Oktober 2008 Nr. 72 avisen KORT NYT: Kursus for nye og»gamle«bistandsværger og patientrådgivere FAGLIG TALT:»Input«fra LPD til den nye Bistandsværgebekendtgørelse ISSN 1396-2620 VÆRD AT VIDE: Lønregulering pr. 1. april 2008 LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 1 LPD avisen
LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Bestyrelsesmedlem Jan Labusz. Ad. hoc-medlemmer efter behov Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca. 2000 stk. Næste materiale-deadline 15. november 2008 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg, Tlf. 24665824, Fax: 62228300 E-mail: ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet e-mailes på wordfil til: ok280944@yahoo.dk eller jan_labusz@hotmail.com Forsidefoto: Sonja Nejstskov, Hirshals WWW.LPD-INFO.DK avisen Lederen... I dette nummer af LPD avisen vil vi sætte fokus på de mange problemer, som bistandsværgerne oplever. LPD har indsendt 15 problemstillinger, som vi ønsker skal indarbejdes i den nye bekendtgørelse, som Justitsministeriet er i gang med at udarbejde. (Læs de indsendte forslag andet steds i bladet). På kurset sidst i januar 2009 vil vi bl.a. sætte fokus på disse problemstillinger. Vi forventer selvfølgelig at Justitsministeriet vil stede og fortælle om arbejdet og løfte»sløret«for nogle af de væsentligste ændringer i bekendtgørelsen. Nogle af LPD s foreslåede ændringer kræver en lovændring, som vi meget håber, at Justitsministeriet vil bede politikerne om at foretage ud fra de forslag, som vi har indsendt. Her tænkes bl.a. på pårørendebistandsværgeproblematikken på problemet omkring»kanbestemmelsen«ved beskikkelse før et retsmøde osv. Mogens Michaelsen fra LPD s bestyrelse har lavet et flot arbejde omkring den manglende regulering af vederlaget til bistandsværgerne (ingen fremskrivning i 2008). Der kan læses om dette forløb et andet sted i bladet med bl.a. breve fra Ombudsmanden. LPD har tidligere fremført, at vi har retspsykiatriske patienter siddende rundt om på de forskellige institutioner, som IKKE har en bistandsværge og som burde have det ifølge lovgivningen. I vores RETSSAMFUND er dette ganske utroligt og på ingen måder rimeligt. Her må de forskellige instanser»gå hånd i hånd«og se at få afklaret denne urimelige situation. Specielt skal der også her tænkes på, at mange af disse patienter meget ofte har en lille persongruppe, som besøger dem (som tider slet ingen), så problemet skal løses nu og her, vel vidende, at dette kræver ressourcer, som må findes et eller andet sted. Ved et foredrag, som undertegnede holdt på Sct. Hans, den 19. september 2008 blev jeg nok engang bekræftet i denne uholdbare situation med mange patienter uden bistandsværge. LPD håber meget, at der snart bliver»ryddet op«i det kaos, som hersker på mange bistandsværgeområder. Med nedlæggelsen af Statsamterne og oprettelsen af Statsforvaltningerne er der opstået adskillige problemer omkring patientrådgiverne. Specielt honorarudbetalinger og kørsel volder rundt omkring problemer. Dette tages op på januarkurset og er omtalt andet steds i bladet. Januarkurset vil sætte fokus på de nye bistandsværger og patientrådgivere, samt evaluere psykiatrilovrevisionen af 1. januar 2007. LPD håber som sædvanligt, at rigtig mange vil slutte op om kurset, som denne gang er placeret smukt på havnen i Svendborg. Måden, vi servicerer ALLE bistandsværger og patientrådgivere på, giver stadigvæk LPD økonomiske problemer, idet jo alle får ALT, hvad enten de er medlem eller ej. På et møde i Justitsministeriet den 25. september 2008, hvor formanden og næstformanden for LPD deltog sammen med kontorchef Birgit Christensen for civilkontoret og vores daglige kontaktperson i ministeriet fuldmægtig Jacob Christian Gaardhøj, drøftede vi nok engang LPD s betrængte økonomiske situation. Det var som om, at forståelsen for det arbejde, som vi i bestyrelsen går og laver til hverdag, jo udelukkende går og handler om, at vi i 99,99 % af vores arbejde på en eller anden måde servicerer bistandsværgerne eller patientrådgiverne. Denne»vinkel«på synet af vores arbejde har nok ikke været så tydelig før, som det kom til udtryk på dette møde. Dette skulle samtidig betyde, at vi i fremtiden lettere skulle kunne dække vores udgifter til bestyrelsesmøder mv. ind, idet teksten fra politisk side skulle indeholde netop præcis den type arbejde, som vi i LPD udfører, til gavn for alle vore bistandsværger og patientrådgivere. At andre grupper, der arbejder med vores områder, så også har gavn af bestyrelsens arbejde, er jo helt fint. Bestyrelsen afventer spændt referatet fra omtalte møde, som vil blive bragt i næste nummer af LPD-avisen. 2 LPD avisen
Der skal fra LPD s side alligevel lyde en kraftig opfordring til at melde sig ind i LPD og betale det lille beløb på 350.00 kr. årligt, så LPD også i fremtiden kan bestå. Vi skulle jo gerne kunne fejre LPD s 20-års jubilæum i 2010 (forventeligt på Christiansborg). Støt op om LPD. Tænk positive tanker til gavn for Jer selv og Jeres omgivelser. Nedenstående lille vers kan også give stof til eftertanke.»som rygter og sladder. Fortalt af et skvadder. Og hørt af en dåre. Forvrænget ad åre. Vi får i vort øre. Det hæslige pløre. Der dannes og kules. Når sandheden skjules«på redaktionens vegne Ole Kølle Ansvarshavende redaktør og formand I N D H O L D Kort nyt... Kursus for nye og»gamle«bistandsværger og patientrådgivere... 3 Vedr. ansøgningsskema, kørselsbemyndigelse... 36 Skema til ansøgning om skriftlig kørselsbemyndigelse... 37 Skema til beskikkelse af patientrådgiver... 38 Mange psykisk syge benådes... 39 Værd at vide... De unge og psykiatrien... 6»Input«fra LPD til den nye Bistandsværgebekendtgørelse... 7 Forkert beregning ved udbetaling af vederlag til bistandsværger... 10 Lønregulering pr. 1. april 2008... 11 Vederlag til bistandsværger... 12 Efterløn... 34 Faglig talt... Plan til brug i bistandsværgers arbejde... 14 Hvordan ser jeg det optimale samarbejde bistandsværgen og hospitalet imellem... 15 Om bistandsværgens rettigheder... 16 Om bistandsværgens pligter... 18 Uddrag af straffeloven - i relation til bistandsværger... 19 Bistandsværger: Skal din klient betale med klingende mønt - for sin dom? Her skal han ikke: efterprøvelse af dom.. 28 Min mening / debat... Frustrationer vedr. kørsel... 21 avisen Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Vesterballevej 7 5700 Svendborg ok280944@yahoo.dk tlf. 62228300 / 24665824 fax 62228300 Henry Sørensen, næstformand Østervang 5, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf. 59266447 Per Møller Christensen kasserer Grebjerg 22 9440 Aabybro lpd@m-christensen.dk tlf. 98174130 Mogens Michaelsen medlem Guldborgvej 296 4862 Guldborg momi@mail.dk tlf. 54770011 / 23461975 / fax 54771475 Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej 27 4300 Holbæk jan_labusz@hotmail.com jan.labusz@get2net.dk tlf. 59441528 / 40561577 Niels Jørgen Schou medlem Thunøgade 1D 8000 Århus C nj.schou@stofanet.dk tlf. 86132914 / 22123727 Dorte Sørensen medlem Fabriciusvej 42 9210 Ålborg SØ. dortemarie31@hotmail.com tlf. 29828459 Suppleanter og Regnskabskontrollant Eva Krogh 1. suppleant Nyvej 15 3450 Allerød evakro01@hav1.regionh.dk tlf. 48175356 Frank Hansen 2. suppleant Bagsværd Hovedgade 182, 2. th 2880 Bagsværd frank-e-hansen@mail.dk tlf. 61168779 Ida Kramp Regnskabskontrollant Ketilsvej 5 2880 Bagsværd tlf. 44987050 Gitte Lillelund Regnskabskontrollant suppleant Vedelsgade 22, 1 th 4180 Sorø 3 LPD avisen
