Lokalplanforslag 1039 for vindmøller på Køge Havn, Kommuneplantillæg nr. 12 samt VVM-redegørelse Høringsfristen er forlænget frem til 5. november Køge Byråd har den 27. august 2013 besluttet at fremlægge forslag til lokalplan 1039 for vindmøller på Køge Havn, VVM-redegørelse samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 12 i offentlig høring. Lokalplan 1039 giver mulighed for at placere op til fire 150 meter høje møller på to nye dækmoler, en sydlig og en nordlig, omkring Køge Erhvervshavn og Køge Jorddepot. På den nordlige mole kan der placeres tre møller og på den sydlige én mølle. Lokalplanen er et tillæg til lokalplan 3-44 for Køge Havn (vedtaget 2006), som blandt andet giver mulighed for etablering af moleanlæg uden om erhvervshavnen i Køge. Lokalplan 1039 fastsætter bestemmelser om møllernes placering på molen, den maksimale højde og farven på møllerne. Vindmøller på over 80 meter i højden er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og der er derfor udarbejdet VVM-redegørelse for projektet. På baggrund af en indledende høring afholdt i foråret 2013, traf Byrådet på sit møde den 21.5.2013 beslutning om, at følgende emner skulle indgå i den lovpligtige VVM-redegørelse: Støj fra vindmøllerne, herunder lavfrekvent støj Skyggekast og refleksioner Fremtidige vindforhold for sejlere, småbåde og windsurfere Beregning af CO 2 besparelsen ved opsætning af møller Projektets effekter på fugle og øvrige naturinteresser i området Visuelle påvirkninger af landskabet, både fra de omgivende områder på land og fra havet Risiko for eventuelle sætningsskader i byen som følge af etablering af fundamenter til møllerne Emner som skal indgå i henhold til VVM-bekendtgørelsens 7 og bilag 4. VVM-bekendtgørelsens 7, stk. 1 fastsætter at en VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: Mennesker, fauna og flora, Jordbund, vand, luft, klima og landskab, Materielle goder og kulturarv, og Samspillet mellem disse faktorer. Bilag 4 indeholder de krav til undersøgelser og dokumentation, som VVM-redegørelsen skal opfylde. VVM-redegørelsen skal ifølge lovgivningen følges af et tillæg til kommuneplanen, som fastsætter de overordnede retningslinjer for lokalplanlægningen. VVM-redegørelse og kommuneplantillæg nr. 12 offentliggøres hermed samtidig med lokalplanforsalget. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, er der gennemført en miljøvurdering af forslag til lokalplan 1039. Denne miljøvurdering er indarbejdet i VVM-redegørelsen. Ændring af oprindeligt offentliggjort VVM-redegørelse: Da der havde indsneget sig en teknisk fejl på side 129 i den oprindeligt offentliggjorte VVMredegørelse, er der nu offentliggjort en revideret udgave af redegørelsen. I denne udgave er kortet på side 129 ændret og der er tilføjet enkelte noter på siderne 25, 128, 129, 130, 131, 134 og 140.
Høringsperiode Forslag til lokalplan 1039, kommuneplantillæg nr. 12 samt VVM-redegørelse er i offentlig høring fra den 9. september 2013 til den 5. november 2013. Du kan se dokumenterne på hjemmesiden www.koege.dk/lokalplanforslag, i Borgerservice og på bibliotekerne. Borgermøde Byrådet inviterer til borgermøde om Forslag til Kommuneplan 2013-25 den 2. oktober 2013 kl. 19 i Rådhusets kantine. På dette møde vil der blive lejlighed til at stille spørgsmål til lokalplan, VVMredegørelse og kommuneplantillæg for Vindmøller på Køge Havn. Bemærkninger og indsigelser Indsigelser, ændringsforslag eller andre synspunkter skal være kommunen i hænde senest den 5. november 2013 og sendes til tmf@koege.dk eller til Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge. Husk at angive din egen postadresse, hvis du bruger e-mail. Efter den offentlige høring vil byrådet tage endelig stilling til forslagene. Retsvirkninger Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger efter Planlovens 17 træder i kraft ved planforslagets offentliggørelse. Det betyder, at ejendomme omfattet af forslaget ikke må bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endeligt vedtagne plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af den enkelte ejendom kan fortsætte som hidtil. Kommuneplanens retsvirkninger efter planlovens 12 træder i kraft ved planens endelige vedtagelse og offentliggørelse. Retsvirkningerne betyder, at byrådet kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med den endeligt vedtagne kommuneplan. Klageregler Afgørelsen om indholdet til VVM-redegørelsen samt miljøvurderingen efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal sendes til tmf@koege.dk eller til Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge inden 4 uger fra offentliggørelsen. Klagen vil herfra blive sendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. Indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold og under visse andre betingelser. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen.
