Reliability Management

Reliability Management IOT OG PÅLIDELIGHED NOVEMBER 2016 side 4-6

Nyt fra sekretariatet Kære medlemmer Velkommen til novembernummeret af SPM Magasinet. Efteråret er for alvor over os, og vi ønsker alle vores medlemmer en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Den 31. november afholdt SPM og DELTA konference om Psysics of Failure, der populært sagt er læren om de grundlæggende fysiske årsager til, at fejl kan opstå. Konferencen blev en stor succes, og hele 70 SPM-medlemmer og andre pålidelighedsinteresserede deltog. På dagen blev de nyeste resultater fra Resultatkontraktprojektet Pålidelig produktudvikling baseret på Physics of Failure præsenteret, og repræsentanter fra virksomheder og universiteter præsenterede resultater indenfor fejlmekanismer, levetidsestimering og accelererede levetidstests, nye fejlanalysemetoder og pålidelig software. SPM lancerede i den forbindelse en ny Physics of Failure klub, hvor SPM årligt inviterer til tre møder med danske og internationale guruer. Klubben er udelukkende et tilbud til SPM s medlemmer, og deltagerne får udover møderne adgang til en portal med PoF relaterede guidelines og værktøjer. I løbet af december vil I høre mere herom. I sommer lancerede vi en ny tovholderproces, og vi glæder os over interessen for årets tovholderdag den 15. november 2016. Med den nye proces fulgte evaluering af erfagruppemøderne, og resultatet har været en meget positiv feedback fra alle grupper. Tak for jeres besvarelser. Alle ønsker til emner drøftes blandt tovholderne og i bestyrelsen. Mission Profile projektet er nu tilgængeligt på vores website. Tak for endnu et godt år i SPM Med venlig hilsen Susanne Otto og Maria Nedersee ÆNDRING AF MEDLEMSKREDSEN SPM har nu 59 fuldt betalende medlemmer. Hertil kommer 4 associerede medlemmer. NYE MEDLEMMER Gåsdal ByggeIndustri A/S, Philips Lightning A/S HUSK VORES ADGANG TIL cedm S HJEMMESIDE Medlemsafsnittet på cedm s hjemmeside er tilgængeligt for alle SPM-medlemmer: 1. Gå ind på spm-erfa.dk og login på SPM s medlemsafsnit. 2. Vælg links og klik på cedm s logo, som fører til et auto-login. 3. Ignorer beskeder om one-time login og opfordringer til at ændre password. Alle SPM-medlemmer har adgang via samme link og auto-login. De 5 nyeste SPM-rapporter SPM-182: PRODUCT MISSION PROFILING PRACTICAL EXAMPLES OF MISSION PROFILES AND DERIVED TESTS This report is a guide to mission profile process tool from which product requirements accelerated life testing and other relevant tests can be derived as well as serve as input to the development process. Further, the process is demonstrated by practical cases. Susanne Otto og Kim A. Schmidt, DELTA, august 2016. SPM-181: PRACTICALLY APPLICABLE RELIABILITY TOOLS A GUIDE WITH PRACTICAL CASES This report is a guide to reliability tools related to different phases of a product s life from the development phase to the field operation phase. It has the form of a handbook enabling the reader to get an overview of reliability tools in a few pages. A number of practical cases of tool application are described. Susanne Otto, Kim A. Schmidt og Jørn Johansen, DELTA, juni 2013. SPM-180: RELIABLE PRODUCTS SPECIFICATION AND VALIDATION OF CRITICAL PRODUCT PARTS This report provides guidance on specifying and validating critical product parts emphasizing reliability requirements and aspects. It is intended for situations, where the product part is bought off-the-shelf or where its development is outsourced. Leif Christiansen, Kim A. Schmidt og Henrik Funding Ravn, DELTA, april 2011. SPM-179: ACCELERATION FACTORS AND ACCELERATED LIFE TESTING - A GUIDE BASED ON PRACTICAL EXPERIENCES This report describes the basic concepts of acceleration factors, acceleration models and accelerated life testing, as they apply to electromechanical products. A number of practical examples and recommendations are given as well. Anders Bonde Kentved, DELTA, februar 2011. SPM-178: GUIDELINE FOR HÅNDTERING AF MSL OG PSL - HÅNDTERING I HENHOLD TIL IPC-JSTD-001, -020, -033 OG -075 Rapporten beskriver vha. flowdiagrammer typiske spørgsmål i forbindelse med komponenthåndtering for udvikler, distributør, indkøb, lager, produktion og service. Hytek, februar 2010. Medlemmer af SPM får rapporter tilsendt som led i medlemskabet. Andre kan købe rapporterne af SPM ved henvendelse til Kristine A. Ploug på tlf. 72 19 44 44 eller mail kap@delta.dk 2