Kort nyt... Kursus for nye og»gamle«bistandsværger og patientrådgivere Hotel Ærø Brogade 1 5700 Svendborg www.hotel-aeroe.dk Programmet Fredag den 30. januar 16.00-17.00 Ankomst og indkvartering. 17.00-17.05 Velkomst ved borgmester Lars Erik Hornemann. 17.05-17.10 Velkomst ved formand Ole Kølle. 17.10-17. 15 Introduktion til første del af kurset ved bestyrelsesmedlem Dorte Sørensen og bestyrelsessuppl. Frank Hansen. 17.15-18.45 Lov om tvang i psykiatrien. Specielt med fokus på patientrådgiverrollen og hvornår der skal beskikkes en patientrådgiver. Klagemuligheder og patientrådgiverrollen i den forbindelse. Møder i patientklagenævnet og retten og forberedelsen til disse. 19.00-20.30 Aftensmad. 20.30 - ca. 22.00 Erfaringsudveksling med oplæg fra Dorte og Frank evt. suppleret af formanden. Lørdag den 31. januar 08.00-09.00 Morgenmad. 09.00-10.00 Regler for bistandsværger. Pligter og rettigheder. Tidspunkt for beskikkelse. Kontakten til personalet mv. 10.00-10.20 Formiddagskaffe med hjemmebag. 10.20-11.20 Fuldmægtig Jacob Christian Gaardhøj fra Justitsministeriet vil fortælle om den nye bekendtgørelse for bistandsværger. 11.20-11.45 Spørgsmål til Jacob om indlægget og andre relevante ting. 12.00-14.00 Frokost 14.00-15.00 Her vil specialkonsulent, fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Susanne Beck Petersen fortælle om virkningen af den nyreviderede psykiatrilov. 15.00-15.30 Kaffepause med hjemmebag. 15.30-16.30 Spørgsmål og diskussion ud fra oplægget. Hertil kan komme andre relevante spørgsmål. 16.30-17.00 Hvordan opleves samarbejdet på en given afdeling med patientrådgiver og bistandsværge. Her vil personale fra enten Sct. Hans, Bispebjerg eller Odense give deres oplevelser videre. 4 LPD avisen
17.00-17.45 Her vil en dommer en patientklagenævnsformand og en politimand give deres bud på, hvordan de ser det optimale arbejde/ samarbejde med henholdsvis patientrådgiver og bistandsværge. 17.45-18.30 Spørgsmål til indlederne. 19.00-20.30 Middag. Aftenen til fra disposition. Søndag den 1. februar 08.00-09.15 Morgenmad. 09.15-10.00 En pårørende vil fortælle om sin oplevelse som 11-årig pige, der pludselig stod med en psykisk syg mor og ikke kunne få hende indlagt eller få nogen til at tage sig af hende. 10.30-12.00 Besøg på psykiatrisk afdeling i Svendborg, hvor der fortælles om arbejdet på afdelingerne, samarbejdet med områdets bosteder for psykisk syge samt virkningen af den nye lovgivning. 12.00-13.30 Frokost. 13.30-14.15 Hvis der ikke skulle spekuleres i ressourcer på nogen som helst måde (personalemæssigt bygningsmæssigt osv.), hvordan kunne en sundhedsfaglig person da se det danske psykiatrilandskab om føje år??? 14.15-14.45 Psykiatriens fremtid set i realismens øjemed og med politikerbriller. Hvilke visioner har ministeren eller en anden politiker for området? 14.45-15.00 Evaluering af kurset. Tilmelding til kursus d. 30. januar - 1. februar 2009 Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Hotel Ærø Brogade 1 5700 Svendborg Navn: Adresse: Email: Telefon: ANKOMST : D. 30. januar kl. ca. D. 31. januar kl. ca. Alle er velkomne evt. bemærkninger, her kan specielle forhold noteres bl.a. omkring kost m.m.: AFREJSE: D. 31. januar kl. ca. D. 1. februar kl. ca. Jeg er: Patientrådgiver Bistandsværge Andet Jeg forventer at køre selv og jeg har plads til i bilen. Jeg ønsker: overnatning ikke overnatning Jeg ønsker: kun overnatning fredag til lørdag kun overnatning lørdag til søndag Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 19. december 2008. Se adressen foran i LPD-avisen. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 1,83 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest 3 uger før landsmødet, ret da henvendelse til formanden. 5 LPD avisen
Værd at vide... De unge og psykiatrien I de kommende numre af LPD-avisen vil vi prøve at sætte lidt mere fokus på de unge og psykiatrien. Flere og flere unge er i dag brugere af det psykiatriske system. Vi møder mange unge i selve ungdomspsykiatrien, men også på»voksenafdelingerne«, idet der ikke er plads på de ungdomspsykiatriske afdelinger. Som bistandsværge ser vi et stigende antal unge psykisk syge, som har begået kriminalitet. Hvordan takler arbejdsmarkedet disse unge og hvilke økonomiske muligheder gives til disse unge for at kunne klare hverdagen? MF Per Clausen, Sundhedsordfører for Enhedslisten, har stillet nogle spørgsmål til Beskæftigelsesministeren: Spørgsmål nr. 221.»Ministeren bedes oplyse de lægefaglige grunde til, at det kun er to diagnoser, som giver mulighed for, at unge kan undgå at komme på nedsat kontanthjælp?«beskæftigelsesministerens svar: Loven, der gav unge kontanthjælpsmodtagere med visse psykiske sygdomme en højere sats, var en opfølgning på en beslutning, som et flertal i Folketinget (uden om regeringen) vedtog 2. juni 2006. Folketingsbeslutningen (B 116) angav en række psykiske lidelser indenfor det skizofrene spektrum, som loven skulle omfatte. Ud over disse sygdomme blev forslaget, i forbindelse med behandlingen, udvidet til også at omfatte unge kontanthjælpsmodtagere med borderline. Der er ikke i Folketingsbeslutningen angivet lægefaglige grunde for, at det specifikt er de angivne diagnoser, der er omfattet af forslaget. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Spørgsmål nr. 222.»Ministeren bedes oplyse, hvorfor modtagere af starthjælp ikke har mulighed for at undgå den særlige ungeydelse, hvis de har en af to diagnoser, som sikrer at unge psykisk syge ikke kommer på nedsat kontanthjælp?«den passive forsørgelse afhjælper muligvis deres problemer på kort sigt, men på længere sigt oplever de, at der ikke er brug for dem. Claus Hjort Frederiksen 6 LPD avisen
