STUDIUM BIBEL. Missionærer i Bibelen ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 575 7

ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 575 7 BIBEL STUDIUM Missionærer i Bibelen Juli August September 2015

1. 3. KVARTAL 2007 2015 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 3. kvartal Forfatter Missionærer i Bibelen Børge Schantz SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2015 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 575 7 ISSN 1603-6905

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Hovedforfatter: Børge Schantz Medforfatter: Steven Wayne Thompson Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Strandbygaard Grafisk 2015 General Conference of Seventh-day Adventists. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider... 4 Andagtsvers... 5 INDLEDNING TIL 3. KVARTAL... 6 4. juli 11. juli 18. juli 25. juli 1. august 8. august 15. august 22. august 29. august 5. september 12. september 19. september 26. september 1. Gud er missionær af natur... 8 2. Abraham den første missionær... 18 3. En usandsynlig missionær... 28 4. Historien om Jonas... 38 5. Landflygtige missionærer... 48 6. Ester og Mordokaj... 58 7. Jesus, den største missionær... 68 8. Tværkulturel mission... 78 9. Peter og hedningerne... 88 10. Filip som missionær... 98 11. Paulus baggrund og kald... 108 12. Paulus mission og budskab... 118 13. Skal hele verden høre?... 128 3

SOLNEDGANGSTIDER Tejn København Ringsted Odense Vejle Århus Herning Hjørring Tórshavn JULI 3. 21.43 21.56 21.57 22.02 22.08 22.09 22.13 22.20 23.15 10. 21.38 21.50 21.51 21.57 22.02 22.03 22.07 22.13 23.05 17. 21.30 21.42 21.43 21.49 21.54 21.54 21.59 22.04 22.51 24. 21.19 21.31 21.33 21.38 21.43 21.43 21.48 21.52 22.34 31. 21.07 21.19 21.20 21.26 21.31 21.30 21.35 21.38 22.15 AUGUST 7. 20.53 21.04 21.06 21.12 21.16 21.16 21.20 21.23 21.55 14. 21.38 20.49 20.51 20.56 21.01 21.00 21.05 21.06 21.34 21. 21.22 21.32 20.34 20.40 20.44 20.43 20.48 20.48 21.12 28. 20.05 20.15 20.17 20.23 20.27 20.25 20.30 20.29 20.50 SEPTEMBER 4. 19.47 19.57 20.00 20.05 20.09 20.07 20.12 20.10 20.27 11. 19.29 19.39 19.41 19.47 19.51 19.49 19.54 19.51 20.04 18. 19.11 19.21 19.23 19.29 19.32 19.30 19.35 19.32 19.41 25. 18.53 19.02 19.05 19.11 19.14 19.11 19.16 19.12 19.18 OKTOBER 2. 18.35 18.44 18.47 18.53 18.56 18.53 18.58 18.53 18.55 9. 18.17 18.26 18.29 18.35 18.38 18.35 18.39 18.34 18.33 16. 18.00 18.09 18.12 18.17 18.20 18.17 18.22 18.15 18.11 23. 17.43 17.52 17.55 18.01 18.03 18.00 18.05 18.57 17.49 30. 16.28 16.36 16.39 16.45 16.47 16.43 16.48 16.40 16.28 NOVEMBER 6. 16.13 16.21 16.25 16.31 16.33 16.28 16.33 16.24 16.08 13. 16.00 16.08 16.12 16.17 16.19 16.15 16.20 16.09 15.49 20. 15.49 15.56 16.00 16.06 16.08 16.03 16.08 15.57 15.33 27. 15.40 15.47 15.51 15.57 15.59 15.54 15.59 15.47 15.18 DECEMBER 4. 15.34 15.41 15.45 15.51 15.52 15.47 15.52 15.39 15.07 11. 15.31 15.38 15.42 15.48 15.49 15.44 15.49 15.35 15.00 18. 15.31 15.38 15.42 15.48 15.49 15.43 15.48 15.35 14.58 25. 15.34 15.41 15.45 15.51 15.53 15.47 15.52 15.38 15.01 4

ANDAGTSVERS JULI DECEMBER NOVEMBER OKTOBER SEPTEMBER AUGUST Joh 3,30 Sl 72,5-7 Joh 1,14 Joh 15,11 Rom 14,17 1 Kor 13,6 1 Pet 4,13 Luk 10,20 Rom 12,15 Sl 35,9 Sl 40,4 Es 41,10 Sl 34,6 Ordsp 15,13 Es 35,10 Ordsp 17,22 Rom 12,8 Matt 25,21 Matt 1,21 ApG 4,12 Joh 17,3 1 Kor 2,2 Joh 3,17 ApG 10,38 Fil 2,5 Fil 3,8 Hebr 1,3 Hebr 7,25 Hebr 12,2 Hebr 13,8 1 Joh 2,1-2 1 Joh 1,7 1 Joh 3,16 Rom 5,8 1 Joh 4,10 1 Joh 5,12 Rom 8,1 Rom 6,23 Rom 8,32 1 Kor 3,11 1 Kor 15,20 2 Kor 2,14 Gal 3,29 Ef 1,5 Ef 2,20 ApG 4,11 Luk 5,31-32 Joh 8,36 Joh 13,13 Ef 6,24 Matt 7,16.20 Hebr 12,11 Hos 10,12 Gal 6,7 Joh 15,1-2 Joh 15,8 Ef 5,9 Ordsp 25,13 Sl 92,15-16 Sl 128,1-2 Matt 13,23 Rom 6,22 Es 65,25 Es 32,16-17 Åb 22,2 Sl 40,3 Sl 62,3 Sl 90,2 Sl 121,1-2 Es 40,4 Jer 23,29 Matt 7,24 1 Kor 13,2 2 Kor 13,5 Mark 16,16 Joh 3,36 Joh 11,25 Rom 1,16 Ef 2,8 Rom 10,7 Rom 14,1 Gal 5,6 2 Tim 1,12 1 Joh 5,13 Matt 12,49-50 Ordsp 18,24 Rom 12,10 Matt 19,26 Ef 1,5 Ef 2,19 Gal 6,10 Matt 25,40 Åb 3,22 Hebr 4,7 Jak 1,19 Luk 11,28 Joh 18,37 Sl 55,23 1 Kor 2,9 Sl 10,17 Sl 94,9 Es 59,1 Es 30,21 Job 42,5 Sl 46,2 Es 41,10 Hebr 2,18 Sl 146,3 Ordsp 19,17 Ordsp 3,27 Jak 1,27 Sl 33,6.9 Hebr 4,12 1 Pet 1,23 Ordsp 30,5.6 1 Krøn 29,12 Sal 61,5 Ordsp 10,22 Dan 2,44 Ordsp 15,16 Ordsp 13,11 Ordsp 22,4 Jer 9,23 Matt 13,22 Hebr 11,26 Rom 11,33 ApG 1,4 Matt 18,19.20 Jak 5,16 1 Joh 5,14 Fil 4,6.7 Kol 4,2 Matt 9,38 Ef 3,20.21 2 Mos 34,6 Joh 14,6 Joh 17,17 Ef 5,9 Ef 6,14 1 Tim 2,3.4 1 Pet 1,22 Sl 51,8 Sl 43,3 Hebr 13,6 Sl 27,1 Sl 91,5.6 Sl 23,4 1 Joh 4,17.18 Sl 95,7 Ez 18,21.22 Es 49,14.15 Luk 12,6 1 Joh 4,7 Fil 3,13 Hebr 13,16 Ordsp 1,8 5 Mos 6,5 Ordsp 4,23 Matt 6,21 Luk 6,45 Sl 62,9 Sl 90,12 1 Kor 1,27 2 kor 12,9.10 Rom 8,26 Fil 3,21 Rom 15,1 ApG 20,35 2 Kor 9,7 2 Kor 9,8 Fil 4,19 1 Tim 6,6.8 Sl 8,10 Sl 84,12 Sl 51,9 Es 1,18 Es 60,2 Matt 4,16 Joh 1,9 2 Kor 9,15 Es 9,6 Luk 2,14 Sl 72,17 Jer 29,11 5

