Omskab de gamle idrætshaller



Relaterede dokumenter
Nyt liv i gamle haller

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Gennemførelsen af nærværende idekonkurrence er det næste trin frem mod tilblivelsen af det endelige projekt.

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

1. Opdragsgiver. 3. Konkurrencemateriale. 2. Konkurrenceform

EASA 2017 Idekonkurrenceprogram

Pavillon MAA 1:1 i Kongens Have Åben projektkonkurrence Arkitektforeningen 2013

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces

Udbudsbetingelser Ny Daginstitution i området Buldervang Nybyggeri. Team Ejendom og Affald, Kalundborg Kommune 2019

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

Skovlunde Bymidtes fremtidige udvikling. Konkurrenceprogram. Indbudt idékonkurrence

PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARDS BAROKHAVE Åben projektkonkurrence

En ny stol. Til det officielle Danmark

SKAMLINGSBANKEN, KOLDING

Ansøgningsvejledning til visionsoplæg - SKOLE+

Multiarena Aabenraa Orienteringsmøde. Aabenraa 19. februar 2014

UDBUDSMATERIALE NY MULTIHAL-FREDERIKSBORGCENTRET TOTALENTREPRISE 01. UDBUDSBREV MARTS 2016 ALMBJERG A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I.

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk

Nyt idrætsliv i tre byer

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Vandet er Kokkedals fremtid

Nyt liv i gamle haller

IDRÆTTENS ORGANISERING

FOTOKONKURRENCE FORTÆLLINGER OM ET STED KONKURRENCEPROGRAM

NEW NORDIC COAST BIG BAUMGEIST BEACH ÅBEN INTERNATIONAL IDÈKONKURRENCE

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

BEKENDTGØRELSE OM PROJEKTKONKURRENCE DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED/ORDREGIVER

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Infills når byerne trænger til en fyldning

Ansøgningsvejledning

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

> CASEBESKRIVELSE. Tværfaglig idékonkurrence for studerende BYUDVIKLING > KØDBYEN KBH

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

3 Opfordringer. SPEKTRUM ARKITEKTER Konference om Ny Arkitekturpolitik

vejledning til Ansøgningsskema

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KONKURRENCEBETINGELSER

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

Klagenævnet for Udbud J.nr

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

Offentliggørelse af arkitektkonkurrernes 1. fase. Signaturprojekt Årslev Fremtidens Forstad Borgermøde 4. juni 2018

Byens Hus det kreative samlingssted

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

På spørgsmål fra HK kan ovenstående sammensætning og antal godt anbefales.

Lokale og Anlægsfonden

Vision. Vision for Kildegården

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

UDBUDSBETINGELSER FOR PARALLELOPDRAG PROJEKTAREALET I STØVRING ÅDALE

Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum

Kultur- og Fritidspolitik

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Projektkonkurrence - Projektkonkurrence

Ansøgningskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Multi med Mening I lokale og Anlægsfondens perspektiv

Ansøgningsskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling

LOKALES ANLÆGS FONDEN

Indsendelse #2821 Roskilde Kommune

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

Pressemeddelelse. Den 12. oktober 2012

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN

vejledning til Ansøgningsskema

VIND ET GAVEKORT REDAKTIONSLOKALE OG VIND 1000,- TIL ARCHI TEGN [KÅRK] KONKURRENCE INDRET KÅRKS LOKALE.

GIC KONKURRENCEBETINGELSER GRENAA IDRÆTSCENTER. Fornæsvej 9 DK-8500 Grenaa

DK-Viborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2011/S Bekendtgørelse om projektkonkurrence

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager.

