Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til udbredelse af behandlingsmodeller for unge med misbrug ( )

VEJ nr 9216 af 07/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmini., Socialstyrelsen, j.nr. 2016-8071 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til udbredelse af behandlingsmodeller for unge med misbrug ( 15.75.24.10.) Ansøgningsfrist den 8. maj 2017 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Ansøgningspuljens formål 3. Ansøgningspuljens målgruppe 4. Ansøgerkreds 5. Baggrund for ansøgningspuljen 6. Information omkring de tre behandlingsmodeller 7. Forventede resultater 8. Projektperiode 9. Aktiviteter og tidsplan 10. Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 11. Udarbejdelse af projektbeskrivelse 12 Tilskudsberettigede udgifter 13. Ikke tilskudsberettigede udgifter 14. Udarbejdelse af budget 15. Ansøgningsprocedure 16. Hvis projektet får tilskud 17. Bilag 1. Indledning Som en del af satspuljeaftalen for 2016 er der afsat i alt 23,8 mio. kr. til udbredelse af virksomme behandlingsmodeller til unge med misbrug. Midlerne udmøntes via to ansøgningspuljer i henholdsvis 2016 og 2017, som kommuner kan søge med henblik på at udbrede en af følgende tre behandlingsmodeller: 1

U-turn. U18-modellen. Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA). I ansøgningspuljen for 2017 udmeldes i alt 10,3 mio. kr., som forventes fordelt til 3-4 kommuner til udbredelse af behandlingsmodellerne. Socialstyrelsen vil ved fordelingen af ansøgningspuljen prioritere, at der tildeles midler til kommuner til udbredelse af alle tre behandlingsmodeller. Fordelingen af midlerne mellem behandlingsmodellerne vil dog afhænge af fordelingen af de indkomne ansøgninger. 2. Ansøgningspuljens formål Det overordnede formål med ansøgningspuljen er at udbrede behandlingsmodeller, som har vist lovende resultater i forhold til at reducere unges forbrug af rusmidler. De tre behandlingsmodeller er U-turn, U18- modellen samt Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA). Udbredelse af behandlingsmodellerne skal bidrage til at sikre, at flere unge med misbrug får et målrettet, helhedsorienteret og effektivt behandlingstilbud, som støtter den enkelte unge i at reducere eller indstille sit stofmisbrug, styrke tilknytning til uddannelse og beskæftigelse og forbedre relationer til familie og netværk. 3. Ansøgningspuljens målgruppe Målgruppen for de projekter, som kan modtage støtte fra ansøgningspuljen, er unge i alderen 15 til 25 år, som har eller er ved at udvikle et behandlingskrævende stofmisbrug. Herunder hører også den unges forældre og øvrige familie/netværk. Alt efter det enkelte projekts valg af behandlingsmodel kan målgruppen indsnævres til kun at omfatte unge under 18 år samt deres forældre og familie/netværk. Center for Rusmiddelforskning har i en undersøgelse fra 2012 opstillet risikoprofiler for unge i særlig risiko for at udvikle rusmiddelproblemer. Undersøgelsen peger på fem faktorer med særlig betydning for udvikling af rusmiddelproblemer: Alder: Unge, der tidligt bruger rusmidler, har større risiko for at udvikle rusmiddelproblemer. Køn: Drenge har dobbelt så stor risiko for at udvikle rusmiddelproblemer som piger. Drenge udgør omkring 2/3 af de unge, der vurderes at have et problematisk stofforbrug eller -misbrug. Etnicitet: Etnisk danske unge har væsentlig større risiko for at udvikle alkoholproblemer end unge med indvandrerbaggrund, men der ses ikke en signifikant forskel, når det gælder stofmisbrug. Uddannelsestilknytning: Unge på erhvervsuddannelser og unge, der ikke er under uddannelse, har større risiko for at udvikle rusmiddelproblemer end unge i folkeskolen og unge på gymnasiet og handelsskolen. 2

