Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3 2. Datasæt : Opgørelse over antallet af udførte registreringsundersøgelser...3 2.2 Datasæt 2: Detaljerede oplysninger i database om udvalgte registreringsundersøgelser...4 3. STATUS OVER AMTERNES ARBEJDE MED REGISTRERINGSUNDERSØGELSER...7 3. Status for administrativ praksis...7 3.2 Opgørelse over amternes registreringsundersøgelser...8 4. ERFARINGSOPSAMLING - 8 BRANCHER...22 4. Generelt om erfaringsopsamlingen...22 4.2 Autoværksteder...27 4.3 Garverier...29 4.4 Jern- og metalstøberier...32 4.5 Korn- og foderstofvirksomheder...34 4.6 Metalforarbejdende virksomheder...37 4.7 Produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder...4 4.8 Træimprægneringsvirksomheder...42 4.9 Varmeværker...45 5. ERFARINGSOPSAMLING - EMNEORIENTERET...48 5. Registreringshyppigheder...48 5.2 Undersøgte kilder...5 5.3 Prøvetagningsmetoder og omfang...5 5.4 Analysemetoder og omfang...52 5.5 Forureningstyper og -niveauer...53 5.6 Udpegning af brancher med begrænset risiko...54 Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 2
6. DATABASE OVER AMTERNES REGISTRERINGSUNDERSØGELSER...55 6. Indsamlede oplysninger...55 6.2 Om erfaringsdatabasen...56 BILAG. Liste over virksomhedstyper omfattet af amternes kortlægning - Miljøstyrelsen 987 2. Oversigt over antallet af udførte registreringsundersøgelser i amterne pr.. oktober 996 3. Dataindsamling 3. Erfaringsopsamlingsskema 3.2 Vejledning til erfaringsopsamlingsskema 3.3 Anvendte kvalitetskriterier 4. Erfaringsopsamling - 8-brancher 4. Læsevejledning 4.2 Autoværksteder 4.3 Garverier 4.4 Jern- og metalstøberier 4.5 Korn- og foderstofvirksomheder 4.6 Metalforarbejdende virksomheder 4.7 Produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder 4.8 Træimprægneringsvirksomheder 4.9 Varmeværker 5. Baggrundmateriale til erfaringsopsamling - 8 brancher 5. Kildetypers forureningsgrad og -type 5.2 Prøvetagningsmetoder 5.3 Analysemetoder Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 3
FORORD Amternes Videncenter for Jordforurening besluttede i 996 på opfordring fra amterne at gennemføre en erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Nærværende rapport er et produkt af dette arbejde. Projektet har været fulgt af en styregruppe bestående af: Inge Olsen, Fyns Amt AneMarie Westergaard, Vestsjællands Amt Marianne H. Thomsen, Sønderjyllands Amt Ingela Brejnrod og siden Kristian Arnborg Nielsen, Ringkjøbing Amt Anette Dohm, Roskilde Amt Lars Kaalund, Amternes Videncenter for Jordforurening Astrid Zeuthen Jeppesen, Amternes Videncenter for Jordforurening Rapporten er udarbejdet af Inge Olsen, Marianne H. Thomsen, Astrid Zeuthen Jeppesen og Rikke H. Rand, Nellemann Nielsen & Rauschenberger har været tilknyttet som konsulent. Udvikling af database for amternes registreringsundersøgelser er foretaget af Jeppe V. Klingberg, der endvidere har lavet dataudtræk og grafik. Dataindsamlingen er foretaget af styregruppens medlemmer. En stor tak til de amter og kommuner, som har været behjælpelige med de nødvendige oplysninger. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 4
SAMMENFATNING Baggrund Amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner arbejder med kortlægning og undersøgelse af mulige forurenede grunde i henhold til Affaldsdepotloven. Formål Formålet med projektet har været at indsamle erfaringer fra amternes arbejde med registreringsundersøgelser, herunder at gøre status over antallet af udførte registreringsundersøgelser og at foretage en erfaringsopsamling på 8 udvalgte brancher. Endelig har det været formålet at oprette en database over amternes registreringsundersøgelser. Datagrundlag Projektet bygger på 2 sæt data. Datasæt indeholder en opgørelse over antallet af udførte registreringsundersøgelser i amterne pr.. oktober 996, baseret på amternes egne opgørelser. Datasæt 2 indeholder detaljerede oplysninger om i alt 84 registreringsundersøgelser, som er indtastet i en database. Antal Der er på landsplan pr.. oktober 996 udført 445 registreringsundersøgelser fordelt på 77 brancher/virksomhedstyper. Nordjyllands Amt er det amt, der har udført flest registreringsundersøgelser - i alt 76. Øvrige amter har gennemført mellem 2-4 registreringsundersøgelser pr.. oktober 996. 46% af undersøgelserne er udført indenfor benzin- og servicestationer samt benzinsalg og fyld- og lossepladser, 4% er udført indenfor 23 brancher (25-99 registreringsundersøgelser pr. branche, herunder de 8 udvalgte brancher, bortset fra metalforarbejdende virksomheder), 8 % er udført indenfor de 5 brancher (-24 registreringsundersøgelser pr. branche) og 5% udført indefor metalforarbejdende virksomheder. Erfaringsopsamling - 8 brancher Der er udvalgt 8 brancher til en nærmere gennemgang. De udvalgte brancher er: Autoværksteder. Garverier. Jern- og metalstøberier Korn- og foderstofvirksomheder Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 5
Metalforarbejdende virksomheder Produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder. Træimprægneringsvirksomheder. Varmeværker. 585 ud af de 84 registreringsundersøgelser, som er indeholdt i databasen, er udført på lokaliteter, hvor der har ligget/ligger en virksomhed indenfor en af de 8 udvalgte brancher. Erfaringsopsamlingen på de 8 brancher er detaljeret beskrevet i bilag 4 og er sammenfattet i afsnit 4 og 5. Erfaringsopsamlingen er foretaget med henblik på at skabe overblik over undersøgelsernes form, omfang og resultater og for at etablere et datagrundlag til vurdering af, om der er forhold, som har væsentlig betydning for om de undersøgte lokaliteter registreres. De gennemførte vurderinger er relateret til konkrete data i databasen, men også begrænset heraf. Konklusionerne af en registreringsundersøgelse beror altid på en helhedsvurdering af det samlede datamateriale med henblik på en vurdering af, om en påvist forurening udgør en risiko for mennesker og miljø. Væsentlige parametre, som ikke indgår i databasen, men som indgår i en helhedsvurdering, er det historiske kendskab til lokaliteten, lokalitetens sårbarhed, hvad angår arealanvendelse, grundvand og recipienter samt et indeks for det samlede undersøgelsesomfang. Registreringshyppigheder De højeste registreringshyppigheder over 65 % er fundet for galvanisering, fornikling og forchromning, oliedepoter/terminaler samt for benzin- og olieoplag. Registreringshyppighederne ligger for 6 af de 8 udvalgte brancher omkring 5 %. Forureningshyppigheder for garverier og korn- og foderstofvirksomheder ligger under 25%. Undersøgte kilder Der er foretaget en opgørelse over undersøgte kilders forureningsgrad, angivet som "forurenet", "spor af forurening" og "uforurenet". Der er beregnet forureningshyppigheder, målt som "lav", "middel" og "høj", for kilderne til supplering af branchebeskrivelsernes anbefaling vedrørende hvilke kilder, som bør undersøges. For de udvalgte brancher er det verificeret, at de kilder, der anbefales undersøgt i branchebeskrivelsen også -i store træk- er de kilder, der i praksis er Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 6
medtaget i registreringsundersøgleserne, hvor der i registreringsundersøgelserne er foretaget undersøgelserne. Særligt ses høje forureningshyppigheder ved de branchespecifikke kilder. Dog adskiller korn- og foderstofvirksomheder sig med lave forureningshyppigheder ved samtlige kildetyper. Prøvetagningsmetoder og -omfang Der er generelt udført 4-5 boringer pr. lokalitet, men kun få boringer har været filtersatte. Poreluftmålinger har kun været anvendt i begrænset omfang. For brancher med forventet overfladenær forurening har det været foretrukket, at anvende mange korte boringer frem for overfladeprøver. Udførelse af få filtersatte boringer er ikke i overensstemmelse med branchebeskrivelsernes anbefalinger, der for samtlige 8 foreskriver, at der skal der skal udtages vandprøver. Det har ikke været muligt at påvise sammenhænge imellem prøvetagningsomfang og registreringshyppighed udfra den foretagne sammenstilling. Analysemetoder og -omfang Der er hyppigere foretaget analyser af jordprøver end af vand- og poreluftprøver. Tungmetalanalyser er ikke uventet primært udført på jordprøver, mens GC-analyser er udført på såvel jord-, vand- og poreluftprøver. Der er typisk udført 2-4 tungmetalanalyser pr. lokalitet, dog ca. analyser på lokaliteter, hvor der ligger/har ligget træimprægneringsvirksomheder, produkthandler og autoophug samt jern- og metalgenvindingsvirksomheder. Der er typisk udført 2-4 GC-analyser pr. lokalitet. Generelt er der en god overensstemmelse mellem praksis og det i branchebeskrivelserne anbefalede med hensyn til valg af analyseparametre. For korn- og foderstofvirksomheder samt varmeværker er det vurderet, at de anvendte analyseprogrammer har været utilstrækkelige, idet analyser for henholdsvis pesticider og kviksølv kun sjældent er foretaget. Forureningstyper og -niveauer Genfindingsprocenten er et mål for hvor hyppigt der er påvist et indhold, når der er analyseret for en given komponent. Genfindingsprocenter for jordprøver er meget høje for tungmetaller, høje for totalkulbrinter (oliekomponenter) og lave for klorerede opløsningsmidler. For vand- og poreluftprøver er datamaterialet for spinkelt til at uddrage generelle tendenser. Dog påvises der indhold af forureningskomponenter i bå- Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 7
de vand- og poreluftprøver, når der analyseres for de pågældende komponenter. Med hensyn til klorerede opløsningsmidler ses en klar tendens til, at disse stoffer ofte findes i vand- og poreluftprøver men meget sjældent i jordprøver. Brancher med begrænset risiko Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at pege på brancher, som kan udgå af amternes arbejde med kortlægning og undersøgelse af muligt forurende grunde. Når brancher med lave registreringshyppigheder skal undersøges, er historiske oplysninger om mulige forureningskilder derfor af særlig stor betydning. Database over amternes registreringsundersøgelser Der er indsamlet oplysninger om undersøgte kilder, fundne forureninger, anvendte prøvetagnings- og analysestrategier og om undersøgelserne har medført registrering efter Affaldsdepotloven for 84 registreringsundersøgelser. Databasen kan opdateres og muliggør sammenstillinger i fremtiden. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 8
. INDLEDNING. Baggrund Siden 99 har amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner, (i det følgende kaldet amterne), arbejdet med kortlægning og undersøgelser af muligt forurenede grunde i henhold til Affaldsdepotloven //. I forbindelse med, at Affaldsdepotloven trådte i kraft blev det arbejde, som allerede var startet efter Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 974 og senere efter Lov om kemikalieaffaldsdepoter fra 983, mere formaliseret. I 993 udsendte Miljøstyrelsen en bekendtgørelse om registrering af affaldsdepoter samt en vejledning om registrering, frigivelse og afmelding af affaldsdepoter, indeholdende retningslinier for arbejdet /3//9/. Før registreringsbekendtgørelsen trådte i kraft den. februar 993, var det praksis at registrere en grund, og hermed tinglyse en deklaration på ejendommen, alene ud fra mistanke om, at de kortlagte aktiviteter kunne have medført forurening. Men med registreringsbekendtgørelsen kom der krav om, at der skulle tilvejebringes dokumentation for at en grund er forurenet, før den kunne registreres efter Affaldsdepotloven. Denne dokumentation kræves fortsat, og kan eksempelvis være i form af tekniske undersøgelser. Det vil sige, at der skal påvises en forurening af en vis art, koncentration og omfang, som har skadelig virkning på mennesker og miljø. I de tilfælde, hvor en grund var registreret, uden at der forelå den fornødne dokumentation, skulle dokumentationen evt. i form af en registreringsundersøgelse foreligge senest år efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Som følge af registreringsbekendtgørelsen blev der derfor udført en række undersøgelser på allerede registrerede ejendomme for at afklare forureningsforholdene. Disse undersøgelser benævnes ofte registreringsundersøgelser. Hvorimod en undersøgelse på en kortlagt grund ofte benævnes kortlægningsundersøgelse eller orienterende forureningsundersøgelse. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 9