Portræt af SPM ERFA 17 HALT/HASS SPM ERFA 17: HALT/HASS Af Susanne Otto, DELTA Udveksl erfaringer med vidende fagfæller og udnyt potentialet i HALT og HASS endnu bedre. HALT OG HASS HALT (Highly Accelerated Limit Testing) er et udviklingsværktøj, der effektiviserer udpegningen af svage punkter i nyudviklede produkter, mens HASS (Highly Accelerated Stress Screening) udpeger svage punkter forårsaget af produktionsprocessen. IMØDEKOMMER KRAV TIL PRODUKTUDVIKLING Udviklere af produkter bliver mødt med stadigt hårdere krav til kort timeto-market, robuste produkter med store og kendte styrkemarginaler i forhold til brugspåvirkninger, modne produkter uden børnesygdomme ved produktionsstart, mindst mulig rework i produktionen og få garanti- og serviceomkostninger. HALT og HASS er én metode til at imødekomme disse krav. Her er tale om en relativ ny filosofi, der først for nylig er beskrevet i standarder, fx IEC 62506:2013. ALLE ASPEKTER AF HALT OG HASS Erfa-gruppen udveksler viden og erfaringer om HALT og HASS i forhold til alle former for konstruktioner, hvad enten de er elektriske, mekatroniske, mekaniske o.a. Gruppen mødes 2-3 gange om året på skift hos gruppens medlemmer. Gruppen arbejder med alle aspekter af HALT og HASS fx: Overvejelser i forbindelse med implementering af HALT og HASS. Relationer til andre typer af tests. Fordele og begrænsninger i metoden. Relevante påvirkninger dvs. både dem, som et dedikeret HALT/HASS udstyr kan udføre samt alle andre påvirkninger, der er relevante for aktuelle produkter. Udstyr til HALT og HASS samt den praktiske anvendelse af dette. Fejlmekanismer (et langsigtet mål er at genere en videnbank over fejlmekanismer). Fejlanalyse Implementering af modifikationer på grund af resultater af HALT. Praktiske erfaringer med HALT og HASS. Der er kort sagt tale om erfaringsudveksling med vidende fagfæller om en effektiv testteknologi, hvis potentiale kan udnyttes endnu bedre - eller i det hele taget - af mange virksomheder. Læs mere om erfa-gruppen her: spm.madebydelta.com/erfa-grupper/erfa-gruppe-17-halt-hass HALT thinking To reach any significant goal, you must leave your comfort zone HYRUM W. SMITH Everything should be made as simple as possible, but not one bit simpler ALBERT EINSTEIN It is easy to see, it is hard to foresee BENJAMIN FRANKLIN SPM s 12 erfa-grupper Oplysninger om hver enkelt erfa-gruppe findes på SPM s hjemmeside www.spm-erfa.dk 5. Produktsikkerhed godkendelse 6. Pålidelighed 7. Mikroforbindelsesteknik 8. Produktionsteknik 9. EMC 10. Miljøprøvning & konstruktion 11. Planlægning og udvikling af produktionstest 13. Termisk rigtig apparatkonstruktion 16. Fejlanalyse af elektronikkomponenter 17. HALT/HASS 20. DFMA Design for Manufacturing and Assembly 21. SPM Masterclass 3

IOT OG PÅLIDELIGHED Af Anders P. Mynster, DELTA Når man for mekaniske og elektroniske produkter taler om pålidelighed eller reliability, er der en tendens til, at det bliver sidestillet med termomekaniske påvirkninger og fejl relateret til aldring og slid på produkterne. Men hvilke nye fejltyper introduceres med Internet of Things (IoT), og hvad kan der gøres for at forebygge dem? 4

KLIMATISKE, TERMISKE, MEKANISKE OG ELEKTROMAGNETISKE PÅVIRKNINGER Der er et hav af forskellige klimatiske, termiske og mekaniske tests af elektronik. Disse er stadig centrale i forbindelse med pålideligheden af produkterne, og de er velkendte hos dem, der er specialister på området, men standarddefinerede tests er ikke længere altid tilstrækkelige til at sikre en pålidelig operation af produkterne. Efterhånden som IoT og dermed trådløs kommunikation bliver mere og mere udbredt, vil IoT-specifikke tests og reviews blive mere og mere relevante. Her har vi valgt at fokusere på et par af dem: Cybersikkerhed, kommunikation og delt ansvar. spreading faktor i den trådløse