Familieforhold: Unge fra brudte familier har dobbelt så stor risiko for at udvikle rusmiddelproblematikker, som unge fra familier, hvor forældrene bor sammen. 4. Ansøgerkreds Ansøgerkredsen til ansøgningspuljen er kommuner, der har eget behandlingstilbud til unge med misbrug eller påtænker at opstarte egne behandlingstilbud til unge. Kommuner kan indgå samarbejde omkring etablering af behandlingstilbud og kan således indsende en ansøgning sammen. I ansøgningen skal der tydeligt angives én kommune, som er primær ansøger, som er projekt- og økonomiansvarlig. Hvis flere kommuner søger sammen, skal der vedlægges en samarbejdsaftale. Kommuner, der før har modtaget midler i forbindelse med Projekt Misbrugsbehandling til afprøvning af én af behandlingsmodellerne, samt kommuner, der modtog støtte fra ansøgningspuljen i 2016 til udbredelse af en af behandlingsmodellerne, kan ikke modtage støtte til implementering af samme model, idet disse kommuner helt eller delvist har udbredt modellerne. 5. Baggrund for ansøgningspuljen Center for Rusmiddelforskning estimerer, at der i Danmark er 17.000-20.000 unge i alderen 15 til 25 år med et stofmisbrug, hovedsagelig hashmisbrug. De unge har markante sociale og psykiske problemer, klarer sig dårligt i skolen og har mange konflikter med deres omgivelser. Denne gruppe unge er i betydelig risiko for ikke at gennemføre en uddannelse samt social- og økonomisk marginalisering. I forbindelse med Projekt Misbrugsbehandling fra satspuljeaftalen for 2010 blev de tre behandlingsmodeller U-turn, U18-modellen og Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA) til unge med et stofmisbrug afprøvet i seks forskellige kommuner i perioden 2010-2015. SFI har evalueret modellerne i forhold til deres virkning på de unges forbrug af rusmidler, skoletilknytning, sociale relationer, psykisk helbred og kriminalitet 1). Evalueringen viste, at de tre behandlingsmodeller har lovende resultater i forhold til at reducere de unges forbrug af rusmidler, mindske kriminalitet, styrke trivslen og øge tilknytningen til uddannelsesstedet. Evalueringen kan findes på SFI s hjemmeside www.sfi.dk under udgivelser. På baggrund af dette blev der i satspuljeaftalen for 2016 afsat i alt 23,8 mio. kr. til finansiering af en yderligere udbredelse af de tre behandlingsmodeller. I ansøgningspuljen for 2016 blev der givet støtte til fem kommuner, hvoraf tre kommuner modtog støtte til at implementere U-turn og to kommuner modtog støtte til at implementere U18-modellen. I nærværende ansøgningspulje for 2017 forventes det, at der kan gives støtte til implementering i tre-fire kommuner. 6. Information omkring de tre behandlingsmodeller Nedenfor er de tre behandlingsmodeller kort beskrevet. I bilag A-D findes desuden nærmere beskrivelser af de tre modeller, hvor ansøger kan orientere sig for en komplet beskrivelse af indholdet i de enkelte modeller samt krav til implementering af modellerne, herunder uddannelsesniveau for medarbejdere samt specifik målgruppe for indsatsen. 3

