Genbrug er guld! Evaluering af kampagne. Marts 2014

Genbrug er guld! Evaluering af kampagne Marts 2014

ISBN 978-87-92689-89-4 Marts 2014 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks 453 1505 København V Udarbejdet af YouGov www.yougov.dk Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer

Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse Hovedkonklusioner Spørgsmål i undersøgelsen Grafer med kommentarer Åbne svar Om YouGov

Metodebeskrivelse

Metodebeskrivelse Baggrund og formål Med henblik på at øge københavnernes opmærksomhed på affaldssortering har Københavns Kommune gennemført kampagnen, Genbrug er Guld. Metode For at måle, i hvor høj grad københavnerne har taget Genbrug er Guld-kampagnen til sig, har Københavns Kommune gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse via Teknik- og Miljøforvaltningens (TMF) elektroniske borgerpanel. Undersøgelsen blev gennemført i perioden den 13. december 2013 til den 9. januar 2014 med en stikprøve bestående af 670 fastboende københavnere over 15 år. De 670 svar svarer til en svarprocent på 51%. Om TMF s borgerpanel Medlemmerne af TMF s borgerpanel udgøres af fastboende borgere i Københavns Kommune over 15 år. Borgerpanelet består af i alt 1.301 københavnere og er sammensat repræsentativt for borgersammensætningen i Københavns Kommune i forhold til køn, alder og personlig indkomst. Vejning af data Undersøgelsens data er vejet på dimensionerne køn og alder på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne er repræsentative for fastboende københavnere over 15 år. Baggrundsvariable For at få indblik i mulige forskelle på tværs af forskellige demografika blev københavnerne i undersøgelsen adspurgt om forskellige baggrundsoplysninger, som svarene for hvert spørgsmål i undersøgelsen er blevet krydset med. Det drejer sig om: Køn Alder Bydel Familiesituation Husstandsindkomst Familiesituation Boligtype I gennemgangen af resultaterne fremdrages forskelligheder set i forhold til de forskellige baggrundsgrupper, f.eks. forskellige på svarene fra kvinder og mænd, de forskellige bydele mv.

Fremstilling og tolkning af data Grafisk fremstilling af resultater Graferne i rapporten afbilder hovedresultatet for det givne spørgsmål og afbilder på totalniveau, hvad personerne i målgruppen har svaret i undersøgelsen. Tabelsættet Svarene for hvert spørgsmål er krydset med alle baggrundsvariable, hvorfor det i tabelsættet er muligt at se svarene for hvert spørgsmål fordelt på de forskellige nedbrydningsgrupper. Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. Statistiske tests til afdækning af signifikante afvigelser Chi 2 - test og T-test For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af danskere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test: Chi 2 -test: Chi 2 -testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%.

Hovedkonklusioner

Hovedkonklusioner Undersøgelsens hovedkonklusioner er, at: Kendskab 60% af københavnerne uhjulpet har lagt mærke til, at Københavns Kommune har ført en kampagne for affaldssortering. 82% af københavnerne hjulpet har bemærket Genbrug er Guld-kampagnen. Kendskab til affaldscontainere De nye affaldscontainere har markeret sig ganske godt blandt københavnerne. 56% af københavnerne har lagt mærke til, at der er blevet opsat tre nye affaldscontainere til sortering af elektronik, metal og hård plast op i deres gård. Vurdering af Genbrug er Gulds grafiske udtryk Teksten på Genbrug er Guld-plakaterne bliver rigtig godt modtaget af københavnerne. 85% er enige/meget enige i, at teksten på plakaterne på en god måde formidler, at affald er en ressource, der kan genanvendes. 56% af københavnerne forbinder i høj grad/i meget høj grad sloganet, Genbrug er Guld, med affaldssortering. 48% af københavnerne mener i høj grad/meget høj grad, at kampagnens grafiske udtryk understøtter budskabet om, at affald er en ressource, der kan genanvendes. Vurdering af kampagneting De mest eftertragtede kampagneting er et indkøbsnet (59%) og en elektronikpose (46%) Færrest københavnere er interesserede i klistermærker (9%) og en mulepose (0%). Vurdering af skraldebingo Skraldebingo er langt fra nået ud til københavnerne. Et fåtal på 2% har spillet Skraldebingo. Københavnerne, der har spillet Skraldebingo, opfatter primært spillet som lærerigt (54%). Hver fjerde synes, at spillet er for nemt (28%), og hver femte syntes, at det er kedeligt (19%).

Hovedkonklusioner Undersøgelsens hovedkonklusioner er, at: Vurdering af biografspot Det uhjulpne kendskab til biografspottene er lavt. Et fåtal på 5% af de københavnske biografgængere har lagt mærke til et af kampagnens biografspot for affaldssortering. Det hjulpne kendskab til kampagnen er markant højere end det uhjulpne kampagnekendskab. Efter at have fået vist biografspottene husker 24% af de københavnske biografgængere, at de har set et biografspot for affaldssortering. Et flertal af københavnerne på 71% er enige/meget enige i, at biografspottene er en god metode til at skabe opmærksomhed omkring affaldssortering. Modtagelse af brev og sorteringsguide Brevet og sorteringsguiden er kommet rigtig godt ud til københavnerne. 76% københavnere, der bor i etageejendom med gård, kan huske, at de har modtaget et brev og en sorteringsguide fra Københavns Kommune. Brevet og sorteringsguiden er også blevet rigtig godt modtaget af københavnerne. 51% københavnere, der husker, at de har modtaget brev og sorteringsguide, har læst det hele eller det meste, og 37% har skimmet det modtagne materiale. 27% københavnere, som bor i en etageejendom med gård, har valgt at beholde affaldssorteringsguiden. Flertallet af københavnere er enige i, at farvevalget i sorteringsguiden er godt (50%), og at eksemplerne på affaldstyper i sorteringsguiden er gode (48%). Der er dog samtidig en del, der efterspørger flere eksempler på affaldstyper (35%) og billedeksempler frem for tekst (32%). Information om affaldssortering på en hjemmeside Stort set alle københavnere finder en hjemmeside om affaldssortering relevant kun 8% svarer, at de ikke finder en sådan hjemmeside relevant. Ifølge københavnerne er de meste relevante informationer på en affaldssorteringshjemmeside en guide til sortering af affald (66%) og tidspunkter for afhentning af storskrald (53%).

