Byernes rolle i klimastrategien

Relaterede dokumenter
Bæredygtige byer -Hvordan?

Klimatjek kommuneplanen

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

DET LANGE, SEJE TRÆK

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Klimastrategi vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Energi- og klimahandlingsplan

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Indsats i Borgmesterpagten

Kommunal planlægning for energi og klima

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klima- og energipolitik

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Energikonference den 1. december 2015

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Klimarådet d

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Byudvikling med omtanke Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Klimaplan behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

KLIMAINDSATSEN

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Business springbræt til klimavækst og grønne jobs

Kommuneplantillæg nr. 23

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Konstruktørdagen i Horsens

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Grøn omstilling katalog over indsatser

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

EU's borgmesteraftale om klima.

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

Offentlig fremlagt. fra den til den forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Klimaplan for Syddjurs Kommune Handlingsplan

understøtte Herning Kommunes planer

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Grøn omstilling af naturgasområderne

Planning for Low Carbon Cities

IDAs Klimaplan Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

Overgår 2015 klimamål

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Sønderborg-områdets ProjectZero

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

KLIMA & GIS. - i Albertslund Kommune. Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson

Københavns klimaplan 2015

Landskab og energiplaner

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Kommuneplantillæg nr. 14

Status og orientering Energi på Tværs

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

PLANSTRATEGI Seminar Fællesråd. 4. marts 2019

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Transkript:

Plan09 eksempelprojekt Byernes rolle i klimastrategien Marie Grove Jørgensen Katrine Buhl Møller Ole Fisker, Frederikshavn Kommune

Disposition Introduktion til Plan09 eksempelprojekt Udgangspunktet for Sønderborg, Albertslund og Frederikshavn Kommune Plan09 i Sønderborg, Albertslund og Frederikshavn Kommune Den videre proces Plan09

Byernes rolle i klimastrategien Eksempelprojekt Samarbejdspartnere I Plan09 eksempelprojektet fokuseres på, at nedbringe energiforbruget, herunder reduktion af transportbehovet og energibehov i bygninger omlægge energiforbruget til CO 2 -neutrale energiformer øge af CO 2 -optaget gennem skove, beplantninger i øvrigt, vådområder og søer gennem udvikling af kommuneplanens redegørelse hovedstruktur rammer samt en række konkrete demonstratorier i de tre kommuner.

Byernes rolle i klimastrategien Eksempelprojekt Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere: Plan09, COWI, Aalborg Universitet, lokale og udenlandske parter. Projekterfaringer forventes implementeret i kommune-, miljø- og energiplanlægningen gennem kommunerne, KTC, EnviNa og andre. Projektansvarlig hos eksempelkommunerne: Ole Fisker, Frederikshavn Kommune Kontaktperson hos Plan09: Mikkel Henriques

Disposition 1. Udgangspunktet for Sønderborg Kommune 2. Plan09 i Sønderborg 3. Udgangspunktet for Albertslund Kommune 4. Plan09 i Albertslund Alssund

Baggrund 500 km 2 areal 77.000 borgere i kommunen 27.000 indbyggere i Sønderborg by 20.000 bor uden for byerne 35.000 boliger 250 nye boliger pr. år 450.000 svin 600 køer Visionen er at gøre Sønderborg til en CO 2 -neutral kommune i 2029!

Baggrund Bæredygtighed er blevet til business! Sønderborg Havneudvikling og Project Zero Erhvervsliv støtter op Politisk opbakning Omdannelse af havnearealerne Energimæssig bæredygtighed er et centralt tema Frank Gehry udarbejder masterplan Erhverv, boliger og rekreation Ca. 50.000 etagekvadratmeter Område til havneudvikling, Sønderborg

Energipolitik og strategi Byrådet har i marts 2008 vedtaget Energipolitik og energistrategi Klar udmelding om politiks engagement Kommunens egen indsats Beskriver mål og initiativer bredt Løbende revision Klimasekretatiatet er ansvarshavende Igangværende initiativer Etableret en energifond Energiledelse i kommunale bygninger og uddannelse af serviceledere Test af brintanlæg Showcases Indsamle data og samarbejde med Project Zero, SDU, Danfoss, Syd Energi m.fl.

