Referat af åstedsmøde d. 14-06-2014 Om mulighederne for afledning af overfladevand i området Alperosevej, Berberisvej, Forsytiavej, Kristjørnevej, Lavendelvej, Ligustervej og Spireavej, På Berberisvej 12 hos Karsten W. Hansen kl. 9.30. 88 lodsejere var blevet opfordret via e-mail og post til dem der ikke havde oplyst e-mail adresser, til at tilkendegive deres interesse for dræning af området. 65 lodsejere havde svaret. Svarene fordeler sig som følger: Svaret Deltager Deltager ikke Deltager måske For projektet Imod projektet Er i mod at deres matrikel For at deres matrikel 65 19 25 7 23 14 11 17 13 12 Deltagere fra sommerhusområdet: Alperosevej: Poul-Jørn Jeppesen (15) Berberisvej: Boye Gabul (04), Hans Jørgen Hansen (16). Forsytiavej: Anita Rasmussen (05), Jens Jørgen Andersen (06), Birgitte Schjerning Thiesen (07), Kirsten Susanne Majdahl og Michael Anker Jensen (11), Poul Jakobsen (14), Poul Jakobsen(16), Kristjørnevej: Lars O. Olsen (16), Dorrit Boie (36), Ove Petersen (28), Ole Ekstrøm (43). Lavendelvej: Marianne & IB Møller (03),Ane Hovgård Christensen (04), Lasse Hansen (05), Marianne Olsen (06). Ligustervej: Kirsten & Flemming Thomsen (04), Vibeke & Kim Freilev (06). Spireavej: Ingen deltog. Til stede fra ULG-bestyrelsen: Kjeld Christiansen (KJC), Jan Henning Jensen (JHJ), Erik H. Jensen (EHJ) og Karsten W. Hansen (KWH). 1 Formand: Keld Christiansen Barritvej 12 4600 Køge Tlf: 5665 6936 kjc@ulg.dk Næstformand Inge Feldbæk Sagaparken 12 2920 Charlottenlund Tlf: 3070 5968 inge@feldbaek.dk Kasserer: Karsten W. Hansen Ametystvej 4 2730 Herlev Tlf: 4484 2576 kwh@pc.dk Vejformand: Bjarne Jensen Peter Hansensvej 3 4780 Stege Tlf: 5581 6144 sonjaogbjarne@hotmail.dk
Indledning: Kl. 9.30 KWH bød velkommen og konstaterede via forespørgsel, hvem der var til stede samt deres sommerhusadresse (er angivet ud for navnene på side 1). Herefter blev ordet givet til formanden Keld Christiansen. Formanden bød ligeledes velkommen og opsummerede ULG s initiativer til at optimere Ulvshalebækkens afvandingsevne: Arbejdet med at finde ud af, hvordan vi holder sommerhusområdet tørt fylder meget i bestyrelsens arbejde. Vi har delt arbejdet op i fire hovedemner: 1. Ulvshalebækken og dens vandføringsevne 2. Pumpens kapacitet 3. Kloakproblemer 4. Lokale dræn De samme emner fyldte også meget i beretningen til generalforsamlingen. Det kan I se på ULG's hjemmeside. Ulvshalebækkens vandføringsevne er allerede blevet væsentlig forbedret med de tiltag, som kommunen og ULG har sat i værk. Kapaciteten af pumpen diskuteres lige nu i bestyrelsen, og derfor er det aktuelt og relevant at interessere sig for de lokale dræn. Jeres grunde ligger i det område, der er mest udsat. Det ved vi fra skybruddet i 2011, hvor der var rigtig mange, der fik vand ind i huset. Det kan ske igen, og det er derfor vi kommer med det oplæg, som I har fået tilsendt. En ting er at tage initiativ til at undersøge interessen for dræning af et område. Det gør vi gerne i bestyrelsen. Og vi påtager os også gerne opgaven med at koordinere et eventuelt projekt. Men, hvis dræningen skal blive til virkelighed, så må grundejerne i området også selv gøre noget. Det oplæg, som vi præsenterer i dag omfatter et område, som let kan deles op i fem mindre områder med drænstrenge, som ikke behøver at hænge sammen. Det betyder, at I kan gå sammen i mindre grupper og vurdere behovet og interessen. De fem strenge er Streng 1. Ligustervej, Alperosevej og Kristtjørnvej 2 Streng 2. Spiræavej, Berberisvej 2 og Kristtjørnvej 4 og 6 Streng 3. Lavendelvej, Berberisvej 3,4,5,6,7,8,9,10,11, og Kristtjørnvej 8 Streng 4. Forsytiavej, Berberisvej 