Buddhas lære og den tibetanske buddhisme
|
|
- Anna Maria Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Buddhas lære og den tibetanske buddhisme De tre virkelighedsdimensioner og symbolernes betydning Afsnittet De tre virkelighedsdimensioner og symbolernes betydning (s. 9-11) er meget udmærket, både fordi det giver nyttige redskaber til forståelse af buddhismen, men også fordi det i høj grad kan skabe en forståelse af det religiøse sprog og af hvad religion egentlig er for noget, når man ser religionen i sammenhæng med psykologien. Virkelighedsdimensioner og erkendelse Udgangspunktet tages i den vestlige tænkning, hvor Kierkegaard og Jung har foretaget en tredeling af menneskets virkelighedsdimension. Vi lever i tre forskellige virkelighedsdimensioner: 1) det fysiske liv i den konkrete virkelighed, 2) det psykiske eller sjælelige liv i en indre virkelighed og endelig 3) et åndeligt liv, som viser sig i et religiøst liv eller bare i håb og længsler. De tre virkelighedsdimensioner korresponderer med en tredeling af mennesket i 1) legeme, 2) psyke (sjæl) og 3) ånd. 1. Hvad karakteriserer tid og sted i de tre virkelighedsdimensioner? 2. Hvilke grunderfaringer og følelser findes i det kollektive univers, som vi alle er en del af ifl. grundbogen? 3. Når vi begynder en søgen efter en dybere sammenhæng og mening, bevæger vi os over i den åndelige virkelighedsdimension, hvor religionerne spiller en central rolle. Hvorfor er de forskellige religioners svar på de grundlæggende eksistentielle spørgsmål forskellige? Hvorfor er religionernes svar gyldige til alle tider? 4. Hvordan erkender jeg et, og hvordan erkender vi i vores indre, fx i drømme? Hvad rummer det ubevidste? gør rede for tolkningen af drømmen om oversvømmelsen. Nederst s. 10 hedder det, at det ubevidste forsøger således at samtale med det bevidste jeg gennem billeder. På samme måde kan også jeg et og den ydre verden påvirke den indre gennem symboler. Det er derfor vigtigt for den psykiske balance at møde livgivende symboler og billeder i hverdagen for dermed stimuleres det indre og bliver levende. Religiøse fortællinger og symboler Igennem symboler, myter og riter stimulerer religionerne de sider i mennesket, som inden for de forskellige religioner opfattes som vigtige for opbyggelsen af det gode og hele menneske. De religiøse fortællinger er billeder, der skal stimulere det indre. De består nok af ord, der indgår i konkrete fortællinger, og som derfor taler til jeg et, men indholdet er billeder og symboler, som kan vække det indre menneske, fordi den kan genkende sig selv i disse billeder. Jfr. Kierkegaards udsagn: Myten lader det foregå udvortes, som er indvortes. 1. Gør rede for det eksistentielle udsagn i den kristne skabelsesmytes fortælling om, at Gud skabte jorden på 7 dage og satte mennesket til at herske. 1
2 2. Hvad karakteriserer den religiøse dimension, og hvilke eksempler giver bogen på, at religioner er bygget på indre oplevelser? Kender du andre eksempler? Gør rede for ordets og billedets muligheder for at beskrive eller forklare den religiøse oplevelse. Buddha Buddhalegenden Fremstillingen i dette kapitel er bygget op i to dele: 1) gengivelse af Buddhalegenden og 2) tolkning af legenden. Spørgsmål til indledningen s. 12: 1. Hvordan vurderes den ydre og konkrete virkelighed i Østen og i Vesten, og hvilken betydning får denne forskel i virkelighedsopfattelse for vurderingen af religiøse myter og legender i forhold til historiske beretninger? 