modulation, eller flere retransmissioner. Alt sammen noget der øger overhead for kommunikationen, så den tager længere tid. Derfor kan den ikke implementeres for hver eneste kunde, da det ville dræne batteriet og bruge for meget båndbredde, men der kan godt være råd til det hver time. Effekten er, at brugeren har en oplevelse af en forringet, men ikke upålidelig ydelse. CYBERSIKKERHED Så sent som i oktober 2016 blev web services såsom Twitter og Spotify ofre for et Distributed Denial of Service angreb. Det er et angreb, som benytter mange enheder til at sende falske forespørgsler til en bestemt hjemmeside. Når denne så ikke længere har kapacitet til at håndtere så mange forespørgsler, oplever de rigtige brugere, at de ikke kan få kontakt til siden. Hvad har det så med IoT og pålidelighed at gøre? To ting. 1. Angrebet stammede i en stor grad fra IoT-enheder: Dette kunne ske, fordi de var inficeret af et såkaldt botnet, malware som er designet til at overtage kontrollen med en enhed. 2. Sådanne angreb kan også ramme IoT-devices: Når internettet bliver belastet, er det ikke sikkert, at selv vigtig kommunikation kommer igennem. At så mange enheder kunne blive inficeret skyldes to meget basale sikkerhedsbrister. At der ikke bliver opdateret software på mange IoTdevices, så deres sikkerhedsbrister derfor er gamle, og at der ikke ændres fra default password til et stærkt password, når de bliver installeret. Ved at have botnets der ved hjælp af bruteforce/dictionary metoden gætter det rigtige password, er de i stand til at installere programmerne på IoT-enhederne. Da en sådan malware bruger ressourcer på enheden, kan den blive langsom ligesom en PC, der reagerer langsomt på en mus eller andet input og derfor ikke fungerer som tilsigtet og derved upålideligt. Den anden risiko er selvfølgelig, at angrebet sigter efter de IoT-enheder, der er godt beskyttet, så kommunikationen ikke kommer igennem. Derfor er det vigtigt, at man, selv når enheden er beskyttet, vurderer hvilke påvirkninger, dette kunne have på produktet. En måde at teste cybersikkerhed på er derfor at udsætte IoT-enhederne for denne type af angreb og sikre, at der er procedurer for password management og software opdatering hos slutbrugeren. KOMMUNIKATION En anden risiko for brugerens opfattelse af pålideligheden af produkterne er den trådløse dækning for enheden. Her er der også flere typer af fejl: Enkelt pakkefejl og vedvarende fejl. Her kan vi fx benytte en case fra IBIZ TechLab projektet. Her arbejdede DELTA og andre GTS-institutter på den intelligente dør, hvor der ved hjælp af forskellige sensorer kan registreres, hvornår den enkelte kunde går ind og ud af døren i en given butik. Hvis vedkommende går ind, øges det registrerede antal i butikken med én, og hvis en kunde går ud reduceres det. Hvis der her benyttes event baseret kommunikation, altså at der sendes en besked til serveren, når en person går ind eller ud, vil det kræve, at alle beskeder fra sensoren til serveren går igennem, ellers kan det registrerede antal kunder blive mere og mere forkert, hver gang der mistes en transmission. For at sikre at en sådan afvigelse bliver korrigeret, kan man sende en pakke fx hver time til at korrigere for eventuelle tabte pakker. Da denne pakke ikke sendes så ofte som de andre, kan der fx være større sikkerhed i transmissionen ved at bruge en bedre fejlrettende kodning, bedre IoT-sensor til den intelligente dør, rapid prototyping med Odin platformen. DELT ANSVAR OG BRUG Dette er ikke direkte relateret til det enkelte produkt, men opstår af grundtanken bag IoT. Når en IoT-enhed kommer på nettet, vil den levere værdi til brugeren ved at fungere sammen med IoT-enheder fra andre producenter. Som eksempel kan man tage knappen Flic fra Shortcut labs og en Phillips Hue elpære. Disse to bliver lavet helt uafhængigt af hinanden, men hvis man har sat systemet op til det, vil et tryk på knappen gennem en website som IFTTT.com tænde pæren. Men hvad nu hvis det ikke virker? Hvem har produktansvaret? Hvem skal yde support? Hvem skal beskrive, hvor længe man skal vente på, at pæren tænder, efter man har trykket? 