1 Græsslåning 3. 2 Omfatter græsbevoksede arealer udenfor vejareal inden for byzonetavler

Relaterede dokumenter
tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, vegetation ikke hænger ud og er til gene for trafiksikkerheden,

Græsslåningselementer

Odense Kommune, Drift og Anlæg Tlf Rabatslåning SAB Græsslåning på veje Side 1

Græsslåningselementer

Drift af grønne områder ved skoler

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.

Bilag 4 UDBUDSKONTROLPLAN

Boldbaner og idrætsanlæg 2009

Græs. Brugsplæne. Referencebilleder:

G01a RABATTER - LANGS KØREBANE i det åbne land

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem

Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis

PILOT FYN vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER

Elementbeskrivelser - Beplantning

Gladsaxe Kommune Supplerende kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UBEFÆSTEDE AREALER BILAG Benedikte Piil

ELEMENTBESKRIVELSER BILAG 7.10 LVD DRI GRÆSSLÅNING Benedikte Piil

ARBEJDSFORDELING JYLLAND 3. januar 2011

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

FORSIDE TILBUDSLISTE, Rev 1.0

Fokus på jævn spilleflade

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Kvalitetshåndbog for drift af grønne områder i Sønderborg Kommune 2012

Regulativ. For vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Aabenraa Kommune

I kvalitetsbeskrivelsen fastlægges driften af de grønne områder, der administreres af Park & Natur i Aalborg Kommune.

2. Hvor bor du? 3. Hvordan oplever du niveauet for snerydning og saltning på kommunale veje og stier i dit lokalområde?

2. Hvor bor du? 3. Hvordan oplever du niveauet for snerydning og saltning på kommunale veje og stier i dit lokalområde?

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier

KVALITETSBESKRIVELSE (SAB light)

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

HVORFOR GØRE NOGET VED DET GRØNNE OG HVORFOR EN DRIFT- OG PLEJEPLAN

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser

KVALITETSHÅNDBOG. Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder. 15 juni 2018

Elementbeskrivelser - Beplantning

Plejeplan for Harevænget

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Sæby Kommune. Teknisk Forvaltning Drifts- og Forsyningsafdelingen. Driftsentreprise Drift og vedligehold af sportspladser.

Vinter- og renholdelsesregulativ GÆLDENDE FOR VEJE OG STIER

Vedligeholdelse af grønne områder i grundejerforeningen Lundemosegaards område.

Driveteam s lille teoribog

Beplantningsplan for Hulvejen 2014

Bilag til: Vild Med Vilje i Kolding Kommune.

Vælg bloktypevælg blok nr.

Serv. Kom. vicekatalog. som

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

City køreskolens lille teoribog

Hv. Sande Stadion

Vinterman seminar Meldinger & Vintertrafik

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa

ARBEJDSFORDELING FYN 25. januar 2011

Bilag 1 Status for første vækstsæson med HedeDanmark fra samt plan for 2013.

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV. Lyngby-Taarbæk Kommune November 2018

Regulativ for snerydning, bekæmpelse af glatføre og renhold - sommer og vinter - i Ærø Kommune

ARBEJDSFORDELING FYN 3. januar 2011

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) For GRÆSSLÅNING på vejstrækninger. på UDFØRELSESKRAV

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier. Information til dig som grundejer

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune

Natur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser. og pladser

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV DRIFT

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

Vedligeholdelsesniveuaer i vejman.dk. Årsmøde vejman.dk 10. oktober 2019 Lise Gansted-Mortensen, Aalborg Kommune

KortViser Grøn Pleje. Få styr på dine grønne arealer. Med KortViser Grøn Pleje kan de grønne arealer tilgås både fra kontoret og fra marken.

Drift af grønne områder ved institutioner

BILAG GRÆ1. SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For GRÆSSLÅNING på vejstrækninger. på TILSTANDSKRAV

Regulativ For vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Aabenraa Kommune

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen UDBUD 2012

Deres grønne kontakt

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/ Trafiktællinger, Hillerød Kommune

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

Miljø, Teknik og Plan

STRATEGI - renhold. Strategi for renhold bygger på følgende fire komponenter:

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For GRÆSSLÅNING på vejstrækninger. på UDFØRELSESKRAV

VEDLIGEHOLDELSE AF GRØNNE OMRÅ- DER, PARKER, VEJPLANTNINGER MV.