3. KVARTAL 2015 AT VÆRE MISSIONÆR De næste tre måneder har vi fornøjelsen af, at læse studier skrevet af en dansker. Børge Schantz er forfatter, og tragisk nok nåede han ikke selv at opleve adventister verden over blive velsignet gennem netop disse studier. Vi er taknemmelige for, at han nåede at færdiggøre det, og at vi dette kvartal kan få glæde af dem. Æret være Børge Schantz minde. Når vi taler om det at være missionær, så flyver tankerne hurtigt af sted, fordi man tænker på de mange historier, som handler om mennesker, der er rejst ud i verden for at gøre en forskel i et land langt væk. Men i virkeligheden er vi alle missionærer, fordi vi er alle kaldet til at gøre mennesker til disciple lige dér, hvor vi er. Jesus sendte sine disciple ud i al verden, ja, og der er da også stadig et stort behov for mennesker, der vil tjene Gud ved at forlade de trygge rammer, de kender, for at rejse ud og forkynde evangeliet. Men når vi ser os omkring i det samfund, hvor vi selv lever, så er der også store behov. Det kan godt være, at vi ikke finder de store materielle mangler i Danmark, men hvor er der mange mennesker, der er ensomme. Eller familier, som er ramt af sygdom, skilsmisse eller ulykke på anden vis. Hvor er der mange mennesker, som er kommet hertil fra andre steder i verden og har svært ved at falde til. Og hvor er der mange mennesker omkring os hele tiden, som ikke kender Jesus og ikke ved, at Gud elsker dem. Hvordan kan vi være missionærer for dem? Vi får i løbet af kvartalet indblik i flere forskellige bibelske missionærers liv. Nogle blev bedt om at rejse til et andet land. Nogle blev tvunget til det. Nogle var født og opvokset i et andet land. Men uanset hvem de var, og hvor de var, så var de kaldet til at tage del i Guds mission. Det samme kald giver han os i dag! Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! (Joh 14,27). Lad os gå ud, hvor vi end er, og vide, at Han går med, uanset hvor overvældende opgaven synes at være. Thomas Rasmussen Kontaktperson for sabbatsskolen 6

INDLEDNING MISSIONSBEFALINGEN Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matt 28,19-20). Kan det siges tydeligere? Her møder vi den opstandne Jesus, som disciplene tilbad (vers 17), og som allerede i kirkens allertidligste dage giver sit folk dets kald og opgave: gør folk i hver eneste nation i verden til disciple. Punktum. Det er ikke svært at se forbindelsen mellem disse ord til de elleve i Galilæa, og det budskab Johannes mange år senere modtog på Patmos: Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder (Åb 14,6-7; se også vers 8-12). De tre engles budskaber i Åbenbaringen 14 er missionsbefalingen tilpasset de sidste dage af jordens historie. Der er ingen tvivl om, at Gud har bedt sit folk om at forkynde evangeliet for hele verden. Vi er kaldt til at videregive sandheden om Jesus, hvad han har gjort for os (Rom 8,34), og hvad han vil gøre for os (1 Thess 4,16). Ordet mission betyder at udsende en, der skal udføre en opgave. Nogen tager et sted hen for at gøre noget. Det de gør, når det handler om missionsbefalingen, er at videregive evangeliet til verden. Vi vil først og fremmest se på mission som Guds redskab til at kommunikere evangeliet med dem, der ikke kender det. Vi vil studere, hvordan Guds evige hensigt blev opnået gennem personer i Bibelen, som han udsendte som missionærer til de fortabte. De kristnes mission er Guds mission. Den har sit udspring i Guds hjerte. Den er baseret på Guds kærlighed, og den fuldføres ved Guds vilje. Dette kvartals studier er baseret på følgende model af frelseshistorien: 1. Gud skabte mænd og kvinder og gav dem en fri vilje. 2. Den første mand og den første kvinde var ulydige og måtte forlade Paradiset. 3. Gud kunne ikke bruge magt for at bringe dem tilbage til Paradiset. 4. Gud sendte sin søn på en mission til vores verden for at forlige os med ham. 5. Guds mission er at gøre tilbuddet om frelse kendt for alle mennesker. Det er absolut grundlæggende, at hele verden hører om Jesus, hvad han har gjort for hver eneste af os, og hvad han har lovet at gøre for os nu og i evigheden. Vi, som kender til disse løfter, er kaldt til i mission også at give andre kendskab til dem. Børge Schantz, PhD, var til sin død i dec. 2014 tilknyttet Loma Linda University som adjungerende professor. Han og hans hustru, Iris, har i 14 år tjent som missionærer i Afrika og Mellemøsten. Steven Wayne Thompson var rektor på Newbold College (1984-90) og leder af teologiafd. og lærer på Avondale College (1991-2008). 7

1 Gud er missionær af natur TIL SABBATTEN 4. JULI 2015 Ugens vers Introduktion Jeg gjorde ham til et vidne for folkene, til fyrste og hersker over folkene (Es 55,4). Vores verden befinder sig i kaos, og mennesket er den væsentligste årsag. Vi er syndere, faldne skabninger med en grundlæggende ond natur. Vi vil gerne betragtes som et produkt af fremskridt og udvikling; men det sidste århundredes historie er ikke særlig opmuntrende. Og nu, hvor vi befinder os ikke engang en fjerdedel inde i det nye århundrede, ser forholdene ikke særligt lovende ud. Hvis fortiden er en indikation af, hvad fremtiden vil bringe, kan vi kun forvente blod, slid, tårer og sved, for at citere en tidligere britisk politiker. Men ikke alt er håbløst. Tvært imod. Jesus døde for vores synder, og gennem hans død har vi løftet om frelse, om genoprettelse og om nyskabelse. Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere (Åb 21,1). Vi er ikke overladt til os selv, ikke ladt alene i et koldt og tilsyneladende ligegyldigt grænseløst univers. Vi ville aldrig overleve. De kræfter, der kæmper imod os, er så meget større end os. Derfor udtænkte Gud, allerede før verden blev til, en plan om frelse. Han gør for os, hvad vi aldrig selv ville være i stand til at gøre. Ugens tekster 1 Mos 1,26-28; 2,15-17 1 Joh 2,16 Joh 3,14-15 2 Kor 5,21 Matt 5,13-14 8