Spørgsmål i undersøgelsen

Spørgsmål i undersøgelsen Nedenfor og på de følgende tre sider er de stillede spørgsmål i undersøgelsen listede: Batteri enkeltsvar Sp. 1 Hvor ofte sorterer du/din husstand følgende typer af affald? 1. Papir 2. Pap 3. Glas 4. Metal 5. Hård plast 6. Farligt affald 7. Elektronik 8. Batterier 9. Storskrald 10. Enkeltsvar Enkeltsvar Sp. 2 Har du lagt mærke til, at Københavns Kommune kører en kampagne for affaldssortering? Enkeltsvar vis billede af kampagnen (lastbil) Sp. 3 Når nu du har set billedet, kan du så huske at have lagt mærke til kampagnen? Batteri enkeltsvar - vis plakat Sp. 4 Som led i kampagnen har disse plakater været vist i byens plakatstandere. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn omkring plakaterne? 1. Den type tekster får mig til at huske budskabet 2. Den type tekster fortæller på en god måde, at affald er en ressource, der kan genanvendes Enkeltsvar Sp. 5 I hvilken grad forbinder du umiddelbart sloganet Genbrug er Guld med affaldssortering? Batteri enkeltsvar Sp. 6 Kampagnens grafiske udtryk er bygget op omkring farverne guld, sort og hvid. I hvilken grad synes du, at kampagnes grafiske udtryk 1. Fanger dit blik? 2. Understøtter et budskab om, at affald er en ressource, der kan genanvendes?

Spørgsmål i undersøgelsen Flersvar Max 3 svar vis billede af ting Sp. 7 I forbindelse med kampagnen Genbrug er Guld deler Københavns Kommune forskellige ting ud. Hvilke af følgende ting kunne du godt bruge? Du kan vælge max 3 ting. 1. Klistermærker 2. Indkøbsnet 3. Pose til elektronik 4. Køleskabsmagnet 5. T-shirt 6. Sorteringsguide som vifte i pap 7. Ingen af disse 8. Ved ikke Enkeltsvar vis billede af skraldebingo Sp. 8 Har du spillet Københavns Kommunes online-spil om affaldssortering på mobilen eller på internettet? Flersvar randomiser 1-5 Sp. 9 Hvad synes du om spillet? Enkeltsvar Sp. 10 Har du været i biografen inden for de seneste 3 måneder? Flersvar Sp. 11 Hvilke(n) biograf(er) har du været i inden for de seneste 3 måneder? Enkeltsvar Sp. 12 Har du i forbindelse med et biografbesøg inden for de seneste 3 måneder lagt mærke til et biografspot for affaldssortering i Københavns Kommune? Enkeltsvar Sp. 13 Du har nu set to biografspots om affaldssortering i Københavns Kommune. Kan du huske at have set et af de to/begge spots eller en lignende film fra Københavns Kommune i biografen? Enkeltsvar Sp. 14 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? 1. Biografspot som dem jeg lige har set, er en god måde at skabe opmærksomhed omkring affaldssortering på Enkeltsvar Sp. 15 Sideløbende med kampagnen Genbrug er Guld har Københavns Kommune sat tre nye affaldscontainere op i gårdene. Har du lagt mærke til, at der er sat 3 nye affaldscontainere til sortering af elektronik, metal og hård plast op i din gård? Enkeltsvar Sp. 16 Kan du huske i løbet af det seneste 1 ½ år at have modtaget et brev og en sorteringsguide om nye muligheder for affaldssortering i din gård?

Spørgsmål i undersøgelsen Enkeltsvar Sp. 17 Har du læst brevet, der kom sammen med en guide til affaldssortering? Flersvar randomiser 1-6 Sp. 20 Hvilke typer af information vil du gerne have adgang til på en hjemmeside vedrørende affaldssortering? Enkeltsvar Sp. 18 Har du denne guide til affaldssortering liggende i din husstand? Batteri enkeltsvar randomiser 1-6 Vis billeder, med zoom så tekst kan læses Sp. 19 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om sorteringsguiden? Åbent Sp. 21 Kampagnen Genbrug er Guld fortsætter i 2014. Har du forslag eller gode idéer, der efter din mening kan gøre kampagnen endnu bedre, er du velkommen til at notere dem her. 1. Der er valgt gode eksempler på affaldstypen 2. Jeg ville foretrække nogle andre eksempler på affaldstyper 3. Jeg ville foretrække at have flere eksempler på affaldstyper 4. Jeg ville foretrække færre eksempler på affaldstyper 5. Jeg ville foretrække billedeksempler af affaldstyper frem for tekst 6. Jeg synes godt om farvevalget til sorteringsguiden

Grafer med kommentarer

Frekvens for sortering af affald Københavnerne er generelt rigtig gode til at sortere affald. Det ses ved, at en høj procentandel svarer, at de altid sorterer de forskellige typer affald på listen, og få svarer at de aldrig sorterer de forskellige affaldstyper. Særligt batterier (85%), glas (72%) og elektronik (71%) bliver altid sorteret. Sp. 2 Hvor ofte sorterer du/din husstand følgende typer af affald? n=670 Batterier 85% Glas 72% 18% 6% 6% 2% 1% 5% 4% 1% Der er flest københavnere, der aldrig sorterer hård plast (28%) og metal (15%). Elektronik Storskrald 71% 69% 12% 12% 8% 10% 3% 4% 2% 2% 6% 2% Kønnenes måde at sortere affald på ligner hinanden med undtagelse af, at en større andel kvinder end mænd altid sorterer pap og storskrald. Farligt affald Papir 67% 64% 8% 22% 6% 2% 12% 7% 4% 6% 1% I forhold til alder er københavnere over 50 år markant bedre til altid at sortere affald end københavnere i alderen 15-49 år. Det gælder alle affaldstyper. Pap Metal Hård plast 28% 41% 59% 19% 19% 19% 14% 25% 15% 28% 9% 7% 1% 8% 3% 4% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Altid Ofte En gang i mellem Aldrig Har ikke denne type affald Ved ikke

Kendskab til Genbrug er Guld-kampagnen Sp. 3 Har du lagt mærke til, at Københavns Kommune kører en kampagne for affaldssortering? n=670 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 60% 35% 5% Ja Nej Ved ikke Sp. 4 Kampagnen hedder Genbrug er Guld. Som led i kampagnen, kører byens skraldebiler rundt med plakater på siden. Plakaterne har også været vist på plakatstandere i byen. Når nu du har set billedet, kan du så huske at have lagt mærke til kampagnen? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 55% Base: Har ikke lagt mærke til kampagnen om affaldssortering (n=270) 42% 4% Ja Nej Ved ikke Københavnerne har i høj grad lagt mærke til, at Københavns Kommune har ført en kampagne for affaldssortering. 60% af københavnere nikker genkendende til at have bemærket en kommunal kampagne for affaldssortering. Københavnere over 50 år (65%) har i højere grad københavnere under 50 år (56%) lagt mærke til kampagnen. Kvinder og mænd har lagt lige meget mærke til kampagnen. Københavnere fra Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (70%) og fra Indre By/Christianshavn (72% - bemærk mindre base) har i højere grad lagt mærke til kampagnen end københavnere fra de øvrige bydele. Samboende københavnere uden hjemmeboende børn (69%) har i højere grad bemærket kampagnen end samboende københavnere med børn (48%). Efter at være blevet præsenteret for et billede af Genbrug er Guld-kampagnen husker 55% flere københavnerne at have set kampagnen. Det betyder, at i alt 82% af københavnerne, 550 ud af de 670 københavnere hjulpet har bemærket kampagnen. Som følge af små baser er der ingen nævneværdige forskellige i forhold til de forskellige baggrundsvariable til dette spørgsmål.

