Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic indicators". En købekraftsparitet er prisen på en varekurv af sammenlignelige varer og tjenesteydelser i forskellige lande. Eurostats prisindeks indeholder 28 grupper af varer og tjenesteydelser og seks grupper af investeringsgoder. Der er anvendt oplysninger for perioden 1990 til 2000. Prisindeksene for 2000 er de nyeste offentliggjorte tal. De priser, som er præsenteret i redegørelsen, er to års glidende gennemsnit. De indsamlede priser for mælk, smør og yoghurt er fra 2001 og stammer fra et samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i Sverige, Tyskland, Holland, UK og Danmark jf. afsnit om mælkepriser, mens prisen på post er fra 2002 og stammer fra landenes respektive postvæsner. De er beregnet på baggrund af taksterne for A-post. Prisen på autoreservedele er fra 2002, og de stammer fra Cométe Européen des Assurances 2002, mens prisen på elektricitet, autodiesel og fyringsgasolie stammer fra publikationen "Energy, prices and taxes quarterly statistics 2002" udgivet af OECD. Der er brugt afgiftsoplysninger fra OECDs "Revenue Statistics og Consumption Tax Trends" og Skatteministeriet. Momsoplysninger stammer fra Europakommissionens "Vat Rates applied in the member states of the european community". HICP (harmonized indices of consumer prices) stammer fra Danmark Statistik, Statistikbanken og bruges til at fremskrive priser. Aggregeringsniveau PPP-prisindekset er på 54 varegrupper (samme som sidste år). Aggregeringsniveauet er således højt, hvilket betyder, at der indgår mange forskellige slags varer i de enkelte grupper. Da der er tale om forbrugerpriser, indgår moms og afgifter i tallene. For at isolere den del af prisforskellen, som skyldes forskelle i konkurrenceintensiteten, skal der benyttes et nettoprisindeks, dvs. moms og afgifter skal trækkes ud af tallene. Moms- og afgiftstallene er fordelt efter typer af beskatning. Af OECDs Revenue Statistics fremgår skatte- og afgiftsprovenuerne i landenes nationale valutaer. Af Consumption Tax Trends fremgår momssatser samt specielle regler for beskatning af alkohol og tobak samt afgifts- og momssatser ved køb og drift af biler. For Danmark stammer afgiftsprovenuerne samt samlede emballageafgifter fra Skatteministeret. Emballageafgifterne er brugt til at korrigere læske- og alkoholiske drikke for emballageafgiften på flasker. Der er ikke korrigeret for grønne afgifter idet disse ikke lægges på specifikke forbrugsvarer, men er generelle produktionsomkostninger på linie med fx. lønomkostninger. Da de nyeste PPP-tal fra Eurostat er fra 2000, er det nødvendigt at fremskrive priserne for at få et billede af den seneste udvikling. Optimalt skulle fremskrivningen have være baseret på et nettoprisindeks, men det findes der ikke tal for på nuværende tidspunkt. Priserne bliver derfor fremskrevet ved hjælp af det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, der viser udviklingen i priserne inklusiv moms og afgifter frem til december 2002. Dette indeks er fordelt på 100 varegrupper (både for PPP-prisindekset og HICP-indeksene
Side 2 af 7 er der flere hovedgrupper, så antallet af varegrupper er reelt lavere). I fremskrivningsfaktoren indgår også den seneste udvikling i valutakurserne. Til udpegning af konkurrencesvage brancher er priserne blevet fordelt på 4-cifret NACE kode niveau. Metode og beregninger De danske priser er sammenlignet med priserne i EU-landene Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland og UK. Når priserne i Danmark sammenlignes med priser i andre lande, er det vigtigt at sikre sig, at landene ligner Danmark på andre områder. De udvalgte lande minder om Danmark med hensyn til BNP pr. indbygger, BNP pr. arbejdstime, lønniveau samt samfundsstruktur. Landene er endvidere alle medlem af EU. Landene står samlet for 60 pct. af Danmarks samlede eksport og 65 