16 og Kristtjørnvej 12,14 og 16 Streng 5. Kristtjørnvej fra nr.18 til nr. 45 og Berberisvej17 og 18 Hvad angår De lige numre på Alperosevej i streng 1, så er jeg blevet gjort opmærksom på af de afvander via grøften i bagskellet mellem Alperosevej og Fuksiavej. Det betyder, at de falder ud af projektet. Hvad angår Forsytiavej i streng 4, så fik jeg i sidste uge at vide, at området blev drænet i forbindelse med udstykningen i 1978. Jeg fik også at vide, at drænet stadig virker. Jeg har fået tegningerne. Tak for det! Jeg kigger på dem, men kan allerede nu sige, at det betyder, at Forsytiavej falder ud af projektet. Fremover skal drænet vedligeholdes, og der gælder andre regler. Formålet med mødet i dag er at vurdere, om der er stemning for en eller flere af de fem drænstrenge. Hvis der blandt lodsejerne op til de enkelte strenge er en seriøs interesse, så kan vi gå videre med projektet og gå i gang med at finde ud af, hvordan vi organiserer det, så det kan beskrives, projekteres 2
og indhentes pris på. Det er derfor, det er så vigtigt med tilkendegivelser fra alle, og især fra dem, som er forhindret i at møde op. Hvis det viser sig, at der kun er få interesserede, så dropper vi projektet for nu og venter på, at de interesserede eventuelt får vendt stemningen i området. Før man fravælger dræn, så skal man vide, at en etableret dræning ejes af den gruppe, der har finansieret den. Nuværende eller kommende ejere skal have accept fra alle drænejere og igennem en vandløbssag for at blive tilsluttet. Det ved vi fra et område på Paradisæblet, hvor et mindre område ikke ville være med. Nu er der bygget et nyt hus på grunden og ejeren er svært ked af, at hun ikke kan afvande sin grund til det etablerede dræn. Hun har været nødt til at etablere en pumpe, og hun brugte flere penge til strøm i 2011 end den oprindelige engangsudgift til det fælles dræn. Om lidt skal vi have en debat om dræningen, og når vi er færdige med debatten, så gennemgår vi tilkendegivelserne for at se om der mangler noget eller om nogen eventuelt har ændret holdning. Det er vigtigt at man kun bruger et nej til at tilkendegive modstand mod dræning. Hvis man stadig er i tvivl, så skal man svare 'ved ikke'. Jeg vil gerne slutte af med at sige, at hvis man på et tidspunkt tænker på at flytte permanent til Ulvshale, så er et dræn en effektiv måde at mindske vandproblemer og kloakproblemer. Debat 1. Ulvshalebækken og dens vandføringsevne: Der blev stillet en del spørgsmål om Ulvshalebækkens formåen og om mulighederne for afledning af vandet ved fremtidige skybrud. Spørgsmålene blev fulgt op af formanden, der redegjorde for de tiltag der allerede er gjort og reparation af Ulvshalebroen (med start 16/6-2014). Formanden redegjorde også, som besvarelse på stillede spørgsmål til de store vandmængder der kom fra bøndernes marker, og oplyste at dette stadig bliver diskuteret i bestyrelsen, og med interessepartnerne samt Vordingborg kommune. Han pointerede at det er et vanskeligt spørgsmål, og at der er flere forskellige interessenter at tage hensyn til, ligesom der også er bestemmelser om, hvor meget vand vi skal modtage fra de omkringliggende marker. For at komme videre i disse problematikker venter alle interessenterne, herunder ULG stadig på den endelige rapport fra Ingeniørfirmaet Rambøll, som er bestilt af Vordingborg Kommune. Oprensningen af Ulvshalebækken blev efter fleres mening ikke gjort tilstrækkelig grundigt (ikke i bund) de 2 gange om året der pt. blev udført. Det blev bl.a. anført, at en bedre oprensning ville medføre, at bækken op til flere steder kunne indeholde mere vand inden den gik over sine bredder med oversvømmelser af huse til følge. Formanden redegjorde for de aftaler vi har med Vordingborg Kommune der suverænt bestemmer hvor meget der skal renses i bund og hvornår det blot er siv bevoksningen der skal klippes for at vandet kan komme ud til pumpen. Bundkoten oprenses ifølge regulativet for Ulvshalebækken med div. Bilag. Bestyrelsen følger meget med i disse Grødninger, og påtaler hvis der er mangler i forhold til aftalerne. Grundejerne betaler for den ene gang og Kommunen for den anden gang (efteråret). 3
