Mahabodhi-templet > i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Olaf Høyer.
|
|
- Robert Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om Buddha 2 & 3 Mahabodhi-templet > i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Olaf Høyer. Buddha Sakyamuni (den oplyste [Buddha] helgen [muni] fra Sakya folket) er navnet på den såkaldte historiske Buddha, som levede og virkede for 2600 år siden på Ganges-sletten i Indien, mest i landet Bihar, som betyder Klosterlandet. Han blev født som prins Sidhartha Gotama i et lille land befolket af Sakyafolket ved Himalayas forbjerge, hvor han voksede op i byen Kapilavasthu, landets hovedstad. Det vides ikke med sikkerhed, hvor stort dette folk og land var, men hele Ganges-sletten var langt ringere befolket end nu, og der var mange og store skove overalt. Historisk befinder denne periode sig i en overgang fra stamme-samfund og stamme-forbund med folkeforsamlinger og valgte konger til enevældige kongeriger og imperier, som opstod fra oprindelige bystater. Buddha Sakyamunis far, kong Suddhodana må have været meget lig Oldtidens danske konger, som skulle vælges på tinget. Sakya erne var ikke noget stort folk. De var sandsynligvis vasaller til den magtfulde konge af Koshala, et nabo kongerige. Buddha Sakyamuni s samtid blev politisk domineret af rivaliseringen mellem det enevældige kongerige Maghadha Syd for Ganges, Vaishali forbundet af småkonger på Ganges flodens nordlige bred og Koshala mod Vest. Den konstante magt prøve mellem landene førte i de følgende århundreder til, at Maghadha erobrede de andre lande. Men på Buddha Sakyamuni s tid var et begrænset demokrati stadig normen de fleste steder på Ganges sletten. Folkestyret var begrænset af de herskende klassers magt, samt ved sædvane lov og ret. Mange lærde kalder denne samfunds orden for republikansk - skønt samfundet blev styret af kongen. Årsagen er, at kongens magt afhang af Folkeforsamlingens samtykke. Indiens historie er ellers domineret af diktaturer i over 2000 år frem til Samtidens republikanske tankegang er reflekteret i forordningerne for munke og nonner, sanskrit: Vinaya. Prins Gotama stak af fra sit fyrstelige liv, sin familie og sit slot i en alder af 29 år. Det kommer vi tilbage til. Han blev oplyst i Bodhgaya som 36- årig efter et liv, først som kronprins, ægtemand og far, siden som asket, yogi og munk. Han underviste mange tusinde mennesker og demonstrerede sin lære, Dharma en for endnu flere i de næste 45 år. Han efterlod en stor munkeorden og en lidt mindre nonneorden samt en mængde klostre på hele Ganges-sletten og et kolossalt eftermæle. Tilogaards netsted: Om Buddha 2 1
2 Vi har meget lidt konkret viden om hans liv. Der kan ikke fastslås en tidslinje for Buddha Sakyamunis mange taler, sanskrit: Sutra er, men arkæologiske udgravninger samt beretningerne om Buddha Sakyamunis gerninger giver vidnesbyrd om hovedtrækkene i hans liv og virksomhed. Beretningerne er først nedskrevet flere århundreder efter hans død, som kaldes Pari-nirvana - det endelige Nirvana. Det gør dem dog ikke utroværdige. På Buddhas tid havde man større tiltro til udenadslære end skrift. Først efter nogle store epidemier, som truede med massive udryddelser af munkene og nonnerne, som havde lært bøgerne udenad, fandt man det belejligt at nedskrive de mange beretninger, som dog stadigvæk blev lært udenad i klostrene. Det er derfor, at der er så mange gentagelser i Sutra ernes remser. Det gjorde det nemmere at huske hele teksten. En Buddhas karma Særkendet ved Buddha Sakyamunis liv og karma er først og fremmest, at det var det sidste liv, som han levede, i en lang række