Helsingør Gedser/Rødby Kastrup Korsør 152,3 km.

Helsingør Gedser/Rødby Kastrup Korsør 152,3 km.

Etape 1 Lufthavnen Ishøj 19,8 km. Denne etape starter ved Lufthavnen/Stationen/Metroen. Herfra er der togforbindelse mod København og Malmø Hvis man har brug for en overnatning er det muligt hos Maria Leonore Christensen, Saltværksvej 89 tlf. 3250 1138/6171 2704 Fra udgangen går ruten over vejen i fodgængerfeltet og tv. Ad stien langs vejen, til højre op ad trappen og ad broen over banen og motorvejen, straks til venstre ad stien og til venstre ad Nyhøj Alle, videre sti, til venstre vej (Gl. Kirkevej) og sti, til venstre sti ved tennisbanerne og gennem tunnelen, videre stien, til venstre første sti i anlægget og til højre vej (Gemmas Alle). Her er der et hotel på venstre side. Kryds Englandsvej (pas på trafikken), til højre langs plankeværket og til venstre ad Vestre Bygade, følg denne til venstre i næste kryds. Til højre ligger Tårnby Station og Tårnby Torv hvor der mulighed for indkøb. På venstre side ses Tårnby Kirke Tårnby Kirke er fra 1100-tallet og er oprindeligt opført i kampesten og kridtsten. Den består af et romansk skib og kor, muligvis oprindeligt med apsis, samt et jævngammelt romansk v-tårn, som i dag er nedbrudt. Undersøgelser har vist, at v-tårnet oprindeligt åbnede sig mod kirken ved tre arkadeåbninger båret af to søjler. Herover har der været herskabspulpitur. Tårnet menes oprindeligt at være et tvillingetårn. I unggotisk tid omkring 1200-tallet fik skibet krydshvælv. I 1300-tallet Side 1 tilføjedes et overhvælvet våbenhus. Omkring 1500 blev v-tårnet rejst i tegl. Det blev delvist opført af genbrugsmateriale. Omkring 1600 blev det romanske kor nedrevet og erstattet af et tre-fags overhvælvet langhuskor. Tårnby kirke var fra 1529-1934 ejet af Københavns Universitet, hvorefter den overgik til selveje. Ruten fortsætter ad Vestre Bygade Præstefælledvej, i lyskurven til højre ad Løjtegårdsvej, over Oliefabriksvej og i næste lyskurv over Kongelundsvej og til venstre over Otto Baches Alle, til højre ad Finderupvej Gennem passagen i vægen, ind ad rød port, frem ad stien længst til højre (Kalvebodstien) over det inddæmmede areal, fortsæt ligeud ad Birkedamsvej gennem rød port og opad, hold til højre over broen. Side 2

Til højre gennem tunnelen og straks til venstre ad sti (mod Hundige og Brøndby Strand), gennem tunnel og videre ad stien, til venstre sti (mod Hundige og Brøndby Strand), Til højre ad Strandparkstien (mod Klampemborg). Til venstre ligger Ishøj Vandrehjem. der er tilbagelagt 19,8 km. Priser og andre oplysninger kan fås på www.ishojhostel.dk Eller tlf. 0045 4353 5015 til venstre sti (mod Roskilde og Ishøj), følg stien til venstre (mod Hundige og Brøndby Strand) gennem tunnel, så til højre ad sti (mod Hundige og Vallensbæk Havn) til venstre ad Sivstien i Strandparken, i stikryds fortsættes ad Sivstien ligeud, lidt til højre ad sti og så igen til venstre ad Sivstien. Hold til højre ad Tangstien (mod Hundige og Vallensbæk Havn), kryds vejen og fortsæt ad Nældestien. Til venstre ses Vallensbæk Havn og lidt længere fremme Ishøj Havn, bag havnen ses Kunstmuseet Arken med den karakteristiske profil. Side 3 Side 4

Etape 2 Ishøj Roskilde 26,5 km. Fra vandrehjemmet fortsættes gennem tunnelen, i sti-t til venstre, til højre efter tunnelen ad Tranegildestien, gennem tunnellerne, (Ad stien til venstre er der ca. 200 m. til station og indkøbsmulighed) der fortsættes ad Tranegildestien helt til Tranegilde, (undervejs er der en købmand på højre side, dette er sidste indkøbsmulighed før Reerslev) I landsbyen Tranegilde til venstre (mod Taastrup og Ishøj By) Videre Brentedale og til venstre ad sti (med skilt ridning forbudt), Til højre sti (ruten følger nu vandreruten Strandparken Hedeland helt til Ishøj By) følg stien til venstre i sti-t til højre, til venstre vej under motorvejen, hvor vejen svinger til højre fortsættes ligeud ad sti og hvor stien deler sig fortsættes igen ligeud. Side 5 Efter et par sving fortsættes ad vejen, i krydset over vejen og til venstre. Kryds den store vej i lyskurven og videre frem, til højre sti efter byskiltet over pladsen og videre den største sti, over P-pladsen og til højre. Til højre ad Bygaden her ses på højre side Ishøj Kirke Kirken er opført engang i sidste halvdel af 1100- tallet af kridtstenskvadre i skifter med en højde på 10-15 cm., enkelte steder dog helt op til 30 cm. og med en murtykkelse der overalt er 80 cm. Kor og skib er ikke bygget helt samtidigt, der er sikre tegn på, at byggeriet har været indstillet. I mange andre kirker kan der iagttages et lignende stop, og her har man mange steder fundet rester af tidligere trækirker, som har måttet vige for en tilbygning til den nye stenkirke. Om dette også har været tilfældet i Ishøj har det ikke været muligt at fastslå, pausen i byggeriet har dog ikke været af særlig lang varighed, da murværket i skibet er opført i samme teknik som i koret. Der fortsættes videre ad Bygaden (skift til venstre side ved fodgængerovergangen), til venstre ad Friggasvej og til højre ad Lokesvej så til venstre ad Baldersvej. Til venstre ad den store vej, til højre ad Allevej mod Benzonsdal og vandværket. Herfra følges igen Strandparken - Hedeland Efter vandværket fortsættes ligeud ad grusvejen. Foran os ligger Godset Benzonsdal Benzonsdal, (efter Peder Benzon, død 1735), hovedgård ved Torslunde syd for Høje Taastrup. Gården blev oprettet 1730 af Peder Benzon på jorder fra det nærliggende Gjeddesdal; har siden 1853 været i slægten Lerches eje. Den nuværende toetagers hovedbygning fra 1856 har korte tværfløje med attrapagtige vægtergange, der afbrydes af pinakler. Forpagterboligen og en gammel lade i bindingsværk er fra 1734.Side 6