U-turn er et rådgivnings- og behandlingstilbud til unge, der har et problematisk forbrug af rusmidler. Det er samtidig et tilbud til forældre, pårørende og professionelle omkring de unge. Tilbuddet kan enten etableres som et særligt tilbud til unge under 18 år eller dække målgruppen op til 25 år. Modellen er udviklet i Københavns Kommune. U-turn modellen dækker spektret fra forebyggende og tidlige indsatser til mere intensive behandlingsindsatser. Indsatserne supplerer hinanden og spiller samtidig sammen med de andre kommunale aktører og tilbud. U-turns metoder bygger primært på systemiske, anerkendende, narrative og løsningsorienterede tilgange. Der hentes desuden inspiration fra f.eks. den motiverende samtale og kognitive værktøjer. Tilgangen er helhedsorienteret og fleksibel med særlig fokus på de unges trivsel, relationer, uddannelse, arbejde, boligsituation mm. Rusmiddelproblematikken forstås som symptom på de øvrige problemer i de unges liv. I U-turn-modellen er aktiviteter, fysisk udfoldelse og sund kost en vigtig del af behandlingsarbejdet. De unges familie/netværk inddrages efter behov, og der er fokus på lokale løsninger og inklusion. Modellens indhold Behandlingsmodellen består af følgende elementer: Åben anonym rådgivning: Enkeltstående samtaler og mulighed for korte rådgivningsforløb. Individuel behandling: Samtaler, familie-/netværkssamtaler og aktivitet. Forældregrupper: Gruppeforløb af 5 aftener for forældre/pårørende. Rusmiddelfaglig konsulentfunktion: Sparring/hjælp/undervisning til sagsbehandlere, vejledere, lærere m.fl. Gruppebehandling: Samtaler og aktiviteter, evt. daggruppe, kombineret skole- og behandlingstilbud (unge under 18 år). Behandlingstiden for indskrevne unge er 6-8 måneder. I projektperioden implementeres som minimum: Anonym rådgivning, individuel behandling, gruppebehandling og forældregrupper. Indsatserne kan skaleres løbende efter lokale behov. U18-modellen er et ambulant behandlingstilbud til unge med et problematisk brug af rusmidler. Modellen består af forskellige elementer i form af informations- og rådgivningssamtaler, udredning, individuel behandling samt forældrekurser. 4

Nøgleordene omkring modellen er helhedsorientering, tværfagligt samarbejde og systematik i arbejdet omkring de unge og den indsats de får med et særligt fokus på forældreinddragelse. Modellen skal ses som en integreret del af indsatsen på børne- og ungeområdet i den enkelte kommune, dels for at sikre sammenhæng, helhed og koordinering i forhold til den enkelte unge, og dels for at bidrage med en fortsat faglig udvikling af indsatsen til unge med problemstillinger knyttet til rusmiddelbrug generelt i kommunen. U18-Modellen er udviklet af Aarhus Kommunes Ungdomscenter som et særligt tilbud til unge under 18 år, men kan også etableres som et tilbud til målgruppen op til 25 år. Tilbuddet har eksisteret siden 2004 og er udviklet i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet med inspiration fra bl.a. Brannigans anvisninger på Best Practice i behandling af unge. U18-Modellen tager udgangspunkt i en anerkendende, helhedsorienteret og systemisk tilgang, hvor den unge og dennes netværk inddrages som aktive samarbejdspartnere i et behandlingsforløb, der ikke kun sætter fokus på rusmiddelsbruget, men sigter på at styrke den unges trivsel, sociale relationer, uddannelse m.v. Metodisk tages der udgangspunkt i kognitive, dynamiske og adfærdsterapeutiske metoder. Modellens indhold og systematik Med udgangspunkt i ovenstående tilgang tilbydes følgende overordnede indsatser: 1. Informations- og rådgivningssamtaler: Overordnet kortlægning af den unges problematik og information om rusmiddelteamets tilbud. 2. Udredning med fokus på rusmiddelbrug: Social-, sundheds- og evt. psykologfaglig anamnese samt afklaring af den unges behandlingsbehov. 3. Behandling: individuelt tilrettelagt behandlingsforløb, der tilpasses den enkelte unge. Evt. supplerende gruppetilbud. 4. Forældrekurser: Gruppeforløb til forældre. Modellens indsatser indeholder en række forskellige elementer, som er beskrevet gennem i alt 19 guidelines, der sikrer overblik, systematik og løbende kvalitetssikring af indsatsen. Hvert enkelt element indgår i den individuelt tilrettelagte behandlingsplan, hvor elementernes rækkefølge, metoder og interventionsniveau tilpasses den enkelte unge. Den tværfaglige tilgang i behandlingsarbejdet sikres dels ved et tværfagligt sammensat rusmiddelteam bestående af social- og psykologfagligt personale samt et tæt samarbejde med øvrige relevante aktører, herunder myndighedsrådgivere, skole, psykiatri m.fl. For uddybende beskrivelse af modellen henvises til modelbeskrivelse, metodehæfte samt evaluering fra SFI 2). 5