100 millisekunder, 1 sekund, 1 time? Samtidig skal man være opmærksom på at det ikke længere er åbenlyst, hvilken applikation en IoT-enhed bliver anvendt til. For eksempel: Hvis vi anvender knappen til at styre en elpære i en bolig, vil den skulle opfylde residential krav til immunitet på 3 V/m i en indstrålet immunitetstest. Men hvis vi bruger knappen som nødstop til en stor maskine eller til at aktivere en brandalarm, skal man i stedet teste efter EN 50130-4, og denne kræver et testniveau på 10 V/m. Derved vil det være ulovligt at benytte knappen til brandalarmbrug, hvis den kun er testet til 3 V/m. Udfordringen er, at det kræver, at producenten af knappen derfor gør klart opmærksom på, i hvilke applikationer man ikke må bruge denne device, og hvilke enheder man må forbinde den til. DELTA vil meget gerne i kontakt med virksomheder, som har yderligere input til de nye krav, som IoT stiller til deres produkter, så der kan dannes handleplaner for at løse sådanne behov. En effekt af behovene ytret indtil nu er fx, at der er oprettet mulighed for, at danske elektronikudviklere nu selv kan teste antenneudstrålingsmønster, ESD, og tilpasse antenner i DELTA s faciliteter gennem Nordic IoT Centre, og der vil komme flere testtyper til. 5

ÅRSPROJEKT: PRODUCT MISSION PROFILING Af Susanne Otto, DELTA Praktiske eksempler på mission profiles og afledte tests klar til SPM s medlemmer Mission profiling er en proces til at skabe et overblik over alle de påvirkninger, som et produkt udsættes for gennem hele dets livscyklus, der typisk består af transport-, lager- og brugsmiljøet. En mission profile tager højde for anvendelsesområde, geografisk område, påvirkninger fra brugere og brugsprofil. En mission profile indeholder både miljøpåvirkninger som fx termiske, mekaniske, fugt, vand, støv, kemiske og elektromagnetiske påvirkninger, samt funktionspåvirkninger relateret til brugsmønstret. Mission profiles er en vigtig del af produktudviklingsprocessen og udgangspunktet for specifikation af produktkrav. Desuden udgør mission profiles sammen med accelerationsmodeller fundamentet for accelereret levetidstest og andre relevante tests. Alligevel savnes information om, hvordan mission profiles for nye produkter genereres i praksis. Det vil sige, hvordan finder man ud, hvad der er kritisk for de relevante fejlmekanismer, hvilken del af produktets livscyklus og hvilke parametre kan udelades, og hvordan transformerer man mission profiles til test. Derfor har formålet med projektet været at give SPM s medlemmer et værktøj til at udvikle mission profiles og guidelines til at designe relevante tests til et givent produkt med input fra mission profiles. Projektet bygger på erfaringer fra SPM s medlemmer, som blev indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse, samt erfaringer fra DELTA. Desuden er materiale fra specielle anvendelsesområder som ZVEI: Handbook for Validation of Automotive Electrical/Electronic Modules, der benyttes indenfor automotive industrien, og MIL-STD-810: Environmental Engineering considerations and laboratory tests, der benyttes indenfor militærindustrien, inkluderet. Rapporten giver en introduktion til mission profiling eller tayloring, som det hedder indenfor den militære verden, beskriver processen, med at udvikle en mission profile og giver guidelines for brug af denne, ligesom analyse og brug af målte markdata indgår. I projektet fokuseres primært på mission profiles for brugsmiljøet. Det vil sige, at mission profiles for andre dele af produktets livscyklus (fremstilling, lagring og transport) behandles mere summarisk. Processen med at udvikle mission profiles er demonstreret ved hjælp af tre cases: I den første case beskriver Jørn Gaardsvig fra Terma de aktiviteter, der indgik i kvalifikationen af et typisk Terma-antennesystem med hensyn til de mekaniske påvirkninger, som systemet oplevede fra de sidste dele af fremstillingsprocessen til end-of-life. I casen fokuseredes på definitionen og beskrivelsen af påvirkningerne samt oversættelsen til beregningsinput og testparametre. Den næste case beskriver, hvordan mission profile analyse kan