SØNDAG 28. JUNI 2015 Gud skabte menneskene Et af de gentagne spørgsmål, vi mennesker stiller, er: Hvor kommer jeg fra? I de første to kapitler i Bibelen og faktisk igennem hele Den Hellige Skrift får vi svaret på det, mange anser som det vigtigste spørgsmål, nogen kan stille. Vi kan trods alt kun finde ud af, hvem vi er, hvorfor vi er til, hvordan vi skal leve, og hvor vi til sidst skal hen, hvis vi ved, hvor vi kom fra. 1 Mos 1-2 Læs kapitlerne hurtigt igennem og læg specielt mærke til 1 Mos 1,26-28. Hvilken stor forskel er der mellem skabelsen af menneskene og Guds øvrige skaberværk? 1. Mand og kvinde blev skabt sidst af alle skabninger. De havde hele skaberværket synligt foran sig til at studere og tage sig af. 2. Gud skabte mennesket på en speciel måde. Indtil dette tidspunkt havde den guddommelige befaling været Der skal være (lys, en hvælving, vand, fisk, fugle, dyr etc.). Nu blev befalingen ændret til en rådslagning: Lad os skabe. Faderen, Sønnen og Helligånden rådslog. Selv om disse to kapitler handler om jordens skabelse og skabningerne på jorden, er der ingen tvivl om, at det centrale fokus er menneskehedens skabelse. 3. Mand og kvinde blev skabt i Guds billede, så de lignede Skaberen. Dette siges ikke om noget andet af det, der var blevet skabt. Selv om teksten ikke siger, hvad det betyder at blive skabt i Guds billede og at ligne ham, må det betyde, at menneskene på en eller anden måde genspejlede deres skabers karakter. Vi mennesker har en moralsk evne, som ikke findes i andre skabninger. Sommerfuglene er smukke, men de kæmper ikke med spørgsmål om, hvad der er ret eller galt. At være skabt i Guds billede, så vi ligner Gud, må derfor betyde, at vi mennesker til en vis grad må have genspejlet Skaberens moralske karakter. 4. Mand og kvinde skulle herske, være Guds repræsentanter på jorden og herske over skaberværket. Dette kald medfører ansvar. Til at tænke over Menneskets tilværelse præsenteres ikke i Bibelens første kapitel som uafhængigt. Vi er til i et forhold til Gud. Hvad fortæller dette om den centrale rolle, Gud bør have i vores liv, og hvorfor vi egentlig ikke er fuldendt uden ham? Se også ApG 17,28. 9

MANDAG 29. JUNI 2015 En fri vilje I skabelsesberetningen finder vi også Guds advarsel om ikke at spise af træet til kundskab om godt og ondt (1 Mos 2,17). Lige fra begyndelsen ser vi altså det moralske element, der blev givet mennesket, men ikke nogen anden levende skabning. Evnen til moralsk dømmekraft er en måde, hvorpå menneskene viser, at de er skabt i Guds billede til at ligne ham. 1 Mos 2,15-17 Hvad siger disse vers om, at menneskene virkelig har en fri vilje? Gud kunne have skabt menneskene så de automatisk gjorde hans vilje som fx lyset, solen, månen og stjernerne. De adlyder Gud uden at have muligheden for at vælge. De opfylder Guds vilje automatisk gennem de naturlove, der styrer deres handlinger. Men Gud skabte mand og kvinde på en speciel måde. Gud skabte dem for sig selv. Gud ønskede, at de skulle foretage deres egne valg, at de frivilligt skulle vælge at tilbede ham uden at blive tvunget til det. Ellers kunne de ikke elske ham; for kærlighed må gives frivilligt, hvis det skal være ægte kærlighed. Menneskets fri vilje har guddommelig oprindelse, og er beskyttet og respekteret af Gud. Skaberen blander sig ikke i de valg, mænd og kvinder foretager. Forkerte valg har konsekvenser, nogle af dem meget alvorlige; men det er imod vor Herres karakter at påtvinge underdanighed og lydighed. Menneskets fri vilje har konsekvenser på tre vigtige områder: Religion: Gud styrer ikke ensidigt menneskers vilje eller valg. Moral: enkeltpersoner bliver holdt moralsk ansvarlige for deres handlinger. Videnskab: kroppen og hjernens aktiviteter følger ikke kun princippet om årsag og virkning. Fysiske love er en del af vores handlinger; men vores fri vilje betyder, at vi har et valg mht. ikke mindst etiske beslutninger. 10 Til at tænke over Hvilke frie moralske valg er du nødt til at foretage inden for de næste timer, dage, eller uger? Hvordan kan du være sikker på, at du bruger denne guddommelige gave på den rette måde? Tænk over evt. konsekvenser af en forkert brug af din frihed.

TIRSDAG 30. JUNI 2015 Syndefaldet Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet (1 Mos 3,6-7). At spise lidt frugt var ikke i sig selv syndigt. Vi må se på omstændighederne omkring handlingen. Adam og Eva var repræsentanter for en fri vilje, skabt af Gud i hans billede. Dette indbefattede frihed, men også pligt til at være i overensstemmelse med Guds vilje. De spiste frugten, ikke fordi det var strengt nødvendigt, men fordi de i frihed valgte det trods Guds tydelige og klare instrukser. På samme måde må vi selv vælge, om vi vil følge Gud eller ej, og om vi vil værdsætte eller kæmpe mod Guds ord. Gud tvinger ingen til at tro på hans ord. Han vil aldrig tvinge os til at være lydig imod ham, og han kan ikke tvinge os til at elske ham. Gud tillader hver eneste af os selv at vælge den vej, vi vil gå. Men vi må også være forberedt på at leve med følgerne af vores valg. Ved at spise frugten sagde Adam og Eva i virkeligheden til Gud, at han ikke var en fuldkommen hersker. Hans herredømme blev udfordret. De var ulydige, og det resulterede i, at synd og død blev en del af menneskenes lod. Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ (1 Mos 3,23-24). Adam og Eva var nødt til at forlade Paradiset. Dette var en nødvendig og barmhjertig konsekvens. Gud ville ikke tillade, at den oprørske menneskehed havde adgang til livets træ. I sin kærlige omsorg holdt han Adam og Eva væk fra den frugt, der ville gøre dem udødelige og dermed gøre den frygtelige situation, synden havde bragt dem i, permanent. Forestil dig, hvordan evigt liv ville være i en verden fuld af den smerte, lidelse og ondskab, som vi oplever i vores verden! Adam og Eva blev sendt ud af den smukke have for at dyrke den mindre venlige jord udenfor (vers 23-24). Til at tænke over Læs 1 Joh 2,16. Hvordan viste de ting sig i syndefaldet, der advares imod her? Hvordan møder vi de samme fristelser i vores liv? 11

