Alternativer til pesticider
|
|
|
- Ida Markussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 31 Januar 2011 præsen TATION
2 Fysiske/ mekaniske tiltag Produkter af naturlig oprindelse GRAS Generally recognized as safe Stoffer fra fødevarerindustrien Antagonistiske mikroorganismer
3 Forsøg i Frankrig med beskyttet produktion Kilde: 3
4 Beskyttet produktion Regntag i Ingrid Marie Marken var sprøjtet med standardsprøjtning (IP) indtil efter blomstring. Frugterne er evalueret for svampeskader (%) efter lagring til januar, og 7 dages hyldeliv (16 C, 98 RH). Skurv Skurv Gloeosporuim råd pletter** Uidentificeret Lenticel Monilia Behandling (salgbar) (kassabel) Flueplet Sodplet Kontrol Regntag Svovl LSD ns *op mod 80% forvetes at være gummiråd (Phacidiopycnis washingtonensis) **uidentificeret
5 Beskyttet produktion Regntag i Ingrid Marie Forekomst af insektskader(%) Behandling Tæger Snudebiller Æblevikler Tidlige viklerskader Sene viklerskader Kontrol Regntag Svovl LSD ns ns ns
6 Varmtvandsbehandling Fordele: * God effekt på de fleste rådsvampe * Efterlader ingen form for rester på frugten Problemer: * Logistiske * Meget energikrævende * Kan give skader Udbredelse: * Økologisk produktion * På vej til kommercialisering i ferskner i Sydeuropa 6
7 Institut for Fødevarer, Årslev * PhD studie ved Peter Maxin afhandling forsvares engang i foråret * Arbejdet på prototype til overbrusning (kortere behandling ved højere temperatur) * Nyt projekt starter i 2012 (Projektleder Lillie Andersen) * Videreudvikling af prototype * Kombination med UV-c lys 7
8 Hormesis: Stimulering af forsvarsmekanismer ved AARHUS lave doser af ellers skadelige behandlinger Varmtvandsbehandling UV-c lys TPC (varmechock) Øget modstandskraft over for angreb af mikroorganismer GRAS og naturlige produkter? 8
9 UV-c lys Hvad ligger der af resultater I vækstsæsonen Jordbær og salat Potteplanter Æbler holland Primært imod meldug Post harvest /efterbehandling Forskellige frugter og grøntsager Typisk inokuleringsforsøg Rådsvampe 9
10 Forsøg med UV-c bestråling af Ingrid Marie Frugterne stammer fra en plantning som i flere år er sprøjtet økologisk eller minimalt sprøjtet Alle typer af rådsvampe findes i marken og udgør normalt et problem I 2011 blev træerne sprøjtet efter varsling indtil blomstring, hvorefter al sprøjtning ophørte 12 træer blev udvalgt til forsøget, frugter fra hvert af disse træer blev delt i 4 portioner á 20 æbler, som blev udsat for en af følgende behandlinger: Kontrol (ingen behandling), UV-c lys i 1 time, UV-c lys i 30 min eller UV-c lys i 10 min. 10
11 11
12 UV-c behandling af Ingrid marie imod rådudvikling, frugterne er behandlet i perioden 7-10/ Forekomst af råd (%) ved udtagning fra kølelager den 17 januar UV-c dosis kj m -2 Minutter Gloeosporuim Monilia Uidentificeret råd Råd i alt Lenticel 0 0 min min min min LSD0.05 ns ns ns
13 UV-c light; post harvest application Forekomst af råd efter 7 dages hyldeliv ved 16C og RH UV-c dosis kj m -2 Minutter Gloeosporuim Monilia Uidentificeret råd Råd i alt Lenticel 0 0 min min min min LSD ns ns
14 Forekomst af misfarvninger som følge af UV-c eksponeringen (%skadet frugt) UV-c dosis Ingen Lidt Tydelig kj m -2 Minutter misfarvning misfarvning misfarvning 0 0 min min min min LSD
15 Kilde: Piet Creemers, Pcfruit, Belgien Forsøg med termisk bekæmpelse i Belgien Maskinen er importeret fra Chile. Forsøg på at nedbryde perithesiedannelsen i blade + evt også direkte skurvbekæmpelse. 15
16 Antagonister biologiske midler Boni-protect (Aureobasidium pullulans) gærsvamp Shemer (Metschnikovia fructicola) Nexy (candida oleophila) gærsvamp I Plantagen * Nedbrydes hurtigt * Har nogen effekt, men ikke som pesticider Postharvest/efterbehandling Overlever langt bedre Væsentlig bedre effekt på niveau med pesticider 16
17 Antagonister biologiske midler Granulosevirus Bacillus thuringiensis Ferromonforvirring 17
18 GRAS stoffer fra fødevareindustrien Kaliumbicarbonat: skurvbekæmpelse med kurativ effekt Salt (NaCl) - udtynding Natamycin E-235 fermateringsprodukt af streptomyces natalensis. Antimikrobiel virkning. Testet i frugtavl i Holland (Fruitteelt 7 okt 2011). Tvivlsomt om det kan accepteres. Chitosan (polysakkarid fra rejeskaller) inducerer resistens, antibakteriel virkning 18
19 Naturlige stoffer Kaolin lermineral anbefales til bekæmpelse af bladlopper i pærer (kilde: East Malling) fungerer som fysisk barriere, hæmmer æglægnigen Harpin protein produceret af en svækket stamme af Erwinia amylovora fungerer som resistens inducerende (elictor). Findes artikler der viser særdeles god effekt og artikler der beskriver det som rævegas. Diverse algepræparater resistens inducerende. Planteekstrakter som virker tiltrækkende på insekter til brug til massefangst 19
