Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel?
Fakta vedrørende pensionsbidrag Indhold Fakta vedrørende pensionsbidrag side 2 Hvordan skal din økonomiske alderdom være? side 3 Pension ikke kun for det grå guld side 4 Alle bør oprette et testamente side 6 Hvad skal du, når du bliver gammel? side 8 Kommunernes Landsforening: Sygeplejersker i basisstillinger Den enkelte sygeplejerske kunne 1.1. 2012 vælge at få En forhøjelse af pensionsbidragssatsen med 0,34 % eller Et fritvalgstillæg svarende til pensionsforhøjelsen på de 0,34 %. Pensionsbidrag for sygeplejersker uden fritvalgstillæg 1. april til 31. december 2013 Fra 1. januar 2014 13,59 % 13,82 % Pensionsbidrag for sygeplejersker med fritvalgstillæg* 1.april til 31.december 2013 Fra 1. januar 2014 13,25 % 13,48 % *) Fritvalgstillægget udbetales pr. måned. Det er ikke pensionsgivende og giver ikke særlig feriegodtgørelse. Visse særydelser er dog kun pensionsgivende med 2 %: Inddragelse af fridøgn Inddragelse af søgnehelligdagsfrihed Arbejdstidsbestemte ydelser (aften/nat/lørdage og søgnehelligdage) Rådighedstjeneste fra bolig Tillæg for manuel ventilation Timelønnedes effektive tjeneste på en søgnehelligdag Danske Regioner: Sygeplejersker i basisstillinger 1. april til 31. december 2013 1. januar 2014 13,13 % 13,37 % Følgende særydelser er kun pensionsgivende med 2 %: Inddragelse af fridøgn Inddragelse af søgnehelligdagsfrihed Arbejdstidsbestemte ydelser (aften/nat/weekend og søgnehelligdagstillægget) Tilkald Timelønnedes fridøgns- og søgnehelligdagsbetaling Tillægget på 25 % for manuel ventilation Ovenstående viser pensionen for hovedparten af sygeplejersker. Derudover er der pension for eksempelvis sygeplejersker i ledende stillinger samt privatansatte og statsansatte. Disse er også tilknyttet pensionskassen PKA. Der gælder helt særlige regler for tjenestemandsansatte, så de er ikke omtalt her.
Hvordan skal din økonomiske alderdom være? For mange virker det sikkert lidt støvet og fjernt at tale om pension. Men det er vigtigt, at du tager dig tid til at overveje dine muligheder, uanset om du er nyuddannet eller allerede har været i faget i mange år. Brug nogle minutter på at læse dette hæfte, måske bliver det den bedste investering, du vil gøre i mange år. Hvad sker der med min pension, hvis jeg går på deltid? Hvad får jeg om måneden, når jeg stopper? Og hvad med folkepensionen hvordan vil den være fremover? Hvad er en ratepension? Kan det svare sig at indbetale ekstra penge? Hvad nu hvis jeg bliver skilt? Spørgsmål om pension kan være vanskelige. Det kan være svært at finde ud af, hvilken løsning der er bedst for netop dig. Der findes så mange muligheder, og reglerne kan synes indviklede. Kreds Syddanmark har i de seneste år fokuseret på at skabe mere interesse om sygeplejerskers pensionsvilkår. Vi har holdt 12 medlemsmøder med cirka 600 deltagere, som har fået inspiration og råd fra vore egne eksperter samt fra vore samarbejdspartnere: Pensionskassen PKA, Lån og Spar Bank og advokatfirmaet Advodan. I Dansk Sygeplejeråd prioriteres det højt at sikre alle sygeplejersker en god økonomisk alderdom. Derfor er krav om bedre pension en fast bestanddel af overenskomstforhandlingerne. Vores aktuelle mål er, at arbejdsgiverne skal indbetale et pensionsbidrag svarende til 18 % af lønnen. Det er lykkedes enkelte steder, men for langt de fleste sygeplejersker er pensionen omkring 13,5 %. En udfordring er dog, at der ikke er fuld pensionsbetaling på alle dine løntillæg. Det gør, at den reelle pensionsprocent, set i forhold til den samlede løn, er lavere end 13,5. Det har vi fokus på ved overenskomstforhandlingerne. Vores nuværende aftaler sikrer en fast indbetaling fra arbejdsgiverne. Men ved de fleste overenskomster i vore områder er det muligt at forhøje pensionen ved selv at indbetale mere. Det forudsætter selvfølgelig, at der er luft i økonomien, hvilket kan være svært, typisk i de unge år, hvor mange har en relativt høj husleje og måske udgifter til børn. Det er imidlertid vigtigt, at du løbende, og gerne så tidligt som muligt, vurderer dine ønsker og muligheder, så du træffer bevidste valg, også i forhold til at arbejde på nedsat tid. Uanset om du arbejder på fuld tid eller nedsat tid, arbejder Dansk Sygeplejeråd for at forbedre din løn og pensionsvilkår. Jeg håber, at dette særnummer kan give dig interesse i at drøfte emnet både med familie, kolleger og andre, så du bliver rustet til at beslutte dig for, hvordan din økonomiske alderdom skal være. God læselyst John Christiansen Kredsformand 3
