Master of Technology Management (MTM) Åben Uddannelse Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2003
FORORD Nærværende publikation er en for MTM (Master of Technology Management) med specialisering i. Uddannelsen har hjemmel i Lov om åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse ved Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet under Aalborg Universitet. en er det formelle regelsæt for undervisningen på uddannelsen. en supplerer undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til Master of Technology Management (MTM) med specialisering i. Aalborg 2003
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1. STUDIEORDNINGENS HJEMMEL M.V. 1 1.1 ens hjemmel 1 1.2 Studienævnstilhørsforhold 1 1.3 Adgangsbetingelser 1 1.4 Dispensation 1 1.5 Ikrafttrædelse og revision 2 2. UDDANNELSEN FORMÅL OG INDHOLD 3 2.1. Formål 3 2.2 Generelle færdigheder 3 2.3 Mål 3 2.4 Varighed og struktur 4 2.5 Studieaktiviteter 4 2.6 Prøver 4 3. PROJEKTENHEDERNES MÅL OG INDHOLD 6 3.1 Projektenhedsbeskrivelse for 1. 6 3.2 Projektenhedsbeskrivelse for 2. studieår 7 4. STUDIEENHEDSKURSER 8 4.1 Kursusoversigt 8 4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår 9 4.3 Studieenhedskurser for 2. studieår 14 BILAG 17 A. Eksempler på projektenhedskurser 17
1. STUDIEORDNINGENS HJEMMEL M.V. 1.1 ens hjemmel MTM uddannelsen med specialisering i er fastlagt i henhold til: Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) nr. 508 af 30. juni 1993. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om åben uddannelse nr. 992 af 25. november 1996. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Fællesbestemmelser for ingeniøruddannelserne ved Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, 1997. en er udarbejdet i henhold til: Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 770 af 22. august 1996 om uddannelser til Master of Technology Management (MTM) med specialisering i Geo Informatics () og specialisering i Cadastral Administration (Matrikulær Informatik) ved Aalborg Universitet. 1.2 Studienævnstilhørsforhold MTM-uddannelsen i (åu) henhører under Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet og herunder L-studienævnet. L-studienævnet varetager tillige kandidatuddannelsen til landinspektør, diplomingeniøruddannelsen indenfor Plan & Miljø, civilingeniøruddannelsen i Plan & Miljø med specialiseringerne indenfor Urban Management og Environmental Management samt den teknologiske diplomuddannelse i Humanøkologi (åu). 1.3 Adgangsbetingelser Normalbetingelser for optagelse på uddannelsen er: en bestået relevant videregående uddannelse på mindst bachelorniveau og mindst 5 års relevant erhvervserfaring Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder normal betingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. 1.4 Dispensation Såfremt særlige forhold taler for det, kan L-studienævnet dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved ministeriel bekendtgørelse. 1
1.5 Ikrafttrædelse og revision Separate studieordninger, som dækkede hvert af de to specialiseringer, blev vedtaget af L- studienævnet og godkendt af det teknisk-naturvidenskabelige fakultetsråd den 28. august 1996. erne trådte i kraft pr. 1. september 1996. Seneste revision af studieordningerne har fundet sted september 1998. Nærværende reviderede studieordning omfatter specialiseringen i og er vedtaget af L-studienævnet samt godkendt af Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultetsråd den 21/5 2003. erne skal af L-studienævnet tages op til revision senest 5 år efter deres ikrafttrædelse. 2