2. Pumpens kapacitet: Formanden redegjorde for bestyrelsens drøftelser/overvejelser om evt. anskaffelse af en ekstra pumpe til at imødegå de store vandmasser ved fremtidige skybrud. Det blev dog pointeret, at i normalforhold var kapaciteten på vores nuværende pumpe tilstrækkelig og at det var meget svært at måle hvor store mængder vand der kom igennem Ulvshalebækken ved et skybrud og dermed hvor stor kapacitet en sådan ekstra pumpe skulle have. Det er dog helt klart, at det der er meget vigtigt for området er, at vandet kan komme ud til pumpen med tilstrækkelige mængder og hastighed. 3. Kloakproblemer: Der var ikke ret meget tale om kloakproblemer, men det kunne konstateres, at kloakproblemerne viste sig når vandet på vores grunde ikke kunne komme væk og dermed skabte problemer med overløb til kloakkerne. Dræning af grundene og et godt gennemløb af Ulvshalebækken vil afhælpe en stor del af disse problemer. 4. Lokale dræn: Der blev stillet forslag om, at vi ventede med at tage stilling til dræning, indtil Ulvshalebækken blev renset grundigt op samt at der blev sat en ekstra pumpe op som kunne tage de ekstra vandmængder der ville komme ved fremtidige skybrud. Der blev fremført flere indlæg til dette spørgsmål bl.a. om prisen på en sådan pumpe, hvilket formanden mente ville beløbe sig til ca. kr. 500.000,-. Der var spørgsmål om dette kunne igangsættes af andre end generalforsamlingen: Formanden oplyste, at det kan det ikke, det er generalforsamlingen der skal bevilge dette. Det blev herefter pointeret, at dette møde ikke drejer sig om afvanding i forbindelse med skybrud men om, at vi kan bruge vores grunde hele året uden de store vandproblemer. S. Darling, Forsythiavej 08 som havde afleveret en del ældre dokumenter og tegninger vedr. etableringen af dræn tilbage i 1969 var lavet i teglrør, kunne meddele at de blev vedligeholdt og fungerede. Der var enkelte kommentarer hertil, som blev besvaret af S. Darling. KJC har lånt dokumenterne og tegningerne til kopiering og lovede at se det igennem. Der kunne så komme en spuling af disse dræn på tale en gang om året. Der var flere som spurgte til det estimat på hvad ULG troede det ville komme til at koste. Her er nævnt ca, kr. 15 20.000,- per lodsejer for etablering af hovedledningen, dertil kommer udgifter til for etableringen af dræn på grundene der tilsluttes. Til spørgsmålet om, hvor mange der skal være med på hver streng for at det kunne blive til noget blev svaret. Hvis der er ca. 80% tilslutning, vil det være Kommunen der kan træffe beslutningen for de sidste 20%. Mødet afsluttede med, at hver enkelt af de fremmødte blev forespurgt om de havde skiftet mening i forhold til de skemaer de tidligere havde afleveret. 4