ONSDAG 1. JULI 2015 Guds initiativ for at frelse os Bibelen viser os, at det efter vores første forældres syndefald var Gud, der kom og ledte efter dem, ikke omvendt. Menneskene forsøgte tvært imod at skjule sig for Guds nærværelse. Hvilket stærkt billede af den faldne menneskehed! Mennesker flygter fra ham, som leder efter dem og er den eneste, der kan frelse dem. Adam og Eva gjorde det i Edens have, og med mindre vi giver efter for Helligåndens påvirkning, gør vi det samme i dag. Heldigvis afviste Gud ikke vores første forældre, og han afviser heller ikke os. Lige siden Gud råbte Hvor er du? til Adam og Eva i Edens have (1 Mos 3,9), har han kaldt os til sig. Med sin enestående gave sin egen søn har Gud omsluttet hele verden med en atmosfære af nåde, som er lige så virkelig som luften omkring jordkloden. Alle, der indånder denne livgivende atmosfære, vil leve og vokse op til at være mænd og kvinder i Kristus Jesus. (Ellen White, Vejen til Kristus, s. 74-75). Den største åbenbaring af Gud som missionær ses selvfølgelig i Jesu liv og tjeneste. Selv om der var mange grunde til, at Jesus kom til jorden for at ødelægge Satan, at åbenbare Faderens sande karakter, at vise at Satans anklager var forkerte, eller at Guds lov kan overholdes var den vigtigste grund at dø på korset i menneskenes sted for at frelse os fra syndens ultimative følger, nemlig evig død. Joh 3,14-15 Es 53,4-6 2 Kor 5,21 Hvad lærer hver af disse tekster os om Jesu død? Ham, der ikke kendte til synd, har han [Gud] gjort til synd for os. Dette er, hvad der skulle til for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. Dette bliver kaldt det salige bytte. Jesus tager vores synd og lidelse på sig som en synder for at vi, selv om vi er syndere, kan regnes for retfærdige for Gud, som om vi var Jesus. 12

TORSDAG 2. JULI 2015 Metaforer for mission Mission er Guds initiativ for at frelse den fortabte menneskehed. Guds mission er motiveret af hans kærlighed til hver eneste af os. Der findes ingen større begrundelse for den. Gud sendte Kristus med den opgave at bringe frelse til hele verden. Johannesevangeliet alene indeholder mere end fyrre udtalelser om Jesu missions kosmiske dimensioner (se fx Joh 3,17; 12,47). Ligesom Kristus blev sendt af Faderen for at frelse verden, sender Kristus sine disciple ud med disse ord: Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer (Joh 20,21). Matt 5,13-14 Hvilke to metaforer benyttes i disse vers for mission, og hvad betyder de? Billederne med salt og lys udtrykker grundlæggende funktioner, den kristne indflydelse har på menneskeheden. Saltet virker indvendigt, idet det forbindes med det, det kommer i kontakt med. Lys virker udadtil, idet det oplyser alt, det berører. Ordet jordens i metaforen jordens salt henviser til mænd og kvinder, som de kristne skal blande sig med, mens verdens lys henviser til en verden, hvor mennesker er i mørke og har brug for oplysning. Israels børn blev opfordret til at leve op til de moralske principper og sundhedsregler, som Gud havde givet dem. De skulle være et lys, der oplyste og tiltrak et lys for folkene (Es 49,6). Deres kollektive tilværelse med sundhed, fremgang og lydighed mod Guds sabbat og andre bud ville forkynde Guds mægtige skabelses- og frelsesgerninger for de omkringboende folkeslag. Når disse nationer lagde mærke til deres fremgang, ville de henvende sig til dem og lære, hvordan de skulle blive undervist af Herren. Det var i hvert fald meningen, Da Kristus kom, talte han også om salt, en anden måde at vidne på. Gennem deres indflydelse i verden skulle de kristne bremse verdens ondskab. Ikke-troende holdes tit tilbage fra onde handlinger på grund af en moralsk samvittighed, der kan spores tilbage til en kristen indflydelse. De kristne har ikke alene en god indflydelse i en ond verden ved at leve i den; men de møder også andre mennesker for at dele det kristne budskab om frelse med dem. Til at tænke over Lys og/eller salt. Hvor godt et vidne er du og din menighed for verden omkring dig? Er lyset svagt? Har saltet mistet sin kraft? Hvis dette er tilfældet, hvordan kan du lære, at vækkelse og reformation begynder med dig personligt? 13

FREDAG 3. JULI 2015 Læs Ellen White Vi har set på nogle sider af Guds karaktertræk som missionær. Mission er et foretagende, som den treenige guddom er sammen om. Mission er hovedsageligt centreret omkring Kristus, hvis inkarnation er central i den kristne tro og mission. Gennem sit liv og sin død har Jesus banet vejen for frelse for hele menneskeheden. Som hans efterfølgere og missionærer er det vores opgave at gøre mennesker opmærksomme på de gode nyheder om, hvad Jesus har gjort for os. Kristi kirke på jorden blev organiseret for at drive mission, og Herren ønsker at se hele kirken udtænke måder og metoder, hvorved høj og lav, rig og fattig kan høre sandhedens budskab. Ikke alle er kaldt til personligt at arbejde i fremmede lande; men alle kan gøre noget ved at bede for og give gaver til at hjælpe missionærernes arbejde. (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 29). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk over spørgsmålet om alle tings oprindelse. Hvorfor har det stor betydning? Hvordan er en rigtig opfattelse af alle tings oprindelse med til at give os en bedre forståelse af, hvem vi er, og hvad der er hensigten med vores tilværelse? 2. Hvordan kan følgende citat hjælpe os til at forstå eksistensen af en fri vilje, kærlighed og ondskab i vores verden? Hvis Gud derfor ønsker at skabe skabninger, der kan afspejle hans fuldkomne kærlighed, er Gud nødt til at skabe frie personer. Det betyder, at de ved deres valg kan forårsage lidelse og ondskab i verden. Forholdet mellem kærlighed og frihed indebærer, at Gud tillader os at vokse i kærlighed gennem vores menneskelige frihed. Guds eneste alternativ til at tillade frie skabninger at vælge ukærlige handlinger er helt at lade være med at skabe væsener, der er i stand til at elske. (Robert J. Spitzer, New Proofs for the Existence of God: Contributions of Contemporary Physics and Philosophy, Kindle Edition (Eerdmans Publishing Co., 2010), s. 233). 14 3. Jesu død var en enkeltstående begivenhed, der skete i en lille nation i det store romerske imperium for næsten to tusind år siden. Alligevel har denne begivenhed evighedsbetydning for hvert eneste menneske. Tænk over det ansvar, der hviler på os, som kender til denne begivenhed og dens betydning, til at fortælle om den til dem, der ikke kender til den. Hvordan skulle de ellers få kendskab til den, hvis de, som ved, ikke fortæller det videre?