Pension ikke kun for det grå guld De fleste forbinder en pensionsordning med opsparing til pensionisttilværelsen. Men faktisk er det sådan, at rigtigt mange mister arbejdsevnen, inden hun eller han fylder 65 år og derfor får brug for de forsikringer, der også er et væsentligt element i pensionsordningen. Tina Andersen, medlemsudvikler, PKA Det går helt automatisk I kraft af din ansættelse har du en pensionsordning i Pensionskassen for Sygeplejersker i PKA, og din arbejdsgiver sørger hver måned for at indbetale en vis procent af din løn til din pension. Procentsatsen fremgår af overenskomsten. Pensionsordningen i pensionskassen er obligatorisk du kan altså ikke fravælge den eller vælge at have den et andet sted. Til gengæld behøver du ikke overveje, om du har råd til at bruge penge på pension, det sker nemlig helt automatisk. Både pension og forsikringer Pensionsordningen er mere end blot opsparing til seniorlivet, den indeholder nemlig både forsikringer og opsparing. Det betyder, at både du og din familie har en økonomisk sikring ved dødsfald, eller hvis du bliver så syg, at du må holde op med at arbejde. Og så er der selvfølgelig opsparing til din pension. I udgangspunktet får du en fast pakke, der er ens for alle, så du skal ikke til at overveje, hvordan du vil sammensætte din pensionsordning. Pakken er sammensat, så den passer til de fleste i de fleste situationer, og den træder i kraft med det samme. Mange om udgifterne derfor billigere I pensionskassen deles alle medlemmer om udgifterne til administration og forsikringer, fordi det er en kollektiv pensionsordning. Det gør, at pensionsordningen bliver billigere, eftersom alle betaler til alle: For eksempel betaler de, som ikke lever så længe, til dem, som bliver meget gamle. Og de, som ikke mister deres arbejdsevne, betaler til dem, som får brug for en førtidspension. Selv om der måske ikke er indbetalt særlig meget på din pensionsordning, får du altså alligevel en fuld førtidspension fra pensionskassen, hvis du får tilkendt offentlig førtidspension. 4
Pensionens størrelse afhænger af indbetalingen Pensionerne i pensionskassen er ikke faste satser som de offentlige pensioner, men forandrer sig i takt med, at din løn går op eller ned. Størrelsen på din alderspension afhænger nemlig af, hvor meget du har indbetalt, og hvornår du begynder på udbetalingen. Jo mere du har indbetalt, og jo længere du venter med udbetalingen, des mere får du udbetalt hver måned. På pka.dk kan du logge ind med NemID og få et overblik over, hvad du kan få udbetalt i forskellige situationer. Og på Din pension > Hvad nu hvis > Du går op eller ned i tid kan du se, hvad det betyder for din pension, hvis du ændrer arbejdstid eller holder orlov uden løn og uden indbetaling til pensionskassen. Mulige udbetalinger fra pensionskassen Hvis du bliver tilkendt offentlig førtidspension: Førtidspension Sum ved førtidspension (inden 60 år) Børnepension til hvert barn indtil 21 år Hvis du bliver alvorligt syg inden 65 år Sum ved visse kritiske sygdomme Ved din død Pension ved død eller ægtefælle-/samleverpension Sum ved død (inden 65 år) Børnepension til hvert barn indtil 21 år Når du går på pension Livsvarig alderspension Engangssum ved alder Børnepension til hvert barn indtil 21 år Vigtigt at vide, hvis du lever papirløst Er du kommet med i pensionskassen efter 1. januar 2008, vil din samlever få udbetalinger ved din død, hvis betingelserne er opfyldt. Ønsker du, at udbetalingerne skal deles mellem din samlever og dine eventuelle børn fra et tidligere forhold, kan du