Årsregnskab 2001 Præsentation for investorer og analytikere ved Peter Straarup, Ordførende Direktør

Årsregnskab 2001 Præsentation for investorer og analytikere ved Peter Straarup, Ordførende Direktør Introduktion Tak fordi I har taget jer tid til at komme til vores præsentation af resultatet for 2001. Jeg ved godt, at I er pressede for tid i dag, hvor andre banker også har valgt at aflægge regnskab. Agenda Jeg vil gennemgå vore aktiviteter og resultat for 2001. Afslutningsvis vil jeg opsummere vore forventninger til 2002. Der er selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål efter mit indlæg. Gennemførte aktiviteter i 2001 2001 var et begivenhedsrigt år. Den globale økonomi blev svækket i løbet af året. Udviklingen gjorde det efter vor opfattelse noget sværere at være bankmand. Vi er derfor tilfredse med at levere et resultat, der viser fremgang, især når vi ser på, hvordan mange af vore kolleger klarer sig. Vi havde travlt i Danske Bank i 2001. Vi havde sat os for at integrere RealDanmark så hurtigt som muligt. På planchen her kan I se en række af de aktiviteter, som vi har gennemført. Ude i filialerne har vi haft massive aktiviteter i gang i forbindelse med konverteringen af edb-systemer. Det var også i 2001, at fusionen med BG Bank blev endelig gennemført, og vi har selvfølgelig arbejdet med at få de administrative rutiner til at hænge sammen i den samlede virksomhed. Samtidig har vi ikke slækket på vore bestræbelser på at skabe lønsom vækst. Vi har frasolgt selskaber og engagementer, for at fokusere vore aktiviteter på kerneområderne. Vi har introduceret et nyt performance relateret lønsystem. Og i slutningen af året introducerede vi en ny organisationsstruktur. Dette gjorde vi, alt imens markederne gradvist udviklede sig mere og mere negativt i 2001. Vi befinder os stadig i forholdsvist vanskelige markeder, og vi vurderer, at det fortsat vil tage lidt tid, før økonomierne viser en holdbar bedring. Og det er generelt vores holdning, at usikkerheden ved indgangen til 2002 er noget større end den har været i en årrække. Vi er endnu ikke helt færdige med integrationen af RealDanmark. Det bliver vi i år, men det bliver heller ikke uden udfordringer. Til gengæld vil vi stå meget stærkt ved udgangen af 2002. Resumé af regnskabsåret 2001 Her er et hurtigt overblik over regnskabsresultatet. God fremgang i resultatet. Resultat pr. aktie voksede med 8,2%, når vi ser bort fra hensættelsen til fusionsomkostninger ultimo 2000. Vi er rimeligt tilfredse med et kapitalafkast på 16% under hensyntagen til, hvad markederne har udsat os for. Lad mig gennemgå elementerne i det følgende. Resultat Basisindtægterne voksede 7 procent, mens omkostningsniveauet var stort set uforandret i 2001. Omkostningsprocenten faldt derfor 3,7 procentpoints til 57,5 procent. Tab og hensættelser steg markant i forhold til niveauet i 2000. Det skyldes, at det blev lidt sværere for en række af vore kunder. Derudover var der et enkelt større blanko engagement, som meget hurtigt blev nødlidende. Det tog vi fuld hensættelse på. Samlet set fik vi en fremgang i basisindtjeningen på 12 procent til i alt 10,3 mia. kr. Resultatet efter skat udgjorde 8,7 mia. kr., hvilket er en betydelig fremgang i forhold til sidste år, der dog var påvirket af fusionsomkostninger. Egenkapitalforrentning Bankens egenkapitalforrentning steg til 16 procent i 2001 til trods for, at synergierne endnu ikke er slået igennem i resultatopgørelsen. På trods af vanskelige markeder arbejder vi også hen i mod at forbedre lønsomheden i år. Fusionssynergierne får en større positiv effekt på regnskabet i år. 1