2. Hvorfor ved man så lidt om Siddhartha Gautama, og hvilken rolle spiller det? Tekst 1: Uddrag af Buddhalegenden (s ) Spørgsmål til legenden: 1. Gør rede for reinkarnationsstadiet umiddelbart inden Buddhas fødsel. Hvor er han? Hvor skal han fødes og hvorfor? Hvorfor bliver dronning Maya hans mor? Hvorfor fødes han på det sted, på det tidspunkt, i den slægt? 2. Gør rede for Mayas adfærd under midsommerfesten hvorfor er netop hun egnet til at være Buddhas mor? Gør rede for Mayas drøm om undfangelsen. Hvilken forudsigelse knytter sig til Buddhas person? Sammenlign Buddhas undfangelse og fødsel med Jesu undfangelse og fødsel, og overvej hvad det religiøse billedsprog i de to religioner skal give udtryk for. 3. Hvad sker der med Buddha, mens markerne indvies? Hvad sker der med rosenæbletræets skygge? 4. Hvordan er Buddhas tilværelse, da han bliver 16 år? Gør rede for de fire tegn (oldingen, den syge mand, den døde mand og munken) og for Buddhas reaktioner. Hvordan reagerer faderen? Hvordan reagerer Buddha på meddelelsen om, at han har fået en søn? Hvad hedder sønnen? Hvordan reagerer på de skønne kvinder, der synger og danser for ham? Hvordan ser kvinderne ud, da han vågner og ser, at de sover? Gør rede for hans afsked med slottet og familien. 5. Gør rede for Buddhas liv og ambition i de seks år, han er sammen med de seks bodsøvere. Hvilken erkendelse får han ud af disse år? 6. Gør rede for Buddhas oplysning under det hellige bo-træ i Uruvela. Højholts fremstilling s. 16: Lene Højholt tolker her buddhalegendens verdensbillede ud fra tekstens symboler. Hun henviser først til Buddhas sidste nat på slottet, hvor billederne er så stærke, at de påvirker alle sanserne og drager læseren ind i en helt anden virkelighed. 1. Hvordan ser danserinderne ud, da de sover, og Buddha vågner om natten og iagttager dem? Hvilken følelse appellerer skildringen til? 2. Hvordan påvirker skildringen af de sovende danserinder sanserne? 3. Overvej hvilken virkning denne skildring kan have på munke, som bruger legenden til at meditere over. 4. Overvej hvilken virkning skildringen af Buddhas afsked med kone og barn kan have på de mediterende munke. 2
3 Højholt henviser derefter til det sted i legenden, hvor tjenerinderne har forladt den unge Buddha for at se forårspløjningen, og hvor han sætter sig til at meditere under rosentræet, hvis skygge står stille imens. 1. Hvordan tolker Højholt det forhold, at træets skygge ikke bevæger sig, mens Buddha mediterer? 2. Hvad karakteriserer den religiøse oplevelse, hvor helheden manifesterer sig og alle virkelighedsdimensioner mødes? 3. Hvad er formålet med religiøse fester? Hvordan kan festens handlinger forberede sindet på at komme til at opleve helhed? 4. Hvordan forstår vi og erkender alting i den fysiske virkelighed, i jeg et? Hvad sker der med den duale virkeligheds poler i den religiøse dimension? Hvordan sker sammenføringen af modsætninger i Buddhalegenden (solens og månens stilling, dronningens adfærd, 4-tallet)? Dronning Mayas drøm 1. Hvordan tolker Højholt de følgende symboler: de fire verdensvogtere, bjerget, træet, syvtallet, hustruerne, sølv, guld, det gyldne hus på sølvbjerget, øst? 2. Hvordan fortolker Højholt de følgende symboler: guldbjerget, den hvide og den grå elefant, den løftede elefantsnabel, lotus, elefantens trompeteren, tre gange rundt om moderens leje, 3-tallet og 4-tallet, højre side, 64 (brahmaner)? 