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

Indkaldelse til generalforsamling i Grundejerforeningen Asmild Dige og Eng

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ

Vinterregulativ Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

F A X E K O M M VEJLEDNING OM OPSÆTNING AF VALGPLAKATER. Version Side 1 af 14

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier i Mariagerfjord Kommune.

FYN ER FIN vejdrift side 32 af 7 SAB Servicearbejde - Udførelseskrav 10. Nov 2010 Entreprise VSD-01 PILOT FYN 2010

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.

Tarm Idrætscenter

Transkript:

Syddjurs Kommune Side 1 7.0 DRIFTSFORSKRIFT FOR GRÆSSLÅNING INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Græsslåning 3 1.1 Alment 1.1.1 Mål 1.1.2 Strategisk mål 1.1.3 Omfang 1.1.4 Arbejdspladsens afmærkning 1.1.5 Andre arbejder i forbindelse med græsslåning 1.2 Materialer/materiel 1.3 Udførelse 1.3.1 Generelt 1.3.2 Kvalitetsnorm 2 Omfatter græsbevoksede arealer udenfor vejareal inden for byzonetavler 2.1 Alment 2.2 Operationelt mål 2.3 Klasse 1 (pryd og brugsplæner) 2.3.1 Alment 2.3.2 Operationelt mål 2.3.3 Omfang 2.3.4 Udførelse 2.3.4.1 Tilstandskrav 2.3.4.2 Gødskning 2.3.4.3 Eftersåning/efterbehandling 2.4 Klasse 2 (græsflader) 2.4.1 Alment 2.4.2 Operationelt mål 2.4.3 Omfang 2.4.4 Udførelse 2.4.4.1 Tilstandskrav 2.4.4.2 Eftersåning/efterbehandling

Syddjurs Kommune Side 2 2.5 Klasse 3 (naturgræs) 2.5.1 Alment 2.5.2 Operationelt mål 2.5.3 Omfang 2.5.4 Udførelse 2.5.4.1 Tilstandskrav 2.6 Naturstier 2.6.1 Alment 2.6.2 Operationelt 2.6.3 Omfang 2.6.4 Udførelse 2.6.4.1 Græsklipning 3 Omfatter slåning af rabatter, grøfter og skråninger langs veje 3.1 Alment 3.2 Operationelt mål 3.3 Omfang 3.4 Materialer/materiel 3.5 Udførelse 3.5.1 Generelt 3.6 Kvalitetskrav 3.6.1 Forårsslåning: slåning af rabatter, grøfter og skråninger i by og landzone 3.6.2 Efterårsslåning: slåning af rabatter, grøfter og skråninger i By og landzone 3.6.3 Slåning i vækstperioden 3.6.3.1 Slåning af heller, midterrabatter, rundkørelser samt oversigts-arealer i by og åbent land 3.6.3.2 Slåning ved restepladser og p-anlæg i by og åbent land 3.6.3.3 Slåning ved bygværker (broer og tunneller) 3.6.3.4 Græsslåning langs frøgræsmarker

Syddjurs Kommune Side 3 1 GRÆSSLÅNING 1.1 Alment Arbejdet omfatter: Omfatter alle græsbevoksede arealer inden for byzonetavler. Græsslåning af heller, midterrabatter, oversigtsarealer, rastepladser og P-anlæg. Klasse 1 (prydplæner). Klasse 2 (brugsplæner) Klasse 3 (Græsflader) Klasse 4 (Naturgræs) Vej- og stirabatter, trug, grøfter og skråninger i by og landzone. - Naturplæne - Fælledgræs. - Andre arealer. Forsommerslåning. Efterårsslåning. Oversigtsarealer ved vejudmundinger, vejkurvers inderside m.m. i landzone. Rastepladser i landzone. 1.1.1 Mål Arbejder på landeveje, i åbent land og i by, er en integreret del af ovenstående. Vedligeholdelse skal udføres effektivt, således at der kan opretholdes et pænt og velfungerende samt trafiksikkert vejnet året rundt. Der må påregnes en vis tilgroning af grøfter med nedsættelse af vandføringsevne til følge, og herved øge risikoen for svigtende bæreevne af vejen. 1.1.2 Strategisk mål Det strategiske mål for græsslåning Det sikkerhedsmæssige aspekt bl.a.: - At bevare de nuværende anlæg, - at arealernes funktioner sikres,