2. UDDANNELSEN FORMÅL OG INDHOLD 2.1. Formål Uddannelsen i er en videregående deltidsuddannelse, som giver de studerende indsigt i og viden om teoretiske og praktiske aspekter ved geografisk informationsbehandling med særlig henblik på udvikling og anvendelse af informationsteknologi indenfor områder, hvor der anvendes geografisk information (kort- og geodata). Nævnte områder betegnes internationalt GISc. Geographic Information Science og GIS Geographic Information Systems. Formålet med uddannelsen i er: at give studerende med praktisk erhvervserfaring en kompetence til at vurdere og anvende geografisk informationsteknologi GIT (viden, teknologi, organisation og produkt) inden for såvel den offentlige sektor som inden for den private sektor, hvor der anvendes geografisk information - GI). at kvalificere de studerende til at løse teknisk-administrative problemer og varetage ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med anvendelse af geografisk information, herunder geografiske informationssystemer GIS i såvel private virksomheder som i offentlige organisationer. Nævnte vidensområder betegnes internationalt som Spatial Information Management - SIM. 2.2. Generelle færdigheder For alle uddannelser ved Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet skal der, gennem en videreudvikling og nuancering af først og fremmest det problemorienterede projektarbejde, tilstræbes at de studerende opøves i evnen til: at kunne angribe nye problemstillinger logisk ræsonnement kritisk og selvstændig analyse kreativ problemløsning anvendelse af informationsteknologi kommunikation gruppe- og samarbejde ledelse fortsat professionel udvikling 2.3. Mål Efter MTM-uddannelsens afslutning skal de studerende derfor være i stand til at kunne: agere fagligt-professionelt med de krav til udvikling og omstilling, som kort- og geodataverdenen stiller, 3
udvikle en selvstændig holdning til teorier og metoder inden for GI-området herunder kunne vurdere kort- og geodatas (geografisk informations) egnethed i forbindelse med anvendelsesmuligheder, værdigrundlag og beslutningsstøtte i forskellige sammenhænge. analysere og skabe syntese i forhold til en virksomheds/organisations interne og eksterne omstilling til øget brug af geografisk informationsteknologi, udvikle det nødvendige kompetencegrundlag til at kunne påtage sig ledelsesmæssige opgaver og ansvar inden for GI- og GIS området. 2.4 Varighed og struktur Uddannelsen er normeret til 1 årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. 1 årsværk svarer til to studieår under åben uddannelse. Studieaktiviteten udgør for hvert studieår 30 moduler svarende til 30 ECTS (European Credit Tranfer System). 1 ECTS består af 30 timer. Uddannelsen, som er baseret på fjernundervisning via elektronisk medium, forløber som en kombination af weekendseminarer med forelæsninger og projektvejledning opfulgt af kursusforløb med selvstudier, øvelser, praktiske opgaver og projektarbejde. 2.5 Studieaktiviteter Uddannelsen indeholder 2 projektenheder (en i hvert studieår). Projektenhederne er beskrevet efterfølgende. Hver projektenhed afsluttes med en projektrapport. Bredden i uddannelsen er sikret via studieenhedskurser (SE-kurser) og dybden via projektarbejdet og projektenhedskurser (PE-kurser). Studieenhedskurserne er for hver ECTS typisk organiseret omkring introducerende hhv. afsluttende forelæsninger på 2 hinanden følgende weekendseminarer og individuelt kursusarbejde og opgavebesvarelse i mellemperioden. Projektenhedskurserne er for hver ECTS typisk organiseret omkring en introducerende forelæsning på et weekendseminar efterfulgt af kursusarbejde og opgaveløsning. Indtil næste weekendseminar, hvor løste opgaver præsenteres og kommenteres. Projektarbejdet organiseres i grupper eller som individuel aktivitet. Arbejdet dokumenteres gennem projektrapporter, der danner grundlag for evaluering af projektenhederne. Antal og fordeling af ECTS på uddannelsen er vist i nedenstående skema. SE-kurser PE-kurser Projekt I alt 1. studieår 5 ECTS 7 ECTS 18 ECTS 30 ECTS 2. studieår 3 ECTS 4 ECTS 23 ECTS 30 ECTS Fordelingen mellem projektenhedskurser (PE-kurser) og projektarbejde er vejledende. Projektarbejdet organiseres i projektgrupper eller som individuel aktivitet. Projektarbejdet dokumenteres gennem en rapport som danner grundlag for projektenhedsprøven. 4
