Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

ENERGITILSYNET Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat 1. Nye klagesager for Energiklagenævnet Der er ikke indbragt nye sager for Energiklagenævnet siden sidste udgave af Meddelelser. 2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet 2.1. Tre afgørelser fra Energiklagenævnet om fortolkning af varmeforsyningsloven 21, stk. 4 afvisning - ændring af praksis Den 26. februar 2007 traf Energiklagenævnet afgørelse i tre sager, der har betydning for anvendelsen af varmeforsyningsloven 21, stk. 4. Til orientering har varmeforsyningsloven 21, stk. 4, følgende ordlyd: Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser. Hidtil er bestemmelsen blevet administreret således, at selve urimelighedsvurderingen er blevet anset for en afgørelse, der kunne påklages til Energiklagenævnet. Tilsynets og sekretariatets beslutning om, at et forhold er urimeligt, har derfor været ledsaget af en klagevejledning. Et eventuelt pålæg udstedt efter varmeforsyningsloven 21, stk. 4, er også blevet anset for en afgørelse og ledsaget af klagevejledning. Fælles for de tre klagesager er, at der er klaget over Energitilsynets vurdering af, at et forhold er urimeligt. Energiklagenævnet afviser at behandle klagerne. Energiklagenævnet finder, at konstateringen af, at et forhold er urimeligt, alene er en tilkendegivelse og ikke en afgørelse. Som begrundelse anfører Energiklagenævnet blandt andet, at varmeforsyningsloven 21, stk. 4, ifølge sin ordlyd alene giver hjemmel til at træffe afgørelse i form af pålæg, og at forarbejderne til bestemmelsen ikke kan føre til en anden fortolkning. Fordi Energiklagenævnet kun behandler klager over afgørelser, ikke klager over tilkendegivelser, afviser nævnet derfor at behandle de tre klager. I to af de tre konkrete klagesager vil sekretariatet nu ifølge proceduren i varmeforsyningsloven 21, stk. 4, forsøge at bringe det urimelige forhold til ophør gennem forhandling. Kan dette ikke lade sig gøre, udstedes der pålæg. Den ene af disse to sager (Sdr. Herred kraftvarmeværk) blev forelagt tilsynet den 27. november 2006. I afgørelsen bemyndigede tilsynet sekretariatet til at indlede forhandlinger med forsyningen og til, såfremt forhand-

2/20 lingerne ikke fører til resultat, at give pålæg. Den anden af de to sager (Vojens Fjernvarme) er en sekretariatsafgørelse af 1. marts 2006. For så vidt angår den tredje og sidste af de konkrete klagersager (Videbæk Energiforsyning), er den kommende procedure omtalt særskilt under næste punkt (2.2.) i Meddelelser. Energiklagenævnet udtaler i afgørelserne, at det ikke fremgår af varmeforsyningsloven 21, stk. 4, eller dennes forarbejder, hvilke nærmere krav, der stilles til en forhandling. Energiklagenævnets afgørelser ændrer en langvarig praksis, der er en videreførelse af Monopoltilsynets og Monopolankenævnets administration af de lignende bestemmelser i monopollovens 11 og 12. 2.2. Videbæk Energiforsyning klage over opkrævning af investeringsbidrag afvisning ændring af praksis I sin afgørelse fandt Energitilsynets sekretariat, at det måtte anses for urimeligt, at Videbæk Energiforsyning ved tilslutning af et plejecenter udover bidrag for de enkelte lejligheder havde opkrævet investeringsbidrag for de fællesarealer, der var tilknyttet plejecentret. Som hjemmel til at opkræve betaling for fællesarealer henviste Videbæk Energiforsyning til en bestemmelse i sit takstblad om, at der for Erhverv/industri kunne opkræves investeringsbidrag på 110 kr/m 2. Energitilsynets sekretariat fandt ikke, at denne bestemmelse kunne anvendes som hjemmel til at opkræve investeringsbidrag for fællesarealer som de omhandlede. Videbæk Energiforsyning indbragte sekretariatets afgørelse for Energiklagenævnet, men har efterfølgende ændret sine leve-ringsbestemmelser, således at der nu fremadrettet er hjemmel til at opkræve investeringsbidrag for denne type arealer. Energiklagenævnet afviste den 26. februar 2007 at behandle klagen med samme begrundelse som i de to ovenfor omtalte sager. Klageren har efterføgende telefonisk kontaktet Energitilsynet for at få vejledning om, hvorledes firmaet kan gå videre med sagen med henblik på at få tilbagebetalt det opkrævede bidrag for fællesarealerne. Energitilsynets afgørelser er offentligretlige og fremadrettede. Den oprindelige afgørelse om urimelighed havde derfor kun virkning for fremtiden, dvs. i relation til at fjernvarmeværket skulle lovliggøre sin praksis gennem ændring af tarifbladet og leveringsbestemmelserne. Energitilsynet kan derfor fortsat tage stilling til generelle vilkårs rimelighed efter varmeforsyningsloven, men skal