Plan09 projekt Energiforsyning Hvordan kan kommuneplanen være med til at skabe grundlag for en mere bæredygtig energiforsyning? Transport Hvordan kan kommuneplanen give grundlag for at nedbringe transportens CO 2 -udledning? Og hvilken effekt har det på den fysiske planlægning? Byggeri Hvordan kan kommuneplanen motivere til lavenergibyggeri? I hvilken udstrækning er lavenergibyggeri ønskeligt? Sommerhuse, Sydals

Energiforsyning Mere bæredygtig energiforsyning 1) Undersøge mulighederne 2) Mål for omstilling til vedvarende energiforsyning 3) Områder til kollektiv eller lokal miljørigtig forsyning udpeges Input til ny energiplan for kommunen I dag: Fjernvarme i byer og gas i landområde Planlagt: Geotermi og solvarme Muligheder for at udnytte biogas og procesenergi? Skitse af kommende solvarmeanlæg, Sønderborg 11.000 m2 solvarmepaneler 55% af varmebehovet for 1.200 husstande

Transport Minimere CO 2 -udledningen fra transport bl.a. ved at optimere den offentlige transport 1) Kortlægge energiforbrug til transport 2) Mål og handlinger for fremme af kollektiv trafik 3) Arealanvendelse

Boligbyggeri Opførelse af lavenergibyggeri 1. Eksempler på lavenergibyggeri 2. Mål for udbygning af boligtyper 3. Detaljerede rammer Manglende viden er en barriere Viden til den kommunale administration Viden til politikere Viden til erhvervsliv Viden til borgere Hovedstruktur som motivator for lavenergibyggeri

Albertslund Kommune En af flere mindre kommuner vest for København med 30.000 indbyggere En del af byggeboomet i 1960 erne, en ny og moderne by Planlagt efter datidens eksperimenterende principper for by- og trafikplanlægning Status Industrialiseret byggeri, opført hurtigt og med nye materialer Beliggenhed tæt på grønne områder, storbyen og S-toget Bycenter og kulturelt centrum

1992 Grønt regnskab 1995 Agenda21 1999 Miljøcertificering påbegyndt 1997 Mål for CO 2 reduktion Status 2000 Dogme 2000 2007 Miljøcertificering gennemført 2007 Klimastrategi 2008 Nyt mål for CO 2 reduktion 2008 Klimaplan

Plan09-projekt Fokus Sammenspil mellem arkitektur og klima. Helhedssyn på byen. Byudvikling Energioptimeret renovering. Klimavenlig bystruktur. Samtænkning af transporttyper, mobility management og p-pladser.

Helhedssyn - arkitektur og klima Kommuneplanen skal have en reel miljømæssig betydning for byen. Byudvikling Klima, bæredygtighed og vedvarende energi integreres i kommuneplanlægningen. Kommuneplanen skal motivere til energirigtigt byggeri og renovering og understøtte de arkitektoniske værdier Udarbejde arkitekturstrategi

Boliger - stort energipotentiale Energioptimeret renovering af parcelhuse, rækkehuse, etagehuse. Størstedelen af boliger er almennyttige Renovering og arkitektur i samspil Boliger Kortlægge renoveringspotentialet. Kommuneplanrammer, der indeholder virkemidler for lokalplanlægningen: - krav om at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse - krav til renovering af eksisterende bebyggelse

Klimavenlig bystruktur Samtænke hele trafiksystemet i hovedstrukturen. Transportbesparende lokaliseringspolitik. Transporttyper, mobility management og p- pladser. Boliger Parkeringsnormer, der kan fastsættes for de enkelte anvendelsestyper.