Syddjurs Kommune Side 4 - at trafikanterne kan overskue de tilstødende veje i kryds, inderside af kurver m.v., således at manøvrer kan foretages med fornøden sikkerhed - at der sikres god oversigt ved udkørsel fra adgange/overkørslers fra private ejendom til offentlige vej således at udkørsel kan foretages med fornøden sikkerhed - At skilte, kantpæle og øvrigt sikkerhedsforanstaltninger er synlige for trafikanter for at sikre trafiksikkerheden bedst muligt - at vejinventar kan ses af trafikanterne - at rabatvegetation ikke vælter ud over færdselsarealerne og hindrer fri passage - at vand kan afledes så effektivt, at det ikke frembyder nogen fare for trafikanterne, ikke forvolder direkte eller indirekte skade på anlægget og ikke er til gene eller skade for naboerne til vejen, pladsen og stien, - at vandafledningen ikke er til fare for trafiksikkerheden Øvrige hensyn: - pleje for hver enkelt græstype respekteres, - at æstetiske krav og sammenhæng bliver opfyldt i byområder så arealernes plejeniveau er i overensstemmelse med byens øvrige standard - hensynet til omgivelserne, herunder frømarker - at rabatter kan fungere som refugier og korridorer for den vilde flora og fauna 1.1.3 Omfang Arbejdet omfatter græsslåning af grønne, ikke beplantede arealer. Al urteagtig vegetation, herunder lyng, inden for vejskel defineres som græs. 1.1.4 Arbejdspladsens afmærkning Arbejdspladsens afmærkning udføres i henhold til vejregel "Afmærkning af vejarbejder". Der må ikke arbejdes på vejarealer i mørke eller usigtbart vejr. Som minimum skal følgende sigtlængder altid være til stede:

Syddjurs Kommune Side 5-55 m ved 50 km/t i byområder, - 120 m ved 80 km/t i landområder 1.1.5 Andre arbejder i forbindelse med græsslåning Der klippes ved skilte, så de hele året er fuldt synlige, ved forårs- og efterårsslåningen slås der helt ind til stander. Beskadigede kantpæle, som ikke kan genplaceres, udskiftes med nye kantpæle. Opretning af kantpælefundament hører under færdselstavler og anden afmærkning. 1.2 Materialer/materiel Slåning gennemføres med de metoder og klippehøjder arealet og dets brug tilskriver. Græsset skal hovedsageligt slås med findelende maskine (slagle og/eller rotorklipper). Omkring autoværn og skilte m.v. kan dog anvendes klippende/skærende værktøj. Der må ikke anvendes kemiske vækst- og bekæmpelsesmidler. Materiel skal være afskærmet således, at det undgås mest muligt at kaste sten og andre løse genstande mod trafikanter, afslået græs ikke kastes ud over færdselsog/eller naboarealer eller på bygværker. 1.3 Udførelse 1.3.1 Generelt Under græsslåningen skal der tages størst mulig hensyn til trafiksikkerheden og trafikkens afvikling og på en sådan måde, at gener for vejens, stiens og pladsens brugere og naboer minimeres. Under arbejdets udførelse skal materiel på kørebanen og cykelstien køre i den pågældende vejbanes og cykelstis færdselsretning. 1.3.2 Kvalitetsnorm Hvilke krav der skal overholdes for de enkelte arbejdsområder er beskrevet i de følgende afsnit.

Syddjurs Kommune Side 6 2 GRÆSBEVOKSEDE AREALER UDEN FOR VEJAREAL INDEN FOR BYZONETAVLER 2.1 Alment Slåning i byzone omfatter alle arealer inden for byernes byzoneskilt, samt øvrige arealer der af servicehensyn skal holdes med et jævnt klippet græstæppe. Hvor ingen særlige miljømæssige hensyn har forrang, slås vejkanterne i byzone af æstetiske årsager, men således at de trafikale hensyn til hver en tid er opfyldt. 2.2 Operationelt mål Arbejdet omfatter græsslåning på følgende områder:. Græsslåning af heller, midterrabatter, rundkørsler og oversigtsarealer Græsslåning ved rastepladser og P-anlæg i byzone Græsslåning i parker Rekreative arealer i byområder Græsslåning på udstykninger og usolgte byggegrunde 2.3 KLASSE 1 (PRYDSPLÆNE) 2.3.1 Alment Prydplæner giver en ensartet, fin og grøn græsplæne. Den anvendes primært i park og haveanlæg, hvor sliddet ikke er stort. Prydplænen kræver stor jævnhed på overfladen, samt græsarter der tåler skygge, tørke og tæt klipning. Plejen sker af hensyn til den ensartede overflade. Anvendes primært til arealer hvor der er et højt æstetisk niveau i de omkringliggende områder i by-opholdsrummet. Og hvor der er forskellige aktiviteter. Brugen er afhængig af græssets tæthed og overfladens jævnhed. 2.3.2 Operationelt mål Områderne skal danne en smuk ramme og være et godt opholdssted for byens borgere og turister der bruger områderne som nærrekreativt areal. Plejen sigter mod at opnå at plænerne fremstår tætte, stærke og i god vækst, med en sammenhængende græsflade. Nedslidte felter må kun forekomme i mindre udstrækning.