af inkarnationer, som leder frem til tiden for hans fuldstændige befrielse og oplysning. Dette hans sidste liv er derfor kendetegnet ved en koncentration af kvaliteter. Han mangler blot at gøre nogle sidste ting, før hans endelige frigørelse kan finde sted, og fødes derfor med usædvanlige evner og store talenter, rede til sin oplysning. Han ser ufatteligt godt ud og er altid frisk og stærk gennem hele sin opvækst og ungdom. Allerede som dreng går han spontant i samadhi (meditativ trance), mens han sidder under et træ ved høsten. Som ung mand er han blandt de bedste i sport og lærdom, især var han kendt som landets dygtigste bueskytte. Han bliver gift med den underskønne Yusodhara og får den vidunderlige søn Rahula, mens han lever et luksus-liv i sus og dus i sine pragtslotte og lysthaver, altid underholdt og stimuleret til det perfekte liv i landets overklasse miljø, som dengang oplevede rigtig gode tider. Alt var perfekt, og livet var en fest. Prins Gotama kendte alt til det gode liv, undte sig det hele, havde godt helbred og manglede ikke noget. Senere skulle han traditionen tro arve hele kongeriget. Fremtiden var næsten sikret. Alligevel oplevede han en uro ved livet. Legenden fortæller, at Prins Sidhartha Gotama pludseligt en dag opdager, at der findes lidelse og elendighed, hvad han åbenbart ikke havde været specielt bevidst om førhen. Han havde levet hele sit liv indtil da, afsondret fra mennesker, som var syge, gamle, døende eller døde. Da han blev født, havde en vismand forudsagt, at Prinsen ville forsage det verdslige liv, blive yogi og aldrig blive konge efter sin far, hvis han virkelig konfronterede livets mørke side, livets uundgåelige smerte og lidelse. Alle rammes før eller siden af følelsen af elendighed. Han var opdraget til at forvente konstant nydelse ved livet, hvilket ofte opfattes som selve lykken. Prinsen bliver også opmærksom på, at der findes hellige mennesker, som lever asketers liv og vandrer frit omkring i Indien som tiggere og yogier, fordi de ikke tror, at lykken har sin årsag i verdslighed, men i åndelig praksis, sanskrit: sadhana, og disciplin, sanskrit: shila, som bedst kultiveres udenfor det almindelige samfund. Tilogaards netsted: Om Buddha 2 2
3 Det inspirerer Prins Gotama til straks at gøre det samme. Han forlader i hemmelighed om natten sin hustru og søn, giver sin trofaste tjener Chandaka sit prinselige tøj og tilbehør og drager ud i verden uden tøj, ejendom eller penge. Prinsen samler sig nogle klude, som er blevet smidt væk af folk, og laver sig en klædning af disse sammensyede klude. Det er oprindelsen til munkes og nonners sammensyede kjoler og sjaler Han leder efter en Guru og lærer meditation af 2 samtidige mestre (Arada Kalama fra Vaisali og Rudraka fra Rajagriha - de 2 byer ligger i delstaten Bihar, Indien), som ellers ikke er kendte i Indiens historie. På Buddha Sakyamunis tid var yoga-systemerne allerede mere eller mindre udviklet. Arada Kalama lærte Prinsen de første 3 dhyana er, og Rudraka lærte ham den fjerde dhyana (de 4 dhyanas betyder 4 grader af færdighed i samadhi, den yogiske trance). Buddha Sakyamuni mestrer hurtigt, hvad mestrene kan lære ham, men han skuffes over resultatet af sin træning. Samadhi, den yogiske trance er ikke den fuldstændige befrielse. Samadhi giver kun frihed, så længe tilstanden varer. Han går derfor sine egne veje i sin søgen efter den ubetingede lykke, fulgt af 5 andre asketer, som sætter deres lid til ham, og lever et disciplineret og afholdende liv med megen meditation og meget lidt mad. Buddha Sakyamuni levede i seks år på denne måde med sine ledsagere, men opgiver til slut