1 Rejseråd - gode råd før, under og efter rejsen! INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Før afrejse 2. Insektstik 3. Dyrebid 4. Mad og drikke 5. Turistdiarre 6. Seksuelt overførte sygdomme 7. Ulykker 8. Badning 9. Dykkersyge 10. Højdesyge 11. Medicin 12. Efter rejsen
1. Før afrejse: Hvor fornuftigt det er at gennemføre en rejse til et ønsket rejsemål afhænger i høj grad af den rejsendes alder, helbred og fysiske tilstand samt rejsemåde og rejsemål. Langt de fleste kan rejse hvorhen de ønsker, men en del rejsende bør frarådes visse rejsemål p.gr.a. alder, graviditet og kronisk sygdom. Rejsemål: Et meget varmt og fugtigt klima er en belastning hos rejsende med hjerte-lungesygdomme samt ældre. En vis tilpasning finder sted hos de fleste, men først efter ca. 1-2 uger og så er ferien som regel forbi. Kulde og højder over 2500 m udgør ligeledes et problem hos denne gruppe rejsende og bør indgå i overvejelserne ved en påtænkt rejse. Rejsemåde: Bil, tog og skibsrejser er som regel uden problemer. Flyrejser kan næsten alle gennemføre, selv med alvorlige kroniske sygdomme, hvis rejsen er forberedt i god tid og de nødvendige forholdsregler er truffet. Det er sjældent selve flyrejsen, der er problemet, men antallet af flyskift, ophold i lufthavne i lang tid, transport af bagage over lange afstande, der giver problemer. Det samme gør sig gældende ved rundrejser med daglige skift af hoteller, tidlig afgang og sen hjemkomst og et i øvrigt stresset og sammenpresset program. Vaccinationer. Antallet af anbefalede vaccinationer og forebyggende behandling i form af medicin afhænger af rejsens karakter og den rejsendes helbredstilstand. Ved ophold i øde områder under primitive forhold anbefales flere vaccinationer og medbragt medicin end ved korttidsrejser til storbyer med ophold på gode hoteller og et velfungerende sundhedsvæsen En del sygdomme kan forebygges med vaccination eller medicin. Andre sygdomme kan man undgå, hvis man ved hvordan smitten overføres og hvorledes man skal beskytte sig se nedenstående. Forsikring. Inden udrejse bør man sikre sig en rejsesygeforsikring, der dækker den påtænkte rejse. Specielt skal man være opmærksom på de betingelser der gælder, før dækningen træder i kraft. Især rejsende med kroniske sygdomme skal være opmærksomme på betingelserne og ved mindste tvivl søge om et bindende forhåndstilsagn. 2 Det Gule sygesikringsbevis dækker kun i EU/EØS-landene: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig BEMÆRK! Populære rejsemål som Tyrkiet, Kroatien, Rusland, Egypten, Marokko og Tunesien ikke mere er dækket - der skal ved rejse til disse lande tegnes en privat rejseforsikring. Beviset giver ret til gratis lægehjælp eller refundering af afholdte udgifter i forbindelse med AKUT SYGDOM under FERIE og STUDIEOPHOLD i op til 30 dage. Ved ophold udover 30 dage skal der tegnes en privat rejsesygeforsikring. BEMÆRK! Hjemtransport er IKKE dækket. Der skal tegnes en privat rejseforsikring, hvis man ønsker en sådan ydelse. Hjemtransport er dog dækket i de nordiske lande, hvis hjemtransporten er lægeordineret. Ved akutte sygdomme forstås sådanne tilfælde, hvor behovet for behandling med rimelighed ikke kunne forudses inden afrejsen fra Danmark. KRONISKE LIDELSER er ikke dækket, hvis sikrede ikke har søgt læge for sin lidelse selv om vedkommende vidste eller havde formodning om, at lidelsen var behandlingskrævende eller væsentligt forværret inden afrejsen fra Danmark. Sygesikringen dækker heller ikke kontrol og behandling, herunder medicin til at holde en kronisk lidelse stabil eller velreguleret, samt et behandlingsbehov som man kendte inden afrejsen. KRONISKE LIDELSER er dog dækket, hvis de ikke har medført hospitalsindlæggelse eller ændret medicinering indenfor de sidste 2 måneder før afrejsen fra Danmark. Hvis man har en kronisk lidelse og ikke opfylder de 2 nævnte betingelser, kan man ansøge om bindende forhåndsbesked fra rejsesygesikringen. Der skal i dette tilfælde rettes henvendelse til: SOS REJSESERVICE Nitivej 6 DK-2000 Frederiksberg Kontortid ma-fr 09:00-16:00 Tel: +45 3848 8250 Fax: +45 3848 8254 E-mail: rejseservice@sos.dk - der efter en konkret vurdering samt indhentning af helbredsoplysninger fra hospital og læge, vil kunne give et forpligtende tilsagn om dækning under sygdom i udlandet.