Ved adgang forbudt skiltet drejes til højre og snart til venstre ad lille sti som snor sig gennem skoven Op over græsset og til venstre ad Torslunde Bygade, for enden af denne ligger Torslunde Kirke Torslunde Kirke blev bygget omkring år 1200. I 1300-tallet blev våbenhus og kor bygget til kirken, og i 1400-tallet blev tårn og klokker føjet til. Helt tilbage fra 1200-tallet stammer to stykker af inventaret, nemlig døbefonten og korbuekrucifikset, som nu er anbragt over alteret. Fonten er af skånsk sandsten og er sammen med nogle stykker af samme type importeret fra Skåne. Døbefonten anses for den bedste af disse fonte og må i dag regnes for et uerstatteligt klenodie. Inden kirken nås svinges til venstre ad sti, stien følges langs det lille vandløb. Til højre ad landevejen, hvor vejen svinger til højre drejer ruten til venstre ind i skoven, i vej-y holdes til højre, over broen og videre ligefrem (Vejen følger nu de hvide trekanter på grøn bund gennem skoven). Til højre sti, til venstre sti og til højre sti. Til venstre ad sti med skilt med ridning forbudt. Til højre ad vejen ind i Reerslev. Side 7 Til venstre ad Hovedgaden og til højre ad M.W.Gjøes Vej (Lidt længere fremme ad Hovedgaden er der en kiosk) Fortsæt ad sti forbi Reerslev Kirke. Men omkring år 1100 synes de efterfølgende regenter Erik Ejegod, Erik Emune og Erik Lam at interessere sig mere for kirken i Lund. Dermed stagnerer Roskildekirkens økonomi, og det er netop i de år Reerslev kirke bygges (1100-1160 Reerslev kirke hørte efter reformationen under Kronen, og blandt Roskildegaards lensmænd nævnes Sigvardt Urne. Dens indkomster blev 1688 overdraget organistembedet ved Roskilde Domkirke, mens kaldsretten senere kom til Chr. Ludvig v. plessen til Lindholm og fra ham til greverne på Ledreborg, som i begyndelsen af 1800-erne overdrog den til Kronen. 1841 afgav organistembedet kirken, der blev inkorporeret blandt stiftlandsbykirkerne. Den overgik til selveje i 1950-erne. Den store vej krydses (pas på trafikken) og videre frem ad stien langs Tranemosevej. Ruten går nu ind i Hedeland, som er et grusgravområde der nu bliver lagt ud til rekreative formål. Hvor vejen deles i to fortsættes ligefrem ad det højre spor, ved krydset holdes til højre, til højre over banen. Kryds vejen Side 8

og fortsæt ad stien, lige før vejen svinger helt til venstre, svinges til venstre ud til den hvide bom, til venstre ad asfaltvejen ind i Vindinge. Frem ad Ved Kirken mod Roskilde, til venstre ligger Vindinge Kirke. Den første Vindinge Kirke var en romansk kirke fra o. 1200, bygget af kridtsten fra Stevns. I 1873 var den så faldefærdig, at man rev den ned.i 1875 blev den nuværende Vindinge Kirke bygget i den historiserende/ stilforvirrede/præmoderne stil, som dominerede kirkebyggeriet i perioden 1860-1940. Arkitekt var J. D Herholdt, og kalkmalerierne blev malet af V. Sørensen Til højre ad Tingvej (på venstre side ligger en købmand som har søndagsåbent), videre lige frem ad Lillevangsvej, ved de første huse til venstre ud til busstoppestedet, her til højre ad Vindingevej, kryds Østre Ringvej og videre, kryds også Bymarken og fortsæt ad Vindingevej. Nr. 30 her er Roskilde Baptistkirke Side 9 I det næste lyskryds fortsættes også ligeud, ved den næste tværvej til højre og straks til venstre gennem Røde Port og frem ad Algade. Til venstre ligge stationen med forbindelse til mange steder. Ved Stændertorvet går vi til højre til Domkirken. Roskilde Domkirkes særlige berømmelse skyldes uden tvivl, at den siden 1400-årene har været kongeslægtens foretrukne gravkirke, og derfor præges kirken ikke mindst af de fire store kapeller der, sammen med koret og begravelsespladsen fra 1985, rummer begravelser for tyve konger og sytten dronninger. Det første kapel, de besøgende møder, er Christian den 1's kapel, der blev opført i 1460'erne, og som oprindelig kaldtes Helligtrekongers kapel. Kongens formål med kapellet var at gøre det til samlingssted for en ridderorden, han indstiftede i virkeligheden begyndelsen til den berømte Elefantorden.Både Christian den 1. selv (1426-1481) og hans dronning Dorothea (ca. 1430-1496) blev gravsat under gulvet, og et par prunkløse sten fra nyere tid markerer gravene. Åbenbart opfattede kongeparret selve kapellet som deres egentlige monument. I dag præges rummet af to vældige monumenter i renæssancestil nærmest udformet som klassiske templer, der vogtes af drabanter i romerske dragter. Det ældste er rejst over Christian den 3. (1503-1559) og hans dronning Dorothea (1511-1571); men det er kun kongen selv, der i skikkelse af alabasterfigurer pryder monumentet. På låget hviler han i fuld rustning; på baldakinen knæler han i bøn. Dette gravmæle blev udført hos den berømte billedhugger Cornelis Floris i Antwerpen i årene 1574-75 og anses for et af de mest fuldkomne værker, der er overleveret fra renæssancen i DanmarkVed siden af Christian den 3 s monument står mindesmærket for sønnen Frederik den 2. (1534-1588) og dronning Sofie (1557-1631). Mesteren var Gert van Egen, der arbejdede på monumentet i årene 1594-98, og han har i hovedsagen ladet sig nøje med at kopiere faderens gravmæle Side 10