Beskæftigelsesministerens svar: Loven, der giver unge med visse psykiske lidelser mulighed for en højere ydelse, er som nævnt i besvarelsen af Folketingsbeslutning af 2. juni 2006. Starthjælpsmodtagere er ifølge denne beslutning ikke berettiget til at modtage tillæg. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen I næste nummer af LPD-avisen følger vi op på»ungeproblematikken«inden for psykiatrien. Ole Kølle, Redaktionen Værd at vide...»input«fra LPD til den nye Bistandsværgebekendtgørelse Til Justitsministeriet Slotsholmsgade 10, 1216 København K Att. Jacob C. Gaardhøje Kære Jacob. Jeg lovede dig nogle»input«fra LPD til den nye Bistandsværgebekendtgørelse. På LPD s vegne fremsender jeg hermed nogle af de ting, som vi meget gerne ser ændret så hurtigt som muligt. Vi er godt klar over, at nogle af tingene ikke blot lader sig gøre ved en bekendtgørelsesændring, men kræver en lovændring. Ministeriet bedes da arbejde på en sådan i de tilfælde. De følgende 15 ting nævnes i tilfældig rækkefølge: 1. Problemer med pårørendebistandsværgeproblematikken, hvor man kan blive pårørendebistandsværge uden at blive»tjekket«af politiet og hvor nogle afdelinger (senest en overlæge) har beklaget sig over, at nogle af disse pårørendebistandsværger tager stoffer og andet med på afdelingerne. Det er ligeledes synd for klienten, idet flertallet af pårørendebistandsværgerne ikke aner, at der er en lovgiv- 7 LPD avisen
ning herom, som de skal varetage. De ved ligeledes heller ikke, hvad de kan/skal hjælpe med under en indlæggelse. Beskikkelsen kommer ofte bag på dem, idet de mange gange er med ved retssagen og sluttelig af anklager eller dommer, efter udtalelse af den dømte, bliver spurgt, om jobbet som bistandsværge. Måske lidt svært at sige nej, når dommeren spørger. Vi oplever ofte, at disse pårørendebistandsværger tit har»følelserne«meget i klemme i bestræbelserne på at være»pårørende«og samtidig»bistandsværge«. 2. Et stort problem er også den manglende kontakt til bistandsværgen, når klienten indlægges eller udskrives fra institutioner eller hospitaler. I bedste fald sker det meget sent. I mange tilfælde sker orienteringen ved det efterfølgende besøg i klientens eget hjem. Der er to problemer i det. Dels at klienten ikke får den nødvendige og lovmæssige hjælp under indlæggelsen, men også, at bistandsværgerne ikke får det forhøjede 3 måneders vederlag under indlæggelse. 3. Det er også et stort problem med de mange advokater, som selv påtager sig opgaven som bistandsværge. Nogle advokater har rigtig mange bistandsklienter, men de arbejder primært kun for klienten, når sagen skal prøves. Hvis der ringes til dem, ved f.eks. en fiksering, under et sygehusophold, får afdelingen besked om, at det har de virkelig ikke lyst eller tid til, uagtet lovgivningen på dette område, som de jo burde kende. Problemet har tidligere været nævnt og der er ikke noget juridisk til hindring for beskikkelserne, men dette bør ændres ud fra ovennævnte oplevelser. 4. Problemet med, at næsten ingen bliver beskikket»under retssagen«når der i anklageskriftet står, at man stiler efter en dom, der kræver bistandsværge. Ofte kender den tiltalte intet til, hvad der sker i en retssal og advokaten ser dem ofte blot10 minutter før retsmødet. Denne»kanbestemmelse«bør ændres til en»skal-bestemmelse«. 5. Den dårlige kørselsgodtgørelse til både patientrådgivere og specielt bistandsværger (selv om dette er en politisag, bør Justitsministeriet gøre Rigspolitiet (vicepolitimester Ole Andersen) kraftig opmærksom på problemstillingen. 6. I forbindelse med anbringelse på et hospital, institution eller lignende bør det meget kraftigt præciseres, hvad»og lignende«står for. Der er indtil nu givet tre svar på dette spørgsmål af kompetente personer inden for juraen. En ensartethed er nødvendig på dette område. 7. LPD har ofte diskuteret besøgs- / kontaktfrekvensen til klienterne. Her ønsker LPD en opstramning, som godt kunne ligne den vi kender fra patientrådgiverordningen. Vi får jævnligt henvendelser fra klienter, som kun får et årligt besøg eller kun en årlig kontakt fra bistandsværgen. (Se bem. under 3). 8. Nogle oplever stadig problemer med at skaffe tolk. Det er blevet nævnt, om der måske var mulighed for at bruge samme tolke som politiet. 9. De ca. 20 grønlandske bistandsværger (se artiklen i LPD avis nr. 71 side 19 om problemerne med de grønlandske OMSORGS- og BISTANDSVÆRGER ) føler sig overladt til sig selv, og føler ikke, at de får den nødvendige hjælp fra Det grønlandske Hus i København selv om dette får penge til sekretærhjælp på ikke under 100.000.00 kr om året fra samme pulje, som LPD skal servicere omkring 1200 bistandsværger. 10. Mange af de spørgsmål, som LPD får i hverdagen om jobbet som bistandsværge, drejer sig ofte om selve arbejdet som bistandsværge. Hvad er bistandsværgens pligter og rettigheder? Det er meget vigtigt, at vi nu får»højnet«standarden inden for bistandsværgerne (og til dels også inden for patientrådgiverne). Dette kunne gøre ved, at vi lavede et»grundmodul«for begge områder, som så skulle være obligatorisk, inden man kunne starte som enten bistandsværge eller rådgiver. For at kunne»samle op«pånyansatte, kunne betingelsen være, at man inden for et halvt til et helt år skulle have taget grundmodulet. Specielt er det meget vigtigt, at den store gruppe af pårørendebistandsværger, som stadig findes og hvor der givet vil gå nogen tid, inden en lovændring kan ændre tingenes tilstand, har et meget stort behov for at få et kendskab til selve jobbet som bistandsværge. Ofte er eneste kvalifikation, at de»kun«er pårørende uden at forklejne dette begreb. LPD håber meget, at det kan lade sig gøre med disse grundmodulkurser og at de kan blive gjort obligatoriske. 11. Hvordan kan LPD Justitsministeriet og andre gode kræfter»hjælpe«ole Andersen fra Rigspolitiet med at få politikredsene til at overholde reglerne omkring udbetaling af honorarer til bistandsværgerne? 12. LPD mener, at der skal udbetales samme honorar, hvad enten du har en klient, som har en behandlingsdom eller en, der har en anbringelsesdom. 8 LPD avisen