3. Hvad er chakra erne? Buddhas vej til oplysning 1. Hvordan tolker Højholt Buddhas møde med lidelsen og døden i parken? Hvad indser han, og hvad gør han efter disse møder? Hvad foretager Buddha sig i Bodh Gaya? 2. Gør rede for styrken i Buddhas viljebeslutning og sammenlign med viljebeslutnninger i det almindelige liv. 3. Gør rede for Mayas angreb på Buddha og hans sejr. Buddhalegenden som meditationsobjekt 1. Hvad er en thanka, og gør rede for thankaen s. 22 (den jordrørende Buddha, Maras hær, blomsterne, Buddhaerne over og under den jordrørende Buddha). 2. Gør rede for thankaens dobbelthed hvad skal thangaerne bruges til? Hvad kan de give den mediterende? 3. Hvordan beskrives de almindelige menneskers liv i modsætning til Buddhas? 4. Gør rede for grundbogens sammenligning mellem Jesus og Buddha. 3
4 Karma og samsara (S ) Buddhismens livssyn 1. Gør rede for begreberne karma og samsara på baggrund af udsagnet menneskeeksistensen er underlagt loven om årsag og virkning. 2. Gør rede for ler-billedet, som anskueliggør, at samsaras proces er uendelig. 3. Hvad er det som fødes igen og igen? Brug flamme-eksemplet til at forklare, at reinkarnationerne ikke er udtryk for identitet, men kontinuitet. Hvad karakteriserer livet? 4. I hinduismen er der tale om sjælevandring kan man tale om sjælevandring i buddhismen? Hvad er livets mening i buddhismen, og hvad medfører det for vurderingen af øjeblikket? 5. Hvad skaber ifl. buddhismen tilværelsens problemer? Hvad medfører udviklingen af jegbevidstheden? Hvad ville få lidelsen til at ophøre? 6. Gør rede for Govindas psykologiske forklaring på karma og samsara (karmastrukturerne i sindet) 7. Endnu en gang: Hvad former menneskelivet og inkarnationerne, og hvad er formålet med livet ifl. buddhismen. Livshjulet Der er formuleret en modulopgave i forbindelse med livshjulet Afbildning af det tibetanske livshjul har en dobbelt hensigt: 1) at fortælle om samsaras uendelige kredsløb og 2) at fortælle at det er muligt at bryde dette kredsløb. Uden for hjulet står Buddha og peger på en hvid cirkel, som symboliserer befrielsen fra hjulet, Buddhatilstanden. I livshjulet formuleres i billedlig form hele buddhismens livssyn. 1. Gør rede for symbolerne og tankegangen i de fire cirkler (1) de tre rodårsager, 2) samsara, 3) de seks karmaverdener og 4) den 12-ledede årsagskæde). 2. Hvorfor holdes livshjulet af Mara? Da livshjulets årsagskæde kan være kompliceret at overskue, følger der ved siden af grundbogens beskrivelse s en kort kommentar, som forhåbentligt kan uddybe forståelsen: Tolkning af årsagskæden: Uvidenheden kan ikke gennemskue de ubevidste drifter og impulser som ustabile og illusoriske, og de får lov til at bryde ind i bevidstheden. I den uoplyste bevidsthed klassificeres og ordnes driftsimpulserne, så der ikke længere er tale om en uophørlig strøm, men om en stabil verden af identificerbare ting. Denne tingsverden rammer vore sanser og straks fremkaldes en følelsesmæssig reaktion (behagelig-ubehagelig-ligeglad), som skaber et begær efter at opsøge eller undgå erfaringen. Af begæret opstår vedhængen, når vi i vane enten griber eller kaster bort. Vores reaktion er ikke mere tilpasset påvirkningen, som i virkeligheden kan være ophørt med at behage eller frastøde os, men vi fortsætter med at klynge os til den, fordi vi har vænnet os til den. Buddha genoplevede sine egne tidligere liv og var vidne til at andres opstod og forsvandt, og denne indsigt fik ham til at forstå, at livet er en uophørlig strøm. Hvad vi opfatter som en livsperiode er kun en særlig manifestation af denne strøm. Ved døden forstyrres strukturen, men strømmen fort- 4