DIALOG TIL SABBATTEN 4. JULI 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Som det nye kvartals første sabbat er denne dag en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til de bibeltekster, vi studerer, og at forberede aktiviteter for de efterfølgende sabbatter. Her er nogle forslag klassen kan selv finde på flere. Planlæg fx en fællesspisning for din klasse eller/og en sommerudflugt. Det er tænkeligt, at der i din menighed eller i din bekendtskabskreds er medlemmer, der har været udsendt som missionærer til et andet land eller kultur. - Planlæg besøg fra en eller flere i løbet af kvartalet. - Forbered bestemte spørgsmål, som I kan stille disse missionærer, og som kan belyse missionærens situation, som fx - Vanskeligheder ved kulturforskelle - Hvad de savnede mest i udlændigheden - Udfordringer ved at vende tilbage til hjemlandet - De bedste minder Uddybende spørgsmål Skabelsen er altafgørende for, hvordan vi som kristne betragter både livets hensigt og Guds plan for, hvordan vi skal indrette vores liv. Områder som familieliv, seksualitet, kost og hvile er eksempler. Tænk over dine samtaler med ikke kristne bekendte. Hvilke træk ved Guds oprindelige plan for menneskers tilværelse føler du finder bedst genklang hos dem? Adskillige af vores kirkes enestående lærepunkter har deres udspring i skabelsestroen. Det gælder naturligvis sabbatten, men også vores forståelse af menneskets natur dvs. det område, der bl.a. dækker syn på helvede, sjæl og legeme, sundhed, uddannelse m.m. Del erfaringer, hvor sådanne emner har været berørt med andre mennesker. Drøft, hvordan man på den klogeste måde kan gøre disse trospunkter relevante for mennesker i dagens Danmark. Mødet med dagligdagen Missionærer er udsendinge nogle sendt til fremmede lande. Mange bliver i hjemlandet. Men også her møder vi hele tiden mennesker, hvis subkultur adskiller sig fra vores. De har måske anden etnisk eller 15

DIALOG TIL SABBATTEN 4. JULI 2015 religiøs baggrund, måske en anden social baggrund og status. Forskellene kan synes små, men alligevel er de væsentlige. Tal om nogle af de forskelle, I oplever mellem menigheden og mennesker, I møder i det daglige. Giv eksempler. Drøft, hvad du og menigheden kan gøre for bedre at forstå disse mennesker, som også i Danmark skal nås med evangeliet. Personligt kristenliv At være missionær er at blive sendt. Guds Søn selv var sendt; men han kom af egen fri vilje. Han kom, fordi han elskede mennesket. Når vi som missionærer går på Guds bud, kommer vi ingen vegne, hvis vi ikke elsker de mennesker, vi søger. Bed i dette kvartal personligt og evt. i klassen specifikt for mennesker, I møder og ønsker at bringe evangeliet. Nævn dem ved navn for Gud. NOTER 16

NOTER TIL SABBATTEN 4. JULI 2015 17

2 TIL SABBATTEN 11. JULI 2015 Abraham, den første missionær Ugens vers Introduktion Det er som med Abraham: Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed. Så skal I vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner. Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: I dig skal alle folkeslagene velsignes. (Gal 3,6-8). Det er ingen tilfældighed, at tre af verdens største trosretninger, jødedommen, kristendommen og islam, af og til kaldes abrahamitiske trosretninger. Alle tre kan på en eller anden måde spore deres rødder tilbage til denne Guds store mand. Selv om Abraham beundres som et afgørende eksempel på tro, vil vi i denne uges studium betragte hans trofasthed fra en lidt anden synsvinkel. Vi ønsker at se ham som missionær, som en person, der var kaldt af Gud til at rejse til et andet land og vidne for mennesker om den sande Gud, verdens skaber og frelser. Gud gav Abraham og senere hans familie (se Gal 3,29) en trefoldig opgave. 1) De skulle modtage og vogte den guddommelige sandhed om Guds rige, som var gået tabt i menneskehedens tidlige historie; 2) de skulle være den kanal, hvor igennem Frelseren ville komme ind i menneskenes historie; og 3) de skulle som Guds trofaste tjenere være et lys for alle folkeslag, et lys for dem der havde brug for at kende Herren. Ugens tekster 1 Mos 12,1-3; 14,8-24 Hebr 11,8-19 Gal 3,6 1 Mos 12,6-7; 18,18-19 18

SØNDAG 5. JULI 2015 Abrahams kald Herren sagde til Abram: Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes (1 Mos 12,1-3). Abram, hvis navn betød den ophøjede far, og hvis navn blev ændret til Abraham, far til mange, voksede op i Ur i, hvad der i dag er Irak. Gud kaldte ham til at fjerne sig fra den sociale og åndelige sammenhæng, han var vant til, og rejse til et ukendt land, hvor Gud foretog en et hundrede år lang åndelig fornyelse og gjorde ham til de troendes far. Midt i personlige og familiemæssige vanskeligheder blev Abraham prototypen på en missionær for flere befolkningsgrupper samt en respekteret leder, der vidnede om sin tro på Gud. 1 Mos 12,1-3 Hebr 11,8-10 Hvilke principper finder vi her, som kunne anvendes på os alle i vores individuelle situationer? Hvilke erfaringer havde Abraham, som vi også kan komme til at opleve? Patriarken blev kaldt til at forlade sin fortid, gå ud i tro, tro på noget, der syntes utroligt, for at udføre det, Gud kaldte ham til. Som et resultat af hans trofasthed ville alle jordens slægter velsignes. Ligesom Abraham bliver mange af os udsat for prøvelser. Selvfølgelig kommer vi måske ikke til at høre Guds stemme tale direkte til os; men han kalder os gennem sit ords undervisning og hans forsyns begivenheder. Måske bliver vi bedt om at give afkald på en karriere, der lover rigdom og ære; måske bliver vi bedt om at give afkald på fordelagtige forbindelser og adskilles fra venner og familie. Måske skal vi gøre noget, der ser ud til kun at medføre selvfornægtelse, vanskeligheder og opofrelse. Men hvordan kan vi afslå, hvis vi bliver kaldt? Til at tænke over I 1. Mosebog står der på hebraisk: og Gud sagde til Abraham: Gå for dig selv fra dit land Han blev bedt om at gå for sig selv, det vil sige for sin egen skyld. Hvordan skal vi forstå dette, og hvordan kan vi anvende det på os selv? 19