sin askese, da han er tæt på at dø af sult og knapt nok har kræfter til at komme op af floden, hvor han netop havde fået sit bad. Han indser, at dette ikke er vejen til al elendigheds ophør, og modtager en mad ofring af den derfor berømte hyrdinde Sudjata. De 5 asketer forlader ham ganske skuffede over hans tilbagefald til verdslighed, som de opfattede det. Nirvana Buddha Sakyamuni, derimod, havde indset det nyttesløse i både askese og et liv i luksus, når det er lykken, man søger, og nu går det hurtigt. Han havde jo prøvet det hele. Han sætter sig under Bodhi-træet i Bodhgaya, indgår i den yogiske trance, kaldet samadhi, og opdager, at tilknytning til hvad som helst, f. eks. magt, ejendom, kærligheds-kilder, erotik, venskab, fjendskab og kamp, samt identifikation med de begrænsende egosystemer er årsagen til lidelse. Derfor opgiver han straks fuldstændigt al tilknytning og identifikation med enhver oplevelse. Han indser nu, at der ikke er forskel på sindets rummelighed og dets virksomhed. Han overskrider dualismen mellem indre og ydre, mellem subjekt og objekt, mellem nydelse og nyder. Alt foregår indenfor og aldrig udenfor sindet. Den verden, som vi kender, er sindets virksomhed ved sansning. Ego et er en abstraktion i det store altomfattende sind, hvis essens er tomhed (sanskrit: sunyata). Både mennesker og dyr ved ikke, at de er bundet til lidelse ved deres tilknytninger og identifikationer, derfor kalder Buddha Sakyamuni dette bånd for avidya, uvidenhed, ukendskab eller ubevidsthed på sanskrit. Denne opdagelse - fremkommet i hans dybe samadhi - var ikke teori, men direkte indsigt i sindets måde at virke på. Han havde gennemskuet, hvordan avidya virker i sindet, hvorefter tilknytning og identifikation ikke længere lod sig gøre. Tilogaards netsted: Om Buddha 2 3
4 Da indsigten om sindets virkemåde nu er indtruffet, udfolder frigørelsen og oplysningen sig. Frigørelsen betegner, at hans lænker brast. Uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør (de 3 slør), som skjuler Buddha-naturen (læs herom i artiklen: Om opfattelsen) for erkendelse, forsvandt pludselig, fordi der ikke længere er tilknytning til dem eller identifikation med dem, og Buddha Sakyamuni fik nu fuld indsigt i sin egen egentlige natur, sindets virkelige natur, Buddha-naturen, som også kaldes Dharmakaya, en Buddhas Sandheds-krop, i betydningen en Buddha s sind. Oplysningen betegner, at alle hans oplevelser herefter blev afklarede, tydelige, gennemskuelige, forståelige i den store sammenhæng, omhyldet af klarhedens visdom (sanskrit: pradjña), følsomhed, intuition og visdomsindet (sanskrit: djñana). Oplysningen siges at bestå af 64 elementer (se ordforklaringen), men der er også andre lister. Da sådan frigørelse og oplysning er mulig, hvilket Buddha Sakyamuni demonstrerer ved sit Nirvana, synes livets højeste værdi og endemål at være netop dette Nirvana, som ordret betyder udslukning (på tibetansk: Jangdæ, som ordret betyder: tilstanden hinsides sorg). Den lidenskabelige brand, han havde levet i, var brændt op. Karma var brændt ud, og hermed var al lidelse overstået og ophørt (sanskrit: nirodha), fordi besættelsen eller den emotionelle grebethed ophører - enhver besættelse af hvad som helst. Buddha brænder ikke for noget, men besidder følelsernes klare intuitive lys, som kaldes visdomsindet (herom senere). Besættelsens navn er Mara, som symbolsk udtrykker hangen til at lade sig besætte eller gribe af de 3 (eller 5) lidenskaber (herom senere), som skaber en masse karma, hvilket så igen skaber trang til alt muligt. Buddha Sakyamuni har en vision af djævelen Mara, som symbolsk udtrykker