Syddjurs Kommune Side 7 Kanter skal fremstå pæne og regelmæssige ved stier o.lign. men mod plantninger tilstræbes en naturlig overgang. 2.3.3 Omfang Arbejdet omfatter: 2.3.4 Udførelse Dele af parkområder Bynære opholdsrum Græsklipning 2.3.4.1 Tilstandskrav Græsklipning foretages i perioden 20. april til 31. oktober. Græs må ikke klippes tættere end 3,5 cm. Græshøjden må maksimalt være 7 cm. Der klippes typisk en gang ugentligt. I perioder med kraftig vækst kan der være behov for 3 klipninger pr. 14. dag. På prydgræsplæner kan forekommer faste genstande som eksempelvis borde og bænke, skilte og andet udstyr, ligesom plænerne grænser op til, hække, busketter og hegn. Derudover er der befæstede arealer eksempelvis stier, samt løse belægninger i form af grusstier. Mod klippet hæk, klippet pur, bunddækkende buske, fritvoksende hæk, solitær prydbuske, busket, levende hegn, og krat skal der klippes helt ind til /under grenene, så der ikke står en kant af højere græs tilbage, og helt ud i alle hjørner. Der må kun forekomme få og små synlige klumper af afklippet græs. Der må ikke efterlades afklippet græs på befæstede arealer. Maximalt 5 gange pr. sæson skal der klippes rent ind til faste genstande eksempelvis med trimmer. Afklip må ikke skade genvæksten, og der må ikke ligge afklip i klumper på plæner eller på tilstødende belægninger I juli måned skal klipningen sikre at frøstande fjernes. 2.3.4.1 Gødskning Der gødskes ikke under normale forhold.

Syddjurs Kommune Side 8 2.3.4.3 Eftersåning/efterbehandling Natur- og Vejservice skal efterså bare pletter >1 m 2 på prydgræsplæner. Arealet der skal eftersås rengøres for vissent græs, løsnes og planeres. Ved såning skal græsfrøene fordeles jævnt over arealet. Større samlinger af nedfaldet løv og kviste, som forhindrer tilstrækkelig lystilgang, må ikke forekomme.. 2.4 KLASSE 2 (BRUGSPLÆNE) 1.4.1 Alment Arealer med høj brugerintensitet herunder i byerne samt arealer hvor der i byområder er stor søgning. Brugsplaner er forholdsvis kortklippede græsarealer i parker og grønne områder Brugsplænens primære formål er, at tjene som underlag for en aktiv anvendelse. Brugsplæner skal kunne bruges til spontane aktiviteter året rundt som leg, boldspil, solbadning, færdsel og forskellige arrangementer. Det kræver en rimelig jævnhed, samt at græsset skal være sammenhængende og kunne tåle et vist slid. Brugsplænen er det robuste og anvendelige græstæppe, hvor brugsværdien kommer i første række. Brugsplæner anvendes i brugsområder i parker og rekreative arealer, boligområder samt som klippede stier. Brugsplæner er forholdsvis jævne plæner, hvor græsset er tæt og sammenhængende. Urteagtig vegetation forekommer. 2.4.2 Operationelt mål Plejens formål: Plejen skal sikre brugsegenskaberne. Målet er at græsset skal være jævnt, tæt og sammenhængende. Plejen omfatter primært græsslåning og sigter mod at opretholde en rimelig jævn og tæt og sammenhængende græsflade i god vækst. Nedslidte felter må kun forekomme i mindre udstrækning. Kanter skal fremstå pæne og regelmæssige ved stier o.lign., men mod plantninger tilstræbes en naturlig overgang.