MANDAG 6. JULI 2015 Abrahams vidnesbyrd over for kongerne Lot var en af Abrahams slægtninge og fulgte med ham på hans rejser. Da han valgte den vandrige Jordandal, kom han i kontakt med Sodomas onde indbyggere (1 Mos 13,1-13). Han blev først reddet af Abraham (1 Mos 14,11-16) og senere af to engle (1 Mos 19). Da Abraham hørte, at hans slægtning Lot var i vanskeligheder, besluttede han sig for at hjælpe ham. I sin redningsaktion stod Abraham i spidsen for en militærstyrke på mere end tre hundrede mand fra sin egen husholdning. Adskillige konger var involveret i kampen om Sodoma, og Abraham var den, der sejrede. 1 Mos 14,8-24 Hvad fortæller Abrahams handlinger om hans karakter og dermed også om hans tro og hans Gud? Over for de konger, Abraham besejrede, åbenbarede han Guds kraft. Selv under denne redningsaktion tabte de troendes far ikke sit guddommelige kald om at være en velsignelse for alle folkeslag af syne. Han, som tilbad Herren, havde ikke alene gjort landet en stor tjeneste, men havde også vist sig som en modig mand. Man kunne se, at retfærdighed ikke betyder fejhed, og at Abrahams religion gav ham mod til at hævde retten og forsvare de undertrykte. Hans heltedåd sikrede ham en udbredt indflydelse blandt de omkringliggende stammer. Ved tilbagekomsten gik kongen af Sodoma ud med sit hof for at ære sejrherren. Han bad ham tage byttet og ønskede kun, at fangerne skulle tilbagegives. Efter almindelig krigsskik tilhørte byttet sejrherrerne; men Abraham havde ikke foretaget dette felttog for at skaffe sig vinding. Han afslog at benytte sig af andres ulykke og foreslog kun, at hans forbundsfæller skulle have den del, som de havde krav på. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 68). Til at tænke over Tænk over din omgang med andre mennesker. Hvilken slags vidnesbyrd giver du andre om din tro? 20

TIRSDAG 7. JULI 2015 Et eksempel på tro Selv om Abraham ikke var fuldkommen, var han en Guds mand, og gentagne gange, også i Det Nye Testamente, bruges han som eksempel på trofasthed og på, hvad det vil sige at blive frelst af tro (se 1 Mos 15,6; Gal 3,6). Hebr 11,8-19 Hvad siges der om Abraham og hans tro, der har afgørende betydning for alle, der ønsker at være missionær for Gud på enhver mulig måde? Gud ønskede at bruge Abraham; men først var han nødt til at få ham til at forlade sin fortid. Der ligger en tydelig lærdom i dette for os alle, især for dem af os, der har en fortid, der ikke er i harmoni med Guds vilje og lov, og det indbefatter jo os alle sammen. Det er også forbløffende, at da Abraham tog af sted, var det uden at vide, hvor han kom hen (Hebr 11,8). Selv om de fleste missionærer ved, hvor de skal hen, i alle fald rent geografisk, ved ingen af os på kort sigt rigtigt, hvor vi kommer til at ende, når vi tager det store spring i tro og giver vores hjerte til Gud. Men på lang sigt har vi en fuldstændig sikkerhed. Hvis vi vidste alt, ville det ikke kræve så stor en tro; derfor er uvisheden en forudsætning for helt at kunne leve i tro. En anden afgørende pointe er, at Abraham ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud (vers 10). Abraham havde den store sammenhæng for øje. Han vidste, at uanset, hvad han skulle møde af vanskeligheder og kampe, ville det alt sammen til sidst være det værd. Han vidste også, at han ikke kun var en fremmed i det lovede land, men at han var en af mange fremmede og udlændinge på jorden (vers 13). Hvor stor pris, vi end sætter på, hvad der trods alt er det eneste, vi har her og nu, er vores liv i denne verden langt fra enden på historien. Og det største eksempel på tro i Det Gamle Testamente er selvfølgelig, hvad Abraham på Guds befaling var villig til at gøre med sin søn på Morija bjerg. Til at tænke over Hvordan har du erfaret, hvad det vil sige at handle i tro? Hvilke vanskeligheder har du mødt? Hvilke glæder har du oplevet? Hvad ville du have gjort anderledes, når du nu ser tilbage med et større overblik? 21

ONSDAG 8. JULI 2015 Vandringsmanden Abraham Et studium af Abrahams liv viser, at hans tro indbefattede vanskelige kampe med tvivl og manglende tillid til Guds kraft. Abrahams forfædre var afgudsdyrkere (Jos 24,2), og måske forklarer denne baggrund, hvorfor han ikke altid havde fuldstændig tillid til Guds magt. To gange viste han fejhed ved at bede Sara om at fortælle en halv sandhed (1 Mos 12,11-13; 20,2). Han lo (1 Mos 17,17), da han fik at vide, at han skulle få en søn med Sara. Men på trods af sine fejl blev Abraham brugt af Gud; for Abraham ønskede at blive brugt af Gud. Derfor kunne Gud forme hans karakter. Et af de midler, Gud benyttede for at forandre Abraham til en reformator og missionær, var hans mange vandringer. At rejse er i sig selv en uddannelse. Det gør en person åben over for nye ideer og muligheder for forandring. Pilgrimsrejserne til Jerusalem var en vigtig og påkrævet del af israelitternes tilbedelse. De forandringer, pilgrimmene erfarede, når de skulle gå lange afstande, sove på fremmede steder, spise anderledes mad, opleve en anden slags klima og møde andre mennesker, styrkede deres tro gennem deres sårbarhed. Deres tilbedelse med dens ofringer og gaver, hellig dans og fremsigelse af salmer, var med til at hjælpe Guds folk i at bekræfte deres identitet og traditioner. På sine rejser fra sit fødested Ur til sin gravplads i Hebron besøgte Abraham mindst 15 forskellige geografiske områder. De fleste og mest betydningsfulde episoder i forbindelse med hans reformation og mission er knyttet til hans rejser. Hvilke åndelige lærdomme oplevede Abraham på følgende steder? Orakel-egen ved Sikem (1 Mos 12,6-7) Hebron (1 Mos 13,18-14,20) Mamre (1 Mos 18,1. 20-33) Morija bjerg (1 Mos 22,1-14) 22