Kendetegnende for disse typer undersøgelser er, at de skal være så omfattende, at de med sikkerhed kan afgøre, om en grund er forurenet i et omfang, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø, men undersøgelserne skal ikke være så omfattende, at de afgrænser en eventuel forurening. Både undersøgelser udført som følge af registreringsbekendgørelsen, og undersøgelser udført på en kortlagt grund eller i forbindelse med en orienterende forureningsundersøgelse vil i dette projekt blive omtalt som en registreringsundersøgelse, idet det ikke tjener noget formål at adskille de to typer undersøgelser. Alle øvrige undersøgelser, som udføres på forurenede grunde, er ikke medtaget i dette projekt, f.eks. mere vidtgående undersøgelser, frivillige undersøgelser, eller undersøgelser, som har til formål at afgrænse en forurening. Siden 994 er der udført ca.. registreringsundersøgelser pr. år, og dette aktivitetsniveau forventes at fortsættes frem til år 2. Der er derfor behov for at systematisere og formidle de erfaringer og den viden, som de hidtil udførte registreringsundersøgelser har givet, således at det fremtidige arbejde kan optimeres og målrettes. I 994 blev der i forbindelse med Miljøstyrelsens Depot og Grundvandsprioriteringsprojekt under Faggruppen for risikovurdering af punktkilder udarbejdet et projekt: "Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser"/4/. Formålet med projektet i 994 var at få overblik over hidtil udførte registreringsundersøgelser (ca. 2.3), samle erfaringerne og formidle disse for herigennem at kunne målrette indsatsen med opsporing af forureninger. Der blev indsamlet oplysninger om antallet af udførte registreringsundersøgelser frem til. oktober 994, og der blev foretaget erfaringsopsamling på udvalgte brancher. Set i lyset af, at der på landsplan er kortlagt 37.5 lokaliteter pr.. januar 997 /6/, og at ca. 4.5 lokaliteter er undersøgt pr.. oktober 996 /5/, har amterne fortsat et stort antal muligt forurenede grunde, der mangler at blive undersøgt. Antallet af kortlagte grunde er desuden stigende, idet 5 amter ikke har afsluttet kortlægningsarbejdet, og amterne har i perioden 997 til 2 planlagt at gennemføre ca. 3.6 registreringsundersøgelser /6/. Hertil kommer, at nyere forureninger også skal kortlægges og undersøges, hvis den nye jordforureningslov bliver vedtaget. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser
Antallet af udførte registreringsundersøgelser er næsten fordoblet siden sidste erfaringsopsamling. Dette, sammenholdt med at arbejdet med registreringsundersøgelser langt fra er færdigt, ligger til grund for beslutningen om gennemførelsen af denne opdaterede erfaringsopsamling..2 Formål Det overordnede formål med projektet er at indsamle erfaringer fra amternes arbejde med registreringsundersøgelser ved: at at at at gøre status over antallet af udførte registreringsundersøgelser i amterne pr. oktober 996, foretage en erfaringsopsamling på registreringsundersøgelser inden for 8 udvalgte brancher og udarbejde branchebeskrivelser for samme, gennemføre en emneorienteret erfaringsopsamling på baggrund af erfaringsopsamlingen for de 8 brancher til brug for optimering af det fremtidige arbejde, og oprette en database for registreringsundersøgelser. Status over antallet af registreringsundersøgelser Projektet opgør, hvor mange registreringsundersøgelser, der er gennemført på landsplan pr.. oktober 996. Der udarbejdes opgørelser over, hvor mange registreringsundersøgelser, hvert enkelt amt har gennemført samt, hvor mange undersøgelser, der er gennemført indenfor hver enkelt branche. Erfaringsopsamling - 8 brancher Der foretages en erfaringsopsamling på udførte registreringsundersøgelser indenfor 8 udvalgte brancher, hvorved erfaringer fra amternes nuværende praksis indsamles og formidles. De 8 brancher som er udvalgt i dette projekt er: Autoværksteder. Garverier. Jern- og metalstøberier. Korn- og foderstofvirksomheder. Metalforarbejdende virksomheder. Produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder. Træimprægneringsvirksomheder. Varmeværker. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser
Som afsæt for erfaringsopsamlingen og til brug for amterne i det daglige arbejde udarbejdes branchebeskrivelser for de 8 udvalgte brancher /9,,, 2,3,4,5,6/. Emneorienteret erfaringsopsamling Efter den branchespecifikke erfaringsopsamling foretages en tværgående gennemgang af registreringsundersøgelserne for at se, om der er nogle generelle tendenser, som kan uddrages. Database over amternes registreringsundersøgelser Der oprettes i forbindelse med projektet en database for registreringsundersøgelser, for at kunne bearbejde de indsamlede oplysninger. Databasen indeholder detaljerede oplysninger om registreringsundersøgelser inden for et bredt udvalg af de brancher, som amterne undersøger. Databasen åbner mulighed for, at man uhindret kan søge og sammenstille oplysninger om registreringsundersøgelser, og den vil kunne opdateres og være anvendelig i forbindelse med fremtidige erfaringsopsamlinger. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 2
2. DATAGRUNDLAG Erfaringsopsamlingsprojektet bygger på to sæt data: Datasæt : En opgørelse over antallet af udførte registreringsundersøgelser i amterne pr.. oktober 996, baseret på amternes egne opgørelser, som er fremsendt til Amternes Videncenter for Jordforurening i oktober 996 /5/. Datasæt 2: Detaljerede oplysninger i databasen om udvalgte registreringsundersøgelser fra perioden frem til. oktober 994 (8 udvalgte brancher) og registreringsundersøgelser udført i perioden. oktober 994 til. oktober 996, samtlige brancher (bortset fra undersøgelser indenfor fyld- og lossepladser, benzin og servicestationer samt benzinsalg ved købmænd/brugser)/7/. 2. Datasæt : Opgørelse over antallet af udførte registreringsundersøgelser I forbindelse med en rundspørge som Amternes Videncenter for Jordforurening foretog i oktober 996, har amterne oplyst, hvor mange registreringsundersøgelser, de har udført mellem. oktober 994 og. oktober 996. Starttidspunktet blev valgt, fordi det var skæringsdatoen for det første erfaringsopsamlingsprojekt, som blev gennemført i forbindelse med Miljøstyrelsens Depot og Grundvandsprioriteringsprojekt under Faggruppen for risikovurdering af punktkilder /4/. For at kunne sammenligne udviklingen i antallet af udførte registreringsundersøgelser er der i nærværende projekt anvendt samme liste over virksomhedstyper, som blev anvendt i det første erfaringsopsamlingsprojekt, hvilket har muliggjort en ajourføring. Denne liste samt en oversigt over registreringsundersøgelsernes fordeling på brancher/virksomhedstyper og amter indenfor perioderne: "frem til. oktober 994" opgjort i forbindelse med første erfaringsopsamlingsprojekt, Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 3
". oktober 994 -. oktober 996" opgjort i forbindelse med nærværende projekt fremgår af bilag 2. Amternes opgørelser er behæftet med en række usikkerheder på grund af en uklar afgrænsning af hvilke undersøgelser, som skulle medtages. I noterne til bilag 2 er tilføjet bemærkninger til opgørelserne fra de enkelte amter. I perioden frem til. oktober 994 er der udført i alt 2.32 registreringsundersøgelser og i perioden. oktober 994 til. oktober 996 er der udført 2.94 registreringsundersøgelser. Det samlede antal registreringsundersøgelser pr.. oktober 996 er således opgjort til 4.45. En mere detaljeret gennemgang af resultaterne fra datasæt og 2 er givet i afsnit 3. 2.2 Datasæt 2: Detaljerede oplysninger i database om udvalgte registreringsundersøgelser Der er indsamlet detaljerede oplysninger om udvalgte registreringsundersøgelser i perioden januar-marts 997. Oplysningerne er samlet i en database, som Amternes Videncenter for Jordforurening har fået udviklet til formålet, se tabel 2.. Periode Registreringsundersøgelser i database Frem til. oktober 994 Kun de 8 udvalgte brancher ). oktober 994-.oktober 996 Samtlige brancher undtagen fyld- og lossepladser, benzin og servicestationer samt benzinsalg (købmænd/brugser). ) Autoværksteder, garverier, jern- og metalstøberier, korn- og foderstofvirksomheder, metalforarbejdende virksomheder, produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder, træimprægneringsvirksomheder og varmeværker. Tabel 2. Oversigt over hvilke registreringsundersøgelser, der er indhentet detaljerede oplysninger om Før dataindsamlingen blev påbegyndt blev det besluttet ikke at indsamle oplysninger om samtlige 445 registreringsundersøgelser. Det blev besluttet at undlade at indsamle detaljerede oplysninger om registreringsundersøgelser fra: Benzin og servicestationer samt benzinsalg (købmænd/brugser), idet undersøgelser på disse grunde idag primært forestås af Oliebranchens Miljøpulje (OM), og en erfaringsopsamling derfor foregår i dette regi..37 Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 4
undersøgelser er udført pr.. oktober 996 på benzin og servicestationer samt benzinsalg (købmænd/brugser) og er således ikke indeholdt i databasen. Fyld- og lossepladser, fordi amterne allerede har undersøgt størstedelen af disse grunde, hvorfor der idag kun foretages et begrænset antal registreringsundersøgelser på sådanne grunde. Ligeledes er undersøgelser på fyld- og lossepladser atypiske for registreringsundersøgelser. Dels er de ofte af ældre dato, dels er de ofte mere omfattende og lokalitetsspecifikke. Derfor er de i alt 666 undersøgelser på fyld- og lossepladser pr.. oktober 996 ikke indeholdt i databasen. Undersøgelser udført før. oktober 994, der ikke kunne grupperes under en af de i nærværende projekt 8 udvalgte brancher, omfattende i alt 853 undersøgelser, der heller ikke er indeholdt i databasen. Således blev 2.89 ud af 4.45 mulige registreringsundersøgelser på forhånd fravalgt. Af de resterende.525 sager er der af flere årsager sket en frasortering af ca. 535 sager. De undersøgte aktiviteter har eksempelvis ikke altid kunnet henføres entydigt til én bestemt branche, hvis der for eksempel gennem tiden er foregået flere forskellige aktiviteter indenfor samme område på en given lokalitet. Ligeledes er der i amternes egne opgørelser over antallet af udførte registreringsundersøgelser pr.. oktober 996 (bilag 2) i nogle tilfælde medtaget undersøgelser, som er oplyst gennemført men endnu ikke afrapporteret og har derfor ikke været tilgængelige under dataindsamlingen. I modsætning hertil er der til databasen yderligere medtaget en række undersøgelser. Undersøgelsen af to fysisk adskilte forureninger på samme lokalitet forårsaget af to forskellige branchers aktiviteter, betragtes i dette projekt som selvstændige registreringsundersøgelser. Det drejer sig om undersøgelser på i alt 27 lokaliteter typisk med 2 delundersøgelser, i alt 57 undersøgelser. Endelig er der medtaget 64 registreringsundersøgelser, som er udført efter den. oktober 996. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 5
Erfaringsdatabasen indeholder efter ovennævnte justeringer oplysninger om.84 registreringsundersøgelser. Da kun 8 brancher er udvalgt til en nærmere gennemgang, er der i databasen oplysninger om mange flere registreringsundersøgelser end dem, der præsenteres detaljeret i denne rapport. Med tabel 2.2 er det forsøgt at skabe overblik over hvilke registreringsundersøgelser, der indgår i databasen og hvilke som er fravalgt/frasorteret. Antal registreringsundersøgelser Justeringer I alt Total pr.. oktober 996 4.45 Fyld- og lossepladser, pr.. oktober 996-666 Benzin og servicestationer, pr.. oktober 996-945 Benzinsalg, pr.. oktober 996-426 Gennemførte før. oktober 994 (ikke 8 brancher) -853 I alt fravalgte/frasorterede undersøgelser før dataindsamling -2.89 Gennemførte efter. oktober 996 64 Ekstra - grundet opdeling af undersøgelser 3 Fravalgte under dataindsamlingen -535 Total i databasen.84 Heraf inden for de 8 brancher i databasen 565 Tabel 2.2 Oversigt over hvilke registreringsundersøgelser, som indgår i projektet og hvilke som er fravalgt/tilføjet/7/ Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 6
3. STATUS OVER AMTERNES ARBEJDE MED REGI- STRERINGSUNDERSØGELSER 3. Status for administrativ praksis Af Affaldsdepotlovens 4 fremgår: "Amtsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen registrering af, hvilke pladser og lokaliteter der er omfattet af loven..." //. I 98-82 blev de fleste fyld- og lossepladser kortlagt og registreret i forbindelse med en landsdækkende kortlægning, og den. januar 996 var knap halvdelen registreret som affaldsdepoter/8/. I april 987 udsendte Miljøstyrelsen en liste over virksomhedstyper, som kan have forurenet /2/. Listen indeholdt 24 virksomhedstyper, og det er denne liste, som ligger til grund for amternes kortlægningsarbejde. De fleste amter har dog senere korrigeret denne liste, der idag indeholder 77 forskellige brancher/virksomhedstyper jf. bilag 2. Det er forskelligt fra amt til amt, hvordan kortlægningsarbejdet af muligt forurenede industrigrunde hidtil er udført, og som det fremgår af indledningen, er alle amter ikke færdige med denne kortlægning. Det samme er tilfældet med arbejdet med udførelse af registreringsundersøgelser. Hertil kommer, at nyere forureninger også skal kortlægges og undersøges hvis den nye jordforureningslov vedtages. Strategien for udvælgelse af lokaliteter med henblik på gennemførelse af registreringsundersøgelse har været forskellig fra amt til amt. Strategier for udvælgelse af lokaliteter er eksempelvis at: Lokaliteterne undersøges kommunevis. Lokaliteterne undersøges branchevis. Lokaliteter beliggende indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser/vandindvindingsoplande undersøges. Lokaliteter, hvor der kan være en arealanvendelsesrisiko undersøges. Generelt benytter amterne ofte en kombination af ovennævnte strategier. Tidligere var det meget almindeligt at gennemgå kommuner eller brancher slavisk. Idag er der en tendens til, at indsatsen indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser er den vigtigste parameter for udvælgelsen af lokaliteter, hvor der gennemføres registreringsundersøgelser. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 7
3.2 Opgørelse over amternes registreringsundersøgelser Afsnit 3.2 bygger på datasæt og i bilag 2 er en detaljeret oversigt over udførte registreringsundersøgelser baseret på amternes egne oplysninger. I forbindelse med det første erfaringsopsamlingsprojekt blev det samlede antal registreringsundersøgelser opgjort til 2.32. I den efterfølgende periode på 2 år blev der udført 2.94 undersøgelser. Det samlede antal undersøgelser, baseret på amternes egne indberetninger, er 4.45 pr.. oktober 996. Periode Antal registreringsundersøgelser Frem til. oktober 994 2.32. okt. 994. oktober 996 2.94 Total 4.45 Tabel 3. Antal udførte registreringsundersøgelser på landsplan fordelt på perioder /4/,/5/ 3.2. Fordeling på amter Der er stor forskel på, hvor mange registreringsundersøgelser, amterne har gennemført. Figur 3. viser denne fordeling. Nordjyllands Amt er det amt, der har udført det største antal registreringsundersøgelser i alt 76. De fleste øvrige amter har gennemført mellem 2 og 4 registreringsundersøgelser pr.. oktober 996. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 8
Status pr.. oktober 996 8 7 6 Antal undersøgelser 5 4 3 2 Bornholms amt Frederiksberg kom. Frederiksborg amt Fyns amt Københavns amt Københavns kom. Nordjyllands amt Ribe amt Ringkøbing amt Roskilde amt Storstrøms amt Sønderjyllands amt Vejle amt Vestsjællands amt Viborg amt Århus amt Amt/Komm. Figur 3. Antal udførte registreringsundersøgelser fordelt på amter pr.. oktober 996 3.2.2 Fordeling på brancher Der er stor forskel på hvor mange undersøgelser, der er gennemført indenfor de enkelte brancher. De 445 udførte registreringsundersøgelser er grupperet under 77 forskellige brancher/virksomhedstyper. Tabellerne 3.2 og 3.3 viser fordelingen af udførte registreringsundersøgelser for de brancher, hvor der pr.. oktober 996 er gennemført: mindst 2 registreringsundersøgelser, og 25-99 registreringsundersøgelser. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 9
Brancher: (mindst 2 registreringsundersøgelser) Antal reg. undersøgelser Benzin og servicestationer 945 Benzinsalg (købmænd, brugser) 426 Lossepladser, fyldpladser og specialdepoter 666 Metalforarbejdende virksomheder ) 233 Total 2.27 ) Maskinfabrikker og -værksteder indgik i første erfaringsopsamlingsprojekt Fremhævet tekst: en af de 8 brancher Tabel 3.2 Brancher med mindst 2 registreringsundersøgelser pr.. oktober 996 46 % af samtlige registreringsundersøgelser er pr.. oktober 996 udført indenfor benzin og servicestationer, benzinsalg (købmænd, brugser), og fyldog lossepladser, det vil sige de brancher der på forhånd var fravalgt at indsamle detail oplysninger om. Der er udført 233 registreringsundersøgelser indenfor gruppen af metalforarbejdende virksomheder, svarende til 5 % af det totale antal udførte undersøgelser. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 2
Branche: (mellem 25-99 registreringsundersøgelser) Antal reg.undersøgelser Asfaltfabrikker 55 Benzin og olieoplag 2 Oliedepoter/terminaler 68 El, gas og varmeforsyning (herunder varmeværker ) ) 8 Mejerier 7 Autoværksteder 57 Vognmænd, entreprenører, garageanlæg 73 Gartneri, planteskoler, frugtplantager, landbrug 42 Garverier (herunder lædervarer og skotøjsfabr.) 46 Gasværker 47 Kemisk råstofindustri 4 Farve og lakfabrikker 4 Korn- og foderstofvirksomheder 35 Autolakering 23 Galvanisering, fornikling, forkromning 8 Industrilakering 43 Renserier og farverier 9 Renserier (vaskerier) 65 Produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder 2 9 Jern- og metalstøberier 3) 59 Træ og møbelindustri 75 Træimprægnering (herunder savværker) 87 Andet 27 Total.86 ) Kun varmeværker indgår i nærværende erfaringsopsamling. 2) Svarer til skrothandler, produkthandler og autoophug i bilag 2. 3) Svarer til støberier i bilag 2. Fremhævet tekst: en af de 8 brancher. Tabel 3.3 Brancher med 25-99 registreringsundersøgelser pr.. oktober 996 Indenfor 23 brancher er der udført 25-99 registreringsundersøgelser pr. branche. De 8 brancher, der indgår i nærværende projekt ligger indenfor denne hovedgruppe bortset fra metalforarbejdende virksomheder, hvor der som sagt er udført over 2 registreringsundersøgelser. De resterende i alt 8 % af undersøgelserne er fordelt på de øvrige 5 brancher, hvor der er udført mindre end 25 undersøgelser pr. branche. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 2
4. ERFARINGSOPSAMLING - 8 BRANCHER 4. Generelt om erfaringsopsamlingen Et af formålene med nærværende projekt har været, at foretage en erfaringsopsamling på registreringsundersøgelser indenfor 8 udvalgte brancher. Databasen over registreringsundersøgelser, som er udviklet i forbindelse med nærværende projekt, giver mulighed for at sammenstille registreringsundersøgelser og foretage erfaringsopsamling på amternes arbejde med registreringsundersøgelser. Der er indhentet oplysninger om følgende forhold: Registreringsstatus. Virksomhedstype. Driftsperiode. Undersøgte kilder. Prøvetagnings- og analysestrategi. Forureningstype og -grad. Herudover er der indhentet oplysninger om en række forhold, som f.eks. virksomhedens størrelse og baggrunden for valg af undersøgelsesstrategi. Disse oplysninger behandles ikke yderligere, da det ikke er faktuelle oplysninger. I afsnittene 4.2-4.4 er der foretaget en sammenfatning af den gennemførte erfaringsopsamling på de 8 udvalgte brancher. I bilag 4 og 5 findes uddybende baggrundsmateriale. Afsnit 5 indeholder en emneorienteret gennemgang af de 8 brancher, og i afsnit 6 og bilag 3 er de i databasen indlagte oplysninger nærmere beskrevet. 4.. Valg af brancher Generelle udvælgelseskriterier I første erfaringsopsamlingsprojekt på registreringsundersøgelser blev der foretaget en erfaringsopsamling på udvalgte brancher. Forudsætningen for udvælgelsen af disse brancher var, at der skulle være udført: Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 22
mindst 25 registreringsundersøgelser indenfor branchen, af mindst 5 forskellige amter. Samme generelle kriterier er valgt i nærværende projekt til udvælgelse af brancher. På baggrund af amternes egne indberetninger over antallet af gennemførte registreringsundersøgelser pr.. oktober 996, ovenstående generelle udvælgelseskriterier samt specifikke begrundelser, som er beskrevet nedenfor, er følgende 8 brancher udvalgt til en nærmere gennemgang, i form af en erfaringsopsamling, i dette projekt: Autoværksteder. Garverier. Korn- og foderstofvirksomheder. Jern- og metalstøberier. Metalforarbejdende virksomheder. Produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder. Træimprægneringsvirksomheder. Varmeværker. Erfaringsopsamlingen på de 8 brancher er præsenteret i bilag 4. De generelle udvælgelseskriterier (min. 25 undersøgelser i min. 5 amter) er overholdt for såvel datamaterialet hentet fra amternes egne indberetninger som for datamaterialet i databasen jf. tabel 4.. Dog foreligger der kun 2 registreringsundersøgelser på korn- og foderstofvirksomheder i databasen. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 23
Datasæt (I alt udført..96) Datasæt 2 (Data i databasen) Antal reg. undersøgelsesøgelser Antal amter Antal reg. under- Antal amter Brancher Autoværksteder 57 4 7 2 Garverier 46 4 26 9 Jern- og metalstøberier 59 2 42 Korn- og foderstofvirksomheder 35 2 8 Metalforarbejdende virksomheder 233 4 53 3 Produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder 9 3 26 2 Træimprægneringsvirksomheder 87 4 43 2 El, gas og varmeforsyning (varmeværker) 8 37 ) 8 ) ) Kun varmeværker Tabel 4. Antal registreringsundersøgelser samt antal amter, som har udført registreringsundersøgelserne opgjort for datasæt og 2 At det totale antal registreringsundersøgelser i datasæt er større end det totale antal registreringsundersøgelser i datasæt 2 skyldes bl.a., at der er sket en frasortering af en række undersøgelser i forbindelse med udvælgelse af undersøgelser til indtastning i databasen, se i øvrigt beskrivelse af datasæt 2 i afsnit 2.2. Specifikke begrundelser for valg af brancher I det følgende er en række specifikke begrundelser for udvælgelse af den enkelte branche beskrevet. De specifikke begrundelser kan grupperes i følgende hovedgrupper, som skematisk er fremstillet i tabel 4.2. Brancher a b c d e f Autoværksteder x x Garverier x Jern- og metalstøberier x x Korn- og foderstofvirksomheder x Metalforarbejdende virksomheder x x Produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder x x Træimprægneringsvirksomheder x x Varmeværker x a) Stort datamateriale b) Opfølgning på branchevejledning c) Ønske om kendskab til branchen og målretning af undersøgelser d) Mistanke om utilstrækkeligt kendskab til kilder og utilstrækkelige undersøgelser e) Ønske om optimering af screeningsundersøgelser f) Stor diversitet af aktiviteter Tabel 4.2 Specifikke begrundelser Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 24
Autoværksteder Autoværksteder hører til en af de brancher, hvor der udføres mange registreringsundersøgelser. Autoværksteder indgik i det første erfaringsopsamlingsprojekt, og grunden til, at branchen atter er udvalgt er, at der siden første erfaringsopsamlingsprojekt er udført væsentlig flere registreringsundersøgelser og at autoværksteder tidligere var den branche med højest konstaterede forureningshyppighed. Autoværksteder dækker over forskellige typer værksteder med mange forskellige kilder til forurening. På et væsentligt antal lokaliteter, har der ligget både et autoværksted og en servicestation. På servicestationen forestår Oliebranchens Miljøpulje (OM) ofte undersøgelser og oprydninger. Såfremt der ikke bliver udført en erfaringsopsamling på branchen autoværksteder kunne branchen således let glemmes, idet der ofte kun er/eller bliver udført undersøgelser på den del af lokaliteten, hvor der har været detailsalg. Garverier Miljøstyrelsen har i 992 udarbejdet en branchevejledning for denne branche /7/. Størstedelen af undersøgelserne er udført efter branchevejledningen udkom. En erfaring kan således anvendes til opfølgning på den udarbejdede branchevejledning. Jern- og metalstøberier Der er ikke tidligere udført en erfaringsopsamling på denne branche. Grunden til, at branchen er medtaget i dette projekt er, at forureningsrisikoen fra forskellige typer støberier er varierende, samtidig er der ofte foregået mange andre aktiviteter på støberier, eksempelvis forskellige former for overfladebehandling. Der er derfor stort behov for at få kendskab til branchen samt at målrette registreringsundersøgelser på lokaliteter, hvor der har ligget/ligger et jern- eller metalstøberi. Korn- og foderstofvirksomheder Der er en mistanke om, at ikke alle mulige kilder er undersøgt i hidtil gennemførte registreringsundersøgelser så som tankanlæg, oplag i forbindelse med salg af kunstgødning og pesticider, steder for (kviksølv)bejdsning. Der er derfor behov for at få kortlagt mulige forureningskilder på korn- og foderstofvirksomheder samt at samle op på de erfaringer, som de allerede udførte registreringsundersøgelser kan give. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 25