Adressen er Vindeboderne 7, 4000 Roskilde Tlf. 46 35 21 84 Man kan overnatte her til rimelige priser, fra 120 kr. pr. nat, alt efter hvor mange der deler værelse. Venstre om kirken og fortsæt ad Skolegade, til højre ad Provstestræde og til venstre ad stien ned over marken, ved anlægget går vi til højre og til venstre ad Frederiksborgvej, til venstre ad Sankt Ibs Vej. Her ligger den nedlagte Sankt Ibs Kirke Skt. Ibs kirke er en frådstenskirke fra ca. år 1100. Efter en omskiftelig tilværelse, hvor dele af kirken blev nedrevet, ligger nu kun hovedskibet tilbage. På kirkegården ligger maleren L.A. Ring begravet. Fra påske til efter efterårsferien er der åbent alle dage fra solopgang til solnedgang. Udenfor sæsonen er det muligt at få kirken åbnet - dog skal man ringe i god tid inden. Vi går videre ad Sankt Ibs Vej, ved rundkørslen lige over og fortsæt ad Sankt Ibs vej, hold til højre ad Havnegade og frem til Roskilde Vandrehjem. I Roskilde er der mange muligheder for at proviantere Fra Roskilde følger denne rute Den Sjællandske Pilgrimsvej Helsingør Gedser til Ringsted Side 11 Side 12

Etape 3 Roskilde Ringsted 43 Km. Roskilde Lejre 11 km. Lejre Skjoldenæsholm 15 km. Skjoldenæsholm Ringsted 17 km. Fra vandrehjemmet til venstre mod havnen, her til venstre og igen til venstre ad Havnevej, så til højre ad Kirkebakken (vær opmærksom gadeskiltet sidder langt tilbage) Gennem lågen til Sankt Jørgensbjerg Kirke Udenfor Roskilde lå omk. årtusindskiftet en mindre by - Roskildes Havneby. Den havde ikke noget navn - men det var dér, handelsskibene lagde til - det var dér søfolkene lodsede varer og boede, mens de var her. Inde i Roskilde stod Haralds gamle trækirke. Men ca. 1030 blev den første stenkirke i landet bygget. Det var mens Knud den Store var konge - også i England. Han havde bragt engelske bygmestre til Roskilde for at bygge for sin søster. Da de engelske håndværkere var færdig med at bygge kirken i Roskilde, byggede de en kirke i havnebyen. Vi ved ikke hvem der satte det i gang. Men de byggede en lille kirke med tårn, som stod færdig senest 1040. Den blev indviet til de søfarendes skytshelgen Sct. Clemens. Sct. Clemens Kirke var en søfartskirke. Det var her sø- og handelsfolk der anløb Roskilde gik i kirke og tændte lys - takkede fordi de var kommet frelst igennem storm og uvejr. Det var folk fra hele Nordeuropa. Og mange af dem har sikkert været kristne. Roskilde var hovedstad. Der var en stærk forbindelse til England, hvor mennesker havde været kristne i flere århundreder. Den første kirke stod ca. 40 år. Den blev åbenbart for lille. Der var ikke plads til alle dem, der gik til messe. Side 13 Kirken blev revet ned. Materialerne blev genbrugt i den nye kirke, som er den vi sidder i nu. Kirkeskibet, der hvor menigheden stod blev gjort dobbelt så stort. Den nye kirke havde kun kor og skib med fladt bjælkeloft. Det eneste inventar var alteret, som stod midt i koret med en baldakin over og frådstensbænke langs væggene. Messen blev læst på latin, mens menigheden stod op. Kun de gamle og svage sad på stenbænkene. Kirken stod færdig ca. 1080. Ud af hovedporten og til højre, til venstre ad Smedegade og videre ad Boserupvej, så til venstre ad Bjergmarken, kort efter til højre ad sti kryds vejen og videre sti. Følg den asfalterede vej langs skoven, til venstre ad Kongemarken, til venstre ved Greenkeepergården og straks til højre efter gården (Skjoldungestien) frem ad trampestien (den kan godt være lidt langhåret fra start, men det bliver bedre senere) Til højre grussti før bebyggelsen og til venstre ad asfaltstien før de rød/hvide pæle videre vej, her ligger Svogerslev Kirke inde til venstre. Side 14