TORSDAG 9. JULI 2015 Abraham, en missionær i sit eget hus Abraham skal jo blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham. Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet Abraham (1 Mos 18,18-19). Hvilken vigtig lærdom om trofasthed og villigheden til at tjene Gud finder vi i denne tekst? Gud kaldte Abraham til at undervise i sit ord. Han udvalgte ham til at være far for et stort folk, fordi han så, at Abraham ville oplære sine børn og sit hus efter grundreglerne i Guds lov. Og det, som gav Abrahams undervisning kraft, var hans personlige livs indflydelse. Hans store husholdning omfattede mere end tusind mennesker, hvoraf mange var familieoverhoveder og ikke få af dem var for nyligt blevet omvendt fra hedenskabet. (Ellen White, Uddannelse, s. 189). Missionsaktiviteter vil være langt mere effektive, hvis de understøttes af et familieliv, der er i overensstemmelse med Guds mønster. Både Bibelen og kirkehistorien viser, at de fleste af de første kristne kirker var husmenigheder og familiegrupper. En af årsagerne til, at Abraham blev udvalgt, var at Gud så hans evne til at lede sine børn og sit hus på Herrens vej. Guds hensigt med familien svarer til hans hensigt med mission, nemlig at der øves retfærdighed og ret (Ordsp 21,3). Hebr 11,11.20 Hvilke eksempler kan du finde fra Abrahams familie, hvor de viste trofasthed mod Gud? Vi kan selvfølgelig også finde eksempler i Bibelen på personer, hvis familie ikke fulgte Herrens vej. Ikke desto mindre er pointen i teksten for i dag tydelig. Abrahams tro og eksempel var stærk nok til, at hans hus lærte at følge Herrens vej (1 Mos 18,19). Til at tænke over Hvad betyder udtrykket at følge Herrens vej for dig? Hvordan følger vi Herrens vej? 23

FREDAG 10. JULI 2015 Læs Ellen White Gud kaldte Abraham og velsignede og ærede ham, og patriarkens troskab var et lys for folkene i alle de lande, hvor han kom til at bo. Abraham isolerede sig ikke fra de mennesker, der boede omkring ham. Han havde venskabelig forbindelse med de omkringboende folks konger, og nogle af dem behandlede ham med stor respekt. Hans retskaffenhed og uselviskhed, hans mod og velvilje repræsenterede Guds karakter. I Mesopotamien, i Kana an, i Egypten, ja selv over for Sodomas indbyggere åbenbarede Himlens Gud sig gennem sin repræsentant. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 185). Spørgsmål til drøftelse 1. I tusinder af år har historien om Abraham og Isak på Morijabjerget fascineret og udfordret de troende samtidigt med, at det har fremkaldt hån og foragt hos dem, der har set det som en ond og barbarisk handling. Læs beretningen i 1 Mos 22 igen. Hvilke store lærdomme finder vi i den? Hvad lærer den os om korset og den ufattelige pris, synden koster? Hvad lærer den os om, hvad det indebærer at handle i blind tro? Hvorfor har mange problemer med denne beretning? 2. Læs 1 Mos 12,11-13; 20,2, to beretninger hvor Abraham, en Guds mand, udviste manglende tro. Hvad kan vi lære af disse beretninger? 3. En af de mest kendte tekster i Bibelen er 1 Mos 15,6. Hvad siger den? I hvilken sammenhæng er den givet? Hvordan bruges denne tekst i Det Nye Testamente? (Se Rom 4,3; Gal 3,6; Jak 2,23.) Hvad lærer den os om tro, gerninger og frelse? 4. Nævn nogle store religiøse ledere, hvis familie ikke fulgte Herrens vej. Hvad kan vi lære ud fra deres eksempel, som kan hjælpe enhver, der kæmper for at hjælpe deres familiemedlemmer til at være trofaste? 24

DIALOG TIL SABBATTEN 11. JULI 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter To beretninger i 1 Mosebog er centrale, når det gælder Abrahams kald til at følge Gud. Begge indeholder på hebraisk et udtryk, der kun findes i disse to bibeltekster. Det er vanskeligt at oversætte og svært at genfinde på dansk, men af afgørende betydning for beretningerne om Abraham. I både 1 Mos 12,1 og 22,2 beder Gud Abraham om at gå for dig selv (hebraisk lek leka). Abrahams reaktion på Guds to kald er med til at bestemme, hvem han bliver. Hans identitet som menneske og missionær er afhængigt deraf. I den første beretning modtager Abraham sit grundlæggende kald som missionær og Guds løfte og befaling om at være en velsignelse for andre. I den anden beretning i 1 Mos 22 lærer Abraham gennem sin tros-lydighed, at frelsen og det sande offer bringes os af Gud alene. Hvordan påvirker din og min reaktion på Guds kald vores identitet som mennesker? Beretningerne i 1 Mosebog afslører, at hedningerne i Palæstina/ Kana an endnu på patriarkernes tid af og til var ligeså hæderlige som Abraham, Isak og Jakob. Først senere blev indbyggerne så degenererede, at de var hinsides muligheden for social-moralsk reform (jf. 1 Mos 15,16). Find eksempler i 1 Mosebog på episoder, der viser forholdet mellem patriarkerne og de lokale indbyggere. Uddybende spørgsmål Hvis du har prøvet at flytte fra en by til en anden, at skifte job eller omgangskreds, så kender du de udfordringer, en flytning indebærer. En missionær står over for tilsvarende almenmenneskelige udfordringer. Men er man udsendt af Kristus, gør særlige forhold sig gældende. Drøft hvad der er enestående for en missionær, der rejser til et nyt sted. Mødet med dagligdagen Hvad tror du udøver den stærkeste indflydelse: missionærens aktiviteter eller hans/hendes personlige liv, deri indbefattet den inspiration, en kristen familie giver? Tænk over dit eget liv som Kristi udsending: lægger du mest vægt på, hvad du gør for Kristus, eller hvad du er som kristen? 25

DIALOG TIL SABBATTEN 11. JULI 2015 Drøft hvad du/i har lært ved at møde mennesker fra andre kulturer eller med en anden baggrund. - Hvad har det betydet for din forståelse af, hvem du selv er? Personligt kristenliv Forstå det bedre Til at tænke over Baggrund Bed i denne uge personligt og/eller i klassen for nogle af vores udsendte missionærer. Abrahams udrejse fra Mesopotamiens bykulturer var exceptionel. I datiden var Mesopotamien det område, hvortil alle fra de omkringliggende ørkennationer flokkedes. Befolkningen søgte til de opdyrkede og højt civiliserede samfund for at nyde godt af den materielle velstand. Abrahams flytning foregik på tværs af kulturen. Når du læser Bibelen, foretager du en kulturel rejse til en anden tid og et andet sted. Ligesom når du besøger et andet land, som turist eller missionær, har du brug for at lære noget om den kultur, du besøger. I denne proces lærer du ikke bare om andre, du lærer også mere om, hvem du selv er; for det er ved at kende andre, at vi opdager os selv det er ved at kende Jesus, at vi lærer os selv at kende, som vi er. Sangen Måske det ej er på bjergetind finder du i den gamle Adventungdommens Sangbog (nr. 187). I 1901 var den kendte sangevangelist Ira D. Sankey, hjælper for Dwight L. Moody, patient på adventisternes sanatorium i Battle Creek. Han fortæller, hvordan denne sang var blevet et kendemærke for en klasse på mere end 100 sygeplejersker, der hver søndag eftermiddag samledes og altid til deres møde sang, Jeg går, hvor du viser mig vej, o Gud! Det blev klassens sang, og klassens elever, der kom fra alle dele af verden med repræsentanter fra USA, Australien, Sydafrika, Sydamerika, Bulgarien, Armenien og de fleste af Europas lande, besluttede, at de, hvor de end var i verden, altid søndag eftermiddag ville synge denne missionssang som et minde om deres lykkelige skoletid sammen. De tog som adventister omkvædets indstilling til Guds kald med sig til de fjerneste missionsmarker på kloden: Jeg går, hvor du viser mig vej, o Gud, over bjerg, over bølgerne ud; jeg taler dit ord, som du siger til, jeg vil kun, hvad du, Herre, vil. 26