3/20 fremover efter Energiklagenævnets nye praksis først forhandle og evt. følge op med pålæg. Derimod kan Energitilsynet ikke i sine afgørelser pålægge handlinger, der har bagudrettet retsvirkning. Spørgsmålet om den bagudrettede retsvirkning af et urimeligt vilkår efter varmeforsyningsloven er en konkret, civilretlig tvist, som Energitilsynet ikke har kompetence til at tage stilling til efter elforsyningslovens 78, stk. 1, 2. pkt. Civilretlige tvister skal herefter behandles enten af Ankenævnet på Energiområdet eller ved domstolene. Ankenævnet på Energiområdet behandler civilretlige spørgsmål fra private forbrugere, jf. 1, stk. 1, i ankenævnets vedtægter. I et vist omfang kan også klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, 1, stk. 5, i vedtægterne. I henhold til praksis, der er fastlagt af ankenævnet, vil klagen fra denne konkrete klager ikke kunne behandles af ankenævnet, da den adskiller sig væsentlig fra et forhold, som en privat forbruger kan komme ud for. Energitilsynets sekretariat har meddelt klageren, at Energitilsynet ikke har kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om tilbagebetaling. Endvidere har sekretariatet vejledt om klageadgangen til Ankenævnet på Energiområdet og om, at krav om tilbagebetaling kan rejses ved domstolene. 2.3. Roskilde Kommunale Fjernvarmeforsyning ophævelse og hjemvisning Energiklagenævnet har den 26.februar 2007 ophævet og hjemvist en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat af 15. marts 2005 vedrørende Roskilde kommunale fjernvarmeforsynings regler for dispensation for opkrævning af afkølingstarif til fornyet behandling i Energitilsynet. Energitilsynets sekretariat havde i sin afgørelse fundet, at hverken fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet, afkølingskravet eller administrationen af dispensationsadgangen i forbindelse med afkølingstariffen samlet set forekom urimelig, jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 4. Energiklagenævnet stadfæstede ved afgørelse af 14. december 2005 tilsynets afgørelse. Klageren anmodede 31. august 2006 Energiklagenævnet om at genoptage sagen. Anmodningen om genoptagelse blev dels støttet på nye oplysninger om klagerens egne forsyningsmæssige forhold, dels på et anbringende om et generelt problem i Roskilde kommunes anvendelse af en afkølingstarif i varmeforsyningens yderområder overfor forbrugere, som klageren, med relativt lange stikledninger og et relativt lille varmeforbrug i sommerperioden.

4/20 Klagerens fandt, at afkølingstariffen burde suppleres med en generel dispensationsadgang for sådanne anlæg. Energitilsynet havde i december 2006 overfor Energiklagenævnet tilkendegivet, at sidstnævnte spørgsmål henhørte under tilsynet som 1. instans, hvorfor klagerens anmodning om genoptagelse burde henvises til behandling i Energitilsynet. 3. Formandsafgørelser Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser. 4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet 4.1. Energinet.dk. klage over krav om garantistillelse fra Gazelle A/S Gazelle A/S, der er ejerselskab for naturgasselskaberne Statoil Gazelle A/S og Statoil Gazelle Forsyning A/S, har klaget til Energitilsynet over de krav til garantistillelse, som Energinet.dk stiller til Statoil Gazelle A/S. Gazelle A/S finder, at Energinet.dk i strid med bestemmelsen i naturgasforsyningslovens 38 diskriminerer mellem virksomheder, der er organiseret som koncerner og virksomheder, der ikke er selskabsopdelte. Efter 38 i naturgasforsyningsloven skal priser og betingelser for transmissionsydelser fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem brugerne. Sekretariatet har afvist, at den anvendte fremgangsmåde skulle være i strid med naturgasforsyningslovens 38. Energinet.dk bevilliger kredit til transportkunderne på baggrund af en kreditvurdering fra Dun & Bradstreet. Afhængig af rating yder Energinet.dk en kredit på mellem 5 og 10 % af selskabets egenkapital. Hvis det således fremkomne kreditloft ikke er så stort, som transportkunden har brug for, accepterer Energinet.dk garanti fra moderselskab eller fra et andet selskab - igen baseret på kreditvurdering fra Dun & Bradstreet. Det er også den fremgangsmåde, som Energinet.dk har anvendt ved kreditvurdering af transportkunden, Statoil Gazelle A/S og selskabets ejer, Gazelle A/S. Imidlertid har Energinet.dk fratrukket et tilgodehavende, som Gazelle A/S har hos Statoil Gazelle A/S, ved vurderingen af egenkapitalens størrelse og dermed også ved vurderingen af kredittens størrelse. Energinet.dk s begrundelse for den anvendte fremgangsmåde er, at garantien jo først skal udløses, hvis Statoil Gazelle A/S går konkurs. I det tilfælde vil Gazelle A/S tilgodehavende hos Statoil Gazelle A/S være værdiløst. Sekretariatet har først og fremmest vurderet, at den fremgangsmåde, som Energinet.dk benytter sig af, ikke umiddelbart falder inden for den sproglige

