Bilag 5.4 Baggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS) 7. juni 2016 I dette baggrundsnotat til Energikommissionen gives et kort oprids af EU's klimaregulering med særligt fokus på de væsentligste elementer og principper i EU's kvotehandelssystem (Emission Trading System, ETS). Reguleringen af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer (non-ets) beskrives mere detaljeret i selve analyserne til tema 2, og behandles således ikke nærmere her. EU's klima- og energipakke 2020 EU s klimaregulering er en del af den gældende 2020 klima- og energipakke og har et overordnet mål om 20 pct. reduktion af EU s drivhusgasudledninger i 2020 ift. 1990. Klima- og energipakken indeholder tillige bindende mål for medlemslandenes udbygning med vedvarende energi, som skal sikre, at VE-andelen i EU øges til 20 pct. i 2020. Endelig er der fastsat et vejledende mål på 20 pct. for energieffektivisering i EU i 2020. Klimareguleringen er opdelt i en kvotesektor, der er dækket af EU s fælles kvotehandelssystem og en ikke-kvotesektor, hvor medlemsstaterne er tildelt individuelle nationale reduktionsmål. Reguleringen af ikke-kvotesektoren er behandlet nærmere i delanalyse 1. Kvotesektoren omfatter udledninger fra mere end 11.000 stationære anlæg i Europa, heraf ca. 320 danske samt luftfart internt i EU. Det drejer sig om el- og varmeproducerende anlæg, større industrielle anlæg, samt olie/gasproduktion. Luftfartsoperatører i de involverede lande (EU28 + Island, Liechtenstein og Norge) er også omfattet. Kvotesektoren udleder ca. 42 pct. af EU's drivhusgasudledning. Grundprincipperne for kvotehandelssystemet beskrives i afsnit om beskrivelse af EU s kvotehandelssystem. For kvotesektoren er der siden 2013 fastsat et fælles EU-loft over udledningerne, der således reduceres med 1,74 pct. point årligt frem mod 2020. Udledningerne vil i 2020 være reduceret med 21 pct. ift. 2005-udledningen. I kvotesektoren er der fælles, ensrettede og EU-harmoniserede kriterier for tildeling af gratiskvoter til kvotebelagte anlæg på tværs af EU. Side 1/11
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 INDEX 1990=1 Danmarks reduktionsindsats sammenhæng med EUmålene. Ifølge historiske tal og fremskrivninger for drivhusgasudledningen indberettet af medlemslandene til EU's Miljøagentur i efteråret 2015 er Danmark blandt de medlemslande, der hidtil har reduceret den samlede drivhusgasudledning mest siden 1990. Dette forventes fortsat at være tilfældet frem mod 2030, jf. figur 1. Der er ganske vist en række østeuropæiske lande, som har reduceret udledningen betydeligt mere end Danmark, men størstedelen af reduktionen i disse lande kan tilskrives den økonomiske omstrukturering i Østeuropa omkring 1990. Som det ses af figur 1 foregik størstedelen af reduktionen af EU-13 landenes drivhusgasudledning forud for indgåelsen af Kyoto-protokollen i 1997. Figur 1: Medlemslandes reduktion af drivhusgasudledningen (ekskl. LULUCF og international transport) siden 1990 samt fremskrivninger for udledningen frem til 2030 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 EU15 Sverige EU28 EU13 Tyskland Danmark UK Danmark, elhandelskorrigerede Note: Baseret på medlemslandenes indberetninger til EU's Miljøagentur i efteråret 2015. Ifølge Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra 2015 forventes Danmark at overopfylde sit bindende EU-mål for udbygning med vedvarende energi på 30 pct. i 2020 med ca. 10 pct.-point. Danmark forventes derfor at reducere den kvotebelagte drivhusgasudledning betydeligt mere end EU-gennemsnittet fremover, jf. figur 2. Side 2/11