KWH noterede og resultatet blev herefter således med efterfølgende 2 ekstra svarskema: Svaret Deltager Deltager ikke Deltager måske For projektet Imod projektet Er i mod at deres matrikel For at deres matrikel 67 23 31 6 35 14 11 18 19 21 Opsamling og sammenfatning Ulvshalebækken, som afvander sommerhusområdet omkring Berberisvej, får vand fra fire områder. Område 1 er det flade område vest for sommerhusområdet, der støder op til Vedelen. Her er tilløbet til Ulvshalebækken reguleret med et 30 cm rør. Område 2 er det flade sommerhusområde nord for bækken, mellem bækken og stranden. Herfra kommer vandet langsomt til bækken ved naturlig indsivning eller via mindre dræn. Område 3 er området øst for sommerhusområdet, bag Klosterskov diget. Her strømmer vandet ned fra et højere liggende område. Tilstrømningen til Ulvshalebækken er reguleret af et 30 cm rør. Område 4 er området syd for Ulvshalebækken, hvor vandet under skybrud kommer væltende ned af Hegnede Bakke hele vejen fra Klosterskov diget i øst til Telefonstien i vest. Det er den store joker med store vandmængder på kort tid, som vi har meget svært ved at beregne og at styre. Uanset, hvor vandet kommer fra, så Dræn er den langsigtede afvanding af sommerhus-området. Et dræn virker alle 365 dage om året og man får en tør overflade på grunden til gavn for træer og planter. Når regnen kommer, så er det øverste jordlag tørt og klar til at opsuge regnen. Alle dræn i sommerhusområdet løber til Ulvshalebækken og pumpes ud i Stege Bugt. Derfor er det vigtigt, at flowet i Ulvshalebækken er optimalt og at pumpens kapacitet er tilpasset behovet. Ulvshalebækken I 2009 eller 2010 blev den første overgang opstrøms, under Telefonstien, skiftet fra et 600 mm rør til et 1250 mm rør. Det bestod sin prøve under skybruddet den 27. august 2011, hvor Ulvshalebækken for første gang førte mere vand ud til pumpen end pumpen kunne klare. Den voldsomme nedbør i august 2011 kom på et tidspunkt, hvor der var en del bevoksning i bækken. For at sikre, at strømmen i bækken ikke bremses af grødevækst, så indgik ULG aftale med Vordingborg Kommune om en ekstra grødeskæring således, at Ulvshalebækken nu grødeskæres to gange årligt, i juni og september. Bunden er oprenset som foreskrevet i Regulativet. I juni 2014 var bundkoten -0,8 m ved Berberisvej og -0,8 ved pumpen i den anden ende. Vi har et lige vandspejl i bækken og en vandhøjde på min. 20 cm i hele bækkens længde. Før oprensningen var der et stykke mellem Telefonstien og Rylevej, der var tørt om sommeren. 5
Ulvshalebroen Vandstanden blev sænket i Ulvshale området en gang i tresserne og løbet under Ulvshalebroen gravet dybere. Dermed blev broens fundament svagere. For at beskytte broen mod at skride sammen lavede man en stenkiste af store sten. I tidens løb er stenene imidlertid sandet til og bunden er hævet 20 cm. Stenkisten blev fjernet sidste år og vandstanden i bækken ved Berberisvej sank fra -60 cm til -80 cm. Fjernelse af stenkisten medførte imidlertid også en hurtigere nedbrydning af broen, som derfor renoveres. Ekstra grødeskæring af Ulvshalebækken, oprensning af bunden og fjernelse af stenkistsen under Ulvshalebroen har betydet, at Ulvshalbækken nu transporterer meget mere vand. Bestyrelsen følger op for at sikre optimale vilkår for, at Ulvshalebækken transporterer vandet væk i kritiske situationer. Pumpen Ulvshalebækkens flow er således godt på vej til at blive optimal. Endnu mangler blot udskiftning til rør med større diameter under nogle af vejene. Hermed kommer vandet til at flyde jævnt hele vejen ud til pumpen. Derfor er tiden kommet til at overveje om pumpen har den rigtige kapacitet, dvs. den kapacitet, der skal til for at passe til Ulvshalebækkens optimale vandafledningsevne. Vurdering af muligheder for dræning i området omkring Berberisvej Området omkring Berberisvej kan opdeles i fem delområder. Hvert delområde kan afvandes med sin egen streng til Ulvshalbækken. Jf. principtegningen til forslaget til linieføringen. Streng 1 går ad Ligustervej