5/20 forståelse af diskriminationsbegrebet. Energinet.dk behandler således forskellige kreditforhold forskelligt, hvilket ikke er omfattet af diskriminationsbegrebet. Desuden har sekretariatet lagt vægt på, at Energinet.dk er blandt de mest liberale TSO er i EU, herunder at Energinet.dk baserer garantistillelsen på en kreditvurdering fra Dun & Bradstreet en kreditvurdering der på den ene side er omkostningsfri for kunden, men som på den anden side er mere usikker. Det fremgår af forarbejderne til NGFL 38, at Energitilsynet ved vurderingen af priserne og betingelserne tager hensyn til priser og betingelser på tilsvarende markeder. Der er i afgørelsen derfor også lagt vægt på, at andre TSO er kræver større sikkerhed end Energinet.dk. 4.2. DONG Energy Sales & Distribution A/S - ændring af individuel måling til fordelingsmåling i en ejendom med ejerlejligheder Sekretariatet har modtaget via e-mail modtaget en henvendelse fra DONG Energy Sales & Distribution A/S (i det følgende benævnt DESD) om ændring af måling af elforbruget i en ejendom, der er opdelt i ca. 30 ejerlejligheder. DESD anmodede om Energitilsynets holdning til en fravigelse af princippet om individuel måling. Baggrunden for henvendelsen er, at en gruppe af ejerlejlighedsejere i en ejendom med ca. 30 ejerlejligheder ønsker at overgå fra individuel måling til fordelingsmåling. Ejerne ønsker i stedet at købe de nuværende målere af DESD og vil fremover lave et fordelingsregnskab indbyrdes. I stedet har ejerne anmodet om at få opsat en fælles måler med ejerlejlighedsforeningen (i det følgende benævnt E/F) som kunde hos DESD. Kommunen har givet accept til at dispensere fra kravet om individuel måling. Sekretariatet besvarede forespørgslen den 22. februar 2007. Efter 6, stk. 1, i elforsyningsloven kan enhver elforbruger frit vælge elleverandør. Hvis de ca. 30 ejerlejlighedsejere overgår til fordelingsmåling, bliver E/F den nye kunde, der afregner hele ejendommens forbrug direkte med DESD. E/F s beslutning vil indebære, at den enkelte ejerlejlighedsejere - nuværende som kommende - fratages muligheden for et individuelt frit valg. Måling af elforbrug er omfattet af byggelovgivningen, herunder især bekendtgørelse nr. 891 af 9.oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme. Bekendtgørelsens 4 foreskriver, at der i nybyggeri skal installeres målere til måling af elforbruget i den enkelte boligenhed, og at senest den 1.januar 1999 skulle det være etableret i eksisterende byggeri. Efter 3, stk. 3, forstås ved en boligenhed beboelseslejligheder med eget køkken med indlagt vand og afløb, herunder ejerlejligheder.

6/20 Efter bekendtgørelsens 12, jf. 10, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning og en konkret vurdering fritage bygninger fra kravet om installation af individuelle målere. Når der allerede er installeret individuel måling, anførte sekretariatet, at der næppe er grundlag for kommunen til at give dispensation og fravige kravet om individuel måling. Sekretariatet anførte, at DESD efter bekendtgørelsens 12, stk. 2, kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for Statsforvaltningen efter byggelovens 23, da DESD må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagen. 5. Høringssvar 5.1. Høring af forslag til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger Stoploven Lovforslaget har baggrund i det indgåede politiske forlig om udmøntning af regeringens ideoplæg Serviceeftersyn af vandsektoren fra 2005. Ideoplægget og de efterfølgende politiske forhandlinger omfattede spørgsmålet om modregning i bloktilskuddet, såfremt kommuner frasælger deres vandforsyninger. En række kommuner har på den baggrund påbegyndt eller gennemført salg af deres vandforsyninger, hvorfor det ansås for nødvendigt med denne stoplov, som en forløber for en samlet lov til fremsættelse i efteråret, indeholdende såvel stoplovens regler som regler for benchmarking og prislofter. Forslaget til stoplov indeholder regler, der svarer til de tilsvarende regler i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Stoploven blev forelagt Energitilsynet / konkurrencestyrelsen til høring, dels fordi tilsynet har erfaringer fra de tilsvarende regler i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven, dels fordi det overvejes at henlægge opgaven med administration af loven til Energitilsynet. Lovforslaget indebærer, at kommuner, der direkte eller indirekte modtager uddelinger fra en forsyning eller vederlag ved afståelse af en forsyning, modregnes i bloktilskuddet med enten 40 % eller 60 % af beløbet, afhængig af om beløbet deponeres og udbetales over 10 år. Videre må en vandforsyning ikke påbegynde væsentlige nye aktiviteter, og midler, anvendt i strid hermed, betragtes som udloddet og bliver derved modregnet. Hvis salget eller uddelingen finder sted nede i en koncernstruktur, dvs., at beløbet oppebæres af f.eks. et holdingselskab, adskiller lovforslaget sig fra energilovene. Ifølge energilovene sker modregning først, når beløbet modtages af kommunen, mens lovforslaget på vandområdet indebærer, at modregning allerede sker, når ejerselskabet (f.eks. holdingselskabet) modtager beløbet.