3 Det Blå sygesikringsbevis: Kortet dækker i alle EU/EØS-lande. Kortet udstedes af kommunen på anmodning. Kortet dækker ophold i det pågældende EU/EØS land uanset formålet. Gælder under såvel ferie som erhvervsarbejde, kursus, sportsbegivenheder o.s.v. Kortet dækker såvel akut som kronisk sygdom og man er dækket på samme måde som borgere i opholdslandet. Dette gælder også evt. tilskud til medicin, egenbetaling hos læger, hospitaler og klinikker. Der er typisk ingen dækning hos private læger og på private hospitaler. Fysioterapi og tandbehandling dækkes som hos offentlig sikrede i det pågældende land. Der er IKKE tilknyttet hjemtransport ved sygdom til dette kort. Ved rejse udenfor EU/EØS landene og ved ferierejser over 30 dage i EU/EØS skal der tegnes en privat rejsesygeforsikring, der dækker den påtænkte rejse. Man skal være opmærksom på de skærpede krav til rejsende med kroniske lidelser. Nedenstående regler vil være gældende for de fleste forsikringsselskaber. Det må anbefales personer med kroniske lidelser, at de får afklaret dækningen inden afrejsen og ved tvivlstilfælde indhente et bindende forhåndstilsagn De fleste selskaber vil kræve en helbredsattest for personer over 70 år. Bemærk! Det er kun forsikringsselskabets læge, der kan give tilsagnet. Forsikringen dækker, hvis den kroniske lidelse: ikke har medført hospitalsindlæggelse, behandling hos læge (som ikke er kontrolbesøg) eller ændring af medicinering indenfor de sidste 6 måneder før afrejsen fra Danmark. ikke har givet anledning til ekstraordinære lægebesøg ved de sidste 2 planlagte kontrolbesøg hos lægen inden for de sidste 6 måneder før afrejsen fra Danmark. Forsikringen dækker IKKE, hvis den kroniske syge: - er udeblevet fra kontrolbesøg indenfor de sidste 6 måneder - ikke har søgt læge selvom den pågældende måtte vide eller formode at lidelsen var behandlingskrævende eller forværret væsentligt før afrejsen fra Danmark. - har opgivet eller afvist behandling af den kroniske lidelse. - har søgt psykologbehandling for lidelsen inden for de sidste 6 måneder før afrejsen fra Danmark. - har indtaget alkohol under Antabusbehandling. - bliver behandlet med metadon eller andre narkotiske stoffer. - er skrevet op til eller er på venteliste til behandling. - er blevet opgivet i behandlingssystemet. - har AIDS uanset årsagen til behandlingen. - havde et kendt behandlingsbehov før afrejsen. - har behov for behandling, kontrol eller medicin for at holde sygdommen stabil og velreguleret. 2. Insektstik: Bid og stik af en lang række insekter kan give ubehagelige og undertiden farlige reaktioner. Her kan nævnes fluer, myg, flåter, biller, mider og væggelus, der kan give lokalreaktion i form af nældefeber, blære og forskellige former for udslæt med eller uden almensymptomer. Alvorlige og sommetider dødelige reaktioner kan opstå efter bid fra skorpioner og edderkopper - men dette er uhyre sjældent og den angst mange mennesker har for netop disse insekter står slet ikke mål med risikoen for at blive bidt. Mange af disse ubehageligheder kan undgås ved almindelig omtanke. Når man bevæger sig i bevoksede områder, hvor disse insekter lever, bør man bære en fornuftig beklædning, der beskytter huden mest muligt. Bare fødder i sandaler eller bar overkrop og shorts hører hjemme på stranden og ikke på trekking ture i regnskoven eller bushen - uanset temperatur og luftfugtighed. Ved overnatning under primitive forhold, hvor der er skorpioner og giftige edderkopper, bør man sove over jordniveau og gerne i hængekøje med myggenet. Om morgenen bør man undersøge sit tøj og sko, hvor disse insekter gerne gemmer sig. Udover fornuftig påklædning kan der opnås yderligere beskyttelse med insektafvisende midler i form af DEETpræparater, der kun kan købes i udlandet (bemærk, at disse præparater undertiden har en meget høj koncentration af det aktive stof og derfor ikke bør anvendes til børn under 3 år, hvor de kan optages gennem huden og forårsage en forgiftning!!) I Danmark kan man købe AUTAN -i form af lotion, pumpspray og stift dette produkt er formentlig lige så effektivt og har yderligere den fordel, at det ikke lugter og ikke affarver tøj. Under alle omstændigheder skal hele det utildækkede hudområder behandles hver 8.time ved beskyttelse mod myg og hver 4. -6. time, hvis delvis beskyttelse ønskes mod flåter, mider og andre stikkende insekter. Må ikke anvendes til børn under 2 år.