Kirken er bygget kort efter at teglstenen kom til Sjælland omkring år 1170. I 1555 blev Svogerslev Kirke annekteret til Roskilde Trinitatis- eller Graabrødre Kirke. I 1711 overdrog staten Kirketiende til Roskilde adelige Jomfrukloster, der var ejer, indtil kirken overgik til selveje i 1911. Pastronatsforholdene i middelalderen kendes ikke. Af den oprindelige middelalderkirke står kun "skibet" tilbage. Den oprindelige kirke har formodentlig haft et "kor" af samme størrelse som i dag evt. bygget af træ. Det nuværende kor, våbenhuset og tårnrummet er fra omkring 1450 og bygget af munkesten. Murerne i det romanske skib er sammensat af kampesten (nederst),fråd- og kridtsten. Der er enkelte teglsten og natursten, der er tilhugget som teglsten. Man har altså anset det som "fint" at bygge af tegl. Specielt sydmuren er sammensat af de forskellige sten.. Til højre ad Bygaden (på hjørnet af Hovedgaden er der indkøbsmulighed) Ved enden af Bygaden til venstre, til højre ad Svogerslev Hovedgade (bliv på højre side), følg stien til højre (mod Holbæk og Gevninge) under vejen. Så til højre ad Åbrinken. Til venstre mod Lejre ad Ravnshøjvej, her ses Kornerup Kirke. Kornerup har sin egen kirke: Den kan smykke sig med titlen Danmarks næstmindste kirke den mindste med spir! Navnet Kornerup stammer fra drengenavnet Korni, som kan føres tilbage til vikingetiden. Det tyder på, der har været landsby her, måske lige fra bronzealderen. Placeringen lige op ad Lejre med store beboelser og den store skibssætning fortæller, at Kornerup fra starten har været Danmarks Centrum. Side 15 Kornerup kirke er bygget i den store kirkebyggeperiode 1000 1200 og kirken stammer formodentlig fra slutningen af 1100 årstallet, bygget som en kullet kirke (uden tårn) som de fleste andre kirker dengang. Der er flere meninger om kirkens ophav. Nogle mener, at kirken blev bygget som et kapel for Kornerupgård, der stadig ligger sydøst for kirken. Andre mener, at den er bygget som sognekirke for landsbyens folk. Måske er begge antagelser rigtige, idet man godt kan forestille sig, at kirken blev bygget som sognekirke, for så siden at blive kapel for Ledreborgs forgænger, Kornerupgård, som man mener blev bygget omkring år 1400. Efter kirken fortsættes ad Ravnshøjvej og drejer til højre ved nr. 44, til venstre i vej-t. Her ses Magrethestenen inde på marken til venstre. Lidt længere fremme ses skibssætningen Skibssætning ved Lejre. Fra gamle kort og optegnelser ved man, at der må have ligget mindst fem stenskibe i området mellem Kornerup Å og den nu udtørrede Lejre Å. Det bedst bevarede er omkring 80 m langt. Den enligt stående sten, Margrethestenen, er også rester af en skibssætning. Herefter følges vejen til højre frem til landevejen, her til højre og straks til venstre, landsbyen til højre er Gl. Lejre, hvor ifølge sagnet vikingerne (Skjoldungerne) havde deres kongsgård. Frem ad markvejen, kort efter byen er stedet hvor der lå en stor vikingebygning Lejrehallen l 1986 fandt man under en udgravning spor af en hal på ca. 500 m2-48 meter lang og 11 meter bred. Hallen var bygget på samme måde som Side 16

andre vikingetidshuse med de typiske krumme vægge og en ydre række af svært tømmer til afstivning. Lejrehallen var efter den tid et gigantisk bygningsværk, og man formoder, at Sjællands mægtigste mand har boet her. Lejre var andet end Lejrehallen. Både nord og syd for hallen, og dér, hvor Gl. Lejre nu ligger, er der gjort talrige fund fra jernalder og vikingetid. Her har ligget et gårdanlæg, hvis indbyggere levede af landbrug, håndværk og handel. Videre ad vejen og efter bækken til højre, nået til asfaltvejen følges denne til venstre. Her ved vejen ligger Lejre Forsøgscenter Lejre Forsøgscenter er stiftet i 1964 for at skabe ny viden om fortiden ved forsøg. Lejre er også et enestående smukt og spændende udflugtsmål med huse og miljøer fra stenalder, jernalder og vikingetid, arbejdende værksteder og gamle husdyrracer Man passerer også Herthadalens restaurant, hvor der er mulighed for en rast. Side 17 Hvor asfaltvejen drejer til venstre går vi ligeud. Inde til venstre ligger Ledreborg Ledreborg, ofte beskrevet som et af de mest romantiske privat ejede slotte i Danmark er i dag et af Danmarks fineste eksempler på det 18. århundredes bygnings- og landskabsarkitektur. Ledreborg blev bygget i 1740 45, af den daværende leder af Det Danske Kancelli under Christian VI, Lensgreve Johan Ludvig Holstein og har nu været Holstein Ledreborg familiens domicil i over 250 år. Hovedbygningen indeholder en hel unik samling af møbler og malerier, næsten uberørt siden slottet blev bygget. Der drejes til højre ad skovvejen (Fjernvandrevej nr. 6), i vej-t til venstre, vejen følges ligeud. Følg asfaltvejen til venstre. Lige efter banen til højre ad sti (stien er lidt tilgroet). Fremme ved asfaltvejen til højre følg vejen ligeud over rundkørslen.hvor vejen svinger til venstre tages vejen ligeud mod spejdercentret, så til højre ad Tjørnehusvej og til venstre efter Vævestuen mod ØB KFUM, følg vejen til højre stadig mod ØB KFUM. Ved bommen går ligeud. Ved den røde papirkurv til venstre (gul pil) ad sti, til venstre ad skovvej og til højre ad skovvej Hundemosevej (gul pil). Side 18