5 sætter og kan ikke standses ved selvmord. De forskellige buddhistiske skoler har forskellige bud på, hvordan de strukturer, der er etableret i en livsperiode, afbrydes ved døden og gendanner og nyskaber sig selv (omgående genfødsel eller mellemperiode). Årsagen til lidelsen er begæret: begær efter sanselig tilfredsstillelse, begær efter eksistens, begær efter ikke-eksistens. Lidelse som grundvilkår Da det fysiske livs grundvilkår er bindingen til livshjulet, er livet en lidelse, hvad der ikke betyder konstant nedtrykthed, men at livet altid rummer en frustration og meningsløshed. Mennesket fastholdes i lidelsen af begæret, uvidenheden og hadet, som er repræsenteret af de tre dyr i livshjulets centrum: hanen, grisen og slangen. 1. Gør rede for hvordan begæret og sansernes magt forklares med eksempler fra vestlige situationer. 2. Den buddhistiske analyse af tilværelsen fører til en erkendelse af, at intet er bestandigt. Giv eksempler på denne forgængelighed og manglende stabilitet 3. Mennesket er også uden bestandighed og kærne, fordi der ifl. buddhismen ikke er nogen sjæl, men 5 skandhaer, som er forgængelige bevidsthedsfunktioner. Gør rede for de 5 skandhaer. Læren om skandhaerne er kompliceret, men pointen er, at det vanskelige ved at standse begæret og frigøre sig fra samsara skyldes, at menneskets sind pga. skandhaerne er så sammensat. Begæret fra de 3 første skandhaer binder os til verden. De 3 første skandhaer er de laveste bevidsthedsplaner, der udgøres af det kropslige, følelsesmæssige og mentale behov, som binder os til verden og får os til at rette vores vilje mod den. Det får os til at handle (4.skandha). Bevidstheden, 5. skandha, mister dermed kontrollen og forvirres. Det centrale er, at begæret fra de første skandhaer bestemmer vores handlinger. 1. Gør rede for, hvordan grundbogen forklarer, at vores handlinger bestemmes af de tre første skandhaer (de fysiske og følelsesmæssige behov og forestillinger og fantasier). 2. Hvad drejer det sig for buddhismen om mht. vores tvangsmæssige og tilsyneladende handlen? hvilken skandha skal styre viljesytringer og handlinger? 3. Hvorfor er målet ikke nået, hvis mennesket er blevet herre i eget hus? Hvad skal der ske med bevidstheden (den 5. skandha)? Benarestalen Se indledningen s. 24. Hvem holder Buddha talen for, hvor og hvorfor? Tilværelsens fundamentale karakter af lidelse belyses i Benarestalen, hvis opbygning ser således ud: 5
6 1) De to yderpunkter: nydelsen og forsagelsen. Hvorfor skal ekstremerne undgås? 2) Middelvejen, som fører til fuldkommen erkendelse og til nirvana 3) Middelvejen er identisk med den otteledede vej 4) De fire hellige sandheder om lidelsen (den fjerde sandhed er identisk med den ottelede vej) De fire hellige sandheder om lidelsen (s. 33) Den første hellige sandhed om lidelsen Livets grundlæggende karakter af lidelse skyldes de fem skandhaer, som får os til at klæbe til den fysiske virkelighed og til samsara. Det er identifikationen med det fysiske, følelserne og forestillingerne (de tre skandhaer), som skaber lidelsen, fordi alt her er forgængeligt. Buddhismen kalder lidelsen for dukha, som kan oversættes ved begær. Lidelsen er indbygget i selve eksistensens struktur (sygdom, smerte, adskillelse, død, frustrationen over ikke at få, hvad man ønsker, ustabiliteten, alle fænomeners ubestandighed den eksistentielle angst. Glæden er kun forgyldt smerte. Den anden hellige sandhed om lidelsens oprindelse eller årsag Sandheden om lidelsens årsag