7/20 Energitilsynets sekretariat har ved mail af 22. februar 2007 bidraget til Erhvervs- og Økonomiministeriets høringssvar på Miljøministeriets brev af 2. februar 2007 angående ovennævnte lovforslag. Energitilsynets sekretariat bemærker, at det af lovbemærkningerne fremgår, at: såfremt finansieringsspørgsmålet kan afklares, henlægges opgaven til Energitilsynet (lovbemærkningerne til 4), og det anses derfor ifølge lovbemærkningerne for naturligt at henlægge opgaven på vandområdet til Energitilsynet. Energitilsynets sekretariat tilsluttede sig denne vurdering og præciserede samtidig, at vurderingen af ressourcebehovet afhænger af hvilke opgaver, der rent faktisk forventes udført i forbindelse med håndhævelsen af reglerne. I forlængelse heraf bemærkede sekretariatet endvidere, at tilsynets sammensætning i givet fald må vurderes, herunder ikke mindst i lyset af, at et tilsyn med forbuddet mod påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter i vandforsyningsvirksomhederne, jf. forslagets 7, forudsætter branchekendskab. Det fremgår videre af lovbemærkningerne til 4, at der vil blive foretaget ændringer i energilovene for at undgå dobbeltreduktion, jf. 4, stk. 3, i lovforslaget. Energitilsynet/ Konkurrencestyrelsen bemærkede hertil, at det er vigtigt, at reglerne i de to regelsæt får virkning samtidig, for at undgå overgangsproblemer. Særligt bemærker Energitilsynets sekretariat til førnævnte 7, at det udestår, om en myndighed skal føre tilsyn med forbuddet mod påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter i forsyningsvirksomhederne. I givet fald, og alt efter hvordan dette tilsyn tilrettelægges, kan dette generere ganske meget merarbejde såvel for kommunerne som for indberetningsmyndigheden. 6. Internationale forhold 6.1. EU regeringscheferne om energimarkedet og NordREG statusrapporter til Nordisk Ministerråd Det Europæiske Råds møde 8. 9. marts 2007 EU's regeringschefer drøftede energipolitik ved deres første møde under dette halvårs tyske formandskab. Drøftelserne har med god grund fået stor pressedækning, ikke mindst med fokus på aftalen om et bindende mål for vedvarende energis andel af bruttoenergiforbruget i EU på 20% i 2020. Men der blev også drøftet indre marked for el og gas, som det bl.a. fremgår af konklusionerne fra mødet. Om det følsomme emne unbundling nævnes ikke ejermæssig unbundling. Til gengæld understreges behovet for effektiv adskillelse af aktiviteter

8/20 vedrørende net fra aktiviteter vedrørende produktion og handel. Det indebærer også, at udsagnet går både på transmission og på distribution. Om regulatorerne understreges behovet for styrkelse af uafhængighed og harmonisering af opgaver og beføjelser for de nationale regulatorer. Internationalt skal regulatorerne kunne træffe afgørelser i grænseoverskridende spørgsmål, men der gives ingen retningslinier for, hvordan det organisatorisk bør ske. Også for TSOerne lægges der op til et mere koordineret samarbejde. Helt forventeligt er konklusionerne således væsentligt blødere end Kommissionens oplæg i Energistrategien fra januar 2007, som der blev redegjort for i meddelelser til seneste møde i Tilsynet. Men Kommissionen opfordres til hurtigt at komme med mere konkrete udspil på de nævnte punkter, og hurtigt betyder inden energiministrene mødes den 6. juni. NordREG statusrapporter til Nordisk Ministerråd Energiministrene i Nordisk Ministerråd fastlagde på deres møde i september 2006 det kommende års arbejdsplan. NordREG blev via ministerrådets Elmarkedsgruppe opfordret til at redegøre for 4 emneområder. Den 20. marts 2007 sendte NordREG status-rapporter for de 4 emneområder til Elmarkedsgruppen: To regulate and monitor the TSOs with focus on market efficiency and Nordic harmonisation Costs and benefits of a Nordic retail market and principal market design issues A common platform for balancing services Monitoring of the regulation power market Statusrapporterne vil blive drøftet med Elmarkedsgruppen den 28. marts 2007, og endelige rapporter skal færdiggøres af NordREG ultimo april. De vil parallelt blive sendt til Elmarkedsgruppen og til høring i kredsen af markedsaktører. Specielt om NordREGs rapport om regulering og overvågning af TSO er med fokus på markedseffektivitet og nordisk harmonisering. (Ikke til offentligggørelse). Projektets formål er færdiggørelsen af det første skridt af 2006-projektet med samme titel, og som resulterede i rapporten: A common definition of the system operators core activities. Rapporten blev udfærdiget for at imødekomme anmodningen fra nordiske energiministre den 8. september 2006 om at få evalueret om, hvorvidt yderligere harmonisering af regelgrundlaget for TSO erne kan bidrage til markedets effektive funktion, og i givet fald hvordan.