I vej-y holdes til højre, i næste vej-y til venstre (gul pil). Ved det gule hus gås til højre (ikke flere gule mærker). Før bindingsværksgården holdes til venstre, kort tid efter til højre ad sti Valdemarsvej til venstre sti før søen, følg stien til højre langs søen over bro, her kommer man til asfaltvejen ved Skjoldenæsholm. Den fredede Valdemarsvej er rester af den gamle kongevej fra Gurre ovre Lejre til Korsør. Det var en eksklusiv statsvej, der kun måtte benyttes af hoffet og hæren. Gammel belægning af natursten kan ses under græsset, bl.a på Ravnsborgvej. Ved golfbanen ligeud følg denne vej gennem golfbanen. Ind i skoven og straks til venstre ad lille vej, Side 19 Skjoldenæsholms historie kan spores tilbage til 1348. Herregården blev dengang omtalt som en anselig borg under Valdemar Atterdag. Men i 1567 blev den revet ned, da Frederik den 2. manglede materiale til opførelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød. Den nuværende hovedbygning er opført i flere tempi. Den oprindelige hovedgård er bygget af rentemester Müller i 1662. Kun "Grevindefløjen", som kendes på bindingsværket og fundamentet af kampesten, er tilbage. Selve hovedfløjen er opført i 1766 i nyklassicistisk stil af Anna Joachimina Danneskjold Laurvig, født Ahlefeldt. I 1794 købte Anna Marie Bruun de Neergaard godset af Anna Joachimina Ahlefeldt, og siden har Skjoldenæsholm været i familien Bruun de Neergaards eje. Familien flyttede i 1971 fra hovedbygningen for at omdanne den til hotel og konferencecenter. I 1991 blev hovedbygningen gennemgribende renoveret og fremstår i dag som en særdeles velbevaret herregård, hvor svundne tiders stemning og nutidig komfort forenes Der er mulighed for lidt indkøb i golfbanens restaurant Side 20

Nået ud af skoven ses til højre Knud Lavards kors, det var her han blev dræbt. Lidt længere fremme inde til højre ligger resterne af Knud Lavards Kapel Et af Danmarkshistoriens mest omtalte drab fandt sted i Haraldsted Skov ved Ringsted i 1131, hvor lensherren over Slesvig-Holsten, Knud Lavard, blev offer for en sammensværgelse: Bag drabet stod hans fætter, Magnus, søn af den aldrende kong Niels.Her hvor man formodede at drabet var sket blev der bygget et kapel, hvortil datidens pilgrimme valfartede. Med tiden glemte man kapellet, som helt forsvandt. Det blev først genfundet i 1883 Til venstre ad asfaltvejen, ved enden drejes til højre ad Knud Lavardsvej (der fortsætter ad denne vej ca. 7 km.) Ruten går stadig videre ad vejen og kommer så til Haraldsted, her til højre ind i byen. Her har ses til højre Haraldsted Kirke (her lå også Haraldsted Kongsgård) Kirkeskibets ældste del er fra 1000- tallet. Tæt ved lå Haraldsted Kongsgård, hvor hertug Knud Lavard opholdt sig I nytårsdagene 1131. Herfra red han ud til det skæbnesvangre møde med sin fætter Magnus i Haraldsted Skov den 7. januar. Ind i kirken bar man hans lemlæstede lig efter mordet, for siden at føre det til Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Omkr. År 1400 har hvælvingerne afløst det oprindelige flade træloft og vinduerne mod nord er tilmurede. 100 år senere har kirken fået sit nuværende omfang. En indskrift på tårnet anfører årstallet 1478. Side 21 Side 22

Videre ad vejen mod Estrup, så til venstre ad markvejen ved hus med årstallet 1933. Ved jernlågen til venstre gennem denne og ned ad trappen til Haraldsted Sø Nord for Ringsted ligger Haraldsted Sø eller Langesø, som den også kaldes. Som navnet hentyder til en smal, langstrakt sø. Der er en afmærket natursti langs søens nordside fra dæmningen i søens vestlige ende til Vrange Skov. Den ca. 5,5 km lange sti følger de fleste steder søens bred. I den østlige ende af søen løber Vigerdals Å til. I den vestlige ende har søen afløb gennem en dæmning til Lillesø, hvorfra Ringsted Å løber mod syd til Susåen. Til højre langs søen, videre over dæmningen, følg asfaltvejen ca. 1½ km. og så til højre ad Slangerupvej mod Ringsted, kryds den store vej og fortsæt ad stien på modsatte side, for enden af stien til højre og til venstre ad første sti Herman Bangsvej. Til højre i krydset (Ludvig Holbergsvej). Til venstre ad den store vej (Holbækvej). I lyskrydset til højre over motorvejen, til venstre tunnel under vejen og til højre sti, fortsæt ligefrem ad vejen (Nørregade), frem til Torvet, her ligger Skt. Bendts Kirke Skt. Bendts Kirke udgjorde den nordlige fløj af Ringsted Kloster Den ældste kirke var opført i frådsten omkring 1080. Valdemar den Store stod bag opførelsen af den nuværende kirke i munkesten, der blev indviet i 1170 ved en kæmpefest som samtidig markerede helgenkåringen af Knud Lavard I nærheden af Skt. Bendts Kirke ligger Ringsted Vandrehjem i den gamle Amtsstuegård Sct. Bendts Gade 18. Side 23 Side 24

Etape 4 Ringsted Sorø 21,9 km. Fra Sankt Bendts Kirke gives der 2 muligheder, enten at følge denne rute til Korsør og over Fyn til Hærvejen, Eller man kan gå videre ad Den Sjællandske Pilgrimsvej 1 til Gedser/Rødby Der er ingen indkøbsmuligheder før Sorø Fra Sankt Bendts Kirke gås højre om kirken ad stien, til højre i stikryds på plænen og til højre ad næste sti, før husene til venstre ad stien, så til højre ad asfaltstien, kryds vejen og frem ad sti langs Kloster Alleen, til højre ad Hovedvejen, til venstre over denne i lyskurven og frem ad Mosevænget, til venstre mod Torpet og til højre ad Havemøllevej til Torpet. I Torpet videre mod Bringstrup, til højre mod Bringstrup ad Bringstrupvej, i Bringstrup holdes til højre ad Egerupvej. På venstre side ses Bringstrup Kirke Typisk dansk landsbykirke som afspejler historien igennem 800 år. Oprindelig romansk bygning, hvoraf kun skibets langmure og en del af vestgavlen er bevaret. Kirken er kendt for sine kalkmalerier, der er udført af Vigersted mesteren. De er i dag restaureret med de originale farver fra 1400-tallet. Side 25 Side 26

Der fortsættes ligeud ad Egerupvej, under motorvejen og videre, til venstre ad Munkebrovej fortsæt ad markvejen, til venstre Brohusvej mod Fjenneslev, over motorvejen og banen, over og til venstre ad Ringstedvej (pas på trafikken) til højre ad Tornmarksvej til Kirke Fjenneslev, her ses på venstre side Fjenneslev Kirke Fjenneslev Kirke med sine to tårne knejser over landskabet. Den oprindelige del af kirken er fra omkring 1130, bygget af herremanden Asser Rig og fru Inge. Tårnene er først bygget til senere. Sagnet fortæller, at Asser Rig blev kaldt i krig og fru Inge fik derfor overdraget færdiggørelsen af kirken. Men inden Asser Rig drog afsted, skal han have hvisket til hende: "Hør du kære fru Inge, føder du mig en søn så bold, da bygger du kirken med et tårn, føder du mig en datterlil, da sætter du kun et spir!" Da Asser Rig kom hjem fra krig, så han straks at der var to tårne på kirken og vidste derfor at han havde fået to sønner - nemlig sønnerne Esbern Snare og Absalon, den senere biskop. Senere undersøgelser har vist, at Esbern Snare og Absalon ikke er tvillinger, og derfor kan tårnene ikke være bygget samtidig. Noget andet, der tyder på, at tårnene er bygget til senere, er, at tårnene ligesom våbenhuset er opført i røde mursten, mens selve kirken er opført af munkesten Kirken er åben Til højre ad Langtoftevej mod Alsted, til højre ad Sasserbrovej mod Fjenneslevmagle, her fortsættes videre ligeud ad Sasserbrovej til Sasserbro, her mod Gulager over Tuel å, fortsæt ligeud ad grusvejen Sejevej (Se langdyssen/ringdyssen på venstre side) Side 27 Til højre ad St. Ladegårdsvej og til venstre ad skovvejen ved nr. 6 (Gulagervej), i det første kryds til højre fortsæt ligeud til banen er passeret. Efter tunnelen holdes til til venstre, i vej Y holdes til højre og i næste Vej Y holdes til venstre. I krydset tages den lille vej skråt til venstre, i vej T til venstre Side 28

og til højre første vej, til venstre ved kirkegården Tokesvej, til venstre Holbergsvej og til højre Ingemannsvej, til venstre Rolighed og til Højre Boldhusgade. Nu til venstre ind ad porten til Sorø Akademi, frem ad alleen og til venstre ligger Sorø Kirke.Sorø Klosterkirke er bygget som en gravkirke for Hvideslægten. Den berømteste af Hviderne, biskop Absalon, indkaldte cisterciensermunkene, fra Esrum Kloster, i 1161 til at bygge kirken og klosteret. Munkene byggede i den tids nye materiale, teglsten. Den stod færdig, da Absalon døde i 1201. Han blev begravet foran højalteret, og mange af Hviderne har gravplads i kirken. Det samme gælder kong Christoffer II og dronning Eufemia, og deres søn, kong Valdemar Atterdag. Kong Christoffer og dronning Eufemia ligger i bronze-effegier på deres sarkofag sammen med et af deres seks børn, en lille pige, men alabast-udsmykningerne og den legemsstore figur på Valdemars fornemme gravmæle blev ødelagt da en del af hvælvingen styrtede ned i 1651, så nu står kun den sorte granitsarkofag tilbage. Det er i øvrigt usikkert om barnefiguren på kong Christoffers epitafium forestiller datteren Agnes eller datteren Helvig; begge døde som børn. Der er mulighed for overnatning på følgende adresse. Sloth Bed and Breakfast Østervej 6 Eller der er flere muligheder på hotel i Sorø Den tredje mulighed er at gå videre til Kongskilde Friluftsgård 8 km. (se næste etape) Ved det gule hus fortsættes ligeud ad stien, til venstre ad stien langs søen. Kryds den store vej og til højre ad gangstien langs denne, (pas på trafikken) skråt til venstre ad sti Banevej. Her er stationen med forbindelse mod København og Fyn. Side 29 Side 30