Index 2005=1 Figur 2: Medlemslandes reduktion af drivhusgasudledningen i de kvotebelagte sektorer siden 2005 samt fremskrivninger for udledningen frem til 2030 1,3 1,1 EU28 verificerede (faktiske) emissioner EU28 emissioner (korrigeret for nye lande og sektorer) Danmarks ETS emissioner 0,9 0,7 0,5 0,3 2030 2029 2028 2027 2026 2025 2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 Note: Baseret på medlemslandenes indberetninger til EU's Miljøagentur i efteråret 2015. Ifølge Basisfremskrivning 2015 forventes Danmark at opfylde EUreduktionsforpligtelsen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2013-20 jf. delanalyse 1. Danmark forventes at reducere udledningen mere end gennemsnittet i de kvotebelagte sektorer, hvor Danmark ikke er pålagt et nationalt reduktionsmål. Samtidig forventes Danmark ikke efter 2020 at reducere drivhusgasudledningen i de ikkekvotebelagte sektorer væsentligt. Opdelingen af reduktionsindsatsen i EU på hhv. kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer er grundlæggende ikke optimal for Danmark eller EU som helhed, da denne opdeling ikke sikrer, at udledningerne bliver reduceret der, hvor det er billigst. Danmark forventes i perioden 2021-30 at blive pålagt et højt reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte sektorer, hvilket højs sandsynligt medfører højere omkostninger til reduktion af CO2-udledninger end nødvendigt. Den tidligere regering har derfor foreslået EU-Kommissionen og de øvrige medlemslande at overveje at ændre arkitekturen for EU's klimaregulering. Dette kunne eksempelvis ske ved at flytte den del af drivhusgasudledningen i non-ets, der relaterer sig til afbrænding af fossil energi (kul, olie og gas) over til kvotesektoren (ETS). Hermed ville størstedelen af drivhusgasudledningen i EU blive underlagt et ensartet reduktionsmål. Side 3/11
Figur 4 illustrerer en sådan ny mulig arkitektur for EU's klimaregulering, hvor non- ETS i praksis primært vil bestå af landbrugets drivhusgasudledning og evt. optag og udledninger af drivhusgas fra jord og skove. Figur 4: Illustration af mulig alternativ arkitektur for EU's klimaregulering. Regeringen har efterfølgende foreslået, at man i EU overvejer udskillelse af landbrug fra non-ets i en separat landsøjle med et fælles ensartet reduktionsmål på tværs af EU for den konkurrenceudsatte landbrugssektor. Optag og udledninger af drivhusgas fra landbrugsjord kunne inkluderes i landbrugssøjlen, således at landsøjlen kunne give incitament til forbedringer i optaget af CO2 i landbrugsjord, reduktion af udledningen fra landbrugsjord og/eller skovrejsning på landbrugsjord og deraf følgende øget optag af CO2 ved skovvækst. Indtil videre har der blandt andre EU-medlemslandene været meget begrænset opbakning til de to ovennævnte muligheder for at ændre klimareguleringens arkitektur. I EU-Kommissionens forslag fra sommeren 2015 adresseres en revision af kvotedirektivet og revision af kvotesektoren. EU-Kommissionen lægger op til at fortsætte den nuværende arkitektur for EU's klimaregulering. Dog vurderes det sandsynligt, at forslaget delvist vil imødekomme Danmarks ønske, jf. ovenfor, om i begrænset omfang at give mulighed for at medregne optag og udledninger fra jord og skov, herunder optag af CO2 i landbrugsjord, reduktion af udledningen fra landbrugsjord og/eller skovrejsning på landbrugsjord og deraf følgende øget optag af CO2 ved skovvækst. EU skal senest i 2020 finde en måde at inkludere optag og udledninger Side 4/11
fra jord og skov i EU's klimaregulering, de såkaldte LULUCF 1 -regler, hvilket formodes i en eller anden udstrækning at ville påvirke non-ets (jf. delanalyse 1). Det er på dansk foranledning lykkedes at opnå vedtagelse i EU om, at der skal indføres en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil åbne op for, at medlemslande, der har høje reduktionsmål væsentligt over EU-gennemsnittet og omkostningseffektive reduktionspotentialer, kan få mulighed for at anvende kvoter fra EU's kvotehandelssystem til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30. EU-kommissionens forslag til fleksibilitetsmekanismer vil blive fremlagt sammen med