9/20 Danmark har formandskabet i NordREG arbejdsgruppen. Gruppen påbegyndte sit arbejde i august 2006, og rapporten til NordREG board forventes ultimo marts 2007. Herefter sendes den i høring hos interesserede parter, hvorefter der eventuelt sker tilretninger. Rapporten sendes derefter til Nordisk ministerråd i maj 2007. Gruppen har afgivet en status rapport i marts 2007. Heraf fremgår, at gruppen har kortlagt grundlaget for reguleringen af TSO erne i de nordiske lande, såvel ved en gennemgang af reguleringsgrundlaget som ved en spørgeskemaundersøgelse. En første umiddelbar vurdering viser, at den nærmere regulering af TSO erne er meget lig hinanden i de nordiske lande, om end metoderne for overvågning af tariffer tilrettelægges forskelligt. På ét punkt, angående myndighedernes beføjelser, er der imidlertid mere i øjnefaldende forskelle. Regulatorerne i de nordiske lande har ikke samme grad af muskler, hvis der skal gribes ind over for TSOerne, eller for den sags skyld over for andre aktører, omfattet af tilsynet. Norges regulators beføjelser vurderes at være stærkest, mens Sveriges regulator ikke vurderes at have lige så effektive indgrebsbeføjelser angående tariffer og betingelser for markedsadgang som de øvrige nordiske regulatorer, bl.a. andet på grund af den meget lange klagevej i Sverige. Hertil kommer Svenske Kraftnäts status som myndighed, der som udgangspunkt ikke er underlagt andre myndigheder - ej heller regulator, men i stedet er underlagt en årlig instruktion fra regeringen samt rigsrevisionens kontrol. Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at interessenterne er enige med Nordel (TSO ernes nordiske samarbejdsorgan) om, at der er behov for tiltag angående TSO ernes udbygning af nettet, håndtering af flaskehalse, inddeling i prisområder, balanceafregning og håndtering af regulerkraftmarkedet. De fleste af disse emner adresseres allerede af andre arbejdsgrupper enten i Nordel eller i NordREG regi, men en række andre emner, herunder ikke mindst efterlysning af mere gennemsigtighed omkring TSOernes håndtering af driftsdøgnet, kan tænkes at føre til gruppens anbefaling om harmonisering af visse regler. På baggrund af nævnte kortlægning af regelgrundlaget og tilbagemeldingerne fra spørgeskemaundersøgelsen samt fra Nordel evaluerer gruppen de nordiske regler på området, og eventuelle anbefalinger overvejes i den anledning. Rapporten forventes, som nævnt, sendt til de nordiske ministre i maj 2007. 7. Andre forhold 7.1. Opkrævning og inddrivelse af visse offentlige fordringer - principiel kendelse fra Østre Landsret

10/20 Under punkt 7.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til tilsynets møde 27. marts 2006 orienterede sekretariatet for Energi om lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse offentlige fordringer. Sekretariatet anførte bl.a., at er der tvist om kravets eksistens eller størrelse, skal tvisten afklares ved energiforsyningens foranstaltning, dvs. en handlepligt samt en indirekte berostillelse af opkrævningsproceduren. Kammeradvokaten repræsenterer Skattecenter Holbæk i en udpantningssag mod en varmeforbruger ved Grevinge-Herrestrup Fjernvarmeværk (Dragsholm Kommune). Dragsholm Kommune havde sendte et betalingskrav for varmeafgifter til inddrivelse ved skattecentret, der foretog udlæg i forbrugerens ejendom. Forinden udlægget havde forbrugeren fremsat en række indsigelser, som kommunen afviste ved brev af 22. december 2005. Udlægget blev opfulgt af en fogedforretning, hvor forbrugeren nedlagde påstand om sagens afvisning fra fogedretten og subsidiært om ophævelse af udlægget, mens skattecentret påstod fogedsagen fremmet og udlægget opretholdt. I retsmøde den 24. august 2006 afviste fogedretten i Nykøbing Sj. sagen. Fogedretten anførte bl.a., at det følger af inddrivelseslovens 2, stk. 2, og lovforslagets bemærkninger, at tvist om kravets eksistens eller størrelse skal afklares ved fordringshaverens foranstaltning (kommunen), uanset at kravet er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. Da en sådan afklaring ikke var sket i sagen handlepligten var med andre ord ikke iagttaget - var den formelle fremgangsmåde i inddrivelsesloven ikke overholdt. Fogedretten havde derfor ikke på nuværende tidspunkt kompetence til at afgøre spørgsmålet om udlæggets gyldighed. Kammeradvokaten har på vegne af Skattecenter Holbæk kæret kendelsen til Østre Landsret. Den 7. februar 2007 bestemte landsretten, at fogedrettens kendelse ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved fogedretten. Landsretten fandt, at fogedretten ikke havde været berettiget til at afvise sagen. Blandt andet udtalte landsretten, at Dragsholm kommune i brevet af 22. december 2005 havde behandlet forbrugerens indsigelser efter inddrivelseslovens 2, stk. 2. Videre udtalte landsretten, at der ikke var hjemmel til, at fogedretten kan afvise at tage stilling til indsigelser mod udlæg eller ophæve udlæg under henvisning til, at fordringshaver ikke har taget stilling til skyldners eventuelle indsigelser. I præmisserne henviser landsretten til, at det fremgår af 4, stk. 3, i inddrivelsesloven, at fogedretten behandler indsigelser mod udlæg foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden. 7.2. Den administrative gennemførelse af de nye regler for kommunernes registrering og indberetning af udlodninger og vederlag fra deres helt- eller delvist ejede energiselskaber