Balance Udlånet voksede med 7 procent i 2001 til trods for, at vi skar kraftigt i vore erhvervskundeengagementer i udlandet. Blandt andet lukkede vi vore afdelinger i Hong Kong og Singapore. Vi reducerede også långivningen til amerikanske erhvervsvirksomheder. Årsagen var, at vi primo 2001 traf beslutning om at fokusere på vore nordeuropæiske hjemmemarkeder. Vores aktie- og obligationsholdninger er vokset, men det skyldes især særlige forhold henover ultimo. Faktisk reducerede vi vor værdipapirportefølje for egen regning i løbet af året. Især blev vores aktiebeholdning bragt ned. Bankens egenkapital er vokset 6 mia. kr. Kapitalforhold Vi har en målsætning om at have en kernekapital i størrelsesordenen 6,5%. Når vi har afleveret 40 procent af overskuddet i udbytte til vores aktionærer, er der stadigvæk om man vil penge til overs. Derfor har koncernen besluttet at ville gennemføre et nyt tilbagekøb af egne aktier til en værdi af 3 mia. kr. i 2. kvartal. Dette vil blive gennemført efter retningslinier lig dem, der var gældende ved det sidste tilbagekøb. Kapitalmæssigt starter vi år 2002 med en positiv regulering. I forbindelse med skift af overskudsprincip i Danica foretager vi en såkaldt éngangskorrektion. Det medfører, at vi tilskriver netto 1,4 mia. kr. direkte på egenkapitalen primo 2002. Udbytte Denne planche viser, hvad Danske Banks aktionærer har modtaget i udbytte i de seneste 5 år, hvoraf de seneste 2 år tillige omfatter de tidligere RealDanmark-aktionærer. Effekten af koncernens annoncerede udbyttemålsætning i år 2000 fremgår tydeligt. Fra en pay-out ratio i omegnen af 25 udbetaler vi nu 40 procent af resultatet efter skat i udbytte. Det svarer til i alt 3,5 mia. kr. for år 2001. Retningslinier for tilbagekøb af egne aktier. Derudover vil vi købe aktier tilbage. Vi vil annoncere tilbagekøbet før start, og i det hele taget give deltagerne en så fair behandling som muligt. Rating bureauerne er enige i, at vores kapitalstruktur er fornuftig, og at der er plads til tilbagekøb af aktier. Danske Bank koncernens ratings Danske Bank blev opgraderet af både Moody og Standard & Poor i 2001. Bankens rating er i top i både nordisk og europæisk sammenhæng. Ratingen af Realkredit Danmarks obligationer fik endda ratingen Aaa, svarende til det højeste niveau og lig med ratingen af danske statsobligationer. Udvikling i nettorenteindtægter Netto renteindtægterne voksede med 11 procent i 2001. Det skyldes bl.a. udlånsvæksten på 7 procent samt en høj omsætning af renteprodukter i Danske Markets. Den korte rente faldt i 4. kvartal, og rentemarginalen blev noget klemt, idet indlånsrenterne nu har nået et absolut lavpunkt. I 2001 fortsatte vi bestræbelserne på at forbedre lønsomheden i vores udlånsforretning. Det betyder, at vi endnu engang har sorteret og selekteret i vore engagementer inden for engrossegmentet. Det skal dog ikke tolkes sådan, at de engagementer, som vi er trådt ud af, typisk har været nødlidende. Årsagen til nedlukningen af vore kontorer i Hong Kong og Singapore har f.eks. primært været, at vi ønsker at koncentrere os om vore kernemarkeder. Det samlede udlån er som nævnt vokset med 7 procent. Markederne taler ikke umiddelbart for, at vi kan gentage en tilsvarende vækst i 2002. Udvikling i udlån og garantier (USA) I begyndelsen af 2001 bestemte vi os for at reducere vores udlån til erhvervskunder i USA. Vi vil fortsætte med at øge fokus på vore kernemarkeder og fokusere på kunder, der køber forskellige 2