findes i kæden af betinget opståen (den 12-ledede årsagskæde = den yderste ring i livshjulet s. 27) og i læren om genfødslen. Selv om buddhismen ikke taler om en første årsag, men om en ond cirkel (den betingede samopståen), er uvidenhed om ubestandigheden og begæret efter at gribe den evige strøm, som om den var noget fast, årsagen til lidelsen. (se gennemgangen af årsagskæden i det foregående og i grundbogen s ). Den tredje hellige sandhed om lidelsens ophør Nirvana er den tilstand, hvor duhkha (lidelse, begær) ikke opstår og tilknytningen til den sammensatte, dualistiske verden (samsara) er forsvundet. Da nirvana ikke er sammensat og er skabt af intet, kan man ikke beskrive nirvana med sprog. Nirvana er ikke erkendelig med øjet, øret, tungen eller legemet, men med bevidstheden! Nirvana må ikke sammenlignes med en personlig gud, og det er uden et selv. Opnåelse af nirvana må ikke identificeres med tilintetgørelse, da der ikke er noget selv, der kan tilintetgøres. Men da nirvana undertiden kan oversættes med udslukkelse kan man tale om at begæret slukkes i en glædesfyldt oplevelse af tomhed (eller fylde). Den fjerde ædle sandhed om vejen, der fører til lidelsens ophør Vejen er den 8-ledede middelvej, som fører til nirvana. Mens nirvana er uden årsag, er vejen til nirvana underkastet loven om årsag og virkning. I hvert øjeblik er vores liv både fortidens virkning (vipaka) og årsag (karma) til fremtiden. Der er ikke tale om fatalisme, og der er et element af fri vilje (kortene er givet, men vi må selv spille dem). Al tanke, handling og tale er udsprunget af gavnlig eller skadelig bevidsthed. Handlinger, som er motiveret af gavmildhed, medlidenhed eller indsigt, fremkalder gavnlig karma og dermed gode virkninger. Handlinger, som er motiveret af begærlighed, had eller selvbedrag, frembringer derimod skadelig karma, som fører til uønskede virkninger. Indledningsstadiet skal hjælpe med at fjerne skadelig karma og indlede opdyrkningen af de bevidsthedstilstande, som alene vil frembringe gode resultater. De 8 faktorer er indbyrdes afhængige og må indøves samtidigt. 6
7 Den 8-ledede vej i kort form (fremstillingen må suppleres med grundbogens redegørelse s ): 1) Ret anskuelse = erkendelse af de 4 ædle sandheder. 2) Ret beslutning = beslutning om forsagelse, om ikke at såre, om ikke at skade. 3) Ret tale = undgå løgn, bagtalelse, grove udtryk, tøjlesløs snak. 4) Ret handlemåde = ikke slå ihjel, ikke stjæle, afstå fra utugtig opførsel. 5) Ret levemåde = undlade uærlig livsførelse. I de 5 første led skal de 3 laveste skandhaer overvindes, således at viljen eller handlingerne styres af bevidstheden. 6) Ret stræben = viljen, styrken og tanken skal hindre ugunstige fænomener i at opstå og få endnu uopståede gunstige fænomener til at opstå samt stabilisere og videreudvikle de gunstige fænomener, som er opstået. 7) Ret tanke = årvågen iagttagelse af skandhaerne tøjler lysten til eller utilfredsheden med verden. 8) Ret koncentration = de 4 trancer, som man indgår og hviler i. Der er tale om en tranceudvikling mod stadig dybere oplevelse af glædesfyldt indre fred, en tankens fiksering, som er uden overvejelser og eftertanke. Man er hinsides sorg og glæde og gennemlever en fuldkommen renselse gennem ligevægtig besindelse. Dette sidste trin i meditationen kaldes også for kontemplation (selvfordybelse). Den buddhistiske virkelighed og nirvana Buddhisme er ikke en åbenbaringsreligion, men en erfaringsreligion, så de buddhistiske sandheder bliver først sandheder, når de trin for trin erkendes som sandheder. Erkendelse opnås gennem erfaring og ikke gennem tænkning som i filosofien eller gennem tro som i kristendommen. 