11/20 Sidste sommer blev el- og varmeforsyningslovene ændret angående disse årlige indberetninger til Energitilsynet. Alle kommuner, og ikke blot de 10-15, der hidtil har indberettet hvert år, skal fremover ifølge de nye regler indberette hvert år den 1. februar, jf. elforsyningslovens 37, stk. 5, og varmeforsyningslovens 23 l, stk. 5. Således skal der efter de nye regler ikke blot indberettes fra kommuner, der har modtaget værdier, men tillige fra de kommuner, der ikke har modtaget noget fra deres energivirksomheder. I begge tilfælde skal der afgives revisorpåtegnet erklæring om indberetningens rigtighed. Endvidere, som noget nyt, skal de kommuner, som måtte eje energivirksomheder i en koncernlignende struktur sammen med eller i en virksomhed sammen med vandforsyning, spildevandsforsyning eller affaldshåndtering, afgive revisorpåtegnet erklæring om, at der ikke er anvendt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af el- varme- eller naturgasforsyningslovene til nævnte ikke-relaterede energiaktiviteter, jf. elforsyningslovens 37a og varmeforsyningslovens 23 m. Således omfattes alle landets affaldsforbrændingsanlæg typisk også af reglerne, ligesom anlæg som Lynetten og Kommune Kemi omfattes. Energistyrelsen har til gennemførelse af de nye regler udstedt en bekendtgørelse 1730 den 21. december 2006 med virkning for indberetningerne den 1. februar 2007. Bekendtgørelsen fastlægger, dels hvordan kommunerne skal bogføre modtagne værdier, dels hvordan regnskabet herfor skal aflægges, herunder særlige krav til den månedlige opgørelse af kommunernes mellemregningskonti. Videre indeholder bekendtgørelsen særlige regler for regnskabsføring i tilfælde af kommunale koncernlignende strukturer med såvel energi- som ikke-energirelaterede virksomheder samt særlige regler for om regnskabsføring af eventuelle fælles servicevirksomheder. I tilknytning hertil indeholder bekendtgørelsen regler for standarderklæringer, som revisor skal undertegne (revisionsinstruks). Bekendtgørelsen indeholder 4 skemaer til brug for: 1. Indberetning af modtagne værdier, alternativt til erklæring om ikkemodtagelse af værdier; 2. Revisors standard erklæring herfor; 3. Standarderklæring om, at der ikke er anvendt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af el- varme- eller naturgasforsyningslovene til vand- eller affaldsaktiviteter. 4. Revisors standard erklæring herfor.

12/20 Bekendtgørelse er fulgt op af en af Energistyrelsen udarbejdet vejledning, som Energistyrelsen sendte til alle landets kommuner den 16. januar 2007: Vejledning om elforsyningslovens 37 og 37 a og varmeforsyningslovens 23 l og 23 m og tilhørende bekendtgørelse nr. 1730 af 21. december 2007. 7.3. Elprisstatistik januar 2007 Statistik over elpriser for januar 2007 og metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter januar 2007 er vedlagt som bilag til Meddelelser. 7.4. Statistik over sager påklaget til Energiklagenævnet pr 21-3-2007 Energiklagenævnet har truffet 5 nye afgørelser siden statistikken i meddelelser til februar-mødet. Tabel I EKN behandlinger i 2007 Opgjort pr. 21/3 2007 afgørelsesår i ET / ETS 2003 2004 2005 2006 2007 I alt Resultat af Energiklagenævnets behandling: 1. klagebehandling afvist 3 3 2. afsluttet uden bedømmelse 0 3. stadfæstet 1 1 4. hjemvist (helt eller delvis) 1 1 5. ophævet eller ændret (do) 0 afgjorte i alt (3-5) 1 1 afsluttede i alt (1-5) 1 4 5 omstødelsesprocent I *) 100% 0% 50% Der er indbragt 3 nye sager siden statistikken i meddelelser til februarmødet. Disse er indarbejdet i tabel II nedenfor. Tabel II Opgjort pr. 21/3 2007

13/20 afgørelsesår i ET / ETS Antal ankesager: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 200 7 I alt indbragte 29 43 59 60 65 51 46 353 afsluttede 29 43 59 59 59 23 6 278 under behandling 0 0 0 2 6 28 40 76 Resultat af Energiklage-nævnets behandling: 1. klagebehandling afvist 5 3 4 2 5 4 4 27 2. afsluttet uden bedømmelse 2 4 4 6 5 2 0 23 3. stadfæstet 15 31 32 34 36 11 3 162 4. hjemvist (helt eller delvis) 3 1 7 8 6 3 0 28 5. ophævet eller ændret (do) 4 4 12 9 7 4 0 40 afgjorte i alt (3-5) 22 36 51 51 49 18 3 0 230 afsluttede i alt (1-5) 29 43 59 59 59 24 7 0 280 omstødelsesprocent I *) 29% 13% 35% 30% 24% 35% 0% 27%