produkter hos os. Som planchen viser er vore forpligtelser overfor erhvervskunder i USA blevet reduceret med 35 procent. 77 procent af vore engagementer i USA er nu med finansielle institutioner. Gebyrer og provisioner Gebyrindtægter viste en svag nedgang på 3%. Det er forholdsvis beskedent i sammenligning med de fleste af vore konkurrenter. Fonds-, depot- og forvaltningsprovisionerne var lave i 2001. En væsentlig del af forklaringen er de ustabile aktiemarkeder. Aktieomsætningen var meget lav på Københavns Fondsbørs i 2. halvår. Værdifaldet på aktiemarkederne havde også en negativ effekt på depot gebyrerne. Selvom vi havde et inflow i kapitalforvaltning på 21 mia. DKK i 2001 faldt de samlede aktiver under forvaltning alligevel med 13 mia. DKK. Til gengæld voksede gebyrer fra cash management og omprioriterings- og lånesagsgebyrer. Vores betalingsformidlingsprodukt er meget stærkt. Det skyldes den meget effektive cash management, som vores IT system tillader. Omkostningsudvikling on track I 2001 kunne vi stort set holde omkostningerne uforandrede i forhold til 2000. Det kunne lade sig gøre fordi synergieffekterne opvejede de faktorer, der trak omkostningerne op. Omkostningsudvikling, dekomponeret Primo 2001 introducerede vi en ny lønmodel for de medarbejdere, der før fusionen var ansat i Danske Bank. Modellen blev introduceret for at øge fleksibiliteten i lønfastsættelsen. Medarbejdernes aflønning afspejler nu i højere grad deres funktion fremfor deres anciennitet i banken. Integrationen af den nye model havde en negativ effekt på omkostningerne fordi vi typisk ikke satte lønnen ned, men i nogle tilfælde justerede lønnen op. De viste omkostningsposter havde særlig karakter og blev besluttet i løbet af 2001. Det gælder bl.a. udgifter til relancering af BG brandet, samt en tilpasning af regnskabsprincipperne mellem RealDanmark og Danske Bank. Endvidere er afholdt omkostninger til omstrukturering af Investmentbanken. Disse vil forhåbentligt have en positiv effekt på resultatet fremover. Omkostningsprocenten falder I de seneste år har vi intensiveret bestræbelserne på at forbedre bankens omkostningsprocent. Vi venter i løbet af en kortere årrække at være i stand til at bringe omkostningsprocenten ned på 50. Udvikling i tab og hensættelser Vi må konstatere, at hensættelserne nok blev lidt højere for 2001 end vi havde regnet med. Der er en række af vore kunder, som er blevet lidt pressede af den økonomiske konjunktur. Da vi afleverede kvartalsrapporten for 3. kvartal, gjorde vi opmærksom på, at vi var en lille smule bekymrede for udviklingen. Vi har måttet konstatere en afmatning i løbet af andet halvår, og selvfølgelig ikke mindst i 4. kvartal. Herudover havde vi et enkelt engagement, som meget hurtigt udviklede sig i negativ retning. Det nåede vi at tage nogen højde for i 3. kvartal, men i 4. kvartal måtte vi tage den fulde konsekvens og foretage fuld hensættelse på blanko engagementet. Men fra nu af kan blanko engagementet kun overraske Danske Bank positivt i form af tilbagebetaling af noget af vores udestående, som nu er fuldt afskrevet. Vi foretager i banken en række statistiske kreditanalyser, herunder opgør vi de forventede tab, der udgør de gennemsnitlige årlige tab i banken over en økonomisk cyklus. Gennemsnittet for de årlige tab i Danske Bank har vi estimeret til at være 22 basispunkter. I 2001 nåede vi op på 17 basispunkter. Når de gennemsnitlige tab er forholdsvis beskedne, skyldes det en betydelig branchespredning, samt at realkreditudlånet udgør næsten halvdelen af de samlede lån. Disse lån anser vi for meget sikre, idet belåningsprocenten i gennemsnit kun udgør knap 60 procent af ejendomsværdierne. I Norge og i nogen grad også i Sverige var boligpriserne under pres i 2001. I Danmark, hvor vi har den største realkreditaktivitet, ser vi absolut ingen tegn på fald. For Norden som helhed vurderer vi, at vi har en solid dækning for vore boliglån, og vi forventer fortsat stabile boligpriser i 2002. 3