Syddjurs Kommune Side 9 2.4.3 Omfang Arbejdet omfatter: Brugsarealer på rekreative arealer Brugsarealer til leg, boldspil, færdsel og forskellige arrangementer i parker Parkstier og stier i grønne byområder Langs befæstede stisystem i parker og grønne byområder Brugsarealer på rastepladser i byer Brugsarealer i boligområder Legepladser 2.4.4 Udførelse Græsklipning 2.4.4.1 Tilstandskrav Græsklipning foretages i perioden 1. maj til 15. oktober. Græs må ikke klippes tættere end 3,5 cm. Græshøjden må maksimalt være 10 cm. Der klippes typisk en gang pr. 14 dage. I perioder med kraftig vækst kan der være behov for 2 klipninger pr. 14. dag. På græsplæner kan forekomme faste genstande som eksempelvis borde og bænke, skilte og andet udstyr, ligesom plænerne grænser op til, hække, busketter og hegn. Derudover er der befæstede arealer eksempelvis stier, samt løse belægninger i form af grusstier. Der skal klippes tættest muligt ind til omgivende beplantning og helt ud i alle hjørner. Der må forekomme synlige klumper af afklippet græs. Der må ikke efterlades afklippet græs på befæstede arealer. Maximalt 5 gange pr. sæson skal der klippes rent ind til faste genstande eksempelvis med trimmer. I juli måned skal klipningen sikre at frøstande fjernes. 2.4.4.2 Eftersåning/efterbehandling Natur- og Vejservice skal efterså bare pletter ved stor brugerslidtage, slidfelter ujævnes og eftersås, derudover foretages ikke eftersåning. På arealer, hvor græsset ikke har kunnet modstå slid, eksempelvis i ganglinier og arealer som bruges til leg, accepteres nedslidte pletter på de mest udsatte steder. Arealet der skal eftersås rengøres for vissent græs, løsnes og planeres. Ved

Syddjurs Kommune Side 10 såning skal græsfrøene fordeles jævnt over arealet. Hvis løvfald er generende for græsvæksten fjernes løv. 2.5 KLASSE 3 (GRÆSFLADE) 2.5.1 Alment Græsflader kan være arealer ved veje, på skråninger mv. Anvendes på arealer med begrænset eller ingen slid, Græsflader har mellemhøjt græs og fremtræder på afstand med en jævn, ensartet overflade med forholdsvis regelmæssige kanter. Græsflader i parker kan anvendes til ekstensivt friluftsliv med variation i græsfladernes fremtoning, gemmesteder og ugenerte kroge vil lokke med et tiltrængt pusterum. Hvert område vil have sin egen karakter og variere i farver og form sommeren igennem. 2.5.2 Operationelt mål Anvendes på arealer med begrænset eller ingen slid, hvor man ønsker et ensartet udtryk med en lille plejeindsats. Græs på græsflader må blive mellemhøjt. Plejen sigter mod at opnå at arealerne fremstår i god vækst. Nedslidte felter må forekomme i mindre udstrækning. Der stilles ingen krav til overfladens jævnhed og græssets tæthed. Græsflader skal bestå af en sammenhængende vegetation, der gerne må indeholde anden flora end græs, typisk er der indslag af blomster og urteagtig vegetation der er med til at give en større oplevelsesrigdom i områderne med flere vilde blomster, insekter og dyr. Kanter skal fremstå pæne og regelmæssige ved stier o.lign., men mod plantninger tilstræbes en naturlig overgang. Trådte stier accepteres, når det ikke går ud over brugsværdien. 2.5.3 Omfang Arbejdet omfatter græsflader på følgende steder: Parker Tinghushaven Bækdalen i Hornslet Rønde bypark

Syddjurs Kommune Side 11 Mørke bypark Stejlbjerg i Hornslet Balle Åvang Rekreative græsarealer Grønne kiler Græsarealer ved Æblelunde P-arealer i byer Heller i byer Busholdepladser 2.5.4 Udførelse Græsklipning 2.5.4.1 Tilstandskrav Græsklipning foretages i perioden 1. maj til 15. oktober. Græsset må ikke være højere end 25 cm. Klippehøjde 4 cm.. Der klippes typisk en gang hver 4 eller 5 uge afhængig af væksten.. Der må ikke ske skader på græsflader i forbindelse med græsklipningen. På græsarealer kan forekomme faste genstande som eksempelvis borde og bænke, skilte og andet udstyr, ligesom græsarealerne kan grænse op til, hække, busketter og hegn. Derudover er der befæstede arealer eksempelvis stier, samt løse belægninger i form af grusstier. Der skal klippes tættest muligt ind til omgivende beplantning og helt ud i alle hjørner. Der foretages ikke græsopsamling på de klippede arealer. Maximalt 3 gange pr. sæson skal der klippes rent ind til faste genstande eksempelvis med trimmer. I juli måned skal klipningen sikre at frøstande fjernes. 2.4.4.2 Eftersåning/efterbehandling Udføres hvor vækst/genvækst ikke kan sikre sammenhængende græs, eller for at sikre en generel god bestand af slidstærke græsser.