NOTER TIL SABBATTEN 11. JULI 2015 27

3 En usandsynlig missionær TIL SABBATTEN 18. JULI 2015 Ugens vers Introduktion Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na aman (Luk 4,27). Kongebøgerne, som dækker historien om Israels kongedømme fra ca. 970 til 560 f.kr., gengiver spændende og dramatiske begivenheder samt vidtrækkende politiske omvæltninger, der berørte Guds folk. Indflettet i disse beskrivelser finder vi historierne om Elias og Elisa, to af Guds modige profeter, hvis oplevelser gennem tiderne har appelleret til både børns og voksnes fantasi. Det er også interessant at bemærke lighederne mellem Elisas og Jesu arbejde. For begge blev døde opvakt, spedalske helbredt, og sultne mennesker blev mættet ved hjælp af en lille mængde mad. Denne uges bibelstudium handler om et af disse mirakler, nemlig Na amans helbredelse. Denne rige, mægtige og meget stolte afgudsdyrker kom i sin nød til at opleve den levende Guds kraft, i første omgang gennem en meget usandsynlig missionærs vidnesbyrd. Blandt de mange åndelige sandheder i denne beretning kan vi finde en model for tværkulturel mission midt i internationalt spændte forhold og rivalisering. Vi kan også i denne historie finde en model for, hvordan frelsesplanen fungerer. Ugens tekster 2 Kong 5 Mark 1,40-45 2 Kong 2,1-15 Joh 15,5 Rom 6,4-11 Rom 6,1 28

SØNDAG 12. JULI 2015 Han havde alt og dog Aramæerkongens hærfører Na aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk (2 Kong 5,1). Dette vers indeholder ikke mindre end fire beskrivelser eller titler, der placerede Na aman i det øverste sociale lag i det syriske eller aramæiske samfund. Han udøvede stor indflydelse på Arams konge, nød stor respekt og var kongens vigtigste rådgiver i religiøse såvel som militære anliggender (vers 18). Desuden var han meget rig (vers 5). Vers 1 indeholder dog et stort men. Al Na amans magt, ære og mod blegnede i lyset af den mest frygtede sygdom på den tid, nemlig spedalskhed. Det var netop, hvad denne stakkels mand led af; det store men, der kastede en mørk skygge over alt andet i hans tilværelse. Men denne sygdom bragte ham i forbindelse med Guds profet, og gennem denne kontakt kom han til at tro på den sande Gud. Mark 1,40-45 Luk 8,41-56 Mak 2,1-12 Hvad har disse beretninger til fælles ud over den indlysende kendsgerning, at Jesus foretog en mirakuløs helbredelse? Hvad var det, der bragte alle disse mennesker til Jesus? Personlige vanskeligheder, tragedier og overgangssituationer kan få mennesker til at blive mere åbne over for åndelige sandheder og få dem til at søge efter Gud. Fysiske, psykologiske, politiske eller andre ulykker kan gøre mennesker åbne for, at der findes en Gud. Personlige tab, nationale katastrofer og krig er noget af det, der oftest får mennesker til at søge efter en større kraft uden for dem selv. Kirken har længe været klar over, at man ofte vinder flere mennesker for evangeliet i områder, hvor mennesker er ramt af personlige eller sociale lidelser. Til at tænke over På en måde lod det til, at Na aman havde alt; men på et andet plan var han en knust mand uden ret meget håb. Hvordan ligner vores situation Na amans, i og med at der sker både gode og onde ting for os alle? Hvordan kan vi lære at lade begge sider af tilværelsen holde os i forbindelse med Gud? 29

MANDAG 13. JULI 2015 Et usandsynligt vidne 2 Kong 5,1-7 Hvad foregår der her? Hvorfor ville syreren i det hele taget lytte til, hvad en slavepige havde at sige? Hvad kan være den underforståede betydning af, hvad der egentlig skete? Bibelen giver os ingen egentlige detaljer mht., hvordan denne unge pige opførte sig i hjemmet; men det er tydeligt, at et eller andet ved hende fangede familiens opmærksomhed. Tænk over situationen: på grund af, hvad en lille slavepige i hans husholdning har sagt, går en rig og mægtig hærfører til kongen, gengiver pigens ord og får tilladelse fra kongen til at tage af sted. I tillæg tager han en masse gaver med til profeten. Det er indlysende, at der forgik mere, end vi bliver fortalt i teksten. Guds redskab til at bringe kundskab om ham til den herskende elite i Syrien var en ukendt lille jødisk slavepige, som brutalt var blevet bortført fra sit hjem af syriske overfaldsmænd. I stedet for at dvæle ved tilværelsens grusomhed og meningsløshed og sit eget liv i slaveri delte hun sin faste tro på Guds livsforvandlende kraft, som kom til syne gennem Elisas arbejde i Samaria (vers 3). Ligesom Daniel og hans venner i Babylon var hun i stand til at vende sine egne vanskeligheder til en anledning, hvor hun kunne ære Gud, og Gud vendte hendes fangenskab til en mulighed, hvor hun kunne dele sin tro. Ifølge Ellen White er den lille slavepiges opførsel og færden i dette hedenske hjem et talende vidnesbyrd om den store betydning, det har at begynde opdragelsen i hjemmet tidligt. (Ellen White, Profeter og konger, s. 121). Tænk over hvordan vores tro, livsstil og handlinger kan tiltrække andre og give os mulighed for at dele de sandheder, vi er blevet betroet. En anden interessant detalje i denne historie er Israels konges reaktion, da han modtog brevet. Er jeg Gud? Kan jeg helbrede spedalskhed? Hans ord afslører, hvor frygtet denne sygdom var, og hvorfor et mirakel var den eneste mulighed for helbredelse. Af en eller anden grund antydede brevet en forventning om, at kongen skulle sørge for helbredelsen. Han vidste, at det kunne han ikke, så han opfattede det som et påskud til at skabe strid. 30