hans egne tilknytnings-tendenser og det på en gang skønne og forfærdelige ved verden, som inviterer til at man klynger sig til det skønne og føler afsky for det forfærdelige, og som han overvinder ved sin indsigt, mens han befinder sig i sin samadhi, sin yoga trance, hvorefter Nirvana, frigørelsen og oplysningen indtræffer. (Theravada traditionen bruger sproget pali, hvor Nirvana hedder: Nibbana. Nibbana betyder ordret kølig i betydningen: uden feber, nemlig feberen fra de 3 lidenskaber.) Oplysningen bestod i en direkte erkendelse af sindets egentlige natur. Erkendelsen var af mystisk natur, for den var både med og uden begreb. Han fik pludselig direkte indsigt. Erfaring. Herved faldt alle hans tilknytninger og identifikationer bort af sig selv og var overstået, og han oplevede en frigørelse af hele sit følelsesliv og sin begrebsverden. Han opdagede De 4 Ædle Sandheder, erkendte karmas virkning samt årsagskæden og forstod hele sit eget væsen. (se artiklen: Om opfattelsen 3, Selvets Illusion.) Således blev han frigjort fra alle ubevidste tendenser og karma til fremtidig genfødsel, og ved oplysningen af hele hans væsen fik han ubegrænset adgang til det. Intet, som kan erfares, var længere skjult for ham. Det kaldes Buddha-tilstanden. Tilogaards netsted: Om Buddha 2 4
5 Om Buddha 3: Buddha tilstanden Da denne frigørelse havde fundet sted, kunne han huske alt, som han nogensinde havde oplevet, også sine talrige tidligere liv. Når han mødte andre, kunne han tilsvarende se alt, som de havde oplevet. (Læs artiklen: om karma, punkt 2 for mere info om denne særlige hukommelse.) Han havde opnået usædvanlige evner (sanskrit: siddhi), fordi han forsegler hvert eneste øjeblik med sin frigørelse, og forbliver derfor altid fri for tilknytning til sine oplevelser, og forbinder sig altid med sit eget sinds Buddha-natur. (Herom i artiklen: Om opfattelsen). Da Buddha Skayamuni har givet slip på sine tilknytninger og identifikationer, behøver han herefter blot at undlade at gribe fat igen. Han forbliver i Buddhatilstanden ved ganske enkelt ikke at tilknytte eller identificere sig mere, altså ikke ved nogen handling, men ved at undlade, ved slet ikke at sætte de sædvanlige tilknytnings mønstre i værk, sådan som alle andre gør. Det hele skete af sig selv. Buddha Sakyamuni gav blot slip på alt, da Oplysningen indtraf og udfoldede sig. Han var således ikke længere offer for karma og forstod fuldstændigt, hvad Oplysningen indebar. Det at give slip på noget er naturligvis det samme, som det at åbne sig for en sådan ny situation. Uden tilknytning til nogen eller noget, og med fuld indsigt i sindets natur, fyldtes hans sind spontant af kærlighed, indlevelse, åbenhed og medfølelse (sanskrit: Bodhicitta). Buddha kaldes også for Vinderen (sanskrit: Djina - tibetansk: Gyalwa), fordi han frygtløst gennemskuede sit eget mørke, de 3 slør, overvandt alle sine tilknytninger og fandt sit eget Tilogaards netsted: Om Buddha 2 5
6 lys. Han var i stand til i nogen grad at formulere sin opdagelse eller erfaring, men tvivlede stærkt på, at nogen ville kunne forstå den. Legenden fortæller, at guden Brahma måtte overbevise ham om, at der dog var visse folk i live i verden, som skulle kunne opnå det samme. (At der således optræder guder i Buddhas Lære, betyder ikke at Dharma'en er teistisk. Guderne svarer til de gamle hedenske guder, som vi kender dem fra Danmarks Oldtid. De lever deres eget liv ligesom os andre og tænker mest på sig selv. De egner sig derfor ikke til at søge tilflugt hos. De vil først og fremmest beskytte sig selv og mangler selverkendelse. De kan således ikke vejlede om befrielsen