ændre begunstigelsen på pka.dk > Din pension > Selvbetjening > Hvem skal have penge ved din død? Er du optaget før 1. januar 2008, skal du selv gøre noget aktivt for, at din samlever bliver berettiget til visse udbetalinger ved din død. Hvis du vil sikre ham eller hende, skal du angive dette på pka.dk > Din pension > Selvbetjening > Hvem skal have penge ved din død? Tænk på pensionen, hvis Selv om pensionsordningen egentlig passer sig selv, er der nogle situationer, hvor du for din egen skyld bør have den i baghovedet. Det gælder for eksempel, hvis du bliver syg du går ned i arbejdstid du er væk fra jobbet i længere tid, hvor der ikke bliver indbetalt til din pensionsordning du bliver arbejdsløs du lever papirløst du har børn fra et tidligere forhold du har pensioner i andre selskaber fra tidligere job Kontakt altid PKA, hvis du får et fleksjob eller mister dit arbejde på grund af sygdom! Godt at vide, hvis du bliver syg i en periode Bliver du så syg, at du i en periode må holde op med at arbejde, kan du få pensionskassen til at overtage indbetalingen til din pensionsordning, indtil du bliver rask. Hvis du i en periode må nedsætte din arbejdstid på grund af sygdom, kan du få pensionskassen til at supplere indbetalingen til din pensionsordning, indtil du bliver rask. Når du får bidragsbetaling på grund af sygdom, kan du også søge økonomisk her-og-nu-hjælp fra pensionskassens bistandsfond, hvis din indtægt er blevet væsentligt mindre, end før du blev syg. Ring til medlemsservice på 39 45 45 40, hvis du er gået ned i tid eller stoppet med at arbejde på grund af sygdom. Find også PKA på Facebook og i e-boks 5
Alle bør oprette et testamente Mange par tror ikke, det er nødvendigt at sikre hinanden med et testamente. Men det er risikabelt at tænke sådan specielt hvis der er børn involveret. Uden et testamente kan ægtefæller og samlevende par nemt havne i økonomiske problemer, hvis den ene dør. Advokat Signe Jensen fra ADVODAN giver her et overblik over, hvorfor det er en god ide at oprette et testamente. Ikke altid nok at være gift Det er mit indtryk, at mange ægtefæller undlader at oprette testamente, fordi de tror, de har sikret hinanden tilstrækkeligt ved at blive gift. Men det er imidlertid ikke altid nok særligt ikke hvis de har fælles børn eller særbørn. Hvis ægtepar ikke laver et testamente, skal den efterladte betale halvdelen af den afdødes formue til børnene med det samme, når boet skiftes. Det kan betyde, at den efterladte ikke har råd til at blive boende i det fælles hus, når han eller hun efter dødsfaldet er alene om at betale af på gælden. Et testamente giver mulighed for at ændre i fordelingen af arven, så den efterladte kan beholde en væsentlig større del af arven og dermed blive boende i huset og opretholde sin levestandard. Helt konkret betyder et testamente, at den længstlevende kan beholde 15/16 af fællesformuen uden testamente er det kun 3/4. Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at arv til umyndige børn skal indsættes på en spærret konto i bankens forvaltningsafdeling indtil barnet bliver 18, og hverken forældre eller børn kan således råde over pengene. Hvis man ønsker at gifte sig Ifølge advokaten vælger mange at sidde i uskiftet bo, hvis de mister en ægtefælle og dermed undgår de i første omgang at udbetale arven til børnene. 6
Det er ikke noget problem, hvis de ikke ønsker at etablere sig med en ny partner. Men mange glemmer, at det bestemt ikke er unormalt at gifte sig igen. Og det kan de kun, hvis de har skiftet boet i første omgang. Hvis man først skal skifte boet efter nogle år, når man har mødt en ny partner, så tager man udgangspunkt i en helt ny økonomisk situation, og det er bestemt ikke nogen fordel. Vi ser ofte, at den længstlevende ægtefælle har forøget sin formue i den mellemliggende periode, og denne forøgelse skal så også deles med arvingerne. Herudover betyder et uskiftet bo også, at den efterladte er begrænset i sin rådighed over boet fx kan vedkommende ikke give gaver til nogen børn frem for andre, hvis de har større