Opfattelse af teksten på Genbrug er Guld-plakaterne Sp. 5 Som led i kampagnen, har disse plakater været vist i byens plakatstandere. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn omkring plakaterne? 100% 90% n=670 Den type tekster får mig til at huske budskabet Gennemsnit: 3,82/4,28 80% 70% 60% Den type tekster fortæller på en god måde, at affald er en ressource, der kan genanvendes Net: Topbox [4-5]: 66%/ 85% 50% 40% 40% 38% 47% 30% 20% 10% 0% Net: Bottombox [1-2]: 9%/ 5% 25% 22% 7% 8% 2% 3% 3% 1% 2% Meget uenig [1] Uenig [2] Hverken enig eller uenig [3] Enig [4] Meget enig [5] Ved ikke Teksten på plakaterne bliver rigtig godt modtaget. 85% af københavnerne er enige (38%) eller meget enige (47%) i, at teksten på plakaterne på en god måde formidler, at affald er en ressource, der kan genanvendes. Kvinder (91%) synes i højere grad end mænd (79%), at teksterne på en god måde fortæller, at affald er en ressource der kan genanvendes. Det samme gør københavnere under 50 år (88%) i højere grad end personer over 50 år (81%). 66% af københavnerne er enige (40%) eller meget enige (25%) i, at teksten på plakaterne får dem til at huske budskabet bag kampagnen. Det synes kvinder (72%) i højere grad end mænd (58%).

Slogans sammenhæng med affaldssortering Over halvdelen af københavnerne forbinder i høj grad (38%) eller i meget høj grad (18%) sloganet, Genbrug er Guld, med affaldssortering. 100% Sp. 6 I hvilken grad forbinder du umiddelbart sloganet Genbrug er Guld med affaldssortering? n=670 Hver fjerde københavner forbinder i nogen grad (26%) sloganet med affaldssortering. 90% 80% Omkring hver syvende københavner forbinder i mindre grad (12%) eller slet ikke (5%) sloganet med affaldssortering. 70% 60% Net: Topbox [4-5]: 55% Gennemsnit: 3,52 Mænd (Bottombox 20%) forbinder i mindre grad end kvinder (Bottombox 14%) sloganet med affaldssortering. 50% 40% 38% Net: Bottombox [1-2]: 16% Københavnere over 50 år (Topbox 59%) forbinder i højere grad end københavnere under 50 år (Topbox 53%) sloganet med affaldssortering. 30% 20% 10% 0% 27% 18% 12% 5% 2% I meget høj grad [5] I høj grad [4] I nogen grad [3] I mindre grad [2] Slet ikke [1] Ved ikke

Vurdering af det grafiske udtryk i kampagnen Sp. 7 Kampagnens grafiske udtryk er bygget op omkring farverne guld, sort og hvid. I hvilken grad synes du, at kampagnes grafiske udtryk n=670 100% 90% 80% 70% 60% Fanger dit blik Understøtter et budskab om, at affald er en ressource, der kan genanvendes Net: Topbox [4-5]: 39%/ 49% Gennemsnit: 3,26/ 3,43 50% 40% 30% 30% 35% 38% 31% Net: Bottombox [1-2]: 19%/ 17% 20% 10% 0% 16% 13% 13% 9% 3% 4% 3% 4% I meget høj grad [5] I høj grad [4] I nogen grad [3] I mindre grad [2] Slet ikke [1] Ved ikke 5 ud af 10 københavnere mener i høj grad (13%) eller meget høj grad (35%), at kampagnens grafiske udtryk understøtter budskabet om, at affald er en ressource, der kan genanvendes. Der er ingen særlige forskelle i opfattelsen af dette udsagn set i forhold til de forskellige baggrundsvariable. 4 ud af 10 københavnere mener i høj grad (9%) eller meget høj grad (30%), at kampagnens grafiske udtryk er blikfangende. Kvinder (43%) synes i højere grad end mænd (35%), at kampagnens grafiske udtryk fanger ens blik. Københavnere fra Nørrebro (48%) synes i noget højere grad end københavnere fra de øvrige bydele, at kampagnens grafiske udtryk fanger ens blik.

Personligt behov for kampagneting De mest eftertragtede kampagneting er indkøbsnet og elektronikpose. 6 ud af 10 københavnerne kunne godt bruge et indkøbsnet (59%). Omkring 5 ud af 10 københavnerne kunne godt bruge en pose til elektronik (46%). Kvinder er i noget højere grad end mænd interesserede i indkøbsnet og elektronikpose. Københavnere under 50 år og fra Nørrebro er mere interesserede i indkøbsnet end københavnere under 50 år og fra de øvrige bydele. Sp. 8 I forbindelse med kampagnen Genbrug er Guld deler Københavns Kommune forskellige ting ud. Hvilke af følgende ting kunne du godt bruge? n=670 100% 90% 80% 70% På tredjepladsen over ønskede ting er sorteringsguide som vifte i pap (31%). Fjerdepladsen og femtepladsen bliver indtaget af henholdsvis en T-shirt (24%) og en køleskabsmagnet (17%). Mænd er mere interesserede i en T-shirt end kvinder. Færrest københavnere er interesserede i at få klistermærker (9%), og ingen ønsker en mulepose (0%). 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 59% 46% 31% 24% 17% 9% 0% 12% 3% Hver ottende københavner, særligt mænd, er ikke interesserede i nogle af de viste kampagneting (12%).

Brug af Skraldebingo Sp. 9 Har du spillet Københavns Kommunes online-spil om affaldssortering på mobilen eller på internettet? n=670 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 98% Sp. 10 Hvad synes du om spillet? Base: Har spillet online spil om affaldssortering (n=11) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54% 28% 19% 16% 0% 0% 9% 10% 0% 2% 0% Ja Nej Husker ikke Skraldebingo er ikke lykkedes med at fange københavnernes opmærksomhed. Et fåtal på 2% har spillet Skraldebingo. Omsat til antal personer svarer det til, at 11 ud af 670 københavnere i stikprøven har spillet Skraldebingo. Slet ingen københavnere over 50 år (0%) har spillet Skraldebingo mod 3% af københavnere under 50 år. Da basen til dette spørgsmål er meget lille, 11 personer, skal svarene primært ses som et vejledende fingerpeg om opfattelsen af Skraldebingo. Lidt over halvdelen af de 11 personer, der har spillet skraldebingo, syntes, at spillet vart lærerigt (54%). Mere end hver fjerde syntes dog, at spillet var for nemt (28%), og hver femte syntes, at det var kedeligt (19%).