bruges til at generere data til en accelereret levetidstest af et elektrisk Power-take-off (E-PTO) til en skraldebil udviklet og produceret af Banke ApS. I den sidste case blev mission profiling brugt dels til at specificere relevante krav til udviklingen af nye typer af detektorer til måling af emission fra grisestalde og dels til kvalifikation af detektorer, der allerede var udviklet til andre applikationer. Hver case indeholder: Mission profile for udvalgte relevante stressorer som fx vibration, fugt, temperatur, korrosive gasser. Forventede fejl og relaterede fejlmekanismer opdelt i udslidnings- og overstressfejl. Forslag til accelererede tests for udvalgte fejlmekanismer med speciel fokus på estimering af levetid. 6

PÅLIDELIGT SOFTWARE ER EN VIGTIG DEL AF ET APPARATS PÅLIDELIGHED AGIL TEST VINDER FREM Af Carsten Jørgensen, DELTA GODT HARDWARE KAN ØDELÆGGES AF DÅRLIGT SOFTWARE DELTA er i gang med et projekt under navnet Physics of Failure. Projektet handler om at blive klogere på, hvad der skal til for at udvikle pålidelige produkter. I projektet kigger vi på alle de ting, der kan bevirke, at et produkt fejler. Og her er software også under luppen. For selvom software i sig selv ikke er en fysisk ting, så er det indlejret i de fleste produkter og er dermed en kritisk parameter til at sikre pålidelige produkter. TEST-FØRST-PRINCIPPET En idé fra agil softwareudvikling, der har vundet indpas nogle steder de senere år, er test-først-princippet. Hele idéen er, at testen udarbejdes, inden man overhovedet begynder programmeringen. Fordelen er, at når man udvikler testen, har det en stor positiv indflydelse på den efterfølgende softwareudvikling. Karikeret kan man sige, at når man udvikler software, tænker man først på de store linjer, hvorimod når man skal teste, tænker man på undtagelser og grænsetilfælde. Det vil sige, at man får mange flere detaljer frem i sine overvejelser, inden koden bliver udviklet, hvis testen er udarbejdet. UNIT TEST OG SUBSYSTEM TEST Et af de steder, hvor test-først-princippet kan anvendes, er ved unit test. Man udvikler nogle kunstige programomgivelser, hvori man kan indsætte den unit, der skal udvikles. Når så unit en er udviklet, indsættes den i de kunstige omgivelser og testes automatisk. Når den pågældende unit skal udbygges, udbygger man også testen (stadig før man påbegynder udviklingen af den nye feature). Fordelen ved at automatisere testen er, at det er helt enkelt at gentage testen hver gang, der sker nye ændringer noget der sikrer, at der ikke bliver ødelagt kode ved senere ændringer. Subsystemer kan testes fuldstændigt ligesom units - der er med andre ord ingen forskel her. Når vi kommer til den grafiske brugergrænseflade, sker der dog nogle ændringer. GRAFISKE BRUGERGRÆNSEFLADER Test-først-princippet gælder også grafiske brugergrænseflader, men der er nogle særlige forhold, som gør sig gældende her. Til at starte med kan man skitsere grænsefladen og få brugere til at tage stilling til forståeligheden og brugervenligheden, inden man udvikler den. Men når den så skal testes, er det ikke altid helt så enkelt at automatisere testen, men der findes værktøjer, der kan hjælpe en. Her kan man ikke være sikker på, at investeringen ved at automatisere kan betale sig. I nogle tilfælde ender man med et manuelt testscript, og i praksis er det mere ressourcekrævende at gentage sin test. Man bør stadig gentage sin test, men ikke lige så hyppigt. PÅLIDELIGE PRODUKTER Softwaretest er kun en enkelt, men vigtig brik i det puslespil det er at skabe pålidelig software og pålidelige apparater. De eksempler, der er vist i denne artikel på test-først-princippet, bør enhver organisation overveje, om de kan anvende og generalisere i udviklingen af software for opnå den ønskede pålidelighed. 7

