Hjertesūtraen. Dansk nyoversættelse ved Bjarne Wernicke Olesen 1. Visdommens Fuldendelses Hjertesūtra. 2. (OṂ) Ærbødig hilsen til Den Alvidende!



Relaterede dokumenter
Hjertesutraen. Sutraen om den overskridende videns essens. Belæringer v. Geshe Pema Samten Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion

Den buddhistiske tilflugt

Bodanath stupa en i Kathmandu, Nepal symbol på Nirvana. 4 Ædle Sandheder

Buddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære.

BUDDHISTISK UNIVERSITET Efterår 2014

eller Juveler i betydningen: de 3 kostbare skatte

INTRODUKTION til BUDDHISMEN

INTRODUKTION til BUDDHISMEN

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

BUDDHISTISK UNIVERSITET Efterår 2013

Dharma Dhrishti Issue 1, Spring 2009

De 3 fartøjer til befrielsen

5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser

Diamant Sutraen Belæringen om Visdommens Perfektions Diamant

5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser

Herren Gautama Buddha.

Mantraer. OM AH HUM illustrerer forholdet mellem chakras, elementer og stavelserne som korresponderer til krop, tale og sind.

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl

Buddhas lære og den tibetanske buddhisme

Om opfattelsen. Buddha statue fra Gandhara kulturen SINDETS MYSTERIUM

Sunyata - skal aldrig tømmes, fyldig og holdbar

Kort introduktion til buddhisme

a) Den tredje Dalai lama, b) Atisha og c) Lama Tsonghapa

Om Buddha 2. Nirvana. Mahabodhi-templet > Tilogaards netsted: Om Buddha i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Tendar.

Introduktion til buddhisme

Meditation. Procedurer og metoder i den buddhistiske meditation. Tilogaards net-sted - Meditation 1. Avalokitesvaras mantra: Om Mani Peme Hung.

Om opfattelsen. alle artikler (1-5) fra Tilogaards netsted SINDETS MYSTERIUM

Stupaen et symbol på sindets natur

Om Tilflugt. 1 De 3 Ædelsten,

- Gandavyuha Sutra. (Chr. Lindtners oversættelse i hans bog: Mahayana.) Meditation gør anskuelsen håndgribelig

De 3 fartøjer til befrielsen

VERDENSLÆREREN. C.W. Leadbeater.

PHENDELING. Center for Tibetansk Buddhisme

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PHENDELING. Center for Tibetansk Buddhisme

BUDDHISTISK UNIVERSITET Forår 2014

Ritualer i brug i Øsal Ling

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Meditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011.

Den buddhistiske teori om et ikke- selv

En kort gennemgang af de forskellige Shamarpa inkarnationer

Forord Introduktion Buddhas vej til Danmark Buddhistiske grupper i Danmark Afslutning: dansk dharma

Offentlig studiekreds om Atma-princippet marts 2019 i København

Bilag 1. Transskription af interview med Kirsten. I: interviewer K: Kirsten

opvågnen i Buddha Udviklet af Nam Nguyen

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess

Artiklen er oversat fra det amerikanske tidsskrift Tricycle og skrevet af Sohan Qadri i 2008.

Angst for tomheden. Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java. svar på et vigtigt spørgsmål

Dharma Dhrishti Fall 2009

Angst for tomheden. Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java. svar på et vigtigt spørgsmål

Originalsprogsopgave i sanskrit - Anne Buch Møller TOTEM nr. 28, Forår Side 1 af 19 TOTEM

Menneskets potentialer

Forord... 7 Første del... 10

Note fra forfatteren

Gandhi - en frontløber

Undervisningsbeskrivelse

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Naikan-terapi zen eller shin?


Mahabodhi-templet > i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Olaf Høyer.

Offentlig studiekreds 24. april 2019 i København (praktiser de menneskelige værdier i hverdagen)

HEALING : ET TIBETANSK BUDDHISTISK PERSPEKTIV

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Samaya. af Lama Tendar Olaf Høyer. Artiklen indeholder 4 kapitler:

Om Træning i buddhistisk meditation. - Gandavyuha Sutra. (Chr. Lindtners oversættelse i hans bog: Mahayana.)