byrdefordelingsforslaget i juli 2016. Det vides endnu ikke, i hvilken grad Danmark vil få adgang til at anvende denne nye fleksibilitetsmekanisme, idet det formodes, at EU- Kommissionen vil foreslå at begrænse adgangen til mekanismen i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014. Beskrivelse af EU's kvotehandelssystem EU s kvotehandelssystem har til formål at sikre en omkostningseffektiv reduktion af udledningen af drivhusgasser fra energisektoren og industrien i EU. Grundprincipperne for kvotesystemet er, at alle omfattede virksomheder skal aflevere en kvote for hver ton CO2-ækvivalent, de udleder. Indtil videre omfatter kvotesystemet kun større udledere, der har kapacitet til at håndtere de krævede opgørelser og verifikationer af deres udledninger. EU-Kommissionen udsteder en begrænset og gradvist faldende mængde kvoter, som sættes i omløb enten ved salg på auktioner eller ved gratistildeling til konkurrenceudsatte virksomheder. Den samlede mængde kvoter ligger fast, og reduceres årligt mhp. at nå en fastsat EU-målsætning. Derved sikres, dels at udledningerne falder svarende til de opstillede klimamål, dels at den faldende tildeling skaber knaphed på kvoter. Da kvoterne kan handles frit, skaber knapheden en markedspris. Det fælles prissignal sikrer en omkostningseffektiv reduktionsindsats: Virksomheder med reduktionsomkostninger under kvoteprisen vil vælge at reducere udledningerne. Omvendt vil virksomheder med højere reduktionsomkostninger vælge at købe kvoter for at opfylde deres afleveringsforpligtelser. Handel med kvoterne giver incitament til en markedsbaseret, omkostningseffektiv, teknologineutral reduktionsindsats på tværs af EU i de lande og sektorer, hvor det bedst kan betale sig. 1 LULUCF står for Land Use, Land Use Change and Forestry Side 5/11
Provenuet fra kvoteauktioneringen tilfalder primært medlemslandenes statskasser og afhænger af kvoteprisen samt en landefordelingsnøgle. 88 pct. af provenuet fra auktioneringskvoterne fordeles blandt alle medlemsstaterne på bagrund af verificerede udledninger i 2005 eller gennemsnittet i perioden 2005-2007 (det højeste tal). Det resterende provenu fra auktioneringskvoterne fordeles med 10 pct. blandt 20 medlemsstater 2 med enten lavt BNP/indbygger eller med høje omkostninger til udbygning af VE under hensyn til solidaritet og vækst. De sidste 2 pct. fordeles blandt ni medlemsstater 3, hvis udledninger i 2005 allerede var reduceret med mindst 20 pct. i forhold til 1990. Danmarks andel af kvoteauktionsprovenuet i EU svarer til ca. 1,2 pct. Gratiskvoterne tildeles på ens vilkår til kvotebelagte produktionsvirksomheder på tværs af EU, hvormed konkurrenceforvridning internt i EU undgås. De fleste industrisektorer har hidtil modtaget flere kvoter end deres udledning, primært fordi kvotetildelingen er baseret på industriens højere produktionsomfang forud for finanskrisen. Industrien beskyttes i meget høj grad mod udflytning af produktion til tredjelande med mindre skrap drivhusgasregulering end EU, såkaldt CO2-lækage, ved tildeling af gratiskvoter. Gratiskvotetildelingen foregår på den måde, at sektorer, der ifølge kriterier fastsat i kvotehandelsdirektivet, vurderes at være i risiko for CO2-lækage, modtager gratiskvoter svarende til 100 pct. af benchmarks. Indtil 2020 gælder det ifølge EU-Kommissionen skønsmæssigt ca. 97 pct. af industriens udledning i EU's kvotehandelssystem. Efter de gældende regler aftrappes gratiskvotetildelingen til sektorer, der ikke vurderes at være i risiko for CO2-lækage fra 80 pct. af benchmark i 2013 til 30 pct. i 2020. Ifølge de gældende regler i kvotehandelsdirektivet forudses gratiskvotetildelingen til sektorer, der ikke vurderes at være i risiko for CO2-lækage sat til 0 i 2027. Elproduktion, som udgør størstedelen af drivhusgasudledningen i ETS modtager ikke gratiskvoter, da elproduktionen ikke vurderes