MST-SA er en overbygning på MST standardforløb, som særligt fokuserer på at genskabe det positive samspil mellem den unge og dennes omverden gennem motivation og belønning. MST-SA er et manualbaseret program, der fokuserer på at ændre samspillet mellem den unge og dennes omgivelser. Behandlingen søger at give forældrene redskaber til at håndtere den unges anti-sociale adfærd gennem en intensiv behandling, der bl.a. indeholder et belønningssystem 1). De bærende antagelser i metoden er, at: - Den unges adfærd skal ses i samspil med omgivelserne (familie, venner, skolen etc.). - Den unges nærmeste omsorgsgiver er den primære kilde til forandring. Behandlingstid og indhold Den unge og familien skal visiteres til et MST-forløb typisk gennem en sagsbehandler. Behandlingen foregår hovedsageligt i hjemmet og varer typisk ca. 5 måneder. MST-forløbet er intensivt og involverer ofte 60 timers (eller mere) direkte kontakt mellem MST-terapeut og familie og/eller andre i den unges netværk. Terapeuten står til rådighed 24 timer i døgnet for den unge og forældrene under behandlingsforløbet. Et centralt element i modellen er regelmæssige urintest og et belønningssystem, som skal motivere den unge til at holde sig stoffri. 1) Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling en evaluering af tre behandlingsindsatser. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. For MST-SA er det vigtigt, at ansøger er opmærksom på, at modelejeren opkræver en årlig licens på 299.000 kr. pr år. Denne udgift dækker bl.a. den årlige licensafgift til MST-Services. Ligeledes kan ansøger forvente, at der er udgifter til urintestmaterialer. Baseret på tidligere erfaringer med modellen må det forventes at beløbe sig på ca. kr. 20.000 pr. år. Udgifter til licens og urintestmaterialer i 2018 og 2019 kan dækkes af ansøgningspuljen og skal anføres i ansøgers budget. 7. Forventede resultater Det forventes, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater på borgerniveau og organisatorisk niveau. 7.1 Forventede resultater på borgerniveau Det forventes, at der i forbindelse med det samlede initiativ gennemføres 360 behandlingsforløb 3). De forventede resultater på borgerniveau af det samlede antal gennemførte er, at: 40 pct. af de unge ophører med at bruge rusmidler (svarende til i alt 144 unge). 30 pct. af de unge reducerer deres forbrug af rusmidler (svarende til i alt 108 unge). 6

60 pct. af de unge har en daglig tilknytning til skole eller arbejde ved udskrivning fra behandling (svarende til i alt 216 unge). 60 pct. af de unge, der tidligere har begået kriminalitet, ophører med at begå kriminelle handlinger (svarende til i alt 162 unge). 50 pct. af de unge får et bedre forhold til familie og socialt netværk (svarende til i alt 180 unge). 50 pct. af de unge får et bedre psykisk helbred (svarende til i alt 180 unge). 7.2 Forventede resultater på organisatorisk niveau De forventede resultater på organisatorisk niveau er, at projektkommunerne udvikler kompetencer i anvendelse af den valgte behandlingsmodel, herunder bl.a. at: Medarbejderne har opnået færdigheder i metoden og anvender disse. Der er ledelsestilsyn og opfølgningsprocedurer i forhold til arbejdet med modellen. Behandlingstilbuddene har styrket deres kompetencer indenfor modellen og formår at strukturere og kvalitetssikre behandlingsindsatsen. Behandlingstilbuddene har medvirket til at styrke den helhedsorienterede indsats overfor den enkelte unge og dennes familie. Den valgte model implementeres med så høj grad af modeltroskab, som muligt dvs., at der så vidt muligt er overensstemmelse mellem den oprindelige (valgte) behandlingsmodel og modellen, der implementeres i de medvirkende kommuner. Den valgte model er implementeret ved projektperiodens ophør. 8. Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. juli 2017 til 31. december 2019. 9. Aktiviteter og tidsplan 9.1 Implementeringsaktiviteter Som del af implementeringen vil de deltagende kommuner modtage støtte af Socialstyrelsen og en af de tre modelejere til at implementere én af behandlingsmodellerne i organiseringen af deres behandlingstilbud til unge. Støtten vil omfatte konkret og lokalt tilpasset implementeringsstøtte samt uddannelse og supervision forestået af de respektive modelejere. Denne støtte er omkostningsfri for de deltagende kommuner. Det vil sige, at det er omkostningsfrit for kommunerne at modtage undervisning i den valgte model. Der kan dog komme udgifter til fx transport, forplejning, mødeafholdelse mv. (se afsnit 12 Tilskudsberettigede udgifter). Implementeringen af behandlingsmodellerne er opdelt i følgende to faser: 1. Opstarts- og parathedsforløb: 1. juli 2017 31. december 2017. 7