LPD er af den opfattelse, at det ofte er»nemmere«at have en klient med en anbringelsesdom end med en behandlingsdom, idet der ofte er mere arbejde med sidste kategori. Det sker ikke så sjældent, at bistandsværgen må køre forgæves til en klient med behandlingsdom, hvorimod man altid (næsten) ved, hvor klienten er ved en anbringelsesdom. 13. Hvordan skaffer vi ensartede besøgsregler i f.eks. Herstedvester eller andre fængsler? Nogle gange oplever vi, at det går helt fint med at aflægge besøg, når VI har tid. Andre gange er det mere end besværligt og ofte forbundet med lange diskussioner med»besøgstjenesten«, fordi der måske ikke er plads i de normale besøgsrum, den dag vi gerne vil besøge klienten. Mange kommer langvejs fra, så det er meget vigtigt, at man rundt omkring lever op til lovens ord om FRI og UHINDRET adgang til vore klienter. 14. Vi får ofte forespørgsler om pjecer, håndbøger og andet relevant materiale, der kan fortælle om jobbet som bistandsværge (og som patientrådgiver) i let tilgængeligt form. Her har LPD tidligere lavet nogle små pjecer, som trænger til en kraftig justering og LPD påtager sig gerne, at vi fremover stadig laver dette oplysningsmateriale, som vi har gjort det fra LPD s start. LPD avisen, som vi prøver at gøre så aktuel som muligt. Vi vil også gerne udvide antallet af udsendte aviser, idet vi får flere og flere tilkendegivelser fra avisens mange læsere (henvendelser tyder på, at det er rigtig mange ) om, hvor vigtigt det er med denne faglige og læservenlige avis, som i stigende grad også bærer præg af at være læsernes avis (se de mange læserbreve). Nu mangler vi blot at få nogle ministerielle indlæg, så vil det blive rigtig godt. 15. Som et af de meget vigtige punkter er KURSUSVIRKSOM- HEDEN. Her har LPD i alle årene lavet rigtig mange kurser. Deltagerantallet til disse kurser har altid været meget højt og evalueringerne har gennemgående været tilfredstillende. Dette tager LPD som et udtryk for, at vi nogenlunde har»ramt«de behov, som til enhver tid har været gældende. Vi vil meget gerne optimere denne kursusvirksomhed (læs her LPD s forslag under punkt 10). Vi vil meget gerne lave en modulopbygning, så både nye og erfarne bistandværger (og patientrådgivere) kan få det optimale ud af kurserne. Vi kunne tænke os, at der hvert år kørte grundkurser for begge områder og at der også var moduler hvert år for de erfarne. Vi oplever ofte, at der kan være stor forskel på»lov- og praksisopfattelse«afhængig af, hvor i landet du bor. (Læs her Jan Labusz refleksioner på side 3 i LPD-avis nr. 71). Dette finder LPD ganske uheldigt. Der var måske brug for kursustyper, hvor forskellige personalegrupper/nævn/ retsmødegrupper m.fl. mødtes med bistandsværger og patientrådgivere. LPD ser frem til, at kursusvirksomheden kan komme ind i en årlig»rytme«, som tilgodeser ALLE bistandsværgers behov. LPD regner selvfølgelig med, at ministerierne fremkommer med ønske om, hvad de godt kunne tænke sig, at der skulle med på disse kurser af lovgivningsmæssig art. Som tidligere nævnt over for Justitsministeriet, er LPD meget villig til at deltage i et tæt samarbejde omkring selve udformningen af den nye bekendtgørelse i det omfang, som ministeriet måtte ønske dette. På LPD s vegne Ole Kølle, Formand Hej Jacob. Tak for din mail i dag. Ud over de indsendte punkter den 21. juni til brug for en ny bekendtgørelse for bistandsværger vil der være nogle få andre ting, som vi bl. a. skal snakke om. 1) Den 22. juni indsendte jeg korrespondancen mellem LPD og de grønlandske bistandsværger.som det fremgår af denne føler de grønlandske bistandsværger ikke, at de får den nødvendige hjælp fra det grønlandske hus. Vi er nødt til at drøfte denne situation samt de penge, som tilgår Det Grønlandske Hus. De grønlandske bistandsværger deltager ofte i vores kurser. 2) LPD s økonomi i almindelighed og vores altid svære situation i særdeleshed. 3) Kurset i januar. Her kunne det være rart, at ministeren kunne være til stede og komme med sit (og regeringens) bud på, hvordan man agter at løse problemet med, at flere og flere psykisk syge begår kriminalitet og hvordan ser fremtiden ud for hele retssikkerheden på bistandsværgeområdet. 4) Temadage sidst i april. Her vil det være rart om ministeriet havde nogle ønsker, som kunne behandles på disse temadage. Velfærds- og Sundhedsministeriet skal selvfølgelig også høres i den forbindelse. Vi forventer snarligt at kunne komme til møde i ministeriet og få drøftet de mange problemer for patientrådgivere, som»hober«sig op. 5) Landsmødet i 2010, hvor LPD fejrer 20 års jubilæum. Dette tænkes afholdt på Chtistiansborg ligesom 10-års jubilæet. 6) LPD-avisen og dennes fremtid. Den nuværende aflønningsform er ikke tilfredsstillende. Redaktionen udfører næsten udelukkende journalistisk arbejde til en symbolsk betaling. Dette var så lidt supplement til de øvrige ting. Jeg ser frem til et godt møde. Stor LPD-hilsen Ole Kølle 9 LPD avisen
Værd at vide... Forkert beregning ved udbetaling af vederlag til bistandsværger Bestyrelsesmedlem i LPD Mogens Michaelsen har arbejdet ihærdigt for at få rettet op på den åbenlyse fejl omkring honorarerne til bistandsværgerne, der ikke er blevet reguleret i 2008. Læs efterfølgende hele hans korrespondance, samt breve til Ombudsmanden og svar fra denne. Mogens har arbejdet ihærdigt med at få rettet op på denne åbenlyse fejl, men der har desværre ikke været den store lydhørighed fra central hånd endnu. Derfor har Mogens skrevet til Ombudsmanden, der har bedt Justitsministeriet, Civilkontoret om at redegøre for sagsforløbet. Vi afventer spændt svaret fra ministeriet. Redaktionen Ole Kølle 10 LPD avisen
Værd at vide... Lønregulering pr. 1. april 2008 Mine udregninger er udført på grundlag af bekg 1495 + bekg 77: Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb (grundbeløb pr. 31. marts 2000) reguleres årligt med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for ansatte i regioner og kommuner. Grundbeløb pr. 31.02.2000: Patientrådgivere: 754-1131- 1508 Grundbeløb pr. 31.02.2000: Bistandsværger: 1508-1131 Iflg. DJØF (og andre): I staten er der aftalt en generel stigning af løn og tillæg pr. 1. april 2008 på 3,30 pct. Hertil kommer en udmøntning fra reguleringsordningen på ca. 0,45 pct. I forhold til de aktuelle lønninger bliver den samlede regulering i staten derfor på ca. 3,75% pr. 1. april 2008. På det kommunale område er der aftalt en generel stigning af løn og tillæg pr. 1. april 2008 på 4,09 pct. I kommuner og regioner falder udmøntningerne fra reguleringsordningen først i oktober måned. I forhold til de aktuelle lønninger bliver den samlede regulering i kommunerne derfor på ca. 4,09% pr. 1. april 2008. Reguleringsprocent pr. 1. april 2008 Reguleringsprocenten der er den procent man skal lægge til løn og tillæg i grundbeløb for at få det aktuelle beløb udgør 26,3640 procent i staten og 21,2953 procent i regioner og kommuner. tigt det beløb jeg har beregnet. Løn fra Region Sjælland er således antageligt som»min«beregning også for vederlag under 8 dage over 30 dage. Som bistandsværge har jeg modtaget års vederlag fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Københavns Politi samt Syd- og Sønderjyllands Politi. Alle tre udbetaler kr.1.318 for kvartårlige vederlag EFTER 1. april 2008. Fra 2 kredse har jeg modtaget års vederlag gældende EFTER April 2008 på kr. 1.757. Efter mine beregninger således 53 og 72 kr. for lidt pr. udbetaling! Jeg skulle i dag have haft et møde med sektionsleder Alex Kugelberg, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men blev aflyst pga. besøg af Kronprinseparret med Dannebrog og hele menageriet! Ved telefonisk samtale i dag gjorde jeg opmærksom på ovennævnte. Han oplyste, at det var et»cirkulære der var kommet oppe fra«, men han ville undersøge sagen! Nyt møde er aftalt til mandag hvor jeg må forvente at få en afklaring! LPD vil herefter høre nærmere idet det er lidt dumt at skilte med»forkerte«satser i LPD bladet! Lidt sjovt kunne det jo være hvis fremsendt cirkulære er fejlagtigt! Regionernes er tilsyneladende rigtigt! Jeg smutter lige i Landsretten i Bredgade - København! Mvh Mogens Som patientrådgiver har jeg modtaget vederlag for tvangsindgreb 8-30 dage på kr. 1.371,85 hvilket er nøjag- 11 LPD avisen