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

PHENDELING. Center for Tibetansk Buddhisme

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Tantra. af Lama Tendar Olaf Høyer

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

Buddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han. Den afgørende forhindring for Nirvana er uvidenhed. Buddhas Lære kaldes Dharma

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Mindfulness Practitioner

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11

3. søndag efter påske

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Livsværdier. Geoffrey Hodson.

Salmer: , (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Tanker om Gayatri. Geoffrey Hodson.

Den nye verdensreligion

BUDDHISTISK UNIVERSITET

Hjertesūtraens idéindhold set i lyset af Mahāyāna og den tidlige buddhisme - Simon Mikael Friborg - TOTEM nr. 26, forår Side 1 af 23 TOTEM

Inspiration til fagligt indhold

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK

En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte

CLAIRVOYANCE & psykiske evner

- INTRODUKTION TIL YIN YOGA - INTRODUKTION TIL YOGA FILOSOFI

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Lykke og skæbne blokeret af Karma 1

INTRODUKTION PRAKSIS OG MEDITATION. NY OG NYSGERRIG? ved Steen Skovhus EFTERMIDDAGS-PRAKSIS MED LAKHA RINPOCHE

BESÆTTELSE. Af Alice A. Bailey.

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Hjertesūtraen Dansk nyoversættelse ved Bjarne Wernicke Olesen 1 Visdommens Fuldendelses Hjertesūtra. 2 (OṂ) Ærbødig hilsen til Den Alvidende! 3 Således har jeg 4 hørt: På et tidspunkt opholdt Den Ophøjede 5 sig i Rajgir 6 på bjerget Gribbetinde 7 sammen med en stor forsamling af tiggermunke og bodhisattvaer. 8 På netop dette tidspunkt var Den Ophøjede hensunket i en dyb trance 9 ved navn Dyb Realisering. Samtidig indså det mægtige væsen, den ædle bodhisattva Avalokiteśvara, 10 følgende, mens han praktiserede inden for den dybe Visdoms Fuldendelse: 11 Han iagttog de fem bestanddele 12 og indså, at de var tomme for essens. 13 Derpå spurgte den ærværdige Śāriputra 14 ved Buddhaens kraft den ædle bodhisattva Avalokiteśvara om dette: "Hvordan bør en søn af god familie 15 undervises, når han ønsker at praktisere inden for den dybe Visdoms Fuldendelse?". Således adspurgt svarede det mægtige væsen, den ædle bodhisattva Avalokiteśvara, den ærværdige Śāriputra: O Śāriputra, enhver søn eller datter af god familie, som ønsker at praktisere inden for den dybe Visdoms Fuldendelse, bør indse følgende: Han har iagttaget de fem bestanddele og har indset, at de er tomme for essens. Form 16 er tomhed, 17 tomhed er form. Tomhed er ikke adskilt fra form, form er ikke adskilt fra tomhed. Det, som er form, er tomhed; det, som er tomhed, er form. Ligeledes er følelser, indtryk, mentale formationer 18 og bevidsthed også tomhed. 19 Således, O Śāriputra, er alle fænomener 20 kendetegnede ved tomhed; 21 de er hverken opståede eller uopståede, hverken snavsede eller rene, hverken mangelfulde eller fuldstændige. Så derfor, O Śāriputra, er der ingen form, ingen følelse, intet indtryk, ingen mentale formationer og ingen bevidsthed i tomheden. Der er heller intet øje, intet øre, ingen næse, ingen tunge, ingen krop, intet sind; ingen form, ingen lyd, ingen lugt, ingen smag, ingen berøring, ingen fænomener. 22 Der er ingen øjekomponent 23 og så videre, frem til og med ingen sindskomponent, ingen fænomenkomponent og ingen sindsbevidsthedskomponent. 24 Der er ingen viden, ingen uvidenhed, ingen udslettelse af uvidenhed og så videre, frem til og med ingen alderdom og død og ingen udslettelse af alderdom og død. 25 Lidelsen, dens ophav, dens ophør og vejen dertil eksisterer ikke; 26 der er ingen erkendelse, ingen opnåelse og ingen ikke-opnåelse. 27 Derfor, O Śāriputra, grundet sin ikke-opnåelse 28 tager han sin tilflugt til bodhisattvaernes Visdoms Fuldendelse og opholder sig her med sløret sind. 29 Idet sindets slør ikke eksisterer, er han uden frygt og har overskredet vrangforestillingerne; hans nirvāṇa står fast. Alle buddhaer opholdende sig i de tre tider 30 tilslutter sig Visdommens Fuldendelse og vågner op til den uovertrufne fuldstændige oplysning. Derfor bør Visdommens Fuldendelses store mantra, 31 det uovertrufne mantra, det uforlignelige mantra, som dulmer al lidelse, erkendes som sandt, eftersom det ikke er illusorisk - det mantra, som siges i Visdommens Fuldendelse. Det lyder som følger:

(OṂ) GATE GATE PĀRAGATE PĀRASAṂGATE BODHI SVĀHĀ (Gået, gået, gået til den anden bred, gået helt over til den anden bred! Oplysning! Svāhā!) 32 Således, O Śāriputra, bør en bodhisattva undervise i den dybe Visdoms Fuldendelses praksis. Derpå, da Den Ophøjede var kommet ud af sin dybe trance, lovpriste han den ædle bodhisattva Avalokiteśvara: Storartet, storartet, du søn af god familie! Just så, du søn af god familie! Således bør man praktisere inden for den dybe Visdoms Fuldendelse, ganske som du har anvist det; tathāgataerne 33 og arhaterne 34 fryder sig derover. Dette sagde Den Ophøjede med et frydefuldt sind. Både den ærværdige Śāriputra, den ædle bodhisattva Avalokiteśvara, forsamlingen og verden med dens guder, mennesker, halvguder 35 og himmelske musikanter 36 glædede sig over Den Ophøjedes tale. Således slutter Visdommens Fuldendelses Hjertesūtra (Prajñā-pāramitā-hṛdaya-sūtra). Forlaget Univers

1 Originaltekst: Vaidya, P.L. (red.): Buddhist Sanskrit Texts No. 17: Mahāyāna-sūtra-saṃgrahaḥ (Vol. 1), The Mithila Institute, Darbhanga, 1961, s. 98-99. Sanskritteksten kan findes online hos Digital Sanskrit Buddhist Canon (DSBC) ved en søgning på Prajñāpāramitāhṛdayasūtram [vistaramātṛkā]: http://dsbc.uwest.edu/texts (set 13.7.2012). 2 Visdommens Fuldendelses Hjertesūtra (Prajñā-pāramitā-hṛdaya-sūtra), der i kortform omtales som Hjertesūtraen (hṛdayasūtra), er hjertet eller essensen af den store Prajñāpāramitāsūtra. Sūtra betyder ordret tråd og refererer blandt andet til den tråd, som går gennem de beskrevne palmeblade i et palmebladsmanuskript og holder det hele sammen. I overført betydning kan man derfor tale om den røde tråd (med et dansk udtryk), dvs. ledetråden i form af et lærevers eller en læretekst. Hjertesūtraen er således et ekstra komprimeret udtryk for læren om altings tomhed (śūnyatā) og en af de mest populære tekster inden for mahāyāna- og vajrayāna-buddhismen. Den reciteres dagligt i store dele af Himalaya-regionen (Nepal, Tibet, Sikkim, Bhutan), Central- og Østasien (Mongoliet, Kina, Korea, Japan) og tillige i Sydøstasien (Vietnam). Eksempelvis appellerer Hjertesūtraens tomhedslære og enkelhed til den japanske zen-buddhisme (Rinzai og Sōtō), mens tekstens værdi som mantra apellerer til den esoteriske og tantriske japanske buddhisme (Shingon). Teksten reciteres tillige i kampsportssammenhæng af visse kinesiske kung fu-skoler. Dateringen af teksten er usikker og rækker fra 350 e.v.t. (Edward Conze) til 7. årh. e.v.t. (Jan Nattier). Sidstnævnte mener at kunne påvise, at teksten er opstået i Kina og sidenhen oversat til sanskrit fra kinesisk. 