pct. af den samlede import. Nettopriserne er beregnet ud fra Eurostats bruttoprisindeks fra 2000. Hver enkelt prisindeks inkl. moms og afgifter svarer til en varegruppe. Beregningen af prisindeks ekskl. skatter og afgifter foretages ud fra ovennævnte opgørelser over provenuet for skatter og punktafgifter for hver varegruppe samt omsætningen i hver varegruppe, opgjort i markedspriser (dvs. inkl. afgifter). Provenuet sættes i forhold til omsætningen i den pågældende varegruppe, og det samlede afgiftstryk beregnes som en procentsats. Herefter korrigeres prisindekset inkl. moms og afgifter med denne procentsats og en nettopris ekskl. moms og afgifter beregnes. For at gøre det muligt at sammenligne nettopriserne mellem landene indekseres tallene i forhold til landegennemsnittet i hver varegruppe. Konkurrencestyrelsen har selv indsamlet priser for en række varegrupper. Dette gælder mælk, smør og yoghurt, autoreservedele, postforsendelse af breve, elektricitet, autodiesel og fyringsolie. Indeksene er beregnet ved at omregne landenes egen priser til euro, korrigere priserne for moms og indeksere dem. Det samlede prisindeks korrigeres med de priser Konkurrencestyrelsen selv har indsamlet ved at beregne forbrugsandelen af det samlede index for hver varegruppe. Herefter skiftes Eurostats tal ud med de separat beregnede varegruppers med forbrugsandelene som vægte. Nettopriserne i 2001 og 2002 er fremskrevet fra 2000 ved hjælp af HICP forbrugerprisindeks, som viser udviklingen i bruttopriser i 15 EU-lande over tid på ca. 100 varegrupper. Fremskrivningsfaktoren er endvidere korrigeret for valutakursændringer i de 9 lande. Formel - Fremskrivningsfaktor (Priserne er det harmoniserede prisindeks for årets 12. måned. Kurserne er gennemsnitlige kurser fra årets 12. måned fra Danmarks Nationalbanks statistik. I 2002 lå de danske priser ca. fire pct. over gennemsnittet i EU9-landene, jf. tabel 1. På grund af usikkerheden i de skatte- og afgiftskorrigerede tal og fremskrivningerne, er der
Side 3 af 7 brugt to års glidende gennemsnit i redegørelsen. Det glidende gennemsnit betyder at usikkerheden mindskes, men ikke elimineres. Tabel 1: Nettopriser (uudglattede tal) 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Belgien 93 97 101 101 98 96 97 96 94 95 94 Danmark 1 106 110 106 109 102 103 105 103 102 103 104 Tyskland 104 113 110 112 111 103 102 100 96 96 95 Frankrig 96 105 105 104 107 99 99 97 95 95 95 Italien 92 86 84 78 85 89 88 86 87 88 89 Holland 92 100 101 101 98 91 88 90 92 96 97 Finland 109 94 101 106 99 105 104 106 100 102 101 Sverige 125 108 106 108 116 115 112 115 119 111 115 UK 84 87 86 81 83 98 105 109 115 113 109 EU9 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Note 1: Fra 1998 og frem er de danske nettopriser korrigeret for priserne på autoreservedele og mælk, smør og yoghurt. Anm.: I tabellen er angivet de afrundede tal. Kilde: Eurostat, OECD samt Told og Skat. Der er forholdsvis store svingninger i nettopriserne for Sverige og UK, jf. tabel 1. Det skyldes især ændringer i valutakurserne. I Holland ses de fremskrevne nettopriser for 2001 og 2002 at ligge over 2000-niveau. Det skyldes en relativ høj inflation i Holland i 2001 (5,1 pct.). Datausikkerhed Der er tre typer af usikkerhed forbundet med pristallene: Usikkerhed omkring Eurostats prismålinger Usikkerhed omkring styrelsens korrektion for moms og afgifter Usikkerhed omkring fremskrivningen