3. kvartal 2017: Projektkommunerne deltager i en parathedsundersøgelse, der består af en afklaring af, hvordan kommunerne bliver klar til at implementere behandlingsmodellerne. 4. kvartal 2017: Der afholdes et samlet opstartsmøde og en opstartsworkshop i hver projektkommune med henblik på at forberede kommunerne på at indgå i et uddannelses- og implementeringsforløb. I denne periode er der fokus på den fysiske placering af behandlingstilbuddet, udvælgelse og evt. ansættelse af det nødvendige personale samt den faglige organisering og samarbejdsflade i projektkommunen. I beskrivelsen af den enkelte behandlingsmodel fremgår eventuelle modelspecifikke aktiviteter i perioden. 2. Uddannelses- og implementeringsforløb: 1. januar 2018 31. december 2019. For hver model er der udarbejdet en detaljeret uddannelses- og implementeringsplan. Modelejeren forestår den nødvendige uddannelse og oplæring i modellen. I denne periode vil projektkommunen skulle deltage i uddannelsesforløb hos modelejeren, deltage i evt. praktikforløb samt modtage sagssupervision og anden supervision alt efter valg af model. Socialstyrelsen afholder et informationsmøde vedr. ansøgningspuljen. Informationsmødet forventes afholdt tirsdag den 21. marts 2017 i Odense. Det præcise tidspunkt og sted for informationsmødet vil blive lagt på Socialstyrelsens hjemmeside www.socialstyrelsen.dk under aktiviteter, hvor det også vil være muligt at tilmelde sig. 9.2 Dokumentation og evaluering Som en del af udbredelsen, foretages der en central evaluering af de projekter, der modtager midlerne fra ansøgningspuljen. Evalueringen skal belyse effekten af behandlingsmodellerne for de unge på følgende områder, herunder om: Flere unge ophører med at bruge rusmidler. Flere unge reducerer deres rusmiddelforbrug. Flere unge øger deres daglige tilknytning til skole eller arbejde. Flere unge ophører med at begå kriminelle handlinger. Flere unge få et bedre forhold til deres venner/forældre. Flere unge får et bedre psykisk helbred. Det er et krav, at projektkommunerne bidrager til indsamlingen af data til brug for evalueringen samt afsætter den fornødne tid til dokumentationsopgaven. Ansøger skal således afsætte ressourcer hertil i budgettet til ansøgningen. Evalueringen gennemføres af Center for Rusmiddelforskning og indeholder en effektevaluering og en implementeringsevaluering. Evalueringen omfatter alle indsatser i den valgte behandlingsmodel. Bl.a. omfatter evalueringen følgende obligatoriske aktiviteter for projektkommunerne: Deltagelse i kvalitative interviews før, under og efter implementeringen af den valgte behandlingsmodel. 8