Syddjurs Kommune Side 12 2.6 KLASSE 4 (NATURGRÆS) 2.6.1 Alment Naturgræs er arealer med græs og urter, der slås 2 gange om året. Naturgræsset bliver derfor relativt højt, og giver derved en oplevelse af græssets og urternes vækst og blomstring. Naturgræsset består af et areals naturlige græs og urtevegetation og hører til naturens egne vegetationstyper, hvor planterne tilpasser sig hinanden under de givne vækstforhold. Naturgræs findes mest i naturområder, men også i udstykningsområder, på skråninger i parker og idrætsanlæg og på volde og høje i parkområder. Naturgræs har en meget stor betydning for den vilde flora og fauna, idet de fungerer som levesteder for planter og dyr, der ikke er plads til i det dyrkede land på grund af intensive driftsformer Naturgræs giver en oplevelse af græssets og urternes vækst og blomstring. Naturgræs anvendes på arealer, hvor man ønsker at lade jordbundsforhold og andre vækstvilkår præge udtrykket uden yderligere styring. Det er derfor vigtigt for planter og dyr, at plejen af disse arealer udføres med tilstrækkeligt hensyn, således at livsforløbene kan gennemføres relativt uforstyrret. I naturgræsarealer er der ofte opstået trådte stier, eller der er klippet naturstier for at sikre adgangen til området. 2.6.2 Operationelt mål Naturgræsset skal fremstå med stedets naturlige plantesamfund. Plejen består i at hindre en tilgroning af arealet og derved hindre genvækst af vedplanter og hindring af frøflugt, arealet må ikke springe i skov. 2.6.3 Omfang Arbejdet pleje af naturgræs på følgende områder Dele af parkarealer Udstykninger Usolgte grunde Ubebyggede grunde

Syddjurs Kommune Side 13. Boligområder Græsarealer ved boldbaner der støder op mod volde Volde og høje i parkområder Naturparker Åbent land Volde og høje i parkområder Naturparker 2.6.4 Udførelse Græsklipning 2.6.4.1 Tilstandskrav Der skal udføres forsommerslåning i perioden 1. juni 15. juli samt sommerslåning i perioden 1. september 1. oktober. Slåning i 10 cm s højde 2 gange årligt. Arealerne vil blive slået i den rækkefølge det er praktisk muligt Der foretages ikke græsopsamling på de klippede arealer, afklip efterlades på stedet, men skal så vidt muligt være jævnt fordelt over arealet. Der må ikke efterlades afklippet græs på befæstede arealer. Hvor græsset støder op til høje eller lave bunddækkende buske, Krat, randplantning og skov, må græsset ikke hæmme væksten eller skæmme planteelementet. Langs alle typer stier slås græsset i et skar på hver side af stien i min. 60 cm's bredde. Klippehøjde 5-10 cm.. Der klippes langs kanten af belægninger, et lige skar indenfor træer eller andre forhindringer, f.eks. lysmaster og skilte. Store klumper af afklip skal fjernes fra stien. Klippede spor skal være minimum 120 cm brede. 2.7 NATURSTIER 2.7.1 Alment Naturstier er klippede græsbånd på naturarealer, hvor tilgængeligheden ellers er begrænset. Stierne kan være suppleret med stenmel eller andet stabiliserende materiale på udsatte steder. Naturstien holdes farbar ved klipning af græs samt fritrumsbeskæring.