Krediteksponering Planchen her dokumenterer vor indsats for at koncentrere vore aktiviteter omkring Nordeuropa. I dag har vi 86 procent af vore udlånsengagementer i Nordeuropa. Derudover er en del af engagementerne i de øvrige områder med skandinaviske kunder. Beholdningsindtjening Lidt om beholdningsindtjeningen. 2001 var et svært år på de finansielle markeder. Derfor havde vi ikke nogen chance for at matche det meget høje resultat, vi fik af beholdningsindtjeningen året før. 2000 var et særdeles godt år på det danske aktiemarked. Og derudover havde vi nogle unoterede aktier, som gav os en særlig god indtjening. Modsat i 2001. Aktiemarkedet var surt. Vi er glade for, at vi i begyndelsen af året bragte vores aktiebeholdning væsentligt ned. Vi har en positiv indtjening på obligationsbeholdningen i 2001. Under hensyntagen til udviklingen på de finansielle markeder, er vi faktisk ganske godt tilfredse med resultatet af beholdningsindtjeningen. Status på fusionen Det er lykkedes os at indhente fusionssynergierne lidt hurtigere end ventet. Vi vurderer nu at være i stand til at opnå alle de planlagte synergier ved udgangen af i år. Samtidigt vil vi gennemføre de omkostningsreduktioner, der allerede var planlagt før fusionen. Ikke alle synergier vil dog få fuld regnskabsmæssig effekt i 2002. Vi har nu reduceret antallet af medarbejdere med ca. 1.800 siden fusionen, og vi har indgået aftale med yderligere 500 medarbejdere om fratrædelse. Samtidig har vi reduceret antallet af filialer med 73, og denne udvikling vil fortsætte i indeværende år. Vi vil vi ofte rationalisere ved at sammenlægge en BG- og en Danske Bank-filial. Udvikling på forretningsområder Hvis man kigger på, hvem der især tjener pengene, er det detailbank, realkredit og engrosbank. Det har været meget svært at drive investmentbank virksomhed, og kapitalforvaltning har haft en tilbagegang. Men først lidt om Detailbanken. Detailbank Basisindtjeningen i detailbanken udgjorde 40 procent af bankens samlede basisindtjening i 2001. Specielt den danske del af detailbanken voksede kraftigt. Indtjeningen i Sverige bærer præg af vores ekspansionsstrategi. Nye filialer giver ikke overskud umiddelbart efter etableringen. Vi har åbnet 4 nye filialer i løbet af 2001 og 3 i 2000. Fokus Bank I Norge har vi bevidst skåret i udlånet til erhverv, for at mindske vores risiko. Vi føler nu, at Fokus Bank er sat i stilling til at vokse i 2002. Men vi må indrømme, at det har været en lille smule tungt i Fokus Bank i de seneste par år. Nu er vi imidlertid af den opfattelse, at det begynder at gå den rigtige vej. Banken er nu konverteret til Danske Banks fortrinlige edb-systemer. Og vi føler også, at vi har fået et ordentligt greb om strategi og kundesammensætning. Realkredit Realkredit-området bidrog med 19 procent af den samlede basisindtjening i koncernen. De faldende korte renter førte til en betydelig konverteringsaktivitet særligt i 4. kvartal. Samtidig førte fusionen af Realkredit Danmark med Danske Kredit og BG Kredit til en væsentlig effektivisering, og omkostningsprocenten faldt således med 11 procentpoint til 37 procent. Vi forventer at kunne effektivisere realkredit-området endnu mere. Vi regner med at kunne opnå en omkostningsprocent på 30 inden for en kortere årrække, når de fulde fusionseffekter slår igennem. Realkredit Danmarks markedsandele Realkredit Danmark har den største markedsandel, hvad enten vi opgør det ved den udestående obligationsmængde eller udviklingen i brutto henholdsvis netto nyudlånet. Planchen viser, at Realkredit Danmark rent faktisk har kunnet øge markedsandelen hen over kvartalerne inden for netto nyudlånet som følge af adgangen til et stærkt bankdistributionsnet. 4