Der henvises til bilag 3 Kunstprojekt, Det Nye Universitetshospital kunstnernavn 2013, (skitseprojekt v. kunstnernavn xxxxxxxx)

Ansøgningsskema - Rum til Fællesskab

Notat. Udviklingen af området omkring Betty Nansens Allé

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

OMDANNELSE AF LUKKEDE FOLKESKOLER I LANDSBYSAMFUND

Prækvalifikation Udbygning af Nyborg Idræts- og Fritidscenter for Nyborg Kommune

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til

BETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION. Begrænset udbud af bygge- og anlægsarbejde på Støvring Gymnasium

Fritidspolitik - udkast til høring

Indhold. For spørgsmål til analysen eller hjælp til udvikling kontakt;

DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Infrastrukturprojekt Støvring Ådale, etape 2 Udbud af totalrådgivning Teknisk rådgivning og bistand. Prækvalifikation (PK)

Lokale og Anlægsfonden

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

Folke. Oplysnings politik

Transkript:

Omskab de gamle idrætshaller I Danmark blev der fra midt i 1960 erne til midt i 1980 erne opført et meget stort antal idrætshaller. De fleste steder er stadig fyldt med aktivitet, men i en del haller er man kommet ind i en negativ spiral, hvor en nedgang i antallet af brugertimer, dårlig økonomi og manglende vedligeholdelse kendetegner udviklingen. Samtidig viser undersøgelser, at danskernes idrætsmønster har ændret sig kraftigt siden hallerne blev opført. Det er ikke længere i så høj grad de traditionelle idrætsgrene såsom håndbold, fodbold og gymnastik, der efterspørges. I dag vil befolkningen også klatre, hoppe, spille-, styrkeog kredsløbstræne på fleksible og anderledes måder. Disse nye idræts- og motionsformer stiller andre og nye krav til idrætshallerne, som vi kender dem. Det er krav, som de klassiske haller har svært ved at matche i deres nuværende udformning. Idrætshallerne rummer dog mange steder et uudnyttet potentiale, der kan bringes i spil, hvis de bygges om til at imødekomme de nye udfordringer til facilitetsudnyttelse og en bedre drift. Ved at ombygge inden for de eksisterende rammer og evt. tilføje mindre udvidelser skal hallerne danne ramme for nye brugergrupper og spændende funktioner, der kan spænde fra f.eks. dans og fitnesstræning over bibliotek og daginstitution til en døgnkiosk og derved igen blive omdrejningspunkt for et lokalt og mangfoldigt idræts- og kulturliv. Det er på denne baggrund, at Lokale- og Anlægsfonden har udskrevet nærværende arkitektkonkurrence. Den skal føre til nye og spændende bud på fremtidens lokale kraftcenter, som kan realiseres indenfor en overskuelig økonomisk ramme. Vi kan med glæde notere, at Fonden har modtaget 17 kompetente ansøgninger i prækvalifikationsrunden. Nu er vi kommet til slutspurten. Af de ni udvalgte arkitekter og rådgiverteams skal vi nu finde tre samarbejdspartnere, der skal være med til virkeliggøre visionen. Vi glæder os til at se resultaterne og ønsker god arbejdslyst! Torben Frølich Direktør, formand for dommerkomitéen Lokale- og Anlægsfonden 1