4.2 Prøver Alle projektenheder, dvs. projektarbejde og projektenhedskurser (PE-kurser) bedømmes ved en projekteksamen med ekstern censur, hvor der gives individuel karakter efter gældende 13- skala. Der medvirker normalt én censor ved hver prøve. Prøven er bestået, når der opnås karakteren 6 eller derover. Bestået første projektenhed og samtlige uddannelsens studieenhedskurser er en betingelse for indstilling til anden projektenhedseksamen. Alle studieenhedskurser (SE-kurser) bedømmes ved skriftlige prøver med bestået/ikke bestået. Prøverne består af løsning af individuelle opgaver, som både udformes og bedømmes af kursuslæreren. Der afholdes følgende prøver på MTM-uddannelsen i : En prøve i hver af projektenhederne: - Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer - teori og teknologi - Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer - design og implementering En prøve i hver af de i studieordningen nævnte studieenhedskurser. Eksamensbevis udleveres, når der foreligger dokumentation for, at begge projektenheder og alle studieenhedskurser er bestået. Den studerende har normalt ret til tre forsøg ved alle prøver. I det omfang forhold ikke er beskrevet i denne studieordning gælder fællesbestemmelserne for ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet. 5
3. PROJEKTENHEDERNES MÅL OG INDHOLD 3.1 Projektenhedsbeskrivelse for 1.ste år Projektenheden omfatter i alt 25 ECTS. Projektenheden består af projektarbejde og projektenhedskurser. Tema: Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer teori og teknologi Formål: Mål: Det overordnede formål er dels at belyse anvendelsen af Geografisk Information (GI) i forskellige faglige sammenhænge, dels at give de studerende færdigheder i anvendelsen af Geografiske InformationsSystemer (GIS) til specifikke formål. Projektenheden kan karakteriseres som overbliksskabende. De studerende skal ved projektenhedens afslutning: - have opnået indsigt i og forståelse af teorier og metoder bag GI og GIS, - have lært at kunne anvende og vurdere Geografisk InformationsTeknologi (GIT) i relation til en konkret anvendelse, - have opnået forståelse for de forandringer i kommunikation, organisation og beslutningstagning som en stigende anvendelse af GIT og Geografisk KommunikationsTeknologi (GKT) medfører, - have opnået færdigheder i projektbaseret problemløsning. Indhold: Der tages udgangspunkt i et konkret emneområde inden for anvendelse af geografisk information (kort- og geodata) i en offentlig - eller privat sektor. Anvendelsen af informationsteknologi eller manglen herpå inden for området kortlægges (ved hjælp af litteraturstudier og andre former for erfaringsopsamling). Materialet analyseres med henblik på at klarlægge problemer i forbindelse med nuværende og fremtidig anvendelse af geografisk information (GI) inden for området. Problemerne kan være af teknisk, organisatorisk og økonomisk karakter. Man kan vælge at fokusere på et eller flere af de nævnte aspekter. Projektet har form af en foranalyse til design og udvikling af en egentlig GISløsning. Prøve: Projektenhedskurser: Ekstern mundtlig prøve med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Prøven bedømmes med en individuel karakter efter 13-skalaen. Der afholdes som udgangspunkt 7 ECTS projektenhedskurser. Indholdet i disse vil fremgå af studievejledningen. Eksempler på emner kan ses i bilag 1. Studieenhedskurser: Der afholdes 5 moduler ECTS studieenhedskurser. Disse beskrives i afsnit 4. 6