Engrosbank Det lykkedes for engrosbanken at øge basisindtjeningen i 2001 på trods af en kraftig reduktion i volumen. Vi synes godt vi kan være afkastet på allokeret kapital på 23 procent bekendt. Banken havde et meget tilfredsstillende resultat af aktiviteterne inden for handel med rente- og valutaprodukter. På den nordiske erhvervsmarked blev salget af cash management løsninger styrket. I 2001 fortsatte vi bestræbelserne på at nedbringe engagementer, hvis rentabilitet ikke bidrager tilfredsstillende til koncernens samlede indtjening. Investmentbank Desværre har vi ikke en lige så god historie at fortælle om vores Investmentbank. Segmentet blev hårdt medtaget af begivenhederne den 11. september og den kraftige nedgang i omsætningen på aktiemarkederne. Vi har iværksat et restruktureringsprogram for Investmentbanken, der kostede os ca. 100 mio. kr. i 4. kvartal. Til gengæld vil manøvren fremover spare omkostninger på 150 mio. kr. årligt. Vi har været i stand til at tiltrække en del nye dygtige medarbejdere i løbet af 4. kvartal. Det vil forhåbentligt afspejle sig i indtægterne i 2002. Aktievolumen i pct. af markedsværdi i 2001 I kan se én af forklaringerne på problemerne i Investmentbanken på denne planche. Omsætningen i det danske aktiemarked har været meget svag i 2. halvår, også sammenlignet med udviklingen i volumen på Stockholms Fondsbørs. Kapitalforvaltning Vi havde et netto inflow i kapitalforvaltning på 21 mia. kr. i 2001. Alligevel faldt den samlede kapital under forvaltning med 13 mia. kr., især på grund af faldet på aktiemarkederne. Det havde en negativ effekt på gebyrindtægterne, og basisindtjeningen faldt 8 procent. Vi forventer at kunne holde omkostningerne i ro i år og samtidigt øge gebyr indtægterne fra det forholdsvis lave niveau i 2001. Liv og Pension Værdien af en høj soliditet og tilstrækkelige reserver blev understreget i 3. kvartal. Danica kunne gå ud af krisen på aktiemarkederne uden alvorlige skrammer. De forsikringsmæssige hensættelser var fuldt tilstrækkelige. Derudover havde Danica en pæn vækst i præmier på 20 procent i 2001. Vi står særdeles stærkt i konkurrencen om pensionskunderne i 2002. Vi er blevet pålagt at ændre vores principper for overskudsfordeling i Danica. I fremtiden vil Danske Banks afkast af Danica i højere grad afspejle det faktiske investeringsafkast i de enkelte år. Det vil formentlig betyde, at resultaterne bliver mere volatile. Til gengæld tror vi på, at afkastet i gennemsnit vil blive højere. Balance og soliditet, Danica Danica er kommet sig efter det kraftige dyk i aktiemarkederne efter 11. september. Reserverne er tilbage på et meget højt niveau i forhold til sektoren. Danica kan klare endnu et dyk i aktiekurserne på 25 procent uden at komme i problemer. Liv og Pension ny overskudspolitik Vi er, som nævnt, blevet pålagt at gøre op med det tidligere fordelingsprincip, der har betydet, at vi har oparbejdet en betydelig bonusudjævningsreserve. Danske Bank har opskrevet egenkapitalen primo 2001 med sin del af bonusudjævningsreserven. Dermed er der korrigeret for, at Danske Bank i en årrække havde et afkast af Danica, der ikke stod mål med Danicas investeringsafkast. Fra og med 2002 skal vi fordele overskuddet i Danica efter nye principper. I fremtiden vil Danske Banks afkast af Danica i højere grad afspejle det faktiske investeringsafkast i de enkelte år. Det vil formentlig betyde, at resultaterne bliver mere volatile. Til gengæld venter vi, at afkastet i gennemsnit vil blive højere end hidtil. Vi har valgt at opdele Danicas nye overskud i en basis- og beholdningsindtjening efter de samme principper, som anvendes i øvrigt i Danske Bank. Det medfører, at den egentlige forretningsmæssige 5