Brug af biograf de seneste tre måneder Sp. 11 Har du været i biografen inden for de seneste 3 måneder? n=670 Sp. 12 Hvilke(n) biograf(er) har du været i inden for de seneste 3 måneder? Base: Har været i biografen inden for de seneste 3 måneder (n=437) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 65% 34% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 27% 22% 21% 20% 4% 50% 2% 30% 20% 10% 0% 1% Ja Nej Husker ikke Københavnerne er flittige biografgængere. 2 ud af 3 københavnere har været i biografen inden for de seneste tre måneder (65%). Lidt flere kvinder (69%) end mænd (61%) og en del flere under 50 år (74%) end over 50 år (53%) har været i biografen inden for de seneste tre måneder. Københavnerne fra Østerbro (52%) og Amager har i mindre grad været i biografen end københavnere fra de øvrige bydele (64%) for hvem procenterne er omkring de 71%. Flertallet svarende til i denne sammenhæng halvdelen af de københavnske biografgængere har inden for de seneste tre måneder været i anden biograf end de biografer, de kunne svare (50%). Til gengæld fordeler den andel halvdel af biografgængerne sol og vinde nogenlunde lige i forhold til Grand (27%), Empire (22%), Imperial (21%) og Dagmar (20%). Et fåtal af biografgængerne har været i Gloria (4%).

Kendskab til biografspot for affaldssortering 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uhjulpet kendskab Sp. 13 Har du i forbindelse med et biografbesøg inden for de seneste 3 måneder lagt mærke til et biografspot for affaldssortering i Københavns Kommune? Base: Har været i biografen i Københavns Kommune inden for de seneste 3 måneder (n=286) 5% 65% 29% Ja Nej Ved ikke/husker ikke 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hjulpet kendskab Sp. 15 Du har nu set to biografspots om affaldssortering i Københavns Kommune. Kan du, huske at have set en af de to/begge spots eller en lignende film fra Københavns Kommune i biografen? Base: Har været i biografen i Københavns Kommune inden for de seneste 3 måneder og kunne afspille biografspottet uden problemer (n=268) 24% 64% 12% Ja Nej Ved ikke/husker ikke Biografspottene for affaldssortering er ikke trængt ret godt igennem til de københavnske biografgængere. Uhjulpet har ganske få, 1 ud af 20, københavnere, lagt mærke til et biografspot for affaldssortering (5%). Flertallet på 65% svarer nej til at have set et biografspot for affaldssortering. 29% ikke kan huske, om de har set et biografspot for affaldssortering. Alder har stor indflydelse på det uhjulpne kendskab til biografspottet. De yngste københavnere under 50 år (73%) svarer i markant højere grad end københavnere over 50 år (53%) nej til, at de har bemærket affaldssorteringsspottet i biografen. Kendskabet til biografspottet om affaldssortering stiger markant efter visningen af de to biografspots. Efter visningen husker 1 ud af 4 biografgængere, at de har set et biografspot for affaldssortering (24%). Andelen, der ikke husker at have set biografspottet, er mere end halveret efter visningen af spottet (12%), mens andelen der svarer nej er upåvirket (64%) efter at have fået vist spottene. Alder har indflydelse på det hjulpne kendskab til biografspottet. Der er stadig markant flere københavnere under 50 år (69%) end over 50 år (56%), som svarer Nej til at have bemærket affaldssorteringsspottet i biografen. Dog er andelen af københavnere under 50 år faldet en anelse fra en andel på 73%, som uhjulpet huskede spottet, til en andel 69%, som hjulpet husker spottet.

Vurdering af biografspot om affaldssortering Flertallet af københavnerne på 7 ud af 10 er enige (43%) eller meget enige (28%) i, at biografspot tene er en god metode til at skabe opmærksomhed omkring affaldssortering. Færre end 1 ud af 10 er uenige (6%) eller meget uenige (3%) i dette. Kvinder (Topbox 78%) er noget mere enige) i udsagnet om spottet end mænd (Topbox 64%). Sp. 16 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Biografspot som dem jeg lige har set, er en god måde at skabe opmærksomhed omkring affaldssortering på Base: Kunne afspille biografspottet uden problemer 100% 90% 80% Gennemsnit: 3,9 Net: Topbox [4-5]: 71% Københavnere under 50 år (Topbox 75%) er mere enige i udsagnet om spottet end københavnere over 50 år (Topbox 65%). Københavnere fra Nørrebro (Topbox 76%) og Østerbro (Topbox75%) er mere enige i udsagnet end de øvrige bydele (det er dog ikke signifikant). Mindst enige er københavnere fra Indre By/Christianshavn (Topbox 62%). Samboende med børn (Topbox 76%) er markant mere enige i udsagnet om spottet end samboende uden børn (Topbox 65%). 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3% Net: Bottombox [1-2]: 8% 6% 18% Meget uenig [1] Uenig [2] Hverken enig eller uenig [3] 43% 28% 3% Enig [4] Meget enig [5] Ved ikke

Kendskab til affaldscontainere til sortering af elektronik, metal og hård plast De nye affaldscontainere har markeret sig ganske godt blandt københavnerne. Over halvdelen af københavnerne har lagt mærke til, at der er blevet sat tre nye affaldscontainere til sortering af elektronik, metal og hård plast op i deres gård (56%). Hver fjerde københavner har ikke bemærket de nye affaldscontainere (25%). 100% 90% Sp. 17 Sideløbende med kampagnen "Genbrug er Guld!" har Københavns Kommune sat tre nye affaldscontainere op i gårdene. Har du lagt mærke til, at der er sat tre nye affaldscontainere til sortering af elektronik, metal og hård plast op i din gård? n=670 En del flere kvinder (60%) end mænd (51%) har lagt mærke til de nye affaldscontainere. Københavnere under 50 år (59%) har i højere grad bemærket de nye affaldscontainere end københavnere over 50 år (51%). 80% 70% 60% 56% Københavnere bosiddende på Nørrebro (74%) har bemærket de nye affaldscontainere i markant højere grad end de øvrige bydele, hvor ud af aboslut færrest med bopæl i Indre By/Christianshavn (33%) og i Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg (33%) har bemærket containerne. De tilsvarende procenter for Ja er følgende for Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (65%), Østerbro (62%) og Amager (57%). Ud af familiegrupperne er singler/enlige uden børn (67%) den gruppe, der i allerhøjest grad har bemærket de nye affaldscontainere. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 18% Ja Nej Bor ikke i etageejendom med en gård 1% Ved ikke