Værd at vide... Vederlag til bistandsværger Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Guldborg, den 31.07.2008. Som medlem af bestyrelsen i LPD (Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark) har jeg siden år 2000 beregnet de årlige vederlag for Patientrådgivere og Bistandsværger til brug for trykning i LPD avisen. Som lovgivningen foreskriver, har jeg anvendt regulerings-procenten pr. 1. april. Kopi vedlagt af dette års indrykning. Regionerne, der udbetaler til patientrådgiverne, har pr. 1. april 2008 problemfrit ændret reguleringsprocenten pr. 1. april 2008 til 21,2953 % og udbetaler herefter. Politikredsene, der udbetaler vederlag til bistandsværgerne, anvendelser imidlertid reguleringsprocenten gældende fra 1. oktober 2007. Ombudsmanden bedes vurdere om dette er korrekt. Til orientering oplyses, at jeg har haft kontakt med: Sektionschef Axel Kugelberg, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Tlf. 5584 2900 Kugelberg henviste til fremsendt cirkulære fra Rigspolitiet, men ville rette forespørgsel om rigtigheden til: Vicepolitimester Ole Andersen, Rigspolitiet Tlf. 3314 8888 lokal 5506 eller Tlf. 33 910 910 + 5506 oplyste, at cirkulæret var udarbejdet og beregnet af Justitsministeriet og kunne umiddelbart ikke ændres. Jeg fik oplyst navn og telefonnummer på den ansvarlige i ministeriet. Rasmus Blaabjerg, Justitsministeriets 10. kontor Tlf. 7226 8511 oplyste telefonisk, at grunden de langvarige overenskomstforhandlinger var reguleringsprocenten pr. 1. april 2008 i følge Justitsministeriets 10. kontor ikke gældende da Ministeriet udsendte cirkulære vedr. nye lønsatser til bistandsværger. Reguleringsprocenten pr 1. oktober 2007 på 16,5293 % blev derfor anvendt. Reguleringsprocenten pr 1. april 2008 udgør 21,2953 % altså en difference på 4,766 % hvilket betyder et»løntab«på kroner 81 i det årlige vederlag og kroner 61 i det kvartårlige vederlag. For en klient anbragt i institution eller lignende betyder det kroner 323,24 inkl. feriepenge i»manglende«årlig udbetaling! Ifølge ministeriet vil der ikke ske efterregulering eller regulering pr. 1. oktober. Der henvises i øvrigt til nedennævnte. Bekendtgørelse nr. 1025 af 21/10 2004.: 18. Vedkommende politikreds udbetaler 1.131 kr. i vederlag til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling. Stk. 2. Vedkommende politikreds udbetaler i årligt grundbeløb 1.508 kr. til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en dømt. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.131 kr. for hver påbegyndte 3. måned, hvor den dømte i henhold til dommen er indlagt på psykiatrisk sygehus/sygehusafdeling, anbragt på institution eller lignende. 12 LPD avisen
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte bistandsværger har endvidere krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelsen ydes efter henvendelse til politiet. Stk. 4. Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, har krav på godtgørelse til befordring i forbindelse med deltagelse i retsmøder samt til indtil fem besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til politiet. Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb (grundbeløb pr. 1. april 2000) reguleres årligt pr. 1. april med den på dette tidspunkt gældende reguleringsprocent for ansatte i amter og kommuner Lønstigninger pr. april 2008 iflg. djøf Reguleringsprocenten der er den procent man skal lægge til løn og tillæg i grundbeløb for at få det aktuelle beløb udgør 26,3640 i staten, mens den i regioner og kommuner udgør 21,2953 procent pr. 1. april 2008. Reguleringsprocenten i regioner og kommuner udgjorde pr. 1. oktober 2007 16,5293 procent Nærværende fremsendes som privatperson, men en eventuel ændring af satserne vil naturligvis få betydning på landsbasis. På forhånd tak for Deres behandling. Med venlig hilsen Mogens Michaelsen Bistandsværge og Patientrådgiver Lønnen er steget med ca. 3,75 pct. i staten og ca. 4,09 pct. i regioner og kommuner pr. 1. april 2008 Lønstigningerne bliver udbetalt med tilbagevirkende kraft. Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Under henvisning til vedlagte kopi af brev af 31. juli 2008 med bilag fra Mogens Michaelsen beder jeg om en udtalelse i anledning af klagen. Mogens Michaelsens klage vedrører det forhold at vederlag til bistandsværger i 2008 er blevet reguleret med reguleringsprocenten for ansatte i regioner og kommuner pr. 1. oktober 2007 og ikke med procentsatsen pr. 1. april 2008. Mogens Michaelsen har i klagen bl.a. henvist til at regionernes vederlag til patientrådgiverne problemfrit er blevet ændret i overensstemmelse med reguleringsprocenten pr. 1. april 2008. Regulering af vederlag til patientrådgivere sker efter 17, stk. 5, i bekendtgørelsen om patientrådgivere (bek. nr. 1495 af 14. december 2006). Bestemmelsen svarer stort set til 18, stk. 5, i bekendtgørelsen om bistandsværger (bek. nr. 77 af 5. februar 1999). Jeg er opmærksom på at der ifølge de nævnte bestemmelser er den forskel at vederlaget til patientrådgivere»reguleres årligt«, mens vederlaget til bistandsværger»reguleres årligt pr. 1. april«. Jeg beder om at ministeriet i sin udtalelse bl.a. kommer ind på det Mogens Michaelsen har anført om regulering af vederlag til patientrådgivere, sammenholdt med reguleringen af vederlag til bistandsværger i 2008. Ifølge Mogens Michaelsens klage har ministeriet telefonisk oplyst at den skete regulering af bistandsværgernes vederlag i 2008 skyldtes at reguleringsprocenten ikke lå fast da ministeriet udsendte cirkulæreskrivelsen om vederlag til bistandsværger (cirkulæreskrivelse af 28. marts 2008 til samtlige politikredse, ifølge retsinformation offentliggjort den 7. maj 2008). Ministeriet henviste i den forbindelse til de langvarige overenskomstforhandlinger i 2008. På den baggrund beder jeg om at ministeriet i udtalelsen redegør for eventuelle overvejelser om hvordan ministeriet kan tage højde for denne situation. En af mine medarbejdere har ved en telefonsamtale den 6. august 2008 med KL fået oplyst at det er sædvanligt at overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område trækker ud med den konsekvens at forhandlingsresultatet ikke ligger fast den 1. april det pågældende år, men at forhandlingsresultatet får virkning fra denne dato. Endelig beder jeg om at låne ministeriets eventuelle akter i sagen, herunder inisteriets akter om udarbejdelse af ministeriets cirkulæreskrivelse af 28. marts 2008 til landets politikredse. Udtalelsen vil eventuelt blive sendt til partshøring. Returner venligst Mogens Michaelsens bilag hertil sammen med sagens akter. Med venlig hilsen for ombudsmanden Ulla Birgitte Frederiksen Konsulent 13 LPD avisen