udvikling i Danicas resultat vil blive afspejlet i basisindtjeningen, mens den del af resultatet, som indeholder markedsrisiko vil blive afspejlet i beholdningsindtjeningen. Principperne er en smule komplekse. Vi vil gerne uddybe dem efter præsentationen, hvis det er ønsket. RAROC Vi har nogle år benyttet RAROC-opgørelserne til at vurdere værdiskabelsen i de enkelte forretningsområder. Planchen viser de risikojusterede afkast i de enkelte forretningsområder. Det fremgår, at koncernen som helhed har haft en fremgang i det risikojusterede afkast. Afkastet i Investmentbanken og inden for Kapitalforvaltning er naturligvis påvirket af markedsomstændighederne som før omtalt, men herudover ser vi en meget tilfredsstillende udvikling, hvor alle forretningsområderne skaber værdi for banken. Forventninger til 2002 Lidt om vores forventninger til indeværende år. Som sagt indledningsvis er det et år, vi fornemmer er lidt mere usikkert, end det har været i en periode. Der er udsigt til en svag vækst i verdensøkonomien og nogle generelt lave rentesatser, og vi er af den opfattelse, at det ikke på nuværende tidspunkt er klart, hvornår der kommer et opsving, og hvor stærkt det bliver. Men som helhed mener vi, at økonomierne her på vores hovedmarkeder er ganske stærke. Vi venter, at centralbankerne vil sætte renten yderligere ned. Sker det, vil vores netto renteindtægter stagnere. Derudover havde Danske Markets en meget høj aktivitet i 2001. Det havde en positiv effekt på renteindtægterne. Vi venter ikke samme gunstige situation i 2002. Vi ved heller ikke, hvor meget kunderne vil efterspørge udlån, hvis der er fortsat er usikkerhed om den økonomiske udvikling. Vi regner med, at vi får lidt bedre gebyrindtægter i indeværende år. Men det får vi kun, hvis der kommer en stigning i aktiviteten på de finansielle markeder. Jeg kan nemlig oplyse, at gebyrer på kontoforhold og indbetalinger ved kassen og andet, der bliver skrevet om, faktisk er faldende i bankens regnskab. Gebyrerne har nemlig sin virkning kunderne begynder at benytte sig af de alternative, billigere selvbetjeningsmetoder. Samlet set må vi med de nuværende økonomiske briller sige, at indtægterne, på baggrund af de anførte forhold, forventes at blive på stort set samme niveau som basisindtægterne i 2001. Heldigvis er der lidt hjælp at hente til bundlinien fra vores omkostninger. Vi regner nemlig med, at vores omkostninger i indeværende år vil vise et decideret fald. Omkostningsreduktionen er blandt andet en følge af de fusionsrelaterede omkostningssynergier på IT- og personaleområdet. Og det betyder, at vi bliver lidt mere effektive. Omkostningerne i procent af indtægterne forventes at falde fra 57,5 procent til under 55 procent i 2002. Og på lidt længere sigt vil vi arbejde på, at få O/I nøglen ned omkring 50. Får vi det, kan vi begynde at sammenligne os med de bedste. Og hensættelserne vil afhænge af de økonomiske konjunkturer. Vi krydser fingre og håber på et opsving allerede i løbet af indeværende halvår. Får vi det, regner vi med, at hensættelserne vil være nogenlunde uforandrede. Men hvis det bliver en længerevarende nedgang, så ender det med, at vi får et forøget behov for hensættelser. Så med alle disse usikkerheder og forhåbninger om, at det dog begynder at gå fremad i løbet af året, så forventer vi, at basisindtjeningen i 2002 kan vokse, men man må regne med, at det bliver mindre end for 2001. Og væksten skyldes især omkostningsreduktioner. Skatten var med 24% på et forholdsvis lavt niveau i 2001. For 2002 venter vi et normalt niveau på 30%. Beholdningsindtjeningen vil som vanligt afhænge af udviklingen på de finansielle markeder. Nok om 2002. Vi er samlet for at tale om 2001. 2001 var et stærkt år for Danske Bank. Fusionen med RealDanmark forløber bedre end planlagt. Samtidigt kunne vi vise en tilfredsstillende fremgang i resultatet. Specielt når vi har den kedelige økonomiske udvikling in mente. 6