Disposition 1. Udgangspunktet for Frederikshavn Kommune 2. Plan09 i Frederikshavn Kommune Frederikshavn Midtby

Baggrund Fra energi- og vandbesparelser til Energibyen Frederikshavn 650 km 2 areal 62.000 indbyggere i kommunen 10.000 i tidl. Skagen 35.000 i tidl. Frederikshavn 17.000 i tidl. Sæby 49.000 boliger i kommunen 6.900 i tidl. Skagen 33.400 i tidl. Frederikshavn 8.700 i tidl. Sæby 160 nye boliger (2007) To gamle købstæder og én ung Bymidte- og havnefrontsplaner Værfter, Martin, turisme, fisk og landbrug (56.000 arbejdspladser) Frederikshavn Kommune

Energibyen Frederikshavn Udfordring Energibyen Frederikshavn har sat sig som ambition at være 100% vedvarende energiby i 2015 Temaer Udfordringen er, at skabe en energiby som et demonstratorium for den ypperste danske energiteknologi og -viden i fuld skala realisere Energibyen på forretningsmæssige vilkår Udledningen af skadelige drivhusgasser skal reduceres: Producér al energi på vedvarende energikilder og brug så lidt af den som muligt! Den off. og private energiforsyning (el, varme, transport) skal omlægges til vedvarende energi: 2007:17% 2009: 40% 2015: 100% Der skal gennemføres energibesparelser i alle led for anlæg, bygninger og transport Energibyen Frederikshavn

Energibyen Frederikshavn Udfordring Temaer Fem centrale temaer i Energibyen: Lokal Energi Grøn by Erhverv og netværk Forskning og uddannelse Kommunikation Temaet Grøn by er det kit der binder de centrale temaer sammen: Synliggøre Frederikshavn som energiby og integrere VE i byens udvikling og planlægning Den brede forankring sikres i samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder Den politiske forankring sikres i planer og politikker, herunder kommuneplanen Havvindmøller ved Frederikshavn Havn

Hidtidige energi- og klimaindsats: 10 eksempler 1999: Spar 2004 Investering i EBF Etablering af Energistyring og CTS (Omega EMS) Uddannelse af teknisk personale Motivation af brugere 2007: Det grønne Råd i Frhavn Kommune 2002: Energispareudvalg Energimærkning rest komm. bygn. inden 1.7.2009 2007-2011: Kurveknækkeraftale 2007: Klimakommuneaftale 1999: Energirigtige indkøb, jf. Elsparefonden 2007: Konkurrencen Årets Energisparekommune 2007: Testkommune, MM CO 2 -beregneren 2006: Energibyen Energiuge 2008, demo af VE køretøjer underskrevet MOU juni 2008 med Bystyret i Shanghai Tesla, 100% elbil fra Californien

Realiserede/igangsatte/planlagte byggerier Plan- og Miljøudvalget: alt nybyggeri skal opføres som min. lavenergiklasse 2 Byggerier Ny adm.bygn. Komm. Værker 4.000 m2 (2005) Udv. Strandby Varmeværk, demoanlæg, (2008) Rådhusrenovering 10-13.000 m2 (2008-09) Energiskole v/ Arena Nord 8.-10.000 m2 (2010) 8 etager og i massivtræ Boliglokalplaner (2008) 100 boliger v/ Knivholt Bæk, Frhavn (klasse 2) 24 boliger v/ Søndergårdsvej, Ålbæk (klasse 2) Træhusbyggeri, bydele Skagen Nordstrand 100 boliger, etape I (2008 - ) 50 boliger, forsøgsbyggeri (2009 - ) 70 boliger, etape III (KPL?) Toldergårdsvej, Skagen 25 boliger (2008 - ) Gråklit II, Skagen Memhaven, Sæby Byen til vandet, Frederikshavn boliger mm, havnefronten (projektudvikling?) højhuse i træ, (projektudvikling?) Etageboliger, bydelskvarteret Limnologen Växsjö