Fagligt talt... Plan til brug i bistandsværgers arbejde Her er den plan, som undertegnede brugte ved foredrag på Sct. Hans om bistandsværgers arbejde. Ole Kølle PLAN FOR FOREDRAGET DEN 19. SEPTEMBER 2008 PÅ SCT. HANS PSYKIATRISK CENTER KL. 09.00-10.00. 1. Hvem er jeg? 2. Hvordan bliver man bistandsværge og hvem kan blive det? 3. Bistandsværgens pligter, herunder at skulle være patientrådgiver i en given situation. (se pjecen om tvang i psykiatrien side 9). 4. Bistandsværgens rettigheder. 5. Specielt om pårørendebistandsværger. 6. Personalets opgaver i forhold til bistandsværgerne. 7. Kan man»komme af«med en bistandsværge? 8. Ny bekendtgørelse for bistandsværger på vej.justitsministeriet arbejder med denne. LPD har indsendt 15 punkter, som vi ønsker, der skal implementeres på en eller anden måde i den nye bekendtgørelse. 9. Alle de ting, som jeg måtte have glemt under de andre punkter. 14 LPD avisen
Fagligt talt... Hvordan ser jeg det optimale samarbejde bistandsværgen og hospitalet imellem Det vigtigste er absolut, at der er et gensidigt tillidsforhold personalet og bistandsværgen imellem til gavn for alle, men selvfølgelig mest til gavn for KLIENTEN. Et af bistandsværgernes største problemer er ofte at finde ud af, hvor klienten befinder sig. Man skulle ikke tro, at dette kunne være muligt, men det er desværre et meget generelt problem, som LPD ofte bliver konfronteret med. Er patienten indlagt i henhold til dom, skal der omgående og inden for 24 timer gives besked til bistandsværgen. Bliver patienten flyttet til en anden afdeling, skal bistandsværgen også have besked. Udsættes patienten for en handling, der er underlagt lov om tvang i psykiatrien, skal bistandsværgen have besked med det samme, idet denne da skal fungere som patientrådgiver. Læs her pjecen, som er udgivet af daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, om Tvang i Psykiatrien, hvor der på side 9 står: (Efter afsnittet om, hvornår der skal beskikkes en patientrådgiver) Patienter, der har en bistandsværge, skal ikke have en patientrådgiver. Det betyder i den givne situation, at bistandsværgen skal fungere som patientrådgiver. Alle relevante oplysninger om en given klient skal sendes til bistandsværgen, der sammen med klienten kan gennemgå materialet. Specielt vigtigt inden en retsprøvelse om evt. domsændring. Klientens ønske om kontakt til bistandsværgen skal i videst mulig omfang efterkommes. Klienten skal have adgang til at bruge telefon (der er tidligere truffet en principiel afgørelse desangående i Justitsministeriet). I kan selv føje endnu flere punkter til, som I synes passer ud fra Jeres hverdag. Ole Kølle 15 LPD avisen
Fagligt talt... Om bistandsværgens rettigheder 5. februar 1999 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 77 Beskikkelse af bistandsværger 3. Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i forvaring m.v. efter reglerne i straffelovens 68-70, kan retten beskikke en bistandsværge for den pågældende, jf. straffelovens 71, stk. 1. Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. l, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal retten beskikke en bistandsværge for den pågældende, jf. straffelovens 71, stk. 2. Stk. 3. Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes nærmeste pårørende. 4. Når politiet skønner, at der kan blive tale om at beskikke en bistandsværge for en sigtet eller tiltalt, skal spørgsmålet rejses over for retten på så tidligt et tidspunkt, at den, der eventuelt beskikkes, har mulighed for at være til stede under sagens behandling. Stk. 2. Hvis der skal beskikkes en bistandsværge for en dømt, som ikke har haft en sådan værge beskikket under sagens behandling, skal politiet om fornødent henlede rettens opmærksomhed på spørgsmålet, når dommen er afsagt. Såfremt den dømte har haft en bistandsværge beskikket under sagens behandling, fortsætter denne som bistandsværge for den pågældende efter dommen. 5. Politiet skal bistå retten med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge, jf. herved 3, stk. 3. Den sigtede, tiltalte eller dømte skal indledningsvis spørges, om der er en bestemt person, som han ønsker at få beskikket. Stk. 2. Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til at blive beskikket, skal politiet indstille den bistandsværge, der på fortegnelsen over bistandsværger står for tur til at blive beskikket. Såfremt der på grund af den pågældende bistandsværges beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende, foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop denne sigtedes, tiltaltes eller dømtes interesser på behørig måde, indstilles den næste på fortegnelsen. Stk. 3. Forinden indstilling til retten vedrørende beskikkelsen sker, skal pågældende bistandsværge samt den sigtede, tiltalte eller dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte indstilling. Politiet skal endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. Politiet skal samtidig orientere bistandsværgen om, hvem der er den sigtedes, tiltaltes eller dømtes forsvarer. Stk. 4. Bistandsværgen kan afslå at lade sig indstille til beskikkelse, hvis den pågældende allerede er beskikket for andre sigtede, tiltalte eller dømte. 6. En begæring fra den sigtede, tiltalte eller dømte om at få en allerede beskikket bistandsværge udskiftet med en anden fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt ind bringer spørgsmålet for retten. Straffelovens 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. 9, stk. 2. Bistandsværgen har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med den pågældende. Dette gælder dog ikke, hvis den sigtede eller tiltalte er varetægtsfængslet efter retsplejelovens 762, stk. l, nr. 3, og væsentlige hensyn til efterforskningen nødvendiggør, at bistandsværgen er undergivet bestemmelser om brev- og 16 LPD avisen