Køge Kommuneplan 2009-2021 Forslag til tillæg nr. 12 Redegørelse og baggrund Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde 3E03 i Kommuneplan 2009-21 Havneerhverv, herunder virksomheder med driftsmæssig tilknytning til havnen som fremstillings- og transport virksomheder samt engroshandel, administration og lignende. Kommuneplantillæg nr. 12 ændrer ikke på den nuværende afgrænsning af rammeområde 3E03 eller på den gældende anvendelse. Dog tilføjes mulighed for opstilling af ind til fire vindmøller på op til 150 meters højde. Der er udarbejdet VVM-redegørelse, da opstilling af møller over 80 meters højde er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, som derved fordrer gennemførelse af VVM-proces. I VVM-redegørelsen er de forskellige påvirkninger, som kan påvirkes af møllerne, belyst. Herunder landskabelige forhold, støjmæssige forhold, samt forhold for sejlere. Der henvises til VVM-redegørelsens sammenfattende resumé for yderligere oplysninger om de miljømæssige påvirkninger. I henhold til planloven er der pligt til, at en VVM-redegørelse følges af et kommueplantillæg til den gældende kommuneplan, hvilket med dette kommuneplantillæg er opfyldt. Før møllerne kan stilles op, skal der gives en VVM-tilladelse, som vil blive givet på baggrund af VVM-redegørelsen. 3C02 3B09 3C03 3C04 3B10 3B13 3D21 3E03 3D06 3B15 3D08 3D11 3B17 3B16 3D09 3C05 3C07 3C06 3C14 3C08 3D10 3C103B19 3D19 3C11 3BE02 3C12 3C09 3D13 3D22 3BE04 3C16 3BE01 3B14 3C15 1
Efter vedtagelse af tillæg nr. 12 til Køge Kommuneplan 2009-2021 gælder følgende bestemmelser for rammeområde 3E03: Anvendelse Specifik anvendelse Erhvervsområde Havneerhverv og vindmøller Bebyggelsesprocent 70 Virksomheder med driftsmæssig tilknytning til havnen som fremstillings- og transport virksomheder samt engroshandel, administration og lignende. Højde Max. 12,5 m form bygninger. Vindmøler max. 150 m Bemærkninger Servicefunktioner og fællesanlæg må etableres i området. Hvis hensynet til områdets eller anlæggets drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele tillades opført i større højde, såfremt de ikke bryder byprofilen og opfattelsen af kystlandskabet. Dette gælder dog ikke vindmøller, som må opføres i op til 150 meters højde. Ejendommen Havnen 39, det gamle havnekontor, må endvidere anvendes til ikke-havnerelateret erhverv i form af kontor, serviceerhverv, fx klinik, ejendomsmægler, revisor, restaurant/café, til kursusvirksomhed og til kulturelle formål. Der må ikke etableres detailhandel eller bolig på ejendommen. Yderst i rammeområdet kan der etableres dækmoler, der i den sydlige ende skal forbindes til Søndre havn med en bro, så der sikres gennemsejling for mindre fartøjer. På disse dækmolerne må der opsættes fire vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 150 meter. Vindmøllerne skal have ens farve og omdrejningsretning. Vedtagelser Byrådet vedtog den 27. august 2013 at sende forslag til lokalplan 1039 og forslag til kommuneplantillæg nr. 12 i offentlig høring fra den 9. september til den 3. november 2013. Se lokalplanforslaget på www.koege.dk/lokalplanforslag Retsvirkninger Kommuneplanens retsvirkninger efter planlovens 12 træder i kraft ved planens endelige vedtagelse og offentliggørelse. Retsvirkningerne betyder, at byrådet kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med den endeligt vedtagne kommuneplan. 2
Vindmøller på Køge Havn Juni 2013
Juni 2013 Udgivelsesdato : 17. juni 2013 Projekt : 23.0303.09 Udarbejdet : AMP/MPE/MFC Kontrolleret : NKD
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 9 1.1 Projektets baggrund 9 1.2 Læsevejledning 10 1.3 Hovedforslag og alternativer 11 1.4 Afgrænsning 17 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 19 2.1 Indledning 19 2.2 Projektet og alternativer 19 2.3 Miljøpåvirkninger 20 2.4 Tiltag til reduktion af miljøpåvirkninger 27 3 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER 29 3.1 Planlægning, VVM og miljøvurdering 29 3.2 Øvrig lovgivning 30 3.3 Planforhold 33 4 PROJEKTBESKRIVELSE 38 4.1 Vindressourcer 38 4.2 Beskrivelse af det tekniske anlæg og tidsplan 38 4.3 Anlægsfasen 41 4.4 Driftsfasen 43 4.5 Sikkerhedsforhold 43 4.6 Afvikling af møllerne 46 5 LANDSKABELIGE FORHOLD OG KULTURMILJØER 47 5.1 Metode 47 5.2 Det geomorfologiske landskab 47 5.3 Kulturlandskabet/landskabet i dag 47 5.4 Kulturmiljøer og Kulturhistoriske interesser 55
5.5 Vindmøller 58 5.6 Visualiseringer 59 5.7 Samlet vurdering 88 6 PÅVIRKNING VED NABOER 92 6.1 Afstande og visuelle forhold 92 6.2 Støj og vibrationer 92 6.3 Skyggekast 103 6.4 Reflekser 106 6.5 Lysafmærkning 107 7 PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ 108 7.1 Luftforurening og klima 108 7.2 Ressourcer og affald 109 7.3 Geologi og grundvand 109 7.4 Natur 110 8 ANDRE FORHOLD 123 8.1 Friluftsliv 123 8.2 Socioøkonomiske forhold 131 8.3 Erhvervsfiskeri 134 8.4 Lufttrafik 134 8.5 Radiokæder 135 8.6 Ledningsanlæg 135 9 BEFOLKNING OG SUNDHED 136 9.1 Påvirkning af sundheden 136 10 TILTAG TIL REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER 139 10.1 Afværgetiltag i forbindelse med anlæggets udformning 139 10.2 Afværgetiltag i anlægsfasen 139 10.3 Afværgetiltag i driftsfasen 140
11 OVERVÅGNING 141 12 REFERENCER 142
FORORD I forbindelse med opstilling af møller på de kommende ydre dækmoler i Køge Havn er Køge Kommune VVM-myndighed. Med henblik på at vurdere de miljømæssige konsekvenser af opstilling af møller skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Udover en VVM-redegørelse skal der udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan for det pågældende område. Grontmij A/S har på vegne af Køge Vind A/S udarbejdet nærværende miljøredegørelse, som samlet udgør VVM-redegørelse i henhold til Køge Kommunes bestemmelser samt miljøvurdering. Køge Kommune har gennemgået rapporten og finder, at den udgør et kvalificeret grundlag for høring af offentligheden. På baggrund af høringen vil Køge Kommune afgøre om projektet kan tillades.