at være i risiko for CO2-lækage, og derfor formentlig fuldt ud kan overvælte kvoteprisen i elprisen. Reglerne for gratiskvotetildeling, herunder kriterier for vurdering af sektorernes udsathed for CO2- lækage, foreslås ændret fra 2021, jf. efterfølgende afsnit om 2030-rammen. EU er allerede i dag er tæt på at have indfriet det reduktionsmål, EU skal nå i 2020 og dermed ligger udledningen under udledningsretten, som reduceres gradvis frem mod 2020. En stor del af reduktionen skyldes produktionsnedgang i EU efter finanskrisen, men også energieffektivisering og øget brug af vedvarende energi har 2 BE, BU, CZ, EE, GR, ES, HR, IT, CY, LT, LI, LX, HU, MT, PL, PT, RU, SI, SK, SE 3 BU, CZ, EE, HU, LT, LI, PL, RU, SK Side 6/11
28-02-2008 21-04-2008 12-06-2008 04-08-2008 25-09-2008 17-11-2008 12-01-2009 04-03-2009 28-04-2009 19-06-2009 11-08-2009 01-10-2009 23-11-2009 18-01-2010 10-03-2010 04-05-2010 24-06-2010 16-08-2010 06-10-2010 26/11/2010 19/01/2011 11/03/2011 05/05/2011 27/06/2011 17/08/2011 07/10/2011 29/11/2011 20/01/2012 13/03/2012 08/05/2012 28/06/2012 20/08/2012 10/10/2012 30-11-2012 25-12-2012 14-02-2013 08-04-2013 29-05-2013 19-07-2013 10-09-2013 31-10-2013 23-12-2013 12-02-2014 04-04-2014 27-05-2014 17-07-2014 08-09-2014 29-10-2014 19-12-2014 10-02-2015 02-04-2015 25-05-2015 15-07-2015 04-09-2015 27-10-2015 17-12-2015 08-02-2016 30-03-2016 Euro pr. kvote bidraget. Kvotebelagte anlægs store brug af billige klimakreditter 4 har også i høj grad bidraget til et kvoteoverskud. Det samlede resultat er opbygning af et stort overskud af kvoter i kvotesystemet. Kvoteprisen har derfor i mange år været så lav, at ETS ikke har skabt det forventede incitament til at reducere udledninger eller investere i lavemissionsteknologier, jf. figur 5. Omvendt har de lave kvotepriser gjort det væsentligt billigere at udlede drivhusgas inden for kvoteområdet. Figur 5: Udviklingen i kvoteprisen i EU s kvotehandelssystem 2008-16. 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Serie2 Note: Den røde kurve illustrerer kvoteprisen siden 2008. Den grønne kurve illustrerer prisen på internationale klimakreditter (indtil januar 2013), som bl.a. faldt kraftigt pga. et meget stort udbud kombineret med en meget lille efterspørgsel udenfor EU samt et EU-forbud gældende fra maj måned 2013 mod anvendelse af visse typer af klimakreditter med tvivlsom additionel miljøeffekt. Figuren er baseret på indsamlede spotmarkedspriser fra forskellige børser. Kvotepriserne kan variere en smule mellem forskellige børser og kan adskille sig fra prisen på EU s medlemsstaters auktionsplatforme. Serie3 Da EU s emissioner ligger under kvotetildelingen, samtidig med der fortsat er adgang til internationale klimakreditter frem mod 2020, forventes der at være et overskud på 3 mia. kvoter i 2020, som videreføres til perioden 2021-2030. Frem til 2022-23 forventes overskuddet fortsat at stige til ca. 3,3 mia. I perioden 2023-30 forventes udledningen at være højere end kvotetildelingen, hvorved kvoteoverskuddet mindskes til ca. 2,9 mia. kvoter i 2030, jf. figur 6. Dette overskud vil opstå, selvom EU-Kommissionens forslag til revision af kvotehandelsdirektivet vedtages, idet forslagets reduktion af kvotemængden med 556 mio. i perioden 2021-30 er indregnet. Det skal dog understreges, at der er stor usikkerhed forbundet med fremskrivninger af drivhusgasudledningen. 4 Køb af drivhusgasreduktioner fra klimaprojekter i andre lande herunder særligt i udviklingslande (CDM Clean Development Mechanism og JI Joint Implementation) Side 7/11