Specielt rejsende til Asien, Afrika og Syd-og Mellemamerika, nordlige Australien samt Karibien bør være opmærksom på risikoen for Dengue feber, der overføres fra myg, der stikker tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen/ først på aftenen såvel i byer som på landet. Sygdommen viser sig ved pludselig høj feber med stærk hovedpine, muskel og ledsmerter, varer som regel 5-8 dage. Der findes ingen specifik behandling. Symptomerne kan lindres med rigelig væskeindtagelse og smertestillende og febernedsættende midler som paracetamol men IKKE acetylsalicylsyre som Kodimagnyl, Treo, Magnyl, Aspirin, der kan øge risikoen for komplikationer. Det skal understreges, at i sjældne tilfælde kan sygdommen udvikle sig til en livstruende tilstand med indre blødninger. Dette ses dog meget sjældent hos turister. Der findes 4 typer af Dengue feber og man kan derfor få sygdommen mere end engang. Hvis man får sygdommen igen øges risikoen for den alvorlige form med blødninger. Derfor bør man, hvis man har haft ovenstående symptomer, kontakte læge ved hjemkomst og ved en blodprøve få konstateret om en febril episode var Dengue feber. Udover ovenstående bør rejsende til områder med malaria, hvor der overnattes under primitive forhold, medbringe et imprægneret myggenet til beskyttelse mod malariamyg om natten. Et godt myggenet er PermaNet, der kan købes på nettet til en rimelig pris og giver optimal beskyttelse. Det må endvidere anbefales at følge den udleverede vejledning angående forebyggelse af malaria. 4 3. Dyrebid: Dyr i almindelighed forsøger at undgå mennesker, men kan angribe hvis de føler sig truet eller er med unger. HUNDEGALSKAB(Rabies) I områder med hundegalskab bør man undgå enhver form for kontakt med pattedyr. Dette gælder også kæledyr som hunde og katte selvom de ikke viser tegn på sygdom. Dyr med hundegalskab findes i alle lande i den tredje verden, dog mest udbredt i Sydøstasien. Ved bid eller slik fra et dyr, bør man omgående søge kontakt til nærmeste hospital m.h.p. eventuel behandling. Specielt bør man være opmærksom på børn, der ofte søger kontakt med løsgående hunde og katte. Selv et ubetydeligt sår eller slik på en lille huddefekt kan overføre smitte og børn vil ikke altid tillægge dette nogen betydning. Er der mistanke om en mulig smitte, må det altid anbefales at kontakte sit forsikringsselskabets alarmcentral, der kan oplyse om hospital/klinik i lokalområdet, der er i stand til at udføre den nødvendige vaccination. Forsikringsselskabet kan samtidig kautionere for betaling for vaccine og behandling på hospitalet/klinikken. Der findes ingen prøver, der afslører om man er smittet eller ej. Sygdommen kan først konstateres, når der kommer symptomer og så er det for sent, da der ikke findes nogen behandling og sygdommen vil altid medfører døden. Eneste mulighed er derfor forebyggelse med vaccine. Hvis ikke det er muligt at blive vaccineret på destinationen, skal man henvende sig ved hjemkomst, idet det aldrig er for sent at blive vaccineret. Så længe man ikke udviser sygdomstegn kan der foretages vaccination og da inkubationstiden kan være meget lang op til et år eller mere er det aldrig for sent. Vaccination mod hundegalskab anbefales til personer, der arbejder i et område, hvor sygdommen er udbredt og hvis aktiviteter betinger en øget risiko for dyrebid. Det samme gælder personer, der under primitive forhold rejser rundt i et område med hundegalskab, hvor der ofte er langt til nærmeste lægestation eller hospital. Risiko for hundegalskab: (opdateret august 2009) Lande uden risiko: Anguilla, Antigua og Barbuda, Aruba, Australien, Bahamas, Barbados, Belgien, Bermuda, Cayman Islands, Cypern, Danmark, Dominica, Finland, Frank rig, Gibraltar, Grækenland, Guadeloupe, Holland, Hollandske Antilles, Hong Kong, Irland, Island, Italien, Jamaica, Japan, Jomfruøerne, Liechtenstein, Luxemburg, Malta, Martinique, Montserrat, New Zealand, Norge, Portugal, Schweiz, Singapore, Spanien, St. Kitts & Nevis, St. Lucia, St. Vincent & Grenadinerne, Storbritannien, Sverige, Taiwan, Lande med begrænset risiko eller ufuldstændige oplysninger: Tjekkiet, Turks & Caicos Amerikansk Samoa, Bahrain, Brunei, Bulgarien, Canada, Cook Islands, Fiji, Fransk Polonesien, Grenada, Guam, Italien(nordøstlige del), Kiribati, Kuwait, Maldiverne, Marshall øerne, Micronesia, New Caledonia, Niue, Nordlige Marianer, Palau, Papua New Guinea, Qatar, Samoa, Sao Tomé & Principe, Solomon Islands, Tonga, UAE, Uruguay, USA, Vanuatu, Østrig. Lande med høj risiko: Alle lande, der ikke er nævnt i ovenstående!