Modtagelse af brev og sorteringsguide Sp. 18 Kan du huske i løbet af det seneste 1 ½ år at have modtaget et brev og en sorteringsguide om nye muligheder for affaldssortering i din gård? Base: Bor i etageejendom med gård (n=552) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 76% 19% 5% Ja Nej Ved ikke Sp. 19 Har du læst brevet, der kom sammen med en guide til affaldssortering? Base: Husker at have modtaget et brev og en sorteringsguide (n=421) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Net: Ja: 88% 51% 37% 7% Ja, har læst det Ja, har skimmet det Nej, har ikke læst hele eller det meste det 4% Husker ikke 3 ud af 4 af de københavnere, der bor i en ejendom med gård, husker, at de har modtaget et brev og en sorteringsguide (76%). Kvinder (78%) og mænd (74%) husker stort set lige godt, at de har modtaget brev og sorteringsguide. Ud af aldersgrupperne husker færrest københavnere i alderen 15-29 år (61%), at de har modtaget brevet og sorteringsguiden. De øvrige aldersgrupper husker det nogenlunde lige godt, 30-49 år (82%), 50-65 år (77%), +66 år (85%). Tre bydele husker i markant højere grad end de øvrige bydele, at de har modtaget brevet og sorteringsguiden. Det er Østerbro (84%), Indre By/Christianshavn (83%) og Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (82%). Særligt københavnere fra Amager (27%) og Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg (26%) husker ikke at have modtaget de to kampagnedele. Brevet og sorteringsguiden er blevet rigtig godt modtaget. Hele 9 ud af 10 af de københavnere, der husker, at de har modtaget brev og sorteringsguide, har læst det hele eller det meste (51%) eller skimmet det modtagne materiale (37%). Lidt flere kvinder (55%) end mænd (46%) har læst det hele eller det meste, mens lidt flere mænd (40%) end kvinder (35%) har skimmet materialet. En del flere københavnere over 50 år (58%) end under 50 år (47%) har læst hele eller det meste af materialet, mens lidt flere under 50 år (40%) end over 50 år (32%) har skimmet materialet.

Opbevaring af guide til affaldssortering Cirka 1 ud af 4 københavnere, der bor i en ejendom med gård, har beholdt affaldssorteringsguiden (27%). 6 ud af 10 har ikke gemt sorteringsguiden (63%). Om man har gemt materialet er nært forbundet med alder. Det ses ved, at andelen af københavnere, der har gemt sorteringsguiden, stiger proportionalt med alderen - 15-29 år (15%), 30-49 år (28%), 50-65 år (29%) og 66+ år (41%). Sp. 20 Har du denne guide til affaldssortering liggende i din husstand? Base: Bor i etageejendom med gård (n=552) 100% 90% 80% En del flere kvinder (30%) end mænd (23%) har gemt sorteringsguiden. 70% 63% To bydele, Indre By/Christianshavn (35%) Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (34%), har i større omfang end de øvrige bydele gemt sorteringsguiden, som færrest bosiddende på Amager (20%) og Nørrebro (22%) har gemt. Københavnerne med den laveste indkomst, under 300.000 kr., (31%), har gemt sorteringsguiden i højere omfang end den mellemste (3000-699.000 kr. 26%) og den højeste indkomstgruppe (over 700.000 kr. 21%). 60% 50% 40% 30% 20% 27% Singler/enlige (28%) og samboende uden børn (29%) har gemt sorteringsguiden i større omfang end børnefamilierne (19%). 10% 0% 10% Ja Nej Ved ikke

Opfattelse af sorteringsguiden Sp. 21 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om sorteringsguiden? Base: Bor i etageejendom med gård (n=552) Gennemsnit Der er valgt gode eksempler på affaldstypen 1% 4% 28% 41% 7% 19% 3,60 Jeg synes godt om farvevalget til sorteringsguiden 2% 7% 28% 40% 10% 14% 3,57 Jeg ville foretrække at have flere eksempler på affaldstyper 2% 14% 35% 27% 8% 14% 3,28 Meget uenig [1] Jeg ville foretrække billedeksempler af affaldstyper frem for tekst 3% 17% 35% 25% 7% 14% 3,18 Uenig [2] Hverken enig eller uenig [3] Jeg ville foretrække nogle andre eksempler på affaldstyper 2% 22% 42% 9% 2% 23% 2,82 Enig [4] Meget enig [5] Jeg ville foretrække færre eksempler på affaldstyper 12% 41% 29% 3% 1% 14% 2,29 Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Knap halvdelen af københavnerne, der bor i en ejendom med gård, er enige (41%) eller meget enige (7%) i, at eksemplerne på affaldstyper i guiden er gode. Det synes kvinder (Topbox 48%) og mænd (Topbox 47%) i samme grad, københavnere over 50 år (Topbox 54%) i højere grad end københavnere under 50 år (Topbox 44%) og (dog små baser) københavnere fra særligt Amager (59%), men også Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg (51%) og Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (51%). Halvdelen af københavnerne, der bor i en lejlighed i en ejendom med gård, er enige (40%) eller meget enige (10%) i, farvevalget i sorteringssguiden er godt. Der gør kvinder (Topbox 56%) i højere grad end mænd (Topbox 42%), københavnere under 50 år (Topbox 53%) i højere grad end københavnere over 50 år (Topbox 44%) og (dog små baser) københavnere fra Vanløse/Brønshøj-Husum/Bispebjerg (56%), Amager (55%) og Nørrebro (52%) i højere grad end københavnere fra de øvrige bydele. Hver tredje københavner efterspørger flere eksempler på affaldstyper (35%) og billedeksempler frem for tekst (32%).

Information om affaldssortering på en hjemmeside En hjemmeside om affaldssortering er absolut ikke uvæsentlig for københavnerne at have adgang til. Det er nemlig kun 8% af dem, der svarer, at de ikke kunne forestille sig at besøge en hjemmeside om affaldssortering. Sp. 22 Hvilke typer af information vil du gerne have adgang til på en hjemmeside vedrørende affaldssortering? n=670 Guide til sortering af affald 66% På en hjemmeside om affaldssortering foretrækker københavnerne primært information om: Tidspunkter for afhentning af storskrald Information om afhentning af skrald 48% 53% Guide til sortering af affald (66%) det synes flere kvinder (72%) end mænd (59%), flere under 50 år /73%) end over 50 år (56%), flere med en indkomst under 300.000 kr. (71%) og flere singler/enlige uden børn (70%) Tidspunkter for miljøbilen Information om hvad der sker med mit sorterede affald Kontaktinformation (f.eks. hvor man skal henvende sig i forbindelse med afhentning af affald) 46% 43% 41% Tidspunkter for afhentning af storskrald (53%) det synes, flere kvinder (59%) end mænd (49%), flere under 50 år /73%) end over 50 år (56%), flere med en indkomst under 300.000 kr. (59%) og over 700.000 kr. (57%) og flere singler/enlige uden børn (70%) Anden information 5% Kunne ikke forestille mig at besøge sådan en hjemmeside 8% Ved ikke 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Åbne svar Sp. 21

Åbne svar Afslutningsvis i undersøgelsen blev respondenterne opfordret til at skrive forslag og idéer til, hvordan Københavns Kommune kan forbedre Genbrug er Guld-kampagnen. På de følgende sider er alle de modtagne forslag, ideer og input blevet listet som inspiration til det videre arbejde med Genbrug er Guld-kampagnen. Kommentarerne er uredigerede, hvorfor de afspejler den enkelte borgers sprog og formuleringsevne.