20 Naturlige stoffer Mycosin / Mycosan * Plantestyrkningsmiddel * Hærder epidermis og kuticula, virker resistens inducerende * Lermineraler + deaktiveret gærsvampe + ekstrakt fra padderokker * Bruges i økologisk produktion i andre Europæiske lande * Flere forsøg viser god effekt på rådsvampe Mange flere naturlige stoffer er testet listen er ufuldstændig! 20
21 Yderligere udfordringer: Godkendelse Så snart et stof/materiale/teknik er effektiv til bekæmpelse skal det godkendes Gælder også alternativ produkter som antagonistiske svampe, algepræparater mv. Gælder fx også massefangst af insekter i fælder. 21
22 Afvaskning af pesticider er det en mulighed? Der er arbejdet intensivt med det i de store frugtproducerende lande i Europa *Forskellige sæber +/- børstning af frugten (i forbindelse med sortering) Basisksæbe>neutral/sur sæbe *Ultralyd *Varmt vand Konklusion: Restkoncentrationen kan nedsættes, men ikke fjernes helt. 22
23 Afvaskning af pesticider er det en mulighed? 23
24 Afvaskning af pesticider er det en mulighed? Fungicider blandet med bladgødninger øger restforekomsten med op til 400% (Belgisk undersøgelse) 24
AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester
AARHUS Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester Formål: Undersøge muligheden for at producere kernefrugt uden pesticidrester Strategi: Undgå brug af pesticider på frugten Optimal bekæmpelse af
Hold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: [email protected]. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: [email protected] Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon
Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S
Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske
Hold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.
Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium
Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning [email protected].
Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning [email protected] Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode
Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden.
Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-frugt-oggroent/forebyggelse-af-sygdomme-og-skadedyr.aspx
Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012
Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Projektets titel 1. Optimering af dyrkningssikkerhed i økologisk kernefrugt Tilskudsmodtager GartneriRådgivningen A/S
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.
Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
DYRKNINGSVEJLEDNING IPM
Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte-
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
NYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning
Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i
Frugt og Bær. Hvid april. Nr. 5 27. april 2016
Frugt og Bær Nr. 5 27. april 2016 Læs i dette nummer: Hvid april Dipel erstattes af Turex Hvornår bliver kulde skadeligt? Jordbærmarken lige nu Stor diversitet på studietur Skåne- Sjælland Pletvingefrugtflue,
ProDeck KOMPOSIT. ProDeck Komposit gør livet smukkere
ProDeck KOMPOSIT ProDeck Komposit gør livet smukkere , 2 ProDeck Komposit er et grønt, miljøvenligt produkt, som er fremstillet af HDPE og træfibre 3 ProDeck Komposit ProDeck Komposit er et grønt, miljøvenligt
Foto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Biokonservering af koldrøget laks
Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en
Sortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt
Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus
Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg
AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse
Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark. Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet [email protected]
Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet [email protected] Ahrista Ahrista kommer fra et forskningsinstitut i Ahrensburg i Tyskland, og er en
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?
Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,
INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...
INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation
Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby
Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Forsvar mod meldug i byg 8/1-07
Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen
Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Nyt om skadevoldere på bytræer
Nyt om skadevoldere på bytræer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Asketoptørre Hestekastanjebakteriekræft Udflåd på platan Skader på buksbom IMT, IGN, KU
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2
Vurdering af Assens-æblernes robusthed 2012-2014
Vurdering af Assens-æblernes robusthed 2012-2014 Maren Korsgaard Pometet, KU-Science, 2014 Finansieret af Ministeriet for FødevareErhverv. NaturErhvervsstyrelsen, Landdistriktsprogrammet under handlingsplanen
Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter
Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.