Metalforarbejdende virksomheder Gruppen af metalforarbejdende virksomheder dækker over mange forskellige virksomheder med mange forskellige aktiviteter og dermed mange forskellige kilder til forurening. Ligeledes hører den til en af de brancher, hvor der er udført/fortsat udføres mange registreringsundersøgelser. De metalforarbejdende virksomheder indgik delvist i det første erfaringsopsamlingsprojekt, men er også medtaget i nærværende projekt, fordi der siden 994 er udført relativt mange undersøgelser. Produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder Der er ikke tidligere foretaget en erfaringsopsamling på denne branche. Branchen er kendetegnet ved udendørs "produktion" med aktiviteter der ofte er spredt over et stort areal, og de samme aktiviteter er ofte foregået flere steder på lokaliteten. En undersøgelse på en grund, hvor der ligger/har ligget en produkthandel, autoophug eller en jern- og metalgenvindingsvirksomhed, bliver derfor ofte udformet som en screeningsundersøgelse, idet hotspots er svære at udpege. En erfaringsopsamling kan klarlægge, om disse undersøgelser kan målrettes, og om undersøgelserne udformes hensigtsmæssigt. Træimprægneringsvirksomheder Miljøstyrelsen har i 992 udarbejdet en branchevejledning for denne branche /8/. Undersøgelser på træimprægneringsgrunde udføres ofte som screeningsundersøgelser, idet produktionen og de tilhørende aktiviteter (afdrypning og tørring) ofte er foregået på et stort areal og flere forskellige steder på grunden gennem tiden. Samtidig viser de hidtidige erfaringer, at der er meget stor forskel på forureningshyppigheden alt afhængig af, hvilken imprægneringsmetode, der har været anvendt. Der er derfor behov for at få samlet op på, hvordan amterne undersøger disse grunde og følge op på de anbefalinger, der er givet i branchevejledningen. Varmeværker Erfaringerne har vist, at de første registreringsundersøgelser, som er udført på lokaliteter, hvor der har ligget/ligger et varmeværk, alene har været koncentreret om olieoplaget på ejendomme. Undersøgelserne har ikke altid omfattet den kilde som kviksølvsløjfe og uheld i forbindelse med disse udgør. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 26
Der er derfor behov for at få kortlagt mulige forureningskilder på varmeværker, og at samle op på de erfaringer, som de allerede gennemførte registreringsundersøgelser vil kunne give. I afsnittene 4.2-4.9 følger de branchevise sammenfatninger for de 8 brancher. 4.2 Autoværksteder Autoværksteder omfatter såvel værksteder med -2 ansatte, som store organiserede værksteder for de enkelte bilmærker, med over 2 ansatte. Men også værksteder i tilknytning til garageanlæg for f.eks. busselskaber, entreprenør- eller vognmandsvirksomheder. Af 7 registreringsundersøgelser udført af 2 amter, har 57 medført en registrering efter Affaldsdepotloven, 5 har ikke medført registrering og for 9 undersøgelser forelå amtets afgørelse ikke ved dataindsamlingens afslutning. 4.2. Undersøgte kilder De hyppigst undersøgte kildetyper på autoværksteder er: "Tanke" "Ved bygning" "Oplag" "Olieudskiller" (87 lokaliteter/26 forurenet). (56 lokaliteter/24 forurenet). (48 lokaliteter/27 forurenet). (45 lokaliteter/2 forurenet). Af branchespecifikke kilder, som er undersøgt, kan nævnes malerværksted, sprøjtelakering, undervognsbehandling, vulkanisering. Sammenstilles datamaterialet med den liste, der er givet i branchebeskrivelsen over kildetyper, der anbefales undersøgt, er der overensstemmelse hermed. 4.2.2 Prøvetagningsmetoder og antal boringer I 4 registreringsundersøgelser ud af de 7 er der gjort brug af boringer. I 59 undersøgelser alene, resten er i kombination med filtersætning, poreluft og overfladeprøver/jordspyd. Der ses ikke at være en tendens til jo flere metoder, der kombineres desto flere lokaliteter konstateres forurenet. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 27
Typisk har der været anvendt 2-5 boringer/lokalitet. 62 boringer er filtersat på de i alt 7 lokaliteter, typisk fordelt med en filtersat boring pr. lokalitet. Der er kun anvendt poreluftmålinger i 5 registreringsundersøgelser. En registreringsundersøgelse indenfor autoværksteder har i gennemsnit haft følgende kombination af prøvetagningsmetoder: 3,5 boringer.,5 filtersat boring.,3 overfl./jordspyd.,5 poreluftmåling. Sammenstilles datamaterialet med branchebeskrivelsens anbefalinger, følger datamaterialet også branchebeskrivelsens anbefalinger med hensyn til valg af prøvetagningsstrategi, bortset fra, at der udtages relativt få vandprøver. 4.2.3 Analysemetoder I alt er der foretaget 69 analyser på de 7 lokaliteter. Der er udført 47 GC- analyser (jord, vand og poreluft), 25 tungmetalanalyser (jord og vand) og 94 analyser grupperet under "andre analyser". Der er i gennemsnit udført: 4 GC-analyser pr. lokalitet, og, tungmetalanalyse pr. lokalitet. Jordprøver er primært analyseret ved hjælp af metoder som GC-FID og GC- MS, og jord er det medie, der hyppigst er undersøgt. De tungmetalanalyser, der er foretaget på jordprøver, er foretaget ved ICP-AES og EDXRF. Vandprøver er ligeledes primært analyseret ved GC-FID og GC-MS. De relativt få poreluftprøver er analyseret ved GC-FID og GC-ECD. Sammenstilles datamaterialet med branchebeskrivelsens anbefalinger, følger datamaterialet branchebeskrivelsens anbefalinger med hensyn til valg af analysestrategi i stor udstrækning. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 28