1. Beskriv nirvana og kommenter hvorfor det i en vis forstand ikke kan lade sig gøre. 2. Redegør for den buddhistiske gåde. Spørgsmål : Buddhismens oprindelse og udbredelse 1. Gør rede for hvorfor det 6. årh. f. Kr. kaldes for religionsstifternes århundrede. Hvilke kulturelle og sociale omvæltninger sker, som også er baggrund for buddhismens oprindelse? 2. Hvorfor er munketilværelsen den mest privilegerede af alle også mere end gudernes? 3. Gør rede for forholdet mellem sangha og lægfolket. 4. Hvad er dharma, Tripitaka, og den fjerde kurv? 5. Gør rede for forskellen mellem Hinayana- og Mayahana-buddhismen. 6. Hvad er boddhisattva-løftet? 7. Hvad er Vajrayana? Hvorfor regnes denne hovedskole for mere effektiv end de andre retninger? 8. Gør rede for forskellen i grundindstillingen til livet i de tre retninger, og for trosbekendelsen, som er fælles for retningerne. 9. Hvilken udvidet tilflugt er der i Vajrayana (lamatilflugten) 10. Gør rede for hovedtræk i buddhismens udvikling i Østen og i Vesten 7
8 Den tibetanske buddhisme Stoffet om tibetansk buddhisme er s , 85-87, samt nedenstående kommentarer. Den historiske baggrund for Dalai Lama-institutionen Buddhismen blev statsreligion i Tibet i 781, og det efterfølgende omfattende klosterbyggeri knyttede stærke bånd mellem rige familier og klostrene, og de øverste munke fik efterhånden indflydelse på landets økonomiske og politiske liv. En munkeorden, Gelugpa-sekten, blev efterhånden den dominerende, og den tredje leder af sekten fik i 1578 ærestitlen Dalai Lama, som betyder Al visdoms hav, og dermed var Dalai Lama-institutionen skabt. I 1600-tallet organiseredes det tibetanske samfund både religiøst og politisk i en form, der stort set blev bevaret indtil 1950, da kineserne invaderede landet. Dalai Lamaen erklærede sig selv for en inkarnation af Avalokiteshvara, som er det aspekt af Buddha, som repræsenterer barmhjertighed og medfølelse. Da også Tibets første mytologiske konge ifl. traditionen havde været en inkarnation af Avalokiteshvara, blev Dalai Lama identisk med selve staten Tibet. Den nuværende 14. Dalai Lama er stadig den politisk og religiøse leder af Tibet, selv om hans reelle ledelse er forhindret af den kinesiske besættelsesmagt. Levende boddhisattva er (s , 85-87) Spørgsmål til indledningen s. 79: 1. Hvad er en tulku? 2. Hvad betyder boddhisattva-løftet i den tibetanske buddhisme? 3. Når tibetanerne ikke tror på individuel frelse eller udfrielse, hvad forestiller de sig så? Tekst 12: Bodhisattva ens eksempel og kollektiv frelse 1. Hvad er denne verdens natur? 2. Hvordan nedbryder Boddhisattva en mure og skaber frihed? Hvordan beskrives tilstanden, som skabes? Hvad karakteriserer sand dyd ifl. Lao-Tse? 3. Hvad sker der, når jeg-illusionen udslettes? 4. Hvordan sammenligner grundbogen Kristus og Buddhas oplysning? 5. Hvorfor er tulkuernes liv så forskelligt fra andre menneskers? (se tekstkommentar s. 80). Tekst 13: Almindelige menneskers liv i relation til tulku ernes 1. Hvad siger tulkuerne om mennesker uden åndelig træning, og hvordan vurderer de sådanne mennesker? 2. Hvordan opfatter tulkuerne den åndeligt oplyste? 3. Beskriv teksten ud fra læren om skandhaerne (se tekstkommentar s. 81) 4. Beskriv omstændighederne ved tulkuernes genfødsel (se grundbogen s ) 8