Side 4 af 7 Priserne er opgjort som forholdet mellem købekraftspariteten og valutakursen. Variationer fra år til år kan derfor også være begrundet i valutakursændringer. Varekurve og vægtgrundlag ændres også over tid. Prissammenligningerne foretages for varer og ydelser, der så vidt mulig er identiske for alle lande. Kvaliteten af de varer, der indgår, er derfor i videst muligt omfang ens i landene. Der kan for visse varegrupper indgå mærkevarer/kvalitetsvarer, som er mere populære i nogle lande end i andre lande eller særlige hjemmemarkedsprodukter, som der er særlig efterspørgsel efter i det pågældende land. Der er en vis usikkerhed forbundet med at korrigere priserne for moms og afgifter. Det skyldes, at de grupper, som forbrugerprisindekset og provenuerne er inddelt i, ikke er opgjort ens. Derudover opstår der usikkerhed om, hvilke provenuer der skal trækkes fra hvilke forbrugerpriser. Problemerne knytter sig især til hovedgrupperne: "transportmidler", "rejser og kultur", "bøger, aviser og magasiner" samt "underholdning". De harmoniserede forbrugerpriser er bruttotal. Det kan skabe en usikkerhed, at nettopriserne er fremskrevet med fremskrivningssatser, der er beregnet på baggrund af bruttopriser. Endvidere kan det skabe usikkerhed, at et forbrugerprisindeks fremskrives med prisændringerne i et andet forbrugerprisindeks, da de to indeks indeholder forskellige varekurve. Der sker herudover en løbende udskiftning af "varekurve" og ændring af vægtgrundlag i begge forbrugerindeks, hvilket kan skabe stor usikkerhed ved sammenligninger af priser over tid. Sammenligner man de faktiske tal for 1999 og 2000, jf. tabel 1, med fremskrivningerne fra de tidligere redegørelser, viser det sig, at de faktiske tal ligger 1-2 procentpoints under fremskrivningerne. Styrelsens beregninger viser, at det at fremskrivningsfaktoren ikke tager højde for ændringer i moms og afgifter, ikke kan forklare denne forskel. Derimod påvirkes tallene af databruddet i 1998, hvor Konkurrencestyrelsen gik over til at korrigere de danske nettopriser med egne tal for priser på autoreservedele og mælk, smør og yoghurt. Korrigeringen betyder, at det danske nettoprisniveau fra 1998 og frem er blevet opjusteret med 2-3 procentpoints i forhold til Eurostats tal. Da fremskrivningen bygger på et to års glidende gennemsnit (et år bagud), påvirker databruddet i 1998 fremskrivninger til 1999 og 2000. Fra 2000 og frem er fremskrivningen formentligt mere præcis. Dette indikeres af at en etårig fremskrivning fra 1999 til 2000, som ikke er påvirket af databruddet i 1998, ligger indenfor en kvart procentpoint. I figur 1 er udviklingen i det danske netto- og bruttoprisindeks samt fremskrivningsraten angivet. Den danske fremskrivningsfaktor er indekseret i forhold til EU9 landene, dvs. at gennemsnittet for alle landene er lig 100. Fremskrivningsfaktoren bliver dermed et mål for, hvordan Danmarks prisniveau fremskrives i forhold til de andre EU9 lande. Af figur 1 ses det, at frem til 1998 lå bruttoprisindekset ca. 13 procentpoint over nettoprisindekset. Niveauforskydningen i forskellen mellem netto- og bruttoprisindekset i 1998 skyldes, at styrelsen da gik over til at korrigere det danske nettoprisindeks. Nettoprisindekset har siden ligget ca. 10 procentpoint under bruttoprisindekset. Figur 1: Udviklingen i de danske netto- og bruttoprisindeks samt fremskrivningsfaktoren (2 års glidende gennemsnit)
Side 5 af 7 Note: Fra 1998 og frem er de danske nettopriser korrigeret for priserne på autoreservedele og mælk, smør og yoghurt. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Eurostat, OECD samt Told og Skat. Dokumentation for ændringer i nettoprisindeksene i forhold til sidste årnogle af kategorierne for de internationale prissammenligninger har ændret sig betydeligt i forhold til sidste års Konkurrenceredegørelse, jf. tabel 1. Tabellen angiver de varegrupper, hvor der er sket den største ændring i gennemsnittet af nettopriserne 1998/1999 til 1999/2000. Nogle af forskellene kan forklares ved, at 1998-tallet har påvirket tallet forholdsvis meget i sidste års redegørelse, mens 1999-tallene ligger tæt på 2000-niveauet. Det ses i varegrupperne "fyringsolie", "personlig pleje mv." "boligudgifter", "Andre husholdningsgoder" og "Undervisning, børneinstitutioner", jf. tabel 4. Tabel 2. Ændringer i det danske prisniveau i forhold til EU9 for KR2002 til KR2003. Varegruppe Ændring fra 1998/1999 til 1999/2000 1998 1999 2000 Fyringsolie -6 128 108 112 Personlig pleje mv. -6 116 104 104 Boligudgifter +5 107 116 116 Andre husholdningsgoder +5 114 124 125 Undervisning, børneinstitutioner -6 108 92 95 Læskedrikke -9 130 115 110 Restauranter, hotel mv. -13 116 94 89