1. Indledning Lokale- og Anlægsfonden har siden 1998 arbejdet med at udvikle den traditionelle idrætshal på forskellige niveauer. I 1998 udkom i Fondens skriftrække bogen Nyt liv i gamle haller (vedlagt), som indeholder en række eksempler på, hvordan det store halrum kan ændres til mindre idrætsog aktivitetsrum vha. fleksible skillevægge og indskudte etagedæk. I skriftrækkebogen Idrætshaller for fremtiden, 2005 (vedlagt) anvises en række forslag til større udbygninger og nybyggerier. Første anlæg i det overordnede satsningsområde Fremtidens idrætshaller blev Den indre Byfælled, som i perioden 2003-2006 blev realiseret i DGI-Huset i Århus, i Prismen på Amager og i Korsgadehallen på Nørrebro i København. Her er der tale om større projekter til en beløbsramme på 40-50 mio. kr. I 2006 tog Fonden næste skridt med konferencen 'Klædt om til fremtiden', som førte til tre halprojekter i Jyderup, Harboøre og Hørning. Disse udbygningsprojekter beløber sig til 20-30 mio. kr. 2. Nyt liv i gamle haller konkurrenceopgave I denne tredje fase fokuseres på konceptuelle helhedsløsninger, der indebærer ombygninger, mindre tilbygninger og funktionelle løsninger. Den økonomiske ramme for de enkelte projekter er på 10 mio. kr., og Fonden finansierer op til halvdelen af projektudgifterne. Der er altså tale om ny- og eksempelskabende projekter, som tager udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse og ikke i større udbygninger. Den overordnede vision er, at den klassiske, lokale hal gentænkes og tilføres en række nye funktioner og muligheder, som gennem fleksible, arkitektoniske løsninger kan tiltrække forskellige brugergrupper, skabe rammer for nye og utraditionelle aktiviteter og mødet mellem mennesker. Det nye liv skal indholdsmæssigt tage sit udgangspunkt i, hvad der i forvejen er af traditioner og muligheder i området mht. institutioner, kulturelle og kommercielle aktiviteter, og i de ønsker, der er til nye idrætsaktiviteter som f.eks. dans, yoga, aerobic, gymnastik, kampsport, styrketræning, rulleskøjteaktiviteter, leg, og mindre boldspil, som sættes i scene alt efter, hvem der er til stede, og hvilke rammer der byder sig. Den seneste undersøgelse af idrætsmønstret, Danskernes motions- og sportsvaner 2007 (vedlagt) vidner om, at befolkningens behov og ønsker har ændret sig drastisk, siden hallerne blev bygget for 20-40 år siden. Når så mange mennesker dyrker idrætsgrene, som ikke normalt har plads i de eksisterende haller, når så mange mennesker foretrækker selv at organisere deres idræt, og når så mange kvinder, midaldrende og ældre foretrækker at være idrætsaktive, bør disse gruppers behov indarbejdes i konceptet for den fremtidige idrætshal. Særligt kan der også fokuseres på, at familien kan samles det samme sted, men måske omkring forskellige aktiviteter. Ligeledes er det slående, at der blandt de 13-19-årige sker et drastisk fald i foreningsdeltagelsen. Selv samme gruppe, der tydeligst giver udtryk for at ville dyrke mere idræt, hvis der var bedre faciliteter i nærheden. Udfordringen er derfor at aflæse potentialet i lokalområdet og det aktuelle idrætsbillede og skabe faciliteter, der imødekommer forandringerne. Frem for at være et sted, der bag lukkede facader primært lever i vinterhalvåret for de store boldspil, skal spildplads i form af store gang- og 2