SLANGEBID. Det skal understreges, at slangebid er en meget sjælden hændelse for lokalbefolkningen og endnu sjældnere for turister. Hertil kommer, at langt de fleste slangebid ikke er dødelige og visse giftslanger hugger i forsvar uden at indsprøjte gift, da denne er "forbeholdt" naturlige byttedyr. Slanger bider udelukkende som et sidste forsvar, hvis flugt er umulig. Risikoen er størst efter mørkets frembrud og det anbefales derfor at anvende lukkede sko eller støvler, gerne med tykke sokker til knæene, hvis man bevæger sig ud efter mørkets frembrud i disse områder. Endvidere er det en god ide at bevæge sig langsomt fremad med frembringelse af støj f.eks. med en stok, der slås ned i græs og buske. På denne måde får slangerne en mulighed for at flygte, inden de bliver overrasket i deres skjul. Ved slangebid skal den udsatte legemsdel holdes i ro og evakuering til nærmeste hospital etableres hurtigst muligt. Hvis slangen kan identificeres vil dette være en stor hjælp ved den senere behandling med antiserum. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, skal man lade indstiksstedet urørt, så giften kan identificeres på hospitalet. Ellers kan såret vaskes med vand og sæbe og rensen med 70 % ethanol. Fjern stramtsiddende smykker og tøj. Anlæg elastikbind på hele benet eller armen. Bindet skal ligge stramt, men må ikke lukke af for blodcirkulationen. Man skal kunne få en finger ind under elastikbindet. Placer armen eller benet i niveau med hjertet i en skinne (med en gren, et bræt eller lignende som ved knoglebrud). Hvis elastikbind ikke haves, skal armen eller benet lejres under hjerteniveau. Ved overnatning under primitive forhold bør man om morgenen undersøge sit tøj og sine sko inden man klæder sig på, idet både slanger, skorpioner og edderkopper anvender beklædningsdele som skjul om natten. 5 4. MAD og DRIKKE: De fleste ved, at de skal passe på, hvad de spiser og drikker, men det er ikke altid muligt at undgå inficeret mad. Derfor bliver ca.30 % af alle rejsende ramt af maveproblemer. Symptomerne kan variere fra lette knibende mavesmerter til voldsom diarré og opkastning ledsaget af temperaturforhøjelse. For børn, ældre og svagelige kan tilfældene blive alvorlige, hvis de ikke behandles hurtigt og korrekt. Herudover kan føde og drikkevarer medføre andre og mere alvorlige sygdomme som Tyfus, Kolera, Dysenteri, leverbetændelse og en lang række parasit- og ormesygdomme. Det er vigtigt at være opmærksom, at fødens udseende eller servering ikke er nogen god indikator for dens kvalitet, hvad angår indholdet af sygdomsfremkaldende mikrober. Ofte må man gå på kompromis med det ønske de fleste har på en ferie - at kunne spise og drikke hvornår, hvordan og hvad man har lyst til. At spise sikkert på en rejse betyder, at man må fravælge visse måltider og drikke, hvis man ikke er 100 % sikker på deres kvalitet. Det er bedre at tabe 200 gr. ved at springe et måltid over og fortsætte ferien - end 5 kg efter 1 uges diarre og afbryde ferien. Man må forvente, at alle råvarer er mere eller mindre kontaminerede og man bør derfor kun indtage føde- og drikkevarer, når man er ABSOLUT sikker på, at de er tilberedt forsvarligt. Kød og Fisk: Disse fødeemner bør aldrig indtages, medmindre de er kogt eller stegt, d.v.s gennemstegt. Man bør endvidere være opmærksom på, om de serveres rygende varme og frisk tilberedt. I modsat fald, kan man få serveret kød, der har været vel tilberedt, men i timer er holdt varmt ved temperaturer mellem 50-70 C. Ved denne temperatur har bakterier optimale betingelser for formering og produktion af toksiner - og en alvorlig maveinfektion bliver resultatet. Røgede og gravede fisk og kødretter bør man holde sig fra. Specielt bør man være opmærksom på, at visse fiskearter er giftige uanset om de koges eller grilles. Andre arter kan kun spises på visse tidspunkter af året. Hvis man derfor ønsker at fange og tilberede sin egen fisk, bør man rådspørge den lokale befolkning inden fisken tilberedes. Æg: Alle retter, der indeholder æg, bør kun indtages, hvis æggene er tilstrækkeligt varmebehandlet., eller retten er fremstillet af æggepulver. Navnlig bør man undgå forskellige former for sauce(hollandaise, bearnaise) og desserter(mousse, creme, icecream) samt salater med dressing tilberedt af rå æg. Frugt og grønt:
6 Alle grøntsager og alle frugter skal være enten kogt eller skrællet. DET ER IKKE TILSTRÆKKELIGT AT SKYLLE DEM UNDER VANDHANEN, der indeholder inficeret vand. KOG DET, SKRÆL DET - ELLER LAD DET VÆRE Drikkevarer: Vand bør kun indtages, når det er kogt. Drikkevarer på flasker helst med kulsyre - kan normalt indtages uden risiko, hvis de er tilkapslede og købt i anerkendte butikker. Mange steder faldbydes tilkapslede mærkevarer som Coca Cola og Fanta fra små boder langs vejen. Der er ingen sikkerhed for, at dette er originale og sikre drikkevarer. Mange fattige lande opsamler tom emballage og kapsler og ud fra dette fremstilles uoriginale produkter, der til forveksling ligner den ægte vare. Mælk bør kun indtages, hvis den er pasteuriseret eller kogt. Isterninger i drinks er på mindre restauranter fremstillet af det lokale vand. Nedfrysningen af vandet er IKKE tilstrækkelig til at dræbe bakterier eller virus - og det er alkoholen i drinken heller ikke! Tandbørstning bør foregå i mineralvand fra flaske, hvis der er tvivl om vandkvaliteten. 5. Turistdiarre: Turistdiarre er den hyppigste gene, der rammer den rejsende. Årsagerne er utallige, men sygdomme som kolera, dysenteri og tyfus er yderst sjældne hos korttidsrejsende, der lever under rimelige forhold på hoteller med god standard. Disse sygdomme bliver aktuelle hos rejsende til primitive områder med drikke og fødevarer af ringe hygiejnisk standard. Forebyggelse af disse sygdomme er derfor kun aktuel for udstationerede eller rygsæksrejende til primitive områder. Forebyggelse med diverse præparater som mælkesyrebakterier eller andre lignende præparater er helt uden effekt. Det vigtigste er at indtage rigelig væske og leve fornuftigt efter ovenstående anbefalinger. Forebyggelse med antibiotika må frarådes under normale omstændigheder, men kan i sjældne tilfælde være indiceret hos oplagte risikogrupper som patienter med svækket immunforsvar, mave-tarm sygdomme eller personer, der er tvunget til at opholde sig i områder i længere tid med dårlig vand- og fødemiddelhygiejne. Forebyggelse: Denne starter allerede ved afrejsen. Under flyveturen bør man indtage rigelig væske - VAND - og ikke alkoholiske drikke, der i sig selv giver udtørring. Denne tilstand kan forstærkes af den tørre luft, der fra luftdysserne blæses direkte ud i hovedet på passagerne. Man bør forsøge at sove, så man kommer frem i rimelig udhvilet tilstand. De første dage på destinationsstedet, bør man hvile og akklimatisere sig samt indtage rigelig væske. Det er meget uhensigtsmæssigt, at kaste sig ud i lange og anstrengende ekskursioner i en tilstand af træthed, udtørring og forskudt døgnrytme Behandling: Opstår diarré, skal man ikke umiddelbart starte på stoppemidler(loperamid, Imodium, Travello ). Dels forlænger det episoden og dels kan det sløre eventuelle andre og mere alvorlige symptomer. Hvis de anvendes skal det være i få dage og kun hos voksne uden feber eller blodig diarre og aldrig hos personer med forud bestående mavetarmlidelser. Kan anvendes ved bus og flyrejser, hvor diarre er ubekvem. Den korrekte behandling af diarré er tilførsel af rigelig væske samt salt. Ved varighed udover 2 døgn og ledsagende opkastninger, blodige diarré, påvirket almentilstand og feber - bør læge kontaktes. Specielt hos svækkede personer samt børn bør man være opmærksom på hurtig udtørring, der kan blive fatal. En hensigtsmæssig væske kan fremstilles let og billigt på følgende måde: 1 liter vand koges og tilsættes 3 teskefuld sukker og ½ teskefuld kogesalt. Alternativt kan medbringes færdigblandet saltblanding i form af Revolyt Til børn kan anvendes cola eller andre soft drinks men de skal fortyndes med vand i forholdet 1:3 i modsat fald kan det medføre yderligere væsketab. Efter afkøling er blandingen klar til brug, evt. tilsat lidt juice, der giver smag og tilfører yderligere salt.