Anvendelse af video- og/eller lydoptagelser i forbindelse med behandlingen af de unge. Optagelserne har til hensigt at identificere hvilke elementer af den valgte behandlingsmodel, behandlere og terapeuter anvender i sessioner/dialogen med de unge. Registrering af resultater ift. behandling af de unge, forældre og/eller netværk, der modtager behandling via den valgte behandlingsmodel. Besvarelse af spørgeskema ca. to gange i projektperioden. Anvendelse af logbog løbende i projektperioden. Evalueringen indeholder også en samfundsøkonomisk analyse med afsæt i data fra implementeringen af modellerne. Projektkommunerne skal dermed også være indstillede på at indlevere data om økonomien i at indføre og varetage driften af den pågældende behandlingsmodel. Dertil skal projekterne være indstillede på at skulle indgå i eventuelle formidlingsaktiviteter omkring behandlingsmodellerne i samarbejde med Socialstyrelsen og evaluator. 10. Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Projektansøgningen skal opfylde både faglige krav (afsnit 10.1) og organisatoriske krav (afsnit 10.2.) samt generelle tildelingskriterier (afsnit 10.3.), som gælder for ansøgningspuljen. 10.1 Faglige tildelingskriterier Der gælder følgende faglige krav for at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen: Ansøger skal overholde metodens kravspecifikationer. Kommunens medarbejdere skal gennemføre de påkrævede undervisningsforløb. Ansøger skal bidrage til at opnå ansøgningspuljens forventede målopfyldelse vedr. deltagerantal. Der lægges i den forbindelse vægt på, at ansøger kan dokumentere antallet af unge i alderen 15-25 år, alternativt unge under 18 år, som er indskrevet i kommunens nuværende tilbud om misbrugsbehandling. Herudover vil der blive lagt vægt på, at ansøger har beskrevet, hvordan der rekrutteres unge til behandlingstilbuddet. Ansøger har kendskab til den metode, som ønskes implementeret. Ansøger har udarbejdet målbare succeskriterier på brugerniveau. 10.2 Organisatoriske tildelingskriterier Der gælder følgende organisatoriske krav for at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen: 9

Ansøger har allerede ansat personale til gennemførelse af behandlingsforløbene eller har konkrete planer om at ansætte personale i forbindelse med etablering af et behandlingstilbud. Der kan således alene søges om støtte til lønudgifter til medarbejdere til projektrelaterede aktiviteter (opstartsmøder, workshops, uddannelses- og implementeringsaktiviteter mv.), mens der ikke kan søges om støtte til lønudgifter til gennemførelse af behandlingsforløb, idet projektkommunerne forudsættes at have personale til at gennemføre dette. Ansøger skal beskrive sin parathed og eventuelle barrierer, der skal overkommes, for at kommunen kan indgå i implementeringen af modellen. Ansøger skal forpligte sig til at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og den pågældende modelejer i forhold til udarbejdelse af en parathedsundersøgelse. Ansøger beskriver anvendelsen af modeludviklingen i kommunen, herunder hvordan implementeringsindsatsen tilrettelægges i forhold til kommunens interne organisering. Ansøger skal bidrage til den eksterne evaluering, herunder bidrage til indsamling af data. Ansøgningen skal godkendes af den eller de ansøgende kommuners kommunalbestyrelser. Dokumentation for godkendelsen skal vedlægges ansøgningen. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe dokumentation inden ansøgningsfristens udløb, skal der vedlægges en tidsplan og proces for, hvornår dokumentationen kan indsendes til Socialstyrelsen. 10.3 Generelle tildelingskriterier Ansøgningen vurderes på baggrund af, hvordan den beskriver følgende tildelingskriterier: Ansøgningens formål falder inden for ansøgningspuljens formål. Ansøger skal i den forbindelse tilkendegive, hvilken model kommunen vil implementere og beskrive sin forventning og motivation til deltagelse i projektet. Hvis ansøger ønsker at komme i betragtning til flere modeller, skal der indsendes særskilt ansøgning for hver model. Der vil blive lagt vægt på, at ansøger redegør for, hvorledes den udvalgte model matcher den pågældende projektkommunes behov og udfordringer med målgruppen samt nuværende tilbudsvifte til målgruppen. Ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds. Ansøgningens målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe. Ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af forventede resultater. 10