3 Den Alvidende (sarvajña) refererer til den historiske Buddha, dvs. Śākyamuni Buddha. 4 Jeg refererer til Ānanda, Buddhas yndlingsdiscipel. Med denne formulering markeres det, at der er tale om autoritativ overlevering af Buddhas ord (buddhavacana). Ānanda havde ifølge traditionen en formidabel hukommelse. 5 Den Ophøjede (bhagavat) refererer til den historiske Śākyamuni Buddha. 6 Rājagṛha, "Rajgir", er en by beliggende i delstaten Bihar i Indien. 7 Gṛdhrakūṭa, "Gribbetinde", er et bjerg, som ligger nær Rajgir. 8 Bodhisattva, "en, der har oplysningen (bodhi) som essens (sattva)", dvs. en kommende buddha. I den tidlige buddhisme betegnedes Buddhaen som en bodhisattva før han blev Buddha. Ligeledes betegnes hans efterfølger - fremtidens buddha, Maitreya - som en bodhisattva. I mahāyānabuddhismen er en bodhisattva det religiøse ideal, som er fuldt ud kvalificeret til at blive en buddha. Alligevel afstår en bodhisattva fra at blive en buddha med henblik på at hjælpe alle levende væsener ud fra sin store medfølelse (kāruṇā). 9 Samādhi, "trance". 10 Avalokiteśvara, "Herren, som ser ned". Avalokiteśvara er idealskikkelsen for en bodhisattva. Han er kendt for sin store medfølelse (kāruṇā), hvorfor han ofte fremstilles med elleve hoveder (der ser alt) og tusinde arme (parate til at hjælpe alle). I Tibet kendes han som Chenrezig (spyan ras gzigs), mens han i Kina er blevet transformeret til "Barmhjertighedens gudinde" ved navn Guānyīn. I Japan kendes Avalokiteśvara ligeledes som "Barmhjertighedens gudinde" under det japanske navn Kannon. I den tibetanske buddhisme anses de åndelige ledere Dalai Lama og Karmapa for at være inkarnationer af Avalokiteśvara/Chenrezig. 11 Prajñāpāramitā, "Visdommens fuldendelse, visdommens fuldkommenhed". 12 Skandha, "bestanddel, komponent, konstituent". 13 Svabhāva betyder ordret "egen-væren", men er her oversat med "essens". De fem bestanddele (skandhaer), som udgør et menneske, men er uden essens, er følgende: form (rūpa), følelser (vedanā), indtryk (samjñā), mentale formationer (saṃskāra) og bevidsthed (vijñāna).