SPM s bestyrelse Prisen for det holdbare produkt Hans Fhær Larsen Formand Novo Nordisk A/S Af Per Thåstrup Jensen, DELTA Oktober måned sluttede med en fyldt konference om erfaringer med og brug af test- og beregningsværktøjer til bestemmelse af elektronikprodukters pålidelighed og levetid med udgangspunktet i, at det er fysikken i fejlmekanismerne, der skal afdækkes og forstås, for at man kan estimere produkternes forventede levetid. TEST OG SIMULERING For elektronikprodukter i fx CMOS-teknologi kan data og input til beregninger for komponenternes levetid under specifikke driftsvilkår fås fra komponentleverandører. For andre dele af produkterne skal der planlægges accelererede testforløb for at afdække de dominerende fejlmekanismer. Anvendelsesformen og brugsmiljøet, produktets mission profile, er afgørende for, hvor meget testen kan accelereres, og især de såkaldte Severe Users er interessante, da de bidrager med stort stress af produkterne. Temperatur og fugt blev nævnt som store bidragydere til nedbrydning af elektronik. Men også korrosion og elektriske spændingstransienter kan medføre nedslidning af komponenter og tilmed printbaner. Kondensatorer og effekttransistorer (MOSFET, IGBT) er nogle af de mest udsatte komponenter i effektelektronik. MANGE OPLYSNINGER - FÅ TESTEMNER Det optimale test-flow er kritisk, når testressourcerne skal strække langt. Ofte tester man med høje testniveauer for at accelerere sin test, så man kan beregne mange års levetid med blot nogle ugers test. SOFTWARE SPILLER EN ROLLE FOR LEVETIDEN Software hører også med til det komplette billede af et produkts pålidelighed, selv om det måske ikke er det første, man tænker på, når pålidelighed nævnes. Software kan opfattes som det betjeningshåndtag, der får hardwaren til at indtage sine forskellige brugstilstande. Software slides ganske vist ikke op, men den opdateres måske og får på den måde nye børnesygdomme ind i programkoden. Endelig har ny hardware og brugt hardware ikke altid samme tolerance overfor softwarens eksekveringstider. YDERLIGERE 2 ÅRS PROJEKTAKTIVITETER Konferencen blev afholdt af DELTA som en del af Resultatkontrakten Pålidelig produktudvikling baseret på Physics of Failure, der finansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og løber til 2019. Lars Bo Hammer Næstformand Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement A/S Søren Valentin Stentoft Oticon A/S Per Boel Terma A/S Lars Rimestad Grundfos A/S Jørn Landkildehus Danfoss Drives A/S Ole Rindom Medicom Innovation Partner a/s Hvem er SPM SPM er en forening for elektronikvirksomheder, komponentleverandører og for de mange virksomheder, der benytter elektronik i deres produkter. Medlemmerne udgør et nordisk netværk, der udveksler erfaringer og igangsætter fælles undersøgelser. Deltagelse i SPM skaber et stærkt og vigtigt fundament for virksomhedernes bestræbelser på at være konkurrencedygtige, at sikre markedsadgang og at sikre produktsikkerheden. FORENINGENS HOVEDAKTIVITETER Erfaringsudveksling i erfa-grupper, hvor de enkelte virksomheders specialister indenfor gruppens tema mødes tre-fire gange årligt og holder hinanden ajour med den nyeste udvikling indenfor deres specialområde. Gennemførelse af SPM-projekter, hvor projekterne finansieres via kontingentet, evt. suppleret med midler fra fonde o.a. SPM-projekter gennemføres prioriteret efter medlemmernes ønsker. Forslagene formuleres i reglen direkte i erfa-grupperne, og bestyrelsen igangsætter de projekter, der skal gennemføres. Kontingentet udgør årligt DKK 8.000,- samt DKK 1.000,- pr. erfa-gruppeplads. En kontingentstruktur der sikrer, at de der har størst gavn af foreningen betaler mest. Yderligere oplysninger om foreningen findes på SPM s hjemmeside www.spm-erfa.dk. Her er desuden en oversigt over eksisterende erfa-grupper og en fortegnelse over SPM s medlemsvirksomheder samt rapporter, der er udgivet. Rapporterne sendes automatisk til kontaktpersonen hos medlemsvirksomhederne. Kontakt vores sekretariat, hvis du ønsker at vide, hvem der er kontaktperson i din virksomhed. Ekstra rapporter kan købes hos SPM s sekretariat. Reliability Management SPM Magasinet Udgives af: SPM, Reliability Management SPM s Sekretariat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Tlf.: +45 72 19 40 00 Fax: +45 72 19 40 01 E-mail: spm@delta.dk Hjemmeside: www.spm-erfa.dk Redaktør: Maria Nedersee Layout: MarKom, DELTA Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Oplag: 500 stk. 8