Ansøgningen indeholder en beskrivelse af projektets organisering. Herunder vil der blive lagt vægt på, at der udpeges en projektleder blandt kommunens ansatte med ansvar for budgetopfølgning, fremdrift, data til effektevaluering, afrapportering mv. samt en projektansvarlig leder (projektejer) med beslutningskompetence i forhold til projektets gennemførelse og videre forankring. Ansøgningen beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv. Ansøgningen skal opfylde krav til budget. Ansøgningens plan for forankring af indsatsen efter tilskudsperiodens ophør. 10.4 Vurdering af ansøgninger Ansøgninger om støtte fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af ovenstående faglige og organisatoriske krav samt generelle tildelingskriterier. Vurderingen af ansøgningerne er inddelt i seks områder. Oversigten illustrerer, hvordan den samlede ansøgning bliver vurderet Vurdering Tildelingskriterier 1. Relevans Ansøgningens formål falder inden for ansøgningspuljens formål. Ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds. 2. Tilrettelæggelse af implementeringen Ansøgningens målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe. Ansøger skal overholde metodens kravspecifikationer. Kommunens medarbejdere skal gennemføre de påkrævede undervisningsforløb. 3. Organisering af imple-menteringen 4. Parathed ift. implemen-teringen Ansøger skal bidrage til at opnå ansøgningspuljens forventede målopfyldelse vedr. deltagerantal. Ansøger beskriver anvendelsen af modeludviklingen i kommune, herunder hvordan implementeringsindsatsen tilrettelægges i forhold til kommunens interne organisering. Ansøgningen indeholder en beskrivelse af projektets organisering. Ansøger har allerede ansat personale til gennemførelse af behandlingsforløbene eller har konkrete planer om at ansætte personale i forbindelse med etablering af et behandlingstilbud. Ansøger har kendskab til den metode, som ønskes implementeret. Ansøger skal beskrive sin parathed og eventuelle barrierer, der skal overkommes, for at kommunen kan indgå i implementeringen af modellen. 11

Ansøger skal forpligte sig til at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og den pågældende modelejer i forhold til udarbejdelse af en parathedsundersøgelse. Ansøger skal bidrage til den eksterne evaluering, herunder bidrage til indsamling af data. Ansøgningen skal godkendes af den eller de ansøgende kommuners kommunalbestyrelser. 5. Sammenhæng Ansøger har udarbejdet målbare succeskriterier på brugerniveau. Ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af forventede resultater. Ansøgningen beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv. 6. Forankring At der er beskrevet en realistisk plan for forankring af indsatsen efter tilskudsperiodens ophør. 7. Budget At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. Vurderingen af projekterne i forhold til ovenstående kriterier vil bero på en helhedsvurdering af ansøgningerne. 11. Udarbejdelse af projektbeskrivelse Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på, at følgende er tilstrækkelig beskrevet i ansøgningen: At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: o Hvem indgår i målgruppen? o Hvor mange er omfattet af målgruppen? o Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). o Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af borgerne. 12

o Er der relevante undergrupper? (f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder? ) Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. At projektets mål på borgerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere information læs afsnittet om udarbejdelse af projektets forandringsteori. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. Projektet skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes og efterfølgende tilpasses implementeringsplanen for den valgte behandlingsmodel. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. At det fremgår, hvordan projektet vil prioritere og gennemføre dokumentationen af aktiviteterne og resultaterne. For yderligere information læs afsnittet om udarbejdelse af projektets forandringsteori. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling skal beskrives. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, imødekommer de relevante medarbejderes kompetencer kravene til kompetencer i den valgte behandlingstilbud, hvilke beføjelser har projektlederen, hvem har det daglige hhv. det overordnede ansvar for projektet, hvilke er projektets samarbejdsparter, og hvad bidrager disse med. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. Det skal beskrives, hvordan projektet kan videreføres og forankres efter tilskudsperiodens udløb. 11.1 Beskrivelse af projektets forandringsteori Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres, at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 1. Forandringsteorimodel 13