1 INDLEDNING 1.1 Projektets baggrund Køge Kommune er inde i en rivende udvikling, og der foregår i dag omfattende udvidelser af Køge Havn samt planlægning af byudvikling ved omdannelse af tidligere havnearealer syd for den eksisterende havn i forbindelse med projektet Køge Kyst. Som klimakommune har Køge Kommune som virksomhed forpligtet sig til at reducere den interne CO 2 -udledning med 2 % årligt frem til og med 2014. Kommunen arbejder derfor blandt andet på at fremme bæredygtig energiproduktion som f.eks. vindenergi. Køge Kommune har også underskrevet EU s borgmesterpagt og dermed lovet at nedbringe CO 2 -udslippet med 20 % inden 2020, og der er brug for en både bred, målrettet og strategisk indsats, for at nå i hus med den lovede CO 2 -besparelse. For at undersøge mulighederne for etablering og drift af vindmøller på de nye dækmoler, som Køge Havn opfører indenfor de kommende år på ydersiden af det nye havneområde i Køge Havn, har byrådet i Køge godkendt, at energiforsyningen danner et nyt aktieselskab til at varetage denne opgave. Selskabet Køge Vind A/S er dannet som et datterselskab under Køge Holding A/S. Selskabets bestyrelse er udpeget af Køge Byråd. Ved opstilling af møller kan de nye dækmolers velegnede beliggenhed udnyttes i forhold til CO 2 -fri energiproduktion, der vil kunne bidrage væsentligt til at nedbringe Køge kommunes CO 2 -udledning og dermed til opnåelse af Køge Kommunes målsætninger på klimaområdet. Dette vil give Køge Kommune en markant grønnere profil og være med til at bringe kommunen i en mere bæredygtig retning. Køge Kommune er den ansvarlige VVM-myndighed, hvad angår opstilling af møller op til 150 m s højde i Kommunen. Kommunen har vurderet, at projektet kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Der skal tillige udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg, som er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, Ref. 1). VVM-redegørelsen og miljøvurdering er samlet i én rapport, der herefter benævnes miljøredegørelse. Udover de emner, som skal adresseres efter reglerne i VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010, Ref. 2) samt i lov om miljøvurdering af planer og programmer, indeholder nærværende miljøredegørelse også supplerende emner, som myndighederne har ønsket afdækket. I rapporten belyses endvidere emner, der er indkommet i forbindelse med projektets første offentlighedsfase i februar/marts 2013 i henhold til VVM-reglerne. Køge Kommune har samtidig afholdt en høring af de berørte myndigheder i henhold til miljøvurderingslovens regler. Miljøredegørelsen omfatter etablering og drift af 4 møller på de kommende ydre dækmoler i Køge Havn. 9
Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at myndigheder, politikere og borgere kan vurdere projektets virkning på mennesker, natur og miljø og sammenligne alternativer. Endvidere skal den sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Grontmij A/S har på vegne af Køge Vind A/S udarbejdet nærværende redegørelse med bidrag fra Hasløv & Kjærsgaard omkring landskabelige forhold. 1.2 Læsevejledning Nedenfor er en kort præsentation af VVM-redegørelsens kapitler og deres respektive indhold. 1. Indledning beskriver baggrunden for projektet og redegør for valg af projektforslag samt undersøgte alternativer og 0-alternativet. 2. Ikke-teknisk resumé er et resumé uden tekniske detaljer af både VVMredegørelsen og miljørapporten. 3. Plan- og lovmæssige rammer gennemgår de plan- og lovmæssige rammer gældende for projektområdet samt for opsætning af vindmøller fra 80 til 150 m totalhøjde. 4. Projektbeskrivelse redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen og med en senere nedtagning af møllerne. Desuden beskrives sikkerhedsforhold. 5. Landskabelige forhold og kulturmiljøer beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet visualiseringer af møllerne i landskabet. 6. Påvirkning ved naboer analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast samt refleksioner. 7. Påvirkning af natur og miljø redegør for påvirkning af luft og klima, geologi og grundvand, flora og fauna samt forbrug af ressourcer. 8. Andre forhold redegør for lufttrafik, ledningsanlæg og radiokæder. Konsekvenser for friluftsliv, erhvervsfiskeri og socioøkonomiske interesser analyseres og vurderes. 9. Befolkning og sundhed redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet. 10. Tiltag til reduktion af miljøpåvirkninger beskriver, hvilke afværgetiltag der er identificeret/implementeret. 11. Overvågning beskriver, hvorledes det sikres, at miljøkrav til vindmøllerne bliver opfyldt. 12. Referencer indeholder referencer, litteraturhenvisninger mv. 10
1.3 Hovedforslag og alternativer VVM-redegørelsen skal, udover beskrivelse og vurdering af hovedforslaget, indeholde en beskrivelse af de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt og de vigtigste grunde til valget af alternativ. Evt. alternative placeringer skal indeholdes i vurderingen. Derudover skal redegørelsen beskrive konsekvensen af, at opstilling af møller ikke gennemføres, det såkaldte 0-alternativ. Dette afsnit beskriver kort hovedforslaget, hvorefter der følger en vurdering af alternativer samt konsekvenserne, hvis møllerne ikke opstilles (0-alternativet). 1.3.1 Hovedforslag Ved hovedforslaget opstilles 4 vindmøller på de planlagte ydre dækmoler i Køge Havn, fordelt med 3 møller på Nordmolen og 1 mølle på Sydmolen (Figur 1). Selve møllen med vinger får en samlet højde på op til 150 m, der fremkommer ved en navhøjde på 94 m og et vingefang på 112 m. Hver mølle vil stå på et fundament, der regulerer, at tårnets bund står i kote 2,7 svarende til molekronens topkote. Møllerne vil have en samlet kapacitet på 12 MW. 11
Figur 1 Hovedforslag for opstilling af møller på Køge Havns ydre dækmoler. 1.3.2 Alternativer Som nævnt ovenfor er Køge Vind A/S dannet af energiforsyningen for at undersøge mulighederne for etablering og drift af vindmøller på de nye dækmoler ved Køge havn. Det er i nærværende redegørelse valgt at undersøge de miljømæssige konsekvenser af opstilling af 4 møller (hovedforslaget, se også kapitel 4). Nedenfor beskrives, hvilke alternativer, der er undersøgt, og hvorfor de er fravalgt til fordel for hovedforslaget. 12