og beskytte undervejs til den, som Buddha'erne kan og gør. Det kristne og muslimske guds-begreb var ukendt på Buddha Sakyamuni's tid, og beskrives derfor ikke. Guden Brahma er desuden traditionelt forbundet med de 4 dhyanas og rupaloka [se under: triloka] så måske er legenden om Brahma en hentydning til Buddha s dybe samadhi, siden de kan tale sammen.) Buddha Sakyamuni blev oplyst i Bodhgaya, i dag en lille by fuld af templer og klostre fra mange traditioner ikke langt fra byen Gaya i den indiske delstat Bihar på Ganges-sletten. Efter sin oplysning vandrede han til Sarnath, som dengang var en dyrehave kaldet Rishipatana. I dag er der et stort parkanlæg med både templer og dyr. Rishipatana ligger lidt udenfor Varanasi, som ellers kendes for sine lig-brændinger ved Ganges floden. Der mødte han sine 5 gamle asket-kammerater. De må have været specielle, for den første, Adjnata Kaundinya, blev oplyst på et øjeblik og den sidste hen på aftenen. De andre munke hed Vashpa, Bhadrika, Mahanaman og Ashvadjit. De blev den buddhistiske Sangha's første fem munke, endnu helt uden munkeregler og uniform. Det fortælles at hele Buddha Sakyamunis krop strålede. En vandringsmand, som han mødte på vejen til Sarnath, stoppede ham og spurgte, hvorfor han lyste sådan. Da Buddha Sakyamuni nærmede sig de 5 asketer, ville de egentlig ignorere ham, fordi han jo var frafalden i deres øjne, men da han så kom tættere på, sprang de alle op, forberedte et sæde for ham, bukkede og bad ham sætte sig, og så lyttede de intenst til, hvad han havde at berette. Hans blotte udstråling synes at have gjort et stort indtryk på alle, som han mødte på sin vej i sit lange liv. Buddha Sakyamunis virksomhed varede i 45 år, hvor han rejste rundt i landene på Ganges-sletten og fik mange tusinde lærlinge og tilhængere, både mænd og kvinder og rigtig mange sponsorer. Der opstod klostre overalt ved de større byer. Han blev over 80 år gammel og døde i Kushinagar, vore dages Kasia. Buddha Sakyamunis liv fortælles i Ashvaghosha's Buddhacarita (se forrige artikel: Om Buddha 1) samt i Lalitavistara Sutra. Transmissionen Buddha Sakyamunis oplysning og kærlighed kan føles den dag i dag på grund af transmissionen fra mester til elev, i en ubrudt arvefølge fra Buddha selv til vore dages mestre. Han viste eller udpegede sine lærlinges egen Buddha-natur for dem. Nogle af dem fik derved selv indsigt og blev mestre. De buddhistiske mestre har lige siden gjort det samme for nogle af deres lærlinge. (Det lykkes jo ikke hver gang.) Transmissionen er således som en fakkel tændt af mesterens fakkel, som blev tændt af hans mesters fakkel o. s. v. og er på den måde den samme Tilogaards netsted: Om Buddha 2 6
7 ild. Den er en levende inspiration og velsignelses-strøm, som ikke kan opleves blot ved læsning og refleksion. Den kan kun erfares ved at møde sådanne mestre eller deres udlærte svende, hvis de ellers har opnået nogen indsigt, hvorved de kan bære Transmissionens velsignelse videre til fremtidige generationer. Alle kalder dette for transmission, skønt beskrivelsen: arvefølge måske er mere retvisende, for så vidt man forstår mesterlærens demonstrative karakter. Begrebet Buddha er både noget universelt, nemlig hans oplysning, og et eksempel ved hans historiske person og liv. Vi er allerede Buddha'er alle sammen, fordi vores sind egentlig er Buddha-naturen (Se artiklen: Om opfattelsen). Vi er blot ikke vant til den, og vi er i reglen heller ikke klar over det. Det er det universelle Buddha begreb. Der lægges derfor vægt på, at Buddha Sakyamuni blot er én blandt mange, som oplyses, og at der har været andre før ham, og der vil