gennemgangsarealer og det traditionelle cafeteria åbnes op med overgange til udearealerne, der ikke kun skal byde på parkeringspladser, men også idrætslig udfoldelse. Fladerne såvel horisontale som vertikale, ude og inde skal udnyttes kreativt og invitere til aktivitet. Omklædningsrummet skal gentænkes og rumme mulighed for ophold og rekreation i spillet mellem åbenhed og transparens vs. tryghed og intimitet. Der skal skabes en klar, arkitektonisk helhedsløsning for at give en ny identitet til idrætshallerne, så de også udadtil afspejler det nye liv et mødested, der aktivitetsmæssigt lever hele året i kraft af aktive til den organiserede og den selvorganiserede idræt og brugere af nye institutionelle og/eller kommercielle funktioner. Hallen skal gennem holdbare, kreative løsninger kunne rumme flere aktiviteter på en gang, så den udnyttes bedst muligt og udgør et levende miljø, men med respekt for de forskellige aktiviteters differentierede behov ikke mindst i forhold til synlighed, lyd- og lysforhold. Det er væsentligt, at de enkelte aktiviteter stimuleres af forskellige stemninger skabt af f.eks. materialer, farver, lys, lyd og klima, tiltag, som kan være permanente eller af mere scenografisk karakter. Desuden skal fremtidens idrætshal indeholde funktionelle løsninger, der f.eks. integrerer behovet for opbevaring af udstyr/redskaber, let tilgængelighed og pladsudnyttelse. Ombygningerne og de arkitektoniske løsninger skal understøtte mulighederne for idrætsudfoldelse, der ikke kun foregår på fastlagte tidspunkter, men hvor folk også har mulighed for at komme forbi eller booke fra gang til gang, og uden at stedet nødvendigvis er personalebetjent. Familien skal kunne tage til hallen og engagere sig i forskellige aktiviteter samtidigt. Forældre, der venter på at være chauffør for deres børn, skal selv kunne være aktive. Unge skal have lyst til at hænge ud, fordi der er liv og rummelighed. Ældre skal kunne finde plads til relativt rolige aktiviteter, og alle skal kunne få sig en kop kaffe i caféen, mens de mindre børn leger. Den nye hal skal favne bredt og give rammer for så mange samtidige aktiviteter som muligt, herunder også nye muligheder som f.eks. teater, dans, musik, værested for områdets unge, samlingssted for lokale foreninger, udstillinger o.l. gerne baseret på funktionelle og tekniske løsninger, som bygger på nytænkning og utraditionelle løsninger. Hallen skal ikke kun være til idrætsaktiviteter, men rumme muligheder for kulturel og medborgerlig udfoldelse. Idrætshallerne er spredt over det ganske land, og særligt i de mere tyndtbefolkede områder med butiks- og skolelukninger er udfordringen at indtænke en række forskellige servicefunktioner, så der skabes en økonomisk bæredygtighed og en fysisk samling. Det kan være indenfor sundhedsområdet (lægepraksis, sundhedsplejerske, genoptræning, fitness etc.), kulturelle institutioner og tilbud (biograf/storskærm, bibliotek, lokalhistorisk arkiv, naturhistorisk samling, værksted, atelier, galleri, netcafé etc.), skoler og ungdomsklubber, daginstitutioner ((idræts)vuggestuer, (idræts)børnehaver, (idræts)sfo er etc.) samt borgerservice, (turist)infocenter og indkøb (købmand, apotek, posthus etc.). Den fremtidige idrætshal er et mødested, hvor der er liv, hvor man kan udfolde sig fysisk aktivt, hvor man inviteres indenfor og føler sig velkommen. Det overordnede spørgsmål er således: HVORDAN SKABES DER NYT LIV I GAMLE HALLER INDENFOR DE EKSISTERENDE RAMMER? Og dernæst: HVORDAN KAN EN EKSISTERENDE IDRÆTSHAL MED TILHØRENDE SERVICEFACILITETER OMBYGGES, SÅ ANLÆGGET OPGRADERES SOM HELHED OG ÅBNER FOR NYE ANVENDELSESMULIGHEDER? 3

3. Udvælgelse af haller Lokale- og Anlægsfonden har efter en udvælgelsesproces i foråret og sommeren 2008 udvalgt tre haller blandt 24 ansøgninger på baggrund af en række kriterier såsom repræsentativitet, opbakning fra lokalområdet, parathed til forandring, opbakning fra kommunen, sammenhængende finansieringsplan og overensstemmelse mellem ambitioner og projektets rammer på 10 mio. kr. og max. 10 % udvidelse. De udvalgte er: Trekløverhallen i Stepping, Kolding Kommune Sdr. NissumHallen, Holstebro Kommune Allested-Vejle-Hallen i Allested, Faaborg-Midtfyn Kommune Disse tre samarbejdspartnere skal i dialog med Fonden og de tre rådgiverteams nytænke og revitalisere idrætshallen inden for de eksisterende rammer og tilpasse faciliteterne til nye brugergrupper og funktioner. 4. Proces og tidsplan for konkurrencen I prækvalifikationen indløb 17 ansøgninger ved deadline den 16. juni. Følgende ni arkitekter og rådgiverteams blev udvalgt til konkurrencen, hvor tre rådgiverteams går videre. 1. GPP Arkitekter A/S, Århus Landskabsarkitekt Thing og Wainø, Århus Ingeniør ISC, Viborg Idrætsfaglig, Ole Brændgaard, DGI 2. Stuff Aps, Århus Projektledelse Mikkelsen+, Århus Ingeniørkonsulent Whitbybird, UK Ingeniør Rambøll, Århus 3. BSAA Arkitekter, Århus Byplan og landskab, Berg & Braae, Århus Ingeniør Viggo Madsen A/S, Århus Akustik, Bo Mortensen, Charlottenlund Lys, Nanet Mathiasen, København 4. SITE AS, Hellerup Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma, Frederiksberg Brugerdrevet innovation, MeritPlus+, København 5. Sophus Søbye MAA Ingeniørfirmaet Rostgård A/S, Roskilde 6. Keinicke & Overgaard arkitekter Ingeniører Sloth Møller / Esbensen Idrætsfaglig, Facilitetspartner v/ Christian Duus 4