14 Ifølge den tidlige buddhisme var Śāriputra en af de klogeste og vigtigste munke blandt Buddhas disciple. Han er især kendt som forkynderen af abhidharma, dvs. den tidlige buddhismes doktrinære læresystem. Det er følgelig bemærkelsesværdigt, at han i Hjertesūtraen selv belæres af en eksponent for den senere mahāyāna-buddhisme, nemlig Avalokiteśvara. 15 I modsætning til hinduismen, hvor "god familie" refererer til de tre øverste kaster, så er der her tale om en overført buddhistisk betydning: "Søn [eller datter] af god familie" kan således tolkes som en søn af mahāyāna-buddhismens hellige tekster. 16 Form (rūpa) er materien, som beror på en sammensætning af de fire grundelementer jord, vand, ild og luft. 17 Śūnyatā, "tomhed". 18 Saṃskāra, "konstruktion, dannelse", oversættes her som "mental formation". Saṃskāraer kan tilnærmelsesvist beskrives som karmisk bestemte bevidsthedsformer og de deraf følgende handlingsimpulser. 19 Dvs. de fem bestanddele (skandhaer). 20 Sanskritordet dharma har mange betydninger, men kan i denne sammenhæng oversættes med "fænomen" eller eventuelt "begreb". 21 Dvs. tomhed for essens eller egen-væren (svabhāva). 22 Her benægtes de seks sansedomæner (āyatanaerne), dvs. sanserne og deres objekter. Sindet (manas) regnes også som en 'sans', der har fænomener (dharmaer) som genstand. 23 Dhātu, "rod", har flere betydninger, men kan i denne sammenhæng oversættes med "komponent, konstituent, element". 24 Med denne opremsende formulering benægtes de seks sanser med deres seks typer af objekter og dertilhørende seks sansebevidstheder. 25 Både årsagskæden med dens tolv led og udslettelsen af denne benægtes. 26 De fire "ædle sandheder" benægtes, hvilket også inkluderer den "ædle otteledede vej" (āryāṣṭāṅgamārga). "Ædel sandhed" (āryasatya) bør egentlig oversættes med "den ædles sandhed" (dvs. Buddhaens sandhed) eller "sandhed/virkelighed for en ædel". 27 Formuleringen kan tolkes således, at der ikke er nogen erkendelse af de fire sandheder, ligesom der ikke er noget resultat af erkendelsen ("ingen opnåelse"). Samtidig er der ikke noget "ikkeresultat" af erkendelsen ("ingen ikke-opnåelse"). Man kan nemlig hverken opnå eller miste det, som man allerede besidder, hvilket er buddhanaturen (dharmakāya, dharmadhātu): potentialet til selv at blive en buddha. 28 Aprāptitvā, "ikke-opnåelseshed", kan tolkes således, at han er fri for ambitionen om at opnå noget som helst (inklusive nirvāṇa, som ikke eksisterer). Spørgsmålet, som behandles i denne og de følgende sætninger er, hvorledes de forudgående benægtelser af den tidlige buddhismes kategorier forholder sig til oplysningen/nirvāṇa. Svaret kunne lyde, at negationerne ikke ender i tomhed (śūnyatā), men viser vejen til en realisering af den yderste virkelighed, som den er i sig selv (tathātā, "såledeshed"). 29 Passagen er dunkel og oversættelsen af cittāvaraṇa som "sløret sind" er omdiskuteret. Termen er sjælden og refererer muligvis til jñeya-āvaraṇa, dvs. et sind sløret af vrangforestillinger om virkelighedens sande natur. Ifølge mahāyāna-buddhismen formår den tidlige buddhisme at komme de tre sindsgifte (begær, had og uvidenhed) til livs. Men kun den senere mahāyāna-buddhisme formår at bryde igennem sløret af misforstået virkelighed (ontologi) ved en direkte realisering af alle fænomeners tomhed for essens, dvs. en realisering af den yderste virkelighed (tathātā, "såledeshed"). 30 De tre tider er fortid, nutid og fremtid. 31 Mahāmantra, "det store mantra".

32 En alternativ oversættelse af Visdommens Fuldendelses store mantra kunne lyde: Endt, endt, fuldendt, helt og aldeles fuldendt! Oplysning! Svāhā! Mantraets første og sidste ord kan ikke oversættes. Oṃ er urlyden, mens svāhā er et udråb (nogle gange oversat med hil! ), der oprindeligt blev anvendt i gammel vedisk religion, når man ofrede til guderne. Mantraet er det mest berømte og mest reciterede inden for mahāyāna-buddhismen ved siden af mantraet OṂ MAṆI PADME HŪṂ, der især kendes fra den tibetanske buddhisme. For mange buddhister er den rituelle gentagelse af disse mantraer en direkte vej til selv at blive en buddha. 33 Tathāgata, "således kommet, således gået" (betegnelsen er tvetydig på sanskrit). I den tidllige buddhisme refererer tathāgata til Buddhaen selv. I mahāyāna-buddhismen refererer tathāgataerne (i pluralis) til de fem kosmiske buddhaer eller "meditationsbuddhaer" (dhyānibuddhaer), som repræsenterer universets midtpunkt (Vairocana) og de fire verdenshjørner (Akṣobhya, Ratnasambhava, Amitābha og Amoghasiddhi). 34 Arhat, "ærværdig". En fuldkommen buddhistisk munk ifølge den tidlige buddhisme. En arhat har opnået den højeste indsigt her i tilværelsen og indgår direkte i nirvāṇa ved sin død, hvorpå han ikke genfødes mere. 35 Asura, "halvgud". 36 Gandharva, "himmelsk musikant".