Opstilling af 6 møller For at undersøge muligheden for opstilling af op til 6 møller på de nye ydre dækværker i Køge Havn er der foretaget støjberegninger for opstilling af 6 møller. Opstillingen fordeler sig med 2 møller på den kommende Sydmole og 4 møller på den kommende Nordmole. Møllerne er af samme type og dimensioner som hovedforslaget; VESTAS V112 3,0 MW med en totalhøjde på 150 m fordelt med en navhøjde på 94 m og en rotordiameter på 112 m. Alle møllepositioner opfylder lovgivningens krav om en minimumafstand til boliger på 4 gange møllehøjden. I områder med støjfølsom arealanvendelse (bl.a. boliger) må den samlede støjbelastning fra nye vindmøller ikke overstige 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s (som målt/beregnet udendørs på grunden). Endvidere må den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 8 m/s og 6 m/s (som målt/beregnet indendørs) (Ref. 3, Ref. 5 ). Støjberegningerne er foretaget ved anvendelse af DECIBEL modulet i planlægningsværktøjet WindPRO version 2.8.552 fra juli 2012 (Ref. 4). Der er regnet med garanterede støjdata fra mølletypen VESTAS V112-3,0 MW, Noise mode 0 (kildestyrke 106,5 db(a)). Støjberegningen er vedlagt som bilag 3. For yderligere baggrundsinformation om støj og støjberegninger i forbindelse med vindmøller, henvises til afsnit 6.2. Resultatet af støjberegningerne for 6 møller er præsenteret som støjkonturkort (Figur 2) med indtegning af støjkurverne for 37 db(a) og 39 db(a) samt for 20 db kurven for lavfrekvent støj. Beregningerne viser, at ved opstilling af 6 vindmøller vil grænseværdierne for støj overskrides i områder med støjfølsom arealanvendelse. Det drejer sig både om Køge Marina, hvor der er fritidsboliger, samt i det kommende byudviklingsområde Køge Kyst, Søndre Havn, hvor der planlægges etableret blandet bolig og erhverv. Beregningerne viser samtidigt, at grænseværdien for lavfrekvent støj ikke vil overskrides i områder med støjfølsom arealanvendelse ved opstilling af 6 møller. På denne baggrund vurderes det, at opstilling af 6 møller på Køge Havn ikke er mulig ud fra gældende lovgivning, dels fordi støjgrænserne ikke vil kunne overholdes ved de eksisterende fritidsboliger på Køge Marina, dels fordi det vil fjerne muligheden for at bygge en del af de planlagte boliger i byudviklingsområdet Køge Kyst, Søndre Havn. 13
Figur 2: Støjkonturkort for opstilling med 6 møller Opstilling af 3 møller For at undersøge den landskabelige påvirkning af et reduceret antal møller i forhold til hovedforslaget, er der foretaget vurderinger af den landskabelige påvirkning ved opstilling af de 3 nordligste møller i hovedforslaget. Dette alternativ indebærer dermed udelukkende opstilling af møller på Nordmolen. For standpunkterne 3 - Bunden af Køge Havn (Carlsensvej), 7 - Havet ud for Køge Havn og 8 - Ølsemaglevej ved Højelse og er der udarbejdet visualiseringer af det alternative forslag, se Figur 3 og Bilag 1. 14
Metode mv. for visualiseringer er beskrevet i afsnit 5.6. Fra et begrænset antal standpunkter vil den visuelle påvirkning nedsættes væsentligt ved reduktion af antallet møller fra 4 til 3. Det drejer sig især om steder, hvor det hovedsagligt eller udelukkende er den sydligste mølle, der kan ses ved opstilling af fire møller. Her fjernes påvirkningen helt eller næsten helt, her bedst repræsenteret ved standpunkt 3 Bunden af Køge Havn, Figur 3. Figur 3 Fotostandpunkt 3 set fra vest mod øst fra Køge Havns ældste havnebassin, Carlsensvej. Øverst hovedforslaget med opstilling med 4 møller. Nederst den alternative opstilling med 3 møller. Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig overordnet forskel på de visuelle konsekvenser, om der opstilles 3 eller 4 møller. Visualiseringer fra standpunkt 7 - Havet og standpunkt 8 - Højelse viser, at opstilling af 3 møller i stedet for 4 kun vil nedsætte den samlede visuelle påvirkning marginalt. Som ved opstilling af 4 møller vurderes påvirkningsgraden på de visuelle forhold ved opstilling af 3 møller at variere fra lille til stor alt efter om møllerne ses fra byen/baglandet eller kysten/vandet og den overordnede påvirkning som væsentlig. 15
1.3.3 0-alternativet Ved 0-alternativet opstilles der ikke vindmøller på de dækkende værker i Køge Havn. Ved 0-alternativet vil der ikke skabes støj eller skyggekast fra møller på Køge Havn, ligesom der ikke vil ske en påvirkning af de visuelle forhold. Påvirkningen af natur og øvrige omgivne miljø vil være som i dag, alt andet lige. Køge Kommune har underskrevet EU s borgmesterpagt og dermed lovet at nedbringe CO 2 -udslippet fra kommunen som helhed med 20 % inden 2020 (Tillæg nr. 7 til Køge Kommuneplan 2009-2021Køge Bymidte. Køge Kommune 2012. Ref. 9). Kommunen arbejder derfor blandt andet på at fremme bæredygtig energiproduktion som f.eks. vindenergi. Derudover har Køge Kommune som klimakommune i en aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligtet sig til at reducere CO 2 - udledningen forbundet med driften af kommunens bygninger med 2 % årligt til 2014 (Tillæg nr. 7 til Køge Kommuneplan 2009-2021Køge Bymidte. Køge Kommune 2012. Ref. 9). Opstilling af vindmøller på Køge Havn vil kunne medvirke til at nå Køge Kommunes målsætninger på klimaområdet, da de 4 vindmøller kan levere en årlig produktion på ca. 41.250 MWh svarende til normalforbruget for ca. 10.000 énfamilieshuse med tre beboere (Ref. 6 og Ref. 7). CO 2 -besparelsen ved opstilling af møller afhænger af, hvilken brændselsform vindmøllerne erstatter. Ved produktion af 1 kwh produceres der f.eks. 784 g CO2 ved kulfyring, mens der produceres 348 g CO 2 ved fyring med naturgas (Ref. 11). Møllernes årlige produktion svarer således til en CO 2 -besparelse på 14.000-32.000 t CO 2 årligt, afhængigt af, hvilken brændselsform vindmøllerne erstatter. I 2008 var CO 2 -udledningen som følge af el-forbruget i hele Køge Kommune på 157.800 t/år (Ref. 10). CO 2 -besparelsen ved opstilling af fire møller vil således ligge på 8-20 % af den CO 2, der produceres som følge af el-forbruget i hele Køge Kommune. Den samlede CO 2 -produktion i Køge var i 2008 ca. 480.000 t, og opstilling af møllerne vil således kunne reducere 3-7 % på det samlede CO 2 -regnskab i kommunen. 0-alternativet vil således ikke bidrage til en reduktion i udledningen af CO 2 og NO x, og dermed heller ikke til Køge Kommunes muligheder for at nå de fastsatte mål om en reduktion i CO 2 -udledningen. Ved en gennemførelse af 0-alternativet udebliver ligeledes en reduktion i mængden af producerede slagger og flyveaske, som er restprodukterne i forbindelse med kulfyring. Gennemføres 0-alternativet må Køge Kommune finde alternative løsninger for at nå de fastsatte mål for reduktion i CO 2 -udledningen. 16