9 Tekst 14: En savnet tulku findes og tekst 15: Tulku er som fantomlegemer samt kommentarer s. 83 og 84 opgives ikke. Lamaernes rolle i det religiøse liv (s ) 1. Hvordan opfatter det enkelte menneske lamaen? 2. Hvilke funktioner har lamaen? Hvad betyder ordet lama? Hvad er en rod-lama? Hvad karakteriserer lamaens bevidsthed? 3. Gør rede for forholdet mellem den praktiserende og rod-lamaen. Tekst 16: Lamaens funktion (s. 86) Denne tekst danner grundlag for en modulopgave. S opgives ikke. Dalai Lama (s ) Tekst 19: Den 14. Dalai Lam findes og anerkendes 1. Gør rede for de tegn, som overbeviser eftersøgningsgruppen om, at de har fundet den 14. Dalai Lama. 2. Gør rede for den 14. Dalai Lamas opvækst og overvej, hvorfor han skal opdrages på denne måde. 3. Hvad sker der i 1950 og i 1959? (grundbogen s.97) 4. Hvorfor indtager Dalai Lama så central position i tibetanernes liv? (grundbogen s. 97) Avalokiteshvara 1. Hvad betyder avalokiteshvara? Redegør for indholdet i den gamle tibetanske legende og for billedet s Gør rede for afbildningen af Avalokiteshvara i de seks karmaverdener i livshjulet (s. 27) og for det symbol på hans budskab, som i den pågældende karmaverden bedst kan vække af uvidenhedens søvn. 3. Avalokiteshvara er inkarneret i Dalai Lama kan denne kærlighed udvikles i alle mennesker? Tekst 20: Dalai Lama siger om Avalokiteshvara 1. Hvad er essensen i Mahayana-buddhismen? 2. Sammenlign den kærlighed eller medfølelse, som avalokiteshvara symboliserer, med det kristne kærlighedsbegreb (agape) og inddrag i denne forbindelse også den buddhistiske oplyste måde at se tingene på, hvor det også er fordelagtigt for en selv. 9
10 Dalai Lama i eksil i Indien Tekst 21: Dalai Lamas religiøse praksis 1. Gør rede for Dalai Lamas dagsprogram. 2. Hvad er rationalet bag Dalai Lamas praksis? 3. Hvad drejer hans øvrige meditation sig om? 4. Gør rede for Dalai Lamas tanker om døden. 10
Buddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære.
Buddhismen Buddhas Lære kaldes Dharma Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære. Dharma er et sanskrit ord, som
Læs mereBodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereBodanath stupa en i Kathmandu, Nepal symbol på Nirvana. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupa en i Kathmandu, Nepal symbol på Nirvana 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes
Læs mereDen buddhistiske tilflugt
Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk
Læs mereTema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske
Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Du skal vide det vigtigste om de to største østlige religioner, hinduismen og buddhismen: hovedpersoner, guder og religiøse begreber og lære. Du skal kunne
Læs mereDe 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose
De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereÅrsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen
Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til
Læs mereOM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES
OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution VUF Uddannelse stx Fag og niveau Religion c Lærer(e) Frank Stærfeldt Byrnel Hold
Læs mereGUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV
Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,
Læs mereHerre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN
20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret
Læs mereBuddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011
Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.