15-05-2012. Humus planet fræser til renholdelse af træer og buske. Kræver mindst 80 cm s plante-afstand.
Økologisk frugtdyrkning i praksis Plantesystemer. Ukrudtsregulering, redskaber og strategi. Ved Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning. Europæisk øko-æbleproduktion 2010 Land Ha Æbler Ha Økoæbler % Økol.
Overvågningsprogram 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget:
Overvågningsprogram 2008 Her kan du se overvågningsprogrammet for 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget: Anoplohora glabripennis, A. chinensis og andre træbukke
Techno Tool former fremtiden... Termoformværktøjer Blæseværktøjer Stanseværktøjer Prøveproduktion
Techno Tool former fremtiden... Termoformværktøjer Blæseværktøjer Stanseværktøjer Prøveproduktion Rådgivning/Projektstyring Hos Techno Tool sætter vi kunden i centrum, og vi bestræber os på at have et
Svampe- og insektbekæmpelse med økologiske midler
Svampe- og insektbekæmpelse med økologiske midler Hvordan bruges de midler, som er tilladt i økolog? Hanne Lindhard Kernefrugt Temadag 31. januar 2017 Skurvbekæmpelse Forebyggende med svovl. Evt hver 2.
KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET
KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET SKIMMELSVAMP 8 GODE RÅD 1 Hold en temperatur i alle rum på 18-22 grader 2 Skab gennemtræk i boligen I 10 minutter to gange dagligt 3 Kontroller udsugning i bad og køkken 4 Lad
Vedligeholdelsesvejledning
Drift & Vedligehold. Kviste Kompaniet Vesterbæk. Vedligeholdelsesvejledning (I denne vejledning vil Kviste Kompagniet Vesterbæk være benævnt KKV) Tyndpladebeklædninger Hvis kvisten er beklædt med zink/kobber/aluminium
ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Kompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Den danske gartnerisektor
Den danske gartnerisektor Vidste du, at Dansk gartneris produktionsværdi er på knap 4,3 mia. kr. Gartneriet beskæftiger knap 10.000 personer fordelt på 1.200 virksomheder. Hertil kommer beskæftigelsen
Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne
Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns
En virksomhed i detaljer
En virksomhed i detaljer > Præcision i detaljer! GSL præcision i ét stykke GSL er en mellemstor virksomhed og et af de mest innovative stålstøberier. Høj kvalitet og stor præcision er lige så selvfølgelige
KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Royal Grass...hjemme i din have
Livsstil ...hjemme i din have Du er åben over for tanken om, at installere Royal Grass kunstgræs derhjemme, elles ville du ikke læse denne brochure. Vi vil med denne brochure om Royal Grass gerne give
Besøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen
SKOLERNES BIOBLITZ GUIDE 4 TRIN TIL BIOBLITZ AF NATUREN MED NATURTJEK APP EN P R OJEK T Biodiversitet Nu P R ÆSEN TER ER Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen Projekt
Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra
Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis
Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Det begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: [email protected] www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Kyndestoft Maskinfabrik Produktoversigt 2010
Kyndestoft Maskinfabrik Produktoversigt 2010 En oversigt over kyndestoft maskinfabriks produkter Indhold Indhold...1 Trailersprøjter 5500/7000...2 Liftsprøjter...2 Teleskopbom...2 Injektion...3 Mikronæring...3
INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS
AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle
Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut
Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Baggrund for projekt Forbrugerne har madspild på 100 kg om året pr. husstand (estimeret i 2012)
PLANLÆGNINGSGUIDE PREFA VANDBARRIERESYSTEM
PLANLÆGNINGSGUIDE PREFA VANDBARRIERESYSTEM HUSPORTALEN.EU - CVR DK 2111 8133 - +45 4014 4711 INDHOLD PREFA VANDBARRIERESYSTEM 3 INDLEDNING 4 PREFA VANDBARRIERE BESKYTTER BYGNINGER 6 SYSTEMOVERSIGT 7 SÅDAN
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard
Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af
Produktionsoptimering i frugt og bær
Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk
Muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse inden for gartneri og frugtavl
Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 71 2003 Muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse inden for gartneri og frugtavl K. Henriksen, C.W. Hansen, H.L. Petersen, K. Paaske og L. Andersen
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