7. B 19 Tegnestuen Landskabsværkstedet, København Ingeniører, Moe & Brødsgård Idrætsfaglig, Streetmovement, Gerlev Idrætshøjskole 8. BIG aps Carl Bo 9. CEBRA Cowi A/S De vindende rådgiverteams udpeges 15. oktober 2008, hvor de efterfølgende indtil udgangen af november indgår i et workshopforløb med repræsentanter for de tre bygherrer, Lokale- og Anlægsfonden samt relevante eksterne ressourcepersoner. De to workshopmøder forventes afholdt i uge 45 og 48. Dernæst kobles hvert af de tre rådgiverteams på et af de tre projekter og skal fra december 2008 til marts 2009 sammen med bygherre og Lokale- og Anlægsfonden udarbejde et konkret projekt til det pågældende sted. Selve byggeriet forventes at blive påbegyndt medio 2009. Konkurrencematerialet skal afleveres hos Lokale- og Anlægsfonden på adressen Kanonbådsvej 12, 1437 København K senest den 30. september 2008 kl.12.00. 5. Konkurrenceopgaven: Der er ikke noget præcist rumprogram, men transformationen og de bygningsmæssige tilføjelser skal sammen med det eksisterende anlæg imødekomme de ovenfor beskrevne idéer om fleksibilitet, mangfoldighed og variation i aktiviteter og udtryk. Med afsæt i kombinations- og foranderlighedskonceptet bør det beskrives, hvordan originale idéer og visioner kan indtænkes i anlægget ( standardhallen ). Beskriv gennem rumlige tegninger og illustrationer, hvorledes der kan skabes visuel og fysisk forbindelse mellem de forskellige aktivitetszoner herunder forbindelse mellem ude og inde samtidig med, at muligheden for lejlighedsvis fysisk eller oplevelsesbaseret opdeling, afskærmning og adskillelse er til stede. Beskriv gennem rumlige tegninger og illustrationer, hvordan der kan skabes arkitektonisk helhed i anlægget, og hvordan det fremover kan fungerer som det nye lokale mødested og kraftcenter. Der er som bilag til konkurrencematerialet vedlagt en tegning af en standardhal. Tegningen kan danne baggrund for udarbejdelsen af en principskitse, der bl.a. kan vise rumlige sammenhænge, tilbygningen, overgange og opdelinger - tegningen er ikke målfast. Visioner vedr. miljø og teknisk bæredygtige tiltag og løsninger. 5