07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af
Læs mereNyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære
Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereBUDDHISTISK UNIVERSITET Efterår 2013
BUDDHISTISK UNIVERSITET Efterår 2013 Studieprogram i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme BUDDHISTISK UNIVERSITET i Phendeling - Center for Tibetansk Buddhisme blev etableret i 2008 på initiativ
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Religion B (net) Peter
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereJORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer
JORDEN Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer Denne energi lærer personligheden at gå ind under Guds vilje
Læs mereEfter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde
Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar
Læs mereLæsning. Prædikeren kap 3.
02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid
Læs mereLIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46
Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereMålet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.
Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereSidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender
Læs mereHvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen
Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han
Læs mereINTRODUKTION til BUDDHISMEN
INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING TRYK Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING- Center for Tibetansk Buddhisme 2007 Det er ikke tilladt at kopiere hele eller dele af dette hæfte uden tilladelse fra
Læs mereINTRODUKTION til BUDDHISMEN
PHENDELING Center for Tibetansk Buddhisme INTRODUKTION til BUDDHISMEN 2 INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING TRYK 3 Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING- Center for Tibetansk Buddhisme 2007 Det er ikke
Læs mereFor et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes
Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016/17 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Religion
Læs mereIdentitet og værdighed i en forandringens tid
Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereMENNESKE KEND DIG SELV
1 MENNESKE KEND DIG SELV 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Af Erik Ansvang Personlighedens integration I de lemuriske
Læs mereStupaen et symbol på sindets natur
Stupaen et symbol på sindets natur Af Manfred Seegers Stupaer er monumenter for verdensfred. Gennem deres perfekte form udtrykker strukturerne sindets klare natur erkendelsen. De er blevet bygget i Asien
Læs mereDharma Dhrishti Fall 2009
AT UNDERSØGE SINDETS NATUR Hans Hellighed Sakya Trizin or at kunne undersøge sindets sande natur, har vi brug for en basis af stabil koncentration. Derfor begynder vi med en kort beskrivelse af Fkoncentrationspraksis.
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder
Læs mereDynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk
1 Dynamisk meditation Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Dynamisk meditation Af Kenneth Sørensen Hvad er dynamisk meditation? Der findes utallige former for meditation, og ofte er der tale om de samme
Læs mereDen buddhistiske teori om et ikke- selv
Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Læs mereMARIA, NÅDENS REDSKAB
Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed
Læs mereMariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.
Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er
Læs mereBindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene
De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereLad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen
Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er
Læs mereTHE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?
The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs mereKonfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Læs mereMELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29
Mark 9,14-29 s.1 Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 MELLEM TVIVL OG TRO Spændt ud mellem magt og afmagt Vi hører om en far, der desperat kommer for at få hjælp til
Læs merePROJICERING. Laurence J. Bendit.
1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.
12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens
Læs mereOm myter. Et undervisningsforløb for overbygningen
Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.
11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereTekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23
Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus
Læs mereStille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg
Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de
Læs mereTIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG
Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver
Læs mereDen vandrette og den lodrette akse.
Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013-2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Religion
Læs mereCERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer
CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,
Læs merePRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217
PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 Vær, Jesus, da mit liv, min lyst, Den skjulte perle i
Læs merePrædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereMission og dialog vejledning
Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereSalmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereLihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot
Tekster: 5 Mos 24,17-22; Rom 14,7-13; Matt 5,43-48 Salmer: Rødding 10.30 747 Lysets engel, 289 Nu bede vi den Helligånd, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 438 Hellig,
Læs mereSOLEN. Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse. Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer
SOLEN Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer Den forstærker dit æteriske legeme, og giver derved energi og forøger din
Læs merePrædiken Alle Helgens søndag
Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:
Læs mere20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.
20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2017/18 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Religion
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs mereJulesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.
1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød
Læs mereGudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784
Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil
Læs mereOversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør
Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over
Læs mere