komme flere, selv når alle har glemt alt om ham og hans Dharma (hans lære) en gang i fremtiden. En historisk Buddha ligesom Buddha Sakyamuni bliver oplyst på et tidspunkt, hvor Nirvana ikke kendes. I tiden mellem historiske Buddha er kan mange nå den samme oplysning, men vil sjældent blive kaldt for Buddha er. I stedet kendes de som Arhat, Bodhisatva, Mahasiddha og lignende. Buddha Sakyamunis historiske liv er specielt i forhold til os andre, ved at han ikke fik Buddha-naturen demonstreret af nogen, men selv opdagede den på et tidspunkt, hvor den var helt ukendt. Alligevel havde han også Lamaer, som instruerede og trænede ham, dels i hans tidligere liv og dels hans to lærere, som viste ham de 4 dhyanas. Som historisk person viser han et alment-gyldigt menneskeligt eksempel, skønt hans eget liv var meget usædvanligt. Selvom du ikke er født som prins Gotama, kan du godt blive til en ægte Buddha. Alle væsner udstyret med sanser er i princippet ubevidste Buddha er. I livet henligger oplysningens dimension som en ubevidst og ubrugt mulighed, ikke mindst fordi Nirvana overgår enhver forstand og ethvert begreb. Buddha Sakyamuni demonstrerer også, at der kan findes helgener, som vitterlig ikke skader noget andet sansende væsen (hermed menes levende væsner med sansninger, opfattelser og følelser ved deres oplevelser). Buddha kaldes Sangdjæ på tibetansk, hvilket betyder renset og virkeliggjort. Det er karmas -, lidenskabernes - og uvidenhedens slør, som er renset væk og alle Buddhanaturens kvaliteter og evner, som er virkeliggjorte. (Læs mere om disse slør i artiklen: Om opfattelsen, kapitel 2 samt i artiklen: Oplysningens 37 faktorer. Læs mere om Buddhanaturens kvaliteter og evner i Ordforklaringen under: Oplysningens 64 elementer.) Buddha er ikke nogen gud eller djævel. Når man søger det hellige udenfor sig selv, finder man det, som kaldes Gud til sidst. Når man søger det inde i sig selv, finder man Buddha. Det var hinduhelgenen Ramakrishna, som sagde noget lignende for 100 år siden. Næste artikel: Om Tilflugt. Lama Tendar Olaf Høyer, november Tilogaards netsted: Om Buddha 2 7
Om Buddha 2. Nirvana. Mahabodhi-templet > Tilogaards netsted: Om Buddha 2 www.tilogaard.dk 1. i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Tendar.
Om Buddha 2 Mahabodhi-templet > i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Tendar. Nirvana Buddha Sakyamuni (den oplyste [Buddha] helgen [muni] fra Sakya folket) er navnet på den såkaldte historiske Buddha,
Læs mereBuddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære.
Buddhismen Buddhas Lære kaldes Dharma Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære. Dharma er et sanskrit ord, som
Læs mereBodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's
Læs mereBodanath stupa en i Kathmandu, Nepal symbol på Nirvana. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupa en i Kathmandu, Nepal symbol på Nirvana 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes
Læs mereDen buddhistiske tilflugt
Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk
Læs mereeller Juveler i betydningen: de 3 kostbare skatte
Om Tilflugt Buddha Sakyamuni. 1 De 3 Ædelsten, eller Juveler i betydningen: de 3 kostbare skatte Ud fra sin oplyste tilstand formulerede Buddha Sakyamuni sin lære, kaldet Buddha-Dharma eller blot Dharma'en
Læs mereDe 3 fartøjer til befrielsen
De 3 fartøjer til befrielsen Tenga Tulku ordinerer Lama Tendar som munk i Kathmandu, marts 1984 Mula-sarvasti-vada Munke- og nonne-ordenen, som er en vigtig institutionel del af Karma Kadjy traditionen,
Læs mereMeditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011.