Syddjurs Kommune Side 14 Naturstier anvendes på Naturarealer, hvor tilgængeligheden er ringe. Naturstier er klippede græsbånd, med eller uden et trådt spor i midten der fungere som gang og travestier ind i naturgræsområder. 2.7.2.1 Operationelt mål Naturstien skal bestå af en sammenhængende vegetation, der gerne må indeholde anden flora end græs. Græsfladen skal være rimeligt jævn og uden huller. Naturstien holdes farbar ved klipning af græs, samt fritrumsbeskæring. Større mængder græsafklip skal fjernes fra stien. 2.7.3 Omfang 2.7.4 Udførelse 2.7.4.1 Græsklipning Klipning udføres med rotor- eller slagleklipper. Der klippes til en højde på 6 cm i perioden juni/september Store mængder af afklip der hindrer græssets vækst spredes. Min. 6 cm, maksimum. 20 cm. (målt på græsset, ikke frøstande) Der skal udføres forsommerslåning i perioden 15. maj 15. juni samt sommerslåning i perioden 15. august 15. september. Klippehøjden skal ved begge slåninger være 5-10 cm. Naturstier skal være minimum 120 cm brede. Afklippet græs må ikke ligge i store klumper og må ikke skade genvæksten. Afklip må ikke forekomme på tilgrænsende belægninger

Syddjurs Kommune Side 15 3 VEJ- OG STIRABATTER, TRUG, GRØFTER OG SKRÅNINGER Omfatter alle græsbevoksede arealer langs veje 3.1 Alment Slåning omfatter alle arealer langs veje, bortset fra arealer der af servicehensyn skal holdes med et jævnt klippet græstæppe. 3.2 Operationelt mål Rabatter og vejkanter slås kun i det omfang det er nødvendigt for at opfylde arealernes funktion, i forhold til trafiksikkerhed og afvanding Arbejdet omfatter græsslåning på følgende områder: Vej- og stirabatter, trug, grøfter og skråninger - Forsommerslåning. - Efterårsslåning. Oversigtsarealer ved vejudmundinger, vejkurvers inderside m.m. i by og landzone. Rastepladser i landzone. 3.3 Omfang Arbejdet omfatter: Græsslåning af rabatter i byer og åbent land - forårsslåning Græsslåning af rabatter, grøfter og skråninger i byer og åbent land - efterårsslåning Græsslåning af heller, midterrabatter, rundkørsler og oversigtsarealer i byer og åbent land Græsslåning ved rastepladser og P-anlæg i byer og åbent land Græsslåning ved bygværker (broer og tunneller) Græsslåning af rabatter i byer og åbent land Græsslåning langs frøgræsmarker Hvert år anvises mængden af arealer, der skal slås inden for følgende kategorier: forsommerslåning efterårsslåning i vækstperioden (slåning i særlige tilfælde)

Syddjurs Kommune Side 16 3.4 Materialer/materiel Græsset skal som udgangspunkt slås med slagle- og/eller rotorklipper. Omkring skilte og autoværn kan anvendes skærende/klippende udstyr. 3.5 Udførelse Prioritering: Slåning foretages i prioriteret rækkefølge i forhold til vejenes vigtighed, trafikbelastning m.m. 1. prioritet Gennemfartsveje: Omfatter veje som har afgørende betydning for fjerntrafikken, og/eller afgørende betydning for afvikling af den gennemkørende trafik, eksempelvis landeveje med regional betydning, tilkørselsveje til motorvej samt højest prioriterede kommuneveje samt større indfalds- og omfartsveje. 2. prioritet Fordelingsveje: Veje der udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene og lokalvejene. Fordelingsvejene samler trafikken op fra lokalvejene og fordeler trafikken videre til en anden lokalvej eller til en gennemfartsvej. 3. prioritet Lokalveje og boligveje: Veje med overvejende lokal trafik og ringe trafikbelastning, omfatter lokalveje, stamveje til boligveje, stamveje til industriområder. Lokalvejene forbinder de enkelte ejendomme med fordelingsvejene. 3.6 Generelt Kantpæle der fjernes i forbindelse med slåningen skal sættes på plads senest dagen efter slåningen Der skal slås rent omkring autoværn, vejskilte og andre faste genstande. Træer og udstyr må ikke beskadiges i forbindelse med græsslåningen. Afslået græs må henligge på befæstede arealer i mindre omfang og fjernes om nødvendigt senest ved arbejdstids ophør. Vandafledning i grøfter og trug skal opretholdes og der må ikke henligge afklip der hindrer vandets frie afstrømning. Ubefæstede heller bør ikke blive så høje, at det selv med hyppig græsslåning