Mål for den fremtidige energi- og klimaindsats Vision for Energibyen Frederikshavn - På kort sigt (2015) skal Frederikshavn by forsynes 100% med Vedvarende Energi, og byen skal fremstå som en dansk modelby for en markant øget anvendelse af vedvarende energi i hele byens energiforsyning. - På lang sigt (2030) skal Frederikshavn by forsynes 100% med vedvarende energi på en måde, som principielt kan implementeres i hele Danmark. Målsætninger: - CO 2 reduktion på 3% pr år for den kommunale bygningsmasse samt kommunens brændstofforbrug til transport. - Samlet energibesparelser i den kommunale bygningsmasse på 1,25% pr år, hvor 1% pr år skal være på elforbruget (for bygninger listet i Omega EMS). Energibyen Frederikshavn

Tema Grøn by Centerbebyggelse Nye bydele Transport Plan09 projekt Frederikshavn Kommune vil have fokus på temaet "Grøn by Energiforbruget skal nedbringes i bygningsmassen, både i eksisterende og i nyt byggeri nedbringes til transport og omstilles til CO 2 -neutrale brændstoffer Udpegning af tre markante demonstratorier for klimahensyn i kommuneplanen: 1. Opførelse af lavenergi centerbebyggelse 2. Opførelse af nye bydele med passiv- og plusenergibygninger 3. Udbredelse af CO 2 -neutrale transportløsninger Havvindmøllerne, set fra Deget mod Frederikshavn

Tema Grøn by Centerbebyggelse Nye bydele Transport Opførelse af lavenergi centerbebyggelse Demonstratorium Ofte fokus på nybyggeri af boliger. Yderligere energibesparelser ved krav til øvrigt byggeri, nyt som eksisterende. Opføre en lavenergi centerbebyggelse lavenergiklasse 2 eller 1 alt. passivbygninger og ét eksempel på plusenergiløsning øget eller 100% anvendelse af byggematerialet træ Center ved Flade Bakker, Frederikshavn

Tema Grøn by Centerbebyggelse Nye bydele Transport Opførelse af nye bydele med passiv- og plusenergibygninger Demonstratorium Fra lavenergiklasse 2 og 1 mod passiv- og plusenergibygninger for yderligere energibesparelser ved byggeri af bydele med boliger, butikker, kontorer, institutioner, erhverv mv. nyt byggeri renovering Opføre nye bydele med passiv- og plusenergibygninger passivbygninger og ét eksempel på plusenergiløsning byfortætning, den kompakte by øget eller 100% anvendelse af byggematerialet træ Siena, Italien

Tema Grøn by Centerbebyggelse Nye bydele Transport Udbredelse af CO 2 -neutrale transportløsninger Demonstratorium Som noget enestående er transportsektoren inkluderet i målsætningen for Energibyen Frederikshavn: al intern transport inden for det definerede geografiske område kan forsynes med VE baserede drivmidler Udbredelse CO 2 -neutrale transportløsninger med VE baserede drivmidler El Biodiesel Biobenzin Biogas for intern transport (personbiler, bus/trolleybus, sporvogn/letbane og lastvogn) Sporvogn, Strasbourg Sporvogn/letbane, Strasbourg

Den videre proces Plan09 Se hjemmesiden www.plan09.dk Der afholdes tre workshops (afklaring af data og metoder) 11. sept. 2008: Albertslund 12. sept. 2008: Sønderborg 17. sept. 2008: Frederikshavn Primo december 2008: Studierejse til Freiburg Der afholdes evt. et eller flere seminarer, udmeldes senere Hold øje med hjemmesiden: se projektplanen se løbende udgivelser

Vi tar hånd om Den Blå Planet! Og det kan sagtens lade sig gøre!

Vi tar hånd om Den Blå Planet! Og det kan sagtens lade sig gøre! Vi skal producere en vifte af VE til el, varme og transport og bruge så lidt af den som muligt (CTE, Omega) gennemføre nybyggeri og renovering som passivhuse eller plusenergihuse bygge mere med træ, en CO 2 -neutral og fornybar ressource 1 m 3 træ binder 2 ton CO 2 gennemføre naturgenopretning, forøge vådområder og søer skovrejsning med henblik på fældning udbrede budskabet til borgere, virksomheder, foreninger og netværker realisere projekter med Baugruppen og det skal ind i den nye kommuneplan