1.4 Afgrænsning Nærværende miljøredegørelse omhandler opstilling og drift af vindmøller på de kommende ydre dækmoler på Køge Havn. Der foregår i øjeblikket en lang række anlægsaktiviteter på Køge Havn, ligesom der er kommende projekter og en lang række anlægsaktiviteter på vej, både på og nær Køge Havn (Figur 4): Nye ydermoler/dækkende værker, herunder Nordmole og Sydmole Køge Jorddepot Udvidet støjvold mellem havn og marina, herunder planlagte bygninger Unitterminal bag Nordmolen Køge Kyst, Søndre Havn Nyt strandområde ved Søndre Strand Ovenstående projekter indgår kun i miljøredegørelsen i forbindelse med vurdering af kumulative effekter, ligesom de er medtaget på visualiseringer og plantegninger for at skabe en overordnet forståelse, for hvorledes havneområdet vil udforme sig, når og hvis projekterne gennemføres. Ved Køge Kyst, Søndre Havn er den planlagte maksimale bebyggelse angivet, mens det planlagte strandområde ved Søndre Strand er udformet som en strandø, som angivet i Kommuneplantillæg 7 (Ref. 8). Møllerne opstilles på de planlagte dækmoler. Miljøpåvirkningen som følge af etablering af dækmolerne og inddragelsen af arealet til dækmoler er behandlet i VVMundersøgelsen for Køge Havn, Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder fra 2004 (Ref. 46). 17
Figur 4 Projektområde med mølleopstilling samt øvrige igangværende og planlagte anlæg på og nær Køge Havn. 18
2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport. I afsnittet gives en kortfattet beskrivelse af projektet og konklusioner om påvirkninger af miljøet ved gennemførelse af det foreslåede projekt. 2.1 Indledning Køge Byråd har godkendt, at energiforsyningen danner et nyt aktieselskab til at undersøge mulighederne for etablering og drift af vindmøller på de nye dækmoler ved Køge havn. Bestyrelsen i selskabet Køge Vind A/S er udpeget af Køge Byråd. Ved opstilling af møller kan de nye dækmolers velegnede beliggenhed udnyttes i forhold til CO 2 -fri energiproduktion, der vil kunne bidrage væsentligt til at nedbringe Køge kommunes CO 2 -udledning og dermed til opnåelse af Køge Kommunes målsætninger på klimaområdet. Køge kommune har på baggrund af en ansøgning fra Køge Vind A/S igangsat planlægning af vindmøller på de planlagte ydre dækværker ud for Køge Havn. Køge Kommune har vurderet, at projektet kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse iht. bestemmelser om VVM på land (BEK 1510 af 15/12/2010). VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. VVM skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen, og grundlaget er denne miljørapport. Der skal tillige udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet, og til lokalplan med detaljer om arealudnyttelsen. Planerne er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og skal derfor miljøvurderes. VVM-redegørelsen og miljøvurdering er samlet i én rapport, der herefter benævnes miljøredegørelse. Miljøredegørelsen skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring, inden kommunen eventuelt kan give tilladelse til opstilling af møllerne. 2.2 Projektet og alternativer Hovedforslaget omfatter opstilling af 4 vindmøller på de planlagte ydre dækmoler i Køge Havn, fordelt med 3 møller på Nordmolen og 1 mølle på Sydmolen, alle med samme indbyrdes afstand på 336 m. De undersøgte møller er alle Vestas møller af typen V112-3,0 MW. Møllerne vil med et vingefang på 112 m og en tårnhøjde på 94 m få en totalhøjde på 150 m. Hver mølle har en effekt på 3,0 MW. 19
2.2.1 Alternativer Opstilling af 6 møller Muligheden for at opstille op til 6 vindmøller på de nye ydre dækværker i Køge Havn er undersøgt ved at gennemføre støjberegninger af et forslag, hvor der opstilles 2 møller på den kommende Sydmole og 4 møller på den kommende Nordmole. Møllerne er af samme dimensioner som i hovedforslaget. Resultatet af støjberegningerne viser, at ved opstilling af 6 møller vil de lovbestemte og ufravigelige grænseværdier for støj ikke kunne overholdes ved de eksisterende fritidsboliger på Køge Marina og ved en del af de planlagte boliger i byudviklingsområdet Køge Kyst/Søndre Havn. Alternativet med opstilling af 6 møller af den valgte type og dimensioner på de planlagte ydre dækværker i Køge Havn er fravalgt, da alternativet ikke kan gennemføres med den gældende lovgivning på støjområdet. Opstilling af 3 møller For at undersøge den visuelle påvirkning af landskabet ved et reduceret antal møller i forhold til hovedforslaget, er der foretaget vurderinger af den landskabelige påvirkning ved en opstilling, som kun omfatter de 3 nordligste møller i hovedforslaget. Dette betyder, at der i dette alternativ kun opstilles møller på Nordmolen. Undersøgelserne viser, at særligt fra steder, hvor det hovedsagligt eller udelukkende er den sydligste mølle, der kan ses ved opstilling af fire møller, naturligvis vil være en helt eller delvis fjernelse af den visuelle påvirkning. Dette drejer sig imidlertid om et begrænset antal standpunkter, og overordnet vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig forskel på de visuelle konsekvenser ved opstilling af 3 eller 4 møller. 0-alternativet Ved 0-alternativet opstilles der ikke vindmøller på dækmolerne i Køge Havn. Ved 0-alternativet vil der ikke skabes støj eller skyggekast fra møller på Køge Havn, ligesom der ikke vil ske en påvirkning af de visuelle forhold. Påvirkningen af natur og øvrige omgivne miljø vil være som i dag, alt andet lige. Køge Kommune arbejder på at nedbringe CO 2 -udslippet fra kommunen som helhed med 20 % inden 2020. Møllernes årlige produktion svarer til en CO 2 -besparelse på 14.000-32.000 t CO 2 årligt. Gennemføres 0-alternativet må Køge Kommune finde alternative løsninger for at nå de fastsatte mål for reduktion i CO 2 -udledningen. 2.3 Miljøpåvirkninger Der er gennemført en række undersøgelser og vurdering af de eksisterende forhold i området og virkningen på disse som følge af opstilling af møller på dækmolerne, herunder forhold såsom støj og vibrationer, landskabelige forhold, skyggekast, reflekser, geologi, natur og friluftsliv. Hvor det på bagrund af miljøvurderingerne er vurderet nødvendigt, er der foreslået tiltag, der skal gennemføres for at undgå eller minimere projektets påvirkning på omgivelserne Projektets påvirkning på omgivelserne er beskrevet for anlægs- og driftsfasen. 20