til Ulvshalebækken: Behovet er ikke stort, fordi der er et naturligt vandskel midt i Fuksiavej, og fordi den vestlige del af Alperosevej og Ligustervej afvander i bagskellet til Fuksiavej. Hvis grundene på østsiden af streng 1 ønskes drænet, så kan de forbindes til streng 2. Streng 2 går ad Spireavej over Berberisvej til Ulvshalebækken. Det er et af de områder hvor dræning er tiltrængt. I 2011 var Spireavej hårdt ramt. Grunde og vej var meget våde. Området har 11 lodsejere, og der mangler tilbagemelding fra 6. Videre tiltag er op til lodsejerne i streng 2. Streng 3 går ad Lavendelvej til Ulvshalebækken. Der 10 berørte grundejere, hvoraf 7 har en positiv eller neutral holdning til et dræningsprojekt, 2 er imod, og 1 har ikke svaret. Det er nok til at vi får lavet et forprojekt og et prisskøn, som forelægges lodsejerne, så de kan tage stilling til det. Overslagsprisen på Lavendelvej vil kunne bruges på streng 2, 4 og 5, hvis der er interesse. Streng 4 går ad Forsytiavej. Der er to gamle lerdræn i i nærheden af Forsytiavej og tæt på bagskellet til Lavendelvej. Men der er ikke enighed om, hvordan de virker. Drænene blev etableret før området blev udstykket og de følger ikke nogen skellinjer. Da området blev udstykket i 1975 var der problemer med våde grunde, og der blev udarbejdet et drænings forslag. Det blev imidlertid forkastet. Området valgte i stedet for at få de gamle markdræn til at fungere. Lerdræn kan imidlertid ikke indgå i ULGs spulingsprogram, som forudsætter plastikrør og rensebrønd med mindst 200 meter mellemrum. 6
Hvis de gamle dræn kan nøjes med en vedligeholdelse, så gælder der et regelsæt. Hvis de skal renoveres og fornys, så gælder andre regler. Der er positive tilkendegivelser omkring nye dræn, og det er op til lodsejerne at finde ud af, hvordan man kommer videre. Streng 5 går ad Kristtjørnvej over Berberisvej til Ulvshalebækken. Der er der positive tilkendegivelser i området omkring Berberisvej og det er lodsejerne, der tager initiativ til videre tiltag. Generelt Hvis nogle i området vil indkalde til et møde om de enkelte strenge, så stiller vi gerne op og hjælper, hvis det er muligt. Men vi må have en eller to deltagere fra hvert område til at koordinere, og alle må aflevere mail-adresse og telefonnr. for at få en effektiv kommunikation. Ellers går det for langsomt. Hvis der er nogle, der ikke har mail, så må vi finde en løsning på det. Afvanding og kloakproblemer Vordingborg Forsyning har ansvaret for vedligeholdelse af kloaksystemet, og VF hævder, at kloak problemerne tildels er vores egen skyld. 1. Ved skybruddet i 2011 trængte der overfladevand ind i kloaksystemet, fordi Ulvshalebækken ikke kunne lede vandet væk hurtigt nok. Nu er flowet i Ulvshalebækken optimeret. 2. Vordingborg Forsyning mistænker lodsejernes stikledninger for at være utætte, så der trænger overfladevand ind i kloaksystemet. Det kan ULG ikke gøre noget ved 3. Vordingborg Forsyning påstår, at der stadig er lodsejere, der leder tagvand til kloakken, og dermed bidrager til at overbelaste systemet. Vordingborg Kommune og Vordingborg Forsyning er enige om, at en effektiv dræning af området vil bidrage til at løse de kloakproblemer, som opstår, fordi der trænger overfladevand ind i systmet, når der falder meget regn. ULG kan dog konstatere, at der blev pumpet mere spildevand til Stege end vandværket leverede i august og september 2011. Og der var rigtig mange, der havde kloakproblemer i længere tid, end der var overfladevand i området. Så der er stadigvæk noget, der ikke er, som det skal være. 3/10-2014 Karsten W. Hansen Kasserer Berberisvej 12 Keld Christiansen Formand 7