Større børn og voksne kan indtage denne væske uden begrænsninger, børn under 10 år anbefales ½-1 glas efter hver løs afføring. Hvis diarreen fortsætter ud over 1-2 døgn kan anbefales behandling med antibiotika som éngangsdosis efter nedenstående skema: Til voksne: 1 ciprofloxacin tablet á 500 mg + 2 loperamid (Imodium, Travello ) tabletter - (ved ophold i Thailand anbefales 2 azithromycin tabletter á 500 mg) Til børn og unge i voksealderen: 2 azithromycin tabletter á 500 mg. Mindre børn azithromycin mikstur 20mg/kg. Alternativt rifaximin(xifaxan ) a 200 mg 1 tabl. 3 gange dagligt i 3 dage til personer over 12 år. Hvis ingen effekt indenfor det første døgn kan man overveje at fortsætte behandlingen på følgende måde: Til voksne: ciprofloxacin tablet á 500 mg tabletter, 1 tablet 2 gange dagligt i 5-10 dage - (ved ophold i Thailand anbefales 1 azithromycin tablet á 500 mg, 1 tablet dagligt i 3 dage.) Til børn og unge i voksealderen: 1 azithromycin tablet á 500 mg, 1 tablet dagligt i 3 dage. Mindre børn azithromycin mikstur 10mg/kg, 1 dosis dagligt i 3 dage. Alternativt rifaximin(xifaxan ) a 200 mg 1 tabl. 3 gange dagligt i 3 dage til personer over 12 år. Ovenstående behandling bør altid opstartes hos personer med øget risiko. D.v.s. personer, der er udstationeret i primitive områder i længere tid, personer med kroniske sygdomme, som diabetes, astma, hjerte-karsygdomme, mave-tarmsygdomme, nedsat immunforsvar og ældre svagelige rejsende. NB! Ved fortsatte symptomer med høj feber, blodig diarre, opkastninger, påvirket almentilstand med sløvhed og manglende væskeindtagelse skal der tilkaldes læge. Specielt hos børn skal man reagere tidligt ved disse symptomer. 6. Seksuelt overførte sygdomme: Hyppigheden af disse sygdomme er langt større i Afrika og Asien end i Europa. Dertil kommer, at der i disse lande findes kønssygdomme, som praktisk talt er ukendte herhjemme. Det sikreste er at undgå seksuel kontakt med den lokale befolkning, specielt de prostituerede. Udover risikoen for AIDS så overføres også andre sygdomme ved seksuel kontakt som f.eks. Hepatitis B og C(leverbetændelse). Endvidere er en gonorré erhvervet i udlandet ofte modstandsdygtig overfor alle kendte antibiotika, hvorfor en sådan sygdom, som i Danmark betragtes som en relativ banal infektion, kan blive livstruende, hvis den erhverves i udlandet. I denne forbindelse er det også væsentligt at understrege, at smitte med såvel HIV som Hepatitis B og C kan opstå ved blodtransfusion og injektion med sprøjter og kanyler. Blodtransfusion bør undgås. Den rejsende bør selv medbringe sprøjter og kanyler til eget brug. Det bør endvidere understreges, at seksuel kontakt er alle former for seksuelle aktiviteter, som man kan forestille sig. HIV-smitte spredes ikke ved almindelig social kontakt med lokalbefolkningen og heller ikke via stik fra insekter. Hvis man på trods af disse skræmmende perspektiver alligevel ønsker seksuel kontakt på ferierejsen, så er anvendelse af kondom en delvis beskyttelse, men under ingen omstændigheder nogen garanti. Det sikreste er fortsat at lade være! 7. Ulykker: Den hyppigste årsag til dødsfald blandt turister er TRAFIKULYKKER! En trafikulykke i et område uden et velfungerende sundhedsvæsen mangedobler risikoen for en fatal udgang. Selv mindre kvæstelser kan under sådanne forhold blive alvorlige og ende med dødsfald. Der findes sjældent en ambulancetjeneste og transport af den kvæstede kan kun foregå med lokale køretøjer på et ofte elendigt vejnet, der forøger transporttiden til nærmeste sundhedscenter. Selv større hospitaler i ulande kan mangle det mest elementære udstyr til behandling af kvæstede. Inden man overveje at begive sig ud på en rejse i en lejet bil, motorcykel eller scooter bør man være opmærksom på, at der sjældent findes nogle regler for vedligeholdelse af disse køretøjer. Det er derfor nødvendigt, at