besøgskontrol fastsat af politiet. Den sigtedes eller tiltaltes forsvarer skal orienteres, såfremt der træffes afgørelse herom. Retsplejelovens 771 og 772 finder tilsvarende anvendelse. 10. Politiet skal holde bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdes retsmøder vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af en ny bistandsværge. Stk. 2. Udskrifter af domme og kendelser angående den sigtede, tiltalte eller dømte skal på begæring udleveres til bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis taler herimod. 12. Den sigtedes, tiltaltes eller dømtes forsvarer skal efter anmodning i fornødent omfang og under hensyn til retsplejelovens bestemmelser samt til bestemmelserne i denne bekendtgørelses 9, stk. 2, og 10, stk. 2, orientere bistandsværgen om sagen og om bistandsværgens rettigheder og pligter. 13. Et sygehus/en sygehusafdeling, en institution eller en anstalt m.v., som modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, skal snarest underrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder et ophold på stedet. Stk. 2. Sygehuset/sygehusafdelingen, institutionen eller anstalten nav. skal ligeledes underrette bistandsværgen ved afslutningen af den pågældendes ophold på stedet. 14. Personalet på Sygehuset/sygehusafdelingen, institutionen eller anstalten m.v. skal endvidere give bistandsværgen enhver oplysning, som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til den sigtede, tiltalte eller dømte, må heller ikke gives til bistandsværgen. Stk. 2. Bistandsværgen har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte, som den pågældende er beskikket for. De nye skemaer til tvangsprotokollen har givet problemer, idet de ikke opfylder kravet om, at patientrådgiveren skal have de fornødne oplysninger for at varetage sit hverv på betryggende måde. LPD arbejder i samråd med justitsministeriet og sundhedsministeriet på en løsning af dette problem. Stk. 3. Bistandsværgen har endvidere ret til at gøre sig bekendt med indholdet af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes journal, herunder behandlingsplan, såfremt den pågældende selv ville have adgang hertil, jf. 20 i lov nr. 482 af l. juli 1998 om patienters retsstilling, og såfremt den pågældende meddeler samtykke til, at bistandsværgen får adgang til journalen. 17. En bistandsværge kan til enhver tid kræve at blive slettet fra fortegnelsen over bistandsværger. 18. Vedkommende politikreds udbetaler 1.200 kr. i vederlag til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling. Stk. 2. Vedkommende politikreds udbetaler i årligt grundbeløb 1.600 kr. til en bistandsværge der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en dømt. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.200 kr. for hver påbegyndte 3. måned, hvor den dømte i henhold til dommen er indlagt på psykiatrisk sygehus/sygehusafdeling, anbragt på institution eller lignende. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte bistandsværger har endvidere krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelsen ydes efter henvendelse til politiet. Stk. 4. Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, har krav på godtgørelse til befordring i forbindelse med deltagelse i retsmøder samt til indtil fem besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til politiet. 19. De i 18, stk. 1 og 2, nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager m.v. tillige de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til telefon mv. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan politiet under hensyn til arbejdets omfang forhøje eller nedsætte de i 18, stk. 1 og 2, nævnte beløb. LPD s kommentar: 17 LPD avisen
Fagligt talt... Om bistandsværgens pligter Af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 5.2.1999 fremgår, at: 7. Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samråd med den sigtede, tiltalte eller dømte. 8. En bistandsværge, som beskikkes under straffesagens behandling, har i første række til opgave sammen med den beskikkede forsvarer at bistå den sigtede eller tiltalte under sagens behandling, jf. herved straffelovens 71, stk. l. Efter dommen er det ifølge straffelovens 71, stk. 2, bistandsværgens opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og at drage om sorg for, at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen, i institutionen eller anstalten og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Stk. 2. Bistandsværgen skal rådgive og vejlede den sigtede, tiltalte eller dømte om klageadgang herunder i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, samt om muligheden for at søge en idømt foranstaltning ændret eller ophævet, jf. straffelovens 72. Bistandsværgen skal endvidere bistå den pågældende med at udforme eventuelle klageskrivelser og anmodninger om foranstaltningsændring eller -ophævelse samt yde bistand ved behandlingen af disse sager. tiltalte eller dømte, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af en ny bistandsværge. Stk. 2. Udskrifter af domme og kendelser angående den sigtede, tiltalte eller dømte skal på begæring udleveres til bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis taler herimod. 15. Der påhviler bistandsværgen tavshedspligt. 9. Bistandsværgen skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Besøg skal ud over første besøg finde sted efter behov. 10. Politiet skal holde bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdes retsmøder vedrørende den sigtede, 18 LPD avisen
Fagligt talt... Uddrag af straffeloven - i relation til bistandsværger 16. Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, eller åndssvaghed i højere grad, straffes ikke. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 2. Personer, der befandt sig i en tilstand af åndssvaghed i lettere grad eller i en tilstand, som ganske må ligestilles med åndssvaghed, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Strafansvar er som hovedregel betinget af, at gerningsmanden har handlet med forsæt, eller at handlingen kan lægges ham til last som uagtsom. Foruden at opstille en sådan betingelse om en konkret psykologisk relation mellem gerningsmanden og handlingen, tilregnelse, stilles også krav om en vis almen normalitet hos gerningsmanden for at pålægge strafskyld, kravet om tilregnelighed. Om forsæt og tilregnelighed henvises til Waaben: Forsæt s. 323 ff. Dette normalitets-kriterium udformes på forskellig måde i lovgivningerne. Strl. 1930 udskilte i 16 som straffri handlinger, der var foretaget af personer, som var utilregnelige p.gr.a. sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles dermed, eller åndssvaghed i højere grad. Denne regel suppleredes af 17 om andre psykiske afvigelser af varigere karakter. Disse afvigelser medførte ikke straffrihed, men kunne føre til idømmelse af andre foranstaltninger end straf, hvis gerningsmanden fandtes uegnet til påvirkning gennem straf. Dertil føjede 18 en bestemmelse om betydningen af rustilstande. Ved l.268 af 26.6.1975 blev 17 og 18 ophæ- vet, og 16 omformuleredes. Denne lovændring bygger i vid udstrækning på det udkast fra straffelovrådet, som foreligger i bet. 667/1972 om de strafferetlige særforanstaltninger. Her var det dog foreslået, at utilregnelighedsforbeholdet i 16 skulle udgå med den konsekvens, at konstateringen af sindssygdom eller åndssvaghed i højere grad direkte ville medføre straffrihed, men dette forslag om at indføre et rent psykiatrisk kriterium blev ikke fulgt ved lovændringen. Rustilstande er nu omfattet af 16, og åndssvaghed i lettere grad, der tidligere bedømtes efter 17, er ført ind under 16, stk. 2. Andre af de tilstande, der tidligere var beskrevet i 17, er efter ændringen undergivet sanktionsvalgsreglen i 69. Lovovertrædere, der antages at frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, kan i stedet for straf dømmes til anbringelse i forvaring i medfør af 70. 