En kortfattet tekstbeskrivelse, der understøtter illustrations- og tegningsmateriale med oplysninger om forslagets arkitektoniske og funktionelle hovedidé. I besvarelsen skal det sandsynliggøres, at den økonomiske ramme kan overholdes. Hvad skal besvarelserne bruges til Umiddelbart efter konkurrencens afslutning inviteres de vindende teams til at deltage i et workshop-forløb. Det afleverede konkurrencemateriale fra såvel vindende som øvrige deltagende teams vil indgå i workshoppen og vil kunne anvendes til inspiration for andre. Ligesom materialet kan anvendes som inspirationsmateriale for andre brugere. Endeligt skal illustrationsmaterialet indgå i de fremtidige overvejelser i forbindelse med realisering af de tre konkrete projekter. 6. Bedømmelseskriterier 1. Den arkitektoniske, planmæssig, tekniske og miljømæssige løsning af opgaven. Uddybende: Forslaget skal være visionært og fornyende samt teknisk og miljømæssigt bæredygtigt. 2. Realismen i forslaget. Uddybende: Ikke for abstrakt og ukonkret, fleksibelt i sin grundidé, overførbar på konkrete halprojekter, realistisk og gennemførligt. 3. At projektet kan realiseres inden for den økonomiske ramme på 10 mio. kr. 7. Konkurrencetekniske betingelser 7.1 Konkurrenceudskriver og -form Ansvarlig for gennemførelsen af konkurrencen er Lokale- og Anlægsfonden. I forbindelse med valget af medarbejdere og evt. underrådgivere til konkurrenceforslagenes udarbejdelse skal de medvirkende på det enkelte konkurrenceteam være opmærksomme på, hvilke firmaer og personer der i henhold til AA s konkurrenceregler er udelukket fra at deltage: Alle personer eller virksomheder, som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven. Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne. Ansatte hos, kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Er man i tvivl, om man opfylder betingelserne for at kunne deltage, bør man straks kontakte konkurrencens sekretær. 6

7.3 Konkurrencens sekretær Holger Kortbek Lokale- og Anlægsfonden Kanonbådsvej 12 1437 København K E-mail: kortbek@loa-fonden.dk 7.4 Konkurrencemateriale Materialet består foruden dette program af følgende bilag: - Nyt liv i gamle haller, Lokale- og Anlægsfondens skriftrækkebog fra 1998 - Idrætshaller for fremtiden, Lokale- og Anlægsfondens skriftrækkebog fra 2005 - Danskernes motions- og sportsvaner, Idrættens Analyseinstitut 2008 - Tribune, juni 2008 - Cd-rom med principtegning af standardhal 7.5 Forespørgsler Spørgsmål fremsendes til konkurrencens sekretær senest den 5. september 2008. Spørgsmålene forelægges i anonym afskrift for konkurrenceudskriveren, og spørgsmål og svar udsendes hurtigst muligt herefter til samtlige konkurrencedeltagere. 7.6 Konkurrenceforslagets omfang Forslaget skal omfatte følgende: A. Planchemateriale: 1. Principtegninger (ikke målfaste) af standardhal inkl. udvidelse. (jf. afsnit 4). 2. Rumlige tegninger og illustrationer efter eget valg. 3. En kortfattet beskrivelse af forslaget (max. 3 A4 sider) 4. Planchematerialet må maksimalt fylde 1,2 m i højden og 1,8 m i længden B. A4 eller A3 mappe i 8 eksemplarer Mapperne skal indeholde nedfotograferede tegninger af forslaget samt beskrivelsen. Denne del af materialet skal være velegnet til reproduktion. C. Cd-rom med illustrationer fra forslaget Der ønskes en cd-rom med plancher. Cd-rommen skal bruges i forbindelse med publicering af forslagene (dommerbetænkning mv.). Opløsning: Min. 300 dpi for gråtoner og 4-farvegengivelser og min. 800 dpi for stregtegninger. Illustrationerne skal kunne omsættes til vandret A3-format med de nævnte opløsninger. 7