man nøje selv undersøger køretøjet, specielt dæk, bremser, styretøj og sikkerhedsseler. Man bør endvidere sikre sig en forsikring, der inkluderer ansvarsforsikring. Hvis færdselsregler findes, kan man ikke forvente at disse overholdes af de lokale. Umiddelbart ville man føle sig mest tryg på større asfalterede veje, men det er på disse veje langt de fleste trafikulykker finder sted. Forklaringen på dette paradoks findes i de høje hastigheder, som hverken bilens tilstand eller chaufførens rutine kan magte. Endeligt skal det anbefales at medbringe kanyler og sprøjter til eget brug og under alle omstændigheder være dækket af en gældende stivkrampevaccination. 7
8 8. Badning: Saltvand: HUSK, at den næst hyppigste årsag til dødsfald hos rejsende er drukning! Oftest hos mindre børn og alkoholpåvirkede mænd. Bad ikke nær kloakudløb. Undersøg om der findes hajer, giftige fisk og brandmænd samt alger langs badestranden. Følg de lokale anvisninger og advarsler. Ved kontakt med giftige havdyr(søpindsvin, søanemoner, rokker, stonefish, scorpionfisk, snegle, havslanger og gopler) skal ofret straks bringes op af vandet og hjælp tilkaldes. Skyl med saltvand og undgå at gnide på indstiksstedet. Om muligt få oplyst hvilket havdyr, der har forårsaget skaden, da der findes antiserum mod visse af de mest giftige dyr. Specielt i Stillehavet omkring Australien og Papua New Guinea optræder på visse tider af året, tæt på kysten og ud for flodmundinger, store mængder brandmænd - Jellyfish box - med tenakler på mange meter. Disse er livsfarlige og der skal omgående tilkaldes hjælp. Forsøg ikke at fjerner tenaklerne, da dette kun yderligere udløser gift. Der findes antiserum mod giften. Ved sår opstået ved koralrev eller fra sten på havbunden opstår meget let infektion med diverse bakterier. Afvask med sæbe og vand og påfør bakteriedræbende salve (Fucidin ). Ved svære tilfælde anbefales systematisk antibiotika som doxycyklin eller ciprofloxacin. Ferskvand: Bad aldrig i swimmingpools, hvis de ikke er klorbehandlet og vandet ikke skiftes dagligt. Undgå ligeledes boblebade, da disse næsten altid er forurenet med bakterier. Undgå kontakt med ferskvand i søer og floder, specielt i Afrika og Asien, hvor der forekommer sneglefeber (Bilharzia, Schistosomiasis). Sygdommen overføres af en fladorm, der udskilles fra snegle i vandet. Områder med speciel stor risiko for turister er Nilen, Victoriasøen, Karibasøen, Malawisøen, Lake Albert og Voltasøen alle i Afrika. Vandet kan dog anvendes til badning, hvis det har været opbevaret i beholder uden snegle i mindst 48 timer eller er tilsat klor inden anvendelse(swimmingpools). Ved river rafting og badning i floder med forurening af bakterien Leptospira kan man pådrage sig en infektion leptospirose. Denne infektion kan behandles med antibiotika (doxycyklin). Hvis ikke kontakten kan undgås kan gives forebyggende behandling med doxycyklin 200 mg x 1 ugentligt. 9. Dykkersyge: Dykning kræver, at man er i fysisk og mentalt god form og ikke har specielle sygdomme. Det må anbefales at man erhverver sit dykkercertifikat ved et anerkendt og autoriseret kursuscenter inden afrejsen - og ikke i sidste øjeblik på feriestedet under eksotiske forhold og med undervisning på et fremmed sprog. UNDGÅ DYKKERSYGE: 1. Undgå dehydrering. Dehydrering er en kendt risikofaktor for dykkersyge. Det starter allerede under flyveturen, hvor man opholder sig i meget tør luft og kan fristes til at tage en genstand eller to. På destinationen er der meget varmt med stærk sol og måske vind, der yderligere udtørre. Hertil kommer den fysiske anstrengelse ved dykning og indånding af meget tør luft ved selve dykningen. De første dage føler man ikke tørst, men man bør drikke 3-4 liter vand dagligt og så vidt muligt undgå alkoholiske drikke. 2. Læg stille ud. Træthed er en kendt årsag til dykkersyge. Man bør anvende den første dag til akklimatisering og til at komme sig over evt. jetlag. Få aftaler på plads med dykkercentret, hvordan er du stillet ved evt. dykkersyge, hvem skal kontaktes o.s.v. De første dyk bør være få og til beskeden dybde. 3. Få rigelig søvn. Selvom man er i god form, så er dykning flere gange dagligt meget anstrengende og derfor er 8-10 timers søvn at anbefale. 4. Undgå alkohol. Dykning og alkohol hører ikke sammen, for det første sløver det og for det andet er dykning efter en "våd aften" med tømmermænd og kvalme er en særdeles risikabel affære. 5. Risikofaktorer