4.2.4 Forureningstyper og -niveauer Den komponent, der oftest påvises forurening med er total kulbrinter. Der er ofte undersøgt for og konstateret forurening med total kulbrinter ved "tanke", "olieudskillere" og "oplag". Ligeledes er der ofte undersøgt for og konstaterede tungmetaller ved kildetyperne "ved bygning", "oplag" og ved "spild". Forurening med BTEX er er der ofte undersøgt for og konstateret i forbindelse med tankanlæg. Genfindingsprocenten, der angiver, hvor ofte der er påvist indhold af en given komponent, når der er målt for den, er meget høj for tungmetallerne, høj for totalkulbrinter, dieselolie og benzin og mindre høj for BTEXérne. De målte max. koncentrationer i jorden ligger i intervallet -4. mg/kg TS for total kulbrinter, max. -3. mg/kg TS for diesel/fyringsolie og max. -. mg/kg TS for benzin. For tungmetallerne er det bly, der hyppigst er analyseret for, med målte max. koncentrationer i intervallet 2,6-2.4 mg/kg TS. Der er fundet blyforurening i samtlige af de målte jordprøver og det gennemsnitlige max. indhold var 2 mg/kg TS. Det skal erindres, at de gennemsnitlige max. koncentrationer ikke er vægtede, hvorfor eventuelle meget høje/lave koncentrationer er af stor betydning for gennemsnittene. 4.3 Garverier Garveribranchen omfatter virksomheder, som garver afhårede huder og skind for at konservere og blødgøre dem, samt tilfører dem forskellige egenskaber som styrke, smidighed, fylde og blødhed. Tidligere lå der et eller flere garverier i hver købstad, i dag er der kun 2 garverier tilbage, som er i drift. Af 26 registreringsundersøgelser udført af 9 amter, har 4 medført en registrering efter Affaldsdepotloven, 8 har ikke medført registrering og for 4 undersøgelser forelå amtets afgørelse ikke ved dataindsamlingens afslutning. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 29
4.3. Undersøgte kilder De hyppigst undersøgte kilder på garverier er: "Afløbssystem" "Ved bygning" (7 lokaliteter/ forurenet). (2 lokaliteter/5 forurenet). Af branchespecifikke kilder, som er undersøgt, kan nævnes garvetønder, lim- og lakbygning, slambassin og trækar. Sammenstilles datamaterialet med den liste, der er givet i branchebeskrivelsen over kildetyper, der anbefales undersøgt, er der overensstemmelse hermed. 4.3.2 Prøvetagningsmetoder og antal boringer I registreringsundersøgelserne på garverier er der gjort brug af boringer i stort set alle undersøgelser (24 ud af 26), resten er i kombination med filtersætning, poreluft og overfladeprøver/jordspyd. Hvorvidt en speciel kombination prøvetagningsmetoder er mere optimal end andre kan ikke konkluderes på baggrund af ovenstående sammenstilling. Det er dog påfaldende, at der kun har været anvendt overfladeprøver, der giver optimal mulighed for udtagelse af terrænnære jordprøver til tungmetalanalyser, i en enkelt undersøgelse. De i branchebeskrivelsen anførte prøvetagningsmetoder kan således på baggrund af ovenstående ikke kommenteres. Omfanget af boringer varierer mellem - boringer pr. lokalitet, men typisk har der været udført 2-5 boringer pr. lokalitet. I 3 af registreringsundersøgelserne er der udført filtersatte boringer, og poreluftmålinger i 6 registreringsundersøgelser. En gennemsnitsundersøgelse indenfor garverier har i gennemsnit haft følgende kombination af prøvetagningsmetoder: 3,9 boringer.,6 filtersat boring., overfl./jordspyd.,5 poreluftmåling. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 3
4.3.3 Analysemetoder I alt er der foretaget 22 analyser på de 26 lokaliteter. Der er udført 26 GCanalyser (jord, vand og poreluft), 59 tungmetalanalyser (jord og vand) og 27 analyser grupperet under "andre analyser". Der er i gennemsnit udført: 4,8 GC analyse pr. lokalitet, og 2,7 tungmetalanalyse og andet pr. lokalitet. Der er foretaget forholdsvis få analyser på garverier, særligt ganske få tungmetalanalyser. Dette er kun i mindre omfang i overensstemmelse med de i branchebeskrivelsen anførte analysemetoder, hvorfor analysestrategien ikke kommenteres yderligere. 4.3.4 Forureningstyper og -niveauer Hyppigst er der ved kilderne påvist forurening med metaller og i mindre omfang forurening med kulbrinter. Både metaller og kulbrinter påvises ved et bredt udsnit af forskellige kilder. For tungmetallerne er det chrom, arsen og bly, der hyppigst er analyseret for. Genfindingsprocenten, der angiver, hvor ofte der er påvist indhold af en given komponent, når der er målt for den, er meget høj for tungmetallerne og rimelig høj for olieprodukter og klorerede opløsningsmidler i vandprøverne og poreluftprøverne, mens den er lav for olieprodukter i jordprøver. Der er kun på 2 lokaliteter konstateret total kulbrinter og dieselolie i jorden. På 5 ud af 9 lokaliteter er der i vandprøver konstateret oliekomponenter og på 4 ud af 7 lokaliteter er der konstateret oliekomponenter i poreluften. Der er ved de gennemførte analyser ikke konstateret grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler i niveau over kvalitetskriteriet på µg/l. Det skal erindres, at de gennemsnitlige max. koncentrationer ikke er vægtede, hvorfor eventuelle meget høje/lave koncentrationer er af stor betydning for gennemsnittene. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 3
4.4 Jern- og metalstøberier Støberibranchen omfatter virksomheder, som fremstiller støbegods i støbejern eller andre metaller. De enkelte virksomheder støber ofte med flere forskellige metaller og kan anvende forskellige typer forme (sand, metal eller gipsforme). Af 42 registreringsundersøgelser udført af amter, har 2 medført en registrering efter Affaldsdepotloven, 9 har ikke medført registrering og for 3 undersøgelser forelå amtets afgørelse ikke ved dataindsamlingens afslutning. 4.4. Undersøgte kilder De hyppigst undersøgte kildetyper på jern- og metalstøberier er: "Ved bygning" "Deponering/fyld" "Spild" (22 lokaliteter/4 forurenet). (8 lokaliteter/5 forurenet) (6 lokaliteter/2 forurenet). Af branchespecifikke kilder, som er undersøgt, kan nævnes modellager, formeri, kærnemageri, smelte- og støberi, affedtningsanlæg og efterbehandlingsanlæg (fornikling mm.). Sammenstilles datamaterialet med den liste, der er givet i branchebeskrivelsen over kildetyper, der anbefales undersøgt, er der overensstemmelse hermed. 4.4.2 Prøvetagningsmetoder og antal boringer I 4 registreringsundersøgelser ud af 42 er der gjort brug af boringer. I 2 undersøgelser er der alene anvendt boringer og i resten er boringer udført i kombination med filtersatte boringer, poreluftmålinger og overfladeprøver/jordspyd. Der ses ikke at være en tendens til jo flere metoder, der kombineres desto flere lokaliteter konstateres forurenet. I registreringsundersøgelserne er der anvendt op til 8 boringer pr. lokalitet, men hyppigst mellem -3 pr. lokalitet. I 6 undersøgelser er der udført filtersatte boringer, og poreluftmålinger i 2 undersøgelser. Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser 32