Syddjurs Kommune Side 17 er vanskeligt at sikre synligheden af lavt siddende vejvisnings eller færdselstavler. Arbejdet udføres på hverdage inden for tidsrummet fra kl. 4.00 til kl. 20.00 3.6 Kvalitetskrav 3.6.1 Forårsslåning Slåning af rabatter i by og landzone - Plejen opretholder færdselssikkerheden ved at bevare oversigten og fremkommeligheden på færdselsarealerne. Forsommerslåningen omfatter græsslåning af vejrabatter i et skår langs befæstet kant. Ved veje med kantpæle slås et skår langs befæstet kant. indtil 10 cm foran kantpæl. Midterrabatter slås i fuld bredde. Der slås ved oversigtsarealer, inderkurver og ved vejtilslutninger. Ved vejvisningstavler, byzonetavler og andre færdselstavler på lave skiltestandere slås et skår langs befæstet kant indtil 10 cm foran vejvisningstavler, byzonetavler og andre færdselstavler på lave skiltestandere. Græshøjden skal efter slåning være maks. 10 cm. Slåningsperiode: Med undtagelse af slåning langs frøgræsmarker må slåning i landområderne foretages i perioden 15. maj til 1. juli.. 3.6.2 Efterårsslåning Slåning af rabatter, grøfter og skråninger i by og landzone Plejen opretholder færdselssikkerheden ved at bevare oversigten og fremkommeligheden på færdselsarealerne. Rabatter, grøfter og skråninger slås i henhold til bilag 7.01 principskitse græsklipning efterår for rabatter, grøfter og skråninger

Syddjurs Kommune Side 18 Ved mindre kommuneveje uden grøft slås der ét skår på rabatter langs med befæstet kant. Ved større veje samt ved veje med grøfter slås fra befæstet kant til kronekant samt 1 m. op/ned af skråning/grøft Grøfter slås et skår op og ned i bunden af grøften. Ligeledes slås i inderkurver, ved vejtilslutninger og omkring skilte og anden afmærkning. Græshøjden skal efter slåning være maks. 10 cm. Med undtagelse af slåning af heller, oversigtsarealer, inderkurver, omkring skilte og langs frøgræsmarker må slåning i landområderne foretages i perioden 15. august til 31. oktober 3.6.3 Slåning i vækstperioden Omfatter heller, midterrabatter, oversigtsarealer, omkring skilte, rastepladser. Græsarealerne holdes i vækstperioden på følgende måde: 3.6.3.1 Slåning af heller, midterrabatter, rundkørsler samt oversigts-arealer i åbent land - På heller, midterrabatter, og rundkørsler må græshøjden max. være 25 cm. - De færdselsfrie arealer vedligeholdes (slås), så oversigten opretholdes efter det trafikale behov, og således at kravene overholdes, i inderside af kurver skal oversigten være til stede. - Omkring lavtstående skilte holdes græshøjden således at teksten altid er læselig. 3.6.3.2 Slåning ved rastepladser og P-anlæg i åbent land På arealer beregnet for publikum slås græsset så græshøjden maks. er 10 cm. Øvrige arealer slås 2 gange årligt i forbindelse med forårs- og efterårsslåning. Slåning foretages i perioden 1. april til 31. oktober 3.6.3.3 Slåning ved bygværker (broer og tunneller) Der slås i en bredde på 1 m. omkring alle elementer (fløje, kantbjælker og skråningsbeklædninger). Endvidere slås en 1 m. bred sti fra nærmeste

Syddjurs Kommune Side 19 kørebanekant til bygværket. Der slås 2 gange årligt i forbindelse med forårs- og efterårsslåning.. 3.6.3.4 Græsslåning langs frøgræsmarker Landmænd kontakter Natur- og Vejservice for at oplyse om placering af frømarker. Rabatter slås fra befæstet kant til kronekant samt 1 m. op/ned af skråning Grøfter slås fra grøftebund og til vejskel. Græsslåning på oversigtsarealer

Syddjurs Kommune Side 20

Syddjurs Kommune Side 21 Bilag 7.01

Syddjurs Kommune Side 22 Græsslåning i kurver Der skal slås i kurver for at give god oversigt for trafikken. Ifølge Vejregel:Trafikarealer land, Hæfte 2, Tracering, 2008, side 18 22 er følgende arealer omfatte af krav til slåning i kurver Stedvist løber oversigten i kurver ind over græsarealer og for at bevare oversigten skal græsset slås på den del, der ligger inden for sigtelinjer (d), jf følgende: Sigtelinje på 80 km veje 185 m Sigtelinje på 90 km veje 220 m R = den radius, som vejen er projekteret med