D. Navnekuvert En ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4-format med forslagsstillernes navne, adresser og telefonnumre (dag/aften) samt kendingstallet. Navnesedlen skal indeholde navne- og adresseoplysninger på totalrådgiveren, og det skal anføres, hvem der har ophavsretten til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Angiv kontaktperson. Kuverten forsynes med teksten 'Navneseddel Nyt liv i gamle haller og det valgte kendingstal. Det understreges, at forslagsmateriale udover det i punkterne A-D nævnte - herunder modeller - ikke vil blive optaget til bedømmelse. Hver deltager må kun aflevere ét forslag. 7.7 Forslagets udførelse Forslaget skal være anonymt, og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort. Samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med et 5-cifret, vilkårligt valgt kendingstal. 7.8 Indlevering Forslaget skal senest den 30. september 2008 være Lokale- og Anlægsfonden i hænde på adressen Kanonbådsvej 12, 1437 København K kl.12.00. Forslaget skal tydeligt mærkes: Nyt liv i gamle haller Som dokumentation for indleveringen fremsendes en kopi af indleveringskvitteringen til konkurrencens sekretær. Kvitteringen skal sendes som anbefalet forsendelse. På kvitteringen anføres som afsender det valgte kendingstal samt et telefonnummer, hvortil henvendelse kan ske, hvis der f.eks. mangler navnekuvert i forsendelsen. Telefonnummeret vælges, så anonymiteten ikke brydes. 7.9 Dommerkomité Forslagene vil blive bedømt af en dommerkomité bestående af følgende personer: - Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden - Per Nedergaard, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger - Poul Broberg, Danmarks Idræts-Forbund - En repræsentant fra Trekløverhallen i Stepping, Kolding Kommune - En repræsentant fra Sdr. NissumHallen, Holstebro Kommune - En repræsentant for Allested-Vejle-Hallen i Allested, Faaborg-Midtfyn Kommune - To fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening, AA Rådgivere for dommerkomitéen: - Holger Kortbek, konsulent i Lokale- og Anlægsfonden - Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokale- og Anlægsfonden - Per Schulze, planchef i Lokale- og Anlægsfonden 8

Dommerkomitéens sekretær: Holger Kortbek, Lokale- og Anlægsfonden Dommerkomitéen har ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i dommerkomitéen er enighed herom. 7.10 Vederlag Under forudsætning af, at der afleveres et konditionsmæssigt forslag vil hver af de indbudte deltagere modtage et vederlag på DKK 50.000 ekskl. moms. Vederlaget kommer til udbetaling i forbindelse med offentliggørelse af konkurrencens resultat. Der udpeges op til tre vindere af konkurrencen. Hvert vinderteam vil ud over vederlagt på DKK 50.000 modtage DKK 100.000 ekskl. moms for deltagelse i workshop-møderækken efter konkurrencen, hvor vinderne, bygherrerne og Lokale- og Anlægsfonden i fællesskab videreudvikler idéer og planer (se også pkt. 4). 7.11 Offentliggørelse og udstilling Bedømmelsen af de indsendte forslag forventes afsluttet 12. oktober 2008. Offentliggørelsen er planlagt til den 15. oktober 2008. De indbudte deltagere vil modtage nærmere besked. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst (se også pkt. 5). 7.12 Rettigheder Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Det er hensigten, at tre af Lokale- og Anlægsfonden udvalgte bygherrer skal indgå totalrådgivningsaftale med hver sin vinder efter forhandling iht. Tjenesteydelsesdirektivets art. 11 stk. 3, litra c. Såfremt denne totalrådgivningsopgave uden at dette skyldes rådgivers forhold - aflyses inden kontraktindgåelse eller udskydes i mere end to år fra offentliggørelsesdatoen af konkurrenceresultatet, tilfalder der hver vinder en kompensation på DKK 50.000 ekskl. moms. Genoptages sagen herefter, betragtes den udbetalte kompensation som en acontoudbetaling af honoraret. 7.13 Returnering Forslagene vil ikke blive returneret. 7.14 Forsikring Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstillerne opbevarer originaler af forslagene. 9

7.15 Programmets godkendelse Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af dommerkomitéens medlemmer, og konkurrencen gennemføres i henhold til AA s konkurrenceregler af 1. juni 2007. København den 21. august 2008 10