16, stk. 1, 1. led, er i realiteten sammenfaldende med 16 i den tidligere formulering. Det centrale led i bestemmelsen er det lægelige begreb sindssygdom. Det er konventionelt bestemt: det omfatter de tilstande, som efter dansk psykiatrisk terminologi sammenfattes under denne betegnelse eller betegnelsen psykose. Herhen hører bl.a. manio-depressiv psykose, skizofreni, senil demens, alkoholpsykose, visse traumatiske lidel ser og psykogene (reaktive) psykoser. Om psykiatrisk klassifikation henvises til H. Helweg: Den retslige Psykiatri og Erik Strømgren: Psykiatri, 13. udg. Kbh. 1979. I mentalerklæringer anvendes undertiden udtrykket:»en sindssygelig tilstand«. Dette udtryk betyder det samme som sindssygdom eller psy- 19 LPD avisen
kose, jf. den ovenfor nævnte bet. 667/1972 s. 20. Det er et lægeligt spørgsmål, om gerningsmanden har været sindssyg på gerningstiden. Vurderingen heraf må i vid udstrækning bygge på slutninger fra oplysninger om hans tilstand forud for gerningen og iagttagelser af hans adfærd efter gerningen, således som den foreligger belyst under en mentalundersøgelse, jf. rpl. 809. Bedømmelsen i mentalerklæringen suppleres jævnligt af et responsum fra retslægerådet. Undertiden kan der være tvivl m.h.t. det faktum, som de retspsykiatriske vurderinger hviler på, jf. f.eks. U 1950.248 Ø (bevidstløshed i gerningsøjeblikket antoges ikke at kunne lægges til grund i bevismæssig henseende). Mentalundersøgelsen ligger forud for afgørelsen af skyldspørgsmålet, og handlingsforløbet op til og under forbrydelsens udførelse kan på adskillige punkter være uafklaret i det materiale, der ligger til grund for erklæringen. Hvis den strafbare virksomhed ligger noget tilbage i tid, kan det være særligt vanskeligt at fastslå, om den sindslidelse, der er konstateret, forelå på gerningstiden. Selve den lægelige vurdering, den rette diagnose, kan også frembyde tvivl, jf. f.eks. U 1961.585 H og hertil Erik Bjerg Hansen NTFK 1962.227 ff. Det er næppe muligt at opstille en almindelig formel m.h.t. kravene til beviset for, at tiltalte har været sindssyg på gerningstiden, se herom Hurwitz: Strafferetsplejen, s. 326, Alm. D. s. 179-80 og 296, Waaben: Utilregnelighed og særbehandling s. 21 og Scandinavian Studies in Law 1965 s. 245 samt Per Lindegaard og Jørgen Trolle: Procedure i straffesager, Kbh. 1975, s. 35. Foruden sindssygdom kan også tilstande, der må ligestilles hermed føre til straffrihed. Grænserne for begrebet sindssygdom kan i visse henseender rumme tvivl, ligesom den konkrete diagnose kan være usikker. Denne sprogbrug svarer ikke til nogen psykiatrisk klassifikation, men udvider den strafferetlige undtagelsesstilling til at omfatte grænsetilfælde, hvor en psykisk afvigende tilstand, som efter den gældende lægelige terminologi ikke bør benævnes sindssygdom, har medført en lige så indgribende sygelig forandring af sjælelivet som en sindssygdom. Som eksempler på antagelsen af sådanne tilstande kan henvises til U 1946.887 H (organisk hjernelidelse) og U 1969.314 H (epileptisk tågetilstand). Anvendelsesområdet er beskrevet i bet. 667/1972 s. 28 ff. og eksemplificeret nedenfor. Den lægelige konstatering af, at gerningsmanden var sindssyg på gerningstiden eller befandt sig i en tilstand, der må ligestilles hermed, er som nævnt ikke i sig selv tilstrækkelig til at føre til straffrihed. Loven opstiller yderligere den betingelse, at gerningsmanden skal have været utilregnelig af denne grund. Dette er et retligt kriterium, der rummer et forbehold, som giver retten mulighed for at statuere strafansvar, selvom en af de i bestemmelsen nævnte abnormtilstande har foreligget på gerningstiden. Det er kun sjældent, at dette forbehold udnyttes; det synes navnlig at ske, når tilstanden er lidet udtalt, eller der foreligger bevistvivl. Der er formentlig større tilbøjelighed hertil, når tilstanden er forbigående, således at konsekvensen vil blive, at ingen eller kun en ganske kortvarig foranstaltning bliver følgen. Nogle domme, som har angået kriminalitet i forbindelse med økonomiske dispositioner, har antagelig også lagt vægt på, at gerningsmanden i den periode, hvor de strafbare handlinger er begået, har varetaget sine anliggender og f.eks. været i stand til at foretage økonomiske og forretningsmæssige dispositioner. Selvom det er retspsykiatriens standpunkt, at ethvert handlingsudslag hos en psykotisk patient må opfattes som potentielt farvet af, modificeret af, hvis ikke rent ud betinget (motiveret) af den psykotiske tilstand (bet. 667/1972, s. 24), har domstolene i nogle tilfælde i deres præmisser lagt vægt på, om der kunne antages at have været en årsagsforbindelse mellem den psykiske afvigelse og de kriminelle handlinger. H. Helweg er i Den retslige Psykiatri s. 13 ikke ganske uforstående overfor ræsonnementer af denne type. Blandt de afgørelser, ved hvilke der er statueret strafansvar, er der fra de første årtier efter straffelovens ikrafttræden (1933) enkelte, der efter straffelovrådets opfattelse, bet. 667/1972 s. 22, næppe længere kan betragtes som vejledende. Der er i almindelighed intet til hinder for at anvende bøde, selvom det må antages, at gerningsmanden var og er sindssyg. Det samme gælder frakendelse af førerret, jf. AÅ 1973.64-65. I sådanne tilfælde anses sygdommen ikke at medføre utilregnelighed. Ved lovovertrædelser af denne karakter er de personlige oplysninger i øvrigt jævnligt så sparsomme, at en eventuel psykisk afvigelse ofte ikke erkendes. Om psykiske afvigelser og straf ved overtrædelse af færdselslovgivningen henvises i øvrigt til Greve: Færdselsstrafferet s. 326 ff. og særligt om frakendelse s. 332 ff. med kritik af gældende praksis. Bedømmelsen af handlinger begået i rustilstande volder problemer i henseende både til tilregnelse og tilregnelighed, Waaben: Forsæt s. 331 ff. og Straffe s. 154. Andet led i 16, stk. 1, indeholder en regel om tilregnelighedsvurderingen, når gerningsmanden på gerningstiden befandt sig i en rus fremkaldt af alkohol eller andre rusmidler, som f.eks. euforiserende stoffer. Kun hvis tilstanden har haft karakter af en forbigående sindssygdom el- 20 LPD avisen