2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Mio. kvoter/kreditter & mio. t. CO2 (årligt) Figur 6: Sammenligning af ETS-udledninger med kvotetildeling og kreditadgang. 2800 2600 2400 2200 2000 1800 1600 Historisk ETS udledning Fremskrivning ETS udledning (WAM) ETS kvotetildeling plus klimakreditter ETS kvotetildeling, KOM forslag Overallokering 2008-22 1400 1200 Note: Baseret på medlemslandenes indberetninger til EU's Miljøagentur i efteråret 2015 samt på Miljøagenturets ETS Data Viewer. Kvotesystemet fungerer overordnet efter hensigten ift. at der er fastsat en maksimal kvotemængde og dermed et maksimalt loft for udledningerne i kvotesektoren. Den lave kvotepris, som følge af det store kvoteoverskud, sikrer imidlertid ikke et tilstrækkeligt prissignal til at investere i lavemissionsteknologier, således at omstillingen mod en lavemissionsøkonomi for nærværende kan ske på markedsbaserede vilkår. En højere kvotepris ville ifølge en undersøgelse fra Energistyrelsen kunne forbedre konkurrenceevnen for danske virksomheder, der generelt er mindre CO2-intensive end deres europæiske konkurrenter på de største danske eksportmarkeder. Samtidig kan efterspørgslen efter klimateknologier i EU tænkes at stige bl.a. til gavn for de erhverv, som producerer sådanne teknologier. Den meget lave kvotepris har bl.a. bidraget til stigende udgifter til støtte af vedvarende energi (i form af øget PSO-bidrag pga. faldende elpris). Den meget lave kvotepris har desuden kraftigt reduceret auktioneringsprovenuet til staten ift. tidligere forventninger. Provenuet fra auktioneringen af kvoter blev i 2009 indregnet som finansieringskilde til skattelettelser i forbindelse med en skattereform. Dengang forventede man en kvotepris på ca. 225 kr., altså langt over den nuværende kvotepris på ca. 50 kr., jf. figur 5. Side 8/11
Det betydelige kvoteoverskud har resulteret i, at man i EU har opnået enighed om at overføre en stor del af kvoteoverskuddet til en markedsstabiliserende reserve, som skal virke fra 2019 og frem. Det vil i praksis foregå ved at tilbageholde en stor mængde af de kvoter medlemsstaterne ellers skulle have auktioneret fra 2019 og frem. Kvoterne forventes at forblive i reserven indtil efter 2030, hvor de vil blive auktioneret på kvotemarkedet. Provenuet fra kvoteauktioneringen vil tilfalde medlemslandene. Den markedsstabiliserende kvotereserve vurderes under forskellige usikre beregningsforudsætninger at kunne tilbageholde i størrelsesordenen op til ca. 2 mia. kvoter fra kvotemarkedet i 2019 og 2020. Kvotereserven kan tænkes at inddrage i størrelsesordenen eller over 2,5 mia. kvoter, som med de nuværende forventninger til udviklingen i kvoteoverskuddet i EU først forventes auktioneret på kvotemarkedet efter 2030. Indtil videre synes vedtagelsen af den markedsstabiliserende kvotereserve ikke i nævneværdig grad at have øget kvoteprisen. Men kvotereserven kan formentlig reducere risikoen for et egentligt kvotepriskollaps. Kvoteprisen kunne i værste fald have nærmet sig 0 frem mod 2020, såfremt de ca. 2 mia. tilbageholdte kvoter i reserven i stedet var blevet auktioneret på kvotemarkedet. Der er i teorien en række muligheder for at styrke kvotehandelssystemet og øge kvoteprisen, som løbende har været drøftet i Bruxelles, eksempelvis følgende: 1. En opstramning af EU's kvotehandelssystem eksempelvis i form af permanent annullering af et stort antal kvoter vurderes at ville kunne øge kvoteprisen. Det kunne eksempelvis effektueres ved at annullere en andel af de kvoter medlemslandene overfører til den markedsstabiliserende kvotereserve. Eller ved at forøge den årlige aftrapningstakt for den årlige kvotemængde fremover med mere end foreslået af EU-Kommissionen. 2. En anden mulighed kunne være at inkludere flere sektorer i ETS jf. figur 4 ovenfor, hvilket potentielt ville kunne mindske kvoteoverskuddets størrelse relativt set ift. kvotesektorens årlige udledning. 3. En tredje metode kunne være, at fastsætte en minimumspris på kvoter, inspireret af kvotehandelssystemer i andre verdensdele. EU-Kommissionens forslag til revision af kvotesystemet. inkluderer ikke en egentlig reform af systemet, jf. figur 6 samt beskrivelse i næste afsnit. Side 9/11