Åbne svar Bianco-reklamen var lidt ved siden af - man fik mere lyst til et par sko, end til at affaldssortere. Glæder mig blot til at vi får de nye affalds container i 'min' gård! Lav nogle "fede" skilte som kan sættes op i skralderum. Gerne enkle, til at opsætte. De skal ikke være plastret til med alt muligt. Gerne hvid på sort, som kan opsættes over container. Enkelt system at opsætte. Giv containere forskellige farver, eller lav skiltning på containere MEGET mere tydeligt. Afskaf låsesystem på låste containere, det gider folk ikke at "bøvle" med. I er sluppet rimeligt fra en svær opgave, og undertegnede kan ikke gøre det bedre. At den visuelle virkning forstærkes med symboler o. lign. Det vil være rart at kunne aflevere sit og børnenes brugte tøj, sko og overtøj. At forskellen på sortering og ikke sortering på en eller anden måde illustreres med foto. Jeg foreslår, at man udvikler en slags skraldespand, der har flere poser/huller/valgmuligheder, så man kan dele sit affald op løbende. Eller laver forslag til, hvordan man kan lave opdelt skrald. Vi samler hhv. pap, papir, glas, hård plast på et bord i køkkenet, hvilket skaber en del rod og vi er endnu ikke kommet på en måde, hvorpå vi kan opbevare det forskellige affald på en smart måde i et par. Vi synes ikke, det er realistisk at gå ned med det hver dag. Vi har også brug for en idé til, hvordan man skal håndtere hård plast fra kød- og fiskeemballage. Det føles rigtig træls at skulle stå og vaske det op, men ellers komme det jo til at lugte... Så nogle idéer til, hvordan man håndterer dem, så de ikke bare ender i skraldespanden, ville være fedt. Når man skriver f.eks. at man kan få guld nok til fingerring fra 200 mobiltelefoner, så skal man være fuldstændig sikker på det er korrekt - også men de nuværende telefoner, ellers risikere vi at budskaberne bliver utroværdige. Mange har ikke mulighed for at havde specielle beholdere til alle typer affald/genbrug, genbrugsstationerne er et godt alternativ. Flere små containere i det offentlige rum til special-affald, så der ikke er så langt imellem dem. Man skal passe på ikke at sortere for meget - så mistes motivationen og alle de containere tager alt for meget plads.

Åbne svar Mere information. Jeg vidste ikke at leverpostejbakker kunne/skulle soteres. Vi har containere til plastic, glas, pap, papir, metal mv., men det er alt for svært at finde ud af, hvad man må komme i de enkelte containere. Det bedste for mig ville derfor være nogle meget mere konkrete vejledninger på hvad man må komme i de enkelte containere og hvad man ikke må. Guldet fungerer og ligner guld på tryk på papiret hjemme. På film, fotos og div andre former er det bare grimt og gnistrer overhoved ikke - hvilket vel var idéen. Teksten "genbrug er guld" er også grim og grimt sat op (hvorfor står ikke "er guld" større så at fylder samme bredde, og desuden så betoner det vigtige? Det er noget jeg reagerer på - og hvorfor den smalle font? Irriterende). Mærkeligt at I ikke udnytter at g-et gentages grafisk og for at få sving i sloganet: Genbrug er Guld. Generelt er det vigtigt at materiale som skal hænges op etc. er grafisk rent og ikke ligner reklame fra netto. Derfor er den stilfulde form på guiden god. (bedre i virkeligheden end på billedet i undersøgelen.) Jeg ved ikke hvem der laver grafik for kommunen - tænker også på de ufatteligt mislykkede ting der hængt op som bannere, hvor man ikke kunne se hvad der stod, fordi det var småt og vendt på siden, ved siden af at de er kedelige. (parkmuseerne, kirkegård etc.). mulighed for bedre affaldssortering for personer i villaer. Mere information om i hvor stort omfang det er nødvendigt at separere affaldet. Har man et sammensat produkt (eks. paraply med plast, stof, metal og evt. træhåndtag), hvordan bortskaffer man det bedst? Skal man skylle indpakning og dåser? Sammen med alle de gode ting, kan man måske også nævne nogle af de negative miljøkonsekvenser man så undgår. Gør containerne nemmere at komme i (hvorfor i alverden er der lås på papir og pap??) og gør farvekoden tydeligere (farv hele låget på alle containere eller endnu bedre hele containeren - det går de i udlandet). Tydeligere markering på de nye affaldsspande. Eksempelvis også siden af spanden og ikke kun låget. Mere reklame for jeres genbrugspladser. Personligt forbinder jeg ikke umiddelbart ordet "genbrug" med affald, selvom jeg sagtens kan se det gode formål med kampagnen. Måske man skulle kommunikere mere direkte, at skrald/affald er guld? At skraldebiler er skattekister? Smid ikke affald på gade. men i skrællespanden.

Åbne svar Forslag til, hvordan man i køkkenet holder sit affald adskilt. Da Rigenshus beliggende i Olfert Fischers Gade endnu ikke har faet ordningen installeret, er det svært at vurdere ordningen. Nogle oplysninger kunne trykkes på varen som skal til genbrug såsom emballage, opslag i butikker, ved skraldespand i byen (som der godt kunne være flere af). Større beholdere til "hård plast", eller hyppigere tømning. Poser til at samle metal, os der bor i små lejligheder, har så meget plads til tingene. Lettere låg at løfte, at der ikke er lås på papcontainer. En app eller lign. hvor man kan slå sin affaldstype op og få information om hvor den skal sorteres til. Kildesortering. Ligesom container til glas så også til pap. Til plast og en til metal. Der skal mere intensiv mediedækning til. Eventuelt kan I også gå på gaden og stoppe folk med information. Jeg bor og arbejder i byen og har ikke bemærket denne kampagne... Der skal mange flere beholdere op. Især er det meget lidt miljøvenligt at mange mange mennesker bare smider dåser i alm. affaldsposer/containere. Jeg synes, at der har været rigtig fin fokus på sortering af affald, hvilket er fantastisk godt. Kampagnerne har været fine, og jo flere jo bedre. Måske skulle man gøre lidt mere ud af at fortælle, hvor meget det betyder at sortere affaldet. Involver skolebørn - sørg for at arrangører af diverse arrangementer rydder op efter sig. Unge smider ting på gaden - det skal ind i skoler og ungdomsinstitutioner o. l Der er for få flaskeautomater. Hvad skal jeg sortere? Hvordan kommer jeg i gang? Hvor kan jeg nemt aflevere mit sorterede affald?