3.2 Projektenhedsbeskrivelse for 2.det studieår Projektenheden omfatter i alt 27 ECTS. Projektenheden består af projektarbejde og projektenhedskurser. Tema Geografisk Information og Geografiske InformationsSystemer design og udvikling Formål: Mål: Det overordnede formål er at blive fortrolig med såvel tekniske som organisatoriske aspekter i forbindelse med implementering af ny teknologi (GIT/GIS) i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver og i forskellige organisationer - offentlige såvel som private. Endvidere er formålet at blive fortrolig med de muligheder indførelsen af GIT/GIS kan tilbyde, herunder geografiske analyser, geo-visualiseringm.m. De studerende skal ved projektenhedens afslutning: - kunne analysere og anvende en/flere systemudviklingsmetoder herunder teknologimuligheder på en konkret problemstilling (f. eks. design og udvikling af GIS) - have opnået færdigheder i at foretage og vurdere geografiske analyser, med hertil hørende metoder og teknikker. - have opnået færdigheder i at kommunikere resultater af geografiske analyser med hertil hørende metoder og teknikker. - kunne udvikle det vidensmæssige grundlag for implementering af GI-løsninger, herunder projektledelse og management. Indhold: Der tages igen udgangspunkt i et konkret emneområde inden for anvendelse af geografisk information (kort- og geodata) i en offentlig - eller privat sektor. Herefter udarbejdes et konkret forslag til en GIS/GIT-løsning eller GI-anvendelse inden for det valgte emneområde (gerne med udgangspunkt i projektarbejdet fra det første år). Projektet skal indeholde såvel et designforslag som en konkret løsning. Forslaget indbefatter i princippet både tekniske, organisatoriske og økonomiske aspekter, dog kan man vælge at fokusere på de to førstnævnte. Prøve: Projekt enhedskurser: Ekstern mundtlig prøve med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Prøven bedømmes med en individuel karakter efter 13-skalaen. Der afholdes som udgangspunkt 4 ECTS projektenhedskurser. Indholdet i projektenhedskurserne vil fremgå af studievejledningen. Eksempler på emner kan ses i bilag 1. Studieenhedskurser: Der afholdes 3 ECTS studieenhedskurser. Disse beskrives i afsnit 4. 7
4. STUDIEENHEDSKURSER 4.1 Kursusoversigt 1. studieår: Introduktion til GI og GIS 1 ECTS Datamodellering og -design 1 ECTS GI- og GIS-anvendelser 1 ECTS Datakvalitet 1 ECTS Datasikkerhed og rettighedsforhold 1 ECTS 2. studieår: Avancerede analysemetoder I 1 ECTS Avancerede analysemetoder II 1 ECTS Projektledelse og Management 1 ECTS 8
4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: Introduktion til GI og GIS Emne: Grundlæggende elementer i forbindelse med overgangen fra en kompleks til en forenklet virkelighed til en database Mål: Indhold: Efter kurset skal de studerende have forståelse for de centrale begreber relateret til opbygningen af Geografiske InformationsSystemer. Modeller Objektforståelse og klassifikation Geografisk dimension og referencer Attributniveauer Dataorganisering Forudsætninger: Adgangskriterier. Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 9
4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: Datamodellering og -design Emne: Mål: Indhold: Overvejelser og procedurer i forbindelse med opbygning af databaser til brug i GIS Efter kurset skal de studerende have forståelse for de centrale begreber relateret til konstruktion og indførelse af informationsteknologi i virksomheder og organisationer af forskellig størrelse. Objekt-baserede begreber Databasekoncepter Den temporale dimension Databasedesign og brugerkrav Systemintegration Forudsætninger: Kurset: Introduktion til GI og GIS Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 10
4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: GI- og GIS-anvendelser Emne: Anvendelse af geografisk information (GI) og geografiske informationssystemer (GIS) i offentlig og privat regi Mål: Indhold: - Efter kurset skal de studerende have opnået forståelse for de problemstillinger, der opstår i forbindelse med anvendelse af GI og GIS i såvel offentlige forvaltninger som private virksomheder. GI og GIS i forbindelse med: Ejendomsdataforvaltning Miljø- og landskabsforvaltning, Vandressourceforvaltning Ingeniørprojektering og Ledningsregistrering Geomarketing Risikovurderinger og flowsystemer Forudsætninger: Kurset: Introduktion til GI og GIS. Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 11