Anlægsfasen forventes at vare 8-9 måneder, hvorefter møllerne kan idriftsættes. Driftsfasen forventes at starte i 2017. 2.3.1 Landskabelige og kulturhistoriske forhold Området ved Køge Havn er et åbent kystlandskab med fastlandet og Køge by mod vest, havet mod øst og strandområder mod nord og syd. Vest for Køge by udgør ådalen med Køge Ås et markant landskabsrum. Mod nordvest og syd for området hæver et let kuperet landskab sig op mod bl.a. Højelse og Ejby Ås. Køge bymidte og den sydlige del af området omkring Københavnsvej er præget af tæt etagebebyggelse. Køge Havn med Søndre Havn, Nordre Havn og Køge Marina er præget af havne- og industribebyggelse med store bygningsvolumener og -højder. Industribebyggelsen på havneområdet begrænser i stor udstrækning udsigten mellem by og kyst. Vest for Køge Marina forhindrer Tangmoseskoven og bebyggelse udsigten mellem by og kyst. De indre dele af Køge Bugt består af lave kystlandskaber med overvejende lav bebyggelse, bortset fra industri- og havnebebyggelsen på Køge Havn. Der vil uundgåeligt ske en påvirkning af den visuelle landskabsoplevelse i og omkring Køge ved opstilling af op til 150 m høje møller på havnen, som vil tilføre området et nyt dynamisk element. På baggrund af visualiseringer af vindmølleopstillingen er det vurderet, hvorfra i terrænet, og hvorledes vindmøllerne vil være synlige. Vindmølleområdet ligger udenfor udpegede værdifulde landskaber, særlige beskyttelsesområder, geologiske interesseområder, kulturmiljøer, kirkebeskyttelseszoner m.m. og påvirker således ikke direkte disse områder. Grundet møllernes højde på op til 150 m vil møllerne indirekte ved fjernoplevelsen kunne påvirke de udpegede landskabelige interesseområder. Møllernes påvirkning af kulturmiljø og kulturhistoriske interesser i bymidten vil være begrænset, da møllerne placeres i relativ stor afstand fra den forholdsvist lavt beliggende bymidte og vil f.eks. ikke kunne ses fra Køge Torv. Der findes i forvejen omfattende høj industribebyggelse på de mellemliggende arealer, således at der i dag kun er begrænset udsyn mellem Køge bymidte og kysten. Møllerne kommer til at dominere udsigten særligt fra de offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn og Køge Marina, fra det åbne kystlandskab og fra havet, mens møllerne kun i begrænset omfang vil kunne ses fra Køge By. Også fra det højtliggende bagland vil møllerne kunne ses, men her vil påvirkningen være mindre grundet den større afstand til møllerne. Fra kulturmiljøet med den bevaringsværdige bebyggelse ved Havnen/Nordre Kajgade vil vindmøllerne vil blive synlige gennem havneløbet i den gamle havn og hen over den bevaringsværdige bebyggelse. På grund af de store bygninger i industrihavnen vil dette dog ikke påvirke området væsentligt. Vindmøllerne vil på grund af terrænforholdene være synlige fra mange områder langs kysten og fra det højere beliggende bagland, og dermed fra de kulturhistoriske interesseområder i det åbne land nordvest og vest for Køge. 21
Vindmøllerne vil ændre kystlandskabets skala, og landskabet vil, efter opstilling af møllerne opleves som værende tydeligt mindre end i dag. Vindmøllerne vil med deres relativt spinkle form ikke bryde byprofilen set fra kysten nord og syd for byen. Samlet vurderes påvirkningen af de visuelle forhold at variere fra lille til stor alt efter om møllerne ses fra byen/baglandet eller kysten/vandet. 2.3.2 Påvirkning ved naboer I forbindelse med vurderingen af påvirkningen er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det svarer til 600 m for alle møller. Bestemmelsen er fastsat for at forbygge, at naboer ikke påvirkes væsentligt. De nærmeste eksisterende boliger (Køge Marina) ligger ca. 1 km fra nærmeste mølle, mens de planlagte boliger i Køge Kyst/Søndre Havn ligger i en afstand af ca. 900 m. Støj og vibrationer Med henblik på at belyse støjpåvirkningen ved opstilling af 4 møller på Køge Havn er der gennemført støjberegninger. Støjberegningerne viser, at grænseværdierne på henholdsvis 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved vindhastigheder på 8 m/s vil være overholdt ved alle eksisterende og planlagte boliger/støjfølsomme naboer. Dette gælder også for de indre dele af Køge Marina (Bådehavnen), hvor der ligger bygninger med kombineret bolig og erhverv. Beregningerne af den lavfrekvente støj viser ligeledes, at støjgrænsen for lavfrekvent støj på 20 db(a) indendørs vil være overholdt ved alle støjfølsomme naboer. Det vurderes, at møllerne i driftsfasen ikke vil påvirke naboerne væsentligt med støj, og at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre særlige afværgeforanstaltninger i forhold til støj fra vindmøllerne. I forbindelse med etablering af fundamenter og opstilling af møller vil rammearbejder i forbindelse med nedbringning af pæle og spuns være den væsentligste støjkilde. Ved ramning vil man i en afstand af 800 m typisk have et støjniveau på 58-63 db(a), hvilket er væsentligt under grænseværdien på 70 db(a) for anlægsarbejder i dagtimerne. De nærmeste støjfølsomme boliger (Køge Marina) ligger ca. 1 km fra nærmeste mølle, mens de planlagte boliger i Køge Kyst/Søndre Havn ligger i en afstand af ca. 900 m. Køge Kommune har fastsat støjgrænser for anlægsaktiviteter, og særligt støjende aktiviteter må kun finde sted på hverdage kl. 7-18. Særligt støjende anlægsarbejder, såsom ramning, planlægges udført inden for tidsperioden mandag-fredag kl. 8-16, og anlægsarbejdet forventes derfor ikke at overskride grænseværdierne for anlægsstøj ved støjfølsomme naboer i dagtimerne. Ingen bygninger ligger nærmere end 150 m fra de områder, hvor der rammes. På denne baggrund vurderes det, at grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer og komfort kan overholdes i anlægsperioden. 22