Etape 5 Sorø Slagelse 23,5 km. til Kongskilde (følg de gule mærker gennem skoven). fremme ved tunnelen (gennem tunnelen ligger Kongskilde Friluftsgård) Ruten fortsætter gennem tunnelen under banen og frem ad Frederiksbergvej gennem byen, til venstre ligger der en tankstation med en velassorteret kiosk. Videre sti til Lynge, i sti-t til venstre og straks til højre, til højre ad vej og til venstre ad Lyngevej mod Suserup. På højre side ses Lynge Kirke Kirken er opført i romansk tid, omkring sidste halvdel af 1100-tallet. Den er efterfølgende udvidet i gotisk stil omkring årene 1350 1400. Gammelt Krusifiks Et af kirkens klenodier er et gammlet krucifiks fra 1450-1500. Desuden er der i korbuen i kalken opregnet navne og årstal på alle præster ved kirken og biskopper i Roskilde fra 1500-tallet til nu. Videre Løvegårdsvej mod Suserup, i vej-t til højre til Suserup. Hvor der er en parkeringsplads på højre side af vejen, drejes til venstre af sti (markeret med 2 røde pæle) ned af bakken til søen, videre ad lille sti over rastepladsen (her er der drikkevand) og videre til søen, til højre ad gangsti Side 31 Kongskilde Friluftsgård er en perle i det midtsjællandske område. Tusindvis af mennesker har holdt deres livs fest i de smukke omgivelser på Kongskilde Friluftsgård, som fuldt ud lever op til tidens krav. Vi har plads til 95 spisende gæster i Kroen. Vi har ti værelser med eget bad/toilet, ti værelser med fælles bad og toilet, og så har vi familiehuset med fælles bad/toilet til 15 personer. I alt har vi plads til 77 overnattende gæster. Hvis du vælger at holde din fest på Kongskilde Friluftsgård, er der mulighed for overnatning til dine gæster, men det kræver naturligvis, at du kontakter os i god tid. Desuden er Kongskilde Friluftsgård et velbesøgt kursussted med 4 gode kursuslokaler med plads til op til 70 personer i stoleopstilling. Sorø Vandrerhjem har åbent fra 5. Januar til 21. December 2009. Vandrehjemmet råder over 77 sengepladser fordelt på 24 værelser. Der er ti værelser med eget bad, og 14 værelser med fællesbadefaciliteter. Køkkenfaciliteter med mulighed for selv at lave mad ( kun for individuelle gæster ikke grupper). Derudover kan der bestilles morgenbuffet i Kroen. Vi er beliggende ca. 6 km fra Sorø by ved Tystrup sø med skov og badestrand lige uden for døren. Side 32

Ruten fortsætter imidlertid til venstre ad vejen, til højre ad Lorupvej mod Lorup Skov, videre ligeud mod Lorup Skov Følg asfaltvejen gennem skoven, ved krydset Savværksvej Lorupvej fortsættes ligeud ad skovvejen, følg denne vej helt til den tværgående asfaltvej, her til venstre, til højre skovvej (skilt med nr. 38), i vej-t til venstre og ligeud i krydset, følg nu denne vej helt gennem skoven, ved skovkanten til højre ad skovvej,(fjernvandervej nr. 6)Ved bommen holdes til venstre og i krydset ligeud forbi skovfogedbolig. Ligeud i krydset og kort efter til højre, fortsæt ad denne vej til den tværgående asfaltvej, her til venstre, Side 33 til højre Kongevejen over motorvejen, lige efter broen til venstre ad sti ned til ruinerne af Antvorskov Kloster for Antvorskov blev i tidens løb en hovedrig stiftelse med besiddelser over det meste af riget. Navnlig i 1200-tallet gik det stærkt opad Antvorskov. Kongerne, der var klosteret velvilligt stemte, indtog senere en køligere holdning, der under Erik Menved blev til forfølgelse. På et 1327 i Antvorskov afholdt provincialkapitel klagedes over, at klosteret var sunket i armod, at brødrene måtte gå om blandt folk med forrevne klæder. Med støtten til moderklostret på Rhodos gik det under disse omstændigheder dårligt. 1347 klagede stormesteren over, at han ikke siden 1310 havde modtaget bidrag fra Dacia. Skønt Antvorskov under Valdemar Atterdag igen fik bedre kår, gentoges denne klage 1365. Senere blev det endnu bedre. Christian I var Johanniterne meget bevågen. Sin bedste støtte havde klostret dog i adelen. En stor del af dets,jordegods var skænket af adelige, som på deres gamle dage indgav sig i klostret. Et tidligt eksempel herpå er Peder Thygesen (kaldet Rintaff), som 1260 skænkede Antvorskov kloster alt sit gods, mod at få ophold på hospitalet. Andet gods ydedes af adelsmænd som vederlag for sjælemesser og mod at få gravsted i klosterkirken. Over flere medlemmer af slægterne Bille, Rud, Basse, Rosenkrantz, Lunge vides der således at have været ligsten. En ejendommelig stilling under Johanniterklostrene indtog de såkaldte Johanniterboer, commender, der forestodes af en commendator. Fra 1311 omtales således hovedgården Svenstrup i Ramsø herred som en commende under Antvorskov. 1454 bortmageskiftede klosteret denne besiddelse til Roskildebispen mod Brorupgård i Skt. Mikkels Landsogn. 1441 skænkede hr. Steen Basse Antvorskov den endnu bevarede Korsbrødregård i Nyborg. Også i Lund havde Antvorskov fra 1311 Side 34