Meditation om Kærlighed og Medfølelse af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011. [Sætninger i parentes ( ) er indskudte bemærkninger af Shamar Rinpotje selv, mens sætninger i firkantet parentes [
Læs mereDe 3 fartøjer til befrielsen
De 3 fartøjer til befrielsen Rumtek Kloster i Sikkim, Indien Mula-sarvasti-vada Munke- og nonne-ordenen, som er en vigtig institutionel del af Karma Kadjy traditionen, hedder Mula-sarvasti-vada på sanskrit
Læs mereAngst for tomheden. Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java. svar på et vigtigt spørgsmål
Angst for tomheden Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java svar på et vigtigt spørgsmål Denne artikel er inspireret af flere elevers spørgsmål - eleverne fik ikke så
Læs mereLivet giver dig chancer hver dag
Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten
Læs mereAngst for tomheden. Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java. svar på et vigtigt spørgsmål
Angst for tomheden Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java svar på et vigtigt spørgsmål Denne artikel er inspireret af flere elevers spørgsmål - eleverne fik ikke så
Læs mereTantra. af Lama Tendar Olaf Høyer
Tantra af Lama Tendar Olaf Høyer Ordet Tantra kommer fra sanskrit - på tibetansk: djy [rgyud] - og betyder ordret et væv, en fortsættelse, forbindelse eller sammenhæng. Som fartøj til befrielse kaldes
Læs mereOm Tilflugt. 1 De 3 Ædelsten,
Om Tilflugt Buddha Sakyamunis fødsel, maleri af Marianne Rydwal 1 De 3 Ædelsten, eller Juveler i betydningen, de 3 kostbare skatte Ud fra sin oplyste tilstand formulerede Buddha Sakyamuni sin lære, kaldet
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,
side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert
Læs mereSamaya. af Lama Tendar Olaf Høyer. Artiklen indeholder 4 kapitler:
Samaya af Lama Tendar Olaf Høyer September 2018. Artiklen indeholder 4 kapitler: [1] Samaya betyder forbindelse ved en pagt; tibetansk: damtzig (དམ ཚ ག dam tshig). Den afledte betydning er: Tantra løfter.
Læs mereKARMA. Buddha og karma
KARMA Buddha og karma Lyt munke. Jeg siger: handling er [bestemt af] viljen. Når man vil noget, udfører man handling ved hjælp af krop, tale og sind. (Anguttaranikaya Sutra. Der er således tre slags handlinger:
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereStupaen et symbol på sindets natur
Stupaen et symbol på sindets natur Af Manfred Seegers Stupaer er monumenter for verdensfred. Gennem deres perfekte form udtrykker strukturerne sindets klare natur erkendelsen. De er blevet bygget i Asien
Læs mereSunyata - skal aldrig tømmes, fyldig og holdbar
Sunyata - skal aldrig tømmes, fyldig og holdbar Tomhed og kenosis - brev til præst Jens Dammeyer, den 29. marts 2009, som gik hen og blev til en artikel. Svar på din afhandling: Buddhistisk tomhed / fylde
Læs mereEfter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde
Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar
Læs mere- Gandavyuha Sutra. (Chr. Lindtners oversættelse i hans bog: Mahayana.) Meditation gør anskuelsen håndgribelig
Om Træning Et generelt overblik over de buddhistiske meditations metoder og grundene til at anvende dem Man kan ikke opnå erkendelse ved blot at lytte til Buddhas fuldendte Lære. Ligesom et svagt menneske
Læs mereOm Træning i buddhistisk meditation. - Gandavyuha Sutra. (Chr. Lindtners oversættelse i hans bog: Mahayana.)
Om Træning i buddhistisk meditation Et generelt overblik over de buddhistiske meditations metoder og grundene til at anvende dem Man kan ikke opnå erkendelse ved blot at lytte til Buddhas fuldendte Lære.
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereVærket er snart 2000 år gammelt. Det beskriver Buddha Sakyamunis 12 bedrifter, som er de vigtigste begivenheder i hans liv. Beretningerne er en
Om Buddha 1. Buddha Sakyamuni blev befriet og oplyst, men hvad skal det egentlig sige? Herunder finder du en klassisk tekst til at belyse Buddha legenden. En mere vidtgående beskrivelse af Buddha Sakyamuni
Læs mereBruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.
Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det
Læs mere12. søndag efter Trinitatis
12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette
Læs mereFrimodighed og mirakler
Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.
07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn
Læs merePÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11
Luk 5,1-11, s.1 Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 PÅ DYBT VAND Jesus i Peters båd Der er en skubben og en masen. Alle vil gerne tæt på. Vi er ikke til koncert
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereN I. Arbejdsark. Orienteringsløb
V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de
Læs mere15. søndag efter Trinitatis
15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereBuddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han. Den afgørende forhindring for Nirvana er uvidenhed. Buddhas Lære kaldes Dharma
Buddhismen Buddhas Lære kaldes Dharma Dharma hjulet, tegning af Gerard Muguét > [Dharma er et sanskrit ord, som betyder en sandhed] Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mereAlle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571
1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.