De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen, herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for borgerne. Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for borgerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Målene skal have fokus på effekten for borgeren (også kaldet outcome-fokus), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål skal være SMART-sikrede, jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for borgerne. I skal udvælge nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer, hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Der skal dog være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. I skal overveje, hvilke synlige forandringer man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset. Målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt: (konkret, præcist, detaljeret) Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart: Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret: Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? 14

R Realistisk: Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset: Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. 11.2 Køn skal tænkes ind i projektet (Kønsmainstreaming) I skal tydeligt overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. De anvendte metoder i projektet skal svare til de behov, som mænd og kvinder i målgruppen kan have. I skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. I skal også overveje, om der er basis for at indrette projektet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. 12 Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til projektledelse. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter målrettet brugere. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til lokaler. Der kan ydes tilskud til indretning af lokaler, der indgår som en del af en af de tre modeller, indtil 300.000 kr. i alt. 10. Udgifter til småanskaffelser, herunder kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.). 11. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 12. Udgifter i forbindelse med kommunale medarbejderes deltagelse i undervisning mv. i behandlingsmetoder, herunder vikardækning, noget forplejning og lokaleleje i forbindelse med møder, undervisning og supervision, der er en del af opkvalificeringen af den valgte behandlingsmodel og som afholdes i kommunen. 13. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 15

13. Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år. 2. Anskaffelse af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Tilskud til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Uddannelsesmæssige aktiviteter for frivillige. 8. Aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark. 9. Udgifter til ansættelse af personale samt lønudgifter ikke projektrelaterede aktiviteter, herunder lønudgifter til medarbejdere til gennemførelse af behandlingsforløb. 14 Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 12 og 13). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel. Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer). Ansøgers navn og adresse. 16

14.1 Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet. 14.2.1 100.000 kr. eller derover 14.2 Periodiserede budgetter Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. 14.2.2 Under 100.000 kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr., behøver projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter. 14.3 Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Der gøres særligt opmærksom på, at der alene søges om støtte til lønudgifter til medarbejdere til projektrelaterede aktiviteter (opstartsmøder, workshops, uddannelses- og implementeringsaktiviteter mv.), mens der ikke kan søges om støtte til lønudgifter til at gennemførelse af behandlingsforløb, idet projektkommunerne forudsættes at have personale til at gennemføre dette. 14.4 Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. 14.5 Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. 17

14.6 Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 15 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 8. maj 2017 kl. 12.00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo juni. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf. 91370200, mandag fredag mellem kl. 10.00 14.00, eller e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk 15.1 NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 16 Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om Ansøgningspuljen til udbredelse af behandlingsmodeller for unge med misbrug 15.75.24.10., af afgørelsen ( tilskudsbrevet ), og af vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis I ikke overholder forpligtelserne, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser: 16.1 Rapport Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. 18

Skabelonen for afrapportering er projekterklæringen og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen. 17 Bilag Bilag A: Oversigt over de tre behandlingsmodeller Bilag B: Beskrivelse af U-Turn Bilag C: Beskrivelse af U18-modellen Bilag D: Beskrivelse af MST-SA Socialstyrelsen, den 7. marts 2017 BIRGITTE ANKER / Mette Holm Sørensen 19

1) Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling en evaluering af tre behandlingsindsatser. SFI - Det Nati-onale Forskningscenter for Velfærd. 2) Termansen, Tina et al. (2015): Unge i misbrugsbehandling en evaluering af tre behandlingsindsatser. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 3) Dette udgør det samlede antal forventede behandlingsforløb for de projekter, som blev igangsat i ansøgningspuljen for 2016, og de projekter, som forventes igangsat i 2017. 20