14/20 Bilag til meddelelser Elprisstatistik januar 2007 Elprisstatistikken er revideret med virkning fra 1. januar 2007. Som følge af ændret statistikgrundlag kan elprisstatistikker opgjort efter 1. januar 2007 ikke umiddelbart sammenlignes med elprisstatistikker opgjort før 1. januar 2007. Elprisstatistikken blev før 1. januar 2007 baseret på 11 elselskabers priser. Efter 1. januar 2007 baseres elprisstatistikken på en totaltælling hver 1. januar og derefter en månedlig fremskrivning af 34 elselskabers priser. Elprisstatistikken januar 2007 indeholder rekonstruerede elpriser for alle måneder i 2006. Elprisstatistikken for marts 2007 er en opgørelse for perioden januar 2007 til marts 2007 og viser elprisen fordelt på kundetyper. Kundetyperne er henholdsvis husholdninger med et årsforbrug på 4.000 kwh, små virksomheder med et årsforbrug på 100.000 kwh samt store virksomheder med et årsforbrug på 50 GWh (svarende til 5 mio. kwh). Elprisen Elprisen kan dekomponeres i en lang række poster for både husholdninger, små virksomheder og store virksomheder. Især for husholdninger kan en stor del af prisen henføres til moms og afgifter. I januar måned 2007 var elprisen til husholdninger 195,1 øre/kwh mens den for små og store virksomheder var henholdsvis 84 og 44,7 øre/kwh, jf. tabel 1.

15/20 Tabel 1. Elprisen januar 2007 Pris i øre/kwh virksom- Små heder Husholdninger Store virksomheder Net-abonnement 14,2 3,8 0,1 Nettarif 27,7 25,3 17,6 Heraf til distribution 12,9 10,5 2,9 Heraf regional transmission 0,7 0,6 0,6 Heraf PSO 8,7 8,7 8,7 Heraf net- og systemtarif 5,5 5,5 5,5 Samlet netbetaling 41,9 29,1 17,7 Ren elpris-abonnement 2,4 0,1 0 Ren elpris 45,2 45,2 19,6 Samlet elpris uden moms og afgifter 89,5 74,3 37,4 Moms og afgifter 105,6 9,7 7,3 Heraf CO2-afgift 9 8,7 6,3 Heraf elafgift og eldist.bidrag 53 0 0 Heraf eldistributionsbidrag 4 1 1 Heraf elsparebidrag 0,6 0 0 Heraf moms 39 0 0 Samlet elpris med moms og afgifter 195,1 84 44,7 Note: Forbrugerstørrelserne er 4.000 kwh for husholdninger, 100.000 kwh for små virksomheder og 50 GWh for store virksomheder. Det er forudsat, at husholdninger og små virksomheder køber forsyningspligtig el mens store virksomheder køber Nord Pools spotprodukt. Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 34 elselskaber på Elpristavlen. Bagerst i statistikken findes en ordforklaring indeholdende en beskrivelse af hver er elprisens elementer. En uddybende metodebeskrivelse for elprisstatistikken kan findes på Energitilsynets hjemmeside.

16/20 Udvikling i elprisen Udviklingen i elprisen for husholdningskunder fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 fremgår af figur 1. Figur 1. Udvikling i elprisen for husholdningskunder øre/kwh 100 øre/kwh 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0 jan-07 dec nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan-06 Ren elpris Nettarif Samlet elpris uden afgifter og moms Note: Forbrugerstørrelserne er 4.000 kwh for husholdninger. Det er forudsat, at husholdninger og køber forsyningspligtig el. Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 34 elselskaber på Elpristavlen. Den rene elpris for husholdningskunder faldt med ca. 5 øre/kwh fra 4 kvartal 2006 til 1. kvartal 2007. Den rene elpris for husholdningskunder og små virksomheder er baseret på den elpris som kendes fra forsyningspligt. Der er tale om et kvartalsprodukt, hvor prisen ligger fast for et kvartal ad gangen. Prisen er i høj grad påvirket af udviklingen i prissikringskontrakter (finansielle aftaler) indgået omkring kvartalsskiftet. Prisfaldet i 1. kvartal 2007 skyldes et fald i prissikringskontrakterne fra ultimo 3. kvartal 2006 til ultimo 4. kvartal 2006. Nettariffen for husholdningskunder steg fra 4. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007. Stigningen skyldes øget PSO-afgift på knap 8 øre/kwh for husholdninger og små virksomheder. Energinet.dk ændrer kvartalsvis PSO-afgiften. I perioder med høje priser på el opkræves en lav PSO-tarif. Det skyldes, at miljøvenlig el behøver et mindre tilskud for at være rentabelt i perioder med høje priser på el. Omvendt opkræves en høj PSO-tarif i perioder med lave priser på el som følge af, at miljøvenlig el i disse perioder har brug for et større tilskud for at være rentabelt.