EU's 2030-ramme EU's stats- og regeringschefer vedtog i oktober 2014 et mål om, at EU's drivhusgasudledning skal reduceres med mindst 40 pct. i 2030 ift. 1990. Desuden er der vedtaget et EU-bindende mål om at øge andelen af vedvarende energi i EU til 30 pct. i 2030, som dog ikke skal omsættes i bindende VE-mål for medlemsstaterne. Endelig er der vedtaget et vejledende mål om at øge energieffektiviteten i EU med 27 pct. For at nå målet om at reducere drivhusgasudledningen med 40 pct. skal sektorerne, der er omfattet af EU s kvotehandelssystem, reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sektorerne uden for EU s kvotehandelssystem skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2030 i forhold til 2005. Der tildeles ikke yderligere adgang til eksterne klimakreditter, idet EU-målet om at reducere drivhusgasudledningen med mindst 40 pct. i 2030 ift. 1990 skal opnås internt i EU. EU-Kommissionens forslag til revision af kvotehandelsdirektivet fra sommeren 2015 skal implementere en række målsætninger og principper, der er fastlagt af Det Europæiske Råd i oktober 2014. Forslaget ændrer overordnet kvotehandelsdirektivet på tre områder gældende fra 2021-30: 1. Aftrapningstakten for den årlige kvotemængde øges fra 2021 for at sikre, at den årlige kvotemængde i 2030 er reduceret med 43 pct. ift. 2005. Kvotemængden reduceres med ca. 556 mio. i perioden 2021-30 set ift. den gældende aftrapningstakt. Selv med vedtagelse af EU-Kommissionens forslag forventes et meget betydeligt kvoteoverskud på ca. 2,9 mia. kvoter i 2030, jf. figur 6. I øvrigt foreslår EU-Kommissionen, at tildele ca. 0,4 mia. af de kvoter medlemsstaterne overfører til den markedsstabiliserende kvotereserve til kvotebelagte anlæg på tværs af EU, hvormed reservens potentielle kvoteprisstabiliserende effekt mindskes. 2. Den samlede kvotemængde i perioden 2021-30 fordeles på auktioneringskvoter, gratiskvoter til kvoteomfattede industrivirksomheder og finansieringsmekanismer til innovation og modernisering. 3. De EU-harmoniserede regler for tildeling af gratiskvoter opdateres. EU-Kommissionen foreslår følgende fordeling af den samlede kvotemængde i perioden 2021-30: Side 10/11
Tabel 1: Oversigt over fordeling af den samlede kvotemængde (anslået) Antal kvoter Andel af kvotemængde Auktionering: 8,8 mia. 57 pct. - Heraf: Til fordeling blandt alle medlemsstater 7,6 mia. 49,5 pct. Til fordeling blandt lav-bnp lande 0,8 mia. 5,5 pct. Moderniseringsfond 0,3 mia. 2 pct. Innovationsfond 0,4 mia. 2,6 pct. Gratistildeling 6,3 mia. 40,4 pct. Total 15,5 mia. 100 pct. EU-Kommissionens forslag indeholder en mindre stramning af kriterierne for, hvilke sektorer der vurderes at være i risiko for CO2-lækage. EU-Kommissionen forventer hermed, at andelen af industriens emissioner, der vil være omfattet af lækagereglerne, reduceres til ca. 94 pct. Den endelige liste over lækageudsatte sektorer vil dog først blive fastsat i 2019. Disse sektorer vil fortsat modtage gratiskvoter svarende til 100 pct. af benchmarks. Sektorer, der ikke vurderes at være i risiko for CO2-lækage, foreslås fortsat at blive tildelt 30 pct. gratiskvoter ift. benchmarks indtil 2030, frem for at gratiskvotetildelingen udfases i 2017 som forudset i det gældende regelsæt. Som noget nyt opdateres basisår for kvotetildelingen i perioden 2021-30 på baggrund af de kvotebelagt anlægs produktion i perioderne 2013-17 og 2018-23. Samtidig foreslås benchmarks aftrappet med 1 pct. årligt, men dette kan justeres med +/- 0,5 pct. afhængigt af udviklingen i sektorernes reduktion af drivhusgasudledning pr. produceret enhed, ligesom der kan blive behov for en ensartet justering på tværs af sektorer i EU. Disse reduktionsfaktorer fastlægges ikke endeligt i EU- Kommissionens ændringsforslag til kvotehandelsdirektivet, men vil ifølge forslaget skulle fastsættes senere. Side 11/11