4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: Datakvalitet Emne: Kvalitetsmæssige aspekter i forbindelse med anvendelse af GI Mål: Indhold: Efter kurset skal de studerende kunne dokumentere forståelse for metoder til opstilling af krav til og analyse af datakvalitet i forbindelse med geografisk informations (kort- og geodatas) fremstilling, forædling og brug i GIS. Generel kvalitetsvurdering, metodologi og validitet Geometrisk kvalitet og geografisk udstrækning Tematisk og temporal kvalitet, nøjagtighed og historik Metadata og kvalitetsindikatorer Nationale og internationale standardiseringstiltag Forudsætninger: Adgangskriterier. Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 12
4.2 Studieenhedskurser for 1. studieår. Titel: Datasikkerhed og rettighedsforhold Emne: Lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med anvendelse af GI Mål: Efter kurset skal de studerende have opnået en både praktisk og teoretisk forståelse med hensyn til datasikkerhed og rettighedsforhold på geodataområdet. Indhold: Datalovgivning Rettigheder til data Distributionsformer Samarbejdsmønstre Krav til Edb-sikkerhed og - procedurer Forudsætninger: Adgangskriterier. Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 13
4.3 Studieenhedskurser for 2. studieår. Titel: Avancerede analysemetoder I Emne: Analyser på geodata i et GIS-koncept Mål: Indhold: Efter kurset skal de studerende kunne arbejde i praksis med avancerede GISanalyser, herunder kunne præsentere resultaterne på en forståelig måde. Funktioner og algoritmer Map Algebra Vektoranalyser, netværksanalyser Rasteranalyser Tidsserieanalyser Forudsætninger: Gennemført 1.ste studieår Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 14
4.3 Studieenhedskurser for 2. studieår..2 Titel: Emne: Mål: Indhold: - Avancerede analysemetoder II GIS og rumlig modellering Efter kurset skal de studerende have opnået forståelse for anvendelse af rumlige indikatorer i forbindelse med eksempelvis udbygning af infrastrukturer, dagligvareforsyning el.lign. Human og socio-økonomisk modellering Tilgængelighed og mobilitet Afstands- og forsinkelsesfunktioner Spatiale Indikatorer Case-områder: f.eks. infrastruktur, dagligvareforsyning og rekreation. Forudsætninger: Kurset i Avancerede analysemetoder i GIS I Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 15
4.3 Studieenhedskurser for 2. studieår. Titel: Projektledelse og Management Emne: Udvikling, implementering og drift af GIS-løsninger i organisationer og virksomheder. Mål: Efter kurset skal de studerende have opnået både en teoretisk og praktisk forståelse af de problemstillinger der knytter sig til udvikling, implementering, anvendelse og drift af et GIS-koncept i en organisation. Indhold: Metoder og koncepter Kontrakter og aftaler Problem- og projektstyring Handlingsplaner og kompetenceopbygning Økonomistyring, tidsplanslægning og aflevering Forudsætninger: Gennemført 1.ste studieår Omfang: 1 ECTS Prøve: Intern, individuel, skriftlig prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået Pensum og øvelsesmateriale: Fastlægges i samarbejde med kursusholder 16
BILAG A Bilag til studieordningen for : Eksempler på projektenhedskurser (kan variere fra år til år) 1. studieår - Projektarbejde og Videnskabsteori 1 ECTS - Indsamling af Geodata 1 ECTS - Dataprocessering og analyser (miniprojekt) 2 ECTS - Geokommunikation 1 ECTS - Internet og GI 1 ECTS - Studietur (ind/udland) 1 ECTS 2. studieår - Geovisualisering 1 ECTS - Standarder og udvekslingsformater 1 ECTS - Geostatistik 1 ECTS - GeoInformation i en samfundsmæssig kontekst 1 ECTS 17