17/20 Den samlede elpris uden moms og afgifter er summen af netbetaling, netabonnement, ren elpris og ren elpris-abonnement. Den rene elpris for små virksomheder faldt tilsvarende husholdningskunders rene elpris med ca. 5 øre/kwh, mens PSO-tariffen steg med knap 8 øre/kwh, jf. figur 2. Figur 2. Udvikling i elprisen for små virksomheder øre/kwh 100 øre/kwh 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0 jan-07 dec nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan-06 Ren elpris Nettarif Samlet elpris uden afgifter og moms N ote: Forbrugerstørrelserne er 100.000 kwh for små virksomheder. Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 34 elselskaber på Elpristavlen.

18/20 Udviklingen i elprisen for store virksomheder fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 fremgår af figur 3. Figur 3. Udvikling i elprisen for store virksomheder 60 øre/kwh øre/kwh 60 40 40 20 20 0 0 jan-07 dec nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan-06 Ren elpris Nettarif Samlet elpris uden afgifter og moms N ote: Forbrugerstørrelserne er 50 GWh for små virksomheder. Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 34 elselskaber på Elpristavlen. Ligesom for husholdningskunder og små virksomheder steg PSO-tariffen med knap 8 øre/kwh. Den rene elpris faldt med ca. 6 øre/kwh som følgende af faldende børspriser (spotpriser) i januar måned. Distributionstariffen for store virksomheder faldt med knap 2 øre/kwh.

19/20 Ordforklaring Net-abonnement Net-abonnementsbetaling udgøres af en fast betaling til netselskaberne, der transporterer el. Abonnementet er en fast beløbsstørrelse pr. kunde og falder derfor med forbruget af kwh. Af denne grund betaler virksomheder mindre i abonnement målt pr. kwh end husholdninger. Netbetaling Netbetaling omfatter transport af el og består af omkostninger til transmission af el på det overordnede elnet og udlandsforbindelserne (Energinet.dk) samt betaling for distribution gennem det nedre elnet henholdsvis regional transmission og distribution. Distributionsbetalingen afhænger af det spændingsniveau, hvorpå en forbruger er tilkoblet nettet. Husholdninger er koblet til lavspændingsnettet og skal derfor betale for brug af såvel højmellem- og lavspændingsnettet. I modsætning til husholdninger er virksomheder koblet direkte til mellemspændingsnettet og ikke lavspændingsnettet, og skal derfor kun betale for brug af mellem- og højspændingsnettet. Virksomheder betaler som følge heraf en lavere distributionstarif end husholdninger. Systemtariffen dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet. PSO-tariffen dækker primært pristillæg til vedvarende energi og decentrale værker samt forskningsmidler og administration af disse. Ren elpris-abonnement Ren elpris-abonnement indeholder en fast betaling til de udgifter, elhandlere har til kundeadministration. Abonnementet er en fast beløbsstørrelse pr. kunde og falder derfor med forbruget af kwh. Af denne grund betaler virksomheder mindre i abonnement målt pr. kwh end husholdninger. Ren elpris Den rene elpris for husholdninger og små virksomheder er baseret på den elpris, som kendes fra forsyningspligt. Der er tale om et kvartalsprodukt, hvor prisen ligger fast for et kvartal ad gangen. Energitilsynet priskontrollerer produktet kvartalsvist, når selskaberne indberetter deres priser. Prisen på kvartalsproduktet fastlægges af Energitilsynet umiddelbart op til et månedsskifte (et gennemsnit af de sidste 20 dage) og udtrykker den elpris, der forventes at være gældende i det efterfølgende kvartal. For store kunder med et årsforbrug på 50 GWh haves umiddelbart ikke energipriser. Derfor benyttes elbørsen Nord Pool som kilde til en sådan opgørelse. Efter hver måned udregnes for Østdanmark og Vestdanmark et gennemsnit af seneste måneds børspriser (spotpriser). Efter sammenvejning

20/20 af Østdanmark og Vestdanmark (efter landsdelenes seneste målte årlige totalforbrug) lægges en mark-up. Mark-up en afspejler omkostninger til avance, balancehåndtering, likviditetsrenter, spotkurtage, kapitalomkostninger og administration. Størrelsen på mark-up en fastlægges med udgangspunkt i mark-up en på forsyningspligt som fordeles ud over store virksomheders større forbrug af strøm. I løbet af en måned kan prisen på kvartalsprisproduktet ikke sammenlignes med den aktuelle børspris (spotprisen). Børsprisen udtrykker den aktuelle dagspris, mens kvartalsprisen fastsat forud for kvartalet og udtrykker de forventede elpriser til det kommende kvartal. I sagens natur vil de forventede elpriser flere måneder frem ikke præcist svare til de faktiske elpriser og derfor vil månedsprisproduktet som oftest også være forskellig fra børsprisen. Samlet elpris uden afgifter og moms Den samlede elpris uden moms og afgifter er summen af netbetaling, netabonnement, ren elpris og ren elpris-abonnement. Moms og afgifter Afgiftslovgivningen indebærer, at moms og afgifter udgør størstedelen af elprisen for husholdningerne. Samlet elpris med afgifter og moms Den samlede elpris med moms og afgifter er summen af samlet elpris uden afgifter og moms og afgifter og moms.