Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016
Indhold 1. Indledende bemærkninger side 3 2. Censorernes bemærkninger til besvarelserne af årets opgaver side 3 3. Statistik side 4 4. Elevernes besvarelser side 5 2
1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i Geovidenskab A (htx og stx) sommeren 2015 blev der stillet ét opgavesæt. Sættet er mærket frs-151-geo/a-21052015 og findes på http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/. Man kan kun tilgå sættet efter at være logget på med UNI-login. 2. Censorernes bemærkninger til besvarelserne af årets opgaver På censormødet diskuterer censorerne opgavesættet som helhed inden karakterfastsættelsen for de enkelte besvarelser. Hensigten er dels at etablere det bedst mulige grundlag for en ensartet bedømmelse af besvarelserne, dels at rådgive opgavekommissionen med hensyn til det fremtidige arbejde. Censorerne har på baggrund af bedømmelsesprocessen en række generelle kommentarer samt nogle specifikke kommentarer til de enkelte spørgsmål. Generelt bemærkes, at eleverne skal være opmærksomme på: - Enheder på svar - Omregning til en passende enhed (fx fra sekunder til år, hvis resultatet er en alder på 74 mio. år) - Afrunding til passende antal betydende cifre - Konkluderende tekst i forbindelse med de enkelte spørgsmål - Specifikke henvisninger til observationer på figurer (grafer, billeder, tegninger etc.) - At besvare begge dele af de spørgsmål, der har to underspørgsmål. 3
Statistik over karakterer bygger på censorernes indtastninger af afgivne karakterer ved censormødet i Odense. 4
3. Elevernes besvarelser Opgave 1 a) Nogle elever husker ikke, at der er simpel sammenhæng mellem farten og strækningen ved et lodret kast/fald. Konsekvensen er typisk, at eleverne enten får max-point eller ganske få point. Hvis en elev selv fastsætter en passende masse og beregner korrekt opnås typisk et pænt pointtal. 5
b) Husk brugen af fagterminologi og brug figuren til tolkning. Eksempel på elevbesvarelser: 6
Opgave 2 a) En del af eleverne har svært at pege præcist på den væsentligste effekt, der giver forskellen på stenenes farve. En konkret brug af figuren er hensigtsmæssigt i denne sammenhæng. 7
b) En del elever opdager ikke, at der i opgaven spørges til, hvor meget mere, der smelter som følge af, at sneen er våd. Ved besvarelse af anden del af spørgsmålet er der meget få elever, der angiver den antagelse, at sneens temp. er 0 C, der typisk ligger bag beregningen. 8
Opgave 3 a) Nogle elever regner på ét panel i stedet for det samlede anlæg. b) Elevsvarene på anden del af spørgsmålet går i forskellige retninger, idet nogle fokuserer på skygge, snavs og orientering, mens andre overvejer forskellen på antallet af soltimer i forskellige landsdele. Svaret bedømmes positivt, såfremt der er et passende omfang af relevante ræsonnementer. 9
c) Nogle elever nøjes med at summere elproduktionen på de udvalgte dage i bilaget. 10
11
Opgave 4 a) Nogle elever glemmer at omregne fra mikrometer til meter. En del elever har ikke korrekt enhed på facit. b) Der er stor forskel på elevernes evne til at sammenkæde de specifikke histogrammer og de generelle egenskaber ved landskabsdannelsesprocesser. 12
13
Opgave 5 a) En del elever medtager ikke signaturforklaring, og mange kigger tilsyneladende ikke omhyggeligt på fotografiet. Fx opdager en del elever ikke den vandrette lagdeling i klippens øvre del. En gengivelse af fotoet i opgavesættet kan ikke gøre det ud for en skitse. Ved elektronisk aflevering kan der laves en håndtegning, der fotograferes/skannes og sættes ind i besvarelsen. b) Klares generelt fint af eleverne, der typisk har stor gavn af CAS-værktøj. 14
c) Der er stor forskel på elevernes detaljeringsgrad mht. tilblivelseshistorien. Nogle elever gør detaljerede observationer, mens andre kun omtaler helt overordnede træk. Eksempler på elevbesvarelse: Eksempel 1: Klippen er dannet på havets bund. Den er dannet ved, at kalkskallerne fra små havdyr er faldet til bunds, hvor de har ligget i et tykt lag, og langsomt er de blevet trykket sammen til at danne kalksten. I klippen kan man se en masse horisontale linjer (disse er skrå på klippens nederste del). Disse linjer skyldes, at den kalksten, som klippen er lavet af, er dannet over flere omgange. Ændringer i havniveau har påvirket mængden af havliv i området og dermed dannelseshastigheden af klippen. Den nederste halvdel af klippen er skrå. Denne er blevet dannet længe før resten. Ved sin dannelse var den vandret, men af tektoniske grunde er vinklen blevet ændret. Efter vinkelændringen er overfladen eroderet. Dette kan ses, da den har en tilsyneladende flad top, hvorpå den øverste halvdel af klippen er blevet dannet. Den øverste halvdel er dannet efter samme princip som den nederste, men mange år efter. Hvilket er grunden til, at tribolitterne er fundet i bunden. I den øverste del er der et lag af vulkansk aske. Dette skyldes, at der har været et voldsomt vulkanudbrud. 15
Eksempel 2: 16
Opgave 6 a) Mange elever klarer opgaven godt. Nogle fastsætter selv supplerende oplysninger for at løse den, fx i form af farten, og det er ikke acceptabelt i dette tilfælde. 17
b) Anden del af spørgsmålet fungerer mindre godt, idet næsten alle elever svarer noget, der med rimelighed ud fra figuren kan siges at være fornuftigt, men få elever argumenterer og foretager beregninger. 18
c) Elevsvarene er af meget varierende kvalitet, idet nogle elever blot svarer, at vegetationsindekset varierer pga. årstiderne, mens andre er langt mere detaljerede med overvejelser om ITK-zonens bevægelser og specifikke henvisninger til figuren mht., hvornår nedbøren kommer i forhold til stigningen i vegetationsindekset, og mht. forskellen i vegetationsindekset fra år til år. Generelt er der i elevbesvarelserne for få specifikke henvisninger til figuren. 19