Overvægtige og personer over 45 år bør holde sig på den sikre side af hvad dykkertabeller og computer tilsiger. Disse personer bør have en forsigtig opstart og udføre maksimalt 3 dyk pr. dag. 9 6. Planlæg hver dag i hele ferien. Hvis man veksler mellem forskellige dybder i samme dyk - "yo-yo dykning" eller foretager flere dyk samme dag og undlader at indskyde dykfri dage øger men risikoen for dykkersyge ganske betragtelig. Sørg for at dykkene bliver gradvist lavere, start dagen og ferien med de dybeste dyk først. Foretag maksimalt 3 dyk pr. dag. Indskyd en dykfri dag efter 2-3 dage. Lav et sikkerhedsstop på 5 meter efter alle dyk, bør vare mellem 3-10 min. alt efter hvor tæt man har været på ikkedecrompressionsgrænsen. Vælge mellem mange små eller få store dyk - de sidste er dem der øger risikoen for dykkersyge. FORSIKRING: En normal rejseforsikring eller ulykkesforsikring dækker ikke behandling af dykkersyge. En sådan behandling kan løbe op i et meget stort beløb, hvis f.eks. forflytning til behandling i dykkertank kræver flytransport. Man kan tegne en speciel forsikring f.eks. via Dansk Sportsdykkerforening. FLYVNING: Flyvning efter dykning må tidligst finde sted 24 timer efter sidste dyk og tidligst 48 timer, hvis der har været tale om dykning med dekompressionspause. Efter dykkersyge må man tidligst flyve 2 uger efter endt behandling, visse lande kræver dog helt op til 3-4 uger før flyvning er tilladt. 10. Højdesyge: Det er vanskeligt at afgøre, hvem der vil blive berørt af højdesyge, da der ikke er specifikke faktorer som alder, køn, eller fysiske tilstand, der er afgørende. Nogle mennesker får det, og andre får det ikke. Dog bør personer med nedennævnte lidelser undgå opstigning til over 2000 m. Hjertesygdom Lungesygdom Astma Søvnapnø Lav blodprocent Spontan sammenklapning af lunger Tendens til blodpropper Personer med tidligere højdesyge. Gravide bør undgå højder over 2500 m, hvis der samtidig påtænkes fysisk aktivitet. Risiko for iltmangel hos fosteret. Forebyggelse: 1. Hvis det er muligt, så undgå indflyvning til højtbeliggende lufthavne som f.eks. La Paz, Bolivia 4.200 m, Lhassa, Tibet 3.600 m, Quito, Ecuador 2.900 m, Bogota, Columbia 2.600 m. Hvis det ikke kan undgås, så undgå yderligere opstigning de første 24 timer. 2. Hvis der planlægges opstigning udover 3000 m, så stig højst 300 m/dag og indlæg en hviledag efter hver 900 m 3. Man kan godt stige mere end 300 m/dag, hvis man kommer ned igen og overnatter på en lavere højde. 4. Hvis der begynder at vise sig symptomer på højdesyge, så gå ikke højere før symptomerne er helt svundet. 5. Hvis symptomerne tiltager så gå ned så hurtigt som muligt og vent indtil symptomerne forsvinder. 6. Husk at forskellige mennesker akklimatiseres med forskellige hastigheder. Vær sikker på at alle i gruppen er akklimatiseret inden yderligere opstigning. 7. Husk rigelig væske, mindst 4-6 liter/døgn. Akklimatisering er ledsaget af stort væsketab og dehydrering fremmer tendensen til højdesyge. 8. Undgå tobak, alkohol og medikamenter(sovemedicin, beroligende medicin), der kan påvirke respirationen under søvn. Disse medikamenter vil forstyrre nattesøvnen. 9. Undgå overanstrengelse og forcering af opstigningen. Find en opstigningstakt, der passer hele gruppen. Symptomer på højdesyge: