelsen af æbleskurv i både konventionel og økologisk produktion i 2013, og til bedre bekæmpelse af sodplet hos økologiske avlere. Desuden har 13 økologiske avlere haft forsøgsdispensation til at bekæmpe sodplet med kaliumbicarbonat (bagepulver), og deres erfaringer med brug af RIMpro og kaliumbicarbonat er indsamlet. Prototypen af RIMpro mod kirsebærbladplet viste kun 1 varsling i den primære infektionsperiode i 2013. Der har kun været angreb i usprøjtede træer hos 1 ud af 3 producenter. Der er brug for større erfaring med programmet, før det kan udbredes. Arbejdet med opbygning af varslingssystem for skivesvamp er lovende, men der er brug for mere baggrundsviden, og mere arbejde med systemet. Der er talt askosporer for æbleskurv, kirsebærbladplet og skivesvamp. Den aktuelle flyvning af æbleviklere og sene viklere blev registreret ved brug af fælder hos flere avlere. På baggrund af fældefangst og simuleringen i RIMpro, samt lokale klimadata, blev tidspunkt for bekæmpelse fastlagt. Sæsonen 2013 var kendetegnet ved generelt små fangster og skade af viklere, så datagrundlaget er for lille til at der kan argumenteres for, at modellen i RIMpro bør justeres til nordeuropæiske forhold. Der var ikke alvorlige problemer med gåsebiller i 2013, hvorfor detailundersøgelser ikke kunne udføres. Der er udviklet et specifikt feromon til monitering af gåsebiller. Fælden forhandles gennem firmaet Prodana. 4. Maskinbeskæring i æbler Der blev fundet besparelse i arbejdsomkostninger på 55 timer pr ha ved at bruge maskinbeskæring i forhold til alm beskæring. Det giver en besparelse på ca. 8.000 kr. pr ha alene i 2013. Udbyttet blev større i maskinbeskårne træer; bedst, hvor der også var maskinudtyndet. Frugtfarven var ved den visuelle bedømmelse ved høst lige god i begge typer træer. Sukkerindholdet i frugten var ens i de to behandlinger, og fastheden var en anelse større i frugter fra de maskinbeskårne træer. Der var stor forskel på frugtstørrelsen, hvilket har betydning for avlerens økonomi, idet der er en del forskel på afregningen afhængig af netop frugtstørrelsen.
Ser man på salgsprisen. som afhænger af udbytte og frugtstørrelse, var der i 2013 en stor gevinst i at maskinbeskære når der også blev maskinudtyndet i parcellen. 180000 170000 160000 150000 140000 130000 150684 Salgspris 1. + 2. pluk 175323 Hånd Maskin + udtyndet 160427 Maskin Salgspris 1. + 2. pluk ElectroFlor i blommer kan indsættes meget målrettet og havde god effekt på udtynding af blomster visuelt ved brug. Frugtstørrelsen blev lidt større ved udtynding i blomst. Udbyttet i blommer blev reduceret pga. dårlig frugtsætning i alle træer i 2013. I æbler var der en lille udbyttereduktion ved mekanisk udtynding, når denne var moderat til hård. Det salgbare udbytte blev dog større end fra kemisk udtyndede træer pga. bedre frugtstørrelse. Frugtkvaliteten blev bedre ved hårdere udtynding, især blev frugtstørrelsen bedre. Arbejdsindsatsen til udtynding i æbler faldt markant, når der blev maskinudtyndet sammenlignet med håndudtynding. Der kunne spares 12.000 kr. pr ha ved maskinudtynding sammenlignet med kemisk udtynding. I blommer var frugtfaldet så stort, at der ikke skulle håndudtyndes heller ikke i ubehandlede træer. Det er nødvendigt at supplere maskinudtynding med håndudtynding i de fleste år. Der var meget tydelig effekt af tildelingen af jern til træerne i forhold til ubehandlet. Pærerne var betydeligt grønnere efter lagring i stort set alle parceller, som havde fået jern, uanset produkt. Ved høst kunne denne forskel ikke ses. Calcium havde tendens til at give fastere pærer ved høst. Efter lagring var der stor forskel på fastheden i de frugter, som havde fået calcium i forhold til de frugter, som ikke havde fået calcium. Ca Fasthed Ved høst Sukker Ved høst Fasthed Efter lagring Efter hyldeliv Kontrol 5,7 12,4 5,1 4,4 Ca spindel 5,9 12,1 5,5 5,4 Ca v-system 6,5 13,4 6,2 5,5 Interessant sidegevinst ved forsøget viser at frugterne fra V-systemet var både højere i sukker og bedre i fasthed ved høst og efter lagring. 600 målinger med klorofylmålinger gav ingen indikationer på jernmangel, før man kunne se det med det blotte øje på bladene. 7. Høstprognose for blommer Tre blommeproducenter har deltaget i projektet med tilsammen 47 blommesorter. Der er lavet prognoseskemaer for 33 af de 47 sorter (14 sorter blev ikke høstet i 2013). Prognosemodellen er klar til 1. prøve for de 47 sorter i 2014. Aktivitetens offentliggørelse Afsnit fra Håndbog for frugtavlere 2013 blev udsendt med nyhedsbrevet ÆblePæreNyt den 25. juni 2013 til omkring 150 kernefrugtavlere. Uddelingskopier til ERFA-møde (Ørskov) 15. august 2013 på Fyn med 10 deltagere. Slide 6-7. Nyhedsbrevet ÆblePæreNyt den 26. august 2013 til omkring 150 kernefrugtavlere. Frarådning af Signum, side 2.
2. Varsling og forebyggelse af angreb af gåsebiller i kernefrugt Bojesen M. 2013. ÆblePære/Nyt nr 13 2013. 3. Beslutningsstøttesystemet RIMpro Erfagruppemøder: Der er brugt informationer fra arbejdet i projektet på talrige erfa-gruppemøder og markvandringer i 2013. Både konventionel og økologisk. Nyhedsbreve: Der har været bragt informationer fra projektet mht. æbleskurv i ÆblePæreNYT i 2013 i nr: 5, 6, 9, 11,14 og 5 og æblevikler i ÆblePæreNYT i 2013 i nr.: 13, 15, 16, 17 og 18. Temadag: Lindhard H. 2013. Indlæg ved økologisk temadag på Årslev 22. august. Titel: Kort om æbleskurv, varsling og RIMpro. Boyesen M og Lindhard H. 2013. Indlæg ved økologisk temadag på Årslev 22. august. Titel: Feromonforvirring og Madex. Artikler: Lindhard H. 2013. Kirsebærbladpet varsling er på vej. Frugt og Grønt, april 2013. s. 18-19. Lindhard H. 2013. Sodplet ødelægger øko-æbler. Frugt og Grønt oktober 2013, s.10. Lindhard H. 2013. Feromonforvirring til forebyggelse af orm og gnav i æbler. Økologisk Nyhedsbrev. May 2013, nr 4. s.16 Rapport: Lindhard H. 2013. Forsøgsmæssig afprøvning med Kali39 Food Grade (kaliumbicarbonat) på 20 ha hos 13 økologiske kernefrugtavlere i 2012. rapport pp 12. Foredrag: Lindhard H. 2013. 5 Foredrag til Frugtkursus i Kivik Sverige 11/6: Bättre prognos mot skorv. Undervisning: Lindhard H. 2013. Master course Aarhus University: Organic fruit, berries and vegetables in a temperate climate. 4. November 2013: Knowledge on fungal diseases in fruit crops). Emner: Apple Scab caused by Venturia inaequalis, 2. Cultural practices to reduce infection risk. 3. Organic products to control apple scab. 4. Warning as DSS for the grower. 5. Other DDS systems under development. 4. Maskinbeskæring i æbler Frugt og Grønt april 2013. Maskinbeskæring af Aroma. Frugt og Grønt marts 2013. Maskinbeskæring resultater af 2 års projekter i Aroma. Temadag 2014. Maskinbeskæring i Danmark Resultater og Erfaringer. Omtale af resultater i rådgivningssammenhæng. Frugt og Grønt. Maskinudtynding i Elstar kan ikke stå alene. Fremlæggelse af resultater på konsulentmøde 16. december 2013. Fremlægge resultater og bud på strategi på Æble/Pære Klubbens blomstringstur 8. maj 2014. Integreret i rådgivningen, 5 avlere er begyndt med metoden siden projektets start. Frugt og Grønt nr. 4, 2014: Grønne og faste Clara Frijs med jern og calcium. Indlæg på Æble/Pære klub blomstringstur 8. maj 2014. Integreret i rådgivningen fra gødningsplanlægning til 2014. Præsentation af resultater for alle konsulenter GartneriRådgivningen 16. december 2013. 7. Høstprognose for blommer. Projektet har været en del af blomme-erfagruppen. Ultrakort resumé af pkt. 1-5. Der er i projektet gennemført 7 delprojekter, hvor formålet har været at optimere produktionen af æbler, pærer og blommer. Projekterne har vist, at: Brug af Madex og/eller feromonforvirring kan reducere antallet af pesticidrester i frugt. Endvidere kan der med sund fornuft reduceres på antallet af svampemidler.
Varslingssystemet RIMpro til optimeret bekæmpelse af æbleskurv, sodplet og æblevikler er under implementering i Danmark. Prototype af varslingssystem til kirsebærbladplet er under afprøvning og forbedring. Varslingssystem mod skivesvamp i solbær og ribs er under opbygning. Der kan købes feromonfælder til varsling af gåsebiller. Maskinbeskæring kan i nogle æblesorter være en metode til at forbedre en ellers anstrengt økonomi hos frugtproducenterne. Der er opnået en besparelse på 8.200 kr. pr ha ved maskinbeskæring. Frugtkvalitet og udbytte blev i 2013 ikke påvirket negativt ved maskinbeskæring. Maskinel udtynding i æbler og blommer kan være en god måde at spare arbejdsomkostninger på håndudtynding, og dermed styrke frugtproducenternes konkurrenceevne. Der er opnået gode resultater på frugtkvaliteten, og afregningen af frugten, ved at maskinudtynde. Det er muligt at forbedre pærer Clara Frijs med hensyn til både fasthed og den grønne frugtfarve, ved brug af jern. Calcium ser ud til at kunne forbedre fasthed og lagerholdbarhed. Der er udviklet en høstprognosemodel til blommer. Metoden skal testes i 2014. Arbejdet er formidlet til primærproducenter via telefonrådgivning, nyhedsbreve, rådgivningsbesøg, erfagrupper, temadage, foredrag, undervisning og artikler.