Åbne svar Fremmedsproget materiale, da mange nydanskere efter sigende har vanskeligt ved at forstå vigtigheden af sortering og at komme tingene i de rette beholdere. Info om haveaffald er ikke særligt relevant for mange der bor i lejlighed. Det kunne være en fornøjelse at få Nettos møgbunker foran forretningerne i Ndr. Frihavnsgade og Blegdamsvej væk, så borgerne i området får kvalitet i bybilledet. Vi har ikke modtaget den omtalte guide. Skarnspandene til de særlige former for affald er alt for små til elektronik og hård plast. Senere tidspunkter hvor man kan aflevere farligt affald - jeg kan ikke nå hjem til de tidligere tidspunkter pt. Hvis det er en god idé at genbruge konservesdåser, vil orientering herom være velkommen, herunder også lidt om rengøring af disse. Vær mere synlige end i biografen. Henvende sig til studerende. De studerende og den unge generation vil nok klima og miljø dagsordenen mere end andre, men da de unge nye til at bo ude hjemmefra ville det gavne dem at blive oplyst på området for sortering af affald. Man kunne gå i samarbejde med organisationer der er drevet af studerende f.eks. DANSIC: De holder også konference i marts og har ressourcespild på dagsordenen. Fhv. Miljøminister, Ida Auken er blandt talerne. At der blev kontrolleret hvor godt affald blev sorteret og at der var økonomisk at man fik penge tilbage hvis det var sorteret og til gengæld skulle betale hvis det ikke er sorteret. Det er en meget fin kampagne - godt gået! (Jeg har svært ved at finde ud af hvad hård plast indebærer - hvor hårdt skal det være. kan man lægge plast og dåser fra madvarer i de nye spande?). i Tyskland sorterer man glas efter farver også. Måske man kunne begynde på det også? Jeg savner meget de gode københavnske forhold mht. affaldssortering, nu hvor jeg er flyttet til Odense. Især en pap-beholder, en elektronikbeholder og hård plast. Måske man kan sætte dem op i bybilledet ligesom glascontainere, da det ikke er alle, der har bil, og kan komme på genbrugsstationen, eller har opmagasineringsplads til at gemme det hele til storskraldedagen. Det er ofte i sådanne tilfælde, at min "dovenskab" og trang til ryddelighed gør, at det hele (pap, syltetøjsglas, plastic) ender i madaffaldsbeholderen.

Åbne svar Være bedre til at få tømt affaldsbeholdere på de aftalte dage. Sætte beholderne pænt på plads. Få vasket beholderne, når det er tid til det. I forhold til kampegnen kunne det give mening at inddrage børn. Enten igennem skoler/daginstitutioner (fx projekter, hvor man bruger affald kreativt, sådan lidt Shane-agtigt og derved bliver bevidst om typen plast/metal/pap mv). Eller direkte i familien: Affaldsspil, sorteringsdiplomer, genbrugs-børne-ambassadører... Svaret om de tre nye containere kan ikke besvares da de ikke er sat op endnu i gården. Direkte genbrug, således at borgerne kan forsyne sig frit på genbrugsstationerne, hvilket ville være optimal udnyttelse af res.! Kort og præcist - Less is more. Ikke for meget papir! Jeg synes den første film var rigtig god! Oplysende uden at være irriterende. Den anden med langbenede damer i høje hæle er virkelig dum - og taler ned. Genindføre kalenderen, hvor der stod afhentningstider for de forskellige typer affald. Hvorhenne genbruger/sorterer vi husejere hård plast og metal? Der er langt mellem afhentningerne af storskrald. Kunne der ikke i lighed med glascontainere ved supermarkeder være containere til hård plast og metal? Sortering vil sandsynligvis kun virke, hvis folk gør det oppe i lejligheden. Det kræver ny indretning af affaldsspande etc. Måske kunne kampagnen fokusere på, hvordan sådan en indretning kunne se ud og fungere. Mere info om hvad det betyder hvis man ikke sorterer sit affald. + en anden farve låg på containeren til PAP, da nogle mennesker åbenbart ikke kan læse. Vi har i vores ejendom ikke modtaget containere til hård plast, metal osv. Det er demotiverende at sortere en masse i sin lejlighed og så alligevel ikke have noget sted at anbringe affaldet. Så information og containere burde times. Det kunne være en godt idé med et sorteringssystem man kan have i sin lejlighed eller på sin altan. Jeg kunne forestille mig at folk der bor i lejlighed, hvor man skal bære sit affald langt ville være oplevet det som lettere, hvis der var udtænkt et smart skuffe/kasse system, som var let at transportere ned ad trapperne. Sådan et kunne man så producere af genbrugsplast eller lignende og stille til rådighed.

Åbne svar At udvikle et system til at sortere i køkkenet, måske noget der kunne stå ved siden af skraldespand under vask eller noget der kunne hænge på bagtrappens dør, det vigtige ville være at det skulle være lige til at tage med ned til spandene. Da jeg bor på kollegie og ofte har tænkt på at vi kunne optimere vores affaldssortering, kunne det være fedt at få noget mere information omkring dette. Evt. kunne i komme ud på vores kollegie og holde oplæg, og udlodde nogle præmier i form af affaldssorteringsbokse o.a. (kontakt mig gerne på mail: malene.madsen1000@gmail.com eller mobil: 26484320). Meld ud hvilke resultater der opnås, samt gør meget mere ud af at oplyse op hvordan folk skal sortere - mange smider affald i forkerte containere. Klarere information og kasser/spande til at sortere i for villa/husejere. De nye containere er geniale! Men der er stort brug for undervisning af folk i ejendommen (socialt boligbyggeri) i korrekt sortering. Jeg synes det er sødt, at I kalder det "Genbrug er Guld", men den guldfarve i har fundet egner sig ikke særlig godt til print. Den ser beskidt ud. Til gengæld er jeg glad for jeres første reklame (den, hvor de forskellige typer affald bliver ordnet) - den med skoene er lidt ligegyldig. Så længe vi får containerne etc., så vil jeg også bruge dem - jeg tror bare ofte, at vi ikke får dem i vores gård. Vi har f.eks. ikke en glascontainer - ligger på en anden gade - og det tog lang tid før vi fik noget til batterier. Ribegade 19 Østerbro. Jeg synes det er vigtigt at vide hvad der for negative konsekvenser det har hvis man ikke sorterer sig affald. Info både til husstandene og skolerne og virksomheder! :) I vores gård kunne vi godt bruge større beholdere til pap (et enkelt IKEA-møbel eller en fladskærm og den er næsten fyldt) og hård plast (det er overraskende hvor mange plastikemballage der ophobes), hvorimod den ret store beholder til metal aldrig bliver tæt på fuld. Det er en meget lidt "sexet" kampagne!