en commende, som det 1496 bortmageskiftede. Endelig kendes fra begyndelsen af 1400-tallet en commende under Antvorskov i Maschenholt på Rügen, der 1435 havde udviklet sig til et kloster. Al priorer på Antvorskov kendes talrige, men det er ikke altid muligt at skelne mellem kloster- og kirkepriorer. Den kendte klosterprior Henrik af Hoenscheid nævnes fra 1266 til omkring 1290 (omtales 1293 som forhenværende prior), han var rigsråd og benyttedes meget af Erik Klipping og under Erik Menveds formynderstyrelse. Af senere (kloster)priorer nævnes Oliver af Seyn fra 1310, Henrik Nielsen 1326-28, Riskulf omkring 1350, Herman af Gholmen 1360-erne; hr. Jens 1383, Albert af lghenhusen 1390, Johannes 1405, hr. Hemming 1419-23, Bent Pedersen (Present) 1428- ca. 1454, der også var rigsråd, hr. Jens Brun 1454-66, hr. Jep Mortensen 1468-90, under hvem klosteret blev ombygget 1472 og kirken 1490 forsynet med et kapel, Peder Pedersen 1492-1502, Hans Povlsen, d. 1503, Peder Andersen, d. 1504 og Eskil Thomesen 1508-38, der 1516 fik pavelig tilladelse til at bære bispedragt og udøve visse biskoppelige funktioner. Han var rigsråd og er i øvrigt kendt for sit forhold til Hans Tavsen og sin kraftige modstand mod reformationen, I hans tid stillede Christian II store finansielle krav til Antvorskov, og Eskil Thomesen var da også blandt hans stærke modstandere. Forbi ruinen og over P.pladsen, til højre over vejen og til venstre ad denne, til højre sti, i sti-t til højre og til venstre ad Slotsalleen, videre Slotsgade, Foran ligger Sct. Mikkels Kirke Uanset fra hvilket verdenshjørne man nærmer sig Slagelse, er Sct. Mikkels kirke det første, øjet fanger. I over 650 år har Sct. Mikkels kirke ligget i byens midte og dannet ramme omkring Slagelse.1150 Sct. Peders kirke opføres. Ældste nuværende bygning i Slagelse. Oprindeligt bygget i romansk stil, senere gotisk. Side 35 Omkring 1300 er man begyndt at bygge den nuværende kirke. Hvornår præcist den har stået færdig vides ikke, men i en hvælving i det søndre sideskib står der, at den pågældende hvælving er fuldført i 1333. I tidens løb har kirken undergået mange ændringer. I slutningen af middelalderen blev der bygget et tårn mod vest, og i begyndelsen af 1800-tallet blev pyramidespiret erstattet af en lav hætte. I 1870erne blev bygget to våbenhuse og en sakristi, og samtidigt fik kirken sit nuværende spir. Ruten drejer til venstre ad Bredgade, her på venstre side ligger Slagelse Kloster Slagelse Kloster er opført i 1500 tallet Videre ad Bredgade, nu ses på højre side Sankt Peders Kirke De ældste dele af kirken stammer fra en romansk kirke bygget på 1100-tallet af rå og kløvet kamp, bestående af et skib og et mindre kor. Om der har været apsis lader sig i dag ikke afgøre uden at foretage udgravninger. Af de oprindelige detaljer er kun spor af den tilmurede norddør. I første halvdel af 1300-tallet er blev kirken udvidet ved tilføjelse af et nyt kor på østsiden af det gamle, og et kapel på nordsiden af det gamle kor. Senere på 1300-tallet kom der også et kapel på sydsiden til, således at kirkerummet blev korsformet, med det gamle kor som korsskæringen. Ud over en del genanvendt kamp fra østmuren var byggematerialet i tilbygningerne munkesten. Omtrent samtidig med udvidelsen af kirkerummet er Side 36

overhvælvingen af det også påbegyndt. Det har medført en forhøjelse af sidemurene, som ses tydeligt, da den er i mursten. Det gamle skib blev opdelt i 3 hvælv, det gamle og det nye kor samt sideskibene fik hver deres krydshvælv. Våbenhuset er sandsynligvis kommet til i sidste halvdel af 1400-tallet. Det blev indrettet med et fladt loft, som spor i murene viser senere er blevet hævet, sammen med taget. I starten af 1500-tallet blev sakristiet tilbygget. Det har fra starten af haft krydshvælv. En tårn fra senmiddelalderen blæste omkuld i 1660, og blev i 1664 erstattet af den nuværende, som er dateret på vestgavlen med jernankre og Frederik 3.s monogram. Den nederste del, som er i kampesten, kan stamme fra det gamle tårn. I 1818 var kirken så forfalden, at man overvejede at nedlægge den. I stedet blev der udført nogle reparationer, bl.a. blev tårnets spir fjernet, og erstattet af et særpræget mansardtag med kvistvinduer, som startede i højde med korets taggyg. Under en restaurering i 1871 blev det fjernet igen, og tårnet blev forhøjet og udstyret med det pyramidespir omgivet af kamtakgavle, som vi ser i dag. Til højre ad Sct. Knuds Gade og til højre ad Vestergade, kryds Vestre Ringgade, ca. 600 m. mod syd ad Ringgaden ligger Slagelse Vandrehjem. Adressen er: Bjergbygade 78 Tlf. 5852 2528 Side 37 Side 38

Etape 6 Slagelse Korsør 17,6 km. Pilgrimsvejen fortsætter over Vestre Ringvej (Hvis man kommer fra vandrehjemmet, til højre ad Vester Ringvej og så til højre ad Strandvejen) frem ad Strandvejen mod Trelleborg, følg denne vej 2,5 km. til Hejningevej (husk at proviantere, der kan først købes ind i Svenstrup) Der fortsættes ad stien til højre ved gården. Når ådalen er passeret til højre ad sti, ved asfaltvejen ligeud, til venstre i vej-t, der fortsættes mod Vemmelev ad Stationsvej, til højre mod Næsby Fed, følg denne vej til den store tværgående vej, kryds denne og til højre mod Kalundborg. Kort efter til venstre ad Broholmsvej-Frølundevej mod Frølunde Fed, Til venstre ad Hejningevej mod Trelleborg, til højre ad Trelleborg Alle, følg vejen til venstre. Inde til højre ligger vikingeborgen Trelleborg Ringborgen Trelleborg fungerede ikke som fæstning i mange år efter, at den blev bygget omkring 980. Alligevel er der fundet mange effekter og grave efter afdøde soldater. En betydelig del af dem er udstillet på museet, som i 2004 åbnede en ny meget flot udstilling. Side 39 følg nu denne vej 4 km. til Frølunde, her fortsættes videre mod Svenstrup, følg Møllevej til venstre og til højre ad Stibjergvej (ved Brugsen).På højre side er Svendstrup Strandvej, 300 m. oppe ad denne ligger Korsør Vandrehjem. Adressen er Svenstrup Strandvej 3 4220 Korsør Tlf. 5838 1519 Side 40

Ruten fortsætter imidlertid ligeud ad Stibjergvej, til venstre ad Højbjergvej sti, bliv på højre side af banen, kryds vejen og kort efter til venstre sti ned til Korsør Station. Hvis man ønsker at fortsætte tages toget til Nyborg, hvor den Fynske Pilgrimsvej starter. Side 41