Skyggekast og reflekser En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. Er det samtidigt blæsevejr, vil et areal i omgivelserne rammes af roterende skygger fra vingerne, som kan være generende. Der er ikke fastsat lovmæssige grænseværdier for, hvor mange timer en nabo må være udsat for skyggekast, men Miljøministeriet anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregninger af skyggekast fra de 4 møller viser, at ingen beboelser vil blive udsat for mere end 10 timers skyggekast om året. Boligerne på Køge Marina og på vejen Havnen vil henholdsvis kunne opleve op til 3½ og 4½ times skyggekast årligt. De planlagte boliger på Køge Kyst, Søndre Havn, vil kunne opleve op til 9 timer og 49 minutter årligt med skyggekast. Møllevingerne vil blive overfladebehandlet, så de fremstår med en mat overflade. På denne baggrund vurderes det, at der ikke vil opstå refleksblink fra møllevingerne i et omfang, der vil give anledning til væsentlige påvirkninger hos naboerne. 2.3.3 Natur og Miljø Luftforurening og klima De 4 vindmøller vil kunne levere en årlig produktion på ca. 41.250 MWh. Dette svarer til en årlig CO 2 -besparelse på 14.000-32.000 t CO 2 afhængig af, hvilken brændselsform møllerne erstatter. I forhold til CO 2 -udledningen knyttet til det samlede el-forbrug i Køge Kommune, vil der ved opstilling af møllerne kunne opnås en besparelse på 8-20 % på CO 2 - regnskabet, mens der vil kunne spares 3-7 %, hvis der ses på det samlede CO 2 - regnskab i kommunen. Ud over en besparelse på CO 2, vil opstilling af møllerne også føre til en besparelse på udledningen af luftforurenende stoffer som SO 2 (svovldioxid) og NO x (kvælstofoxider). Ressourcer og affald Materialer til møllerne består primært af glasfiber til møllevingerne, stål til tårn og nacelle, samt beton, grus og armeringsjern til møllefundamentet. Det vurderes, at ressourceforbruget er forholdsvis begrænset og ikke udgør et problem i forhold til mængden af ressourcer til rådighed. Affaldsmængden i forbindelse med byggeprocessen og driftsfasen vil være begrænset, og alt affald vil bortskaffes efter gældende regler og i henhold til kommunens anvisninger. Når møllerne er udtjente, vil de blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Det er i dag muligt at genanvende 80 % af materialerne fra møllerne. De sidste 20 % af affaldet består primært af kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som almindeligvis bortskaffes til forbrænding eller deponeres på et godkendt deponeringsanlæg. 23
Geologi og grundvand Barrierekysten nord for Køge havn er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde. Det er i forbindelse med tidligere undersøgelser påvist, at de nye ydermoler ikke vil påvirke barrierekysten mod nord, hverken ved aflejring eller sedimentation. Da møllerne opstilles på molerne, vurderes det, at møller ikke vil ændre på denne vurdering. Der er ikke udlagt drikkevandsinteresser i anlægsområdet, og det vurderes, at etablering af møllefundamenter og opstilling af møller ikke vil påvirke grundvandsmagasinerne i området. Natur Møllerne på Køge Havn opstilles i et havneområde, der i forvejen er præget af menneskelig aktivitet og menneskeskabte habitater. Møllernes placering på de nye ydre dækværker vil derfor ikke være årsag til nogen væsentlig påvirkning af naturen i lokalområdet omkring havnen. Det nærmeste Natura 2000-område er området omkring Ølsemagle Revle. Afstanden mellem den nærmeste mølle og dette område er 1,2 km, og der vil ikke være nogen direkte påvirkning fra møllen i form af f.eks. støj eller skyggekast. Ynglefuglene ved Ølsemagle Revle er almindelige vade- og andefugle, der ikke forventes at blive forstyrret af møllerne. Ingen særlige fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget for området. Øvrige beskyttede Natura 2000-områder ligger alle mere end 2 km fra møllerne, og der forventes derfor ingen påvirkning af disse. Møllernes påvirkning af trækkende fugle vurderes ikke at være væsentlig. Dette skyldes primært at trækket af gæs, traner og rovfugle omkring Køge Havn er begrænset til få dage om året med helt særlige vindforhold, og antallet af fugle der potentielt kan kollidere med møllerne forventes derfor at være meget lille og uden betydning for de samlede bestande af de trækkende fuglearter. Observationer af gåsetræk viser, at bramgås, knortegås og grågås er de hyppigste trækkende gæs i området omkring møllerne. Store antal af trækkende bramgæs og knortegæs er observeret især i maj måned og i efteråret. Da området ikke rummer væsentlige rastepladser for de to arter forventes det, at en del af de trækkende gæs flyver over området i en højde væsentligt over møllehøjden. Grågås raster om efteråret i ret store mængder i området nord for møllerne og har vigtige fødesøgningsområder i området syd for Køge. Der er derfor en lille risiko for, at enkelte grågæs kan kollidere med møllerne under særlige vejrforhold bl.a. ved dårlig sigtbarhed. Grågås er dog generelt i fremgang, og det vurderes, at et mindre antal møllekollisioner ikke vil påvirke bestanden væsentligt. 24
Flagermusbestanden omkring havnen er ikke undersøgt, og det forventes, at området ikke huser sjældne eller sårbare arter. Nærmeste bestand af en sårbar flagermusart, Bredøret flagermus, er omkring Vallø Gods 3 km syd for havnen. Bredøret flagermus er knyttet til skovrige områder, parker og landbrugsområder med levende hegn. Det vurderes derfor, at området omkring havnen ikke anvendes som habitat til fødesøgning for bredøret flagermus og dermed, at opstilling af møllerne ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på beskyttede arter af flagermus i området. Samlet set forventes der ikke at være væsentlige påvirkninger af naturen i området som følge af mølleopstillingen. 2.3.4 Andre forhold Friluftsliv Køge Marina udgør med sine bådpladser, forretninger, foreninger og ferieboliger et attraktivt rekreativt område. Opsætning af møller på de ydre dækværker betyder, at møllerne vil dominere udsigten fra marinaen, da den øverste del af møllerne vil kunne ses fra marinaen. Støjberegninger viser, at grænseværdierne for støj som er gældende for boliger, vil være overholdt ved samtlige bådpladser indenfor marinaens moler samt på de rekreative arealer i marinaen. Gener fra skyggekast vil være begrænset til få timer om året. Fra de rekreative strandområder nord og syd for Køge Havn og fra havet, vil oplevelsen af landskabet og udsigten påvirkes af de opstillede vindmøller, som kan syne meget dominerende. På den anden side kan vindmøllerne også opleves som et fikspunkt for sejleren, den gående og cyklisten. Den sydlige ende af Køge havn samt Køge Marina er hjemsted for en lang række foreninger med aktiviteter i tilknytning til havet, herunder sejlsports- og lystfiskerforeninger mm. I perioden, hvor møllerne stilles op, vil der af sikkerhedshensyn i visse områder blive sejladsmæssige restriktioner, ligesom der ikke vil være offentlig adgang til sydmolen til f.eks. lystfiskeri. Efter møllernes idriftsættelse forventes det at der vil være offentlig adgang til sydmolen. I et område umiddelbart nordøst for Køge Marina er der udlagt et kapsejladsområde, som både benyttes til større konkurrencer og lokale kapsejladser arrangeret af områdets sejlsportsforeninger. En undersøgelse af møllernes forventede effekter på vinden viser, at vindforholdene påvirkes i en zone i intervallet 0,5-1,5 km fra møllerne i en grad, der vil kunne registreres af sejlerne. Påvirkningen af vindforholdene vil kun ske inden for den del af zonen, der ligger bag ved møllerne i forhold til vindretningen. Det betyder, at ved vind fra sydvestlige retninger (VSV og SSV) vil der være en påvirkning af den sydvestligste 1 del af kapsejladsbanen i form af vindskygge og turbulens af en størrelse, som vil kunne registreres af de sejlende. Det forventes, at påvirkningen vil kunne mærkes som en mindre forøgelse af fluktuationerne i vinden og dermed kræve en mindre forøgelse af behovet for at justere sejlføringen. Der forekommer i gennemsnit vind fra sydvestlige retninger 30 % af tiden henover et år. 1 5/9 2013. Teknisk konsekvensrettelse grundet ændret placering af kapsejladsbanen, se note 3 s. 129 Påvirkningszonen er de centrale dele af kapsejladsbanen. 25