Læs mere5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327
1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere
Læs mere2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.
2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mere5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser
De 5 skandha'er 5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser Billedet viser symbolerne for de 5 Buddha familier omgivet af familiernes respektive farver, som de
Læs mere5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser
De 5 skandha'er 5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser Billedet viser symbolerne for de 5 Buddha familier omgivet af familiernes respektive farver, som de
Læs mere20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap
Kim Larsen har skrevet en sang, der hedder festen. Den handler om at gå rundt en kold nat og få øje på et sted, hvor der er fest. Omkvædet til sangen lyder: Da jeg bankede på, var der en, der åbnede døren
Læs mereLøsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev
Læs mere1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424
1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,
Læs mereJa, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mereMariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.
Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel
Læs mereEleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren
Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien
Læs mereSarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13
Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mereEs 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som
Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud
Læs mereMan kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereHerre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN
20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret
Læs mere7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471
7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereSalmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29
Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereLAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse
LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereMED HÅBET SOM FORTEGN
Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.
side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske
Læs mereTekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]
Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt
Læs mereÅR A, B og C LANGFREDAG
ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereDharma Dhrishti Issue 1, Spring 2009
BUDDHISM I VESTEN Dzigar Kongtrul Rinpoche Mine tanker om buddhismen i Vesten har ændret sig gennem årene. På nuværende tidspunkt er jeg meget positiv og optimistisk. Ikke, at jeg var skeptisk eller tvivlende
Læs mereÅNDEN SOM MENTOR 24/7
Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.
Læs mere2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Læs mereAllehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560.
1 Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. Gud, lær mig før din vinters gru som æblerne,
Læs mereCitater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30
1 Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30 1. Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke "vanskeligere" eller "større" end det andet. De er alle ens. (T-1.I.1-3)
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereKristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget
Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950
Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10
1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne
Læs mereGrindsted Kirke 8. januar 2017 kl
1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. januar 2017 kl. 14.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Joh 9. Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl. 14.00 Emne: Hvad tror du selv? Præludium: Aldrig går
Læs mereVIDEO 1 TANTRACURE. Seksuel Energi: Nøglen Til Hemmeligheden
VIDEO 1 TANTRACURE 1 Seksuel Energi: Nøglen Til Hemmeligheden 2 Copyright 2013 TantraCURE.dk Ingen dele af denne bog må kopieres, reproduceres eller transmitteres i nogen form, om det så er elektronisk,
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,
Læs mere2. påskedag. Salmevalg
2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereFor et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes
Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.
Læs mereLucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II
I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at
Læs mereHjertesutraen. Sutraen om den overskridende videns essens. Belæringer v. Geshe Pema Samten 28.08-29.08 2005 Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme
Hjertesutraen Sutraen om den overskridende videns essens Belæringer v. Geshe Pema Samten 28.08-29.08 2005 Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK Kopiering af denne publikation, eller
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.
18-06-2017 side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. En historie om en rig mand, og en fattig mand. Man kan blive varm af kærlighed, og man kan brænde i kinderne af skam.
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereOm Lama Tendar Olaf Høyer. Lytter til stilheden. Jo mere jeg hører, desto mere enig. foto: Jes Larsen territorium
Om Lama Tendar Olaf Høyer Lytter til stilheden. Jo mere jeg hører, desto mere enig. foto: Jes Larsen territorium Mit borgerlige navn er Olaf Høyer. Navnet Tendar fik jeg som munk i 1984 af min mester Tenga
Læs mereDe Seks Befriende Handlinger
De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.
side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver
Læs mere1. Juledag. Salmevalg
1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereLÆRER-ELEV FORHOLDET
LÆRER-ELEV FORHOLDET Der findes to ekstremer eller yderpunkter i forbindelse med disse begreber, og for at forstå emnet fuldstændigt må man finde Buddhas manglende nøgleord nr. 2, som bliver afsløret I
Læs merePalmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot
Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs merePrædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.
Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en
Læs mere