behov. Det kan blive betragtet som misbrug af arven. De sammenbragte familier Behovet for testamente er endnu større, hvis man som ægtefæller lever i en sammenbragt familie med dine og mine børn. Med et testamente kan man fx ligestille alle børnene, hvilket de ikke er automatisk. I sammenbragte familier kan der også være børn, man ikke har kontakt med længere, eller børn, man aldrig har kendt. I sådanne tilfælde kan man med et testamente begrænse arven, så børnene kun får den del af formuen, som de er berettiget til efter arveloven. Testamente også relevant for samlevende par Er man ikke gift men bor sammen med sin kæreste, arver man ikke efter hinanden og det gælder uanset, hvor længe man har boet sammen. Det er der mange, som ikke er klar over. Som samlevende er det ofte en god ide at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor man sikrer sin samlever næsten samme rettigheder, som hvis man havde været gift og oprettet testamente. Har man børn sammen, kan man med et udvidet samlevertestamente bestemme, at den efterladte samlever skal have 7/8 af arven efter den samlever, der dør først. Har parret ingen børn, kan de bestemme, at den efterladte samlever arver alt. Hvis man har sammenbragte børn, giver et testamente de samme fordele, som for ægtefæller i sammenbragte familier. Overblik over økonomien Når man overvejer at oprette testamente, bør man først danne sig et overblik over sin økonomi. Hos en advokat kan man få hjælp til at klarlægge hvilke værdier og gældsposter, man efterlader, og man kan få hjælp til at udforme et testamente, der tilgodeser ens konkrete ønsker. 7
Hvad skal du, når du bliver gammel? Når du forlader arbejdsmarkedet, forlader du også trygheden ved din månedlige lønudbetaling. Til den tid er det for sent at tænke i andre baner. Det er nu, mens du stadig er lønmodtager, at du skal tænke på selv at spare op på en pensionsopsparing. Gør dig sunde overvejelser Vil du rejse jorden rundt, når du bliver pensionist? Gå i teateret 7 gange om ugen? Eller bare forkæle dine børn og børnebørn med en hyggelig middag hver søndag? Alting har sin pris, og derfor er det vigtigt at overveje, hvordan du ønsker at leve livet som pensionist, så du også til den tid ved, at der penge nok. Det er også klogt at gøre dig overvejelser om, hvilke økonomiske konsekvenser, der vil være for dig selv og dine nærmeste, hvis du mister din erhvervsevne eller dør. Se fremtiden klart Pensionsmarkedet kan være lidt af en jungle. Der sker meget nyt, og politiske indgreb ændrer hele tiden lovgivningen. Hos Lån & Spar har vi specialiseret os i pensionsmarkedet og kan hjælpe dig med at gennemskue mulighederne. Vi kan blandt andet give dig overblik over, hvilke typer pensionsopsparinger, der er, hvad reglerne er for indbetalingerne lige nu, hvilken forrentning, du kan forvente og hvordan du får størst muligt fradrag. Vælg personlig rådgivning Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i dig i din nuværende økonomiske situation og dine behov og ønsker lige nu og for fremtiden. I fællesskab kan vi skabe et samlet overblik over din pensionsøkonomi og beregne, hvor mange penge, du skal spare op. Vi ser det i forhold til, om du lige er blevet fastansat som sygeplejerske eller allerede har arbejdet i mange år og er nærmere pensionsalderen. Vi skal blandt andet se på, hvordan man eventuelt kan optimere udbetalingen af din folkepension. Og hvis du har fast ejendom, skal det overvejes, om den kan anvendes mere aktivt i planlægningen af din pensionistøkonomi. Der er mange spørgsmål og lige så mange muligheder. Få ro i maven Det vigtigste for dig nu er at få vished om, at du kan se frem til en pensionisttilværelse, hvor der er penge til at leve det liv, du ønsker. Du er altid velkommen til at ringe til os og aftale et uforpligtende møde med en af vores personlige rådgivere. Det kan meget vel blive starten på det pensionistliv, du drømmer om. Kontakt Lån & Spar Bank på 33 78 20 00 og aftal et møde. Vi har Rådgivningscentre både i Odense, Esbjerg og Kolding. Se mere på www.lsb.dk