Åbne svar Det kunne være dejligt hvis jeres app indeholdt et kort, så jeg kan se hvor den nærmeste batteri-boks eller farligt affald boks er. Kunne man forestille sig at detailbranchen blev involveret i kampagnen således, at f.eks. en skotøjsæske var påført et mærkat, der oplyser om at kasse efter brug bør sorteres i en pap-container? Lidt ligesom Nøglehuls-mærket, der oplyser om at varen er sund, fedtfattig og næringsrig. Jeg synes I gør virkelig meget, men det er nok også sådan noget, man skal gøre over ret lang tid, før det rigtig har effekt. Det er fint nok, men "genbrugs guld" refererer til loppemarkedsfund. Så med mindre de står på siden af en skraldebil, tænker man på loppemarked og ikke affaldssortering. At lave små videoer på sociale medier. Ja, der skal være nemmere at få smidt tingene i affaldsspandene. Flere skraldespande omkring i bybilledet. Genbrug konkurrencer, undervisning til børnene i skolen, giv en ide om hvor stor ens carbon footprint er om man ikke genbruger, husk dem der ikke vil genbruge uanset hvad sket med miljøet (giv dem nem adgang til generelle skraldebøtter) I mit tilfælde ser det ud til at beholderen til hård plast bliver fyldt for hurtig, og da det kan være svært at opbevare det i en lejlighed kan det betyde at det går med i alm. affald! Kraftigere farver på plakaterne, så de bliver mere iøjnefaldende. Info på skraldespandene - navnlig i gårdene virker godt, for så kan man tydeligt se, hvad der skal smide ud hvor. Mere af det. Også gerne mere direkte genbrug - altså hvor folk kan tage tingene fra genbrugspladserne og bruge som de er. Overskriften "genbrug er guld" får mig til at associere til genbrugsforretninger og ikke affaldssortering. Når man ved mere om kampagnen giver det god mening, det er mere første gang man ser eller høre det, man kommer til at tænke på genbrugsforretninger. -Få den bredt ud til hale landet...

Åbne svar Hvad sker der for borgere i parcel- og rækkehuse. Flaskesortering i gårdene i stedet for på gaden. Hvorfor er det kun etageejendomme der er med i "flere containere" til affald ordningen.? Jeg vil som husejer gerne have mulighed for at kunne sortere hård plast, Metal (dåser, konserves etc.) ordenlige løsninger og oftere afhentning af pap, (månedligt) i stedet for halvårligt, egen glas container, etc. Jeg bor i villa og har ikke adgang til f.eks. pap eller metal container, og sorterer det derfor ikke fra, da det er for besværligt. jeg havde ikke opdaget kampagnen, og troede at info om de nye affaldscontainere var kampagnen. jeg ville klart lave nogle film med humor og primært reklamerer på Facebook og i lokalaviserne Når jeg hører genbrug tænker jeg straks på genbrugsbutikker og ikke affald. Så kampagnen vil mere ramme mig tror jeg hvis det var noget i stil med "Affald som genbrug er guld. Skabe mere opmærksomhed på konceptet ude i byen. Kampagnesloganet "Genbrug er guld" associere for mit vedkommende ikke til affaldssortering. Det vigtigste i en sådan kampagne er for mit vedkommende hvordan jeg konkret kan sortere mit affald i hverdagen. Giv feedback. Hvad sker der med affaldet. Hvad er der kommet ud af det. Afliv myter om at det bliver kørt til udlandet, hvis det altså er myter. Hvad med at lave events i gårdene? Her er der virkelig meget sorterbart der havner i dagrenovationen... Kom ud og 'fang' folk når de 'synder'... Stil flere containere op til blandet affald. For os der sortere er det meget demotiverende, at se en sorterecontainers indhold blive ødelagt ved at folk smider andet i. Og I får (desværre) aldrig alle til at sortere, så I bliver nød til at gøre det lettere at være en idiot, så os der sortere ikke ender med at være idioterne. Og så synes jeg at der skal budskaber og nudging på containerne, de er alle meget neutrale. Man skal være autistisk for at se farven og tænke, nej, der er en af dem til plast og der henne står den til metal og... Så folk skal helt hen til dem for at læse på låget (og for de dovne ender det med at de bare bruger den første og bedste).

Åbne svar Det største problem i mine øjne, er muligheden for at opbevare affaldet i lejligheden inden det kommer i gården. Måske I burde alliere jer med et fremsynet industrielt designteam og lave et sorterings/opbevaringselement, som man eventuelt kan skille/bære ned i gården i dele, og i nemt indpasningsbare farver. Det pynter ikke at have 3-4 plastposer stående i køkkenet med flasker, tomme tundåser, pap og diverse. Vælg en mere bemærkelsesværdig farve frem for brun/guld. Måske nogle lidt mere humoristiske reklamer, som huskes bedre. Kør målrettet kampagner mod kollegier - og indsæt containere her. Jeg bor på Håndværkerkollegiet (2400) og vi har ingen 'særlige' containere. I vores gård bør opstilles "her kan du lægge tør til genbrug. Sammenfatning fra en opgave jeg har skrevet på mit studie: I dette studie har vi undersøgt bevæggrundene for at sortere affald blandt beboere i en etageejendom i Sydhavn, samt analyseret betydningen af Københavns Kommunes italesættelse af Side 29 af 42 affaldssortering for deres motivation. De fire informanters bevæggrunde for at sortere affald var komplekse og kunne opdeles i både bevidste og ubevidste faktorer. De bevidste og holdningsprægede bevæggrunde var præget af en ansvarsfølelse over for miljøet, tanker om de kollektive konsekvenser af ikke at sortere og fællesskabsfølelsen ved at sortere i flok. Herved fik den individuelle indsats betydning i det store billede. De fysiske rammer og især muligheden for opdeling af affaldet i systemer var betydningsfuld. Når affaldsfraktionerne havde en specifik plads, der blev inkorporeret i hverdagen, øgedes motivationen for at sortere. Derudover eksisterede der hos informanterne en form for ambivalens, med på den ene side en holdning til, at det ikke kunne være så svært at sortere, mens der på den anden side alligevel kunne opstå tvivl omkring den korrekte måde at sortere på. For nogle virkede det demotiverende på sorteringsadfærden, mens det for andre medførte en stor indsats for kontinuerligt at søge viden. Affaldssorteringen var for informanterne også påvirket af ubevidste bevæggrunde, herunder selvfølgelige rutiner som var blevet kropsligt indlejrede. Sorteringsvanerne syntes i høj grad at være forankret i barndomserfaringer, selvom de godt kunne ændres via udvidelse af informanternes horisont gennem livserfaringer, påvirkninger fra omgivelserne og opnået viden om emnet senere i livet. Diskursen om, at genbrug er guld, gav affaldet en værdi, som lod til ubevidst at påvirke informanterne til at sortere. Grænsen for, hvornår det blev for stor en byrde at sortere, var individuelt for informanterne, men lod til at være påvirkelig af affaldsdiskursen og dermed de sociale normer om, at man bør sortere. Også i denne forbindelse fremstod en ambivalens hos nogle af informanterne. Sorteringsprocessen skulle være rimelig let og ligetil, for at de var motiverede til at affaldssortere, idet de generelt gerne ville sortere, men alligevel ikke magtede det, hvis det blev for besværligt.