Køge Marina og marinaens havnebassin vil opleve en vindpåvirkning i perioder med sydøstenvind (ØSØ +SSØ), hvilket forekommer ca. 15 % af tiden henover et år. Da vindforholdene, i form af turbulens, i marinaen i forvejen er kraftigt påvirket af bygninger på havnen, forventes det, at møllerne kun i mindre grad vil bidrage til den samlede vindpåvirkning i marinaen. Socioøkonomiske forhold Etablering af møller på Køge Havn kan have en betydning, direkte eller indirekte på rekreative områder eller anlæg og dermed et områdes sociale struktur og erhvervsliv. Projektets påvirkning af Køge Marinas attraktion som rekreativt område og dermed en mulig påvirkning af 3. mands indtjeningsgrundlag er vurderet bl.a. ud fra undersøgelser af tre repræsentative marinaer, hvor der i dag står vindmøller. For disse vurderes det, at miljøpåvirkningen fra vindmøller ikke har nogen nævneværdig indflydelse på hverken attraktionsværdien eller det økonomiske aktivitetsniveau i disse havne. Dette peger på, at opstilling af vindmøller på Køge Havn ikke kan forventes at påvirke Køge Marinas attraktion som rekreativt område, og dermed en mulig påvirkning af 3. mands indtjeningsgrundlag, i særlig stor grad. Erhvervsfiskeri Der er i dag ni erhvervsfiskere og to bi-erhvervs fiskere i Køge. Det vurderes, at møllerne ikke vil have nogen direkte indflydelse på erhvervsfiskeriet, men viser det sig nødvendigt at flytte kapsejladsbanen pga. af vindskygge fra møllerne, kan det påvirke det lokale fiskeri, hvis banen ikke placeres under hensyntagen til muligheden for fortsat at sætte garn i området. Lufttrafik Trafikstyrelsen har vurderet, at møllerne ikke skønnes at udgøre en fare for lufttrafikkens sikkerhed og har stillet som vilkår, at møllerne af hensyn til flysikkerheden skal markeres med lavintensivt fast rødt lys. Radiokæder og ledningsanlæg Radiokæder kan forstyrres af vindmøller, som opstilles i eller i nærheden af sigtelinierne mellem sendemasterne. I forbindelse med projekteringen vil bygherren rette henvendelse til Forsvaret, der muligvis har radiokæder i området, mhp. at afklare eventuelle forstyrrelsesproblemer. Der er ikke identificeret øvrige radiokæder i eller nær projektområdet. Der er ingen eksisterende ledningsanlæg i eller nær projektområdet, som kan blive berørt af anlægsarbejderne. Sikkerhed Risikoen for, at vindmøller går i stykker og dele falder ned (havari) er minimal for typegodkendte møller. I Danmark er det et krav, at nye vindmøller skal typegodkendes og overholde forskellige sikkerhedsmæssige krav, der reducerer risikoen for havari i kraftig vind væsentligt i forhold til ældre møllemodeller. Der vil blive gennemført serviceeftersyn på møllerne mindst to gange årligt, ligesom de vil blive elektronisk overvåget, hvilket gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop. 26
Om vinteren stoppes møllerne automatisk ved overisning. Når møllen er stoppet ved overisning, og når den genstarter, kan der i teorien være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is i form af tynde flager, hvis man befinder sig nær møllen. Der er ikke registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller i Danmark. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at vindmøllen beskadiges under lynnedslag. Lynnedslag i vindmøller indebærer normalt ikke nogen risiko for mennesker. Smøreolie i møllerne løber i et lukket system som hindrer spild under driften. Evt. oliespild f.eks. i forbindelse med olieskift, vil ske inde i selve møllen, hvor det nemt kan samles op uden at skade miljøet. Hvis der sker uheld med forurenende stoffer som f.eks brændstof og kemikalier i anlægs- og driftsfasen på havneområdet skal der straks iværksættes tiltag, som afværger eller mindsker forureningen af jord-, grundvand og/eller havvand. 2.3.5 Befolkning og sundhed Både i anlægs- og driftsfasen er der en række miljøeffekter, der kan påvirke befolkningen og menneskers sundhed. De miljøeffekter, der er fundet væsentlige i denne sammenhæng er støj og vibrationer, skyggekast og reflekser samt luftkvalitet. Grænseværdierne for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller vil være overholdt ved alle eksisterende og planlagte boliger/støjfølsomme naboer, og det vurderes, at støj og vibrationer som følge af projektet ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed, hverken i anlægs- eller driftsfase. Det vurderes, at hverken skyggekast eller reflekser fra møllerne vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed. Samlet set vurderes projektet, når det er kommet i drift, at kunne medvirke til en reduktion af emissioner af luftforurenende stoffer i forbindelse med elektricitetsproduktion til gavn for menneskers sundhed. 2.4 Tiltag til reduktion af miljøpåvirkninger Der er allerede i planlægningsfasen taget hensyn til miljø- og planlægningsmæssige forhold for at reducere den påvirkning, som møllerne kan påføre omgivelserne. Således er de foranstaltninger, der er identificeret at kunne betyde en reduktion af påvirkninger, så vidt muligt indarbejdet i den endelige udformning af anlægget. Herudover er der identificeret enkelte foranstaltninger til implementering i anlægs- og driftsfasen for at reducere påvirkninger på miljøet. For at mindske den visuelle påvirkning af landskabet placeres møllerne med ens indbyrdes afstand for at opnå det mest harmoniske udtryk. Vingerne overfladebehandles så de fremstår med en mat overflade, for at undgå og reducere refleksblink fra møllerne. Møllen på sydmolen placeres under hensyntagen til sejladssikkerheden ved ind- og udsejling gennem den nye havnemunding til Køge Havn 27