Side 6 af 7 Tekstil +7 88 88 102 Tobak -4 111 90 102 Mælk, yoghurt, smør +9 98 98 107 Anskaffelse af transportmidler -12 76 69 47 For "læskedrikke" ses det, at der i perioden 1998 til 1999 var et fald på 15 procentpoints, mens faldet fra 1999 til 2000 var fem procentpoints. Der ses ligeledes at være sket er markant fald i nettoprisindekset for "restauranter, hotel mv.". For "tekstil" er der sket en stigning fra 88 i 1998 og 1999 til 102 i 2000. Denne stigning skyldes primært en stigning i de danske relative bruttotal. For at korrigere for disse ændringer i priserne er der i stedet anvendt et gennemsnit for 1998-2000 for de tre varegrupper. For "tobak" ses ændringen i gennemsnittene fra 1998-1999 og 1999-2000 ikke at have ændret sig så meget, men tilgengæld er der store udsving i tallene, hvilket primært skyldes de engelske tal. For at undgå store svingninger i tallene, anvendes kun tallet fra 2000. For "mælk, smør, yoghurt" anvendes i redegørelsen kun tallet for 2001. Det skyldes, at der i år er brugt en bedre opgørelsesmetode end tidligere, jf. afsnit om priser på mælk, smør og yoghurt. For "anskaffelse af transportmidler" er der i Konkurrenceredegørelsen anvendt sidste års tal, altså gennemsnittet 1998-1999, da der er sket et stort fald i nettoprisniveauet for denne varegruppe. Grunden til faldet i nettopriserne skyldes formentligt at afgiftsprovenuet er faldet mindre end forbruget, idet bruttopriserne kun er faldet med 3 pct. Ifølge Skatteministeriet er bl.a. reglerne for, i hvilke tilfælde der skal betales afgift af genopbyggede totalskadede biler, og beskatningen af firmabiler, blevet ændret med højere provenu til følge. Denne forklaring synes dog ikke helt, at kunne forklare det store fald i nettoprisniveauet. Usikkerheden om tallet er derfor så stor, at tallet ikke bliver anvendt i redegørelsen.prisniveau for maskinudstyr I forhold til sidste års redegørelse er der sket en stor ændring i prisniveauer i de tre varegrupper for maskinudstyr. De store ændringer skyldes en fejl i beregningerne ved sidste års opgørelse. I tabel 2 er angivet prisniveauer for 1999 og 2000.Tabel 3. Nettoprisniveauet for 1999 og 2000 for maskinudstyr. Varegruppe 1999 2000 Transportudstyr 142 149 Ikke-elektriske maskiner 98 100
Side 7 af 7 Elektriske maskiner 113 111 Som det ses af tabel 5, så har er det kun for "transportudstyr" der er sket en forholdsvis stor ændring for fra 1999 til 2000, hvilket dog ikke giver anledning til yderligere korrigering. Priser for mælk, smør og yoghurt Nettoprisindekset for "mælk, smør og yoghurt" ligger i år væsentligt over tallet i Konkurrenceredegørelse 2002. De skyldes at der i år er brugt en bedre opgørelsesmetode. Sidste år lå Danmark lavt på yoghurt prisen, mens Sverige og Holland havde en høj pris, og Tyskland lå på niveau med Danmark. Den yoghurt, der var valgt for Sverige, var imidlertid en dyr yoggi-yoghurt, som er et mærkevareprodukt. Det samme problem gjorde sig gældende for Holland. For at korrigere for dette, er der i år anvendt et gennemsnit mellem flere yoghurts i de to lande. Til selve prissammenligningen korrigeres alle priser for moms og omregnes til danske kroner. Derefter tages årsgennemsnittet for hver af landende. For at finde det samlede danske prisindeks for hele varegruppen vægtes de enkelte priser med det danske forbrug i mio. kg. Tabel 4. Nettoprisniveau for "mælk, smør og yoghurt" for Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og UK. Land Prisindeks Danmark 107 Sverige 106 Tyskland 75 Holland 97 UK 116